Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet"

Transkript

1 side 161 Insulin

2 Så blev den ferie ødelagt! Pernille fik konstateret sukkersyge - diabetes - da hun var 10 år gammel. Fra da af skulle hun stikke sig selv og indsprøjte insulin flere gange dagligt. Det var ikke så meget det at stikke nålen i maveskindet. Det kunne hun godt få sig selv til. Men at stikke den helt igennem!? Dét, var hun ikke vild med. Der var bare ingen vej udenom. Pernille Wigell hristoffersen, der blev 19 år i 2005, var 10½ år gammel, da hun fik konstateret type 1-diabetes. Hos personer med diabetes mangler organismen Fig. 8.1: I gamle dage skulle en diabetiker bruge en traditionel injektionssprøjte. I dag bruger de fleste patienter en såkaldt insulinpen, der indeholder både insulinbeholder og sprøjte. hormonet insulin. Det betyder, at organismen ikke selv kan regulere blodsukkerkoncentrationen, og da man bliver alvorligt syg ved både en for høj og en for lav koncentration af sukker i blodet, skal organismen have tilført insulin. For Pernille betød det, at hun skulle indsprøjte insulin fire gange om dagen. Hun overvandt forholdsvis hurtigt skrækken ved selve det at stikke gennem maveskindet, men i mange måneder var hun nervøs for at ramme forkert. Det gælder om ikke at ramme en muskel, for så gør det ondt. Hun var også bange for at komme til at få for meget insulin og dermed risikere at få et insulinchok, som kunne gøre hende bevidstløs. I dag har Pernille en klar fornemmelse af, om hun er ved at stikke ind i en muskel, og hun har også udviklet en god fornemmelse for, om hun er i overskud af insulin og kan selv regulere sin blodsukkerkoncentration med små nødløsninger som et glas juice eller et stykke brød. Pernille fik konstateret diabetes, mens hun var på ferie i Sverige. Så var den ferie ødelagt! Selv syntes Pernille ikke, at der var noget galt med hende og havde kun bemærket, at hun rendte lidt oftere på toilettet end sædvanlig. Hun blev derfor småsur, da moderen side 162 Insulin

3 pludselig mente, at det var nødvendigt, at de tog ind på det lokale svenske sygehus for at få Pernille undersøgt. Men det var ikke blot en fiks idé, moderen havde fået. Gennem et stykke tid havde hun havde lagt mærke til, at Pernille var blevet mere og mere sløv og meget tørstig. Det havde fået alarmklokkerne til at ringe. Pernilles mor vidste nemlig, at træthed og stor tørst kan være symptomer på diabetes, fordi hendes søster som barn havde fået konstateret diabetes, og hun havde haft netop de symptomer. Pernilles mor vidste desuden, at type 1-diabetes ofte forekommer hos flere medlemmer af samme familie, og da Pernilles far også har diabetes, var det oplagt at fatte mistanke til diabetes. Lægerne på det svenske sygehus kunne på baggrund af en enkelt blodprøve hurtigt afgøre, at Pernille rent faktisk havde diabetes. Lige siden dengang og indtil årsskiftet 2002/2003 har hun dagligt skullet stikke sig fire gange, eller rettere fem gange. Morgen: Med både langtidsvirkende og hurtigtvirkende insulin, dvs. to sprøjter. Eftermiddag: En hurtigtvirkende. Inden middagsmaden: En hurtigtvirkende. Ved sengetid: En langtidsvirkende. I begyndelsen tog det hende ca. 20 minutter at stikke sig, fordi hun var nervøs for at ramme forkert, og for at det skulle gøre ondt. I dag tager det kun et par minutter. Først måler hun blodsukkeret med en lille blodsukkermåler det tager ca. 30 sekunder. På baggrund af blodsukkerkoncentrationen beregner hun, hvor meget insulin hun skal have, doserer insulinsprøjten og indsprøjter insulinen. Pernille synes, hun har haft gode betingelser for at leve normalt på trods af diabetes, og hun kan sagtens passe både gymnasiet, vennerne og festerne. I familien har de altid spist sundt og varieret, og det har ikke været nødvendigt at lægge vaner om eller at servere særlige retter for hende. Hun har heller ikke problemer med at dyrke sin sport, badminton. Det er faktisk godt at dyrke sport, fordi muskelcellerne bliver stimuleret til at optage mere sukker fra blodet. Det betyder, at Pernille skal huske at tage mindre insulin før sport og huske at drikke lidt mere sodavand, end hun måske ellers ville have gjort. I de mindre klasser var skoledagene så korte, at hun kunne vente med eftermiddagssprøjten, til hun var kommet hjem, men efterhånden som hun lærte at få processen overstået på nogle få minutter, blev hun mindre afhængig af at være hjemme, og vennerne vænnede sig til, at hun skulle stikke sig. Ved årsskiftet 2002/2003 skete der noget helt nyt for Pernille. Hun meldte sig frivilligt til en undersøgelse, hvor hun og et antal andre unge diabetikere gennem et års tid skulle teste en mekanisk insulinpumpe. Den bliver sat fast på huden og er indstillet til at afgive et vist antal enheder insulin i timen uden at patienten mærker noget til det. Hun fik lagt et lille plasticrør ind under maveskindet, og selve pumpen er fastgjort på et plaster, der fx sættes på maveskindet. Pumpe og plasticrør er forbundet med en lille slange. Hun måler selv sit blodsukker og indtaster på pumpen den mængde ekstra insulin, hun skal have ved måltider. Plastret skal udskiftes ca. hver dag, og der skal Fig. 8.2: Insulinpumpe. Insulin side 163

4 fyldes insulin på pumpen, men ellers behøver Pernille faktisk ikke tænke meget over, at hun har diabetes. Pumpen alarmerer automatisk, hvis den er løbet tør for insulin, eller hvis den ikke har injiceret i et vist antal timer. I det hele taget er der mange ting, der er blevet lettere, efter at hun er begyndt at bruge insulinpumpen. Tidligere kunne hun fx ikke bare sove længe, for så risikerede hun, at hendes blodsukker steg. Selvom hun var træt, blev hun nødt til at sætte vækkeuret til at ringe tidligt om morgenen for at komme op og injicere sig. Når hun bader, hægter hun pumpen af plastret og slangen af plasticrøret under huden. I stedet påsæt- Fig. 8.3: Eksempel på integrationen af medicin og teknologi. InDuo TM (udviklet af Novo Nordisk), der er en kombination af en blodsukkermåler og en insulin doser med hukommelse. Den husker, hvornår den sidste insulindosis blev givet og dosisstørrelse. Ideen bag hukommelsen er, at diabetikeren ikke pludselig sidder på arbejdet eller i skolen og spørger sig selv: Tog jeg mon min morgen insulin??? Inde i InDuo TM findes insulinbeholderen, som doseres og påsættes en nål. ter hun en plasticdims, der lukker tæt om hullet ind til plasticrøret. Det største problem med pumpen er dens pris. En pumpe koster ca kroner, et plaster ca. 100 kroner, og dertil kommer insulinen og slangerne. Den månedlige udgift ligger på mellem 1000 og 2000 kroner. Når forsøget på Steno Diabetes enter er slut, skal hun selv betale alt dog med tilskud fra Sygesikringen. Selvom mange diabetikere, ligesom Pernille, lærer at leve med sygdommen og i mange tilfælde kan leve uden store gener, er det en sygdom, der ikke blot er alvorlig i sig selv, men også kan føre til mange andre alvorlige og livstruende sygdomme, som fx hjerte- kar-sygdomme. Derfor forskes der intensivt i at udvikle en behandling, der én gang for alle kan helbrede diabetes. I USA er der opstået en stærk organisation, Juvenile Diabetes Research Foundation (JDRF), der via kampagner, arrangementer og fundraising rejser midler til forskningen. Nogle af forskningsmidlerne går også til stamcelleforskning på det danske diabetesforskningsinstitut, Hagedorn, der er ejet af Novo Nordisk. I sommeren 2003 fik JDFR også en dansk afdeling, og Pernille blev udvalgt til at repræsentere Danmark ved et stort møde, hildren s ongress, i Washington D.. Her var forskere fra hele verden samlet, og de unge diabetikere fra mange forskellige lande fortalte om, hvordan det er at leve med diabetes og om deres behov for behandling. Det er vigtigt, at forskerne møder os, som det drejer sig om, og jeg vil meget gerne bruge min tid, hvis det kan hjælpe med både at skaffe penge til forskningen, og til at forskerne får mulighed for fortsat at forbedre behandlingsmetoderne, siger Pernille. side 164 Insulin

5 Måske en fremtidig behandlingsmetode På verdensplan er der ca. 150 millioner mennesker med diabetes. ver hele verden arbejder forskere på at udvikle en behandling, der én gang for alle kan helbrede diabetes. I disse år er der meget fokus på stamceller. Forskningen koncentrerer sig i særlig grad om at tage stamceller ud fra et kun få dage gammelt befrugtet æg og påvirke dem til at blive beta-celler, som er de celler, der producerer insulinen i mennesket. Dernæst vil man transplantere de kunstigt skabte beta-celler over i diabetikeren. Der er dog stadig lang vej endnu. For det første vil patientens immunforsvar gå løs på de fremmede beta-celler og tilintetgøre dem, fordi de vil blive opfattet som netop fremmede. For det andet ligger der en stor udfordring i at dyrke stamcellerne og påvirke dem til lige præcis at udvikle sig til beta-celler. Forskerne tror dog på, at det en dag kan lade sig gøre. Der er gjort forsøg med at transplantere naturlige beta-celler fra organdonorer over i diabetikere. Patienterne har efterfølgende kunnet undgå at behandle sig med insulin i op til to år, men der er også ulemper ved metoden. Behandlingen kræver nemlig, at patienterne får medicin, som hæmmer immunforsvarets angreb på de fremmede donorceller. Det medfører en nedsat evne til at bekæmpe infektioner og en øget kræftrisiko. Derfor anbefales denne behandling kun til patienter, som har en diabetes, der giver meget alvorlige komplikationer. Desuden rækker antallet af organdonorer kun til under én procent af diabetikerne. To typer diabetes Der er to typer diabetes: Type 1-diabetes, som ca. 0,4 procent af Danmarks befolkning lider af. Det svarer til ca danskere. Type 2-diabetes, som mellem og danskere er ramt af. Det skønnes dog, at yderligere mellem og danskere går rundt med en uopdaget type 2-diabetes. Type 1-diabetes skyldes en nedsat produktion af eller mangel på hormonet insulin. Insulinets funktion er at regulere glucosestofskiftet i alle væv undtagen hjernen. Alle kroppens celler har brug for at optage glucose som energikilde. De insulinproducerende celler hedder beta-celler, og der er mellem 10 8 og 10 9 af dem. De hører til i de cellegrupper, der kaldes de langerhanske øer, som ligger mellem bugspytkirtlens enzymproducerende væv og udgør ca. 2 procent af hele bugspytkirtlen. Insulin side 165

6 Insulin udskilles fra bugspytkirtlen til blodet under og umiddelbart efter et måltid og øger transporten af glucose ind i især muskel- og fedtceller, der er særligt insulinfølsomme. Hos en diabetiker opfatter kroppens immun forsvar uvist af hvilke grunde beta-cellerne som fremmede og ødelægger dem. Derfor hører type 1-diabetes til kategorien autoimmune sygdomme, dvs. sygdomme, hvor kroppens immunforsvar går til angreb på kroppen selv. Man véd, at personer med særlige vævstyper rammes oftere end andre af en autoimmun sygdom, men årsagen er ikke klarlagt. fte ser man, at en autoimmun sygdom som fx type 1-diabetes bliver udløst efter et følelsesmæssigt chok eller en virusinfektion. Når immunforsvaret har ødelagt så mange af beta-cellerne, at der kun er procent tilbage, bliver der ikke produceret tilstrækkeligt med insulin til at stimulere optagelsen af glucose fra blodet. Det medfører, at blodsukkerkoncentrationen øges især efter et måltid, og hvis den bliver højere end 6 mmol/l, er det især et problem for hjernen, som skal have en koncentration af glucose i blodet på mellem 4 og 6 mmol/l. Ved en for høj blodsukkerkoncentration sker der en osmotisk reaktion (se næste side) i og omkring cellerne, hvilket især er skadeligt for nervecellerne, og patienten risikerer at miste bevidstheden. Både en for høj og en for lav blodsukkerkoncentration er skadelig, og ubehandlet risikerer patienten at dø. Insulin har altså en livsvigtig funktion, og hvis man ikke selv kan producere tilstrækkeligt, skal man have hormonet tilført. Diabetes kan føre til øjensygdomme (blindhed), nyresvigt, nervebetændelse, hjerte-kar-sygdomme og koldbrand, så det er vigtigt, at mennesker med diabetes hele tiden sørger for at leve sundt og jævnligt får tjekket deres helbredstilstand og kontrolleret, om der skal justeres op eller ned på deres insulindosis. Symptomer: De mest fremtrædende symptomer på diabetes er træthed, tørst, øget vandladning og vægttab. Symptomerne skyldes, at der ikke er tilstrækkeligt med insulin, der kan sørge for optagelsen af glucose i kroppens celler. Blodsukkeret stiger, og nyrerne kan ikke overkomme at genoptage al glucosen, hvorfor glucose udskilles med urinen. Glucosen trækker vand med over i urinen, hvilket medfører, at personen får en øget vandladning. Det kan føre til et alvorligt væske- og saltunderskud, og personen bliver tørstig. I Pernilles tilfælde blev sygdommen opdaget på baggrund af ovenstående symptomer. Andre mennesker har oplevet, at sygdommen først blev opdaget, da den var så fremskreden, at de fik en syreforgiftning, som de var i risiko for at dø af (se næste side). Type 2-diabetes skyldes en kombination af nedsat insulinfølsomhed i skeletmuskulaturens celler, og at beta- cellerne i længden ikke kan producere nok insulin som kompensation. Resultatet bliver en forhøjet koncentration af glucose i blodet med samme følgevirkninger som hos type 1-diabetes, men det er ikke altid nødvendigt at behandle med tilførsel af insulin. Alle forskningsstudier peger på, at fedme og fysisk inaktivitet øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes væsentligt. Det betyder, at man i mange tilfælde kan mindske sygdomssymptomerne ved at tabe sig og ved at være fysisk aktiv. Fysisk aktivitet øger muskelcellernes insulinfølsomhed, og der sker derfor et øget sukkeroptag. Den øgede insulinfølsomhed bevirker, at insulinbehovet er mindre hos fysisk aktive end hos personer, der ikke er fysisk aktive. side 166 Insulin

7 smose Når koncentrationen af et stof i en celle er forskellig fra koncentrationen af stoffet i væsken, der omgiver cellen, vil molekylerne automatisk forsøge at udligne forskellen ved at diffundere, dvs. bevæge sig ud og ind gennem cellemembranen. Små molekyler som vand går relativt let igennem, mens fx glucosemolekylet har sværere ved at diffundere igennem. Hvis koncentrationen af et stof er større inde i cellerne end udenfor, vil vand diffundere ind i blodcellerne, hvorved deres volumen bliver øget, og de risikerer at sprænges. Hos en diabetiker med høj koncentration af glucose i blodet, dvs. uden for cellerne, vil vandet diffundere ud til omgivelserne, og cellerne vil skrumpe. smoseprincippet kan også illustreres med en situation, hvor vandkoncentrationen er større til venstre end til højre for cellemembranen i U-røret. Glucosemolekylerne kan ikke passere membranen, men det kan vandmolekylerne. De vil automatisk diffundere gennem membranen for at forsøge at udligne koncentrationsforskellen. Væskestanden ændrer sig derfor på hver side. På et tidspunkt bliver trykket fra glucoseopløsningen så stort, at det opvejer diffusionen af vandmolekylerne. Dette ligevægtstryk kaldes det osmotiske tryk. = vand = glucose = vand = glucose Syreforgiftning og insulinchok Syreforgiftning opstår, når mængden af insulin-producerende celler er blevet så lille, at kroppens celler ikke kan optage nok glucose og ad den vej få den nødvendige energi. I stedet øges fedtstofforbrændingen. Undervejs i forbrændingsprocessen dannes stoffet acetyl-oa, der spiller en vigtig rolle i citronsyrecyklus. Normalt nedbrydes acetyl til 2 og H 2 ved at acetyl-oa går i forbindelse med oxaleddikesyre. Dannelsen af en tilstrækkelig mængde oxaleddikesyre (oxobutandisyre) er imidlertid afhængig af, at der er glucose i cellerne hvilket der jo ikke er hos en ubehandlet diabetiker. Acetyl-oA omdannes derfor i stedet til affaldsstoffer, kaldet ketostoffer, samt organiske syre, som fx acetone (propanon), aceteddikesyre (3-oxobutansyre) og β-hydroxysmørsyre (3-hydroxybutansyre). Den øgede syredannelse fører til et fald i blodets ph, hvilket registreres af åndedrætscentret, der findes i hjernestammen. Åndedrættet bliver automatisk hurtigere og dybere, fordi organismen forsøger at genoprette syre-base-balancen ved at komme af med den overskydende syre i form af 2, som udåndes. rganismen udskiller altså mere 2 i forhold til ligevægten: - 2 (aq) + H 2 (l) H 2 3 (aq) H 3 (aq) + H + (aq) og 2 -koncentrationen i blodet bliver lavere, fordi ligevægtssystemet forskydes til venstre. ph stiger igen. Systemet kan dog ikke blive ved med at følge med, og forgiftningen kan føre til, at patienten glider over i en bevidstløs tilstand og risikerer at dø. Akut syreforgiftning kan opstå hos patienter med en dårligt behandlet diabetes, hvor der gives for lave insulindoser, eller hos personer med en fremskreden ubehandlet diabetes, der bliver opdaget netop på grund af syreforgiftningen. Insulin side 167

8 Insulinchok opstår, når blodsukkerkoncentrationen bliver for lav. Insulinchok skyldes, at der er mere insulin i blodet, end der er behov for. Ved et lettere tilfælde af insulinchok kan diabetikeren behandle sig selv ved fx at drikke et glas juice eller spise druesukker. I alvorligere tilfælde kan diabetikeren miste bevidstheden og skal have sprøjtet glucose direkte ind i blodet. Der kan være en række forskellige årsager til insulinchok: Insulindosis er generelt for høj. Diabetikeren er kommet til at tage for meget insulin. Diabetikeren har spist mindre end sædvanligt, men ikke tilsvarende reduceret sin insulindosis. Diabetikeren har dyrket sport uden at have reduceret sin insulindosis. Fysisk aktivitet øger cellernes insulinfølsomhed og bruger blodsukkeret. Diabetikeren har drukket alkohol. I leveren oplagres et overskud af glucose som glycogen. Ved en lav blodsukkerkoncentration omdannes glycogen atter til glucose og frigives til blodet. Den proces blokeres imidlertid af alkohol. Hos ikke-diabetikere vil der som kompensation ske en mindsket insulinud skillelse, men dette sker ikke hos diabetikere. En diabetiker skal derfor være forsigtig med mængden af alkohol og huske at drikke sodavand ved siden af. Diagnosticering: Det er forholdsvis nemt at stille diagnosen på en ubehandlet diabetes. Hvis en person har en høj blodsukkerkoncentration samt sukker og ketostoffer i urinen, er der stor sandsynlighed for, at vedkommende har diabetes. I gamle dage diagnosticerede lægen diabetes ved at smage, om patientens urin var sød. Arvelighed Nye tilfælde af diabetes optræder mere hyppigt i familier, hvor der i forvejen er familiemedlemmer med diabetes eller andre stofskiftesygdomme. Man kan altså være arveligt disponeret for at udvikle sygdommen. Blandt børn med mødre, der har type 1-diabetes, udvikler ca. 3 procent sygdommen. Blandt børn med fædre, der har type 1-diabetes, udvikler ca. 6 procent sygdommen. Hvorfor der er større risiko for at arve dispositionen for diabetes efter fædre end mødre, vides endnu ikke. Blandt børn, hvor begge forældre har type 1-diabetes, udvikler mellem 10 og 15 procent sygdommen. Blandt børn, hvis forældre ikke har diabetes, udvikler ca. 0,5 procent sygdommen. Der er altså mange flere mennesker, der er arveligt disponerede for at få type 1-diabetes, end der er mennesker, der udvikler sygdommen. Forskerne kender endnu ikke præcist årsagen til, at nogle arveligt disponerede personer udvikler sygdommen og andre ikke. Måske er det en virusinfektion, eller måske er det andre miljøpåvirkninger, der i kombination med særlige vævstyper udløser sygdommen. Blandt forskerne har der gennem mange år været udbredt enighed om, at det er variationer i arveanlæggene i vævstypeområdet på kromosom 6, der skaber dispositionen for type 1-diabetes. Nyere forskning har imidlertid identificeret hele 15 forskellige genetiske områder, der synes at have betydning for udvikling af sygdommen. Endnu har forskerne ikke kunnet finde bestemte gener eller ændringer i gener, der øger risikoen for type 2-diabetes, men på baggrund af statistikkerne kan man se, at søskende til og børn af type 2-diabetikere har en risiko på mellem 30 og 40 procent for at udvikle sygdommen, hvis miljøfaktorer som fx fedme og fysisk inaktivitet er til stede. Man kan altså selv gøre en indsats for at reducere risikoen ved at dyrke motion og holde en normal kropsvægt. side 168 Insulin

9 Faglige udtryk for diabetes Til tider ser man type 1-diabetes omtalt som IDDM og type 2-diabetes som NIDDM. IDDM er forkortelsen af den engelske betegnelse Insulin Dependent Diabetes Mellitus (insulin- krævende diabetes mellitus). rdet diabetes er græsk og betegner den store urinudskillelse. rdet mellitus er latin og betyder sødt smagende. NIDDM er forkortelsen af den engelske betegnelse Non-Insulin Dependent Diabetes Mellitus (ikke- insulin krævende diabetes mellitus). rganismens insulinproduktion Så snart vi spiser, begynder organismen at producere insulin. Proteinsyntesen går i gang og slutter med et aktivt insulin-molekyle, der bliver frigivet til blodet. Under og umiddelbart efter et måltid begynder betacellerne at producere insulin. Ved proteinsyntesen i beta-cellerne dannes først et biologisk inaktivt forstadium til insulin, kaldet præ-proinsulin. Det består af en ubrudt kæde af aminosyrer bundet sammen af peptidbindinger. Først B-kæden, så en forbindelseskæde kaldet -kæden og A-kæden (se næste side). I det færdige og aktive insulinmolekyle er -kæden spaltet fra, og molekylet består altså af B- og A-kæden samt de tre disulfidbindinger, hvoraf to af dem forbinder kæderne. Insulin side 169

10 Fig. 8.4b: Humaninsulin det aktive insulin. Insulinhormonet er et forholdsvis lille proteinmolekyle, der kun består af 51 aminosyrer fordelt i de to kæder, A-kæden og B-kæden. Insulin var det første protein nogensinde, der fik bestemt rækkefølgen af aminosyrerne. Det skete i 1950 erne, og det var den britiske kemiker, Frederick Sanger, der stod bag sekvensbestemmelsen. Hans bedrift var så stort et viden skabeligt gennembrud, at han i 1958 modtog Nobelprisen for sit arbejde. side 170 Insulin

11 Fig. 8.4c: ) Insulinmolekylet bliver dannet ved proteinsyntese. Genet, der koder for insulin, sidder på kromosom 11. ellekerne mrna ) På baggrund af genets baser dannes en enstrenget kopi, kaldet messenger-rna, mrna, der herefter diffunderer ud i cytoplasmaet til selve proteinfabrikken bestående af ( ) de ribosomer, der sidder på det endoplasma tiske reticulum, e.r. ) Ribosomerne aflæser den besked, som mrna mrna Ribosomer bringer, og sætter det ønskede protein mrna sammen aminosyre for aminosyre, Endoplasmatisk reticulum med ribosomer A-kæde B-kæde -kæde Signalsekvens bundet sammen med peptidbindinger. For insulins vedkommende bliver det enkeltkædede præ-proinsulinmolekyle dannet. Prædelen svarer til signalsekvensen, som fraspaltes på vej gennem e.r. til golgiapparatet. Herefter består molekylet, Golgiapparat proinsulin, af A-kæden (gul på ill.), B-kæden (rød på ill.) og -kæden (grøn på ill.). ) I golgiapparatet bliver molekylet indlejret i vesikler, som er små sekretionsblærer dannet af cellemembranen. Inde i vesiklerne spaltes -kæden fra ved hjælp af enzymer, og det aktive tokædede insulinmolekyle bliver dannet (se også fig. 8.4b). Færdig insulinmonomer ) Herefter fusionerer eller smelter vesiklerne sammen med cellemembranen, hvorved insulinen afgives til blodet. Insulin side 171

12 Tilfældige opdagelser Mange store videnskabelige opdagelser bygger på tilfældigheder. Eller rettere på en særlig evne til at opdage ting og sammenhænge, som man egentlig slet ikke søgte efter. Tænk fx på englænderen Newton, der i slutningen af 1600-tallet fik ideen til tyngdeloven ved at betragte æbler, der faldt fra træerne. Eller tyskerne von Mehring og Minkowski, der i slutningen af 1800-tallet ved en tilfældighed bemærkede, at fluer blev tiltrukket af urin fra hunde, der havde fået fjernet bugspytkirtlen. Deraf udledte de en teori om, at bugspytkirtlen måtte have en blodsukkersænkende faktor. Den teori arbejdede de canadiske forskere Banting og Best videre på og opdagede i 1921 insulin. Men det er selvfølgelig ikke nok, at man har øjnene med sig for at gøre store opdagelser. Man skal også være nysgerrig og have evnen og en vis portion baggrundsviden til at kunne udtænke teorier eller hypoteser om de mulige sammenhænge. Det forudsætter en god fantasi, kreativitet, mod og stædighed, for mange gange indebærer det, at man går imod etablerede teorier. Fra svineinsulin til gensplejset humaninsulin Meget forskningsarbejde handler om at få en idé, opstille en hypotese og efterprøve, om den holder. Undersøgelsesarbejdet fører til større viden, men det er langt fra alle ideer, der kaster afgørende resultater af sig. Ind imellem sker det dog. Fx i 1979 da en forsker hos lægemiddelvirksomheden Novo (i dag Novo Nordisk) fik en idé, der førte til, at Novo, som den første virksomhed i verden, kunne sende humaninsulin på markedet. Det gav Novo et forspring i forhold til konkurrenten, den amerikanske lægemiddelvirksomhed Eli Lilly. Historien er typisk for forskningens verden, hvor det ofte er de ideer, som afviger fra vanetænkning, der skaber de store resultater. Historien illustrerer også det kapløb, der til stadighed foregår mellem verdens lægemiddelvirksomheder. De insulinproducerende lægemiddelvirksomheder fremstillede frem til slutningen af 1970 erne fortrinsvis insulinpræparater baseret på svinebugspytkirtler. Svineinsulin er nemlig en af de få dyreinsuliner, hvor kun én aminosyre afviger fra det humane insulin. I svineinsulin sidder aminosyren alanin på plads 30 i B- kæden, mens den samme plads i det humane insulin er optaget af aminosyren threonin. gså insulin fra hunde og kaskelothvaler kunne være side 172 Insulin

13 anvendt, men af følelsesmæssige årsager og tilgængelighed er valget af svinebugspytkirtler indlysende. På trods af at svineinsulin kun afviger fra humaninsulin med en enkelt aminosyre, er det ikke helt uproblematisk at anvende svineinsulin til mennesker. Det kan bl.a. fremkalde allergiske reaktioner. Det bedste er selvfølgelig at benytte insulin, der er identisk med den insulin, kroppen selv producerer, men endnu i 1970 erne var det ikke lykkedes at udvikle et humaninsulin-præparat. Med fremkomsten af gensplejsningsteknikkerne i løbet af 1970 erne åbnede der sig nye muligheder, men mange forskere var skeptiske og tog ikke teknikken til sig. Heller ikke forskere på den danske virksomhed Novo. I 1978 kom der forlydender om, at et amerikansk firma havde haft held med at udtrykke humaninsulinets A- og B-kæder i E. coli (colibakterier) altså ved gensplejsning. Metoden var blevet solgt til det amerikanske lægemiddelfirma Eli Lilly, men hos Novo følte man sig ikke truet. Novo lå lunt placeret på verdensmarkedet med sin højtrensede svineinsulin, og man troede ikke på, at det kunne lade sig gøre at fremstille insulin i mikroorganismer. I hvert fald ikke på, at det var noget, der kunne lade sig gøre inden for en kortere årrække. I efteråret 1979 kom man imidlertid på andre tanker, og der blev etableret et gensplejsningslaboratorium på Novo. Samme efterår kom det frem, at forskere ved udenlandske akademiske institutioner havde haft held med at fremstille humaninsulin ud fra svineinsulin, men på en meget besværlig måde. ivilingeniør Jan Markussen, Novo, kunne ikke lade være med at tage udfordringen op. Selvom han var leder af en forskningsgruppe, der ikke arbejdede med insulinfremstilling, begyndte han sideløbende at udvikle en metode til kemisk at konvertere svineinsulin til humaninsulin. Den 14. november 1979 lykkedes det. Ved at udsætte svineinsulin for trypsin (et proteinspaltende fordøjelses enzym) i en blanding af vand og organisk opløsningsmiddel med en threoninester (Thr-R) i den viste reaktion lod det sig gøre at erstatte aminosyren alanin med aminosyren threonin. I ét og samme trin fik Jan Markussen fjernet alanin og sat threonin ind i stedet for (se også fig 8.5). trypsin Svineinsulin-Ala B30 + Thr-R humaninsulin-thr B30 R + Ala Dette semisyntetisk fremstillede humaninsulin fik Novo sendt på markedet, tre måneder før den amerikanske lægemiddelvirksomhed Eli Lilly fik registreret sin gensplejsede humaninsulin. Det var en stor begivenhed for Novo, og de tre måneders forspring bevirkede, at virksomheden erobrede markedsandele og fik et pusterum til selv at udvikle en metode til at gensplejse humaninsulin. Eli Lilly anvendte E. coli til fremstilling af gensplejset humaninsulin, og Novo forsøgte det samme. Men resultaterne var dårlige. Desuden var det svært at omgå Eli Lillys metode, som virksomheden naturligvis havde patenteret. I stedet begyndte Novo at arbejde med gærceller, nærmere betegnet bagegærceller, Saccharomyces cerevisiae. Forskerne på Novo brugte naturen som forbillede og tog udgangspunkt i genet for human præ-proinsulin. Genet blev indsat i gærceller, for at de skulle producere proinsulin-molekylet, som består af B-, - og A-peptiderne i én kæde. Men det var ikke muligt at få gæren til at udtrykke human proinsulin i nævneværdig grad. Der skulle med andre ord tænkes i nye baner. Jan Markussen foreslog at tage udgangspunkt i et mindre molekyle, hvor -kæden var udeladt i konstruktionen af genet. Men molekylærbiologerne var overbeviste om, at det var bedst at efterligne processen, som naturen foreskrev, dvs. tage udgangspunkt i et molekyle der bestod af samtlige tre peptider: B, A og. Ved den naturlige insulinproduktion i betacellerne bliver proinsulin jo netop korrekt foldet og det aktive insulinmolekyle efterfølgende dannet i en proces, hvor -kæden spaltes fra. Dette argument lod Jan Markussen sig ikke slå ud af. For at teste sin hypotese gik han i laboratoriet og fremstillede et enkeltkædet molekyle ud fra svineinsulin, dvs. et molekyle, hvor B-kæden gik direkte over i A-kæden. Dog uden den ene aminosyre, der adskiller svineinsulin fra humaninsulin, altså uden aminosyren alanin på plads 30 i B-kæden i svineinsulin. Mole- Insulin side 173

14 His57 H 2 Asp102 HN - N H HN H B-kæde 1-28 Ser195 - NH 3 + Asp189 Asp102 His57 H 2 HN - N H H Ser195 Asp102 - His57 H 2 HN N H Ser195 Asp102 - His57 H 2 HN N Ser195 Hydrolyse 2 2 NH3 + H 2 HN B-kæde Asp189 H 3 H NH HN B-kæde NH Fig. 8.5 Asp189 NH 2 H HN 3 B-kæde 1-28 His57 H 2 Asp102 HN - N H 3 NH 2 HN H 3 H B-kæde 1-28 Ser195 - Asp189 NH 3 + Aminolyse - 2 Asp189 NH 3 + Asp102 His57 H 2 HN Ser195 - N H 3 B-kæde 1-28 NH NH H 2 H 3 H 2 - Asp189 H 2 NH 3 + ) Enzymet trypsin med svineinsulins B-kæde som substrat. B-kædens to sidste aminosyrer lysin og alanin er vist. Enzymet er blåt, og substratet er rødt. threoninmethylester i stedet for med vand. Så kaldes reaktionen ikke for en hydrolyse men en aminolyse (der dannes et amid). ) Den -terminale alanin er blevet fraspaltet, og den anden halvdel af produktet er covalent bundet i et enzymsubstrat-mellemprodukt. ) Hydrolysen. Den anden halvdel af produktet er blevet fraspaltet, og samlet er reaktionen: B-kæde (1-30) + trypsin Ala + B-kæde (1-29) + trypsin ) Under hydrolyse i en vandig opløsning vil et vandmolekyle reagere med enzymsubstrat-mellemproduktet. Herved gendannes hydroxygruppen på serin195 og carboxylsyregruppen på lysinsidekæden. ) Aminolysen. Den anden halvdel af produktet er blevet fraspaltet, og samlet er reaktionen: B-kæde (1-30) + Thr-Me + trypsin Ala + humaninsulin-b-kæde (1-29)-Thr-Me + trypsin. ) Hvis der anvendes et organisk opløsningsmiddel, og der er en høj koncentration af threoninmethylester, vil enzymsubstrat-mellemproduktet kunne reagere med Den methylgruppe, der er esterbundet til B-kædens threonin nr. 30, kan efterfølgende let hydrolyseres. side 174 Insulin

15 kylet blev døbt enkeltkædet des(b30)-insulin, hvor des(b30) betyder, at B-kædens aminosyre nr. 30 er fjernet. I en reaktionscyklus bestående af reduktion, foldning og oxidation viste det sig at give et meget bedre udbytte end svineproinsulin. Resultatet overbeviste molekylærbiologerne, og herefter blev genet for humant des(b30)-insulin klonet og indsat i en gærstamme, der producerede enkeltkædet des(b30)- insulin. Herefter skulle enkeltkædet des(b30)-insulin konverteres til det tokædede humaninsulin, og aminosyren threonin skulle tilføjes i position B30. Til det formål kunne anvendes den samme metode, som Jan Markussen havde udviklet til at konvertere svineinsulin til humaninsulin. Kæden blev åbnet med enzymet trypsin, og threonin blev sat ind. Processen virkede, og efter at have optimeret spaltningsstedet mellem B-og A-kæden, havde Novo en proces til produktion af gensplejset humaninsulin. Fabrikationen blev sat i gang i Semisyntetisk fremstilling: Udgangsstoffet stammer fra en levende organisme. Herefter bliver det ændret ved kemiske metoder til det færdige/endelige molekyle. Biosyntetisk fremstilling: Levende organismer (oftest mikroorganismer) danner det organiske stof. Gensplejsning: En kunstig ændring af genetisk materiale ved hjælp af enzymer, der klipper og samler DNA. Transfektion: Det modificerede gen overføres i en form, der kan reproducere sig selv til en mikroorganisme, oftest i form af et plasmid. Udtrykning: Efter transfektion bringes mikroorganismen til at producere de proteiner (herunder hormoner), som de fremmede gener koder for. Insulin side 175

16 Sådan binder insulinet til cellerne Lige siden Frederick Sanger sekventerede insulinhormonet, er der blevet forsket intensivt i detaljeret at forstå, hvordan det fungerer. Lægemiddelforskerne og lægemiddelvirksomhederne har udviklet og fortsat forbedret først dyreinsulin og siden gensplejset humaninsulin, men det er groft sagt sket på baggrund af en objektiv registrering af, hvad der virker og ikke virker. Det har ikke været ensbetydende med, at man har forstået hvordan og hvorfor. Udviklingen af nye biofysisk-kemiske metoder til at kigge molekyler efter i sømmene har dog ført til, at man gradvist har opnået større indsigt i insulins struktur og funktion. I slutningen af 1960 erne fik man opklaret insulins rumlige struktur. Det skete ved hjælp af en røntgenkrystallografisk analyse og blev foretaget af den britiske forsker Dorothy Hodgkin og hendes gruppe ved xford University. Med kendskabet til den rumlige opbygning af insulinmolekylet kunne man begynde at sige noget mere konkret om, hvilke dele af molekylet der er vigtigt for dets aktivitet det vil sige, hvilke dele der binder sig til insulinreceptoren på en insulinfølsom celle (se fig. 8.6a). En røntgenkrystallografisk analyse bestemmer imidlertid kun molekylets struktur i en krystal, altså insulinet i fast form, mens insulin i organismen fungerer i vandig opløsning. Sidenhen blev det dog muligt også at bestemme strukturen i vandig opløsning. Det blev det på grund af NMR-spektroskopi-teknikken (NMR står for Nuclear Magnetic Resonance. På dansk kernemagnetisk resonans. Se side 179). Med NMR-teknikken kan man ikke blot bestemme strukturen af proteiner i vandig opløsning. Man kan også bestemme og studere molekylernes indre fleksibilitet ved at identificere molekylets enkelte atomer og bestemme den indbyrdes bevægelighed af molekylets enkelte dele i forhold til hinanden. Den første komplette struktur af et insulinmolekyle i vandig opløsning blev bestemt af den danske kemiker docent dr. scient. Jens Jørgen Led og hans forskningsgruppe på Kemisk Institut, Københavns Universitet. Det var i Molekylet var en såkaldt dimer, det vil sige to insulinmolekyler, der er hægtet sammen. Den insulin, som diabetikere normalt får, består af en hexamer, det vil sige seks insulinmolekyler, der hænger symmetrisk sammen (se fig. 8.6b). Det er helt normalt for insulin, at det klumper sig sammen, men denne tendens til at klumpe sammen til store molekyler betyder, at insulinen ikke optages så hurtigt, og derfor ses en forsinket virkning. Insulin kan nemlig kun optages i blodet som enkeltmolekyle, dvs. som monomer (se fig. 8.6c). Den enkelte monomer skal derfor først frigøre sig fra hexameren, før den kan udøve sin virkning. I dag behandles type 1-diabetes typisk med både langtidsvirkende basisinsulin og hurtigtvirkende insulin, og der forskes i stadig at forbedre dem. Målet er at udvikle langtidsvirkende insulin, der både har en endnu længere virkningstid og er tilpasset kroppens varierende behov, samt at udvikle hurtigtvirkende insulin der virker endnu hurtigere, og dermed giver patienten større fleksibilitet og bedre mulighed for at regulere blodsukkerkoncentrationen. Jens Jørgen Leds forskning kan ikke mindst få betydning for udviklingen af en effektiv og hurtigtvirkende insulin. Til det formål skal der konstrueres et insulinmolekyle, der ikke klumper sammen. For at kunne konstruere et sådant molekyle er det nødvendigt at side 176 Insulin

17 kende insulinmolekylets strukturændringer på vejen til bindingsstedet på receptoren. Strukturændringerne er nemlig afgørende for, om molekylet kan navigere korrekt ind til insulinreceptoren, binde sig rigtigt og udøve sin blodsukkersænkende funktion. Endnu er det ikke lykkedes at opnå viden om strukturen af det sted på insulinreceptoren, hvor insulinmolekylet binder sig. Strukturen af insulinmolekylet, når det har bundet sig til receptoren, er også ukendt. Det afholder imidlertid ikke forskerne fra at forsøge at opklare, hvilke strukturændringer der er vigtige. Med hjælp af NMR studerer forskerne syntetisk fremstillede insulinvarianter med forskellige strukturer og sammenholder strukturforskellene med den biologiske aktivitet. Ved at bytte om på nogle af aminosyrerne og på anden måde ændre insulinmolekylet har forskerne indirekte opnået en viden om, hvilke dele af insulinmolekylet der er særlig ansvarlige for bindingen til receptoren og dermed den biologiske aktivitet. I 2001 syntetiserede Jens Jørgen Led og hans gruppe i samarbejde med læge Knud Josefsen, Bartholin Instituttet, Københavns Kommunehospital, en insulinvariant, kaldet PT insulin. På baggrund af sin tidligere forskning havde Jens Jørgen Led en formodning om, at varianten ville forblive i enkeltmolekyleformen og være biologisk aktiv, hvis han byttede om på rækkefølgen af aminosyrerne prolin (P) på plads 28 og threonin (T) på plads 27 i insulins B-kæde, heraf navnet PT insulin. g biologisk aktiv det var varianten ud over al forventning. Hidtidige studier af insulinmolekyler havde vist, at det er på A-kæden, at bindingen til receptoren sker, og at A-kæden er den mest bevægelige af de to kæder. Til alles overraskelse viste det sig, at hele strukturen i Jens Jørgen Leds insulinvariant var bevægelig, altså både A- og B-kæden. Derudover viste det sig, at varianten var 50 procent mere aktiv end naturlig insulin. Det skyldes formentlig, at molekylet er meget fleksibelt og allerede er delvist udfoldet i modsætning til naturlig insulin, der først får den delvist udfoldede struktur, når det skal navigere ind i den rette position for at kunne binde sig til receptoren. Da den fleksible insulinvariant allerede er delvist udfoldet, kan den umiddelbart binde sig til receptoren og har derfor en øget aktivitet. Undersøgelsen antyder, at den foldede struktur er unødvendig for insulinmolekylets biologiske aktivitet. Desuden har forskningen givet anledning til at udlede en teori om de forandringer, det naturlige insulin gennemgår, når det binder til receptoren (se fig. 8.6d). pdagelsen af den aktive insulinvariant har endvidere dannet grundlag for et fortsat udviklingsarbejde af mindre og mere stabile molekyler, der kan udøve den samme funktion som insulin. Måske endda i form af tabletter, så diabetikere ikke behøver at injicere insulin. Fig. 8.6a: Insulinreceptoren er et membranprotein, som består af fire polypeptidkæder: To α-kæder, der sidder uden på cellemembranen, og to β-kæder, der sidder tværs gennem membranen. Kæderne er forbundet med disulfidbindinger. Når insulin binder sig til en α-kæde på en insulinfølsom receptor, aktiveres glucosetransporterne og muliggør dermed glucoseoptagelsen i cellen. Insulin side 177

18 Fig. 8.6b: Den insulin, som diabetikere normalt får, består af en hexamer, det vil sige seks insulin molekyler, der hænger symmetrisk sammen. For at kunne binde sig til insulinreceptorer på en celleoverflade og dermed udøve sin blodsukkersænkende effekt, må det enkelte molekyle eller den enkelte monomer løsrive sig fra hexameren. A7-B7 SS-bro AI-helix A6-A11 SS-bro Fig. 8.6c: Insulin i enkeltmolekyleform hedder en insulinmo- B-helix nomer og består af to kæder af aminosyrer: A-kæden og Bkæden. Den biologisk aktive form af insulin er monomeren. A20-B19 SS-bro SS-bro = disulfidbinding. AII-helix Fig. 8.6d: En model for naturlig insulins funktion viser vekselvirkningen mellem insulin og insulinreceptoren (IR). Det frie insulinmolekyle må undergå en strukturændring for at kunne binde sig korrekt til receptoren. side 178 Insulin

19 Langtidsvirkende og korttidsvirkende insulin Langtidsvirkende insulin: Virker over mange timer og anvendes som basisinsulin for at dække det grundlæggende behov. Injiceres typisk om morgenen og til natten. Langtidsvirkningen kommer af, at insulinen består af krystaller, der først skal opløses, før den kan optages. Korttidsvirkende insulin: Virker allerede efter en halv time og har en meget kort virkningstid. Den kan tages direkte i forbindelse med måltider og giver derfor patienterne mulighed for at injicere insulin efter behov. Det betyder, at patienterne oplever at have en større kontrol med forbruget. Korttidsvirkningen kommer af, at insulinen er i opløsning og derfor kan trænge direkte fra underhuden over i blodet. I dag bruger man i stigende grad insulinanaloger til hurtigtvirkende insulin. Det vil sige human insulin, der er blevet optimeret til at virke hurtigere. Analogerne fremstilles ved hjælp af bioteknologi, og den hurtigere virkning skyldes bl.a., at tendensen til at danne hexamerer er blevet reduceret ved at bytte om på enkelte aminosyrer. NMR-spektroskopi Fra engelsk: Nuclear Magnetic Resonance. På dansk: Kernemagnetisk resonans NMR-spektroskopi bruges til at bestemme den kemiske struktur af organiske forbindelser og til at bestemme den rumlige opbygning af molekyler. For omkring af alle grundstoffer og deres isotoper gælder det, at deres atomkerner har et kernemagnetisk moment, og når man placerer et molekyle i et kraftigt magnetfelt og påvirker det med radiobølger, vil dets atomer - ligesom hvis de var små magneter - blive bragt i resonans med det omgivende elektromagnetiske felt, hvis radiobølgerne har den rigtige frekvens. Det er resonanssignalerne fra atomerne, man registrerer og måler ved NMR-spektroskopi. Til en bestemt resonansfrekvens svarer en bestemt atomkernes kemiske omgivelser, og dermed kan atomets position i molekylet bestemmes (se fig. 8.7a og 8.7b). Resonanssignalerne skyldes, at der sker ændringer af atomkernernes energitilstande, når de bliver placeret i et magnetfelt. Atomkerner kan rotere om deres egen akse man siger, de spinner. De kan spinne op og spinne ned, og i et magnetfelt vil der opstå en energiforskel mellem de to tilstande. Det er den energiforskel, der giver resonanssignalerne. Jo større magnetfeltet er, desto større er energiforskellen, og jo bedre målinger får man. NMR-spektroskopi kan også anvendes til at identificere et ukendt stof. De første forsøg med NMR-spektroskopi blev gennemført af amerikanske forskere helt tilbage i 1945, og siden er der indsamlet store mængder data om hvilke atomer, der giver hvilke Insulin side 179

20 signaler under forskellige, men kendte betingelser (radiobølgernes frekvens, kemiske omgivelser og magnetfelt). Informationerne er samlet i tabeller og computerprogrammer, og det er derfor muligt at afgøre, hvilke atomer man har med at gøre og dermed også at identificere et ukendt molekyle. NMR-spektroskopi er fx blevet brugt til at bestemme kilden til forurenet drikkevand. Ved at identificere atomerne i vandet og deres kemiske omgivelser kunne man bestemme hvilke molekyler, der var tale om og dermed afgøre hvilken fabrik, der var ansvarlig for at have udledt forurenet vand. NMR-apparaturet består af en ca. halvanden meter høj metalcylinder, der er ca. en meter i diameter. Inde i metalcylinderen er der en følsom elektromagnet med et meget stærkt magnetfelt. Det stof eller den prøve, man vil undersøge, placeres i et lille rør i midten af den store magnet. Herefter påvirkes prøven med radiobølger. Er det molekylets protoner, man ønsker at observere, ligger frekvensen af strålingen i området mellem 200 og 900 MHz. Er det andre kerner, man vil se på, fx isotoperne 13 eller 15 N, er frekvensen noget lavere. I dag dannes magnetfelterne i NMR-apparaturet af store og kraftigt superledende elektromagneter, som er kølet med flydende helium til 4,2 K (-268,9 ). Magnetfeltstyrken ligger mellem 4,7 og 21 tesla. HD PPM Fig. 8.7a: Proton NMR-spektrum af aminosyren alanin opløst i tungt vand. Fig. 8.7b: Placeringen og udseendet af en top fra et atom afhænger af, hvilke andre atomer det er bundet til samt de kemiske omgivelser. Informationerne fra toppene i spektret fortolkes ud fra tabeller, computerprogrammer og erfaring. side 180 Insulin

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Fysisk aktivitet ved diabetes

Fysisk aktivitet ved diabetes Fysisk aktivitet ved diabetes insulinbehandling med pumpe eller pen Speciallæge Torun Torbjörnsdotter, Astrid Lindgrens Barnsjukhus Karolinska Universitetssjukhuset i Solna og Huddinge Det er vigtigt for

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Hypoglykæmi kan være en af de største bekymringer for folk med type 1-diabetes,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Er cola godt mod dårlig mave?

Er cola godt mod dårlig mave? Er cola godt mod dårlig mave? Af: Line Emilie Fedders 28. juni 2012 kl. 12:50 Har du dårlig mave, så snup en cola. Sådan lyder et gammelt råd, som mange følger, når uheldet og den dårlige mave rammer,

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES Anneli, Martinas datter I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 Mange forældre, hvis barn bliver diagnosticeret med type 1-diabetes, tænker: Hvorfor sker

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Fakta om type 1-diabetes

Fakta om type 1-diabetes Fakta om Fakta om type 1-diabetes 1 type 1 Fakta om type 1-diabetes Baggrundsviden For at du skal kunne forstå sygdommen type 1-diabetes, vil jeg kort introducere hormonbegrebet for dig. Når det er vigtigt

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere