Statsforvaltningens brev af 27. marts 2009 til Seniorrådet i Haderslev Kommune

Transkript

1 Statsforvaltningens brev af 27. marts 2009 til Seniorrådet i Haderslev Kommune Statsforvaltningen Syddanmark har modtaget Haderslev Kommunes Seniorråds henvendelse af 12. juli 2007, hvor Seniorrådet klager over arbejdsvilkårene for Seniorrådet i Haderslev Kommune. Statsforvaltningen har nu afsluttet behandlingen af sagen. TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK STORETORV AABENRAA Statsforvaltningen skal indledningsvis beklage den meget lange sagsbehandlingstid. Det skyldes, at statsforvaltningen på tidspunktet for Seniorrådets henvendelse havde, og fortsat har, et stort antal sager til behandling ved det kommunale tilsyn. Det er statsforvaltningens opfattelse, at Haderslev Kommune efter retssikkerhedslovens 30, stk. 2 har haft pligt til at høre Seniorrådet i Sammenlægningsudvalgets sager dagsordenspunkterne 216 og 218 og Voksenudvalgets dagsordenspunkt 18. Da Haderslev Kommune har beklaget, at høring i de pågældende sager ikke har fundet sted, finder statsforvaltningen ikke anledning til at foretage videre. Det er statsforvaltningens opfattelse, at Haderslev Kommune derudover ikke har handlet i strid med regler, hvis overholdelse påses af det kommunale tilsyn. Statsforvaltningen foretager ikke yderligere i sagen. JOURNAL NR.: /240 SAGSBEHANDLER: RHSOE DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: EAN-NR SE-NR tilsynsyd@statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: TELEFONTID: MANDAG-ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund: Seniorrådet har blandt andet klaget over store problemer med at komme i kontakt med Haderslev Kommunes kommunalbestyrelsesmedlemmer, at borgmesteren ikke svarer på Seniorrådets henvendelser, samt at ledende medarbej-

2 dere i kommunens administration er uenige med Seniorrådet om rådets status og hvilken fremgangsmåde, der skal anvendes ved henvendelser mellem Seniorrådet og kommunalpolitikerne. Endvidere klager Seniorrådet over, at rådet i konkrete sager enten ikke er blevet hørt eller blevet hørt for sent inden den politiske beslutning, især i forhold til sager behandlet af kommunens Voksenudvalg, og at Seniorrådet ikke kan godkende de af Sammenlægningsudvalget godkendte vedtægter for Seniorrådet. Endelig klager Seniorrådet over, at Haderslev Kommune ved henvendelsen til statsforvaltningen alene havde drøftet harmonisering og ikke forelagt en eneste kvalitetsstandard i høring for Seniorrådet. Seniorrådet har anført, at rådet har ønsket et nært og konstruktivt samarbejde med kommunalpolitikerne i Haderslev Kommune, således at Seniorrådet kan rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidle synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen i lokalpolitiske spørgsmål vedrørende ældre. Blandt de indsendte bilag fra Seniorrådet var et brev af 10. maj 2007 til kommunens borgmester, hvor Seniorrådet blandt andet gav udtryk for, at et samarbejde med politikkerne nærmest har været ikke eksisterende efter Seniorrådets opfattelse, og at Seniorrådet så sin opgave som værende en vagthund, en sparringspartner, en medspiller og inspirator i forhold til byrådet til gavn for den målgruppe, som rådet repræsenterede, og Seniorrådet anmodede derfor om at få et møde med byrådspolitikerne eller nogle af dem. Seniorrådets klage var videre blandt andet vedlagt diverse bilag, herunder om vedtægter for Seniorrådet, et udpluk af sagspunkter fra Sammenlægningsudvalgets og Voksenudvalgets dagsordener og et notat om Seniorrådets og Handicaprådets budgetter for 2007 og fremadrettet administration. Med klagen fulgte endvidere Seniorrådets brev af 13. februar 2007 til Voksenudvalget vedrørende dagsordenspunkterne 5, 6, 7 og 9 og en svarskrivelse af 7. marts 2007 fra kommunen herpå. Af sidstnævnte fremgår, at kommunen har indhentet et juridisk responsum om høringspligten af ældrerådet, som ville blive forelagt Seniorrådet. Haderslev Kommune har den 2. oktober 2007 skrevet således til statsforvaltningen: SIDE 2

3 ( )Reglerne om sammenlægningsældreråd findes i 8 stk. 3 i lov nr. 574 af 24. juni 2005, og bestemmelsen indeholder ikke krav om fastsættelse af vedtægt for sammenlægningsældreråd. Seniorrådets bemærkning, om at de på 2. år arbejder uden vedtægt, er derfor ikke korrekt. Den 30. maj 2006 blev Seniorrådets forslag til vedtægt forelagt Sammenlægningsudvalget. Sammenlægningsudvalget valgte at udsætte sagen for at få nærmere belysning af den foreslåede høringspligt. Dette skete, fordi Seniorrådet rettede henvendelse til det forberedende Teknik og Miljøudvalg som følge af en sag om ændring af vejnavne i forlængelse af kommunesammenlægningen. På baggrund af henvendelsen blev der fra politisk side stillet spørgsmål ved, hvornår Seniorrådet skal høres resulterende i en udsættelse af godkendelsen af vedtægten. Sammenlægningssekretariatet undersøgte sagen og fremlagde et forslag til ændring af vedtægten således, at det blev mere klart, hvad der skulle høres om og hvordan høringsproceduren skulle være. Efter høring i Seniorrådet den 15. august 2006 godkendte Sammenlægningsudvalget vedtægten. Seniorrådet ønskede ikke at underskrive vedtægten. Dette er stadig ikke sket selv efter opfyldelsen af de indgåede aftaler i et fællesmøde mellem Seniorrådets formandskab, Borgmesteren, formanden for Voksenudvalget og Kommunaldirektøren den 9. februar Haderslev Kommune er helt enig med Seniorrådet i, at rådet er en selvstændig forvaltningsenhed, hvilket blandt andet har betydning i relation til reglerne om tavshedspligt og indhentelse og videregivelse af oplysninger. Men Seniorrådet har ingen myndigheds- eller beslutningskompetence i forhold til generelle og konkrete sager. Det er således Haderslev Kommune, der har kompetencen til at beslutte og tilrettelægge, hvilke lokaler der stilles til rådighed for rådet, hvordan den sekretariatsmæssige bistand organiseres, samt hvem der skal stå for kontakten og den direkte kommunikation med Seniorrådet. Seniorrådets status som selvstændig forvaltningsenhed indebærer således ikke, at rådet har en lovbestemt ret til at forlange direkte kommunikation med/afholdelse af møder med byrådets medlemmer. Haderslev Kommune administrerer reglerne om høring af Seniorrådet ved at have etableret et sekretariat for Seniorrådet, som har fysisk adresse i lokaler, hvor Seniorrådet har eget mødelokale. Det er politisk bestemt, at Sekretariatet referer til Voksenservice ligesom Handicapråd og Klageråd også referer til Voksenservice. Direktionen har besluttet, at de enkelte serviceområders sekretariater skal fremsende de sager, de vurderer, skal høres i Seniorrådet, til Seniorrådets sekretariat i så god tid som muligt og med angivelse af svarfrist. Sekretariatet sørger derefter for at få indhentet Seniorrådets høringssvar. Sekretariatet tilbagesender høringssvaret til SIDE 3

4 relevante serviceområder. Seniorrådets sekretariat har via kommunens ESDH system adgang til alle dagsordener fra stående udvalg og byrådet. Sekretariatet har ansvaret for at formidle disse dagsordener til Seniorrådets medlemmer, som på baggrund heraf afgiver høringssvar på de sager de i øvrigt mener ligger inden for deres interesseområde. De har således samme muligheder for at sætte sig ind i sagerne som det politiske system og kan fremsende eventuelle høringssvar gennem deres eget sekretariat til de pågældende udvalgs sekretariater. Herfra sikrer man, at høringssvaret kommer med i den politiske behandling. Øvrige henvendelser til det politiske og administrative system skal ske via Seniorrådets sekretariatet og Voksenservice Stabs- og Administration, som så formidler henvendelserne videre i det administrative system. På den måde sikres det, at Seniorrådets øvrige henvendelser formidles korrekt og med relevante bemærkninger fra serviceområderne. Seniorrådet anfører en række sager, hvor de mener, høring skulle være foretaget, men ikke er blevet foretaget. Haderslev Kommune har følgende bemærkninger hertil: Sammenlægningsudvalgets punkt 216: Harmonisering af lån til betaling af ejendomsskat blev ikke sendt i høring, men burde være blevet det. Sammenlægningsudvalgets punkt 218: Harmonisering af husholdningsforbrug i forbindelse med varmetillæg blev ikke sendt i høring, men burde være blevet det. Sammenlægningsudvalgets punkt 229: Harmonisering af affaldsområdet i Ny Haderslev Kommune blev ikke sendt i høring, men burde være blevet det. Sammenlægningsudvalgets punkt 231: Harmonisering af ensartet service for genbrugspladser blev ikke sendt i høring, men burde være blevet det. Sammenlægningsudvalgets punkt 232: Etablering af kommunal ordning til håndtering af farligt affald blev ikke sendt i høring, idet sagen handler om erhvervsaffald. Voksenudvalgets punkt 5: Anvendelse af ældrepuljen blev ikke sendt i høring, idet der ikke var tale om en politisk beslutning, men blot en orientering af udvalget om kommunens ønske til ministeriet om anvendelse af ældrepuljen med henblik på at få puljen frigivet. Voksenudvalgets punkt 6: Harmonisering af madservice blev ikke sendt i høring, idet der ikke skulle træffes endelige beslutninger førend der foreligger en kvalitetsstandard. Kvalitetsstandarden sendes i høring, når den er udarbejdet. Voksenudvalgets punkt 7: Voksenudvalgets indsatsområder blev ikke sendt i høring, idet der ikke var lagt op til, at der skulle træffes politisk beslutning, men kun at sagen drøftes. Voksenudvalgets punkt 9: Byggeprojekt CSD i Varbergparken blev ikke sendt i høring, idet der er tale om ændring af servicearealer, som ikke får indflydel- SIDE 4

5 se på service og kvalitetsniveau i forhold til ældre borgere. Voksenudvalgets punkt 18: Tilsynsrapport for 2006 for Kong Frederik den IX s Plejehjem blev ikke sendt i høring, men burde være blevet det. Voksenudvalgets punkt 49: Nye aktiviteter i Varbergparken blev ikke sendt i høring, idet der på tidspunktet kun skulle træffes principiel beslutning om at arbejde videre med projektet, samt at det nævnte bofællesskab er for handicappede. Handicaprådet har været inddraget i behandlingen af denne sag. Seniorrådet anfører, at der endnu ikke har været forelagt en kvalitetsstandard til høring. Det skyldes, at de endnu ikke er klar til høring og politisk beslutning. Gammel Haderslev Kommunes kvalitetsstandarder er besluttet videreført, indtil nye kvalitetsstandarder bliver udarbejdet. Dette er Seniorrådet orienteret om. Der er udarbejdet et juridisk responsum vedr. høringspligten, som forelægges Voksenudvalget på møde den 2. oktober I forlængelse heraf erkender Haderslev Kommune, at der er sager, som kommunen burde have sendt i høring, jf. ovenstående. Haderslev Kommune skal ikke undlade at gøre opmærksom på, at bestræbelserne på at etablere et godt samarbejde med Seniorrådet har krævet en ikke uvæsentlig administrativ indsats og politisk opmærksomhed. ( ) Blandt Haderslev Kommunes medsendte bilag var følgende notat af 22. august 2007 om høring af ældreråd udarbejdet af kommunen: Baggrund Voksenservice har bedt juridisk team udarbejde en beskrivelse af kommunens høringspligt i forhold til Seniorrådet, som Haderslev Kommunens ældreråd bliver kaldt. Dette notat om kommunens høringspligt/seniorrådets høringsret er lavet ud fra lovtekst, lovforarbejder, vejledningstekst og statsforvaltningernes tilsynspraksis samt efter drøftelse med Socialministeriets ældrerådsekspert ( ). Da alle disse kilder bruger den generelle betegnelse ældreråd, har jeg valgt også at benytte udtrykket ældreråd i notatet. Men læseren kan for Haderslev Kommunes vedkommende vælge at erstatte betegnelsen ældrerådet med seniorrådet. Hvad siger loven? Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (RSL) 30 fastslår: at ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunk- SIDE 5

6 ter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre (stk. 1) og at kommunalbestyrelsen skal høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre (stk. 2). Hensigten med ældrerådene er, at de skal rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og tjene som uvildige sparringspartnere for kommunerne i alle overordnede og principielle ældrepolitiske spørgsmål. Af bemærkningerne til den lov fra 1995 (note 1), der indførte ældreråd, fremgår, at "... kommunalbestyrelsen forpligtes til at høre ældrerådene før, der træffes beslutning om alle initiativer - d.v.s. ikke alene initiativer på det sociale område - der vedrører de ældre borgere i kommunen". Forpligtelsen til at høre ældrerådene før, der træffes politisk beslutning om alle initiativer, der vedrører de ældre, skal sikre indholdet i ældrerådenes rådgivningsfunktion. Og kommunen kan ikke indskrænke høringspligten til de forslag til politiske beslutninger, der er af overordnet eller principiel karakter. De ældre skal have indflydelse på kommunens ældrepolitik i bred forstand og på såvel spørgsmål af overordnet karakter som på forhold, der har betydning for ældres hverdag. Ifølge RSL 33 fastsætter kommunalbestyrelsen i samarbejde med ældrerådet vedtægter for ældrerådet. Hvor er der høringspligt? Kommunalbestyrelsen har pligt til at høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører ældre. Det vil sige om alle forslag til politiske beslutninger om spørgsmål, der har betydning for personer på 60 år og derover, fx trafik- og boligforhold, sundhed, miljø og kultur. Høringen kan ikke indsnævres til det sociale område eller til sager, der udelukkende eller i overvejende grad vedrører ældre. Det er nok, at ældre borgere i kommunen har interesse i spørgsmålet. Høringen kan heller ikke udelukke sager, der behandles for lukkede døre. Ældrerådet skal ikke beskæftige sig med - og dermed heller ikke høres om - konkrete personsager eller konkrete personalespørgsmål/personalemæssige beslutninger. Kommunalbestyrelsens har ikke pligt til at høre ældrerådet om, hvordan den enkelte politik tilrettelægges administrativt. Typiske eksempler (opremsningen er ikke udtømmende) på ældrerådets krav på at blive hørt er forslag til/om/vedrørende: de årlige budgetter ændring af et budgetforslag, der vedrører besparelser på ældreområdet SIDE 6

7 prioritering af ressourcer på ældreområdet personalenormeringer på ældreområdet personaleressourcer, hvis disse indgår i forslag til rammebesparelser planer for byggeri af boliger til ældre, indretning af ældrecentre mv. iværksættelse af aktiviteter for ældre målsætninger og serviceinformation på ældreområdet mv. godkendelse/revision af de lovpligtige kvalitetsstandarder, jf. service lovens 139 placering af stoppesteder lukning af et lokalkontor for socialforvaltningen hjemmeplejen forebyggende hjemmebesøg madordninger offentlig transport kommunens fysiske miljø (trafik, gader, kommune- og lokalplaner, tilgængelighed) kultur- og fritidspolitik. Men såvel for disse eksempler som for andre sager gælder det, at kommunen kun er forpligtet til at høre ældrerådet, hvis det konkrete forslag til en politisk beslutning omfatter spørgsmål, der er af interesse for de ældre borgere i kommunen. Kommunen skal derfor i hver enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af, om et forslag til en politisk beslutning vedrører forhold i kommunen, som borgere på 60 år eller derover har interesse i. Ældrerådet skal desuden høres i forbindelse med de tilsynsrapporter, der udarbejdes efter servicelovens 151, stk. 3. Kommunalbestyrelsen har - hvis ældrerådet anmoder derom - pligt til at tilbyde ældrerådet en mundtlig præsentation og drøftelse af tilsynsrapporterne. Ældrerådet skal også høres i forbindelse med den lovpligtige samlede redegørelse om tilsynet efter servicelovens 151 samt om det sundhedsfaglige tilsyn efter 219 i sundhedsloven. For at sikre, at ældrerådets rådgivende funktion får reel betydning, skal rådet høres i god tid inden kommunalbestyrelsen træffer endelige beslutninger. Og ældrerådet bør tilsendes relevante dagsordener. Loven indeholder ingen beskrivelse af, hvad det vil sige, at ældrerådet høres "i god tid", men i tilsynspraksis er det antaget, at ældrerådet skal have mulighed for at overveje og indbyrdes drøfte et høringssvar. En bestemmelse om høringsfrist kan med fordel indgå i vedtægten for ældrerådet og skal i så fald respekteres. Tidspres kan ikke begrunde, at ældrerådet ikke høres inden den endelige beslutning. I helt akutte situationer, fx i forbindelse med genåbningen af et budget, må kommunen som minimum foretage en høring i perioden fra dagsordenen til brug for udvalgsbehandlingen er SIDE 7

8 denen til brug for udvalgsbehandlingen er udarbejdet og indtil den endelige politiske beslutning foreligger. Et ældrerådsmedlems deltagelse i en arbejdsgruppe kan ikke erstatte en høring af ældrerådet, når resultatet af gruppens arbejde munder ud i et forslag til en politisk beslutning. Det er kommunalbestyrelsen eller den myndighed, som kommunalbestyrelsen delegerer kompetencen til, der skal høre ældrerådet. Udvalg, fx folkeoplysningsudvalget, der efter anden lovgivning har en egentlig afgørelseskompetence, er ikke forpligtet til at høre ældrerådet, men bør dog være opmærksom på ældrerådet i forbindelse med sager, der vedrører ældre. Inddragelse af ældrerådet i videre omfang end loven forpligter til RSL's bestemmelser om ældreråd er minimumsregler. Ældrerådet kan derfor inddrages i kommunens overvejelser, planlægning og udformning af ældrepolitik i videre omfang end det kræves efter RSL Fx ved at ældrerådet inddrages i arbejdsgrupper, får uddelegeret forskellige opgaver, eller anvendes som igangsætter og bindeled til de frivillige organisationer. Ældrerådet har ikke krav på at blive inddraget i et videre omfang end fastsat i RSL. Men kommunalbestyrelsen og ældrerådet skal i samarbejde fastlægge det nærmere indhold af rådets arbejde og kan i den forbindelse tilpasse samarbejdet og rådets opgaver, så de får et videre omfang end det loven forpligter kommunen til. Det er en god ide, at eventuelle aftaler om at udvide ældrerådets kompetence ud over det, som RSL kræver, skrives ind i vedtægterne og/eller i en samarbejdsaftale. Der kan også indgås aftale om procedurerne for rådets inddragelse i den politiske beslutningsproces, herunder om på hvilket trin i beslutningsprocessen (ved planlægningen, undervejs eller i høringsfasen) ældrerådet inddrages. Der er grænser for, hvilke opgaver og områder ældrerådet kan gå ind i, jf. neden for i afsnittet "Hvad ældrerådet ikke kan beskæftige sig med". Hvad ældrerådet ikke kan beskæftige sig med Kommunalbestyrelsen kan ikke overlade ældrerådet opgaver, der indebærer myndighedsudøvelse. Af hensyn til ældrerådets uvildige rådgivningsfunktion kan ældrerådet ikke være driftsansvarlig for eller have råderet over beløb, som kommunalbestyrelsen har afsat, herunder aktiviteter efter servicelovens 79. Ældrerådet kan således ikke ansøge om midler til frivilligt arbejde, fx via servicelovens 18. SIDE 8

9 Ældrerådet kan ikke beskæftige sig med enkeltsager vedrørende personer eller udføre partipolitisk arbejde. Hensynet til at sikre uvildigheden og til at undgå, at der bliver tvivl om ældrerådets rolle, bevirker, at det ikke en naturlig opgave for ældrerådene at deltage i bruger- og pårørenderådenes arbejde. Bruger- og pårørenderådene skal tjene de lokale beboere/lejeres og pårørendes interesser i netop deres plejecenter m.v., medens ældrerådet skal varetage alle ældres interesser og synspunkter. I den forbindelse er det naturligvis relevant, at ældrerådet har kontakt til de ældre i kommunen, herunder til bruger- og pårørenderådene. Ældrerådets adgang til at udtale sig af egen drift Ældrerådet kan af egen drift komme med ideer og forslag om ældres forhold samt rejse spørgsmål og komme med synspunkter inden for de områder, som ældrerådet - ifølge RSL eller efter aftale med kommunalbestyrelsen - skal beskæftige sig med. Kort opsummering i forhold til høringspligt Ældrerådet skal høres om forslag til politiske beslutninger, der - efter en konkret vurdering - vedrører forhold i kommunen, som borgere på 60 år eller derover har interesse i. Ældrerådet skal dog ikke høres om konkrete personsager, om konkrete personalemæssige beslutninger eller om, hvordan den enkelte politik tilrettelægges administrativt. Høringen skal ske i god tid inden kommunalbestyrelsen træffer endelige beslutninger. I tilsynspraksis er det antaget, at "i god tid" indebærer, at ældrerådet skal have mulighed for at overveje og indbyrdes drøfte et høringssvar. Der er desuden høringspligt i forhold til rapporter om det drifts- og sundhedsmæssige tilsyn på plejehjem m.v. og i forhold til den lovpligtige samlede redegørelse om det driftsmæssige tilsyn på kommunens plejehjem m.v. (note 1) Lovforslag nr. 37, fremsat 11. oktober 1995, vedtaget den 15. december 1995 og offentliggjort som lov nr af 20. december Det bemærkes, at bistandslovens regler om ældreråd fra 1. juli 1998 blev overført til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det fremgår af Haderslev Kommunes hjemmeside, at Voksenudvalget den 2. oktober 2007 tog notatet om høring af ældreråd til efterretning, og indkaldte Seniorrådet til et møde. Haderslev Kommune har med sin udtalelse indsendt et meget omfattende sagsmateriale, heriblandt et brev af 16. SIDE 9

10 maj 2006 fra Seniorrådet til Det forberedende Teknik og Miljøudvalg i Ny Haderslev Kommune, hvor Seniorrådet gjorde indsigelse over, at Sammenlægningsudvalget havde truffet beslutning i en sag om harmonisering af vejnavne i Ny Haderslev Kommune uden, at Seniorrådet var blevet hørt. Endvidere var blandt andet vedlagt en protokol fra møde i Sammenlægningsudvalget den 10. oktober 2006, om følgende: Godkendelse af vedtægt for Seniorråd ( ) Bilag Forslag til vedtægter( ) Høringssvar til vedtægter( ) Beslutning i Sammenlægningsudvalget den Udsat til nærmere belysning af den foreslåede høringspligt. Supplerende sagsfremstilling til Det forberedende Voksenudvalg den 12. september 2006 I forlængelse af Sammenlægningsudvalgets (SUDV) behandling af vedtægt for Seniorråd hvor SUDV ønsker en nærmere belysning af den foreslåede høringspligt, har følgende ændringsforslag til vedtægtens 4 været drøftet med Seniorrådet: Seniorrådet skal som udgangspunkt høres om alle sager, der vedrører de ældre. Høringen skal ske tidligst muligt forud for den endelige politiske beslutning i sagen. Seniorrådet anmodes aktivt om høringssvar i sager, der alene vedrører kommunens ældre borgere, og som ikke er omfattet af reglerne om partshøring. Seniorrådet afgiver af egen drift bemærkninger til sager, der ikke alene vedrører kommunens ældre borgere, og som ikke er omfattet af reglerne om partshøring. I praksis administreres høringspligten ved at kommunens serviceområder fremsender sager, der alene vedrører ældre til høring i Seniorrådet, så snart der reelt foreligger en sag til politisk beslutning. Seniorrådets koordinator/administration foretager det rent administrative i forbindelse med dagsorden, mødeafvikling, referat og udfærdigelse af høringssvar, som fremsendes til relevante serviceområdes sekretariat. I øvrige sager er det Seniorrådets koordinator/administration, der på baggrund af dagsordener for de stående udvalg indhenter sagsakter for relevante sager og foretager det administrative som før beskrevet. Seniorrådet ønskede at fastholde den oprindelige formulering, idet Seniorrådet mener, at ændringen vil kunne resultere i, at sager ikke forelægges Seniorrådet til høring som kommunen har pligt til. SIDE 10

11 Seniorrådet har samtidig gjort indsigelse overfor det foreslåede budget til sammenlægningsældrerådets aktiviteter i 2006, idet de ikke mener, at de gamle ældreråd kan dække forskellen på kr. i forhold til det Seniorrådet ønsker til at dække sammenlægningsældrerådets aktiviteter. Indstilling Voksenservice indstiller: at den foreslåede vedtægtsændring og administrative procedure godkendes. At Seniorrådet bevilges kr. til dækning af sammenlægningsældrerådets aktiviteter i Beslutning i Det forberedende Voksenudvalg den Forslaget til vedtægt og administrative procedure sendes til høring i Sammenlægnings-seniorrådet og genoptages på næste møde. Fortsat sagsbehandling. Høringssvar fra Seniorrådet vedlagt. Beslutning i Det forberedende Voksenudvalg den Forslag til vedtægt og administrative procedure godkendt med den ændring at 4, 1. afsnit ændres til at Seniorrådet høres om alle forslag der vedrører de ældre i god tid før der træffes politisk beslutning. Der kan undtagelsesvis fraviges herfra for så vidt angår det tidsmæssige aspekt. Det af Serviceområdet fremsatte forslag til vedtægtsændring af 4, stk. 1 omhandlede høringsprocedure godkendes og vedlægges vedtægterne som bilag. Seniorrådet bevilges kr til dækning af sammenlægnings-ældrerådets aktiviteter i Beslutning i Sammenlægningsudvalget den Godkendt. Haderslev, Vojens, Gram og sognekommunerne orienteres om merudgiften. Seniorrådet har den 15. oktober 2007 afgivet supplerende bemærkninger til kommunens udtalelse, hvor det blandt andet anføres, at Seniorrådet ikke ønsker at underskrive vedtægterne, så længe der er påhæftet en administrativ procedure. Seniorrådet har endvidere blandt andet anført, at det varetager alle områder i kommunen, men at Voksenservice, efter Seniorrådets opfattelse, betragter Seniorrådet som et underudvalg under Voksenservice. For at kunne virke efter loven ønsker Seniorrådet sig derfor frigjort fra Vok- SIDE 11

12 senservice og vil hellere være en forvaltningsenhed under byrådssekretariatet. Haderslev Kommune har den 6. november 2007 meddelt statsforvaltningen, at kommunen ikke har hørt Seniorrådet over Sammenlægningsudvalgets dagsordenspunkt 230 vedrørende udarbejdelse af affaldsplan for Ny Haderslev Kommune, da dette punkt kun vedrørte godkendelse af processen for udarbejdelse af en affaldsplan inden 2009, og da der var således ikke tale om en politisk beslutning, havde punktet ikke betydning for borgerne. Statsforvaltningen har indhentet denne supplerende udtalelse, da det pågældende dagsordenspunkt var blandt Seniorrådets bilag, men ikke omtalt i kommunens første udtalelse. Seniorrådet har den 15. november 2007 meddelt statsforvaltningen, at rådet ikke klager over andre punkter end dem, der er nærmere nævnt på en bilagsliste, som samtidig blev vedlagt, og dagsordenspunkt 230 var ikke nævnt på den pågældende bilagsliste. Haderslev Kommune afgav den 2. december 2007 endnu en supplerende udtalelse sålydende: ( ) Vedr. sag nr. 38: Seniorrådet anfører, at sagen blev modtaget meget sent og uden angivelse af, hvornår sagen skulle behandles. Seniorrådet modtog en mail den 11. april 2007 med dagsordenspunktet vedhæftet til høring samtidig med udsendelse af dagsorden til Voksenudvalget. Det er korrekt, at det ikke fremgik klart, hvornår sagen skulle politisk behandles, hvilket burde være fremgået af mailen. Ifølge vores arkiver har der ikke været rettet henvendelse til forvaltningen for at få afklaret, hvornår sagen skulle politisk behandles. Bilagslisten giver kun anledning til én supplerende bemærkning i forhold til sag nr. 205 [vedtægter for Seniorrådet]. Som det fremgår af det tidligere medsendte bilagsmateriale, er sagen blevet behandlet i Sammenlægningsudvalget med Seniorrådets høringssvar af 21. september 2007 som bilag til sagen. ( ) Seniorrådet skrev den 10. december 2007 følgende: ( ), at Seniorrådet principielt ikke er enige med Haderslev Kommune i, at punkt 230 ikke skulle sendes i høring. I Seniorrådets opgørelse over sager, hvor vi ønskede at klage over manglende høring, valgte vi alene at fremsende de mest åbenlyse.( ) Retsgrundlag: Følgende fremgår af 30, stk. 1 og 2, og 33, stk. 1 og 2 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale SIDE 12

13 område (retssikkerhedsloven lovbekendtgørelse nr. 877 af 3. september 2008): 30, stk. 1. I hver kommune etableres et ældreråd. Ældrerådets medlemmer vælges ved direkte valg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre. 33. Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med ældrerådet vedtægter for ældrerådet. Ældrerådet fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen betaler udgifterne ved ældrerådets virksomhed og stiller sekretariatsbistand til rådighed, hvis rådet ønsker dette. Af punkt 13, 14 og 15 i Socialministeriets vejledning nr. 94 af 5. december 2006 om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse m.v. (vejledning nr. 2 til serviceloven - hjemmehjælpsvejledningen) fremgår følgende: Ældrerådets funktion Formål 13. Ældrerådet skal medvirke til at øge medindflydelsen og medansvaret for kommunens ældre borgere. Ældrerådet skal sikre, at dialogen og samarbejdet mellem de ældre og kommunalbestyrelsen udbygges. Ældre skal have mulighed for at drøfte og følge indholdet og udformningen af kommunens ældrepolitik. ( ) Høringspligt 14. Ældrerådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål. Kommunalbestyrelsen har derfor pligt til at høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører ældre. Ved vurderingen af, om et spørgsmål vedrører ældre, må kommunalbestyrelsens vurdering tage afsæt i formålet med lovgivningen om ældreråd, dvs. at ældrerådene - på grundlag af en demokratisk debat i ældrebefolkningen - skal rådgive kommunalbestyrelsen i forbindelse med udformningen og tilrettelæggelsen af kommunens politik på ældreområdet. Høring kan ikke indsnævres til sager, der udelukkende eller i overvejende grad vedrører ældre og heller ikke udelukke sager, der behandles for lukkede døre. For at sikre, at ældrerådets rådgivende funktion får reel betydning, skal rådet høres i god tid, inden kommunalbestyrelsen træffer endelige beslutninger. Ældrerådet bør tilsendes relevante dagsordener. Det er kun kommunalbestyrelsen, eller den myndighed kommunalbestyrelsen delegerer kompetencen til, der efter retssikkerhedslovens 30, stk. 2, skal høre ældrerådet. Udvalg, der efter anden lovgivning (fx folkeoplysningslovens 34) har en egentlig afgørelseskompetence SIDE 13

14 er ikke efter 30, stk. 2, forpligtet til at høre ældrerådet, men bør dog være opmærksom på ældrerådet i forbindelse med sager, der vedrører ældre. Spørgsmål vedr. ældre 15. Ældrerådet skal som nævnt ikke kun beskæftige sig med spørgsmål, der angår de svage ældre, men med alle spørgsmål, der har betydning for personer på 60 år og derover - fx trafik- og boligforhold, sundhed, miljø og kultur. De ældre skal således have indflydelse på kommunens ældrepolitik i bred forstand og på såvel spørgsmål af overordnet karakter som på forhold, der har betydning for ældres hverdag. Ældrerådet skal fx høres om de årlige budgetter, om planer for byggeri af boliger til ældre, om forslag til at iværksætte aktiviteter for ældre, kommunalbestyrelsens målsætninger og serviceinformation på ældreområdet mv. Ældrerådet skal ikke beskæftige sig med konkrete personsager eller konkrete personalespørgsmål. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at høre ældrerådet om, hvordan den enkelte politik i kommunen tilrettelægges administrativt. Typiske eksempler på ældrerådets krav på at blive hørt vedrører fx kommunalbestyrelsens forslag til revision af de lovpligtige kvalitetsstandarder, jf. servicelovens 139 eller beslutning om placering af stoppesteder. Af punkt 22, 24 og 25 i vejledningen fremgår følgende: Vedtægter og forretningsorden 22. Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med ældrerådet vedtægter for rådet. Vedtægterne kan fx indeholde bestemmelser om de overordnede (politiske) målsætninger for og regler om ældrerådets arbejde, om ældrerådets kompetence, om ændring af vedtægterne, om vedtægternes ikrafttræden og procedurer for høringsfasen. Herudover forudsættes ældrerådet at være selvstyrende. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden og tilrettelægger i videst muligt omfang selv arbejdet. Lukkede møder 24. Møderne i ældrerådet er lukkede møder. Kun de medlemmer, der er direkte valgt til ældrerådet, eventuelt suppleret med sekretariatsfunktion, kan deltage. Stedfortrædere, konsulenter mv. kan ikke deltage i møderne. Ombudsmanden har i FOB udtalt, at såfremt det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning, kan ældrerådet i konkrete sager bede andre med relevans for sagen om at være til stede. Uafhængigt af de almindelige møder kan ældrerådet dog beslutte at arrangere temamøder og konferencer, hvor sagkyndige, interesseorganisationer, borgere m.fl. deltager. I forhold til offentliggørelse af skriftligt materiale fra møderne, kan kommunalbestyrelsen og ældrerådet overveje at indarbejde en mulighed i vedtægter eller forret- SIDE 14

15 ningsorden for udsendelse af fx en sagsfortegnelse eller (uddrag af) beslutningsprotokollen. Det bør dog sikres, at beslutningen er i overensstemmelse med de gældende regler på det kommunale område og de almindelige regler om tavshedspligt. Udsendelse af materiale til suppleanter af ældrerådet kan kun ske til orientering. Et aktivt ældreråd 25. Det forudsættes desuden, at ældrerådet selv aktivt indgår i samarbejdet med kommunalbestyrelsen, dels ved at komme med ideer og forslag om ældres forhold, dels ved at rejse spørgsmål og komme med synspunkter inden for de områder, som kommunalbestyrelsen og ældrerådet i fællesskab har besluttet, at ældrerådet skal beskæftige sig med. Af punkt 27, 28 og 29 i vejledningen fremgår følgende: De lokale forhold Minimumskrav 27. Bestemmelsen om ældreråd indeholder alene»minimum-regler«for opgaver, samarbejde mv. Ældrerådet og kommunalbestyrelsen fastlægger i samarbejde det nærmere indhold af rådets arbejde og kan tilpasse samarbejdet efter de lokale forhold, således at ældrerådet inddrages i videre omfang, end det kræves efter i retssikkerhedsloven. Kommunalbestyrelsen kan eventuelt anvende ældrerådet som igangsætter og bindeled til de frivillige organisationer. Det er ikke meningen, at ældrerådet skal overtage opgaver, som de frivillige organisationer hidtil har stået for. Kommunalbestyrelsen kan ikke overlade ældrerådet opgaver, der indebærer myndighedsudøvelse. Af hensyn til ældrerådets uvildige rådgivningsfunktion kan ældrerådet ikke være driftsansvarlig for eller have råderet over beløb, som kommunalbestyrelsen har afsat, herunder aktiviteter efter servicelovens 79. Ældrerådet kan således ikke ansøge om midler til frivilligt arbejde fx via servicelovens 18. Kontakten til kommunens ældre»baglandet«28. Da ældrerådet i videst muligt omfang skal varetage alle ældres interesser og synspunkter og tale på de ældres vegne, er det af stor betydning, at rådet etablerer og opretholder en tæt kontakt til de ældre i kommunen, herunder bruger- og pårørenderåd mv. En god forbindelse til baglandet kan inspirere ældrerådet og medvirke til, at dialogen mellem rådet og kommunalbestyrelsen bliver bred og nuanceret. Herudover må det forventes, at ældrerådets synspunkter får større vægt, hvis de støttes af et bredt udsnit af kommunens ældre. Kontakten til kommunens ældre og synliggørelsen af ældrerådet i lokalsamfundet kan fx sikres via lokalavis/- radio/-tv, hvor der kan informeres om ældrerådets akti- SIDE 15

16 viteter, ideer, forslag mv. Samarbejde med fx pensionistforeninger, fælles møder og fast telefontid, hvor kommunens ældre kan henvende sig til rådet, kan ligeledes medvirke til at synliggøre ældrerådet. Ældreråd i relation til bruger- og pårørenderåd 29. Kommunen skal nedsætte bruger- og pårørenderåd i tilknytning til plejehjem mv., jf. servicelovens 17 jf. 192, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger mv. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og tilsvarende boligenheder. Formålet med bruger- og pårørenderåd er at tjene de svage ældres nære interesser i den enkelte boligenhed, jf. kapitel 6. I modsætning hertil er hensigten med ældrerådet, at de skal tjene som uvildige sparringspartnere for kommunerne i alle overordnede og principielle ældrepolitiske spørgsmål, jf. kapitel 2. For at sikre uvildigheden og for at undgå, at der bliver tvivl om ældrerådenes rolle, er det væsentligt at fastholde, at ældrerådene ikke skal beskæftige sig med konkrete opgaver, eller involveres i kommunale driftsopgaver. Derfor er det ikke en naturlig opgave for ældrerådene at deltage i bruger-/pårørendes arbejde. Ældreråd og bruger- og pårørenderåd skal høres i forbindelse med de tilsynsrapporter, der udarbejdes efter servicelovens 151, stk. 3. Af punkt 30, 31 og 32 i vejledningen fremgår følgende: Generelle regler Medlemskab af ældrerådet 30. Medlemskab af ældrerådet er et frivilligt og ulønnet hverv, og der er således ikke tale om et borgerligt ombud. Udgifter og sekretariatsbistand 31. Udgifterne til ældrerådets virksomhed afholdes af kommunalbestyrelsen, der også stiller lokaler og - hvis rådet ønsker det - sekretariatsbistand til rådighed. Det er kommunalbestyrelsen, der afhængig af de lokale forhold, beslutter, hvilke udgifter ældrerådet får dækket. Kommunalbestyrelsen har ikke hjemmel til at udbetale diæter eller godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, befordring, mv. i forbindelse med hvervet som medlem af ældrerådet. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at dække evt. faktiske udgifter, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der er tale om udgifter ved ældrerådets virksomhed. Forvaltningsloven 32. Ældrerådet er en selvstændig forvaltningsenhed og er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, jf. forvaltningslovens 28, stk. 6. Rådet har derfor tavshedspligt og er omfattet af forvaltningslovens 28 med hensyn til at indhente og videregive oplysninger. SIDE 16

17 Ældrerådet er ligeledes omfattet af reglerne om inhabilitet. Der foreligger inhabilitet i forhold til en bestemt sag, hvis et ældrerådsmedlem selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse. Den nærmere karakter af repræsentationsforholdet er uden betydning, da det afgørende kriterium er, om repræsentationsforholdet vedrører samme sag. Ældrerådet har ingen myndigheds- eller beslutningskompetence i forhold til generelle og konkrete sager. ( ) I lovbemærkningerne til 56a i lovforslag nr. 37 af 11. oktober 1995 til lov om ændring af lov om social bistand og lov om social pension blev der blandt andet anført følgende: ( ) Kommunalbestyrelsen fastlægger i samarbejde med de ældre det nærmere indhold af rådets arbejde ud fra lokale forhold, herunder vedtægter samt procedurer i forbindelse med valg til rådet fx eventuelle krav om stillere i forbindelse med opstilling til ældrerådet. Ældrerådet fastsætter selv forretningsordenen for sit arbejde. Det forudsættes desuden, at rådet i videst muligt omfang selv tilrettelægger arbejdet, herunder at ældrerådet selv aktivt rejser spørgsmål inden for det område kommunalbestyrelsen og ældrerådet i fællesskab har besluttet, at ældrerådet skal beskæftige sig med. ( ) I bilag til Folketingets Socialudvalgs betænkning af 7. december 1995 over lovforslag nr. 37 af 11. oktober 1995 til lov om ændring af lov om social bistand og lov om social pension fremgår, at Folketingets Socialudvalg har bedt socialministeren om at uddybe lovforslagets 56a, og socialministeren har blandt andet svaret følgende: Efter forslaget til 56a skal kommunalbestyrelsen etablere et ældreråd, der skal rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og fungere som kontaktorgan mellem borgere og kommunalbestyrelsen ved tilrettelæggelsen af kommunalbestyrelsens ældrepolitik. Lovforslaget indeholder ikke detaljerede regler om etablering og samarbejde m.v. Baggrunden herfor er, at det er tanken, at ældrerådene skal oprettes og fungere med udgangspunkt i de lokale forhold i den enkelte kommune. ( ) Statsforvaltningens udtalelse: Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven - lovbekendtgørelse nr. 696 af 27. SIDE 17

18 juni 2008, senest ændret ved 1 i lov nr. 136 af 24. februar 2009). Det tilsyn, som statsforvaltningen udøver overfor kommunerne, er således et retligt tilsyn. Det betyder, at tilsynet kun omfatter spørgsmål om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af lovgivningen, herunder offentligretlige grundsætninger. Det falder udenfor tilsynsmyndighedernes beføjelser at tage stilling til kommunernes skønsudøvelse i det omfang, skønnet er udøvet indenfor de rammer lovgivningen sætter. Tilsynet omfatter ikke spørgsmål om hensigtsmæssighed, herunder sagsbehandlingens tilrettelæggelse eller sagsbehandlingstiden i det omfang sådanne spørgsmål ikke er reguleret i lovgivningen. God forvaltningsskik er heller ikke en del af prøvelsesgrundlaget, da disse principper ikke har karakter af retsregler. Statsforvaltningen har ikke umiddelbart beføjelser overfor kommunens ansatte, og statsforvaltningens kompetence omfatter heller ikke borgmesterens funktion som øverste daglige leder af kommunens forvaltning. Da god forvaltningsskik og borgmesterens funktion som øverste daglige leder af kommunens forvaltning ikke er en del af statsforvaltningens prøvelsesgrundlag, kan statsforvaltningen derfor ikke tage stilling til Seniorrådets klage over, at borgmesteren ikke svarer på Seniorrådets henvendelser. Det falder også uden for statsforvaltningens kompetence at forholde sig til oplysningen om, at ledende medarbejdere i kommunens administration er uenige med Seniorrådet om rådets status, da statsforvaltningen ikke har beføjelser overfor kommunens ansatte. Det bemærkes, at det forhold, at kommunalbestyrelsen er angivet som det kompetente organ i lovgivningen, ikke indebærer, at kommunalbestyrelsen er afskåret fra at overlade udøvelsen af sin kompetence til udvalg og den kommunale administration. Det forhold, at en kompetence i lovgivningen er tillagt kommunalbestyrelsen, er således som udgangspunkt alene udtryk for, at opgaverne skal løses i kommunalt regi. Der henvises til Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2004, side 12 f. SIDE 18

19 Statsforvaltningen forstår Seniorrådets henvendelse således, at problemstillingen vedrører afgrænsning af, hvornår et ældreråd skal høres og procedurerne i forbindelse med høring af ældreråd, herunder i relation til ældrerådets organisatoriske placering i kommunen. Høringspligten - generelt: Reglen om høringspligt i retssikkerhedslovens 30, stk. 2 skal ses i sammenhæng med 30, stk. 1, der angiver ældrerådets funktion. Ældrerådets funktion har efter lovbestemmelsens ordlyd således relation til kommunens ældrepolitik. Det uddybes i Hjemmehjælpsvejledningens punkt 15, jf. ovenfor, hvor af fremgår, at ældrerådets kompetence ikke er begrænset til spørgsmål, der vedrører en bestemt gruppe af ældre eller til spørgsmål af overordnet karakter, men omfatter alle spørgsmål, der har betydning for personer på 60 år og derover. De ældre skal således have indflydelse på kommunens ældrepolitik i bred forstand. Statsforvaltningen finder på den anførte baggrund ikke, at retssikkerhedslovens 30, stk. 2 indebærer en pligt til at høre ældrerådet om forslag, der ikke kan siges at berøre kommunens ældre på anden måde eller i større omfang end kommunens øvrige borgere. Det fremgår af Hjemmehjælpsvejledningens punkt 14, jf. ovenfor, at høringen skal finde sted inden, kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning, og at det kun er kommunalbestyrelsen eller den myndighed, som kommunalbestyrelsen har delegeret sin kompetence til, der efter retssikkerhedslovens 30, stk. 2 skal høre ældrerådet. Det er endvidere forudsat, at høringen skal ske i god tid inden, der træffes endelig beslutning. Statsforvaltningen kan videre konstatere, at lovgivningen ikke nærmere angiver, i hvilken form høringen skal ske, og heller ikke, hvad der skal forstås ved, at høring skal ske i god tid. Statsforvaltningen er dog mest tilbøjelig til at mene, at høring af ældrerådet bør ske skriftligt. Statsforvaltningen henviser i den forbindelse til, at relevante dagsordener ifølge Hjemmehjælpsvejledningens punkt 14, jf. ovenfor, bør tilsendes ældrerådet. Under alle omstændigheder må det forudsættes, at ældrerådet får mulighed for at overveje og indbyrdes drøfte et høringssvar. SIDE 19

20 Det bemærkes, at retssikkerhedslovens bestemmelser i er minimumsregler, og at høring kan ske i videre omfang end påkrævet. Statsforvaltningen kan konstatere, at Haderslev Kommunes administration af reglerne om høring af ældreråd er beskrevet notat af 22. august 2007 om høring af ældreråd. Statsforvaltningen finder ikke anledning til at antage, at Haderslev Kommune har indført en praksis, der indebærer, at kommunens administration af reglerne om høring af ældreråd generelt bringes i strid med bestemmelsen i retssikkerhedslovens 30, stk. 2. Statsforvaltningen har lagt vægt på, at de enkelte serviceområders sekretariater i kommunen skal fremsende de sager, de vurderer, skal høres i Seniorrådet, til Seniorrådets Sekretariat i så god tid som muligt og med angivelse af svarfrist, og at Seniorrådets sekretariat derefter sørger for at få indhentet Seniorrådets høringssvar og tilbagesende det til de pågældende serviceområder. Statsforvaltningen har endvidere lagt vægt på, at Seniorrådets sekretariat har ansvaret for at formidle alle dagsordener fra stående udvalg og byrådet til Seniorrådets medlemmer, som på baggrund heraf afgiver høringssvar på de sager, som de i øvrigt mener ligger inden for deres interesseområde. Haderslev Kommunes praksis, som den er beskrevet i notatet, ses ikke at lægge hindringer i vejen for, at ældrerådet kan indtage en aktiv rolle, som den er beskrevet i punkt 25 i Hjemmehjælpsvejledningen. Høringspligten konkrete sager: Statsforvaltningen kan konstatere, at Haderslev Kommune er enig med Seniorrådet i, at rådet skulle have været hørt over Sammenlægningsudvalgets sager dagsordenspunkterne 216 og 218 og Voksenudvalgets dagsordenspunkt 18, jf. ovenfor. Statsforvaltningen er enig med Haderslev Kommune heri. Da Haderslev Kommune har beklaget, at høring i de pågældende sager ikke har fundet sted, finder statsforvaltningen ikke anledning til at foretage videre vedrørende disse sager. Som sagen foreligger oplyst, er det statsforvaltningens opfattelse, at Haderslev Kommune efter retssikkerhedslovens 30, stk. 2 ikke har haft pligt til at høre Seniorrådet over en beslutning om harmonisering af vejnavne i Ny Haderslev Kommune, da ændring af vejnavne vil berøre alle SIDE 20

21 kommunens borgere, og således ikke relaterer sig til kommunens ældrepolitik i bred forstand. Det samme gør sig gældende for så vidt angår Sammenlægningsudvalgets dagsordenspunkterne 229 om harmonisering på affaldsområdet og 231 om harmonisering af ensartet service for genbrugspladser. Efter en gennemgang af sagerne vedrørende Sammenlægningsudvalgets dagsordenspunkterne 230 og 232, samt Voksenudvalgets dagsordenspunkterne 5, 6, 7, 9 og 49 finder statsforvaltningen ikke, at Haderslev Kommune efter retssikkerhedslovens 30, stk. 2 har haft pligt til at høre Seniorrådet over de pågældende sager. Statsforvaltningen har lagt vægt på, at dagsordenspunkt 230 fra Sammenlægningsudvalget vedrørte godkendelse af processen for udarbejdelse af en affaldsplan i kommunen inden 2009, hvilket ikke er en endelig beslutning, og i øvrigt berører det pågældende punkt alle kommunens borgere. For så vidt angår Sammenlægningsudvalgets dagsordenspunkt 232 har statsforvaltningen lagt vægt på, at dette punkt vedrørte håndtering af farligt erhvervsaffald, hvilket må antages at vedrøre alle erhvervsvirksomheder i kommunen og ikke specifikt de ældre borgere. For så vidt angår de øvrige ovennævnte sager fra Voksenudvalget, har statsforvaltningen lagt vægt på, at der ikke i de pågældende møder i Voksenudvalget skulle træffes endelige beslutninger, og derfor var der ikke høringspligt. For så vidt angår sagen om Voksenudvalgets punkt 49 finder statsforvaltningen, som sagen er oplyst, at den endelige beslutning om det pågældende projekt skulle træffes af kommunens byråd. Der foreligger ikke oplysninger om, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse i sagen. Det kan derfor ikke udelukkes, at høring af Seniorrådet vil finde sted inden den endelige beslutning træffes af byrådet. Statsforvaltningen har samtidig noteret sig, at det af protokol af 15. maj 2007 fremgår, at Seniorrådet skal høres om den pågældende sag. Statsforvaltningen finder det ikke sandsynliggjort, at Seniorrådet ikke havde fået mulighed for at afgive et høringssvar vedrørende Voksenudvalgets dagsordenspunkt nr. 38. Som sagen er belyst, finder statsforvaltningen ikke i øvrigt belæg for at antage, at Haderslev Kommune skulle have hørt Seniorrådet for sent inden endelige politiske beslutninger er blevet taget udover i de pågældende sager, hvor kommunen har beklaget, at høring ikke er sket. SIDE 21

22 Høringspligten - vedtægter for ældrerådet: Såfremt kommunalbestyrelsen og ældrerådet ikke kan opnå enighed om, hvilke bestemmelser om høring en vedtægt skal indeholde, er det statsforvaltningens opfattelse, at kommunen, uanset om der foreligger en vedtægt, har pligt til at høre ældrerådet i det omfang, som følger af retssikkerhedslovens 30, stk. 2. Statsforvaltningen har noteret sig, at Sammenlægningsudvalget i Haderslev Kommune den 10. oktober 2006 har godkendt en vedtægt for kommunens Seniorråd, og at Seniorrådets høringssvar forelå inden endelig beslutning blev truffet. Statsforvaltningen har endvidere noteret sig, at uenigheden mellem Sammenlægningsudvalget og Seniorrådet vedrører udformningen af vedtægtens 4 om kommunalbestyrelsens høringspligt. Statsforvaltningen finder, at den af Sammenlægningsudvalget godkendte 4 i vedtægten for Seniorrådet ikke er i strid med bestemmelsen i 30, stk. 2 i retssikkerhedsloven. Høringspligt ældrerådets placering i kommunes organisation: Det forhold, at en kompetence i lovgivningen er tillagt kommunalbestyrelsen, er som nævnt ovenfor som udgangspunkt alene udtryk for, at opgaven skal løses i kommunalt regi. Ordlyden af i retssikkerhedsloven afskærer således ikke kommunalbestyrelsen fra at henlægge opgaven til et udvalg eller en forvaltning. Der er således ikke i lovgivningen krav om, at det er kommunalbestyrelsen, der skal holde møder med ældrerådet, og det er heller ikke lovreguleret, at ældrerådet skal kommunikere direkte med kommunalbestyrelsens medlemmer. Det er statsforvaltningens opfattelse, at samarbejdet mellem kommunen og ældrerådet skal ses i sammenhæng med formuleringerne i Hjemmehjælpsvejledningen som for eksempel, at ældrerådet bør tilsendes dagsordener, hvilket tilsiger en vis skriftlighed, jf. vejledningens punkt 14, og at møderne i ældrerådet er lukkede møder kun for de medlemmer, der er direkte valgt til ældrerådet og en eventuel sekretariatsfunktion, jf. vejledningens punkt 24. Det forhold, at Haderslev Kommune har besluttet, at Seniorrådet sorterer under Voksenudvalget, og at det er Voksenudvalget, der hører Seniorrådet, er således ikke i strid SIDE 22