KOMMA. overblik og. hvornår og hvordan?

Transkript

1 KOMMA nyhedsbrev til kommunerne #37 februar 2013 Infrastrukturforvaltning overblik og dokumentation opp-vurdering hvornår og hvordan? klimatilpasningsprojekt URBAN SAMMENHÆNGSKRAFT

2 OPP-vurdering hvornår og hvordan? OPP-bekendtgørelsen gælder nu også for regioner og kommuner, og det betyder, at de fremover skal lave OPP-egnethedsvurderinger af nye anlægsprojekter. En OPP-vurdering indeholder overordnet set vurderinger af forskellige forhold, som enten kan tale for eller imod at gennemføre projektet som et OPP. Formålet med at lave en vurdering er systematisk at sammenligne en OPP-løsning med en mere traditionel løsning, f.eks. en totalentreprise. Vurderingen kan indeholde en sammenligning af flere forskellige typer OPP bl.a. projektets egnethed som hhv. OPP med privat finansiering og OPP med offentlig finansiering. Egnethedsvurdering En analyse af de finansielle rammer omkring et eventuelt OPPprojektet kan være ressourcekrævende og kræver eventuelt ekstra bistand. Derfor anbefaler vi at gennemføre en mindre OPP-egnethedsvurdering. Hvis den indikerer, at OPP er en relevant løsning, kan der herefter gennemføres en større forundersøgelse, inden den endelige beslutning om OPP tages. OPP kan være en fordel, hvis den offentlige myndighed overvejer, om sammentænkning af anlæg, drift og vedligeholdelse kan øge værdien i det enkelte projekt. Da muligheden for at skabe totaløkonomiske fordele er et centralt element i OPP, er det derfor vigtigt, at den offentlige myndighed forholder sig til dette spørgsmål allerede i forbindelse med egnethedsvurderingen. OPP-kontrakt En OPP-kontrakt løber typisk over en periode på 15 til 25 år, fordi den inkluderer drift og vedligehold, og skal give OPP-leverandøren mulighed for at afskrive initiale investeringer i projektet. OPP-tankegangen betyder også, at den offentlige myndighed begrænser sig til at opstille de overordnede rammer for projektet og overlade de mere detaljeprægede beslutninger til OPP-leverandøren. Fotograf: Berit Aagesen, Gribskovavisen.dk Dette er elementer, som er nødvendige for at opnå de fordele, som OPP kan give. Derfor er det vigtigt, at der er politisk vilje til at indgå i projektet på disse vilkår, hvis der skal opnås et optimalt fungerende OPP. Rambøll tilbyder Rambøll har et indgående kendskab til forskellige OPP-modeller og egnethedsvurderinger opnået gennem flere projekter bl.a. på Nordstjerneskolen i Helsinge, Vildbjerg Skole i Herning og Ørsted Skole på Langeland. Helen Kristensen, hk@ramboll.dk, T

3 komma #37 DANMARKS STØRSTE KLIMATILPASNINGSPROJEKT SKABER URBAN SAMMENHÆNGSKRAFT fremover være en naturlig del af urbane miljøer på samme måde som træer, veje og fortove. I Kokkedal skal regnvand bringe borgere tættere sammen og skabe liv og glæde i byen. Det er grundtanken bag vinderprojektet i konkurrencen om Danmarks største klimatilpasningsprojekt til 118 mio. kr. Den blågrønne haveby hedder projektet, som har vundet førstepræmien i konkurrencen om Danmarks største klimatilpasningsprojekt. Vandets veje er borgernes veje Projektet skal vise, hvordan lokal håndtering af regnvand og sikring mod oversvømmelser kan kombineres med at skabe rekreative værdier og nye aktive steder, hvor borgere kan mødes: Vi har at gøre med et projekt, der kombinerer klassisk klimatilpasning med byudvikling på en innovativ og kreativ måde, som jeg tror, vil danne skole fremover ikke bare herhjemme men også i udlandet, sagde formand for dommerkomitéen og Fredensborg Kommunes Planog Klimaudvalg Lars Simonsen under prisoverrækkelsen. Illustration: Schønherr og Rambøll Når klimatilpasning skaber større social sammenhængskraft Vinderprojektet imødekommer Kokkedals behov for klimatilpasning og skaber samtidig stor social sammenhængskraft i bydelen: Med Den blågrønne haveby har vi fundet et vinderprojekt, der har potentialet til at kunne løfte hele Kokkedal og blive en ny start for byen. Vi kan se frem til en helt ny bæredygtig bydel, hvor vandet er med til at knytte borgerne sammen og skabe fællesskab, siger borgmester i Fredensborg Kommune Thomas Lykke Pedersen. Projektet i Kokkedal er et godt eksempel på, hvordan byer kan lykkes med at bruge regnvand positivt til at skabe mere interaktivitet mellem byens borgere, smukkere områder og mere tryghed, forklarer Rikke Hedegaard Jeppesen, arkitekt i Rambøll og ansvarlig for landskabsbaseret regnvandshåndtering. Vandløb, bassiner, hældninger og andet, der kan opsamle og aflejre vand, skal Torben Schønherr, der er ophavsmanden for det landskabsarkitektoniske hovedgrebet, siger: Kokkedal er best practice for, hvordan man udarbejder en klimatilpasningsplan, der forbedrer livet for borgere både miljømæssigt, kulturelt og socialt. Der er et meget stort behov for, at vi fremover tænker vand med ind i vores planløsninger for byer både når vi opbygger nye byer, og når vi renoverer eksisterende. 69 ha blågrøn haveby Projektområdet dækker en 69 ha stor bydel med ådal, skole, plejecenter, hal, center og boligområderne Egedalsvænge, Byengen, Nordengen, Skovengen og Engen. I alt bor der cirka 3000 mennesker. Projekteringen og implementeringen af planen forventes at starte primo 2013 med første spadestik i august Christian Nyerup Nielsen, cnn@ramboll.dk, T fakta Den blågrønne haveby er skabt af et team bestående af Schønherr A/S som hovedrådgiver og Bjarke Ingels Group BIG samt Rambøll Danmark A/S som underrådgivere. Bag projektet står et partnerskab bestående af Fredensborg Kommune, Realdania og de to almene boligorganisationer Boligselskabet Ab Hørsholm Kokkedal v/ Boligkontoret Danmark og Boligforeningen 3B. Projektet støttes endvidere af Lokale og Anlægsfonden.

4 komma #37 PCB-afdampning fra lysarmaturer kan give indeklimaproblemer En ny undersøgelse foretaget af Rambøll viser, at gamle kondensatorer i lysarmaturer kan lække PCB, som er en af verdens 10 farligste miljøgifte. Undersøgelsen bygger på analyser fra en skole i Thyborøn, hvor Rambøll i forbindelse med kortlægning af PCB-indhold i indeklimaet i Lemvig Kommunes bygninger konstaterede værdier, der var så høje, at de overskrider Sundhedsstyrelsens aktionsværdier for, hvornår det er nødvendigt at foretage øjeblikkelige tiltag til at nedbringe koncentrationen af PCB i indeluften. PCB er bl.a. mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Det høje PCB-indhold i luften viste sig at være forårsaget af, at kondensatorerne i lysarmaturerne gennem årene var sprunget og havde lækket olie, som var dryppet ned på gulve og møbler. Når en kondensator springer medfører dette desuden en meget kraftig lugt. Da der er tale om gamle lamper med stort energispild, vil udskiftningen af lamperne betyde store energibesparelser på sigt, hvilket i høj grad kan være med til at finansiere den omkostning, der er forbundet med udskiftningen, siger Thomas Sørensen, bygningsingeniør i Lemvig Kommune. Indtil videre mangler der tilstrækkelig viden i Danmark om PCB-afdampning fra kondensatorer. Vi er i øjeblikket i gang med at se nærmere på omfanget af gamle lysarmaturer i forbindelse med PCB-kortlægning af bygningsmasser i flere af landets kommuner, og foreløbige observationer tyder på, at der også forekommer læk fra armaturer andre steder. Vi håber på, at disse undersøgelser kan være med til at belyse, hvor stort omfanget er, og om der sker en løbende afdampning fra armaturerne, eller kun i forbindelse med, at de springer, udtaler kemiingeniør Lisbeth Odsbjerg fra Rambøll. Lisbeth Odsbjerg, lov@ramboll.dk, T understøtter en systematisk, velorganiseret og dokumenteret forvaltning ved at give overblik til ledelsen og praktisk værktøj til medarbejderen. Med en moderne tablet-pc kan man have SMART med sig overalt. Det betyder, at alle data og dokumenter om et bygværk er til rådighed og kan opdateres på stedet. Infrastrukturforvaltning i kommuner: Overblik og dokumentation København er nu med i den kreds af kommuner der bruger Rambølls erfaring og ekspertise i forvaltningen af broer og andre infrastrukturanlæg. Rambøll assisterer med planlægning, prioritering og udførelse af alle aktiviteter lige fra rutinemæssige eftersyn over holdbarheds- og bæreevneanalyser til reparation. Alle aktiviteter planlægges, styres og dokumenteres i det webbaserede forvaltningssystem SMART, der også bruges som digitalt tegnings- og dokumentarkiv. SMART SMART er integreret med Google Maps og meget intuitivt at bruge, og det betyder at også medarbejdere, der ikke kender de konkrete anlæg, hurtigt kan finde alle nødvendige oplysninger. Kommunen og Rambøll er nu i færd med at indsamle data og registrere broer, tunneler, bolværker, havnebusanløbspladser, skilteportaler og springvand i SMART som basis for den fremtidige drift. Bjørn Nordgaard Lassen, bl@ramboll.dk, T

5 komma #37 Forebyg sneskader på haller Rambøll har efter forespørgsel fra flere kommuner foretaget vurderinger af kommunale haller i Lyngby, Holbæk og Hvidovre på baggrund af en vejledning fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, Forebyg sneskader på haller og store tage. Ud fra besigtigelserne og ud fra indhentet data fra kommunale arkiver har Rambøll, som første skridt, udarbejdet en rapport, der fortæller, hvilke haller der skal undersøges nærmere og hvilke haller, der ikke har nogen risiko for sneophobning. Rapporten giver svar på følgende spørgsmål: Er der risiko for sneophobning på taget, og er der i så fald taget hensyn til det ved dimensioneringen? Er der risiko for sneophobning og snenedskridning på tilstødende bygninger? Er der anvendt usædvanlige konstruktionstyper? Er der anvendt konstruktionstyper, hvor der erfaringsmæssigt ofte forekommer fejl? Derudover har der været en vurdering af sekundære konstruktioner, herunder om den statiske virkemåde svarer til den forudsatte. Krav til brandmodstand, robusthed og valg af høj konsekvensklasse er typisk skærpet gennem de sidste år, specielt med 1999-DSnormerne og overgangen til Eurocodes. For ældre bygninger kan disse forhold derfor også spille en rolle. Kommunerne bør overveje, hvorvidt disse forhold skal medtages, hvis man beslutter sig for en nøjere gennemgang af udvalgte bygninger med kritiske forhold. Næste fase er, at Rambøll udarbejder et notat, der kort beskriver det forventede omfang af de nærmere undersøgelser. Zickan Kristensen, zk@ramboll.dk, T Rambøll førende inden for ESCO Rambøll har sammen med Rambøll Management vundet fire projekter for ESCO (Energy Service Company) i hhv. Hvidovre, Herlev og Favrskov kommuner samt på Regionshospitalet I Randers for Region Midt. På alle projekter skal Rambøll være kommunens og regionens bygherrerådgiver og stå for udbud og konceptudvikling frem mod valg af ESCO-leverandør. Projekterne er på hver mio. kr. og omhandler energirenovering af ejendomme, primært teknik, ventilation, klimaskærm, tag og facader. I Herlev drejer det sig desuden om udskiftning af trafiksignalanlæg. De fire bygningsejere forventer at opnå en årlig energibesparelse på de valgte ejendomme på op til 20%. Carsten Pietras, capi@ramboll.dk, T Flemming Schmidt, fles@ramboll.dk, T

6 KOMMA Illustration: Schønherr og Rambøll Nyhedsbrev til kommunerne #37 februar 2013 Nyhedsbrevet udgives 2-4 gange om året af Rambøll Danmark som nyhedsbrev til kommunerne. Ansvarshavende redaktør: Kirsten Nørgaard, T , kn@ramboll.dk Yderligere eksemplarer kan bestilles på: Oplag: 2000 ISSN: