PrEstigEProjEkt for biofos Læs mere På s. 2 kildepladsmodel optimering af kildepladser Læs mere På s. 3

Transkript

1 FORSYN nyhedsbrev til FORSYNINGSSELSKABER #8 maj 2014 Prestigeprojekt for Biofos Forøget rådnetankskapacitet giver grønnere profil Læs mere på s. 2 Kildepladsmodel Optimering af kildepladser Læs mere på s. 3

2 ErhvervsPhD skaber rum for regn i byen Hvordan kan man håndtere regnvand fra gader og veje, så det skaber livskvalitet og gør det attraktivt at opholde sig i byens rum? Det undersøger erhvervsphd-projektet Rum for regn. Hidtil har udvidelse af kloaknettet været den eneste løsning, når det gælder klimatilpasning i byer og håndtering af større mængder regnvand. Men på det seneste har landskabsbaseret regnvandshåndtering vist sig som et brugbart alternativ eller supplement til kloakudvidelse og andre vandtekniske anlæg. Landskabsbaseret regnvandshåndtering Landskabsbaseret regnvandshåndtering betyder, at man udnytter byens landskab til at transportere eller absorbere den regn, som falder på terræn. For eksempel ved at plante træer, behandle terrænet og bruge belægningstyper, som vand kan trænge igennem samt ved at reducere mængden af overflader med beton og asfalt. Rum for regn-projektet Rum for regn-projektet ser på, hvordan landskabsbaseret regnvandshåndtering foruden at transportere og absorbere regnvandet også kan binde grønne områder i byen bedre sammen og derigennem danne grønne netværk. Netværk, hvor det rekreative byrum ikke kun er en destination, men også er en måde at bevæge sig gennem byen på. Projektet undersøger, hvordan landskabsbaseret regnvandshåndtering kan danne grundlag for nye mødesteder, aktivitetspladser og sociale udvekslingszoner på byens veje og gader og på den måde skabe merværdi i et byområde. Derudover er projektets sammensætning af samarbejdspartnere, som dækker et bredt, tværfagligt vidensfelt, med til at sikre, at der allerede fra forskningsprojektet begyndelse tænkes i, hvordan man kan skabe synergi mellem klimatilpasning og bæredygtig byudvikling. Inden for byplanlægningen er vi tilbøjelige til at fokusere på byernes opholdssteder som for eksempel torve og pladser. I dagligdagen færdes de fleste af os dog oftere i byens forbindelsesrum som eksempelvis gader, veje, fortove og cykelstier. Klimatilpasningsplanerne skaber nu mulighed for, at vi kan udfolde potentialet i hverdagens vej- og gaderum som levende og oplevelsesrige steder i byen. Derfor er det interessant at spørge til, hvordan håndteringen af skybrud og øgede regnvandsmængder kan indarbejdes i byens veje og gader, således at gaderne både tjener deres transportrelaterede formål, er tilgængelige og får en øget æstetisk og rekreativ værdi, siger erhvervsphd-studerende Anna Aslaug Lund og tilføjer: Helt konkret skal PhD-projektet udmønte sig i redskaber, der gør det muligt for ingeniører, arkitekter, byplanlæggere og beslutningstagere i landets kommuner at sammentænke de æstetiske og tekniske aspekter ved klimatilpasning af byens veje og gader. Projektsamarbejde Projektet gennemføres af arkitekt MAA, Anna Aslaug Lund i samarbejde med Gottlieb Paludan Architects, Rambøll og Københavns Universitet. Realdania støtter forskningsprojektet. Christian Nyerup, cnn@ramboll.dk, T Anne Aslaug Lund, allu@ramboll.dk

3 Rent drikkevand kræver omtanke og overvågning Rambøll har udviklet en webløsning, der giver overskuelig adgang til Jupiter-databasen og dermed hurtigt overblik over forsyningens samlede vanddata. Med få klik kan du for eksempel hente grafer og tidsserier for vandprøver samt pejlinger og selv opsætte de kombinationsgrafer, du har brug for. Dermed får du ikke bare et snapshot af vandkvaliteten her og nu, men også et overblik over udviklingen i tid på en nem og hurtig måde. Brugervenligt værktøj Jupiter.ramboll.dk tilgås direkte på internettet og er en del af Rambølls web-geogis værktøj. Det kræver ingen installation, men kan bruges så snart, der er givet en licens. Værktøjet bruger de oplysninger, der er registreret i Jupiterdatabasen omkring anlæg og boringer, og giver et nemt, overskueligt overblik over den enkelte forsynings boringer og anlæg. Programmet giver: overblik over boringer og anlæg i en kommune eller for en udvalgt forsyning både som liste og vist på kort overblik over vandanalyser, pejlinger og indvindingsmængder som lister og som grafer mulighed for optegning af grafer for parametre som indvinding og vandkemi for en eller flere boringer eller anlæg på samme graf valg af parametre bestemmer du selv mulighed for at indlæse vandkvalitetsdata fra egenkontrol og pejledata i en selvstændig database uden om Jupiter-databasen. Kvalitetssikring af data Data i Jupiter-databasen anvendes i vid udstrækning af staten, kommuner, vandforsyniner og rådgivere til undersøgelser, planlægning m.m. i relation til blandt andet: nye indvindingstilladelser og miljøvurdering af disse miljøvurderinger af anlægsprojekter udpegning af områder med drikkevandsinteresser og særlige drikkevandsinteresser tiltag i indsatsplanlægningen for grundvandsbeskyttelse vandforsyningsplaner undersøgelser i forhold til eksisterende kildeplads og nye kildepladser. Derfor er kvalitetssikring af eksisterende og indberetning af fremtidige data en vigtig del af både vandforsyningernes og kommunernes opgave. Jo bedre datagrundlaget er, desto bedre bliver de konklusioner, der bliver truffet på den baggrund. Med jupiter.ramboll.dk er det nemt at tjekke hvilke data, som i dag findes i Jupiter-databasen for ens vandværk eller vandforsyning, og rettelser til eksisterende data samt tilføjelse af nye data kan dermed sikres. Johanne Urup jnu@ramboll.dk, T

4 Prestigeprojekt for BIOFOS på renseanlæg Lynetten Renseanlæg Lynetten vil forøge rådnetankskapaciteten og dermed sikre, at større mængder slam kan håndteres, hvilket vil betyde en øget biogasproduktion og grønnere profil for anlægget. I efteråret 2013 påbegyndte Rambøll at projektere et større projekt for det nye forsyningsselskab BIOFOS. På BIOFOS s største renseanlæg, Lynetten, skal der i 2017 være etableret to nye rådnetanke, og de tre eksisterende rådnetanke skal være renoveret. Endvidere kortlægges mulighederne for at etablere et nyt slamlager. Projektet har en høj kompleksitet og vil involvere mange forskellige faggrupper under projektering og udførelse fx geoteknik, konstruktioner, el, maskin, proces, sikkerhed og projektledelse. De nye rådnetanke udformes til termofil drift, hvilket betyder, at kapaciteten bliver væsentligt højere end ved traditionel mesofil drift. Med de nye rådnetanke bliver den daglige drift af anlægget bedre. Det bliver fx muligt at håndtere mere slam, så det biologiske rensetrin ikke belastes som i dag. På sigt kan Info Renseanlæg Lynetten Kapacitet Maksimalt tilløbsflow (tørvejr) Kapacitet rådnetanke Kapacitet nye rådnetanke * Personækvivalenter det vise sig, at der er potentiale for at behandle eksternt slam, der har et højt potentiale for gasproduktion. Samlet set vil projektet betyde, at renseanlæg Lynetten får bedre muligheder for at styre renseprocessen, og anlægget vil få en grønnere profil med øget biogasproduktion. Thomas Jensen, tmsj@ramboll. dk, T PE* m3/dag m m3

5 Kildepladsmodellering med RamWell - kan give energibesparelser på op til 40% Rambølls nyudviklede værktøj RamWell kan overvåge, forbedre og udvikle kildepladser, så de bliver energieffektive og påvirker grundvandsmagasinerne mindst muligt. RamWell er en kildepladsmodel, der beregner trykforholdende i råvandsledningsnettet og sænkningen i boringer og grundvandsmagasiner. Kildepladsmodellen kobles desuden sammen med en pumpe-model, som benytter pumpernes karakteristika til at beregne deres energiforbrug. Pumpernes energiforbrug er en stor del af en kildeplads samlede energiforbrug, og der er derfor mange penge at spare ved at energioptimere den. RamWell kan benyttes til at gennemgå og optimere en eksisterende kildeplads. Her kan vi teste en række scenarier for blandt andet renovering af rør eller udskiftning af pumper for at finde den løsning, der giver det laveste energiforbrug, den mindste sænkning i boringen eller bedste vandkvalitet. Ligeledes kan den optimale indvindingsstrategi fastlægges. RamWell kan også benyttes ved design af en ny kildeplads eller ved udvidelse af en eksisterende. Modellen kan ligeledes teste forskellige boringsplaceringer, rørdiametre og kombinationer af pumpetyper, således at den nye kildeplads bliver optimal dimensioneret. Der er fundet energibesparelsespotentialer på op til ca. 40% for kildepladser. Annette K. Hansen, atth@ramboll.dk, T Vandrisk et digitalt værktøj til beredskabsplanlægning og DDS Rambøll har i samarbejde med Falck udviklet online-værktøjet Vandrisk, der samler beredskabsplan, DDS (dokumenteret drikkevandssikkerhed) og opgavestyring i ét system. Formålet med Vandrisk er, at vandforsyningen kan skabe overblik over og styre de risici, som kan føre til driftsforstyrrelser samt håndtere en beredskabssituation, hvis den skulle opstå. Endvidere indeholder Vandrisk et opgavestyringsmodul, som kan anvendes til løbende drift og vedligeholdelse samt forebyggende handlinger. Om Vandrisk Vandrisk er udviklet, så det kan anvendes som et samlet risiko- og opgavestyringsværktøj hos små og mellemstore vandværker. Vandrisk bygger på Falcks generelle risikostyringssystem til virksomheder og er tilpasset vandforsyninger. Vandrisk ligger på Falcks server og er tilgængelig via internettet. Værktøjet har en enkel brugerflade og bygger på upload af henholdsvis generelle, fælles samt vandværksspecifikke dokumenter. Systemet kan således bruges til de fælles dokumenter, som eksisterer i Vandrisk, og vandværksspecifikke dokumenter fx forsyningsområder, ledningsplaner og kort over boringers placeringer. Desuden indeholder Vandrisk et opgavestyringsmodul, som kan anvendes til løbende drift og vedligehold inkl. opgaver til den forebyggende drikkevandssikkerhed og beredskabsplanlægning. Ud over beredskabsplanen er der mulighed for at anvende Vandrisk til DDS, hvor der er fokus på den forebyggende risikohåndtering hos vandværkerne. På baggrund af en risikoanalyse med efterfølgende vurdering af risici kan der udarbejdes et program for hvilke risici, der skal forebygges, hvordan og med hvilken hyppighed. I Vandrisk kan denne identifikation og prioritering af risici dokumenteres, og de forebyggende tiltag kan indgå i opgavestyringsmodulet, hvor opgavebeskrivelser, formål og dokumentation for udførsel indgår. Annette Raben, ANR@ramboll.dk, T

6 forsyn Nyhedsbrev til forsyningsselskaberne #8 maj 2014 Nyhedsbrevet udgives 2-4 gange om året af Rambøll Danmark som nyhedsbrev til vand- og spildevandsforsyninger. Ansvarshavende redaktør: Kirsten Nørgaard, tlf Yderligere eksemplarer kan bestilles på: Oplag: ISSN: X