Indstilling. Efterslæb på vedligeholdelse af broer, fortove og stier. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2012 Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø udarbejdede primo 2012 en redegørelse for budgetmæssige efterslæb på en række infrastrukturelementer. Redegørelsen blev udarbejdet til brug ved byrådets anlægskonference i februar og beskriver bl.a. efterslæbet på vedligeholdelse af broer, fortove og cykelstier. Nærværende indstilling er en opfølgning på redegørelsens hovedkonklusioner og anbefalinger. På broområdet er der behov for et budgetmæssigt løft på 3,6 mio. kr. årligt for at kunne holde kommunens 359 broer i en god og forsvarlig stand. Herudover er der aktuelle istandsættelser af fire konkrete broer til sammenlagt 6 mio. kr. samt en forestående reparation af Ringgadebroen til ca. 12 mio. kr., som ikke er budgetteret hos Trafik og Veje. Grøndalsvej Viby J Sagsnummer TOV/12/00333 Sagsbehandler Per Kristensen Telefon Direkte telefon Telefax E-post trafikogveje@aarhus.dk E-post direkte pkri@aarhus.dk Kommunens fortove vil med det nuværende budget kun gennemgå en renovering for hver 96. år, hvilket anses for urealistisk, da så mange år overstiger de fleste materialers levetid. Trafik og Veje foreslår derfor en renoveringsfrekvens mellem 30 og 40 år, afhængig af fortovets trafikale betydning. En så drastisk ændring medfører behov for et budgetløft på 22,3 mio. kr. årligt. Drift og vedligeholdelsen af de offentlige cykelstier er med byrådets bevillinger ved budgetforhandlingerne i 2010 nået langt. Fra og med 2015 ophører bevillingerne fra førnævnte budgetforhandlinger imidlertid.

2 Med en forøgelse af budgettet til vedligeholdelse af cykelstier med 1 mio. kr. fra 2015, vil serviceniveauet for cyklisterne kunne fastholdes. Indstillingen er bilagt rapport fra anlægskonferencen med tilhørende bilag 1 og underbilag. Det foreslås, at byrådet tilfører de ovennævnte midler for at bremse nedslidningen af kommunens infrastruktur og forhindre, at efterslæbet udbygges. Byrådet afsatte i budgettet for i alt 100 mio. kr. til øget vejvedligeholdelse. Det skete med baggrund i en analyse, der påviste at kommunens vejkapital var faldende, og at man derfor på sigt kunne imødese betydelige udgifter til genopretning af kommunevejene, hvis der ikke bliver tilført flere midler til området. Dette forhold er også behandlet i ovennævnte rapport fra anlægskonferencen, men Teknik og Miljø forventer først at fremsende indstilling vedrørende budgetsituationen for dette område til budgetforhandlingerne for Beslutningspunkter At 1) der bevilges 6 mio. kr. til istandsættelse af fire konkrete broer (Bruuns Bro, Mindebro, Dynkarkbroen og bro på Søren Frichs Vej) At 2) der bevilges 12 mio. kr. til istandsættelse af Ringgadebroen At 3) budgettet for vedligeholdelse af broer forøges med 3,6 mio. kr. årligt på grund af utilstrækkelige midler på området At 4) budgettet til vedligeholdelse af fortove forøges med 22,3 mio. kr. årligt til sikring af gode færdselsforhold for gående At 5) budgettet til vedligeholdelse og drift af stier forøges med 1,0 mio. kr. årligt fra 2015 for fastholdelse af serviceniveauet At 6) finansieringen af budgetudvidelsen henvises til budgetforhandlingerne for Side 2 af 7

3 3. Baggrund Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø udarbejdede primo 2012 en redegørelse for budgetmæssige efterslæb på en række infrastrukturelementer. Redegørelsen blev udarbejdet til brug ved byrådets anlægskonference i februar og beskriver bl.a. efterslæbet på vedligeholdelse af broer, fortove og cykelstier. Nærværende indstilling er en opfølgning på redegørelsens hovedkonklusioner og anbefalinger. 3.1 Broer Trafik og Veje forvalter i alt 359 vejbroer, tunneller, støjskærme eller større underløb (bygværker). Ud over de 359 broer bidrager kommunen også til vedligeholdelse på et antal broer, hvor andre myndigheder oftest BaneDanmark eller Vejdirektoratet er broforvalter. Som eksempler kan nævnes broen på Frederiks Allé over banegraven og Bruuns Bro. Det løbende budget til vedligeholdelse af samtlige broer og bygværker er 1,9 mio. kr. Broerne er registreret i et forvaltningssystem (Danbro), der er udviklet af Vejdirektoratet, og Trafik og Veje bruger Vejdirektoratet som konsulenter til at foretage periodiske eftersyn af kommunens broer. På baggrund heraf får Trafik og Veje et overblik over de reparationsarbejder, der vil komme over en årrække, og Vejdirektoratet har med udgangspunkt heri beregnet, hvad det årlige budget bør være. Notatet viser, at der er et budgetbehov på 5,5 mio. kr. foruden istandsættelse af Ringgadebroen til 12 mio. kr. Istandsættelse af Ringgadebroen er påbegyndt med et forbrug på ca. 3 mio. kr., men det er sket ved mindreforbrug på andre områder. Dermed mangler Trafik og Veje årligt 3,6 mio. kr. for at kunne varetage vedligeholdelsen af kommunens broer. Problemet er helt nærværende i 2012 og 2013, hvor forvaltningen som følge af andre anlægsarbejder er nødt til at opprioritere en række broarbejder. Det drejer sig om: - Bruuns Bro, hvor BaneDanmark vil forny fugtisoleringen og foretage betonreparationer i Aarhus Kommune er medejer af broen og skal derfor betale en del af udgiften samt en ny belægning. Belægningsudskiftningen har Trafik og Veje dog planlagt i flere år, så reparationen kommer på det rigtige tidspunkt. Side 3 af 7

4 - Bro over Aarhus Å på Søren Frichs Vej, hvor en kanalisering af trafikken med helleanlæg betyder, at en del af belægningen opbrydes i Da broens fugtisolering er nedbrudt udføres en omisolering sammen med det øvrige anlægsarbejde, således at ressourcerne udnyttes optimalt. - Belægningen på Mindebroen over Aarhus Å ændres i forbindelse med vejanlægget omkring Urban Media Space. Broen har ingen egentlig fugtisolering, og skal derfor sikres med en ny isolering. Det udføres sammen med det øvrige anlægsarbejde i For Dynkarkbroen over Aarhus Å gælder samme forhold som ved Mindebroen. Arbejdet udføres blot først i Det vurderes at den samlede udgift til ovennævnte uopsættelige opgaver udgør 6 mio. kr., som Trafik og Veje må forsøge at finansiere ved mindreforbrug på andre kerneydelser, bl.a. asfaltslidlag på kørebaner. Det foreslås derfor, at Byrådet bevilger midler til disse arbejder, således at det nødvendige merforbrug på disse broer ikke går ud over andre serviceområder. Samtidig foreslås det at budgettet for brovedligeholdelse hæves med 3,6 mio. kr., hvorved det bliver muligt, at løfte de faktiske kommende opgaver inden for budgettet. 3.2 Fortove Kommunens fortove skal med det nuværende budget have en levetid på 96 år. I praksis er tallet lidt lavere, da fliser på en del fortove udskiftes i forbindelse med ledningsarbejder. Hvor det giver mening, går Trafik og Veje ind og betaler nye materialer, men ikke arbejdsløn. Til gengæld giver opgravning for ledningsarbejder jævnligt sætninger i løbet af nogle år, hvorfor det kan være svært at kvantificere forbedringer som følge af disse arbejder. Der foregår derfor en langsom nedbrydning af de gåendes færdselsarealer, hvor materialerne forvitrer, fliser forskydes i forhold til hinanden som følge af f.eks. kørsel, rødder, myrer og ukrudt. Det giver større risiko for falduheld, gør det vanskeligere at glatførebekæmpe og snerydde og har samtidig en æstetisk betydning. Det er overvejende forhold, som har betydning for færdslen og den tilstødende grundejer, da denne som hovedregel har ansvaret for renholdelsen og vinterforanstaltningerne. Såfremt ujævnhederne er meget store ved et falduheld, vil kommunen dog være ansvarlig for eventuelle skader. Trafik og Veje anser den nuværende udskiftningstakt for urealistisk alene som følge af materialenedbrydningen. Fortovsfliser, der saltes om vinteren, holder måske år af- Side 4 af 7

5 hængig af flisernes kvalitet. Det foreslås derfor at nærme sig en levetid på mellem 30 og 40 år afhængig af færdselsarealets betydning. Ændringen vil betyde en merudgift til omlægning af fortove på 22,3 mio. kr. årligt, hvilket vil forhindre yderligere nedbrydning af gangarealerne og sikre gode færdselsvilkår for de gående. 3.3 Cykelstier Trafik og Veje driver ca. 545 km cykelsti og fik gennem budgetforhandlingerne i 2010 tilført ekstra midler til driften, da en del (10 mio. kr.) af budgetforbedringen på 100 mio. kr. i perioden var øremærket til forbedringer for cyklisterne. Det har gjort det muligt at drive og vedligeholde stierne med de belægningslevetider forvaltningen har anbefalet. Fra og med 2015 bortfalder denne bevilling, hvorfor Trafik og Veje foreslår at forhøje budgettet til vedligeholdelse af stier permanent med 1 mio. kr. årligt fra Dermed kan det nuværende serviceniveau fastholdes. 4. Den forventede effekt Områderne er en del af den samlede trafikale infrastruktur, der skal sikre god fremkommelighed i kommunen og dermed en forudsætning for en funktionsdygtig og dynamisk by og for fortsat vækst. Budgetudvidelsen betyder, at investeringerne på de nævnte områder bevares, og at et potentielt efterslæb afværges. Specielt hvad angår fortove, vil udvidelsen blive opfattet som en serviceforbedring, da der bliver mulighed for næsten at tredoble det renoverede areal. 5. De planlagte ydelser Opgaver, der skal udføres ved en budgetudvidelse, er ikke detailplanlagt på nuværende tidspunkt, men vil blive prioriteret sammen med øvrige vedligeholdelsesopgaver. 6. Organisering af indsatsen Brovedligeholdelsen tilrettelægges af faglige medarbejdere i Trafik og Veje på baggrund af generaleftersyn på broerne. Hovedparten af det fysiske arbejde udføres på baggrund af Side 5 af 7

6 udbud. Større opgaver udbydes enkeltvis, og mindre sammenlignelige opgaver udbydes i klumper. Omlægning af fortove sker på baggrund af faglige vurderinger i Trafik og Veje. Ofte sker omlægning sammen med udlægning af nyt slidlag på vej eller cykelsti, hvor det kan være nødvendigt af hensyn til helheden. Arbejderne er typisk indbyrdes afhængige. Fra 2013 vil belægningsfornyelse på cykelstier ske med udgangspunkt i systematiske årlige gennemkørsler og tilstandsvurderinger af stierne. Første gennemkørsel sker i Konsekvenser for ressourcer Såfremt der ikke bevilges de foreslåede midler, vil omkostningerne til senere genopretning udgøre en voksende andel af de samlede udgifter på området. Udgifterne til uopsættelige opgaver må som beskrevet forsøges finansieret ved mindreforbrug på andre kerneydelser, bl.a. asfaltslidlag på kørebaner. Antallet af vejstrækninger, der kan få ny belægning, vil således reduceres med en øget nedbrydning af vejene til følge. Forøgelse af budgetterne vil betyde ekstra træk på administrative ressourcer i Trafik og Veje, men da selve det fysiske arbejde udbydes i større entrepriser, forventes de ekstra opgaver at kunne løses med det eksisterende personale. Byrådet afsatte i budgettet for i alt 100 mio. kr. til øget vejvedligeholdelse. Det skete med baggrund i en analyse, der påviste at kommunens vejkapital var faldende, og at man derfor på sigt kunne imødese betydelige udgifter til genopretning af kommunevejene, hvis der ikke blev tilført flere midler til området. Dette forhold er også behandlet i ovennævnte rapport fra anlægskonferencen, men Teknik og Miljø forventer først at fremsende indstilling vedrørende budgetsituationen for dette område til budgetforhandlingerne for Bünyamin Simsek / Michael Kirkfeldt Side 6 af 7

7 Bilag Rapporten Vedligeholdelsesbehovet for den trafikale og grønne infrastruktur med tilhørende bilag 1 og underbilag. Udarbejdet af Borgmesterens Afdeling, januar Tidligere beslutninger Ved forlig om Budget 2011 vedtog byrådet at tilføre Trafik og Veje 100 mio. kr. ekstra i perioden til forbedret vedligeholdelse af kørebaner og cykelstier, samt som følge af kommunens overtagelse af flere statsveje. Byrådet vedtog ved forlig om Budget 2012 at bevilge 4,4 mio. kr. ekstra i 2012 til omlægning af fortove. Side 7 af 7