Indholdsfortegnelse. Investeringsoversigt

Transkript

1 Budget

2

3 Indholdsfortegnelse Hovedoversigt... 3 Tværgående artsoversigt... 7 Bevillingsoversigt Budget opdelt efter funktion Bemærkninger Økonomiudvalget Socialudvalget Sundhedsudvalget Beskæftigelsesudvalget Børne- og Skoleudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Teknik- og Miljøudvalget Investeringsoversigt

4 2

5 Hovedoversigt 3

6 4

7 Hovedoversigt Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Heraf refusion Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Heraf refusion Fællesudgifter og administration Heraf refusion Driftsvirksomhed i alt Heraf refusion B. ANLÆGSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder mv Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Anlægsvirksomhed i alt PRIS-/LØN-STIGNINGER C. RENTER D. BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse i likvide aktiver ( ) Øvrige balanceforskydninger ( ) Balanceforskydninger i alt E. AFDRAG PÅ LÅN OG LEASING- FORPLIGTELSER ( ) SUM (A + B + C + D + E) F. FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver ( ) Optagne lån ( ) Tilskud og udligning ( ) Refusion af købsmoms ( ) Skatter ( ) Finansiering i alt BALANCE

8 Hovedoversigt Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter A. DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Heraf refusion Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Heraf refusion Fællesudgifter og administration Heraf refusion Driftsvirksomhed i alt Heraf refusion B. ANLÆGSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder mv Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration Anlægsvirksomhed i alt PRIS-/LØN-STIGNINGER C. RENTER D. BALANCEFORSKYDNINGER Forøgelse i likvide aktiver ( ) Øvrige balanceforskydninger ( ) Balanceforskydninger i alt E. AFDRAG PÅ LÅN OG LEASING- FORPLIGTELSER ( ) SUM (A + B + C + D + E) F. FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver ( ) Optagne lån ( ) Tilskud og udligning ( ) Refusion af købsmoms ( ) Skatter ( ) Finansiering i alt BALANCE

9 Tværgående artsoversigt 7

10 8

11 Tværgående artsoversigt 2016 Hele kr. Udgifter Indtægter 1 Lønninger Fødevarer Brændsel og drivmidler Anskaffelser Øvrige varekøb Tjenesteydelser uden moms Entreprenør- og håndværkerudgifter Betalinger til staten Betalinger til kommuner Betalinger til regioner Øvrige tjenesteydelser Tjenestemandspension Overførsler til personer Øvrige tilskud og overførsler Finansudgifter Egne huslejeindtægter Salg af produkter og ydelser Betalinger fra staten Betalinger fra kommuner Betalinger fra regioner Øvrige indtægter Finansindtægter Statstilskud Overførte tjenesteydelser Interne indtægter -428 Samlet resultat

12 10

13 Bevillingsoversigt 11

14 12

15 Bevillingsoversigt Udgifter Indtægter Nettobevilling Drift og statsrefusion Økonomiudvalget Beredskab Teknik - og Økonomiforvaltning Beredskab Forebyggelse beredskab Politisk organisation Direktion Borgmesterkontor, HR og Kommunikation Borgmesterkontor Politisk organisation, fælles formål 301 Byrådet Kommissioner, råd og nævn Sundheds- og Kulturforvaltning 232 Fællessekretariatet 217 Ældreråd 140 Handicapråd 77 Kultur og Fritid 15 Fælles - ØK 15 Folkeoplysningsudvalg 15 Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning 82 Økonomi og Administration 82 Social ØK 82 Børne- og Ungeudvalg Administrativ organisation Direktion Direktion Borgmesterkontor, HR og Kommunikation Borgmesterkontor HR, Jurister og Kommunikation Kommunikation HR og Jurister Elever 811 Fælles HR, Jurister og Kommunikation 158 Fælles for administrationen Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Teknik - og Økonomiforvaltning Ledelse Budget og regnskab

16 Udgifter Indtægter Nettobevilling Budget og Regnskab Fælles for administrationen Ekstern -88 Mellemv. med VHK Færgen - Øvrig adm. -88 Administration og IT Personale Forsikring, Digitalisering og Udbud IT Drift Fælles for administrationen Fælles for administrationen IT Projekter og ejendomme Fælles Projekter og Ejendomme 127 Team Ejendomme og Bolig Personale Team Bolig Team Bolig - Myndighed 618 Team Ejendomme Team Ejendom - Myndighed Team Plan og Byg Team Plan Team Byg Team Havn, Natur og Byrum 622 Drift og anlæg Drift og anlæg, fælles Drift og Anlæg - Løn - Øvrig adm Drift og Anlæg - Myndighedsudøvelse Natur, Miljø og Sekretariat Fælles Natur, Miljø og Sekretariat 148 Personale Plan og Sekretariat - Løn - Øvrig adm Projektkoordinator miljømål 3 Miljøbeskyttelse - Personale Naturbeskyttelse - Personale Sekretariat 316 Fælles konto 06 - Øvrig administration 184 Tjenestebiler - Øvrig administration 131 GIS Sundheds- og Kulturforvaltning Fællessekretariatet Direktør og afd.ledelse Fællessekretariatet

17 Sekretariat Personale konto 6 (ØK) Sekretariat for rammeaftaler 104 Sundhedssekretariatet 48 Voksen-, ældre- og handicapområdet Forebyggelse og Myndighed Fælles 866 Sekretariat 866 Kropsbårne hjælpemidler 866 Genoptræning 32 OPHØRT Terapeutteam- hjælpemidler (kt 6) 32 Terapeutteam, hj.midl., kt. 6 Myndigheds 32 Bevillingsenheden Administration Personale konto 6 - Myndighedsudøvelse Psykiatri- og handicapafdelingen Myndighed Sagsbehandlerteam samt øvrige (konto 6) Sagsbehandlerteam samt øvrige -Øvrig adm 17 Sagsbeh.team samt øvr. - Myndighedsudøve Udgifter Indtægter Nettobevilling Kultur og Fritid Fælles - ØK Fælles konto 06 - Øvrig administration Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Økonomi og Administration Forvaltningssekretariatet ØK Forvaltningssekretariatet Social ØK Social - Det specialiserede børneområde Jobcenter ØK Fælles Jobcenter CKA Fleksjob & Integration Job & Uddannelse Sygedagpenge Fælles ØK -750 Det specialiserede børneområde Fælles konto Borgerservice og Jobcenter Borgerservice Fælles for administrationen Himmerlandsgade 27, Aars

18 Udgifter Indtægter Nettobevilling Frederik IX`s Plads 1, Farsø Torvegade 6 og 15, Løgstør Aagade 25, Aalestrup 690 Vestre Boulevard 7, Aars 945 Fælles administration - Øvrig adm Pers. Borgerserv, serviceled. og kantine Fælles Borgerserv, serviceled og kantine Borgerservice - Øvrig administration Serviceledere - Øvrig administration Kantine - Øvrig administration Borgerservice - Myndighedsudøvelse Andet (udenfor) Direktion Direktion Puljer Borgmesterkontor, HR og Kommunikation Borgmesterkontor 602 Borgmesterkontor 84 Valg 518 HR, Jurister og Kommunikation Sundhedsordning Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Erhvervsservice Business Region North Denmark 718 Turisme Turisme Turismesamarbejde, lokalt 272 Turistsamarbejde, Visit Vesthimmerland Teknik - og Økonomiforvaltning Budget og regnskab Fælles for administrationen Tjenestemandspension Puljer Ekstern 118 Vesthimmerlands Vand - Øvrig adm. 118 Administration og IT Fælles for administrationen Forsikringer Projekter og ejendomme Team Ejendomme og Bolig Ejendomme boligkontor

19 Udgifter Indtægter Nettobevilling Turisme og Erhvervsservice Driftssikring af boligbyggeri Natur, Miljø og Sekretariat Sekretariat Hyrevognsbevillinger Sundheds- og Kulturforvaltning 9 Kultur og Fritid 9 Fælles - ØK 9 Erhvervsudvikling 9 Socialudvalget Børn og unge med særlige behov Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Socialafdelingen Forebyggelsesafdelingen Familieafdelingen Familieafdelingen Anbringelser Forebyggende foranstaltninger Sikrede institutioner Fripladser Sociale ydelser Ydelseskontor Merudgiftsyd. og tabt arbejdsfortj Statsrefusion Misbrugsområdet Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Socialafdelingen Behandlerhus Vest Misbrugsafdelingen Behandlerhuset Vest Døgnbehandling Botilbud særlige sociale problemer Stabiliserende omsorgstilbud Frivilligt socialt arbejde og projekt 666 Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Socialafdelingen 666 Familieafdelingen 666 Øvrige sociale formål 666 Tilskud frivilligt socialt arb

20 Udgifter Indtægter Nettobevilling Sundhedsudvalget Forebyggelse og Myndighed Sundheds- og Kulturforvaltning Forebyggelse og Myndighed Fælles Sundhedscentret (Fredensvej) 447 Himmerlandsparken 159 Kropsbårne hjælpemidler Pasning af nærtstående 119 m.v. 901 NT kørsel Sekretariat Genoptræning Kommunal og specialiseret genoptræning Fysioterapi Borger sundhed Borgerrettet forebyggelse Forebyggende hjemmebesøg Patientrettet forebyggelse 637 Bevillingsenheden Administration 929 Tilskud og ansættelse af hjælpere ( 95) Boliger - køb og salg Statsrefusion Private leverandører Egenbetaling v/midlertitid hjemmehjælp -25 Pasning af nærtstående Hjælpemidler Psykiatri og handicap Sundheds- og Kulturforvaltning Psykiatri- og handicapafdelingen Fælles handicapafdeling Centrale midler Projekt Udviklingscenter Midtbyen Myndighed Terapeutteam samt øvrige Myndighed Psykiatri Myndighed Handicap Handicap-Ledsageordninger Handicap-tilsk. til ans.af hjælpere Tilbuddene i Aars Tilbuddene i Aalestrup Tilbuddene i Løgstør

21 Udgifter Indtægter Nettobevilling Bofællesskabet Bøgevej Bofællesskabet Møllersgård OPHØRT Bofællesskabet Købmagergade BV Vesthimmerland Aktivitet Aars Teknisk Service 500 BV Løgstør - beskæftigelse BV Aars - beskæftigelse BV Aalestrup BV Løgstør - aktivitet Udvikling Psyk. Støtte til kontaktpersonordn Handicap - Hjemmevejledning Støttecenter Aars, Søndergade Bofællesskabet Solkrogen Bofællesskabet Svalegangen Pleje og seniorservice Sundheds- og Kulturforvaltning Pleje og seniorservice Teknisk Service Fælles pleje og seniorservice Hjemme- og sygepleje, privat og kommunal Løgstør Hjemme- og sygepleje Farsø Hjemme- og sygepleje Aars Hjemme- og sygepleje Aalestrup Hjemme- og sygepleje Hjemme- og sygepleje - nat Plejecentre/dagcentre Nedlukning af Ulstruplund Ændring af afregningsmetode til plejec Østermarken Solvang Ulstruplund Bøgely Kærbo Højgaarden Søndervang Aaglimt Røde Kors Hjemmet Røde Kors Hjemmet Dagcenter Røde Kors 455 Udviklingsafdelingen for pleje- og sen

22 Udgifter Indtægter Nettobevilling Udviklingsafdelingen for pleje- og sen Ledelse og adm. 706 Specialistsygeplejersker Demenskoordinatorer Andet Teknik - og Økonomiforvaltning Projekter og ejendomme Team Ejendomme og Bolig Ejendomme boligkontor Udlejningsbolig - Solkrogen Udlejningsbolig - Hvalpsundvej Fællesudgifter - ældreboliger -26 Bofællesskabet Hobrovej Bofællesskabet Dyrskuevej Ældreboliger -Solkrogen Ældreboliger Østre Boulevard Ældreboliger Bøgevej Ældreboliger Østermarken Ældreboliger -Plejecenter Solvang Ældreboliger Ulstruplund Ældreboliger Kærbo Ældreboliger Bøgely Ældreboliger Højgaarden Ældreboliger - Aaglimt Plejecenter Ældreboliger - Søndervang Plejecenter Ældreboliger - Østre Boulevard Ældreboliger - Gislumvej Ældreboliger - Hvalpsundvej 14 A Ældreboliger Grønningen Bofællesskabet Rosengaarden Sundheds- og Kulturforvaltning Fællessekretariatet Fællessekretariatet Elever Fællesudgifter og indtægter Syn- og teknologi Tilskud til pensionistforeninger 272 Aktivitetscentre 329 Hospice 255 Færdigbehandlede patienter 326 Patientklagenævn 83 Forebyggelse og Myndighed

23 Udgifter Indtægter Nettobevilling Fælles Aktivitetsbestemt medfinansiering generation sundhedsaftale Borger sundhed Forstærket indsats over for storrygere Beskæftigelsesudvalget Lovbestemte ydelser Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Borgerservice og Jobcenter Borgerservice Borgerserviceydelser Andre sundhedsudgifter Personlige tillæg Øvrige sociale formål 13 Borgerserviceyd. - Udb. Danmark Personlig tillæg Boligydelse Boligsikring Jobcenter Sygedagpengeteam Sygedagpenge TTA Revalidering Jobafklaringsforløb Fleksjob og Integration Rehabiliteringsteam Integration Førtidspension CKA CKA Produktionsskoler Erhvervsgrunduddannelser CKA Integration Job og Uddannelse Kontant- og uddannelseshjælp Revalidering 0 0 Driftsudgifter til aktivering Beskæftigelsesordninger Pulje ifm. budgetlægning Forsikrede ledige Løn forsikrede ledige

24 Udgifter Indtægter Nettobevilling Seniorjob for personer over 55 år Sær udd.ordn. og arb.mar.yd. og kont.yd Forsikrede ledige Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Borgerservice og Jobcenter Jobcenter Fleksjob og Integration 0 0 Rehabiliteringsteam 0 0 Forsikrede ledige Dagpenge til forsikrede ledige Beskæftige.inds. for forsikrede ledige Ungdommends Uddannelsesvejledning Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Børn og Unge UU Vesthimmerland Andet (udenfor) Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Asylcenter Vesthimmerland Budgetforlig Børne- og Skoleudvalget Folkeskolen Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Skole- og Dagtilbud Folkeskoler Skoler Fælles skoler Fælles SFO/LBO Farsø Skole Strandby Skole V. Hornum Skole Ullits Skole Løgstør Skole Toppedalskolen Overlade Skole Ranum Skole Aalestrup Skole Gedsted Skole Aars Skole Østermarkskolen Vestrup Skole Hornum Skole

25 Udgifter Indtægter Nettobevilling Blære Skole Vestermarkskolen Syge- og hjemmeundervisning 909 Befordring af elever i grundskolen Betaling til specialskole Betaling til specialskoler Mellemregning fremmede kommuner (ejef 4) Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Idrætsfaciliteter for børn og unge Tjenestemandspensioner Børn og Unge Specialundervisning i regionale tilbud 626 Specialundervisning i regionale tilbud Klassecenter Vesthimmerland Borgerservice og Jobcenter Konsulenter Børne- og Arbejdsmarkedsforv Udviklingsafdelingen Tværgående indsatser Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Børn og Unge PPR Specialpædagog. bistand til børn i førsk Specialskoler Limfjordsskolen CKU Himmerland Specialundervisning i regionale tilbud 500 Betaling til specialskoler Ungdomsuddannelser Ungdomsskolen Sundhed Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Børn og Unge Tandplejen Børn i Bevægelse Sundhedsplejen Dagtilbud Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Skole- og Dagtilbud Dagtilbud Fælles formål Dagplejen

26 Udgifter Indtægter Nettobevilling Daginstitutioner Fælles udgifter Aldersint. instit. Bakkegården Aldersint. instit. Sneglehuset Aldersint. instit. Markvænget Aldersint. instit. Børnehuset, Aalestrup Aldersint. instit. Højgården Børnehaven Valhalla Børnehaven Kridthuset Børnehaven Præstegårdsvej Børnehaven Troldehøjen Børnehaven Mejsevej og specialgruppe Børnehaven Bakgården Børnehaven Lillevangen Hornum Børnehave Tilskud til privatinstitutioner Puljeordninger Særlige dagtilbud og klubber 32 og Kultur- og Fritidsudvalget Faste tilskud Sundheds- og Kulturforvaltning Kultur og Fritid Haller Museer Musikarrangementer Løgstør Garden 27 Kimbrergarden 27 Musikhuset Alfa Andre kulturelle opgaver 108 Øvrige kulturelle opgaver 108 Vesthimmerlands Kulturråd Øvrige kulturelle formål Sundheds- og Kulturforvaltning Kultur og Fritid Faste ejendomme Erhvervsejendomme Knabergården Haller Kommunale haller Kommunale haller - Fælles 226 Aars Svømmehal

27 Udgifter Indtægter Nettobevilling Folkebiblioteker Folkebiblioteker - Fælles Aars Bibliotek Løgstør Bibliotek 299 Farsø Bibliotek 136 Teater Musikarrangementer Kulturskolen Børns Møde Med Kunsten Dansefyrtårn Nord Andre kulturelle opgaver 655 Lokalhistoriske samlinger 60 Øvrige kulturelle opgaver 595 Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarb Lokaletilskud Fritidsakt. uden for folkeopl.loven 244 Udvikling af yder- og landdistriktsomr Naturvejleder Teknik- og Miljøudvalget Bolig og erhverv Teknik - og Økonomiforvaltning Projekter og ejendomme Team Plan og Byg Planlægning og -administration 341 Natur, Miljø og Sekretariat Sekretariat Jord og grunde Skadedyr Arbejde for andre, reg. virk Infrastruktur, fritidsområder, ejendomme m.v Teknik - og Økonomiforvaltning Projekter og ejendomme Team Ejendomme og Bolig Ejendomscenter Indeklimamyndighed Bygningsvedligeholdelse Energistyring Team Havn, Natur og Byrum 559 Udvikling/projekter

28 Udgifter Indtægter Nettobevilling Drift og anlæg Drift og anlæg, fælles 57 Park og vej Park- og vejdrift Fællesområde Vintertjeneste Fritidsområder 273 Trafik og Grønne områder Vej & Trafik Vesthimmerlands flyveplads Havne og lystbådehavne Fritidsområder Natur og miljø Teknik - og Økonomiforvaltning Natur, Miljø og Sekretariat Personale 505 Natur og Miljø Naturforvaltningsprojekter 328 Vandløbsvæsen Miljøbeskyttelse - fælles 16 Miljøtilsyn og -godkendelse Jordforurening 32 Vand og spildevand 858 Miljømål 868 Administration 364 Affald 41 Bærbare batterier Klima og vinterberedskab Teknik - og Økonomiforvaltning Drift og anlæg Park og vej Vintertjeneste Kollektiv trafik Teknik - og Økonomiforvaltning Budget og regnskab Kollektiv trafik Affald Teknik - og Økonomiforvaltning Natur, Miljø og Sekretariat Affald Affald - fælles områder Dagrenovation

29 Udgifter Indtægter Nettobevilling Storskrald Papirindsamling Genbrugspladser Anlæg Økonomiudvalget Byfornyelse Områdefornyelse Indsatspulje Administrationsbygninger Tilbygning Jobcenter Sundhedsudvalget Ældreboliger Socialpsykiatriens hus Børne- og Skoleudvalget Folkeskoler Pulje til AT-påbud Løgstør skole - renovering energi Masterplan Kommunale specialskoler Vestermarkskolen - PCB Specialpædagogisk bistand til voksne Limfjordsskolen - renovering af elevfløjene Daginstitutioner Børnehuset Aalestrup - sammenlægning af inst Børnehave Aars Hornum Børnehave - etablering/renovering Kultur- og Fritidsudvalget Idrætsfaciliteter for børn og unge Vedligeholdelse af haller Kunstgræsbaner i Vesthimmerland Folkebiblioteker Vesthimmerlands Bibliotek, indretning Museer Johannes V. Jensen Museet - nyt tag Udvikling af yder- og landdistriktsområder Landsbyudvalget, projektmidler Teknik- og Miljøudvalget Fælles formål Kloaksepareringer i Aalestrup Grønne områder og naturpladser

30 Udgifter Indtægter Nettobevilling 290 Etablering af offentligt toilet v/østerbrogade Kimbrertorvet Aars - delvis overdækning Driftsbygninger og -pladser Køb af Evaholmvej Standardforbedringer af færdselsarealer Trafiksikkerhedsprojekter, pulje Trafikafvikling omkring Farsø Skole Støjværn Danmarksvej Trafiksaneringer i.f.m landsby Cykelsti, Ullits-Hvalpsund Fælles formål Opgradering af stoppesteder og terminaler Lystbådehavne m.v Kanalhavnen - østlige molehoved renoveres Vestre Bådhavn - østlige molehoved renoveres Folkeskoler Bygningsvedligehold, ekstraord. Borgernæreomr Renter Renter af likvide aktiver Indskud i pengeinstitutter Renter af kortfristede tilgodeh. iøvrigt -57 Tilgodehavender i betalingskontrol -50 Andre tilgodehavender vedr. hk Renter af langfristede tilgodehavender -86 Pantebreve -10 Udlån til beboerindskud -20 Andre langfristede udlån/tilgodehavender -56 Renter af udlæg forsyningsvirksomhed 706 Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt 559 Vandforsyning 60 Andre forsyningsvirksomheder 87 Renter af kortfristet gæld i øvrigt 6 Anden kortfristet gæld indenlandsk bet. 6 Renter af langfristet gæld Andre kommuner og regioner 36 Realkredit 96 Kommunekredit Pengeinstitutter 427 Anden langfristet gæld indenlandsk kred. 4 28

31 Udgifter Indtægter Nettobevilling Balanceforskydninger Forskydninger i likvide aktiver Indskud i pengeinstitutter Forskydninger i langfristede tilgodeh Pantebreve -118 Indskud i landsbyggefonden Andre langfristede udlån/tilgodehavender -200 Udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt Kortfristet gæld i øvrigt Kirkelige skatter og afgifter 0 Mellemregningskonto Afdrag på lån Langfristet gæld Selvejende institutioner 39 Kommuner og regioner Kommunekredit Pengeinstitutter 648 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Finansering Tilskud og udligning Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedr. udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Skatter Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Langfristet gæld Kommunekredit

32 30

33 Budget opdelt efter funktion 31

34 32

35 Budget opdelt efter funktion Hele kr. Udgifter Indtægter Drift Økonomiudvalget Beredskab Redningsberedskab Politisk organisation Fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Administrativ organisation Folkeskoler Kommunal tandpleje Kommunal sundhedstjeneste Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Fælles IT og telefoni Jobcentre Naturbeskyttelse Miljøbeskyttelse Byggesagsbehandling Voksen-, ældre- og handicapområdet Det specialiserede børneområde Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Tjenestemandspension Andet (udenfor) Driftssikring af boligbyggeri Vandforsyning Andre sundhedsudgifter Sygedagpenge Kontant- og uddannelseshjælp Valg m.v Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love Turisme Erhvervsservice og iværksætteri Løn- og barselspuljer Tjenestemandspension Interne forsikringspuljer Generelle reserver

36 Hele kr. Udgifter Indtægter Socialudvalget Børn- og unge med særlige behov Skolefritidsordninger Dagpleje Integrerede institutioner (institutioner som omfatter mind Daginstitutioner(institutioner kun for børn indtil skolestart Opholdssteder mv. for børn Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Plejefamilier Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner m.v for børn og unge Sociale formål Misbrugsområdet Botilbud for personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede Behandling af stofmisbruger Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) Frivilligt socialt arbejde og projekt Øvrige sociale formål 666 Sundhedsudvalget Forebyggelse og Myndighed Busdrift Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Sundhedsfremme og forebyggelse Andre sundhedsudgifter Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning Tjenestemandspension Psykiatri og handicap Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) Sociale formål Tjenestemandspension

37 Hele kr. Udgifter Indtægter 3. Pleje og seniorservice Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Andet Beboelse Aktivitetsbestemt medfinansiering afsundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Andre sundhedsudgifter Ældreboliger Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Beskæftigelsesudvalget Lovbestemte ydelser Beboelse Produktionsskoler Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold Andre sundhedsudgifter Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Integrationsprogram og introduktionsforløb mv Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogramme Repatriering Førtidspension tilkendt efter 1. juli Personlige tillæg m.v Førtidspension tilkendt før 1. juli Sygedagpenge Kontant- og uddannelseshjælp Boligydelse til pensionister - kommunal medfinansiering Boligsikring - kommunal medfinansiering Særlig uddannelsesordning, midlertidig arbejdsmarkedsydels Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskud Ressourceforløb og jobafklaringsforløb Ledighedsydelse Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Løn til forsikrede ledige og personer under den særlige ud Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger Øvrige sociale formål Sekretariat og forvaltninger Forsikrede ledige Dagpenge til forsikrede ledige

38 Hele kr. Udgifter Indtægter Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning Andet (udenfor) Øvrige sociale formål Børne- og Skoleudvalget Folkeskolen Folkeskoler Syge- og hjemmeundervisning Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingsti Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Idrætsfaciliteter for børn og unge Tjenestemandspension Tværgående indsatser Folkeskoler Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Specialpædagogisk bistand til voksne Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Ungdomsskolevirksomhed Tjenestemandspension Sundhed Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Kommunal sundhedstjeneste Dagtilbud Fælles formål Dagpleje Daginstitutioner(institutioner kun for børn indtil skolestar Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje Særlige dagtilbud og særlige klubber Kultur- og Fritidsudvalget Faste tilskud Idrætsfaciliteter for børn og unge

39 Hele kr. Udgifter Indtægter Museer Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver Øvrige kulturelle formål Erhvervsejendomme Naturforvaltningsprojekter Idrætsfaciliteter for børn og unge Folkebiblioteker Teatre Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven Udvikling af yder- og landdistriktsområder Tjenestemandspension 154 Teknik- og Miljøudvalget Bolig og erhverv Fælles formål Boligformål Ubestemte formål Skadedyrsbekæmpelse Arbejder for fremmed regning Byggesagsbehandling Infrastruktur, fritidsområder, ejendomme mv Fælles formål Beboelse Erhvervsejendomme Andre faste ejendomme Grønne områder og naturpladser Stadion og idrætsanlæg Andre fritidsfaciliteter Naturforvaltningsprojekter Skove Fælles formål Arbejder for fremmed regning Driftsbygninger og -pladser Vejvedligeholdelse m.v Belægninger m.v Vintertjeneste

40 Hele kr. Udgifter Indtægter Lufthavne Havne Lystbådehavne m.v Folkeskoler Museer Musikarrangementer Fælles formål Fælles formål Integrerede institutioner Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Administrationsbygninger Natur og miljø Naturforvaltningsprojekter Fælles formål Vedligeholdelse af vandløb Fælles formål Jordforurening Bærbare batterier Miljøtilsyn - virksomheder Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn m.v Naturbeskyttelse Klima og vinterberedskab Vintertjeneste Kollektiv trafik Fælles formål Busdrift Færgedrift Affald Generel administration Ordninger for dagrenovation - restaffald Ordninger for storskrald og haveaffald Ordninger for glas, papir og pap Genbrugsstationer Statsrefusion Socialudvalget Børn- og unge med særlige behov Indtægter fra den centrale refusionsordning Opholdssteder mv. for børn Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Sociale formål

41 Hele kr. Udgifter Indtægter 2. Misbrugsområdet Botilbud for personer med særlige sociale problemer Sundhedsudvalget Forebyggelse og Myndighed Indtægter fra den centrale refusionsordning Psykiatri og handicap Indtægter fra den centrale refusionsordning Sociale formål -823 Beskæftigelsesudvalget Lovbestemte ydelser Beboelse Erhvervsgrunduddannelsers skoleophold Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Integrationsprogram og introduktionsforløb mv Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogramme Repatriering Personlige tillæg m.v Sygedagpenge Kontant- og uddannelseshjælp Særlig uddannelsesordning, midlertidig arbejdsmarkedsydels Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskud Ressourceforløb og jobafklaringsforløb Ledighedsydelse Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger Forsikrede ledige Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Kultur- og Fritidsudvalget 2. Øvrige kulturelle formål Teatre Musikarrangementer

42 Hele kr. Udgifter Indtægter Anlæg Økonomiudvalget Byfornyelse Administrationsbygninger Sundhedsudvalget Ældreboliger Børne- og Skoleudvalget Folkeskoler Kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingsti Specialpædagogisk bistand til voksne Daginstitutioner(institutioner kun for børn indtil skolestart Kultur- og Fritidsudvalget Idrætsfaciliteter for børn og unge Folkebiblioteker Museer Udvikling af yder- og landdistriktsområder Teknik- og Miljøudvalget Fælles formål Grønne områder og naturpladser Driftsbygninger og -pladser Standardforbedringer af færdselsarealer Fælles formål Lystbådehavne m.v Folkeskoler Renter Indskud i pengeinstitutter m.v Tilgodehavender i betalingskontrol Andre tilgodehavender vedrørende hovedkonto Pantebreve Udlån til beboerindskud Andre langfristede udlån og tilgodehavender Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt Vandforsyning Andre forsyningsvirksomheder Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager Andre kommuner og regioner Realkredit Kommunekreditforeningen Pengeinstitutter Anden langfristet gæld med indenlandsk kreditor 4 40

43 Hele kr. Udgifter Indtægter Balanceforskydninger Indskud i pengeinstitutter m.v Pantebreve Indskud i landsbyggefonden m.v Andre langfristede udlån og tilgodehavender Spildevandsanlæg med betalings- vedtægt Mellemregningskonto Afdrag på lån Selvejende institutioner med overenskomst Andre kommuner og regioner Kommunekreditforeningen Pengeinstitutter Langfristet gæld vedrørende ældreboliger Finansiering Udligning og generelle tilskud Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Kommunale bidrag til regionerne Særlige tilskud Kommunal indkomstskat Selskabsskat Anden skat pålignet visse indkomster Grundskyld Kommunekreditforeningen

44 42

45 Bemærkninger 43

46 44

47 Økonomiudvalget 45

48 46

49 Bemærkninger til Økonomiudvalget Driftsbudget Økonomiudvalgets hovedområder vedrører byfornyelse, redningsberedskab, politikere, administration, turisme, erhvervsudvikling samt barselspuljer. Udvalget er for 2016 tildelt en nettobevilling på 267,0 mio. kr., der fordeler sig med 294,6 mio. kr. i udgifter og 27,6 mio. kr. i indtægter. Nedenfor er vist, hvordan budgettet er fordelt på de forskellige politikområder, oplyst som bruttoudgifter og bruttoindtægter, Politikområder - i hele kr. Udgifter Indtægter 1. Beredskab Politisk organisation Administrativ organisation Andet (udenfor) I alt brutto I alt netto og som nettoudgifter. 4. Andet (udenfor), Beredskab, Politisk organisation, Administrativ organisation,

50 Udvalgets driftsramme er fremkommet således: I hele kr Fremskrevet budget Lovgivning Tekniske korrektioner Råderum Overført til renter Overhead Børne- og Skoleudvalget Overført til Sundhedsudvalget Vedtaget budget i alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt 1. Beredskab Hele kr Teknik - og Økonomiforvaltning Beredskab I alt Teknik- og Økonomiforvaltning Beredskab Med virkning fra 1. januar 2016 etableres Nordjyllands Beredskab, som er et 60 selskab ejet af alle 11 kommuner i Region Nordjylland. Vesthimmerlands Kommunes udgift til det nyetablerede beredskab tager udgangspunkt i Beredskab Vesthimmerlands regnskab 2014 prisfremskrevet til 2016-niveau, fratrukket udgifterne til de opgaver, som ikke overføres til det nye beredskab. Følgende opgaver overføres ikke til det nye beredskab: Sikrings- og beskyttelsesrum. Skorstensfejervæsen. Vandforsyning til brandslukning (brandhaner). Plan for fortsat drift (Civil Beredskab). I forbindelse med nedlæggelsen af Beredskab Vesthimmerland overføres beredskabets budget til Teknik- og Økonomiforvaltningen. 48

51 2. Politisk organisation Hele kr Direktion Borgmesterkontor, HR og Kommunikation Borgmesterkontor Politisk organisation, fælles formål Byrådet Kommissioner, råd og nævn Sundheds- og Kulturforvaltning Fællessekretariatet Kultur og Fritid Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Økonomi og Administration I alt Direktion Borgmesterkontor, HR og Kommunikation Politisk organisation, fælles formål Herunder hører budget afsat til venskabsbybesøg og partitilskud. Til venskabsbybesøg er der afsat kr., og der er afsat kr. til partitilskud eller i alt kr Byrådet På dette område er der budgetteret med udgifter til byrådet, herunder vederlag, godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, pension til tidligere borgmestre, udgifter til kurser, it samt møder, rejser og repræsentation. Til byrådet er der i alt afsat ca. 8,1 mio. kr. Budget 2016 er forhøjet med kr., da der har været en tilgang på en borgmesterpension, således at der nu er 10 personer, der får borgmesterpension enten som egenpension eller udbetalt som ægtefællepension Kommissioner, råd og nævn På dette område er der budgetteret med udgifter til hegnssyn, beboerklagenævn samt huslejenævn på i alt kr. 2.2 Sundheds- og Kulturforvaltning Fællessekretariatet Her budgetteres med udgifter til ældreråd og handicapråd. Der er afsat kr. 49

52 2.2.2 Kultur- og Fritid Der er afsat kr. til fritidsudvalget. 2.3 Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Økonomi og Administration Her er afsat et budget på kr. til børne- og ungeudvalget. 3. Administrativ organisation Hele kr Direktion Direktion Borgmesterkontor, HR og Kommunikation Borgmesterkontor HR, Jurister og Kommunikation Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Teknik - og Økonomiforvaltning Ledelse Budget og regnskab Budget og Regnskab Fælles for administrationen Ekstern Administration og IT Personale Fælles for administrationen Projekter og ejendomme Drift og anlæg Natur, Miljø og Sekretariat Sundheds- og Kulturforvaltning Fællessekretariatet Direktør og afdelingsledelse Fællessekretariatet Sekretariat for rammeaftaler Sundhedssekretariatet Voksen-, ældre- og handicapområdet Forebyggelse og Myndighed Psykiatri- og handicapafdelingen Kultur og Fritid

53 Hele kr Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Økonomi og Administration Forvaltningssekretariatet ØK Social ØK Social - Det specialiserede børneområde Jobcenter ØK Fælles Jobcenter CKA Fleksjob & Integration Job & Uddannelse Sygedagpenge Fælles ØK Det specialiserede børneområde Fælles konto Borgerservice og Jobcenter Borgerservice Fælles for administrationen Personale, Borgerservice, serviceledere og kantine I alt Budget 2016 er i forhold til 2015 tilrettet, så det afspejler organisationsændringen pr. 1. januar Direktion Direktion Under dette område hører personaleudgifter vedrørende direktionen, så som lønninger, uddannelse, tjenestekørsel, mobiltelefon og repræsentation. Derudover er der afsat budget til diverse konsulentydelser, kompetenceudvikling og personalepleje. Det samlede budget udgør 3,0 mio. kr. Direktionen har besluttet, at de afsatte midler vedrørende lov- og cirkulæreprogrammet, skal anvendes til at dække personalereduktionen på kr. Der sker således ingen yderligere ansættelse på baggrund af beskæftigelsesreformen m.v. 51

54 3.1.2 Borgmesterkontor, HR og Kommunikation Borgmesterkontor Egen afdeling Her budgetteres med lønninger til medarbejdere på Borgmesterkontoret samt budget til uddannelse, tjenestekørsel og stillingsannoncer. Det vedtagne budget udgør 2,0 mio. kr Fælles for administrationen Under dette område er der budgetteret med udgifter til scanning af indgået post til Vesthimmerlands Kommune, elektronisk lovstof, elektroniske blanketter, faglitteratur og kontingent til KL. Det vedtagne budget udgør 3,3 mio. kr HR, Jurister og Kommunikation Egen afdeling Under dette område hører personaleudgifter vedrørende personale i HR, Kommunikation og til juristerne. Budgettet skal dække lønninger, uddannelse, tjenestekørsel, mobiltelefoner, møder, og kompetenceudvikling. Budgettet hertil udgør 10,4 mio. kr Fælles for administrationen Under området hører en række fælleskonti for hele administrationen. Herunder hører udgifter til AKUT-midler, arbejdsmiljøuddannelse, diplom- og kommunomkurser, MEDuddannelse, skærmbriller, hjemmeside og intranet samt outsourcing af lønadministration. Det vedtagne budget udgør 3,7 mio. kr Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Her budgetteres med personaleudgifter til medarbejdere i Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling. Desuden er der afsat kr. til markedsføring i forbindelse med golfarrangement i Gatten og kr. til den overordnede planlægning i kommunen. Det vedtagne budget udgør 3,7 mio. kr. 3.2 Teknik- og Økonomiforvaltning Ledelse På dette område hører personaleudgifter til ledelsen i Teknik- og Økonomiforvaltningen, så som lønninger, uddannelse, tjenestekørsel, mobiltelefoner og møder. 52

55 Herudover er der afsat budget til kompetenceudvikling, indkøb af faglitteratur samt konsulentydelser. Det afsatte budget er på 7,2 mio. kr Budget og Regnskab Budget og Regnskab Egen afdeling Her budgetteres med lønninger til personale ansat i Budget og Regnskab samt budget til uddannelse og tjenestekørsel. Afdelingen omfatter personale i Budget og Regnskab, Opkrævning og Brugerstyring. Der er afsat et budget på 8,8 mio. kr. til formålet Fælles for administrationen Her er der budgetteret med udgifter på 3,5 mio. kr. til leasing af kopimaskiner, PBS gebyrer, revision og porteføljerådgivning samt indtægter på 7,7 mio. kr. Indtægter kommer fra gebyrer for administration af støttet byggeri, forsyningsområdet, Team Bolig, asylcentre, garantiprovision og opkrævning. Administrationsbidraget for forsyningsområdet er fastsat til 7 % af de samlede bruttodriftsog anlægsudgifter. Bidraget vil således ændre sig i takt med størrelsen på udgifterne. Forsyningsområdet omfatter håndtering af affald. På baggrund af forsyningsområdets drifts- og anlægsbudget vil de 7 % i administrationsbidrag medføre et merprovenu på kr. fra Ekstern Der er budgetteret med en indtægt på kr. for administration af Hvalpsund- Sundsøre færgen Administration og IT Personale På dette område er budgetteret med lønninger til personale ansat i IT- og administrationsafdelingen samt budget til uddannelse og tjenestekørsel. Medarbejderne arbejder med forsikringer, ejendomsskat, digitalisering, udbud, indkøb samt drift af kommunens ITløsninger. Der er i alt afsat et budget på 9,4 mio. kr Fælles for administrationen IT Under IT området hører indkøb og driftsudgifter til alle IT-systemer, herunder også betaling for brug af KMD-systemer samt udgift til out-sourcing af serverdrift. 53

56 I 2016 skal der især arbejdes med følgende områder: Firewall til skolerne: Skolernes internetforbrug er steget med mere 100 % i Vores nuværende firewall kan ikke matche dette internetforbrug. Derfor implementerer vi i 2016 et nyt firewall setup bestående af 2 store firewalls og dermed også redundant setup. Opgradering af videokonferenceløsningen: Vores nuværende videokonference løsning har efterhånden 5 år på bagen, og der er behov for en opgradering af vores nuværende setup. Endepunkterne bliver ikke ændret, men alt det bagvedliggende bliver udskiftet. Det betyder, at vores Virtuelle mødelokale får base i Aars, i modsætning til i dag, hvor vi lejer hos Atea. Opgraderingen giver derudover nye muligheder på sigt. F.eks. giver det mulighed for at foretage videokald fra ipad og modtage videokald fra borgere, ligesom løsningen også giver mulighed for udvidelse med telefoni. Effektivisering som følge af KOMBIT s monopolbrud: Vi har til stadighed fokus på at få tilpasset vores nuværende og kommende systemløsninger til den nye IT rammearkitektur, der følger af KOMBIT s monopolbrud. Dette spænder bredt indenfor implementering af nye løsninger, ændring af systemsnitflader, optimering af brugerstyring, ændring af forretningsgange m.m. I forhold til budget 2015 er der sket følgende ændringer: Budgettet er reduceret med kr., idet der har været udbud af serverdriften, der viste behov for mindre udgifter hertil. Til IT-området er der i alt afsat 35,2 mio. kr Indtægter Der er budgetteret med indtægter på 0,4 mio. kr., der kommer fra opkrævning vedrørende renovation og administration for opkrævning af skorstensfejergebyr Projekter og Ejendomme På dette område hører personaleudgifter til medarbejdere der arbejder med byggesagsbehandling, udlejning af boliger, lokalplanlægning og projekter så som lønninger, uddannelse og tjenestekørsel. Der er afsat et budget på 11,5 mio. kr. til formålet Drift og Anlæg Her er afsat budget til personaleudgifter til medarbejdere i Drift og Anlæg så som lønninger, uddannelse og tjenestekørsel. Der er afsat et budget på 3,9 mio. kr. 54

57 3.2.6 Natur, Miljø og Sekretariat Budgettet dækker udgifter til lønninger, uddannelse og tjenestekørsel for medarbejdere i sekretariatet samt medarbejder, der arbejder med GIS, miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse. Budgettet indeholder derudover udgifter til drift af GIS og tjenestebiler. Budgettet udgør i alt 14,4 mio. kr. 3.3 Sundheds- og Kulturforvaltning Fællessekretariatet Budgettet dækker lønudgifter til fællessekretariatet inkl. direktør og afdelingsledelse. Derudover indeholder budgettet udgifter til kompetenceudvikling, mobiltelefoner, hjemmearbejdspladser, tjenestekørsel, indkøb af faglitteratur og annoncering ved ledige stillinger samt budget til rekvirerede lægeerklæringer til brug i sagsbehandlingen. Budgettet omfatter medarbejderne i fællessekretariatet, forebyggelse og myndighed samt psykiatri- og handicapafdelingen Vesthimmerland Kommunes andel af driftsudgifter til henholdsvis Sekretariat for rammeaftaler samt Sundhedssekretariatet 7 % overhead fra takstbetalinger på tilbud under Psykiatri- og handicapafdelingen. Der er netto afsat et budget på 2,7 mio. kr Forebyggelse og Myndighed Budgettet dækker lønudgifter til visitatorer og terapeuter i Bevillingsenheden samt til sekretariatet under Forebyggelse og myndighed. Der er afsat et budget på 7,8 mio. kr Psykiatri- og handicapafdeling Budgettet dækker lønudgifter til sagsbehandlere i Myndighedsafdelingen. Budgettet udgør 4,0 mio. kr Kultur- og Fritid Budgettet dækker lønudgifter til medarbejder i kultur- og fritidsafdelingen. Derudover indeholder budgettet udgifter til 55

58 kompetenceudvikling, mobiltelefoner, hjemmearbejdspladser, tjenestekørsel, indkøb af faglitteratur, annoncering ved ledige stillinger, møder, udgifter til konsulentydelser samt tjenestemandspension. Budgettet udgør 2,6 mio. kr. 3.4 Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Økonomi og Administration Forvaltningssekretariatet Budgettet dækker udgifter til lønninger og uddannelse af medarbejdere i Forvaltningssekretariatet. Budgettet indeholder derudover udgifter til kompetenceudvikling, mobiltelefoner, hjemmearbejdspladser, tjenestekørsel og annoncering ved ledige stillinger. Budgettet udgør i alt 6,3 mio. kr Socialafdelingen Budgettet dækker udgifter til lønninger og uddannelse af medarbejdere i Socialafdelingen. Budgettet indeholder derudover udgifter til kompetenceudvikling, mobiltelefoner, hjemmearbejdspladser, tjenestekørsel, annoncering ved ledige stillinger samt budget til konsulentydelser og lægeerklæringer. Budgettet udgør i alt 14,6 mio. kr Jobcenter Budgettet dækker udgifter til lønninger og uddannelse af medarbejdere i Jobcentreret. Budgettet indeholder derudover udgifter til kompetenceudvikling, mobiltelefoner, hjemmearbejdspladser, tjenestekørsel, annoncering ved ledige stillinger samt budget til konsulentydelser, tolk, lægeerklæringer og sundhedskoordinator. I forhold til budget 2015, er der sket følgende ændringer: Reduktion af budget på kr. til tolk, som følge af indgåelse af indkøbsaftale. Budgettet udgør herefter 32,1 mio. kr Fælles ØK Budgettet dækker udgifter til lønninger og uddannelse af direktør, afdelingschefer og konsulenter i Børn og skole under Børne- og arbejdsmarkedsforvaltningen. 56

59 Budgettet indeholder derudover udgifter til kompetenceudvikling, mobiltelefoner, hjemmearbejdspladser, tjenestekørsel og annoncering ved ledige stillinger. Der budgetteres med 7 % i overhead vedrørende institutioner under rammeaftalen, en forventet indtægt på 4,9 mio. kr. Den budgetterede udgift er på 4,1 mio. kr Borgerservice og Jobcenter Fælles for administrationen Budgettet udgør i alt 13,4 mio. kr Bygninger Budgettet anvendes til drift af rådhuset i Aars, administrationsbygningerne i Løgstør, Farsø og Aalestrup samt jobcentret i Aars. Udgifterne omfatter indvendig vedligeholdelse, el, vand og varme, rengøring og alarmer. Derudover er der huslejeindtægter på administrationsbygningerne i Løgstør og Farsø, da politiet har til huse i Løgstør og Vesthimmerlands Vand i Farsø. I forhold til budget 2015, er der sket følgende ændringer: Rengøringsenheden har effektiviseret deres organisation, således at den samlede opgave kan løses for færre penge. Rengøringsenheden er en udgiftsneutral virksomhed, idet alle enhedens udgifter fordeles på de institutioner m.v., der benytter enheden. For Økonomiudvalgets område betyder dette, at der i 2016 opkræves kr. mindre. Forhøjelse af budget med kr. til forsikring af kunst på rådhus. Budgettet udgør herefter 5,1 mio. kr Fælles for administrationen Under området hører en række fælleskonti for Borgerservice. Herunder hører bl.a. kontorhold, kantinedrift, tjenestevogne samt indkøb af inventar til rådhuset og til administrationsbygningerne. I forhold til budget 2015, er der sket følgende ændringer: Kontorhold og porto er reduceret med kr. Der er lavere udgifter på grund af øget brug af digital post. Budgettet udgør herefter 8,3 mio. kr Borgerservice, serviceledere og kantine Budgettet udgør i alt 11,5 mio. kr. 57

60 Fælles Borgerservice., serviceledere og kantine Under området hører en række fælleskonti for personale i Borgerservice, servicelederne og kantinefunktionerne. Herunder hører bl.a. udgifter til kompetenceudvikling, annoncering samt indtægter vedrørende udstedelse af og fotos til ID-kort. Budgettet viser netto en indtægt på kr Borgerservice Budgettet anvendes til aflønning af personale i Borgerservice og udgifter til uddannelse og kørsel. Budgettet udgør herefter 8,5 mio. kr Serviceledere Budgettet anvendes til aflønning af servicepersonale og øvrige personaleudgifter, herunder uddannelse og kurser samt tjenestekørsel. Derudover er der indtægt fra kørsel i postbil. Budgettet udgør herefter 1,7 mio. kr Kantine Budgettet anvendes til aflønning af kantinepersonale og er på 1,4 mio. kr. 4. Andet (udenfor) Hele kr Direktion Direktion Borgmesterkontor, HR og Kommunikation Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Teknik - og Økonomiforvaltning Budget og regnskab Administration og IT Projekter og ejendomme Natur, Miljø og Sekretariat Sundheds- og Kulturforvaltning Kultur og Fritid I alt

61 4.1 Direktion Direktion Omstillingspulje Omstillingspuljen blev ved budgetvedtagelsen reduceret med kr., således at der nu er afsat 1,1 mio. kr., der senere kan fordeles. Puljen blev etableret i forbindelse med kommunalreformen. Behovet vurderes at være nedadgående Pulje til kurser for direktører og afdelingschefer Der er i budget 2016 afsat en pulje til kurser for direktører og afdelingschefer. Puljen er på ca kr Stop socialt bedrageri På denne konto resterer der et puljebeløb, der skal udmøntes i takt med, at kontrolteamet finder områder, hvor der uberettiget har været udbetalt ydelser til borgerne. Ved budgetvedtagelsen for 2015 blev dette beløb hævet med kr., således at puljebeløbet nu er på ca. 1 mio. kr. Det kommunale provenu der opnås, overføres til nedbringelse af puljebeløbet. Rent teknisk overføres 1/3 af provenuet til puljebeløbet og 2/3 til fagområderne Pulje vedrørende overførselsudgifter Beskæftigelsesudvalgets budget for 2016 er i stærk grad påvirket af reformer, ændringer i aktivitet og refusionsomlægning. Der kan være stor usikkerhed om de konkrete nettoudgifter til området i KL har udarbejdet skøn over hvor store udgifter området skal have tilført i Når dette tal sammenholdes med Beskæftigelsesudvalgets beregnede budget for 2016 fremkommer en difference på 15,895 mio. kr. Beløbet hensættes som pulje for usikkerheden om refusionsomlægningens betydning, antallet af modtagere, ydelsesniveau og udgifter til forsikrede ledige i forhold til det afsatte beskæftigelsestilskud. Beløbet kan kun frigives efter Økonomiudvalgets indstilling til Byrådet Borgmesterkontor, HR og Kommunikation Borgmesterkontor På dette område budgetteres med udgifter til afholdelse af valg. Der budgetteres med 1 valg pr. år. I 2016 er der et budget på kr. På nuværende tidspunkt er der ikke kendskab til valg i Derudover er der budgettet med tilskud på kr Sundhedsordning Der er afsat midler til Sundhedsordning. Med ordningen er det hensigten at sætte fokus på information og forebyggelse i forhold til "Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress" - de såkaldte KRAMS faktorer. Sundhedsordningen baserer sig på frivillighed, og giver dermed de ansatte i Vesthimmerlands Kommune mulighed for at modtage forskellige sundhedsfremmende tilbud. 59

62 Midlerne til Sundhedsordningen er blevet fordelt i forskellige puljer, der enten knytter sig til de enkelte eller de samlede KRAMS faktorer. HR Afdelingen står for den overordnede planlægning af de aktiviteter, der vil udspringe af Sundhedsordningen. De enkelte aktiviteter udbydes i samarbejde med relevante partnere såvel interne som eksterne. I forbindelse med budgetvedtagelsen blev budgettet reduceret med kr. Budgettet udgør herefter 1,7 mio. kr. til aktiviteterne Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Herunder er der budgetteret med tilskud til Væksthus Nordjylland, de 4 handelsstandsforeninger, Nordjysk Messecenter, Himmerlands Udviklingsråd, Nordjysk Iværksætter Netværk, EU kontoret og Business Region North Denmark. Ved budgetvedtagelsen blev budgettet reduceret med kr., således at tilskuddene udgør i alt 5,6 mio. kr. Fra 2016 er tilskud til turisme overført fra Kultur- og Fritidsudvalget til Økonomiudvalget. Der gives tilskud til Visit Vesthimmerland samt tilskud til driften af turistkontorene i Farsø og Aars. Visit Vesthimmerland blev i efteråret 2015 selvejende og modtager herefter tilskud fra Vesthimmerlands Kommune. Til turismearbejdet er der afsat et budget på 3,0 mio. kr. 4.2 Teknik- og Økonomiforvaltning Budget og Regnskab Tjenestemandspensioner Ansatte tjenestemænd For tjenestemænd indbetales en procentvis andel af lønsummen til Sampension i ansættelsesperioden. Kommunen skal hvert år tage stilling til, hvilken sats, der skal afregnes i det kommende år. Fra budget 2016 er satsen forhøjet til 40,88%, hvilket svarer til en merudgift for Vesthimmerlands Kommune på 2,6 mio. kr. I 2015 var satsen på 28,63% Pensionister (tidligere ansatte tjenestemænd) Udbetalingerne vedrører tjenestemandspensioner. Alle tidligere tjenestemand får udbetalt pension fra denne konto uanset tidligere ansættelsessted. Der er afsat budget til ca. 110 personer, hvoraf 6 tidligere har været ansat ved amtet. Tidligere tjenestemænd ved amtet er ikke forsikret i Vesthimmerlands Kommune, hvorfor kommunen her har den fulde udgift til pensionen. For de øvrige gælder, at der modtages en andel af pensionen i refusion afhængig af, hvor meget der er blevet indbetalt i ansættelsesperioden. 60

63 Der er nu netto afsat 8,1 mio. kr. Posten dækker over en udgift på 18,8 mio. kr. til udbetaling af pensioner samt en indtægt på 10,7 mio. kr Barselspuljen Puljen dækker 80 % af forskellen mellem lønudgift og dagpengerefusion. Budgettet overføres til de respektive områder under fagudvalgene og Økonomiudvalget, når medarbejderen er på orlov. Der er i budget 2016 afsat 6,3 mio. kr. til fordeling Administration og IT Udgifterne består af præmier og erstatninger til alle kommunens forsikringer. Alle præmier betales fra denne konto, hvorfra der sker en udkontering til fagudvalgene og Økonomiudvalget som deres betaling af præmier. Vesthimmerlands Kommune er selvforsikret på arbejdsskadeområdet, de øvrige områder er forsikrede. Budgettet dækker også tiltag i forbindelse med risikostyring og udgifter til forsikringsmægler. I 2015 blev der gennemført EU-udbud af den samlede forsikringsportefølje. Udbuddet har medført en årlig besparelse i forsikringspræmierne. Forsikringsbudgettet blev med vedtagelsen af budget 2016 reduceret med kr. Netto er der budgetteret med et overskud på 2,6 mio. kr Projekter og Ejendomme Herunder er der afsat budget til: Udlejning af 2 ejendomme: Ungdomskollegiet og Søndergade 22, begge i Aars. Budgettet er på kr. Til kommunens andel af ydelsesstøtte til andelsboliger, almene- og ungdomsboliger efter lov om almene boliger. Der er afsat 1,3 mio. kr Natur, Miljø og Sekretariat Her budgetteres med udgifter og indtægter vedrørende hyrevognsbevillinger. Der er budgetteret med kr. til køb af materialer og et salg på kr. 4.3 Sundheds- og Kulturforvaltning Kultur og Fritid Der er budgettet med et tilskud til Byfonden i Aalestrup. Det udbetalte beløb til fonden afhænger af hvor mange m2 jord, der sælges i Aalestrup by. 61

64 Anlægsbudget Hele kr Fælles formål Anlæg op til Økonomisk politik Byfornyelse Områdefornyelse Indsatspulje Administrationsbygninger Tilbygning Jobcenter Parkeringspladser jobcenter 600 I alt Fælles formål I årene 2018 og 2019 indsættes anlægsbudget i pulje under Økonomiudvalget, således at det samlede anlæg svarer til den økonomiske politik. 5.2 Byfornyelse Områdefornyelse Der forventes at blive gennemført områdefornyelse for 3,0 mio. kr. (brutto), og der forventes et tilskud på 1,0 mio. kr. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Kommunens nettoudgift på 2,0 mio. kr. kan lånefinansieres med 95 % Indsatspulje Der forventes at blive gennemført byfornyelse for 7,5 mio. kr. (brutto), og der forventes et tilskud på 4,5 mio. kr. fra By, Bolig og Landdistrikter. Tilskuddet vil udgøre 60 % af udgiften. Kommunens nettoudgifter på 3,0 mio.kr. kan lånefinansieres med 95 %. Puljens midler anvendes hovedsageligt til opkøb og nedrivning af saneringsmodne huse. Kommunen har ikke vedtaget særlige indsatsområder. Der opkøbes og nedrives over alt i kommunen, undtaget i de større hovedbyer med over indbyggere. 5.3 Administrationsbygninger Tilbygning Jobcenter Byrådet godkendte på mødet den 9. oktober 2014 at igangsætte tilbygning til Jobcentret i Aars. Den samlede udgift til en tilbygning ved Jobcentret i Aars der kan rumme de nuværende funktioner, der udføres på Rådhuset i Aars vil andrage 35,165 mio. kr. Byggeriet forventes afsluttet i

65 5.3.2 Parkeringspladser jobcenter Der er afsat kr. i 2017 til asfaltering af de nuværende grusbelagte parkeringspladser ved Jobcentret i Aars. 63

66 64

67 Socialudvalget 65

68 66

69 Bemærkninger til Socialudvalget Driftsbudget Socialudvalgets hovedområder vedrører tilbud til børn og unge med særlige behov, udsatte grupper, sociale ydelser, samt støtte til frivilligt socialt arbejde og projekter. Afdelingernes arbejde udføres efter politisk godkendte serviceniveauer, ydelseskataloger og kompetenceplaner. Udvalget er for 2016 tildelt en nettobevilling på 121,2 mio. kr., der fordeler sig med 149,0 mio. kr. i udgifter og 27,5 mio. kr. i indtægter. Nedenfor er vist, hvordan budgettet er fordelt på de forskellige politikområder, oplyst som bruttoudgifter og bruttoindtægter, Politikområder - i hele kr. Udgifter Indtægter 1. Børn og unge med særlige behov Misbrugsområdet Frivilligt socialt arbejde og projekt 666 I alt brutto I alt netto og som nettoudgifter. 2. Misbrugsområdet, Frivilligt socialt arbejde, Børn og unge med særlige behov,

70 Udvalgets driftsramme er fremkommet således: I hele kr Fremskrevet budget Lovgivning Tekniske korrektioner Råderum Driftsønsker Vedtaget budget i alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Råderum Med baggrund i vedtaget råderumspulje i forbindelse med budgetforlig 2016 er budgettet reduceret med i alt kr. Socialpædagogiske Fripladser Regnskabserfaringer har vist, at der kan reduceres 1,0 mio. kr. på de Socialpædagogiske fripladser. Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste Regnskabserfaringer har vist, at der kan reduceres 1,12 mio. kr. på merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Driftsønsker Til implementering af Vesthimmerlands Modellen, er der tilført Socialudvalget 3,5 mio. kr. i Inspirationen er hentet fra Sveriges Modellen. Pengene skal bruges til at forstærke indsatsen i forhold til udsatte børn, unge og familier. Der skal investeres i personaleressourcer og kompetenceudvikling i implementeringen af Vesthimmerlands Modellen i alt ansættes 6 nye rådgivere samt 1 afdelingsleder. Der er ligeledes tilført kr. til gratis psykologhjælp til unge mellem 12 og 25 år. Tilbuddet supplerer kommunens eksisterende tilbud til unge. 68

71 1. Børn og unge med særlige behov Hele kr Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Socialafdelingen Forebyggelsesafdelingen Forebyggelsesafdelingen Familieafdelingen Familieafdelingen Anbringelser Anbringelser 0-17, egne Anbringelser 18-22, egne Anbringelser 0-17, andre Anbringelser 18-22, andre Anbringelser 0-17, plejefamilier Forsikringer Egenbetaling Statsrefusion Advokatbistand Socialtilsyn, objektiv finansiering Tolk anbringelser Forebyggende foranstaltninger Forebyggende foranstaltninger, egne Forebyggende foranstaltninger, andre Forsikring Statsrefusion Børnehus Nord Tolk forebyggende foranstaltninger Rådgivning og afledte ydelser ( 11) Sikrede institutioner Fripladser Sociale ydelser Ydelseskontor Merudgiftsyd. og tabt arbejdsfortj Merudgiftsydelse Tabt arbejdsfortjeneste Statsrefusion I alt

72 1.1 Forebyggelsesafdelingen Forebyggelsesafdelingen Her budgetteres med udgifter og indtægter til Forebyggelsesafdelingen, herunder afdelingens Congo-team, som er fuldt ud finansieret via 100% statsrefusion for flygtninge. Forebyggelsesafdelingen består af 21 medarbejdere. De ansatte har forskellig uddannelsesbaggrund, f.eks. pædagoger, socialrådgivere, terapeuter, psykologer, socialog sundhedsfaglige. Størstedelen af budgettet er løn. Derudover er der udgifter til uddannelse, tjenestekørsel, administration, aktiviteter m.v. Afdelingens opgaver er beskrevet i politisk godkendt ydelseskatalog og består blandt andet af: Praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet og/eller anden socialpædagogisk støtte. Intensiv socialpædagogisk støtte, hvor krav og kontrol er et væsentligt element. Familiebehandling. Støttende og overvåget samvær. Fast kontaktperson til barn/ung eller til hele familien. Gruppeforløb (pigegruppe, drengegruppe og forældregruppe). Terapeutiske samtaleforløb. Fælles aktiviteter. Visitation. Straksfunktion. Psykolog samtaler. Forældreevne undersøgelser. Ungehuset. Ungehuset Ungehuset er et værelsesprojekt i Vesthimmerlands Kommune til unge i alderen år med mulighed for efterværn indtil det 23. år. Ungehuset har plads til 7. Målgruppen er unge under uddannelse eller i beskæftigelse, som skal udsluses fra anden foranstaltning eller som ikke kan bo hjemme af forskellige årsager, men som har brug for støtte i dagligdagen for at sikre sund og hensigtsmæssig udvikling til voksenlivet. Ungehuset har en politisk godkendt døgntakst, og der sker intern afregning mellem Familieafdelingen og Ungehuset, ligesom der i enkelte tilfælde kan blive tale om salg af pladser til andre kommuner. 1.2 Familieafdelingen Anbringelser Her budgetteres udgifter og indtægter (inkl. evt. egenbetaling) vedrørende anbringelser i plejefamilier, netværksplejefamilier, private opholdssteder, eget værelse, kost- og efterskoler. 70

73 Derudover budgetteres udgifter og indtægter vedrørende anbringelse af børn og unge i regionale, kommunale og selvejende døgninstitutioner. Udgifter og indtægter vedrørende de sidstnævnte er grupperet i 2 områder: 1) Børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 2) Børn og unge med sociale adfærdsproblemer. Der er tale om anbringelser for 0-17 årige samt efterværn for årige. Der budgetteres også med udgifter til anbringelser, hvor Vesthimmerlands Kommune er betalingskommune, men ikke handlekommune. Desuden budgetteres indtægter fra den centrale refusionsordning samt indtægter i forbindelse med 100 % refusion for flygtninge. Budgetforslaget er udarbejdet på baggrund af eksisterende anbringelser samt kendt afgang og tilgang. Budgettet beregnes ikke ud fra pris x mængde, men ud fra konkret beregning af udgift til hver enkelt anbringelse, dvs. disponering på cpr-nummer-niveau. Budgetforudsætningerne er: 89 anbringelser i plejefamilier. Udgift til vederlag, kost/logi, lomme-/tøjpenge, diverse. 5 anbringelser i netværksplejefamilier. 44 anbringelser på opholdssteder. 7 anbringelser (i gennemsnit) på eget værelse. 6 anbringelser på døgninstitutioner. 1 anbringelse på kost-/efterskole. I alt antal 152 Udgiften til de enkelte anbringelser årligt er placeret i udgiftsintervaller á kr., jf. tabellen nedenfor undtagen sager med en pris over 1 mio. kr. Udgift i 2014 kr. Antal > < > I alt

74 1.2.2 Forebyggende foranstaltninger Her budgetteres udgifter og indtægter vedrørende forebyggende foranstaltninger for børn og unge, herunder udgifter til unge fra 18 til 22 år i forbindelse med efterværn. Der er tale om udgifter til opgaver, som løses af andre aktører samt forvaltningens egen forebyggelsesafdeling. Udgifterne fordeler sig på følgende områder: Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet. Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. Døgnophold for både forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien. Aflastningsordninger. Fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien. Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver. Anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når det må anses for at være af væsentlig betydning til et barns eller den unges særlige behov for støtte. Støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Budgetforudsætningerne er bevillingsniveauet for 2015 tilrettet med kendte til- og afgange som følge af ændrede bevillinger. Der er sket justering af budgettet i forbindelse med et stigende antal opgaver løses af Forebyggelsesafdelingen Sikrede institutioner ( ) Her budgetteres udgifter og indtægter vedrørende sikrede døgninstitutioner for børn og unge, herunder også udgifter til sikrede afdelinger i tilknytning til en døgninstitution. Derudover bruges området også til registrering af udgifter til betaling af unge kriminelles ophold i Kriminalforsorgens institutioner. Der er budgetteret med betaling til 9 sikrede døgninstitutioner for børn og unge u/18 år. Finansieringsmodellen for sikrede døgninstitutioner er delt i to: Objektiv finansiering, dvs. afregning med udgangspunkt i antal årige i kommunen. Faktisk forbrug af sikrede pladser til unge fra 14 til 17 år Fripladser ( , , ) Her budgetteres udgifter til Socialpædagogiske fripladser i skolefritidsordninger samt betaling for skolefritidsordninger ud over 3. klasse. Sidstnævnte primært børn og unge med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 72

75 Socialpædagogiske fripladser i dagpleje. Socialpædagogiske fripladser i børnehave. Med baggrund i vedtaget råderumspulje i forbindelse med budgetforlig 2016 er budgettet reduceret med kr. 1.3 Sociale ydelser Ydelseskontor ( ) Her budgetteres udgifter i forbindelse med samværsret med børn, hjælp til udgifter til sygebehandling, enkeltudgifter og flytning samt efterlevelseshjælp. Bevillinger og udbetalinger af ydelserne sker via beskæftigelsesafdelingens ydelsesmedarbejdere Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste ( ) Her budgetteres udgifter vedrørende hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste samt merudgiftsydelser ved forsørgelse af børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk og langvarig lidelse. Med baggrund i vedtaget råderumspulje i forbindelse med budgetforlig 2016 er budgettet reduceret med kr Statsrefusion ( ) Her budgetteres indtægter vedrørende ydelseskontor ( ) og merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste ( ), da der ydes 50 % statsrefusion på hele området. 2. Misbrugsområdet Hele kr Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Socialafdelingen Behandlerhus Vest Misbrugsafdelingen Behandlerhuset Vest Døgnbehandling Botilbud særlige sociale problemer Stabiliserende omsorgstilbud I alt Behandlerhuset Vest Her budgetteres udgifter og indtægter i forbindelse med driften af Behandlerhuset Vest, som består af forskellige behandlingstilbud i huset i Aars samt klinikken i Løgstør. 73

76 Der tilbydes dagbehandling af forskellige intensiteter, individuelt og/eller i gruppe. Derudover tilbydes efterbehandling, substitutionsbehandling og åben rådgivning. Der er ansat 14 personer i Behandlerhuset Vest inkl. medarbejderne under støttekontaktperson-ordningen, medarbejderne til projekt Retur og Udsatterådet. Medarbejderne har forskellig uddannelsesbaggrund. Størstedelen af budgettet går til løn. Derudover er der udgifter til tjenestekørsel, uddannelse, administration og aktiviteter, ligesom der budgetteres med udgifter til medicin og sygeplejeartikler Døgnbehandling Her budgetteres med udgifter til døgnbehandling til: Alkoholmisbrugere og behandlingshjem for alkoholskadede. Stofmisbrugere Botilbud særlige sociale problemer Udgifter og indtægter vedrørende botilbud med særlige sociale problemer, primært ophold på forsorgshjem og kvindekrisecentre. 50 % af udgifterne dækkes via statsrefusion. Da kommunen ikke selv visiterer til disse tilbud, kan der ikke opstilles egentlige budgetforudsætninger. Udgiften svinger fra år til år alt efter behov Stabiliserende omsorgstilbud Budgettet dækker udgifter til midlertidigt ophold, jf. Servicelovens 107, dvs. stabiliserende omsorgstilbud til misbrugere. 3. Frivilligt socialt arbejde Hele kr Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Socialafdelingen Familieafdelingen Øvrige sociale formål Tilskud frivilligt socialt arbejde I alt

77 3.1 Øvrige sociale formål Tilskud frivilligt socialt arbejde Her budgetteres udgifter til støtte til frivilligt socialt arbejde ( 18-midler). Budgettet administreres af Frivilligrådet. Socialudvalget træffer den endelige beslutning vedrørende uddeling af midler Projekter Projekter under Misbrugsafdelingen Projekt Return En udadgående, forebyggende indsats til unge med rusmiddelproblemer. Indsatsen iværksættes på de lokale produktionsskoler og erhvervsskolen inden den unge måske opgiver sin uddannelse og søger kontanthjælp. Indsatsen har stor betydning for den enkelte unges videre fremtidsmuligheder og vil positivt kunne ændre det samlede billede af kommunens udsatte ungegruppe. Projektet fortsætter 1 år endnu, til udgangen af Projekter under Forebyggelsesafdelingen Projekt Forældrehuset Forældrehuset er et 4 årigt projekt støttet af Socialstyrelsen. Forældrehuset er et frivilligt tilbud til unge gravide/forældre uden uddannelse, der er ledige eller er i stor risiko for at falde ud af uddannelse eller job. Der arbejdes med at styrke forældrekompetencen, netværksdannelse blandt brugerne, og med at brugerne etablerer sig som varigt selvforsørgende på sigt. Projektet er forlænget til udgangen af maj måned

78 76

79 Sundhedsudvalget 77

80 78

81 Bemærkninger til Sundhedsudvalget Driftsbudget Sundhedsudvalgets hovedområder vedrører udgifter i forbindelse med sundhed og forebyggelse samt ældre, handicap- og psykiatriområdet. Udvalget er for 2016 tildelt en nettobevilling på 660,8 mio. kr., der fordeler sig med 800,5 mio. kr. i udgifter og 139,7 mio. kr. i indtægter. Nedenfor er vist, hvordan budgettet er fordelt på de forskellige politikområder, oplyst som bruttoudgifter og bruttoindtægter, Politikområder - i hele kr. Udgifter Indtægter 1. Forebyggelse og Myndighed Psykiatri og handicap Pleje og seniorservice Andet I alt brutto I alt netto og som nettoudgifter. 4. Andet, Forebyggelse og Myndighed, Psykiatri og handicap, Pleje og seniorservice,

82 Udvalgets driftsramme er fremkommet således: I hele kr Fremskrevet budget Lovgivning - Ældremilliarden Aktivitetsbestemt medfinansiering Tekniske korrektioner Råderum Driftsønsker Boligkontor Overhead til Økonomiudvalget Overført fra Økonomiudvalget (konto 6) Vedtaget budget i alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Ovenstående ændringer til det vedtagne budget er beskrevet under de enkelte politikområder. 80

83 1. Forebyggelse og Myndighed Hele kr Sundheds- og Kulturforvaltning Forebyggelse og Myndighed Fælles Sundhedscentret (Fredensvej) Himmerlandsparken Kropsbårne hjælpemidler Pasning af nærtstående 119 m.v NT kørsel Sekretariat Genoptræning Kommunal og specialiseret genoptræning Fysioterapi Borger sundhed Borgerrettet forebyggelse Forebyggende hjemmebesøg Patientrettet forebyggelse Bevillingsenheden Administration Tilskud og ansættelse af hjælpere ( 95) Boliger - køb og salg Statsrefusion Private leverandører m.m Pasning af nærtstående Hjælpemidler Biler Andre hjælpemidler Forbrugsgoder Bolig Støtte til individuel befordring Administration inkl. Hjælpemiddeldepotet I alt Fælles Sundhedscentret (Fredensvej) Bygningen rummer flere funktioner inden for Sundhed og forebyggelse. Budgettet er i forhold til 2015 forhøjet med kr. og vedrører justering af Sundhedscentrets udgifter til Rengøringsenheden, der har foretaget generelle justeringer efter ombygninger og ændring i rengøringsstandard m.v. 81

84 1.1.2 Himmerlandsparken Budgettet dækker over bygningsdriftsudgifter Kropsbårne hjælpemidler Budgettet er uændret i forhold til budget 2015 og dækker over udgifter til inkontinens- og stomihjælpemidler, diabetes, forskellige proteser m.m Pasning af nærtstående 119 m.v. Budgettet er uændret i forhold til 2015 og vedrører plejevederlag for pasning af døende NT kørsel Budgettet er uændret i forhold til 2015 og vedrører udgifter til NT s samordnede kørsel hhv. - lægekørsel samt - flex handicap Sekretariat I forbindelse med organisationsændringen pr. 1. januar 2015 er sekretariatsfunktionen for Forebyggelse og Myndighed samlet i et sekretariat. I den forbindelse ses der et effektiviseringspotentiale ved at ændre i administrative arbejdsgange/ansvar m.v., og budgettet er på denne baggrund jf. budgetaftalen 2016 reduceret med -0,1 mio. kr. jf. SUNrå003 Effektivisering i administrative arbejdsgange 1.2 Genoptræning Kommunal og specialiseret genoptræning Budgettet vedrører udgifter i forbindelse med indsatsen til såvel genoptræning af borgere efter udskrivning fra sygehus jf. sundhedslovens 140, samt genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Det samlede budget på 10,249 mio. kr. fordeles med 8,752 mio. kr., som anvendes til genoptræning til afhjælpning af fysisk og psykisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse samt genoptræning til borgere, som udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan til almen genoptræning, 1,444 mio. kr. til specialiseret, ambulant genoptræning på et regionalt sygehus samt kr. til dækning af befordring af ambulant specialiseret genoptræning. 82

85 Budgettet er jf. budgetaftalen reduceret med kr. jf. SUNrå003 Effektivisering i genoptræningsafdelingen. Besparelsen findes på øvrige driftsudgifter hhv. tjenestekørsel, materialer og administration. Derudover er lønbudgettet tilrettet som konsekvens af den nye organisation pr. 1. januar 2015, hvor der blev etableret et sekretariat for Forebyggelse og Myndighed samt etableret bl.a. et konsulentteam i Fællessekretariatet Fysioterapi Budgettet vedrører vederlagsfri behandling hos fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning efter sundhedslovens kapitel 39 a. I forhold til budget 2015 er budgettet jf. budgetaftalen 2016 tilført 2,0 mio. kr. jf. SUNdr006 Vederlagsfri fysioterapi. Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi har siden kommunen overtog opgaven ligget højt, og der har strategisk været arbejdet med at nedbringe udgifterne, dels ved dialog og information til både læger og fysioterapeuter og dels ved at indgå i et frikommuneforsøg på området. Styringsmulighederne i forhold til udgifter på dette overenskomststyrede område er uhyre vanskelige, hvilket rigsrevisionen også har påpeget. Da det ikke har vist sig muligt at nedbringe udgifterne, som har været svagt stigende gennem årene, er budgettet nu tilpasset de faktiske udgifter. 1.3 Borger sundhed Borgerrettet forebyggelse Borgerrettet forebyggelse har til formål at medvirke til forebyggelse af, at sygdom og ulykker opstår. Afdelingen er derfor kendt for sine tilbud i forhold til KRAM faktorerne. Bl.a. kan nævnes, at der i sundhedsaftale-regi er besluttet, at der skal være særligt fokus på rygning og alkohol i aftaleperioden, da der er stærkest evidens på disse områder for forebyggelse af sygdom. Borgerrettet forebyggelse er desuden ofte synlig, når der er nationale kampagner, bynight, byfester o.lign. Afdelingen opleves som en efterspurgt sparingspartner, når kolleger i kommunen har brug for undervisning/projekter med videre omkring KRAM faktorerne. Borgerrettet forebyggelse har desuden et tæt samarbejde med HR omkring Sundhedsordningen. Afdelingen er meget orienteret mod satspuljeprojekter i forhold til ekstern finansiering. Derudover er der i budgettet afsat 0,127 mio. kr. til samarbejde med patientforeninger. 83

86 I forhold til budget 2015 er budgettet jf. budgetaftalen 2016 reduceret med -0,1 mio. kr. jf. SUNrå001 Reduktion af budget til borgerrettet forebyggelse. Derudover er lønbudgettet tilrettet som konsekvens af den nye organisation pr. 1. januar 2015, hvor der blev etableret et sekretariat for Forebyggelse og Myndighed samt etableret bl.a. et konsulentteam i Fællessekretariatet Forebyggende hjemmebesøg Budgettet vedrører forebyggende hjemmebesøg samt træning i naturen. Tilbuddet har til formål at fremme sundhed og trivsel blandt ældre og forebygge, at ældre udvikler sundhedsproblemer. Ældrerådgiverne informerer om, inspirerer og rådgiver borgerne til at tage vare på egen sundhed og trivsel, personligt og i fællesskaber. Der arbejdes efter en model, hvor ressourcerne er prioriteret til særligt at tilgodese de 80+ årige. Vesthimmerlands kommune ligger på lovens minimumskrav Patientrettet forebyggelse Budgettet udgør i alt 0,637 mio. kr. og vedrører kræftplan III jf. aftale med regeringen fra 2014 samt Vesthimmerlands Kommunes andel af 134 mio. kr. afsat på landsplan fordelt på årene til en styrket rehabilitering af kræftpatienter i kommunerne jf. aftalen med regeringen fra Beløbet fra 2015 skal ses i sammenhæng med Kræftplan III, og skal anvendes til rehabilitering af kræftramte og kan efter behov omfatte træning, hjælp til at vende tilbage til evt. arbejde, praktisk bistand i hjemmet, hjælpemidler og rådgivning i forhold til borgerens livssituation i det hele taget, herunder psykosocial støtte. 1.4 Bevillingsenheden Administration Budgettet vedrører lønudgifter til 2 stillinger og er en administrativ konsekvens af organisationsændringen pr. 1. januar 2015 i forbindelse med flytning af arbejdsopgaver mellem afdelingerne i forvaltningen Tilskud og ansættelse af hjælpere ( 95) Budgettet er uændret i forhold til 2015 og dækker udgifter til borgere, der får hjælp efter hhv. 95 samt 94. Den visiterede hjælp ligger mellem 5 og 80 timer pr. uge. Derudover dækker budgettet udgifter til 1 respiratorbruger, hvor der ydes refusion fra Region Nordjylland. 84

87 1.4.3 Boliger køb og salg Området er under stærkt økonomisk pres bl.a. som konsekvens af, at der over tid ses en stigning i antallet af borgere, der efter visitering ønsker en pleje- eller ældrebolig i en anden kommune eller region. Samtidig ses der et fald i antallet af borgere fra andre kommuner i Vesthimmerland Kommunes pleje- og ældreboliger. Udgiften vedrører betalinger til andre kommuner og Region Nordjylland for borgere fra Vesthimmerlands Kommune, som har ophold på et plejecenter eller i en ældrebolig i en anden kommune/region. Ved udgangen af 2015 var der 15 borgere, som havde ophold i ældreboliger og 42 borgere, som havde ophold i plejeboliger (inkl. 14 borgere på Friplejehjemmet Hesselvang). Indtægten vedrører betaling fra andre kommuner, hvor der ultimo 2015 var 15 borgere, der har ophold i Vesthimmerlands kommunes plejeboliger, men hvor Vesthimmerlands Kommune ikke er betalingskommune. Budgettet er jf. budgetaftalen 2015 forhøjet i overslagsårene med 2,0 mio. kr. jf. SUNdr001 Finansiering til Friplejehjemmet Hesselvang, som åbnede 1. maj 2015 med i alt 24 pladser. Budgetkorrektionen blev givet på baggrund af erfaringer fra de kommuner, hvor der allerede var etableret friplejeboliger, som viste, at taksten var betydeligt højere end kommunernes gennemsnitlige udgifter pr. kommunal plejebolig. Budgetkorrektionen svarede til den forventede merudgift pr. plads på årsbasis. Jf. budgetaftalen 2016 er budgettet yderligere forhøjet med 3,714 mio. kr. til finansiering af udgifter til borgere fra Vesthimmerlands Kommune, der visiteres til plejebolig på Friplejehjemmet Hesselvang. Beløbet var beregnet på 11 borgere Statsrefusion Budgettet vedrører statsrefusion vedrørende særligt dyre enkeltsager på ovennævnte område, og kan kun hjemtages til borgere under 67 år Private leverandører m.m. Budgettet vedrører driftsudgifter til de private leverandører, som leverer personlig hjælp og pleje, til hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet jf. SEL 83. Budgettet skal ses i sammenhæng med budgettet til den kommunale hjemme- og sygepleje, idet den faktiske udgiftsfordeling afhænger af borgernes frie valg af leverandør Pasning af nærtstående 118 Budgettet er uændret i forhold til 2015 og dækker udgifter vedrørende ansættelse til pasning af nærtstående, jf. SEL 118. Plejevederlag er en retsydelse. 85

88 1.4.7 Hjælpemidler Støtte til køb af bil, SEL 114 Budgettet udgør inkl. tilbagebetaling af borgerens egen andel af støtte til køb af bil i 2016 i alt 3,602 mio. kr. Budgettet er jf. budgetaftalen 2016 reduceret med -0,5 mio. kr. jf. SUNrå004 Reduktion af budget til bevilling af støtte til bil. Det opleves, at der er færre, der bevilges støtte til køb af bil efter SEL 114, hvilket bl.a. skyldes flere afgørelser, der stadfæstes i statsforvaltningen. Tillige er der borgere, som tidligere er tilkendt bil, men som på nuværende tidspunkt enten har fået et bedre funktionsniveau eller ikke lever op til kriterierne for at få genbevilget en sådan. Det bliver derfor efterhånden mere kendt, at selv om man én gang har fået bevilget støtte til bil, så er man ikke automatisk garanteret, at man er berettiget til støtte til køb af bil, når man igen søger om udskiftning af bil Andre hjælpemidler, SEL 112 Til formålet er der budgetteret med 5,169 mio. kr. Budgettet er i forhold til budget 2015 jf. budgetaftalen 2016 reduceret med jf. SUNrå002 Brugerbetaling badebænke og greb. Fremadrettet vurderes badebænke og greb til at være et forbrugsgode jf. SEL 113, da de kan købes i almindelig handel jf. SUNrå002 Brugerbetaling af driftsudgifter til GPS. Det vil fortsat være kommunen, der køber og ejer GPS anlægget, således at det kan visiteres og dermed genbruges til andre, når en borger ikke mere har behov for sin GPS, men driftsudgifterne til simkort/opkobling mobil nettet skal afholdes af borgeren i lighed med nødkald Forbrugsgoder, SEL 113 Til hjælp til køb af forbrugsgoder, som kommunen yder efter SEL 113, er der uændret afsat 0,142 mio.kr Hjælp til boligindretning, SEL 116. Budgettet udgør 1,265 mio. kr. og er uændret i forhold til budget Der har de seneste år været et mindre forbrug på boligændringer på baggrund af, at der ikke har været ansøgninger om store boligændringer. Området er svært at frembudgettere såvel i forhold til hvor mange sager, der vil komme, men ikke mindst omfanget af de konkrete sager Støtte til individuel befordring 117 Budgettet er uændret i forhold til 2015 og udgør i alt kr. 86

89 Administration Budgettet er uændret i forhold til budget og dækker udgifter til 1,0 koordinerende terapeut. 1.5 Hjælpemiddeldepotet Kommunens hjælpemiddeldepot er beliggende på Hjortskjærsvej 28, hvor også Beskyttet beskæftigelse i Aars har til huse. Budgettet udgør 1,559 mio. kr. og er uændret i forhold til

90 2. Psykiatri og handicap Hele kr Sundheds- og Kulturforvaltning Psykiatri- og handicapafdelingen Fælles handicapafdeling Myndighed Terapeutteam samt øvrige Myndighed Psykiatri Psykiatri. -aflastning Psykiatri - støtte Psykiatri - længerevarende botilbud Psykiatri - midlertidige botilbud Psykiatri - beskyttet besk Psykiatri aktivitet- og samværstilbud Myndighed Handicap Handicap - aflastning Handicap - støtte Handicap -længerevarende botilbud Handicap -midlertidig botilbud Handicap-besk. beskæftigelse Handicap- aktivitet- og samværstilbud Merudgifter - voksne med nedsat funktionsevne SEL Handicap-Ledsageordninger Handicap-tilskud til ansættelse af hjælpere Tilbuddene i Aars Tilbuddene i Aalestrup Tilbuddene i Løgstør BV Vesthimmerland Udvikling I alt Generelt for området skal bemærkes, at takstberegningerne hviler på fællesaftale indgået mellem de 11 kommuner og Region Nordjylland, således at der er aftaler vedrørende reguleringer af tidligere års over-/underskud med henblik på at lave driftssikkerhed for institutioner med et stort salg til andre kommuner. Dette bevirker, at indtægten på flere institutioner er større end udgiften. Vesthimmerlands Kommune indarbejder i taksterne en overheadprocent på 7 %, som anvendes til etablering af de grundlæggende/fælles administrative opgaver. I nedenstående tabel er vist pladsnormeringen på de forskellige tilbud fordelt på borgere fra henholdsvis Vesthimmerlands Kommune og andre kommuner. 88

91 Bofællesskaber Pladsnorm. i alt Egne Budget 2015 Andre kommuner Pladsnorm. i alt Budget 2016 Egne Andre kommuner Købmagergade Højvej Hobrovej Dyrskuevej Havnevej/Købmagergade Bofællesskabet Møllersgaard Byen i Byen - bofællesskaberne i Aalestrup Byen i Byen - Borgergade 23 projekt Øster Boulevard Bofællesskabet Bøgevej Bofællesskabet Rosengaarden Bofællesskabet Svalegangen Bofællesskabet Solkrogen Pladstal i alt Længerevarende botilbud ( 108) Boformen Østermarken Pladstal i alt Midlertidige botilbud ( 107) Støttecenter Aars Beskyttet beskæftigelse ( 103) BV Løgstør BV Aars Pladstal i alt Aktivitets- og samværstilbud ( 104) A-Huset Aktivitet Løgstør (BV) Aktivitet Aalestrup Aktivitet Aars (Daghus Aars) Pladstal i alt Fælles handicapafdelingen Budgettet vedrører fællesudgifter til bl.a. fælles IT-system, udgifter til specialfunktioner ekskl. psykolog- og psykiaterbistand og lignende til borgere. 1 Da der er tale om projekter vil antallet af beboere variere. 2 Støttecentret er under opbygning. Aktuelt er der 10 borgere, men der forventes pladsnormering på pladser. Alle pladserne benyttes af Vesthimmerlands Kommune. 89

92 I forhold til budget 2015 er budgettet reduceret jf. budgetaftalen 2016 med -0,225 mio. kr. jf. SUNdr005 Ledsagelse under ferie. Beløbet er en reduktion af det beløb, der blev tilført jf. budgetaftalen 2015 på 0,525 mio. kr. årligt til ferieledsagelse til borgere, der bor i et botilbud i Vesthimmerlands Kommune. Derudover er budgettet i forhold til 2015 reduceret med - 0,5 mio. kr. til finansiering af 1,0 stilling i terapeutteamet til styrkelse af sundhed i psykiatrien I overslagsårene er budgettet reduceret jf. budgetaftalen 2016 med -0,750 mio. kr. jf. SUNrå010 Strukturændring vedrørende Botilbuddene i Aalestrup. Botilbuddene i Aalestrup består af 6 bofællesskaber/huse, som ligger spredt i Aalestrup by. Besparelsen forudsætter, at der i samarbejde med Aars Boligforening bygges nye almennyttige boliger i tilknytning til bl.a. Rosengaarden, således at der kan nedlægges 2-3 af de gamle bofællesskaber Projekt Udviklingscenter Midtbyen Der er søgt midler fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds pulje til etablering af projekt Udviklingscenter Midtbyen. Projektet forventes at løbe fra 1. oktober 2014 til ultimo Projektets formål er at udvide kommunens socialpsykiatriske tilbud med en akutfunktion, hvor telefoner og døre har åbent døgnet rundt, året rundt. Akutfunktionen er døgnbemandet, så det er muligt at tilbyde overnatning til borgere, der måtte have behov herfor samt en bemanding med mulighed for at køre ud til borgerne. I budget 2016 er der afsat kr. og i budget 2017 er der også afsat kr. Projektet beløber sig i perioden til i alt kr. 2.2 Myndighed Terapeutteam samt øvrige Terapeutteamet leverer fysio- og ergoterapeutydelser til beboerne i bl.a. bofællesskaberne. Derudover er der afsat budget til bl.a. administrativ medarbejder. I forhold til budget 2015 er der tilført 1,0 stilling svarende til 0,5 mio. kr. til styrkelse af sundhed i psykiatrien. Stillingen er finansieret af centrale midler jf. ovenfor Myndighed psykiatri Budgettet for 2016 udgør i alt 31,508 mio. kr. inkl. budget til statsrefusion på i alt -5,945 mio. kr., og vedrører Mellemkommunale betalinger vedrørende køb af dag- og døgnpladser i andre kommuner, regionale tilbud eller tilbud i privat eller selvejende regi. 90

93 Endvidere er der budgetteret med intern afregning for brug af pladser til egne borgere i kommunens egne tilbud. I nedenstående tabel er vist fordelingen af borgere i egne og øvrige tilbud samt antallet af borgere fra andre kommuner i Vesthimmerlands Kommune opdelt på de enkelte paragraffer. Antal personer er vist for 3. kvartal 2014 i forhold til 3. kvartal Tilbud psykiatri Antal personer 3. kvartal 2014 Antal personer 3. kvartal 2015 Botilbud SEL 85 Egne borgere i egne tilbud Egne borgere i øvrige tilbud (kommunale, regionale, private el. selvejende) Borgere fra andre kommuner i VHK tilbud 1 1 I alt Botilbud SEL 107 Egne borgere i egne tilbud 8 8 Egne borgere i øvrige tilbud (kommunale, regionale, private el. selvejende) 7 13 Borgere fra andre kommuner i VHK tilbud 0 0 I alt Botilbud SEL 108 Egne borgere i egne tilbud (VHK har ikke egne 108 tilbud på psykiatriområdet) Egne borgere i øvrige tilbud (kommunale, regionale, private el. selvejende) Borgere fra andre kommuner i VHK tilbud (VHK har ikke egne 108 tilbud på psykiatriområdet) I alt Beskyttet beskæftigelse SEL 103 Egne borgere i egne tilbud 6 8 Egne borgere i øvrige tilbud (kommunale, regionale, private el. selvejende) 4 3 Borgere fra andre kommuner i VHK tilbud 1 2 I alt Aktivitet og samvær SEL 104 Egne borgere i egne tilbud Egne borgere i øvrige tilbud (kommunale, regionale, private el. selvejende) 5 5 Borgere fra andre kommuner i VHK tilbud 1 1 I alt

94 2.2.3 Myndighed handicap Budgettet for 2016 udgør i alt 135,860 mio. kr. inkl. statsrefusion på -6,907 mio. kr. og vedrører Mellemkommunale betalinger vedrørende køb af dag- og døgnpladser i andre kommuner, regionale tilbud eller tilbud i privat eller selvejende regi. Endvidere er der budgetteret med intern afregning for brug af pladser til egne borgere i kommunens egne tilbud. Merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne 100. I forhold til budget 2015 er budgettet i 2016 jf. budgetaftalen 2015 tilført yderligere 3,0 mio. kr. jf. SUNdr002 Tilgang af sager til voksenområdet. Området er samlet tilført 7 mio. kr., således at foranstaltninger kan videreføres for de allerede iværksatte overførte sager fra familieområdet til voksenområdet Psykiatri og handicap samt nytilkomne sager i øvrigt. Endvidere er budgettet reduceret med 1,2 mio. kr., som er tilført Støttecenter Aars til finansiering af 2,0 stillinger til styrkelse af psykiatrien herunder akuttilbuddet samt bygningsdriftsudgifter. I nedenstående tabel er der vist fordelingen af borgere i egne og øvrige tilbud samt antallet af borgere fra andre kommuner i Vesthimmerlands Kommune opdelt på de enkelte paragraffer. Antal personer er vist for 3. kvartal 2014 i forhold til 3. kvartal Tilbud handicap Antal personer 3. kvartal 2014 Antal personer 3. kvartal 2015 Botilbud SEL 85 Egne borgere i egne tilbud Egne borgere i øvrige tilbud (kommunale, regionale, private el. selvejende) Borgere fra andre kommuner i VHK tilbud I alt Botilbud SEL 107 Egne borgere i egne tilbud 4 2 Egne borgere i øvrige tilbud (kommunale, regionale, private el. selvejende) Borgere fra andre kommuner i VHK tilbud 0 0 I alt Botilbud SEL 108 Egne borgere i egne tilbud Egne borgere i øvrige tilbud (kommunale, regionale, private el. selvejende) 9 10 Borgere fra andre kommuner i VHK tilbud 3 3 I alt

95 Beskyttet beskæftigelse SEL 103 Egne borgere i egne tilbud Egne borgere i øvrige tilbud (kommunale, regionale, private el. selvejende) Borgere fra andre kommuner i VHK tilbud I alt Aktivitet og samvær SEL 104 Egne borgere i egne tilbud Egne borgere i øvrige tilbud (kommunale, regionale, private el. selvejende) Borgere fra andre kommuner i VHK tilbud I alt Handicap Ledsageordning Budgettet for 2015 udgør uændret i alt 1,597 mio. kr. og vedrører udgifter og indtægter vedrørende ledsageordninger for personer med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, jf. SEL 97. Ledsagelse til fysisk, psykisk handicappede borgere gives enten i form af hjælp fra kommunens ledsagerkorps eller ved at borgeren selv antager sin ledsager. I nedenstående tabel er der vist fordelingen af borgere i egne og øvrige tilbud samt antallet af borgere fra andre kommuner i Vesthimmerlands Kommune opdelt på de enkelte paragraffer. Antal personer er vist for 3. kvartal 2014 i forhold til 3. kvartal Tilbud handicap Antal personer 3. kvartal 2014 Antal personer 3. kvartal 2015 Handicap - Ledsagerordning SEL 97 Egne borgere i kommunen med Ledsagerordning Egne borgere i andre kommuner med Ledsagerordning 8 7 Borgere fra andre kommuner med Ledsagerordning 1 1 I alt Gennemsnitlig visiteret tid pr måned pr borger Egne borgere Gennemsnitlig visiteret tid pr måned pr borger - Andre borgere i VHK 14,6 14,3 14,1 14, Handicap tilskud til ansættelse af hjælpere 96 Budgettet for 2015 udgør uændret i alt 7,141 mio. kr. og vedrører udgifter til ansættelse af hjælpere 96. I nedenstående tabel er der vist fordelingen af borgere i egne og øvrige tilbud samt antallet af borgere fra andre kommuner i Vesthimmerlands Kommune opdelt på de enkelte paragraffer. Antal personer er vist for 3. kvartal 2014 i forhold til 3. kvartal

96 Tilbud handicap Antal personer 3. kvartal 2014 Antal personer 3. kvartal 2015 Handicap - BPA - ordning SEL 96 Egne borgere i kommunen med BPA-ordning 7 6 Egne borgere i andre kommuner med BPA-ordning 0 0 Borgere fra andre kommuner med BPA-ordning 0 0 I alt 7 6 Gennemsnitlig visiteret tid pr måned pr borger 486,9 446,3 2.3 Tilbuddene i Aars Tilbuddene i Aars omfatter Bofællesskaberne Østreboulevard, Hobrovej samt Dyrskuevej, Boformen Østermarken samt A-Huset. Det samlede budget for 2016 dækker driftsudgifter og driftsindtægter til ovennævnte tilbud. I forhold til budget 2015 er budgettet samlet for de 3 bofællesskaber reduceret jf. budgetaftalen 2016 med -0,117 mio. kr. jf. SUNrå011 ændret konteringspraksis. Hidtil har der ikke været budgetteret med udgifter og indtægter i forhold til beboernes fødevarer m.v., denne ændrede konteringspraksis vil medføre, at det enkelte tilbud vil spare eller tjene den moms, som kommunen kan afløfte. 2.4 Tilbuddene i Aalestrup Byen i Byen omfatter Bofællesskaberne i Aalestrup, Borgergade 23 samt Bofællesskabet Rosengaarden. Det samlede budget for 2016 dækker driftsudgifter og driftsindtægter til ovennævnte tilbud. I forhold til budget 2015 er budgettet samlet reduceret jf. budgetaftalen 2016 med -0,1 mio. kr. jf. SUNrå007 omlægning/effektivisering af arbejdsgange. Fremover er det ikke det enkelte tilbud, der i samme omfang planlægger tider for personalemøder, temadage m.v., idet der skal ske en koordinering på tværs af tilbuddene, hvorved der kan optimeres på vagtplanlægningen samt -0,086 mio. kr. jf. SUNrå011 ændret konteringspraksis. Hidtil har der ikke været budgetteret med udgifter og indtægter i forhold til beboernes fødevarer m.v., denne ændrede konteringspraksis vil medføre, at det enkelte tilbud vil spare eller tjene den moms, som kommunen kan afløfte. 2.5 Tilbuddene i Løgstør Tilbuddene i Løgstør omfatter Bofællesskaberne Bøgevej og Møllersgaard. Det samlede budget for 2016 dækker driftsudgifter og driftsindtægter til ovennævnte tilbud. 94

97 De tidligere bofællesskaber på Højvej er nedlagt med virkning fra 1. maj De 5 beboere er flyttet til henholdsvis Møllersgaard (de tidligere bofællesskaber på Købmagergade 15 og 17) samt Bøgevej. På Møllersgaard er der etableret 3 nye lejligheder. Samlet betyder rokeringerne, at der kan spares personalenormering, idet en mindre driftsenhed er lagt sammen med 2 større driftsenheder, og det samlede budget er derfor jf. budgetaftalen 2016 reduceret med -0,6 mio. kr. jf. SUNrå006 Nedlæggelse af Bofællesskabet Højvej Derudover er budgettet reduceret jf. budgetaftalen 2016 med -0,1 mio. kr. jf. SUNrå007 omlægning/effektivisering af arbejdsgange. Fremover er det ikke det enkelte tilbud (HUS A, B, C samt Møllersgaard), der i samme omfang planlægger tider for personalemøder, temadage m.v., idet der skal ske en koordinering på tværs af tilbuddene, hvorved der kan optimeres på vagtplanlægningen. -0,297 mio. kr. jf. SUNrå011 ændret konteringspraksis. Hidtil har der ikke været budgetteret med udgifter og indtægter i forhold til beboernes fødevarer m.v., denne ændrede konteringspraksis vil medføre, at det enkelte tilbud vil spare eller tjene den moms, som kommunen kan afløfte. 2.6 BV Vesthimmerland BV Vesthimmerland omfatter kommunens beskæftigelsestilbud, jf. SEL 103 samt kommunens aktivitetstilbud, jf. SEL 104. Tilbuddene er beliggende i Løgstør, Aars samt Aalestrup. I forhold til budget 2015 er budgettet reduceret med kr., som vedrører justering af BV Vesthimmerland s udgifter til Rengøringsenheden, der har foretaget generelle justeringer efter ombygninger og ændring i rengøringsstandard m.v. Derudover er der afsat budget til Teknisk Service (pedelfunktion) dækkende samtlige de kommunale bygninger på psykiatri- og handicapområdet. 2.7 Udvikling Det samlede budget udgør 10,547 mio. kr., og skal dække udgifter til - støtte- og kontaktpersonordningen for sindslidende. Støtte- og kontaktpersonkorpset for sindslidende dækker hjælp efter SEL 85/bostøtte samt 99 støtte- og kontaktperson, - Hjemmevejledning 85. Kommunens hjemmevejlederkorps yder hjemmevejledning til selvstændigt boende udviklingshæmmede borgere, - Støttecentret i Aars, - Bofællesskaberne Solkrogen og Svalegangen samt - Værestedet i Aars. 95

98 I forhold til budgettet 2015 er budgettet reduceret jf. budgetaftalen med -0,1 mio. kr. jf. SUNrå006 Driftsudgifter Værestedet Granlyvej. Værestedet Granlyvej nedlægges, og besparelsen udgør de bygningsmæssigt udgifter ved drift af huset. Derudover er budgettet til Støttecentret i Aars tilført 1,2 mio. kr., til finansiering af 2,0 stillinger til styrkelse af psykiatrien herunder akuttilbuddet samt bygningsmæssige udgifter. I nedenstående tabel er vist fordelingen af borgere i egne og øvrige tilbud samt antallet af borgere fra andre kommuner i Vesthimmerlands Kommune opdelt på de enkelte paragraffer. Antal personer er vist for 3. kvartal 2014 i forhold til 3. kvartal Tilbud psykiatri Antal personer 3. kvartal 2014 Antal personer 3. kvartal 2015 Hjemmevejledning/Bostøtte SEL 85 (Eget korps) Egne borgere med støtte fra eget korps Egne borgere i tilbud i andre kommuner (Disse vil være registreret som botilbud 85) - - Borgere fra andre kommuner med støtte fra eget korps - - I alt Gennemsnitlig visiteret tid pr måned pr borger 6,7 5,6 SKP-støtte SEL 99 (Eget korps) Egne borgere med støtte fra eget korps 5 6 Egne borgere i tilbud i andre kommuner 0 0 Borgere fra andre kommuner med støtte fra eget korps 0 0 I alt 5 6 Gennemsnitlig visiteret tid pr måned pr borger 2,2 2,1 Tilbud handicap Antal personer 3. kvartal 2014 Antal personer 3. kvartal 2015 Hjemmevejledning/Bostøtte SEL 85 (Eget korps) Egne borgere med støtte fra eget korps Egne borgere i tilbud i andre kommuner (Disse vil være registreret som botilbud 85) - - Borgere fra andre kommuner med støtte fra eget korps 0 0 I alt Gennemsnitlig visiteret tid pr måned pr borger 5,3 4,8 96

99 3. Pleje og seniorservice Hele kr Sundheds- og Kulturforvaltning Pleje og seniorservice Teknisk Service Fælles pleje og seniorservice Hjemme- og sygepleje Plejecentre/dagcentre Røde Kors Hjemmet Udviklingsafdelingen for pleje- og seniorservice I alt Teknisk service Budgettet er uændret i forhold til 2015 og vedrører pedelfunktion, som leverer pedelydelser til hjemmeplejen, bildrift m.v. samt pedeldrift på plejecentrene ekskl. den andel, som vedrører boligdelen. 3.2 Fælles pleje og seniorservice Budgettet udgør i alt 1,825 mio. kr. og dækker henholdsvis et restbudget på 1,039 mio. kr. som er restbudgettet af SUND-002 Midler til sundhed på 2,0 mio. kr. jf. budgetaftalen for Det oprindelige budgetbeløb har finansieret TOKS/TOPS i hjemme- og sygeplejen jf. beslutning på Sundhedsudvalgets møde den 3. juni 2014 samt en sundhedsperson på psykiatriområdet samt budget til ekstraordinær løn eller øvrige driftsudgifter inden for Pleje- og Seniorservice. I forhold til budget 2015 er budgettet jf. budgetaftalen 2016 reduceret med -0,750 mio. kr. jf. SUNrå024 Budgetmæssigt overskud på servicearealer på plejecentrene. På baggrund af regnskabserfaringer samt beregning af forventede driftsudgifter i 2016 til servicearealer på plejecentrene har der samlet været et budgetmæssigt overskud på 0,750 mio. kr. Derudover er budgettet reduceret med 1,0 konsulentstilling, som jf. den nye organisation pr. 1. januar 2015 er forankret i Fællessekretariatet. 97

100 3.3 Hjemme- og sygepleje Budgettet på 93,8 mio. kr. dækker over driftsudgifter til - den kommunale hjemmepleje, som leverer personlig hjælp og pleje, til hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet jf. SEL 83 samt - hjemmesygeplejen, som er omfattet af Sundhedsloven samt Sundhedsstyrelsens Vejledning om hjemmesygepleje. Hjemmesygeplejen udfører, planlægger, leder og formidler og udvikler sygeplejen og medvirker ved sammenhængende borger- og patientforløb. Formålet med hjemmesygepleje er at forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation til borgere, der har behov for det. Hjemmesygepleje ydes til alle patienter i alle aldre i tilfælde af akut eller kronisk sygdom uanset boform. Sygepleje er gratis og sygeplejen modtager henvisninger fra den kommunale hjemmepleje, plejecentre, læger, speciallæger, sygehuse, samarbejdspartnere og henvendelser fra borgere og pårørende. Kommunens hjemme- og sygepleje er opdelt i 4 distrikter, en natgruppe samt et rengøringsteam. - Hjemme- og sygeplejen i Løgstør - Hjemme- og sygeplejen i Farsø - Hjemme- og sygeplejen i Aars - Hjemme- og sygeplejen i Aalestrup samt - Hjemme- og sygepleje nat - Rengøringsteam Rengøringsteamet er regnskabsmæssigt forankret under Hjemme- og sygeplejen i Farsø. I de enkelte distrikter er der endvidere ressourcer til hverdagsrehabilitering svarende til i alt 4 terapeuter. Der arbejdes på at få udarbejdet en ny ressourcetildelingsmodel for hjemmeplejen. Modellen skal på enkel og intuitiv vis afregne aktivitet mellem Bevillingsenheden og de udførende distrikter samt understøtte ledelsen i hjemmeplejen. Endvidere skal modellen afgrænse de økonomiske rammer i forhold til sygepleje efter Sundhedsloven, så det er tydeligt hvilke opgaver, der falder under dette område. Endvidere arbejdes der på at få indarbejdet Fællessprog 3 i modellen. 98

101 3.4 Plejecentre/dagcentre Budgettet vedrører drift af kommunens pleje- og dagcentre samt 2 daghjem. I tabellen nedenfor er vist pladsnormering på de enkelte plejecentre inkl. Røde Kors. Somatiske pladser Aflastning, ventepladser samt stillestuer Demenspladser Hjerneskadede Aflastningshuset Pladsnormering i alt Østermarken Solvang Ulstruplund LUKKES jf. budgetaftalen Bøgely Kærbo Højgaarden Søndervang Aaglimt Røde Kors Aflastningshuset Kærbo 8 8 Pladstal i alt Det samlede budget til Pleje- og dagcentre er i forhold til budget 2015 reduceret jf. budgetaftalen 2016 med -1,500 mio. kr. jf. SUNrå023 Ændring af afregningsmetode til plejecentrene. Med virkning fra 2016 vil plejecentrene permanent blive afregnet i forhold til belægning. Konkret vil det enkelte plejecenter blive budgetmæssigt reduceret i forhold til tomme pladser. -0,6 mio. kr. jf. SUNrå025 Nedlæggelse af 3 pladser på Ulstruplund. Besparelsen vedrører permanent lukning af 3 utidssvarende plejeboliger i tilknytning til Plejecenter Ulstruplund. -3,601 mio. kr. vedrørende Nedlukning af Plejecenter Ulstruplund Rationale plejeboliganalyse (erstatter SUNrå14-SUNrå20). Den nødvendige reduktion af plejeboliger sker via nedlukning af Plejecenter Ulstruplund. I overslagsårene er ovennævnte besparelse vedrørende nedlukning af Ulstruplund indlagt med helårseffekt på -4,5 mio. kr. Derudover er budgettet vedrørende husleje på Plejecenter Solvang forøget med i alt kr. 99

102 3.5 Røde Kors Hjemmet Røde Kors Hjemmets 37 pladser indgår i driftsoverenskomsten med Vesthimmerlands Kommune. Budgettet vedrører drift af Røde Kors Hjemmets 37 pladser, hvilke indgår i kommunens grundlag for overholdelse af 2 måneders garantien for plejepladser. Budgettet til Røde Kort Hjemmet er jf. budgetaftalen 2016 reduceret med -0,275 mio. kr. jf. SUNrå026 Rammebesparelse Røde Kors. Besparelsen er en rammebesparelse, der procentvis er beregnet ud fra Røde Kors Hjemmets andel af Sundhedsudvalgets samlede rammebesparelse på 9,694 mio. kr. 3.6 Udviklingsafdelingen for pleje- og seniorservice Budgettet dækker udgifter til - Funktionsleder - Specialistsygeplejersker samt - Demenskoordinatorer I det samlede budget er der indeholdt Vesthimmerland Kommunes andel af aftalen fra 2014 mellem KL og regeringen til Den ældre medicinske patient på i alt 1,98 mio. kr. Disse ressourcer er jf. Sundhedsudvalgets møde den 3. juni 2014 besluttet udmøntet i forhold til følgende områder: o Implementering af KL Partnerskabsprojekt Dokumentation i hjemmesygeplejen o Implementering af Fælles Medicin Kort (FMK) o Kvalitetssikring af medicinhåndtering i Vesthimmerlands Kommune samt o Forløbskoordinering i primær sektor de på landsplan afsatte 23 mio. kr., til fælles udmøntning af den nationale handlingsplan for Den ældre medicinske patient jf. lov- og cirkulæreprogrammet 2014, i alt 0,158 mio. kr. 100

103 4. Andet (udenfor) Hele kr Teknik - og Økonomiforvaltning Projekter og ejendomme Team Ejendomme og Bolig Sundheds- og Kulturforvaltning Fællessekretariatet Fællessekretariatet Elever Fællesudgifter og indtægter Syn- og teknologi Tilskud til pensionistforeninger Aktivitetscentre Hospice Færdigbehandlede patienter Patientklagenævn Forebyggelse og Myndighed Fælles Aktivitetsbestemt medfinansiering generation sundhedsaftale I alt Teknik- og Økonomiforvaltningen Team ejendomme og bolig Budgettet vedrører driftsudgifter og indtægter vedrørende 481 ældre- og plejeboliger, 24 aflastningsboliger og 7 udlejningsboliger. Huslejen i den enkelte afdeling beregnes efter balancelejeprincippet. Huslejeindtægten skal dække afdelingens driftsomkostninger til lån, forbrugsafgifter, vedligeholdelse og henlæggelser til bl.a. periodiske/planlagte udskiftninger og udgifter ved fraflytning. Udgifterne til renter, afdrag og henlæggelser er placeret på henholdsvis 770, 887 og 859. Fra Fælles udgifter dækkes omkostninger til lejetab for både kommunens og boligforeningernes ældreboliger. Denne konto vil i 2016 blive påvirket af beslutningen om at lukke Plejecenter Ulstruplund i Hornum. 3 udlejningsboliger i forbindelse med Ulstruplund er samtidig sat til salg. Under Fællesudgifter er der i budget 2016 budgetteret med SUNrå012 Salg af Granlyvej på -1,1 mio. kr. jf. budgetaftalen Den nuværende aktivitet i bygningen flyttes til andre lokaler, og bygningen kan derfor frigøres til salg. 101

104 4.2 Sundheds- og kulturforvaltningen Fællessekretariatet Fællessekretariatet Budgettet vedrører hovedsagelig lønudgifter til administrative medarbejdere i Fællessekretariatet, som løser opgaver på tværs i forvaltningen, eksempelvis arbejdsmiljøkonsulent, IT-sygeplejerske, uddannelseskoordinator samt projektmedarbejdere. Lønbudgettet er tilrettet jf. ny organisation pr. 1. januar I forhold til budget 2015 er budgettet til konsulentydelser reduceret med kr. jf. budgetaftalen SUNrå027 Konsulentydelser. Det vurderes, at der i Fællessekretariatet vil kunne løftes flere konsulentydelser internt i forvaltningen set i lyset af samling af konsulentkompetencer i Fællessekretariatet. Jf. aftalen mellem Regeringen og KL er det besluttet, at de tidligere projektmidler afsat til Løft af ældreområdet også kaldet Ældremilliarden omlægges fra finanslovsaftalen for 2014 til bloktilskuddet med virkning fra Vesthimmerland Kommunes andel udgør 6,5 mio. kr. Sundhedsudvalget vil ultimo 2015 træffe endelig beslutning om, hvordan disse midler skal anvendes inden for udvalgets område. Derudover indeholder området endvidere bygningsudgifter til bl.a. el og varme til det tidligere Hjælpemiddeldepot, Sdr. Ringvej 39, Løgstør med i alt kr Elever Budgettet er uændret i forhold til 2015 og dækker lønudgifter samt øvrige personaleudgifter til SOSU-elever svarende til dimensioneringen jf. KKR-aftalen. I dimensioneringen jf. KKR-aftalen for 2016 øges antallet af SSH-elever fra 37 til 42, og for SSA-elever fra 7 til 10. Derudover afkortes skoleperioderne fra 2016 på Social og sundhedshjælper uddannelsen, således at 7 uger omlægges fra skoleophold til praktik, i hvilken periode der ikke kan opnås AUB refusion. Både stigningen i antallet af elever samt ændring i uddannelsen vil alt andet lige betyde et pres på budgettet. Dog har det i 2015 vist sig, at der er rekrutteringsvanskeligheder i forhold til SSH-elevuddannelsen, hvilket også forventes i 2016 og alt andet lige betyde færre udgifter Fællesudgifter- og indtægter Budgettet dækker driftsudgifter til - leasing af biler i hjemme- og sygeplejen - drift af omsorgssystem - udgifter i forbindelse med tilsyn - tolkebistand Budgettet til drift af biler dækker driftsudgifter i forbindelse med leasing af biler til den kommunale hjemme- og sygepleje. 102

105 Budgettet er jf. budgetaftalen 2016 reduceret med kr. jf. SUNrå027 - Leaseplan. Besparelsen vedrører opsigelse af kommunens aftale med Leaseplan, der administrerer kommunens bilpark i forhold til betaling af regninger m.v. Det er vurderingen, at aftalen ikke vil medføre væsentlig øget administrativt arbejde, da regninger fra Leaseplan alligevel skal udkonteres ved modtagelsen, hvorfor betaling af regninger lige så godt kan ske direkte fra kommunen til kreditorerne Syn- og teknologi Budgettet er uændret i forhold til budget 2015 og vedrører objektiv finansiering, som er udgifter til kommunikationsinstitutterne Tilskud til pensionistforeninger Budgettet vedrører tilskud til pensionistforeninger som jf. budgetaftalen 2016 reduceres med kr. jf. SUNrå027 Tilskud til pensionistforeninger. Besparelsen svarer til 10 % besparelse på tilskud til pensionistforeningerne Aktivitetscentre Budgettet dækker driftsudgifter i forbindelse med aktivitetscenterne i Overlade, Klubben Østergade i Løgstør, Aktivitetscenter Bymidten i Aars samt Farsø Pensionistklub. I forhold til budget 2015 er budgettet jf. budgetaftalen 2016 reduceret med -0,1 mio. kr. jf. SUNrå027 Aktivitetscentre uvisiteret tilbud for borgere +60 år. Der er tale om en samlet besparelse på de tre aktivitetscentre, og besparelsen søges realiseret på en af følgende måder i prioriteret rækkefølge 1. forhandling af nedsættelse af husleje i Bymidten i Aars 2. flytning til lokaler med en mindre husleje i Aars 3. evt. indførelse af brugerbetaling fra klubberne, som benytter aktivitetscentrene 4. på sigt 2018 evt. flytning af aktivitetscentret i bymidten i Aars til bygning som Daghuset Markedsvej pt. benytter kr. jf. SUNrå027 Kørsel Aktivitetscenter Røde Kors, idet kørslen er ophørt Hospice Budgettet er uændret i forhold til budget 2015 og dækker kommunens udgifter til borgere, der har ophold på hospice. 103

106 Færdigbehandlede patienter Budgettet er uændret i forhold til budget 2015 og dækker plejetakst for færdigbehandlede patienter Patientklagenævn Budgettet vedrører udgifter til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og er uændret i forhold Forebyggelse og myndighed Fælles Aktivitetsbestemt medfinansiering Budgettet fordeler sig til stationær somatik, stationær psykiatri samt praksissektoren (sygesikring) og dækker den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsudgifter og skal finansiere udgifterne til indlæggelse, genoptræning under indlæggelse og ambulant behandling inden for psykiatrien og somatikken samt borgernes brug af ydelser fra almen praksis. Da det er de praktiserende læger og det regionale sundhedsvæsen, der er henvisende myndighed, er den kommunale økonomi direkte afhængig af sundhedspolitiske beslutninger på regionsniveau. Udgiften til den aktivitetsbestemte medfinansiering fastlægges i økonomiaftalen mellem KL og regeringen, og sker ved at der foretages et teknisk skøn for medfinansieringsudgifterne i 2015 samt virkningen af den regionale aktivitetsudvikling for 2016, der er fastlagt i regionernes økonomiaftale. I forhold til budget 2015 er budgettet som konsekvens af udmeldinger fra KL forhøjet med 5,763 mio. kr Generation sundhedsaftale De nye sundhedsaftaler, der skal udarbejdes for perioden , indebærer et mere forpligtende samarbejde mellem regioner og kommuner, der skal sikre bedre sammenhæng for patienter med behandlingsforløb på tværs af sektorerne. Jf. regeringen og KL blev der i 2015 yderligere afsat 350 mio. kr. på landsplan med henblik på, at der i de fælles sundhedsaftaler opstilles fælles målsætninger inden for den patientrettede forebyggelse (færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser samt færre færdigbehandlede patienter). Budgettet er uændret i forhold til 2015 og udgør Vesthimmerland Kommunes andel af de 350 mio. kr Projekt Forstærket indsats over for storrygere Kommunen har søgt midler fra Sundhedsstyrelsen til en forstærket indsats over for hjælp til stop for storrygere. Projektet er etableret som et samarbejde på tværs af de tre 104

107 kommuner, Rebild Kommune, Mariagerfjord Kommune og Vesthimmerlands Kommune samt Aalborg Universitetshospital. Projektets formål er at hjælpe storrygere samt gravide rygere i deres forsøg på et succesfuldt rygestop. Vesthimmerlands Kommune er tovholder på projektet, som forventes at løbe i perioden 1. november 2014 til 31. oktober Der er afsat kr. i budget 2016 og kr. i budget Projektet beløber sig i perioden til i alt kr. Derudover er der indlagt en egenfinansiering på kr. 105

108 Anlægsbudget Hele kr Ældreboliger Samarbejdsprojektet på socialpsykiatrien Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Sundhedens hus Samarbejdsprojektet på socialpsykiatrien I alt I forbindelse med budget 2016 blev der afsat rådighedsbeløb på i alt 5 mio. kr. for 2016 og i alt 10 mio. kr. for 2017 på Sundhedsudvalgets område. Samlet set er der afsat rådighedsbeløb til to igangværende anlæg, nærmere beskrevet nedenfor. Derudover har Sundhedsudvalget igangværende projekter, der forventes færdig i Her kan bl.a. nævnes: Tilbygning - Plejecenter Østermarken Kælderen på Rosengården i Aalestrup Ombygning i Aflastningshuset Kærbo Parkeringspladser til borgere - hjælpemiddeldepotet 5.1 Sundhedens hus Til budget 2015 blev der afsat rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. til projektering af Sundhedens Hus, hvor private, kommunale og regionale aktører på sundhedsområdet etablerer sig side om side og dermed opnår styrket samarbejde og skaber et stærkt sundhedsfagligt miljø, der kan: sikre et sammenhængende patientforløb og bedre overgange mellem de forskellige behandlingstilbud øge samarbejdet og den gensidige henvisning, så borgerne får bedst muligt sundhedstilbud skabe et sundhedsfagligt stærkt miljø, der kan styrke rekrutteringen af sundhedsprofessionelle og kan tiltrække nye funktioner til kommunen herunder speciallæger mindske omkostningerne ved bedre udnyttelse af lokaler, sekretariatsfunktioner og andre fællesfunktioner Interessenter i Sundhedens hus Praktiserende læger tovholder for og gatekeeper til mange tilbud. Borgerens primære indgang til sundhedsvæsenet. Privat fysioterapiklinik - vederlagsfri fysioterapi, fysioterapi over sygesikringen, privat behandling 106

109 Kommunale genoptræningstilbud genoptræning efter sygehusindlæggelse på hold og individuelt Kommunale forebyggelsestilbud - rehabilitering af diabetes, kræft m.v., rygestop, vægtstop, patientuddannelse Patientrettede sundhedsfremmetilbud - rygestop, diætistvejledning, motionsvejledning og undervisning i medicin og sygdomsindsigt for KOL og diabetespatienter Kommende speciallæger, Regionalt Vesthimmerland har en af landets ringeste dækninger af speciallæger Der var oprindelig afsat 2 mio. kr. til budget 2016, men det er udsat til budget 2017 til nærmere igangsættelse. 5.2 Samarbejdsprojektet på socialpsykiatrien Der er i budget 2016 afsat 5 mio. kr. og yderligere 8 mio. i budget Endvidere er der afsat 26,2 mio. kr. i overslagsår. Anlægget drejer sig om etablering af et samlet tilbud indenfor psykiatrien med såvel regionale socialpsykiatriske botilbud, kommunale botilbud samt et fælleshus med aktivitets- og behandlingstilbud for borgerne. Anlægget ift. boligdelen i kommunalt regi er estimeret til 20 boliger bygget etapevis fra 2016 parallelt med fælleshuset. Hele projektet sker i et samarbejde kommunen og regionen i mellem. Det regionale botilbud er estimeret til 40 pladser opført ligeledes parallelt med fælleshuset. Fælleshuset tænkes forankret med ca. 1/3 i regionalt regi og 2/3 i kommunalt regi. Boenhederne ejes af hver af de respektive parter. Fælleshuset ejes af parterne i sameje og tænkes fordelt ud fra ovenstående fordeling. For den fremtidige drift udarbejdes en fælles drifts- og samarbejdsaftale parterne i mellem. De afsatte midler i 2016 anvendes til etablering af boliger og fælleshus. 107

110 108

111 Beskæftigelsesudvalget 109

112 110

113 Bemærkninger til Beskæftigelsesudvalget Driftsbudget Beskæftigelsesudvalgets hovedområder vedrører: - Ydelser henhørende under Borgerservice såsom personlige tillæg, boligydelse til pensionister og boligsikring. - Ydelser henhørende under Jobcentret såsom sygedagpenge, fleksjob, tilbud til udlændinge, kontante ydelser, revalidering, arbejdsmarkedsforanstaltninger, førtidspensioner, ungdomsuddannelser samt ungdommens uddannelsesvejledning - Asylcenter Vesthimmerland. Udvalget er for 2016 tildelt en nettobevilling på 545,0 mio. kr., der fordeler sig med 712,5 mio. kr. i udgifter og 167,5 mio. kr. i indtægter. Nedenfor er vist, hvordan budgettet er fordelt på de forskellige politikområder, oplyst som bruttoudgifter og bruttoindtægter, Politikområder - i hele kr. Udgifter Indtægter 1. Lovbestemte ydelser Forsikrede ledige Ungdommens Uddannelsesvejledning Andet (udenfor) I alt brutto I alt netto og som nettoudgifter. 2. Forsikrede ledige, Ungdommens Uddannelsesvejled ning, Andet (udenfor), Lovbestemte ydelser,

114 Udvalgets driftsramme er fremkommet således: I hele kr Fremskrevet budget Lovgivning Tekniske korrektioner Råderum Driftsønsker Vedtaget budget i alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt Råderum Ledighedsydelse, kr. Med udgangspunkt i regnskab 2014 og forventet regnskab 2015 vurderes det, at antallet af borgere på ledighedsydelse er faldende. Ligeledes kan det konstateres, at den ekstraordinære indsats med fleksjobambassadører til etablering af nye fleksjob har været medvirkende til, at der kan ses et fald i antallet af borgere på ledighedsydelse. Forsikrede ledige, kr. Pr. 1. januar 2014 blev Arbejdsmarkedsydelsen implementeret. Den er midlertidig og udfases i Derudover er der pr. 1. marts 2015 trådt ny lov vedrørende kontantydelse i kraft. Målgruppen for kontantydelsen er borgere, der fra 2015 opbru-ger deres to-årige dagpengeret og ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og som samlet set har haft en ydelsesret på mindre end tre år, og som ikke har mulighed for at modtage anden offentlig forsørgelse. Dette betyder, at det forventes, at der kommer færre på arbejdsmarkedsydelse. Råderummet på kr. er i henhold til beregningen af den forholdsmæssige andel Beskæftigelsesudvalgets totale råderum jævnfør økonomisk politik Førtidspension, kr. Det vurderes set i forhold til regnskab 2014 og forventet regnskab 2015, at der vil være et mindre forbrug på området, hvilket også vil have indflydelse i Mindre forbruget skyldes bl.a., at der kommer flere indtægter fra andre kommuner og, at der ikke tilkendes så mange førtidspensioner som tidligere. Dette er et udtryk for, at virkningen af fleksjob- og førtidspensionsreformen, der trådte i kraft pr. 1. januar 2013, nu kan ses. Driftsønsker Borgerservice, kr. Grundet en forventning om et samlet mindre forbrug på ovennævnte funktionsområder, blev budgettet i forbindelse med budgetlægning 2015 reduceret med kr. Man forventede et fald i udgiftsniveauet på personlige tillæg, andre sundhedsudgifter samt boligydelser til pensionister. Derudover blev der givet en tillægsbevilling på til helbredstillæg til høreapparatbehandling i 2014, med udgangspunkt i, at Regeringen har ændret loven på høreapparater, således at kommunerne ikke længere skal betale for borgernes 112

115 høreapparater. Ændringen har medført at reglerne om tilskud flyttes til sundhedsloven frem for at høre under reglerne om hjælpemidler i serviceloven. Dermed har regionerne overtaget myndigheds- og finansieringsansvaret for kommunerne. Der er ikke budget til helbredstillæg til høreapparatbehandling i Lovændringer Refusionsomlægning I august måned 2015 blev reformen af refusionssystemet vedtaget og træder i kraft 4. januar Den nye refusionsmodel erstatter det nuværende refusionssystem på forsørgelsesydelserne med en model, hvor refusionen aftrappes over tid uafhængigt af, hvilken ydelse den vedrører. Hensigten med reformen er: - at forebygge langvarig offentlig forsørgelse. - at kommunerne retter fokus mod at etablere indsatser, der virker for ledige borgere. - en forenkling af et komplekst refusionssystem. Refusioner fra staten bliver omlagt, så de ikke længere er aktivitetsbestemte men tidsbestemte. I dag får kommunen henholdsvis 0%, 30%, 35%, 50% og 65% i refusion alt afhængig af, hvilken aktivitet borger er i. Det ændres nu til, at statsrefusionen alene afhænger af, hvor længe en borger modtager en forsørgelsesydelse, det vil sige, der gives 80% refusion i de første 4 uger, 40% refusion for uge 5 26, 30% refusion for uge og 20% refusion efter uge 52. Dette betyder, at når en borger henvender sig i Jobcentret første gang, begynder varigheden at tælle. Varigheden bliver ved med at tælle uanset, om borgeren skifter ydelse undervejs. Alle borgere, der modtager offentlig forsørgelse, indplaceres på et af de fire refusionstrin, på baggrund af borgerens hidtidige varighed i offentlig forsørgelse siden 1. juli Refusionsreformen omfatter følgende ydelser: - A-dagpenge - Særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse - Kontantydelse - Kontanthjælp og særlig støtte - Uddannelseshjælp og særlig støtte - Sygedagpenge - Ledighedsydelse - Revalideringsydelse - Ressourceforløbsydelse, herunder i forbindelse med jobafklaringsforløb - Førtidspension - Fleksjob Flekslønstilskud og tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende - Privat og offentligt løntilskud - Integrationsydelse - 113

116 Følgende ydelser er ikke omfattet af refusionstrappen: - Efterløn - Seniorjob (inkl. Kompensationsydelse), - Delpension - Hjælp efter aktivlovens 27 (borgere der ikke har optjent ret til pension) - Feriedagpenge - Barselsdagpenge - Jobrotationsydelse - Voksenlærlingetilskud - Skånejob Der vil være overgangsbestemmelser for fleksjob og førtidspension. Som udgangspunkt vil førtidspension og fleksjob tilkendt før 1. juli 2014 ikke være omfattet af refusionsomlægningen. Hidtil har kommunen selv hjemtaget refusion fra staten via indberetningsskema på nettet. Med den nye refusionsreform, vil der blive etableret en ny fælles kommunal it-løsning til brug for opgørelse af refusion og medfinansiering Ydelsesrefusion. Denne forventes først klar i 2018, og indtil systemet er klart, er det Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der beregner refusionen og den kommunale medfinansiering. Dette betyder, at kommunen fra 1. januar 2016 vil modtage månedlig refusion fra STAR. Første afregning vil ske ultimo februar Da afregning af refusion fremadrettet baseres på data leveret til STAR og derefter STAR s beregninger, foreligger der en vis usikkerhed for, hvor meget refusion kommunen vil modtage i Der er for 2016 beregnet en økonomisk DUT-kompensation til Vesthimmerlands Kommune på 43,958 mio. kr. Budget 2016 er udarbejdet på samme måde som tidligere, men opdelingen er ændret i forhold til refusionsomlægningen, idet der i forbindelse med denne også er kommet nye autoriserede grupperinger. I forhold til tidligere har budgettet været lagt på en sådan måde, at det har vist, hvor mange borgere ud fra målgruppe der har været på de enkelte grupperinger. Dette er ændret således, at de enkelte målgrupper samles på en gruppering. Som eksempel kan nævnes, at hidtil har sygedagpenge været delt op i antal borgere med og uden refusion samt satsen på refusionen. Det vil sige 30% eller 50%. Sådan er det ikke i budget Her vil der kun fremgå et forventet antal borgere på området. Førtidspension Ud over refusionsomlægning sker der også en skærpelse af reglerne i retssikkerhedsloven om den mellemkommunale refusion for ydelser til førtidspensionister, der flytter til en anden kommune end den, der har tilkendt førtidspensionen. Efter gældende regler skal den kommune, der tilkender førtidspension, betale for forløbet i 6 år fra tilkendelsen, selvom en borger flytter til en anden kommune. Fremadrettet vil kommunen, der tilkender førtidspension, skulle betale for forløbet i 6 år fra det tidspunkt, borgeren fraflytter kommunen. 114

117 Beskæftigelsesreform Beskæftigelsesreformen blev vedtaget i december 2014 og blev således ikke indregnet i budget Reformen har som mål, at flere ledige kommer så hurtigt som muligt i varigt job, og samtidig skal den sikre, at beskæftigelsessystemet har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling. Kommunerne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge en individuel tilpasset indsats for den ledige med et klart jobsigte. Dette betyder blandt andet, at ledige skal have et fælles og intensiveret kontaktforløb, alle får ret og pligt til et aktivt tilbud, individuel indsats med fokus på virksomhedsrettede tilbud, mulighed for et reelt uddannelsesløft (blandt ændring af seks ugers selvvalgt uddannelse), målrettet og styrket voksenlærlingeordning, styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser, ret til af få vurderet uformelle kvalifikationer, mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed etc. De væsentlige ændringer i reformen, der har direkte betydning for budgettet er følgende: - 50% refusion på driftsudgifter vedrørende aktive tilbud til forsikrede ledige er afskaffet således, at udgifterne er 100% kommunale. Kommunen får fortsat 50% i refusion på udgifter til ordinær uddannelse. - Løntilskudsordningen forenkles og harmoniseres. Dette betyder, at kvotesystemet afskaffes, løntilskuddet nedsættes fra 143,14 kr. til 107,55 kr., og varigheden nedsættes. - Refusion vedrørende jobrotation nedsættes fra 100% til 60%, og varighed nedsættes fra 12 mdr. til 6 mdr. - En regional uddannelsespulje til opkvalificering målrettet uddannelsesbehovene på det regionale arbejdsmarked. Kommunen kan få 80% refusion af udgiften til tilbud, hvis uddannelsen er på en positivliste godkendt af det regionale arbejdsmarkedsråd. - En pulje målrettet ledige over 30 år, der er ufaglærte eller har en forældet uddannelse. Disse borgere kan tage en erhvervsuddannelse max 2 år. Kommunen modtager 100% refusion til udgifterne de første 2 år og 80% efterfølgende det vil sige fra 1. juli

118 1. Lovbestemte ydelser Hele kr Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Borgerservice og Jobcenter Borgerservice Borgerserviceydelser Andre sundhedsudgifter Personlige tillæg Øvrige sociale formål Borgerserviceyd. Udb. Danmark Personlige tillæg Boligydelse Boligsikring Jobcenter Sygedagpengeteam Sygedagpenge Jobafklaringsforløb TTA Revalidering Fleksjob og Integration Fleksjob og ledighedsydelse Ressourceforløbsydelse Integration Førtidspension CKA Center for kompetence og afklaring CKA Produktionsskoler Erhvervsgrunduddannelser CKA Integration Job og Uddannelse Kontant- og uddannelseshjælp Driftsudgifter til aktivering Beskæftigelsesordninger Pulje ifm. budgetlægning A-dagpenge Løn forsikrede ledige Seniorjob for borgere over 55 år Sær udd.ordn. og arb.mar.yd. og kont.yd I alt

119 1.1 Borgerservice Andre sundhedsudgifter På denne funktion registreres andre sundhedsudgifter, herunder udgifter til befordringsgodtgørelse. Begravelseshjælp overgik pr. 1. maj 2015 til Udbetaling Danmark. Der er afsat i alt kr. i til andre sundhedsudgifter Befordringsgodtgørelse I 2015 er der ydet befordringsgodtgørelse til 273 borgere. Den gennemsnitlige udgift har været 377 kr. pr. borger i perioden januar oktober. Samme udvikling forventes i overslagsårene Der er afsat kr. i til befordringsgodtgørelse Personlige tillæg m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende personlige tillæg og helbredstillæg. I henhold til ny lovgivning for regler om tilskud til høreapparatbehandling forhøjes budget for personlige tillæg med kr. Budgettet er yderligere blevet forhøjet med kr., da der forventes en stigning i udgiftsniveauet for de øvrige personlige tillæg. Der er afsat i alt kr. i til personlige tillæg m.v Medicin Udgiftsniveauet forventes at ligge på ca. samme niveau i som i Der er afsat kr. netto i til medicin. Budgettet er blevet forhøjet med kr. netto i overslagsårene Tandlægebehandling Udgiftsniveauet forventes at ligge på ca. samme niveau i som i Der har været i alt 444 brugere, som har modtaget tilskud i perioden januar - oktober. Den gennemsnitlige udgift pr. bruger har været 669 kr. netto i perioden januar oktober. Der er afsat kr. netto i til tandlægebehandling. Budgettet er blevet forhøjet med kr. netto i overslagsårene

120 Fysioterapi og psykolog Udgiftsniveauet forventes at ligge på ca. samme niveau i som i Der har været i alt 264 brugere, som har modtaget tilskud i perioden januar oktober. Den gennemsnitlige udgift pr. bruger har været 808 kr. netto i perioden januar oktober. Der er afsat kr. netto i til fysioterapi og psykolog. Budgettet er blevet forhøjet med kr. netto i overslagsårene Briller Udgiftsniveauet forventes at ligge på lidt højere niveau i end i Der har været i alt 102 brugere, som har modtaget tilskud i perioden januar - oktober. Den gennemsnitlige udgift pr. bruger har været 233 kr. netto i perioden januar oktober. Der er afsat kr. netto i til briller. Budgettet er blevet forhøjet med kr. netto i overslagsårene Tandprotese Udgiftsniveauet forventes at ligge på ca. samme niveau i som i Der har været i alt 103 brugere, som har modtaget tilskud i perioden januar - oktober. Den gennemsnitlige udgift pr. bruger har været kr. netto i perioden januar oktober. Der er afsat kr. netto i til tandprotese. Budgettet er blevet forhøjet med kr. netto i overslagsårene Fodbehandling Udgiftsniveauet forventes at ligge på ca. samme niveau i som i Der har været i alt 717 brugere, som har modtaget tilskud i perioden januar - oktober. Den gennemsnitlige udgift pr. bruger har været 407 kr. netto i perioden januar oktober. Der er afsat kr. netto i til fodbehandling. Budgettet er blevet forhøjet med kr. netto i overslagsårene Høreapparatsbehandling Udgiftsniveauet forventes at ligge på ca. samme niveau i som i Der har været i alt 43 brugere, som har modtaget tilskud i perioden januar - oktober. Den gennemsnitlige udgift pr. bruger har været kr. netto i perioden januar oktober. Der er afsat kr. netto i til høreapparatsbehandling Varmetillæg Udgiftsniveauet forventes at ligge på ca. samme niveau i som i Der er afsat kr. netto i til varmetillæg. Budgettet er blevet forhøjet med kr. i overslagsårene

121 Andre personlige tillæg Udgiftsniveauet forventes at ligge på ca. samme niveau i som i Der er afsat kr. netto i til andre personlige tillæg. Budgettet er blevet formindsket med kr. netto i overslagsårene Boligydelser til pensionister Her budgetteres boligydelser til pensionister. Niveauet i forventes at stige sammenlignet med Der er afsat i alt kr. i til boligydelser. Budgettet er forøget med kr. i overslagsårene Boligsikring På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende boligsikring, jf. lov om individuel boligstøtte. Budgettet er blevet forhøjet med kr., da der forventes en stigning i udgiftsniveauet på almindelig boligsikring. Der er afsat i alt kr. i til boligsikring Almindelig boligsikring Niveauet i forventes at stige i forhold til Der er afsat kr. i til almindelig boligsikring. Budgettet er blevet forhøjet med kr. i overslagsårene ud fra en forventning om et højere udgiftsniveau Boligsikring som tilskud Niveauet i forventes at ligge på næsten samme niveau som i Der er afsat kr. i til boligsikring som tilskud. Budgettet er blevet forhøjet med kr. i overslagsårene Efterreguleringer Niveauet i forventes at ligge på samme niveau som i Der er afsat kr. i til efterreguleringer. Budgettet er blevet formindsket med kr. i overslagsårene Betalinger til/fra kommuner Der er afsat kr. i til betalinger til kommuner. 119

122 1.1.5 Øvrige sociale formål Herunder budgetteres udgifter til tinglysningsafgift ved lån til betaling af ejendomsskatter og lignende. Der er afsat kr. i til øvrige sociale formål. 1.2 Sygedagpengeteam Sygedagpenge Her budgetteres udgifter til sygedagpenge efter 4. uge. Den budgetterede udgift på området er beregnet ud fra satsen, der svarer til maks. dagpenge. Pr. 1. juli 2014 trådte den nye sygedagpengereform i kraft. Varighedsbegrænsningen på sygedagpenge afskaffes, og samtidig skal borgerne have en hurtigere og bedre indsats. Reformen skal være med til at sikre en økonomisk sikkerhed for borgerne således, at de ikke risikerer at stå uden forsørgelse. Med reformen er der blevet indført jobafklaringsforløb. En borger kan som udgangspunkt modtage sygedagpenge i 5 måneder, hvorefter der skal foretages en revurdering. Hvis borgeren ikke kan forlænges efter nuværende forlængelsesregler, skal borgeren deltage i et jobafklaringsforløb, hvor borgeren vil modtage en ressourceforløbsydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen, og denne er ikke afhængig af formue eller ægtefælles indkomst. Med implementeringen af den nye sygedagpengereform var det forventet, at antallet af sygedagpengemodtagere ville være faldende. Det har siden vist sig ikke at være helt gældende. Der har i 2015 på landsplan og i VHK været en stigning af antal sygedagpengemodtagere. Der er i 2015 iværksat en handleplan for bl.a. at nedbringe antal sager over 52 uger, og denne forventes at have effekt i Hvis ikke der opnås den fulde effekt, vil der være en udfordring i 2016 med overholdelse af budgettet. Budget til sygedagpenge svarer til 318 helårspersoner, som fordeles således: Ydelse Takst Helårspersoner Bruttoudgift i kr. Sygedagpenge Sygedagpenge alvorligt syge børn med 50% ref Sygedagpenge i alt Jobafklaringsforløb Som nævnt under sygedagpenge er der pr. 1. juli 2014 trådt en ny sygedagpengereform i kraft, og i den forbindelse er der blevet indført jobafklaringsforløb. Når en borger ikke længere kan modtage sygedagpenge, påbegyndes et jobafklaringsforløb, som er en individuelt tilpasset, helhedsorienteret og længerevarende indsats. Denne styrkede indsats skal være med til at hjælpe de borgere, der har brug for det, tilbage til arbejdsmarkedet. 120

123 Som udgangspunkt skal et jobafklaringsforløb være så kort som muligt, og derfor kan det maksimalt løbe i 2 år ad gangen. Når disse 2 år er gået, er der mulighed for forlængelse, hvis borgeren fortsat er uarbejdsdygtig. Der er ved beregning af takst til ressourceforløbsydelse anvendt en gennemsnitstakst. Der er budgetteret med i alt 60 helårspersoner: Ydelse Takst Helårspersoner Bruttoudgift i kr. Ressourceforløbsydelse jobafklaringsforløb Ressourceforløbsydelse jobafklaring i alt TTA TTA - Tidlig Tværfaglig Afklaring (TTA) har fokus på at sikre sygemeldte borgere en hurtig afklaring og tilbagevenden til arbejdsmarkedet gennem en tidlig tværfaglig indsats. TTA-indsatsen, som er en del af den faste indsats i sygedagpengeafdelingen, sikrer beskæftigelsesmedarbejderne en hurtig og effektiv arbejdsgang samt understøtter den helhedsorienterende indsats i forhold til borgeren. Erfaringen viser, at TTA-indsatsen har bevirket, at varigheden i sygedagpengesagerne bliver nedbragt Revalidering Her budgetteres udgifter til revalidering. Udgifter til revalidering kan for eksempel være udgifter til ordinær uddannelse, arbejdsprøvning, erhvervsmodnende og afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse, erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser, jobindslusningsprojekter samt revalideringsydelse. Ydelse Takst Helårspersoner Bruttoudgift i kr. Revalideringsydelse Revalideringsydelse i alt 60 Der er afsat kr. til løntilskud, hvilket vil svare til ca. 4 helårspersoner. 1.3 Fleksjob og Integration Fleksjob og ledighedsydelse Fleksjob Her budgetteres udgifter til løntilskud, fleksløntilskud til borgere med en varig begrænsning i arbejdsevnen, som er ansat i fleksjob samt løntilskud til borgere i skånejob. Fleksjobordningen er målrettet de svageste og rummer muligheder for at etablere fleksjobs på selv meget få timer om ugen. 121

124 Pr. 1. januar 2013 blev der indført en ny fleksjob- og førtidspensionsreform, hvilket bevirker, at borgeren aflønnes direkte af arbejdsgiver i henhold til aftalte timer, og de resterende timer udbetales af kommunen som fleksløntilskud til borgeren. De borgere, som er ansat efter den gamle ordning fortsætter uændret indtil ophør af ansættelsesforholdet således, at kommunen fortsat udbetaler henholdsvis 1/2 løntilskud og 2/3 løntilskud. Det forventes, at udgifterne efter den gamle ordning vil reduceres i takt med ansættelsesophør, idet der ikke etableres nye fleksjob efter denne ordning mere. Derudover forventes det, som følge af den nye reform, at der vil være flere borgere, som kommer i fleksjob, idet reformen lægger op til, at borgere skal i fleksjob fremfor at få bevilliget førtidspension, ligesom der kan etableres fleksjob på meget få timer. I forhold til refusionsreformen er der overgangsregler vedrørende fleksjob, hvilket betyder, at borgere, der har fået bevilliget fleksjob før 1. juli 2014, som udgangspunkt ikke er omfattet af de nye refusionsregler. Dette betyder, at der fortsat som udgangspunkt vil være 65% refusion. Hvis borgeren modtager anden ydelse efter 1. juli 2014, vil denne være omfattet af de nye regler. Der er ved beregning af takst for fleksjobbene anvendt en gennemsnitstakst. Der er budgetteret med i alt 431 helårspersoner fordelt således: Ydelse Takst Helårspersoner Bruttoudgift i kr. Fleksjob bevilliget før med 65% refusion Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med 65% refusion Fleksløntilskud (15 timer) Fleksløntilskud (6 timer) Fleksjob i alt 431 I budgettet er der afsat til løntilskud til borgere med handicap (skånejob) og kr. til den kommunale fleksjobpulje. Puljen er tiltænkt borgere, der i mindst 18 måneder har modtaget ledighedsydelse, og som har flere forskellige og massive skånehensyn, som det kan være svært at tilgodese på arbejdspladserne. Ledighedsydelse Her budgetteres udgifter til ledighedsydelse til borgere, som er visiteret til fleksjob samt udgifter til sygedom, barsel og ferie i forbindelse med fleksjob. Den budgetterede udgift på området er beregnet ud fra satsen, der svarer til maks. ydelse. I forhold til refusionsreformen er der overgangsregler vedrørende borgere på ledighedsydelse. 122

125 Der er budgetteret med i alt 89 helårspersoner: Ydelse Takst Helårspersoner Bruttoudgift i kr. Ledighedsydelse ikke refusionsberettiget Ledighedsydelse under ferie med 30% refusion Ledighedsydelse passive perioder med 30% refusion Ledighedsydelse til personer i aktivering med 30% refusion Ledighedsydelse til personer i aktivering med 50% refusion Ledighedsydelse i alt Ressourceforløbsydelse Pr. 1. januar 2013 trådte en ny fleksjob- og førtidspensionsreform i kraft, som blandt andet har medført, at der fremover tilkendes færre førtidspensioner. De færre førtidspensioner betyder, at Jobcentret har flere borgere, som nu skal henvises til enten fleksjob eller ressourceforløb. Et ressourceforløb skal sikre, at borgere, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er, at forløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Ressourceforløb er målrettet borgere, der har komplekse problemer ud over ledighed, og som i høj grad risikerer at komme på førtidspension, hvis de ikke får en særlig indsats. Borgere under 40 år, der allerede er på førtidspension, men som har et ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan også få et ressourceforløb. Ressourceforløbet har en varighed på minimum 1 år og kan maksimum vare 5 år. Ydelsen på et ressourceforløb er den samme ydelse, som borgeren havde forinden. Der er ved beregning af takst for ressourceforløbsydelsen anvendt en gennemsnitstakst. Der er budgetteret med i alt 39 helårspersoner: Ydelse Takst Helårspersoner Bruttoudgift i kr. Ressourceforløbsydelse Ressourceforløbsydelse i alt Integration Midlertidig boligplacering Hvis kommunen ikke ved overtagelse af integrationsansvaret for en flygtning kan anvise en permanent bolig, skal kommunen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted. Når en flygtning er anvist et midlertidigt opholdssted, kan kommunen opkræve en betaling af flygtningen. Denne betaling afhænger af husstandens størrelse og sammensætning, og taksten er en fast takst, som fastsættes af ministeriet og reguleres en gang om året. Under dette område er der budgetteret med udgifter til husleje samt indtægter i form af huslejeopkrævning af flygtningen. 123

126 Det er Vesthimmerlands Kommunes intention at permanent boligplacere flygtninge så hurtigt som muligt, men med den store tilgang af flygtninge i 2015, har det givet udfordringer at finde boliger nok. Dette skal også ses i lyset af, at en stor del af de modtagne flygtninge har været enlige, som efterfølgende har søgt om familiesammenføring, hvilket har betydning for boligens størrelse. Vesthimmerlands Kommune har i 2016 en kvote på 109 flygtninge, og der er ikke kendskab til, hvordan fordelingen er mellem voksne og børn. Erfaringen har dog vist i forhold til 2015, at der kommer mange enlige. Hvis erfaringen fra 2015 også gør sig gældende for 2016, vil der blive en udfordring i forhold til budget Familiekonsulent Jobcentret Her er budgetteret udgifter og indtægter vedrørende familiekonsulent tilknyttet integration, ordningen er omfattet af 100% statsrefusion Integrationsprogram m.v. Herunder budgetteres introduktionsprogram for udlænding omfattet af integrationsloven samt udgifter til danskuddannelse. Udlændingeservice har udmeldt kommunekvoten for 2016 for flygtninge, der visiteres til boligplacering i kommunerne. Kvoten for Vesthimmerlands Kommune er i 2016 på 109. Vesthimmerlands Kommune havde i 2015 en kvote på 108, men har også i 2015 modtaget flygtninge hørende til 2014-kvoten, idet denne ikke var opbrugt i Der er fortsat en stor tilgang af nye asylansøgere, som kan få indflydelse på Vesthimmerlands Kommunes kvote, idet den kan blive opjusteret, hvis der er behov for det. En del af de modtagene flygtninge har været enlige, som umiddelbart efter ankomst til kommunen har søgt om familiesammenføring. Der er 50% refusion indenfor rådighedsbeløb på kommunens udgifter til integrationsprogram og introduktionsforløb. Rådighedsbeløbet opgøres som en sats gange antallet af helårspersoner. Den anvendte sats for 2016 er kr. vedrørende integrationsprogram og kr. vedrørende introduktionsforløb. Der er budgetteret med i alt 242 helårspersoner i Tilskud vedr. udlændinge Indtægt i kr. Tilskud til mindreårige uledsagede 36 måneder á kr Grundtilskud måneder á kr Resultattilskud uddannelse 1 resultattilskud á kr Resultattilskud bestået danskprøve 18 resultattilskud á kr Resultattilskud ordinær beskæftigelse 7 resultattilskud á kr

127 Kontanthjælp integration og integrationsydelse Herunder budgetteres kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven. Pr. 1. september trådte ny lov i kraft, som vedrører integrationsydelse. Satserne for integrationsydelsen tager udgangspunkt i satserne for uddannelseshjælp (satser for unge under 30 år uden uddannelse i kontanthjælpssystemet), der blev indført med kontanthjælpsreformen pr. 1. januar Satserne for uddannelseshjælp blev fastsat med udgangspunkt i SU-systemet. Derudover vil de kunne modtage et dansktillæg på kroner om måneden. Dansktillægget gives ved bestået Prøve i Dansk 2. Målgruppen for integrationsydelse er følgende: - nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i riget i mindst syv ud af de sidste otte år, og som ikke kan opnå status som vandrende arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til EU-retten. Det vil sige, at alle flygtninge, der er ankommet efter 1. september 2015 er omfattet af den nye bestemmelse. Ligeledes vil herboende få ændret i deres ydelse, hvis de bliver familiesammenført med ægtefælle, der er ankommet efter 1. september Tidligere har kommunen modtaget 50% refusion i hele integrationsperioden på de 3 år, men den nye refusionsreform omhandler også flygtninge, hvilket betyder, at refusionen falder i takt med flygtningens varighed. Den budgetterede udgift på området er beregnet ud fra en beregnet gennemsnitstakst. Ydelse Takst Helårspersoner Bruttoudgift i kr. Kontanthjælp til udlændige Integrationsydelse Kontanthjælp integration i alt 205 Der er budgetteret kr. til hjælp i særlige tilfælde. Hjælp i særlige tilfælde er enkeltydelser til flygtninge efter ansøgning Repatriering Herunder budgetteres udgifter vedrørende repatriering af udlændinge, hjælp til frivillig tilbagevenden til hjemlandet. Der er budgetteret med en udgift på kr. Ordningen er omfattet af 100% statsrefusion Førtidspensioner Førtidspensioner er som tidligere nævnt omfattet af den nye refusionsreform, dog er der overgangsregler på området. Refusionen vedrørende førtidspensioner tilkendt før 1. juli 2014 forsætter uændret. Der er lavet ny kontering af de førtidspensioner, der er tilkendt før 1. juli 2014 således, at de alle 125

128 bliver samlet på et funktionsområde. Dette betyder at opdelingen med henholdsvis 50% refusion og 35% refusion udgår Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 Herunder budgetteres førtidspension, som er tilkendt i perioden 1. januar januar 1999, førtidspension med 35 pct. refusion, som er tilkendt efter regler gældende indtil 1. januar 2003, og de førtidspensioner som er tilkendt efter regler gældende fra 1. januar 2003 og til og med 30. juni Disse førtidspensioner medfinansieres med henholdsvis 50% og 65%. Der kommer ingen ny tilkendelser, altså budgetteres der kun med afgang, dog forekommer forhøjelser i allerede eksisterende sager. Ny lov vedr. førtidspension er trådt i kraft i 2013 (Lov nr. 218 af 5. marts 2013). Loven giver mulighed for at skifte fra gammel førtidspensionsordning til ny førtidspensionsordning Dette gælder kun førtidspensioner, der er tilkendt før 1. januar Udbetalinger af førtidspensioner er overgået til Udbetaling Danmark. Der afregnes hver måned ud fra opkrævning. Der forventes at være ca førtidspensionister i budget Der er budgetteret med en udgift på kr Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014 Herunder budgetteres førtidspensioner, som er tilkendt efter regler gældende fra 1. juli 2014 eller senere. Disse førtidspensioner er omfattet af den nye refusionsreform. For budget 2016 er der taget udgangspunkt i, at der i perioden 1. juli december 2015 vil være i alt 34 helårspersoner på førtidspension. Der budgetteres med, at der tildeles 32 førtidspensioner i løbet af 2016, hvilket svarer til 16 helårspersoner. Det antages, at der tilflytter og fraflytter lige mange førtidspensionister. Dødelighed og anden afgang forventes at ligge på samme niveau som i Dette betyder, at der forventes at være i alt 50 helårspersoner på førtidspension i Der benyttes en gennemsnitsudgift pr. førtidspensionsmodtager på kr. pr. måned i 2016 priser. Der er i budget 2016 budgetteret med en udgift på kr. 1.4 CKA Center for kompetence og afklaring CKA Center for Kompetence og Afklaring (CKA) er kommunens egen projektenhed, hvor alle projekter er forankret. 126

129 Der er i budget 2016 budgetteret med kr. Budgettet indeholder både udgifter og indtægter til driften af aktiveringen på CKA Produktionsskoler Det samlede budget for produktionsskoler består af to dele henholdsvis betaling af kommunalt bidrag til staten for ordinære elever og grundtilskud til produktionsskoler. Vesthimmerlands Kommune betaler grundtilskud til to produktionsskoler Kongshøjgård beliggende i Hvalpsund og Næsbyhus beliggende i Næsby ved Ranum. Der er budgetteret et grundtilskud til de to produktionsskoler på kr. Derudover er der budgetteret kr. til kommunale bidrag til staten. Det kommunale bidrag til staten er et bidrag Vesthimmerlands Kommune skal afregne for de elever, der gik på landets produktionsskoler i foregående år, og som er bosat i kommunen pr. 5. september i kalenderåret forud for det år, hvor aktiviteten afholdes. Vesthimmerlands Kommune har ikke bevillingskompetencen for de elever, som kommunen afregner for. Optagelsen sker på den enkelte produktionsskole i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning i den aktuelle kommune. EGU-elever (Erhvervsgrunduddannelse) er ikke omfattet af kommunalt bidrag til staten. Takst for 2016 er: Unge under 18 år: kr. pr. årselev Unge over 18 år: kr. pr. årselev Erhvervsgrunduddannelser Her budgetteres skoleophold i forbindelse med erhvervsgrunduddannelser EGU. EGU henvender sig til unge under 30 år, der ikke umiddelbart kan gennemføre en anden kompetencegivende uddannelse. Der er i budget 2016 afsat netto kr. til EGU-uddannelse, og heraf er kr. til 4 kommunale praktikpladser. Den ugentlige skoleydelse udgør i kr. pr. uge for unge over 18 år og 690 kr. for unge under 18 år CKA Integration CKA Integration er kommunens eget tilbud til flygtninge, som skal deltage i en aktivering udover danskuddannelsen. Der er i budget 2016 budgetteret med kr. på området. 1.5 Job og Uddannelse Kontant- og uddannelseshjælp Pr. 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft og har nu kørt i ca. 2 år. Kontanthjælpsreformen har betydet en ændring i hele visitationsgrundlaget og har bevirket, at kontanthjælpsmodtagerne nu er delt op i to grupper. De unge under 30 år og borgere over 127

130 30 år. Reformens mål er overordnet at få flere i uddannelse og job således, at de bliver en del af arbejdsmarkedet. For de unge under 30 år er den grundlæggende intention i reformen, at flest mulige af de unge kommer i uddannelse, en øget andel uddannelsesparate og en mindre andel visiteres som aktivitetsparate og skal i aktivering. For borgere over 30 år er intentionen, at de skal i ordinært arbejde. Samtidig med at den kendte matchvurdering er forsvundet, er der kommet nye målgrupper således, at der er uddannelseshjælpsmodtagere (under 30 år), som opdeles i åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate. Derudover er der kontanthjælpsmodtagere (over 30 år), som opdeles i jobparate og aktivitetsparate. Ligeledes er ydelserne for de unge under 30 år blevet ændret til uddannelseshjælp og er svarende til SU-niveau. Ligeledes er aktiveringsdelen også blevet berørt af kontanthjælpsreformen. Der er en øget indsats overfor unge på uddannelseshjælp således, at de unge åbenlyst uddannelsesparate starter på uddannelse så hurtigt som muligt. De uddannelsesparate forventes at kunne påbegynde uddannelse indenfor ca. 1 år, og indsatsen for dem er at gøre dem klar til uddannelse. Den sidste gruppe aktivitetsparate er unge, der har brug for en mere intensiveret indsats, som blandt andet kan bestå af aktivering kombineret med en støtteindsats. Med hensyn til de jobparate forventes det, at de vil kunne komme i arbejde inden for en relativ kort tidshorisont, hvorfor indsatsen overfor dem er aktivering i form af nytteindsats, virksomhedspraktik eller løntilskud. De aktivitetsparate har brug for en mere helhedsorienteret og joborienteret indsats og har ligeledes mulighed for at få en støtteindsats Kontant- og uddannelseshjælp Med kontanthjælpsreformen blev satsen på SU-niveau for kontanthjælpsmodtagere under 30 år, hvilket skulle være et incitament for den unge til at påbegynde uddannelse. Kontant- og uddannelseshjælp samt aktivering er omfattet af den nye refusionsreform. Der er ved beregning af takst for kontanthjælp anvendt en gennemsnitstakst. Der er ved beregning af takst for uddannelseshjælp anvendt en gennemsnitstakst. Der er budgetteret med i alt 674 helårspersoner fordelt således: Ydelse Takst Helårspersoner Bruttoudgift i kr. Kontanthjælp Uddannelseshjælp Kontant- og uddannelseshjælp i alt 674 Ud af de budgetterede 674 helårspersoner forventes det, at 350 helårspersoner vil være i aktivering. Heraf forventes 167 helårspersoner at være unge under 30 år og 183 helårspersoner at være over 30 år. 128

131 Der er afsat kr. til løntilskud. Reglerne om løntilskud er i forbindelse med kontanthjælpsreformen blevet ændret således, at der fremover kun kan etableres løntilskud i maksimalt 6 måneder. Lønnen under offentlig løntilskudsansættelse for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er svarende til den pågældendes individuelle kontanthjælpssats. Arbejdstiden fastsættes ud fra kontanthjælpssats, og det betyder, at arbejdstiden vil blive kortere end hidtil. Antal helårspladser vil afhænge af, hvilken sats de enkelte kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere modtager. Refusionen af løntilskud er også omfattet af ny refusionsreform Driftsudgifter til aktivering Her budgetteres driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats for de målgrupper, hvor jobcentret varetager beskæftigelsesindsatsen. Driftsudgifterne er udgifter til ordinært uddannelsesforløb, vejledningsforløb, særligt tilrettelagte projekter, anden aktør, danskundervisning, produktionsskole, 6-ugers selvvalgt uddannelse. I forbindelse med den nye kontanthjælpsreform, der trådte i kraft den 1. januar 2014, er der sket en ændring af driftsloftet. Der er nu 2 driftslofte, som er opdelt henholdsvis med et for modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og arbejdsløshedsdagpenge, og et for modtagere af revalideringsydelse, ledighedsydelse og sygedagpenge. Et eventuelt overskud under det ene driftsloft kan ikke udnyttes i det andet driftsloft. Driftsudgifterne finansieres med 50% refusion indenfor 2 beregnede driftslofte. De 2 driftslofte beregnes ud fra antal helårspersoner ganget med en udmeldt takst. Taksterne for budget 2016 er henholdsvis driftsloft 1 på kr. og driftsloft kr. Der er i budget 2016 afsat i alt brutto kr. til driftsudgifter. Disse er fordelt således: Målgruppe Bruttoudgift i kr. Godtgørelse 83 til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Dagpenge Kontanthjælp Revalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse Seks ugers selvvalgt uddannelse Beskæftigelsesordninger Herunder budgetteres udgifter og indtægter vedrørende beskæftigelsesordninger samt mentorer. I forbindelse med at kontanthjælpsreformen trådte i kraft pr. 1. januar 2014, blev finansieringen af mentorer ændret. Hidtil har kommunen modtaget 50% i refusion, men med kontanthjælpsreformen er denne ændret til, at der i stedet er udmeldt en ramme. 129

132 Ved budgetlægning for 2016 er der anvendt den samme ramme som i 2015, hvilket er netto kr. (brutto kr.). I forhold til kontanthjælpsreformens intention om hvad kommunen skal bevillige af mentorer, kan det give en udfordring i budget 2016 i forhold til udmeldt ramme. Den står ikke mål med, hvad der skal tilbydes af mentorer. Det er på budgetlægningstidspunktet ikke muligt at sige, hvad det betyder af penge, idet Jobcentret er ved at udarbejde et udkast til brug af mentorordningen, der forventes at blive godkendt i starten af Tildelingen af mentorer er ændret således, at der fremover bevilliges til bestemte målgrupper (for eksempel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere, borgere udskrevet fra psykiatrisk indlæggelse samt afsonere). Jobrotation I forbindelse med vedtagelsen af beskæftigelsesreformen skete der også en ændring på finansieringen af jobrotation. Hidtil har kommunen fået 100% refusion af udgifterne vedrørende jobrotation, uanset om der var tale om jobrotation forenklet ordning eller jobrotation særlig ordning. Med de nye regler får kommunen kun 60% i refusion af udgifter vedrørende jobrotation. Der er i budget 2016 budgetteret med kr. til jobrotation forenklet ordning og kr. jobrotation særlig ordning. 1.6 A-dagpenge Løn forsikrede ledige Her budgetteres udgifter vedrørende borgere med løntilskud ansat i kommuner. Der er budgetteret med 10 helårspersoner Seniorjob Herunder budgetteres løn og tilskud til borgere ansat i seniorjob. Der er budgettet med kr. på området, hvilket svarer til 20 helårspersoner Kontantydelse Kontantydelse sikrer ledige, der opbruger retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i 2015, forsørgelse i sammenlagt op til tre år. Kontantydelsen er målrettet borgere, der: - Opbruger retten til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse i Har fået afslag på fuld kontanthjælp, uddannelseshjælp og anden offentlig forsørgelse. - Selv kontakter kommunen for at få et tilbud om virksomhedspraktik eller nytteindsats, der er en forudsætning for at modtage kontantydelsen. Indtil jobcentret har fundet et tilbud, gælder retten til ydelsen også. 130

133 - Står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder henvist arbejde, og udnytter retten til tilbud efter ordningen. - Målgruppe for kontantydelsen er borgere, der fra 2015 opbruger deres toårige dagpengeret og ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som har haft en samlet ydelsesret på mindre end tre år, og som ikke har mulighed for at modtage anden offentlig forsørgelse. Når en borger henvender sig til kommunen og søger om uddannelses- eller kontanthjælp eller kontantydelse, vil kommunen tage stilling til, hvilken ydelse borgeren er berettiget til. Hvis borgeren kun er berettiget til nedsat uddannelses- eller kontanthjælp, har den pågældende mulighed for at modtage kontantydelse. Satsen for kontantydelse for borgere, der er fyldt 30 år, udgør henholdsvis 60 procent af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 procent af højeste dagpengesats for forsørgere svarende til kontanthjælpssatsen. Unge under 30 år stilles på samme måde som i kontanthjælpssystemet og modtager kontantydelse på ungesats for henholdsvis jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Kontantydelsen er uafhængig af egen formue og ægtefælles/samlevers formue og indkomst. Borgerens egne indtægtsforhold påvirker ydelsen, idet der foretages fradrag for indtægter efter de regler, der gælder i kontanthjælpssystemet. Der er ved beregning af takst for kontantydelse anvendt en gennemsnitstakst. Der er budgetteret med i alt 18 helårspersoner: Ydelse Takst Helårspersoner Bruttoudgift i kr. Kontantydelse Kontantydelse i alt Forsikrede ledige Hele kr Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Borgerservice og Jobcenter Jobcenter Forsikrede ledige Midlertidig arbejdsmarkedsydelse Dagpenge til forsikrede ledige Aktivering forsikrede ledige I alt

134 2.1 Job- og Uddannelse A-dagpenge Udgifterne vedrørende forsikrede ledige er omfattet af den nye refusionsreform. Dette betyder, at kommunen fra 2016 skal medfinansiere midlertidig arbejdsmarkedsydelse og dagpenge med henholdsvis 80%, 40%, 30% og 20%. Med hensyn til refusion på løntilskud vil refusionen ligeledes blive ændret til henholdsvis 80%, 40%, 30% og 20% alt afhængig af borgerens varighed på forsørgelse. Budgettet vedrørende de forsikrede ledige er udarbejdet på baggrund af det udmeldte beskæftigelsestilskud fra KL Midlertidig arbejdsmarkedsydelse Pr. 1. januar 2014 trådte loven om midlertidig arbejdsmarkedsydelse i kraft. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er en mulighed for borgere, der har opbrugt retten til uddannelsesydelse og har mistet retten til dagpenge. Ordningen er midlertidig, og ydelsesperioden bliver gradvist udfaset frem mod 3. juli Herefter afløses ordningen af kontantydelsen. Ydelsen udgør 60% af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere. Ydelsen er uafhængig af ens ægtefælles indkomst og familiens samlede formue. Den samlede periode man kan modtage dagpenge, uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse er maksimalt fire år. For at modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal man være medlem af en a-kasse og tilmeldt jobcentret som ledig. Det betyder også, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, blandt andet ved at være aktivt jobsøgende. Herudover gælder det, at borgere, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, efter senest fire uger har ret og pligt til en virksomhedsrettet indsats. Den kan bestå af løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotation og nyttejob. Den anvendte takst er en beregnet gennemsnitstakst. Der er budgetteret med i alt 50 helårspersoner fordelt således: Ydelse Takst Helårspersoner Bruttoudgift i kr. Midt. arbejdsmarkedsydelse Midt. arbejdsmarkedsydelse i alt Dagpenge til forsikrede ledige Her budgetteres kommunens medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge til forsikrede ledige. Kommunerne har overtaget medfinansieringen af A-dagpenge således, at kommunen skal medfinansiere fra uge 5. Perioden fra uge 1-4 er karensperiode, hvor kommunen ikke har nogen medfinansiering. 132

135 Den anvendte takst er en beregnet gennemsnitstakst. Der er i budget 2016 budgetteret med i alt 392 helårspersoner fordelt således: Ydelse Takst Helårspersoner Bruttoudgift i kr. Befordringsgodtgørelse 50% medfinansiering Dagpenge Dagpenge forsikrede ledige i alt Aktivering forsikrede ledige Som tidligere nævnt blev beskæftigelsesreformen vedtaget i december Et af punkterne i beskæftigelsesreformen vedrører kvotesystemet for offentlige løntilskud, som er blevet afskaffet i reformen, og løntilskudssatsen reduceres fra 141,02 kr. pr. time til 105,96 kr. pr. time. Varigheden af private løntilskud ændres fra maksimalt 12 måneder til maksimalt 6 måneder, og for offentlige løntilskud ændres varigheden fra maksimalt 6 måneder til maksimalt 4 måneder. Nogle af de nævnte punkter har indflydelse på budget Under aktivering forsikrede ledige budgetteres udgifter og indtægter vedrørende beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige. Der er budgetteret med i alt 26 helårspersoner fordelt således: Ydelse Takst Helårspersoner Bruttoudgift i kr. Løntilskud, private virksomheder Løntilskud, ansat i kommuner Aktivering forsikrede ledige i alt 26 Der er afsat kr. til personlig assistance. Der er 50% refusion af udgifter til personlig assistance. 3. Ungdommens Uddannelsesvejledning Hele kr Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Børn og Unge UU Vesthimmerland I alt

136 3.1 Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Vesthimmerland Her er budgetteret udgifter til ungdommens uddannelsesvejledning i Vesthimmerlands Kommune. 4. Andet (udenfor) Hele kr Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Asylcenter Vesthimmerland I alt I oktober 2012 blev Vesthimmerlands Kommune driftsherre for et Asylcenter Vesthimmerland med asylcenter i Ranum. Efterfølgende er der etableret asylcenter i Randers, Frederikshavn, Skørping, Langå, Herning, Holstebro, Thyborøn samt Morsø, hvoraf Langå samt Thyborøn er ophørt igen. Asylcenter Vesthimmerland er takstfinansieret af Udlændingestyrelsen ud fra antal beboere og beboernes sammensætning på de enkelte asylcentre. Det forventes, at Asylcenter Vesthimmerland i 2016 kan bidrage med et overskud på driften på kr., hvorfor dette er medtaget i budget

137 Børne- og Skoleudvalget 135

138 136

139 Bemærkninger til Børne- og skoleudvalget Driftsbudget Børne- og skoleudvalgets hovedområder vedrører Folkeskolen, Ungdomsuddannelser, Sundhedsudgifter, Dagtilbud for børn og unge samt Folkeoplysning (Ungdomsskolevirksomhed). Udvalget er for 2016 tildelt en nettobevilling på 558,3 mio. kr., der fordeler sig med 700,8 mio. kr. i udgifter og 142,6 mio. kr. i indtægter. Nedenfor er vist, hvordan budgettet er fordelt på de forskellige politikområder, oplyst som bruttoudgifter og bruttoindtægter, Politikområder - i hele kr. Udgifter Indtægter 1. Folkeskolen Børne- og Ungeindsatser Sundhed Dagtilbud I alt brutto I alt netto og som nettoudgifter. 3. Sundhed, Dagtilbud, Børne- og Unge indsatser, Folkeskolen,

140 Udvalgets driftsramme er fremkommet således: I hele kr Fremskrevet budget Lovgivning Tekniske korrektioner Råderum Driftsønsker Vedtaget budget i alt = merudgift/mindreindtægt - = mindreudgift/merindtægt 1. Folkeskolen Hele kr Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Skole- og Dagtilbud Folkeskoler Skoler Syge- og hjemmeundervisning Befordring af elever i grundskolen Betaling til specialskole Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Idrætsfaciliteter for børn og unge Tjenestemandspensioner Børn og Unge Specialundervisning i regionale tilbud Klassecenter Vesthimmerland Borgerservice og Jobcenter Konsulenter Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Udviklingsafdelingen I alt Skoler Samlet budget udgør 298,019 mio. kr. i Omfatter drift af 15 folkeskoler med tilhørende SFO/LBO, Vestermarkskolen med tilhørende SFO samt fællesudgifter. 138

141 1.1.1 Folkeskoler Omfatter drift af 15 folkeskoler, ADHD Farsø skole, K-klasserne Ranum skole, AKT klasserne på Aars, Aalestrup, Løgstør og Overlade, AKT+ Farsø skole, Vestermarkskolen samt fællesudgifter. Fællesudgifter og indtægter omfatter pulje til længerevarende sygdom over 30 dage, hvor skolen får dækket nettoudgiften, tolkebistand, inklusionsmidler, pulje til forvaltningsledelse og uforudsete udgifter samt betalinger til/fra kommuner. Folkeskolerne tildeles i forhold til antal klasser på de enkelte klassetrin. I beregningerne er der taget udgangspunkt i elevtallet pr. 19/ ADHD, AKT, AKT+ og K-klaserne tildeles i forhold til faktiske antal elever. Tildelingen pr. klasse/elev ser således ud: Almen + generelle. + SL pr. klasse ADHD pr. elev AKT pr. elev AKT + pr. elev K-klasse u/sfo pr. elev K-klasse m/sfo pr. elev 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Der tildeles med 7/12-dele af skoleåret 2015/2016 og 5/12-dele af skoleåret 2016/2017. Medio 2016 reguleres der i forhold til det faktiske antal elever og klasser til skoleåret 2016/2017. Udover den almindelige klassetildeling sker der følgende reguleringer: Inklusionsmidler på kr. fordeles med grundbeløb på kr. pr. skole og resten fordeles i forhold til elevtal i almenklasserne. Holddeling på kr. fordeles i forhold til klasser med hhv elever, elever, elever og 26- elever. Samlæsning, når 2 på hinanden følgende klasser har 28 elever eller færre, reduceres budgettet med kr. i skoleåret 2015/2016, stigende til kr. i skoleåret 2016/2017. Uddannelse på kr. fordeles i forhold til antal medarbejdere i skoledelen. Læringscenter på kr. fordeles med grundbeløb på kr. pr. skole, og resten fordeles i forhold til elevtal på skolerne. Supplerende undervisning på kr. fordeles i forhold til elevtal i klasse i almenklasserne. Undervisningstillæg på kr. som fordeles 2 gange årligt i forhold til andel af samlet udgift. Herudover tildeles der løn til ledelse, administration, teknisk serviceleder og flexjob i pulje, bygningsdrift, undervisningsmidler, IT/inventar samt øvrige driftsudgifter. 139

142 Nedenstående tabel viser antal klasser og antal elever på de enkelte skoler, der ligger til grund for beregning af budget 2016: Almen klasser Almen elever Special.kl, SL, modtagekl. Elever K-klasse elever ADHD / AKT / AKT+ Toppedalskolen Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Ullits Vestrup Vester Hornum Østermarkskolen Aalestrup Aars I alt Undervisningen af børn fra Asylcenter Ranum foregår på Farsø Skole. Her sker der afregning i forhold til faktiske antal børn. Ved budgetforliget blev der vedtaget besparelse på samlæsning, hvor beløbet hæves fra kr. til kr. pr. samlæsningsmulighed. I 2016 og overslagsårene er besparelsen på kr. Ledelsestid på skolerne udgør i dag som minimum en fuldtidsstilling. Fra 2016 reduceres ledelsestiden på 5 skoler, således ledelsestid som minimum udgør 0,8 stilling Skolefritidsordninger Omfatter udgifter til SFO2 (fordeles 2 gange årligt i forhold til antal indskrevne), søskenderabat, fripladstilskud, forældrebetaling, central pulje til bedre kvalitet i dagtilbud (0-5 år) og inklusionspulje, normeringsforskydninger samt betalinger til/fra andre kommuner. Åbningstiden for SFO-børn er 21 timer ugentlig. Taksten er uændret i forhold til takst fra august 2015, således at prisen for heldagsmodul er kr. pr. måned, eftermiddagsmodul koster kr. pr. måned og morgenmodul 575 kr. pr. måned. For alle 3 satser gælder det, at juli måned er betalingsfri. Forældrebetalingsandelen er beregnet til 58,41%. En heldagsplads udløser 1,738 time pr. uge, eftermiddagsplads udløser 1,651 time pr. uge, mens en morgenplads udløser 0,608 time pr. uge. Budget 2016 er reguleret i forhold til det forventede antal indskrevne børn og fremskrevet med de af Byrådet vedtagne pris- og lønfremskrivninger. Fordeling af børn og budget ses af tabellen nedenfor. 140

143 Ressourcetildeling kr. Antal 0-2 årige Antal LBO-børn Antal SFO-børn Antal Mini-SFO SFO Farsø Skole ,75 12,25 SFO Løgstør Skole ,83 2,00 SFO Aalestrup Skole ,75 5,00 SFO Aars Skole ,33 12,25 SFO Østermarkskolen ,00 12,50 SFO Hornum Skole ,25 0 LBO Toppedalskolen ,67 70,09 - LBO V. Hornum Skole ,50 45,58 - LBO Strandby Skole ** ,08 9,41 23,34 - LBO Ranum skole* ,25 17,75 42,25 LBO Ullits Skole * ,42 37,17 - LBO Overlade Skole ,83 25,5 42,49 - LBO Vestrup Skole ,67 33,92 44,59 - LBO Blære Skole ,00 32,75 29,50 - LBO Gedsted Skole * ,00 30,50 39,00 - I alt ,83 272, ,92 44,00 Ressourcetildeling: Institutionens samlede lønbudget. * LBO Ullits Skole og LBO Ranum Skole er inkl. budget til familiestuer. ** LBO Strandby Skole er inkl. garantinormering på kr. Ved budgetforliget blev der vedtaget besparelse på SFO2 med kr., mens LBO Strandby Skole blev tilført kr. i garantinormering i Der skal findes en besparelse på familiestuer/-klasser på kr. i 2016 og i overslagsårene. Besparelsen er i første omgang lagt ind på LBO Blære skole, men den endelige beslutning om, hvor besparelsen skal udmøntes er endnu ikke taget Vestermarkskolen Vestermarkskolen er i 2016 budgetteret til 49 helårselever med et udgiftsbudget på 16,295 mio. kr. SFO Vestermarkskolen er i 2016 budgetteret til 35 helårsbørn med et udgiftsbudget på 4,268 mio. kr. Årstaksten er for skoledelen kr. mod kr. i 2015 og SFO kr. mod kr. i Hertil kommer udgift til befordring, som hjemkommunen betaler i forhold til faktisk udgift. Vesthimmerlands Kommune planlægger kørslen. Overheadprocenten er uændret 7% i Provenuet tilgår Vesthimmerlands Kommune som driftsherre. Der er i 2016 budgetteret med et overheadprovenu på 1,441 mio. kr. 1.2 Syge- og hjemmeundervisning Samlet budget udgør 0,909 mio. kr. i

144 Budget dækker udgifter til sygehusundervisning, syge- og hjemmeundervisning samt undervisning af elever, som har ophold på Julemærkehjemmet i Hobro. 1.3 Befordring af elever i grundskolen Samlet budget udgør 9,546 mio. kr. i Budget dækker transport af elever i folkeskolen med NT, transport af elever til specialklasser, tilskud til elevers egen befordring samt sygetransport af egne elever samt elever på Vesthimmerlands Gymnasium og Erhvervsskolerne i Aars. Budgettet er reduceret med 0,6 mio. kr. som følge af regnskabserfaringer (BSrå006). Budget til befordring af elever på specialskoler er fra budget 2016 flyttet fra Betaling til specialskoler. 1.4 Betaling til specialskoler Samlet budget udgør 23,098 mio. kr. i Omfatter betaling af elever på interne skoler, specialskoler + SFO (0.-3. kl.) i andre kommuner, elever på Vestermarkskolen og SFO Vestermarkskolen samt kørsel til/fra specialskoler. Udgift til elever i SFO over 3. kl. i andre kommuner afholdes af Socialafdelingen Helårselever, skole 58,58 50,83 51,00 51,42 52,00 Gennemsnitspris kr Helårselever, SFO 34,00 27,00 27,83 29,00 29,00 Gennemsnitspris kr Interne skoler 6,00 10,53 10,53 10,53 10,53 Gennemsnitspris kr Budget til befordring af elever på specialskoler er fra budget 2016 flyttet til Befordring af elever i grundskoler. 1.5 Bidrag til statslige og private skoler Samlet budget udgør 22,323 mio. kr. i Omfatter udgifter til elever på friskoler. Taksten fastsættes i forbindelse med Finansloven. Der sker betaling for de elever, som har folkeregisteradresse i Vesthimmerlands Kommune den 5/9 året forud for budgetåret. Der er indgået driftsaftale med Aalestrup Realskole, som fungerer som overbygningsskole (7.-9. kl.) for elever i Aalestrup og Gedsted skoledistrikter. 142

145 Friskoleelever SFO, antal Friskoleelever, antal Heraf Aalestrup Realskole, antal Friskoleelever SFO kr Friskoleelever kr Driftsaftale Aalestrup Realskole kr Note: Enhedspriserne er efter afløftning af 5% moms 1.6 Efterskoler og ungdomskostskoler Samlet budget udgør 10,115 mio. kr. i Omfatter udgifter til elever på efterskoler. Taksten fastsættes i forbindelse med Finansloven. Der sker betaling for de elever, som har folkeregisteradresse i Vesthimmerlands Kommune den 5/9 året forud for budgetåret Efterskoleelever, antal Ekstratilskud, antal Efterskoleelever, kr Ekstratilskud, kr Note: Enhedspriserne er efter afløftning af 5% moms Ekstratilskud gives til elever på efterskoler for elever med læse- og stavevanskeligheder. 1.7 Idrætsfaciliteter for børn og unge Samlet budget udgør 1,949 mio. kr. i Dækker udgifter til leje af Dr. Ingridhallerne i Farsø og V. Hornum Hallen samt driftstilskud til Blære Multicenter, Vestrup Multicenter og Lanternen. 1.8 Tjenestemandspensioner Samlet budget udgør 2,660 mio. kr. i Der betales pension til sygepensionerede tjenestemænd til de fylder 63½ år, hvorefter udgiftsforpligtelsen overgår til Staten Antal helårspersoner 9,50 7,42 7,50 7, Specialundervisning i regionale tilbud Samlet budget udgør 0,626 mio. kr. i

146 Omfatter udgifter til 0-18 årige på Taleinstituttet og Hjerneskadecentret samt hjælpemidler efter indstilling fra PPR eller Børn i Bevægelse Klassecenter Vesthimmerland Samlet budget udgør 8,632 mio. kr. i Budget dækker drift af 10. Klassecenter Vesthimmerland med 7 spor og fokusklasse. Derudover er der driftsmidler til løn, undervisningsrelaterede udgifter, brobygning, bygnings drift og husleje. Der er taget udgangspunkt i 150 indmeldte elever. 10. Klassecenter Vesthimmerland driver UMI-skolen på Simested Skole, hvor asylbørn undervises. Her afregnes i forhold til det faktiske antal elever Udviklingsafdelingen Samlet budget udgør 6,845 mio. kr. i Dækker udgifter til uddannelse på skoler, børnehaver og SFO/LBO, IT i folkeskolen, skolebibliotek samt løn til 2½ konsulentstillinger. 2. Børne- og Ungeindsatser Hele kr Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Børn og Unge CPP Specialpædagog. bistand til børn i førsk Specialskoler Specialundervisning i regionale tilbud Betaling til specialskoler Ungdomsuddannelser Ungdomsskolen I alt CPP Samlet budget udgør 9,545 mio. kr. i Omfatter løn til ledende psykolog, 10 psykologer, 1 læsekonsulent, 2 inklusionskonsulenter til skole/dagtilbud samt 1½ administrativ stilling. Center for Psykologi og pædagogik (CPP) leverer ydelser til dagtilbud og skoler, herunder specialskoler og specialbørnehaver samt visitation til STU og rehabilitering til børn og voksne (ydelser for Jobcentret). 144

147 CPP omfatter også 3 psykologstillinger, som er budgetteret under Socialudvalget. Fra 2015 leveres der også psykologydelser til asylområdet. Udgiften hertil finansieres af Asyl. 2.2 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolegrupper Samlet budget udgør 2,214 mio. kr. i Omfatter løn til 4 tale-/hørekonsulenter samt udgifter til tjenestekørsel, uddannelse og arbejdsskadeforsikring. Udgifterne er fra budget 2015 flyttet fra CPP (tidligere PPR). 2.3 Specialskoler Samlet budget udgør netto 0 mio. kr. i Omfatter drift af Limfjordsskolen og CKU Himmerland. Der er tale om institutioner, hvor udgiften modsvares af indtægter for salg af pladser, således at nettobudgettet er Limfjordsskolen Tilbyder STU-uddannelsen med tilhørende bo-del. Der er budgetteret med 31 helårselever, hvoraf størstedelen kommer fra andre kommuner. Tilbuddet er et 3-årigt bo- og undervisningstilbud for unge udviklingshæmmede. Eleverne kan optages fra de er år. Taksten stiger til Stigningen skyldes indregning af underskud vedrørende 2015 samt fald i antal elever. Fald i elevtal sker med baggrund i renovering af Limfjordsskolen i perioden Taksterne er godkendt på Byrådets møde den 19. november Limfjordsskolen har i 2016 et budget til STU på 5,814 mio. kr., mens bo-delen har et budget på 12,172 mio. kr. Budgettet er beregnet med udgangspunkt i 31 helårselever. Projektværkstedet har et budget på 1,344 mio. kr., som er beregnet med udgangspunkt i 10 helårselever. STU Bodel u/18 år Bodel o/18 år Bodel o/18 år egenbetaling Pr. måned Projektværksted Årstakst 2015 i kr Årstakst 2016 i kr Overheadprocenten er uændret 7% i Provenuet tilgår Vesthimmerlands Kommune som driftsherre. Der er i 2016 budgetteret med et overheadprovenu på 1,258 mio. kr CKU Himmerland Tilbyder STU-uddannelse. Der er budgetteret med 35 helårselever og et budget på 6,900 mio. kr. i Årstaksten er i 2016 på kr. mod kr. i CKU Himmerland tilbyder også kompenserende specialundervisning for voksne. Her er der afsat budget på 6,934 mio. kr. Finansieringen sker ved, at Vesthimmerlands Kommune og Mariagerfjord Kommune hver afholder 40% af de budgetterede udgifter, svarende til 145

148 2,988 mio. kr., mens de resterende 20% kommer fra andre kommuner. Andre kommuner betaler i forhold til de ydelser, de modtager, mens Vesthimmerlands Kommune og Mariagerfjord Kommune frit kan henvise borgere til tilbuddene. Timeprisen for andre kommuner er i 2016 på 701 kr. CKU Himmerland driver Asylskolen for voksne på Louns Alstrup Skole som en selvstændig enhed. Her afregnes i forhold til det faktiske antal voksne. Overheadprocenten er uændret 7% i Provenuet tilgår Vesthimmerlands Kommune som driftsherre. Der er i 2016 budgetteret med et overheadprovenu på 0,968 mio. kr. 2.4 Specialundervisning i regionale tilbud Samlet budget udgør 0,500 mio. kr. i Omfatter udgifter for over 18-årige på Taleinstituttet og Hjerneskadecentret. 2.5 Betaling til specialskoler Samlet budget udgør 3,589 mio. kr. i Dækker udgifter til CKU Himmerland, hvor Vesthimmerlands Kommune betaler 40% af udgifterne til kompenserende specialundervisning for voksne, kørsel med kr. samt betaling til andre kommuner med kr. 2.6 Ungdomsuddannelser Samlet udgift udgør 9,670 mio. kr. i Omfatter udgifter til elever på den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) på institutioner i andre kommuner samt på Limfjordsskolen og CKU Himmerland. Visiteringen til den 3-årige uddannelse sker gennem visitationsudvalget. Udover betaling til STU er der afsat 1,2 mio. kr. til befordring Antal helårselever 35,00 35,00 35,00 35,00 Gennemsnitspris kr Der budgetteres med en stigning i antal elever fra 27 helårselever i 2015 til 35 helårselever i Gennemsnitsprisen er faldet med kr. pr. helårselev i forhold til Ungdomsskolen Samlet budget udgør 7,582 mio. kr. i Omfatter drift af ungdomsskolen, SSP, ungeteam, klubvirksomhed samt Ungeråd i Vesthimmerlands Kommune. Ungerådet blev stiftet i Ungerådet kan høres, inddrages samt selv stille forslag til politisk behandling og kan derved være med til at sætte sit præg på udviklingen af 146

149 kommunen med udgangspunkt i det at være ung i Vesthimmerland. Ungerådet er for unge mellem år. Der er afsat kr. til Ungerådet. Ungdomsskolen er overordnet lagt sammen med 10. Klassecenter Vesthimmerland og UU pr. 1. januar Enheden hedder Center for Ungdom. Der er i 2016 indregnet besparelse på ledelse med kr. ( kr. i overslagsårene) på Ungdomsskolen (BSRå011). Besparelsen bliver efterfølgende implementeret. 3. Sundhed Hele kr Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Børn og Unge Tandplejen Børn i Bevægelse Sundhedsplejen I alt Tandplejen Samlet budget på 15,594 mio. kr. i Budgettet er reduceret i forhold til 2015 som følge af fald i børnetal (BSrå008). Budgettet dækker tandpleje for 0-18 årige hos private tandlæger, special- og omsorgstandpleje samt drift af tandlægeklinikken i Aars. Der er forhandlet aftale med privat praksis, hvor der så afregnes pr. bruger. I 2016 afregnes der med kr. pr. tilmeldt bruger pr. år. 3.2 Børn i Bevægelse Samlet budget på 5,677 mio. kr. i Budgettet dækker driften af Børn i Bevægelse (BIB). Målet er sundhedsfremme og forebyggelse, udviklings- og undervisningsrelateret fysioterapi og ergoterapi samt vederlagsfri fys og ridefys. Børn i Bevægelse hører pr. 1. januar 2016 ledelsesmæssigt under CPP (tidligere PPR), hvorved der sker reduktion af budget til ledelse (BSrå012). I 2016 er der reduceret med kr. og i overslagsårene med kr. 3.3 Sundhedsplejen Samlet budget udgør 5,557 mio. kr. i

150 Sundhedsplejen giver råd og vejledning i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde rettet mod spædbørns-, familie- og skoleområdet samt til daginstitutioner. Sundhedsplejen er opdelt med 5 medarbejdere på skoleområdet, 6 medarbejdere på småbørnsområdet, en leder af sundhedsplejen samt ½ administrativ stilling. Udover budget til løn er der afsat budget til arbejdsskadeforsikring, uddannelse, tjenestekørsel, administration, kontorhold samt tolkebistand. Sundhedsplejen overtager fra 2016 sundhedsplejen på Asylcentret i Ranum. Udgiften hertil finansieres af Asyl. 4. Dagtilbud Hele kr Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltning Skole- og Dagtilbud Dagtilbud Fælles formål Dagplejen Daginstitutioner Tilskud til privatinstitutioner Særlige dagtilbud og klubber 32 og I alt Fælles formål Samlet budget udgør 11,599 mio. kr. i Omfatter udgifter til søskendetilskud til dagpleje, daginstitutioner og private institutioner, løn til konsulent samt tilskud til forældre, der vælger privat pasning jf. 80 i Dagtilbudsloven. I 2016 er der budgetteret med tilskud til 135 helårsbørn i privat pasning 80. Tilskud pr. år er beregnet til kr. Søskendetilskud beregnes som procentuel andel af forældrebetalingen. For dagplejen er andelen 2,33% og for daginstitutioner 12,38%. 4.2 Dagplejen Samlet budget udgør 41,956 mio. kr. i Omfatter løn til dagplejere og tilsynsførende, dagplejeleder, fripladstilskud, forældrebetaling, betaling til/fra kommuner samt øvrige driftsudgifter i dagplejen. 148

151 Taksten er steget fra kr. pr. måned i 2015 til kr. pr. måned i Der er budgetteret med pasning af 480 børn i den kommunale dagpleje. Belægningen er uændret 3,75. Juli måned er betalingsfri. Fripladstilskud er beregnet som procentuel andel af forældrebetalingen og udgør i ,81% mod 16,0% i Andel af midler til Bedre kvalitet i dagtilbud udgør kr. og er ikke indregnet i forældrebetalingen. Der er indregnet besparelse på 2,650 mio. kr. (BSrå018) som følge af fald i antal fødte børn i Der forventes født 295 børn i 2015 mod 360 fødte de foregående år. Besparelsen er ikke indregnet i overslagsårene. 4.3 Daginstitutioner Samlet budget udgør 49,537 mio. kr. i Børnehaver (3-5 årige) og integrerede institutioner (0-5 årige) har tidligere været opdelt på hhv og De er nu samlet under Daginstitutioner (institutioner kun for børn indtil skolestart). Omfatter fællesudgifter (fripladstilskud, pulje til inklusion, kørsel specialgrupper, pulje til regulering af børnetal, løn PAU-elever og FTR, central uddannelsespulje, betalinger til/fra kommuner, forældrebetaling) samt drift af 13 daginstitutioner og 1 specialbørnehave. Belastningsgraden er uændret i forhold til tidligere år, nemlig 10,6 og åbningstiden er ligeledes uændret 51 timer ugentlig. Det betyder, at hvert 3-5 årig barn udløser 4,811 time pr. uge. 0-2 årige har faktor 1,92, hvilket betyder, at de udløser 9,237 time pr. uge. Der reguleres hen over året i forhold til faktisk enhedstal. Taksten for 0-2 årige følger taksten for dagplejen og er i 2016 på kr. pr. måned. Taksten for 3-5 årige er steget fra kr. pr. måned i 2015 til kr. pr. måned i Deltids modulet er steget fra kr. pr. måned i 2015 til kr. pr. måned i Juli måned er betalingsfri. Fripladstilskud er beregnet som procentuel andel af forældrebetalingen. Der er til 2016 regnet med 18,86%. 149

152 Ressourcetildeling kr. Antal enheder Antal stillinger Bh. Valhalla ,33 7,975 Specialgr. stillinger Øget åbningstid Bh. Kridthuset ,82 11,549 Ja Bh. Præstegårdsvej ,42 5,126 Bh. Troldehøjen ,67 6,458 Bh. Mejsevej ,08 6,382 1,014 Bh. Bakgården ,75 7,119 Bh. Lillevangen ,12 7,558 Hornum Bh ,00 6,891 Bakkegårdens Bh ,71 9,064 Ja Bh. Sneglehuset ,02 10,014 Bh. Markvænget ,69 12,702 Ja Aalestrup Børnehus ,46 14,363 Ja Højgårdens Bh ,53 6,180 1,014 I alt ,60 111,38 2,03 Blå Stue på Bh. Mejsevej drives som en rammeaftaleinstitution under Region Nord. Der er afsat budget til 10 helårsbørn. Den mellemkommunale betaling er faldet fra kr. pr. år i 2015 til kr. pr. i Faldet i taksten skyldes stigning i antal børn til at dække de faste udgifter, samt at der er indregnet overskud tidligere med kr. Overheadprocenten er uændret 7% i Provenuet tilgår Vesthimmerlands Kommune som driftsherre. Der er i 2016 budgetteret med et overheadprovenu på 0,269 mio. kr. Andel af midler til Bedre kvalitet i dagtilbud til daginstitutioner udgør kr. samt kr. vedrørende øget åbningstid. Pulje til inklusion udgør kr. og fordeles til institutionerne i januar og juni måned. Budgettet er reduceret med 0,600 mio. kr. som følge af demografi (BSrå008). 4.4 Tilskud til privatinstitutioner Samlet budget udgør 8,564 mio. kr. i Omfatter tilskud til privat institutioner og betalinger til/fra kommuner. Tilskud til privat institutioner er beregnet med udgangspunkt i udgift for tilsvarende kommunale tilbud. Budgettet er beregnet med udgangspunkt i årige, årige og årige. 4.5 Særlige dagtilbud og klubber 32 og 36 Samlet budget udgør 2,956 mio. kr. i Udgifter til betaling af børn på Blå Stue, Mejsevej. Der er budgetteret med 6,42 helårsbørn i 2016 på Blå Stue, Mejsevej og 0,58 helårsbørn på Birken i Aalborg Kommune. I overslagsårene er der budgetteret med 6 helårsbørn på Blå Stue, Mejsevej. 150

153 Anlægsbudget Hele kr Folkeskoler Pulje til AT-påbud Løgstør skole - renovering Løgstør skole - renovering energi Masterplan Kommunale specialskoler Vestermarkskolen - PCB Specialpædagogisk bistand til voksne Limfjordsskolen - renovering af elevfløjene Daginstitutioner (institutioner kun for børn indtil skolestart) Børnehuset Aalestrup - sammenlægning af inst Børnehave Aars Hornum Børnehave - etablering/renovering I alt Anlægsmidler Pulje til AT-påbud Pulje til imødegåelse af AT-påbud i Børn og Skole. Der er afsat 1,000 mio. kr. i 2016 og overslagsårene Beløbet er bevilget og frigivet ved Børne- og Skoleudvalgets behandling af sagen Løgstør Skole - renovering Midler til renovering af Løgstør Skole. Midlerne er afsat i 2017 og 2018 og skal ses i sammenhæng med bevilgede midler i 315 Løgstør Skole renovering energi Løgstør Skole renovering energi Midler til energi renovering af Løgstør Skole Masterplan Midlerne vil blive prioriteret af Børne- og Skoleudvalget på baggrund af tidligere udarbejdet Masterplan og efter indstilling fra Team Ejendom og Bolig i Teknik- og Økonomiforvaltningen. Beløbet er bevilget og frigivet ved Børne- og Skoleudvalgets behandling af sagen. 151

154 Vestermarkskolen Midler til færdiggørelse af PCB-renovering på Vestermarkskolen. Arbejdet blev påbegyndt i 2014 og afsluttes i Beløbet er bevilget og frigivet ved Børne- og Skoleudvalgets behandling af sagen Limfjordsskolen renovering af elevfløjene Renovering af bodelen på Limfjordsskolen. Elevernes faciliteter gøres tidssvarende. Der er afsat 3,0 mio. kr. i 2016 og Arbejdet blev påbegyndt i 2015 og afsluttes i Beløbet er bevilget og frigivet ved Børne- og Skoleudvalgets behandling af sagen Børnehuset Aalestrup sammenlægning af institutioner Fysisk sammenlægning af Børnehuset Aalestrup som i dag er på 2 matrikler. Der sker tilbygning på Vestergade 100. Der er afsat 4,0 mio. kr. i 2016 og 4,5 mio. kr. i Børnehave Aars Etablering af børnehave i Aars by som erstatning for Bh. Præstegårdsvej og Bh. Lillevangen. Udgangspunktet er en børnehave til max 120 børn. Placeringen er ikke fastlagt endnu. Inden byggeri og placering, skal der udarbejdes en daginstitutionsanalyse hvor behov, ønsker og udvikling, herunder byens udvikling/bosætning beskrives. Der er afsat 5,180 mio. kr. i 2016, 5,0 mio. kr. i 2017 og 9,180 mio. kr. i Hornum Børnehave etablering/renovering Der er afsat midler til ny børnehave på Hornum Skole. Den endelige løsning/placering af ny børnehave fastlægges i Børne- og Skoleudvalget inden for den afsatte ramme. Der er afsat 4,0 mio. kr. i 2016 og 3,095 mio. kr. i

155 Kultur- og Fritidsudvalget 153

156 154

157 Bemærkninger til Kultur- og fritidsudvalget Driftsbudget Kultur- og fritidsudvalgets hovedområder vedrører i stor udstrækning tilskud til foreninger, haller, museer og Folkeoplysning. Herudover består Kultur- og Fritidsudvalgets budget af drift af kommunale haller, Kulturskolen, Folkebiblioteket mm. Udvalget er for 2016 tildelt en nettobevilling på 55,1 mio. kr., der fordeler sig med 61,1 mio. kr. i udgifter og 6,1 mio. kr. i indtægter. Nedenfor er vist, hvordan budgettet er fordelt på de forskellige politikområder, oplyst som bruttoudgifter og bruttoindtægter, Politikområder - i hele kr. Udgifter Indtægter 1. Faste tilskud Øvrige kulturelle formål I alt brutto I alt netto og som nettoudgifter. 1. Faste tilskud, Øvrige kulturelle formål,