Indholdsfortegnelse - 1 -

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Motivation...3 Problemfelt...3 Problemformulering...4 Metode...4 Dimensioner...5 Forankring...5 Diskussion af anvendt litteratur...6 Lakoff og Johnson...9 Franco Fabbri Simon Frith Rockhistorie Halvtredserne Tresserne Halvfjerdserne Firserne Halvfemserne Efter år Kashmir og Pluto Om Kashmir Om Pluto Kashmirs genreskift og musiske udvikling Thomas Thomsens idéer om genre Kashmirs syn på egen genre Plutos syn på egen genre Delkonklusion Fokus på tekstanalyserne Tekstanalyse af The Story of Jamie Fame Flame Tekstanalyse af Kalifornia

2 Tekstanalyse af En Sang Tekstanalyse af Guldlok Numrenes musiske opbygning og form Form Formbetegnelser Kashmir The Story of Jamie Fame Flame Kashmir Kalifornia Pluto Guldlok Pluto En sang Delkonklusion af tekstanalyser samt musisk opbygning Udtryk Kashmirs udtryk Plutos udtryk Delkonklusion Anmelderne Delkonklusion Lytterne Delkonklusion Diskussion Konklusion Resumé Projektforløbet Referenceliste Bilag Bilag Bilag Bilag

3 Motivation Når folk taler om musik, er det mest almindelige ofte at omtale musik i form af genredefinitioner. Pop, rock, indie, metal osv. er betegnelser vi bruger i flæng, og straks forventer andre skal forstå. Vi vil gerne arbejde med rockmusikken, da vi alle har en interesse heri, samt prøve at få et dybere indblik i forståelsen af genrebegrebet. Rock som kunstform og kultur har fra begyndelsen været et omdiskuteret emne og stof til megen diskussion. Rock er gået fra at være en modkultur til en popkultur, har gennem tiden provokeret og udforsket, ændret og udviklet sig og gør det stadigvæk. Derfor ser vi rock kulturen som en spændende og vital kunstform, vi gerne vil gå i dybden med. Desuden undrer vi os over, alle de forskellige genrer der er opstået igennem årene, og hvordan de er kommet frem, samt hvorfor. Dette er spørgsmål, som har vagt vores interesse og derfor godt kunne være spændende at beskæftige sig med. Problemfelt Indie, retro, mellow, syre, grunge og poprock. Disse er alle subgenrer inden for rock, og der findes et utal flere. Det er en undren over det hav af subgenre der findes, der gør at vi vil undersøge hvorledes de forskellige genrer inden for rock har udviklet sig igennem tiden. Vi vil se på rockgenrens historiske forløb og fremhæve de episoder vi mener væsentlige for vores projekt, desuden vil vi undersøge nogle af de mekanismer som definerer genre. Videre vil vi finde ud af, hvis muligt, hvem der definerer en genre. Er det her musikeren, lytteren og/eller anmelderen? - 3 -

4 Problemformulering Med rock som udgangspunkt, hvorledes og hvem er det som definerer en musikgenre? Musikere, anmeldere eller lyttere? Metode Den måde hvorpå vi vil gribe vores projekt an, er med udgangspunkt i to forskellige danske bands. Vi har valgt at beskæftige os med Kashmir, og det mindre kendte band Pluto. Dette valg er lavet ud fra, at vi gerne vil kunne gå i dybden med to forskellige bands, og derfra sammenligne dem med forskelle og ligheder. Denne proces vil ske ud fra en analyse af de to bands visuelle udtryk samt en tekstanalyse af fire musiknumre, her henholdsvis to numre fra hvert band. Vi vil her prøve at definere deres genre ud fra de udtryk og ord de selv bruger. Videre vil vi bruge en spørgeskemaundersøgelse til at få et indblik i lytternes genredefinitioner samt måden hvorpå de definerer vores fire udvalgte musiknumre. Herudover vil vi så analysere musikanmeldernes artikler og anmeldelser og drage konklusioner ud fra de ligheder og fællestræk vi finder. Vores teoretiske tilgang til projektet ligger i, at vores arbejde og forståelse af genrebegrebet bliver defineret ud fra George Lakoff og Mark Johnsons metaforteori i Metaphors We Live By. Videre vil vi arbejde med Franco Fabbri s genreteori, og ud fra hans regler arbejde med defineringen af en genre m.m. Desuden vil vi skitsere, ud fra Simon Frith, hvorledes det faktisk er pladeselskaberne der definere de forskellige musikgenrer. Dette er dog et område, - 4 -

5 vi bevidst ikke har valgt at gå i dybden med, men stadig gerne vil skitsere kort i forhold til genredefineringen, Dimensioner Vi stræber efter at dække dimensionen tekst og tegn, da vi vil arbejde med analyser af sangtekster og musikkens strukturelle opbygning. Endvidere vil vi bruge teorier om metaforer og beskæftige os med egne samt skrevne interviews, hvor vi her vil tolke resultaterne. Desuden vil vi dække dimensionen historie og kultur, eftersom vores projekt bruger et historiemæssigt aspekt til at belyse vores problem. Musikgenrer har en kulturel betydning både for musiker og lytter. Historisk er der sket meget inden for musikgenrer, og dette har også kunne ses på den samfundsmæssige kultur. Da størstedelen af vores litteratur er på engelsk, samt at vi dels har analyseret engelske sangtekster, mener vi at vi dækker underdimensionen fremmedsprog. Forankring Vi vil forankre os i rockgenre, da vi føler den genre er mest relevant for os. Vi vælger rock frem for andre populære genrer, da vi mener rocken fylder meget i vores hverdag og har et helt tivoli af udtryk i rock som hovedgenre. Vi tager udgangspunkt i to danske bands, Kashmir og Pluto. Vi har valgt dem, da begge bands ligger inden for rockgenren og er etablerede bands i Danmark. Både Plutos og Kashmirs historie er spændende og åbner op for en god diskussion og - 5 -

6 desuden havde vi kontakte til Pluto så vi kunne interview dem. Musikken ligger i hver sin side af den danske musikscene, og Pluto synger på dansk, hvorimod Kashmir synger på engelsk. Vi vil, så vidt det er muligt, undgå at komme ind på pladeselskaberne og musik som industri (Negus, K. 1999), for netop at få en humanistisk tilgang til vores projekt. Ikke fordi vi ikke mener, at de har en indflydelse på genreinddelingen, men fordi vi vil koncentrere vores arbejde om band, lytter og anmelder og deres indflydelse på genre inddelingen. Vi vil i vores konklusion diskutere pladeselskabernes indflydelse. Diskussion af anvendt litteratur Friths bog Performing Rites, har vi har brugt til at give os et indblik i, at genren bliver brugt som en fast del i hverdagen, samt at pladeselskaberne bruger genre som et væsentligt redskab. Lakoff og Johnsons Metaphors We Live By har været et udgangspunkt i vores teoretiske tilgang til projektet. Ved hjælp af forståelse af diverse metaforer, har vi kunne skabe os et overblik over genrebegrebet. Fabbris A Theory of Musical Genres har vi brugt som analyseredskab til at definere genrer. Samtidig, ved hjælp af hans genreteori og definitioner, har vi kunne arbejde med konkrete områder

7 Negus Music Genres and Corporate Cultures er en bog, vi har brugt til at se pladeselskabernes indvirkning på genreinddelingen. Selvom vi har valgt en humanistisk vinkel til opgaven, føler vi stadig, det var relevant med en anden tilgang til projektet. De bøger, vi har brugt til at belyse rockhistorien med, er hovedsaligt orienteret omkring USA, da der sammenlignet med Danmark, skete og sker meget mere i forbindelse med rockmusik. Samtidig er der langt flere udenlandske forfattere, der har beskæftiget sig med aspekter i rockhistorien og generelt om genreteori. Vi har valgt at benytte nogle hjemmesider til projektet, blandt andet Pluto og Kashmirs egne samt andre f.eks. og De to bands egne hjemmesider er skrevet af medlemmerne fra de to bands og folk omkring dem. Det betyder at de facts, der er om de to bands er korrekte, mens holdninger omkrig deres musik, stil og måden, de bliver fremstillet på, er meget subjektiv, ikke desto mindre er det stadig brugbart for os i gruppen, da vi har aspektet om bands og deres syn på sig selv med. Med hensyn til Gaffa og Infomedia har vi brugt interviews og udtalelser, som også har været brugbare i opgaven. Man kan altid være kritisk overfor sådanne medier, men ikke mere end når man læser avis til hverdag. Mht. Wikipidia er det en side, hvor private folk selv lægger artikler og andet ud, så der er alt mulig grund til at tage forbehold, men det er også et forum, hvor man kan - 7 -

8 diskutere ting og læse manges holdninger til samme emne. Siden kan altså bruges, men det er en god idé at tjekke op på

9 Genreteori Lakoff og Johnson Som forberedelse for gruppen til i det hele taget at beskæftige sig med genrebegrebet, har vi læst dele af Metaphors We Live By af George Lakoff og Mark Johnson. Vi mener, at metaforbrugen er essentiel i tilgangen til at snakke om genrer. Metaforer bliver ofte forbundet med noget, der kun vedkommer ord frem for tanker og ageren, noget ekstraordinært i stedet for noget, der hører til det daglige sprogbrug (Lakoff og Johnson 1980). Lakoff og Johnson mener, at metaforer gennemsyrer hele vores tilværelse: Our ordinary conceptual system, in terms of which we both think and act, is fundamentally metaphorical in nature 1 Der argumenteres for, at det påvirker den måde, hvorpå vi forstår mange af de uhåndgribelige udtryk, vi bruger i dagligdagen. For eksempel er det meget almindeligt, at en diskussion forstås som en krig, hvor man kan vinde argumentet, man affyrer sine påstande og holdninger og angriber de svage punkter i modpartens påstande. Denne opfattelse er ganske almindelig og demonstreres gennem de ord, der bruges til at beskrive diskussionen. Krig og diskussion er jo ikke den samme ting, udførelsen af dem er rent praktisk forskellig fra hverandre, selvom visse ting i en diskussion struktureres, forstås og udføres i lighed med krig 2. 1 Lakoff og Johnson 1980, 3 2 Ibid., 4-9 -

10 The essence of metaphor is understanding and experiencing one kind of thing in terms of another 3 Men megen af vores metaforbrug er vi ikke bevidste om, for eksempel er den mest normale måde at tale om at angribe en position, decideret at bruge ordene at angribe positionen. Dermed er vores sprogbrug underlagt en metaforisk tankegang (Lakoff og Johnson 1980). Johnson og Lakoff diskuterer hvorvidt, der findes koncepter i det hele taget, som forstås direkte, altså uden metaforer, og hvis ikke, hvordan vi så i det hele taget forstår noget. Deres konklusion bliver, at det er der. Følgende eksempel stilles op: Harry is in the kitchen Harry is in the Elks Harry is in love 4 De tre sætninger forholder sig til tre forskellige dele af en oplevelse: en rummelig, en social og en følelsesmæssig, hvoraf alle tre er ligeværdige former for oplevelse. In i første sætning er et ikke-metaforisk koncept, det forholder direkte til det rummelige aspekt, Harry er rent fysisk i køkkenet. Så dette bekræfter Lakoff og Johnsons tese. De to andre sætninger derimod er metaforiske koncepter. Anden sætning er et eksempel på sociale grupperinger er containere metaforen, hvor en social gruppe forstås gennem et rummeligt begreb. Tredje sætning forholder sig til en metafor, hvor kærlighed er en container, og forstås derigennem, som i anden 3 Lakoff og Johnson 1980, 5 4 Ibid.,

11 sætning, rummeligt. Men ordet in er det samme ord hele vejen, det beskriver et rummeligt defineret koncept. 5 Lakoff og Johnson inddeler metaforer i tre hovedkategorier: 1. Strukturerende metaforer: Tilfælde hvor et koncept metaforisk er struktureret efter et andet koncepts begreber. Et eksempel herunder er det tidligere nævnte diskussion er krig, hvor diskussion struktureres, forstås og udføres i henhold til begreber, der gælder krig. 2. Orienterende metaforer: Forholder sig til retningsorienterede og rummeligt orienterede begreber som opned, foran-bagved, ind-ud etc. En opfattelse som glad er op er en retningsorienteret metafor, underlagt denne er et udsagn som Jeg føler mig ovenpå i dag, hvor der ikke er tale om en fysisk begivenhed, dog er der ingen med den samme metaforiske forståelse af, at glad er op, der er i tvivl om meningen med udsagnet. 3. Ontologiske metaforer: Bygger på at beskrive oplevelser og begreber ved hjælp af fysiske objekter og substanser. Hvis vi genkender og kan referere til vores oplevelser som objekter og substanser, har vi et begrebsapparat, som vi kan bruge til at beskrive oplevelsen. Herunder hører også container metaforer som tidligere nævnte kærlighed er en container. I diskussionen om genreopfattelse er det især relevant at se på ontologiske metaforer. 5 Lakoff og Johnson 1980,

12 I forhold til metaforbrugen i dagligdagen kræves der visse kulturelt bestemte forkundskaber for at forstå begreber ud fra metaforer. I den vestlige kultur er en alment accepteret metafor, at tid er penge, vi forstår konceptet tid ud fra begrebet penge. Vi bruger ord som investere sin tid, bruge sin tid, spild af tid, begreber der alle også bruges i forbindelse med penge. Disse forkundskaber er det ikke muligt f.eks. at slå op i en ordbog, det er noget, der er os tillært andetsteds. Dette underbygger igen argumentet om, hvor dybt vi er påvirket af og underlagt metaforbrugen i dagligdag. (Lakoff og Johnson 1980) Vi vil bruge Lakoff og Johnsons teori til at undersøge hvilke opfattelser, der findes af genrebegrebet, samt om der knytter sig bestemte ord til en specifik genre. Er metaforer styrende i forhold til anmelderes beskrivelse af musik? Er der system i de metaforer der knyttes til henholdsvis Pluto og Kashmirs musik? Kan vi deraf udlede noget genrespecifikt? I vores diskussion af genre opstilles der forskellige modeller for genreforståelse, der alle bygger på forskellige metaforiske opfattelser: - Genre som kasser. - Genre som cirkler, der overlapper hinanden. - Genre som flader med en skarpt adskilt grænse. - Genre som linier, der kan krydse hinanden. - Genre som et træ med forskellige forgreninger. Franco Fabbri Vi vil i det følgende tage udgangspunkt i Franco Fabbris afhandling om genreteori (Fabbri 1982). Fabbri definerer en musikalsk genre på følgende måde:

13 A musical genre is a set of musical events (real or possible) whose course is governed by a definite set of socially accepted rules 6 Han beskriver her, hvordan en musikalsk begivenhed kan befinde sig imellem to genrer og samtidig godt tilhøre dem begge. Dette gør, at genrer ofte er problematiske at definere. Ligeledes er det, at folk ikke altid benytter sig af de samme kriterier og regler for, hvordan genrer defineres. Med en musikalsk begivenhed, bruger Fabbri den italienske semiolog, Stefanis, definition af musik: Any type of activity performed around any type of event involving sound. 7 Dette er selvfølgelig en meget bred og kontroversiel definition, hvilket Fabbri også selv kalder den. Men han mener dog, det er en nødvendighed at bruge en så bred definition, da en sådan er nødvendig for at give plads, så alle musikalske systemer kan passe ind under den. Fabbri påpeger, at et problem med mange genreteoretiske værker er, at de ofte kun behandler genreproblemet med tekniske og formelle regler, og dermed ikke inkluderer f.eks. performative aspekter i analysen af en genre. 6 Fabbri 1982, 52 7 Ibid.,

14 Mange af de tekniske og formelle regler er nedfældede teorier fra lærebøger, men han påpeger, at mange regler, som er mindst lige så vigtige, slet ikke er skrevet ned og i stedet er blevet videreført mundtligt. Det gælder bl.a. også de regler der knytter sig til performanceteknikker og instrumentale karakteristika inden for forskellige genrer. Som eksempel nævner han, at en punkguitarist og Andres Segovia 8, på trods af, at de spiller samme instrument har vidt forskellige ideer om stemning, image og andre ting. I sig selv meget banalt, men det viser hvor dybt genrereglerne ligger i den musikalske kultur. Som hjælp til at definere en musikgenre, taler Fabbri her om fem genreregler. Disse regler er ikke skabt som et perfekt analyseredskab af genrer, men nærmere som et bud på at give os en forståelse af kompleksiteten heri. Disse regler kan ikke siges at have en hierarkisk orden, da det vil variere hvilke regler, der er vigtigst inden for den aktuelle genre. Formelle og tekniske regler: Dette omhandler de enkelte genres strukturelle kompleksitet, heri det tekniske indhold samt den formelle opbygning. En popsang har for eksempel typisk formen A-B-A-B-B eller A-B-A-B-Bro-B. Denne form er meget simpel og let genkendelig, men kan ligeså vel være mere sofistikeret. Endvidere kigger man her på melodien, rytmikken, harmonikken og selve instrumenteringen i de forskellige værker. Her ses også på selve lyrikken med hensyn til for eksempel ordforråd, syntaks og retorik. 8 Spansk, klassisk guitarist

15 Semiotiske regler: Til start kan det jo siges, at alle reglerne om genre er semiotiske, idet de alle skaber et forhold mellem udtrykket af en musikalsk begivenhed og dettes indhold. De semiotiske regler handler altså her om, måden hvorpå musikken kommunikerer indhold/mening igennem udtryk/form via f.eks. refererende, følelsesmæssige, metalingvistiske eller poetiske budskaber. For eksempel er der en klar forskel på, hvordan en rockmusiker gerne må forvrænge stemmen, hvilket er utænkeligt for en operasanger. Disse regler refererer ikke kun til det tekstmæssige i musikken, eller det verbale, der er forbundet med den, men til en bred vifte, idet ordet musical event dækker adskillige punkter. Dette kan for eksempel dække coverart og hjemmeside. De adfærdsmæssige regler: Her tages der udgangspunkt i musikerens såvel som publikums måde at opføre sig på. Dette kan for eksempel gøres ved hjælp af en psykologisk tilgang, hvor der ses på kunstnerens reaktioner overfor et publikum eller i et interview. Dette bliver ofte afsløret i form af videooptagelser. For eksempel har popsangeren en tendens til at overdrive sit smil og måske løfte øjenbrynet en gang for meget, hvilket kunne afsløre hans nervøse trang til at tilfredsstille. Omvendt kan rocksangeren virke tilbageholdende og utilpas, da han værner om sit privatliv og gerne vil give et udtryk af ligegyldighed. Endvidere har publikum visse psykologiske og adfærdsmæssige reaktioner fra genre til genre. I rock for eksempel sættes der pris på et oprigtig og unikt udtryk hos kunstneren, og publikum optræder ofte vilde og råbende, til forskel fra andre genrer, hvor dette ville ses som forkert

16 Sociale og ideologiske regler: Enhver genre defineres ud fra et fællesskab af forskellig struktur, hvor der findes visse regler og hvor medlemmer deltager i forskellige dele af musikalske begivenheder. Her skal nævnes, at Fabbri ikke taler om forskellene mellem genrer ud fra sociale funktioner, interne strukturer, deres tilhørsgrupper eller generationer, som foretrækker dem. Her tales der mere om den mening, musikeren udtrykker ud fra sin sociale position og ideologi. Ligeledes omhandler det også deltagerne af en musical event, og den sociale mening og struktur, der ligger inden for det de deltager i. Økonomiske og juridiske regler: De fleste musikere tilhører det samme økonomiske system, hermed menes de store pladeselskaber. Økonomiske og juridiske regler omhandler alt fra løn, copyright, royalties til produktionsforhold m.m. Her findes dog forskelle fra genre til genre. Vi vil blandt andet ved hjælp af disse punkter, med forskellig vægt, prøve at analysere de to bands Kashmir og Pluto, samt publikum og anmelderne, for at se hvem der definere en genre. Som sagt vil vi lægge vores vægt forskelligt, hermed har vi valgt at se bort fra sidste punkt om økonomiske og juridiske regler. Simon Frith Simon Frith beskriver i sin bog Performing Rites, hvilken betydning genre har for os i hverdagen. Herunder følger en kort gennemgang af nogle af Friths væsentlige pointer

17 Frith mener generelt, at genrer er så fast en del af vores hverdagsopfattelse, at vi rent faktisk ikke registrerer, hvordan tingene omkring os er struktureret efter det. Vi bliver først opmærksomme på inddelingen, når vi søger noget, der ikke passer ind og derfor ikke ved, hvor vi skal lede efter det. Frith mener, at genre er et væsentligt redskab for pladeselskaber i forhold til at kunne markedsføre musikken, men da vi har valgt at lægge vores vægt på genrens betydning udenfor pladeselskaber, er dette knap så relevant. Frith mener, at genrekortet skifter afhængigt af hvilken modtager, der er henblik på. Han understreger, at det kan være svært at orientere sig i genrebegreber, da der eksempelvis er forskel på hvilke bands, der hører under hvilke genrermærkater i inddelingen i pladebutikker. Nogle steder inkluderer world music for eksempel også reggae. Frith beskriver det således: It s as if a silent conversation is going on between the consumer, who knows roughly what she wants, and the shopkeeper, who is laboriously working out the pattern of shifting demands. 9 Frith fortsætter ved at inkludere radiostationer i sin gennemgang af, hvem der har betydning for genrekategorierne. I firsernes Storbritannien førtes en heftig debat om, hvorvidt rock var forskellig fra pop. Dette førte til, at den britiske regering udstedte en erklæring om, at pop musik inkluderede alle former for musik, der var karakteriseret af et stærkt rytmisk element og en afhængighed af elektronisk forstærkning i fremførelsen af musikken. 9 Frith 1996,

18 Genreinddeling er essentiel i musikpressen, der har til opgave at indføre popfans i et fællesskab omkring musikken. Et andet sted, hvor genreinddeling er vigtig, er i forbindelse med annoncering for musikalske klubber og klubaftener, der bruger genremærkater på flyers og plakater for at tiltrække et bestemt publikum. Dermed bliver læsere af musikpressen og klubgængere en vigtig del af hele genreinddelingen, hvilket ikke er tilfældet med radiolyttere, der som sådan ikke deltager aktivt i et forum, hvor musik diskuteres, men blot konsumerer hvad der på forhånd er udvalgt til at blive sendt ud. Frith pointerer: a new genre is recognized by a new audience. 10 Publikummet læser det, de finder relevant og styrer dermed på sin vis, hvad der bliver udgivet, derigennem hvilke genrer, der bliver skrevet om. Friths konklusion er, at det er pladeselskaber, forretninger, radio- og tv-stationer, musikskribenter, klubscenen og publikummet til de to sidstnævnte, der definerer genrebegrebet. I snakken om genrer mellem musikere mener Frith, at der også her er en bevidsthed om genrekoder. Altså det at der i genremærkatet både ligger en beskrivelse af musikalske færdigheder og ideologiske standpunkter. Genrebegrebet bruges ifølge Frith også til at ordne lytteoplevelsen. Det at have en forventning om at høre en bestemt genre, vil indstille lytteren på denne genre rent mentalt og vil derved opleve musikken i henhold til denne forventning. Her kan musikken så gå hen at skuffe, hvis det forventede ikke bliver indfriet. På den måde bliver en lytteoplevelse underlagt en bestemt genreopfattelse. 10 Frith 1996,

19 Rockhistorie Vi vil kort belyse rockhistorien fra dens spæde start i halvtredserne til nu med henblik på genredannelse og genreudvikling. Vi vil fremhæve det, vi finder relevant fra de forskellige årtier. For eksempel har vi under halvtredserne koncentreret os om begyndelsen af rock med de første reelle rockkunstnere i USA samt skabelsen af rock med fokus på dem, der har inspireret bands, som senere har inspireret Kashmir og Pluto. Anderledes vil det være med for eksempel halvfjerdserne, hvor vi vil koncentrere os om de bands, der er en direkte inspirationskilde til Kashmir og Pluto, som for eksempel Pink Floyd. Halvtredserne Rockens start falder sammen med mange ting, de økonomiske opgangstider for USA efter anden verdenskrig, opfindelsen af den elektriske guitar 11 og den begyndende interesse blandt de hvide for de sortes kultur og musik. Rock n roll bliver skabt gennem en fusion af de afrikansk-amerikanskes rhythm'n'blues og de hvide amerikaneres country. Teenagerne fik økonomisk råderum, med det steg pladesalget, og de små pladeselskaber så kommercielle muligheder i rock. Der skete en idolisering af kunstnerne og rock som genre blev etableret. Kunstnerne blev inspireret, og lånte fra hinanden, hvilket resulterede i at grænsen mellem sort og hvid i Amerika blev lidt mindre. De forskellige udgaver af rock var geografisk bestemt, med forskellige måder at spille på. I byer som f.eks. New Orleans kom boogi woogie agtig rock 12 inspireret af traditionerne med 11 History of Fender Musical Instruments Corporation, Fender Musical Instruments Corporation 12 Nielsen 2003,

20 second line, og den måde man spillede på i New Orleans. Fra Memphis kom rockabilly og fra Los Angeles kom den mexicansk inspirerede jump blues. Der var flyttet mange sorte til Chicago for at søge efter arbejde, og der opstod en stor elektrisk bluesscene. Derfra opstod også elektrisk rhythm'n'blues og fra Texas kom western swing. Den voksende økonomiske frihed og vægten på uddannelse i halvtredsernes USA, gav de unge mere tid til at være unge i. Her begyndte de unge at gøre oprør mod de traditionelle amerikanske værdier. De vilde teenagere og den vilde og ustyrlige rock n roll, skabte sammen nye værdier og måder at opfatte sig selv på. Det var noget, som stadig har betydning for genren og den opfattelsen af, at de unge var i en gruppe, og dermed underlagt opfattelsen af social gruppering som container 13 Rocken blev først en kommerciel succes da Bill Haley And The Comets i april 1954 sammen med pladeselskabet Decca indspiller sangene Rock Around The Clock og Shake, Rattle And Roll. 14 Elvis havde stor betydning for halvtredsernes rock, og har videre inspireret mange musikere op gennem tiden. I kraft af hans geografiske placering blev han påvirket meget af datidens sorte kultur. Han sang og spillede som en afroamerikaner og det solgte godt til de hvide. At Elvis lavede hits fra midt halvtredserne og helt frem til midt halvfjerdserne, gjorde ham til en milepæl i musikhistorien og har inspireret mange til at forfølge the rock n roll dream. I Chuck Berry mødtes country, blues, jazz og dansemusik og blev til rock n roll 15. Chuck Berry var også en af forgangsmændene inden for rock n roll og senere rock, og han var med til at skabe ideen om guitarlegender. Han inspirerede, 13 jf. afsnittet om metaforteori 14 Nielsen 2003, Ibid.,

21 ligesom Elvis, utallige senere rockbands, blandt andet Bob Dylan, Bruce Springsteen, The Beatles og The Rolling Stones. 16 Tresserne Tresserne var en brydningsperiode. Der var en stor kulturel omvæltning i USA fra slutningen af halvtredserne med de amerikanske kernefamilier med dertilhørende sukkersøde popsange til slut tressernes udskejende psykedeliske protestsange, som i forhold til 50 ernes sange om sex eller kærlighed, mere begyndte at have fokus på politiske budskaber i sangene. Et noget anderledes udtryk, som man ikke havde set så meget i rock inden. Fra slutningen af halvtredserne til 1964 skete der ikke meget på den internationale rockscene. Det er groft anskuet, men egentligt er det bare et udtryk for den kæmpe bølge som væltede USA i 1964, kaldet The British Invasion, anført af The Beatles, som negligerede al tidligere rock. I Februar 1964 optrådte The Beatles første gang i USA i The Ed Sullivan Show 17. På det tidspunkt var man allerede bekendt med Beatlemania i Europa, men det var ikke nået til USA endnu. Samtidig med at The Beatles indtog USA, var der også mange amerikanske bands på vej til at finde deres egen stil. Et af de bands var The Beach Boys med Brian Wilson som hjernen bag. Groft sagt repræsenterede The Beach Boys den amerikanske teenagekultur, hvor The Beatles repræsenterede den europæiske. Disse to bands udviklede sig sideløbende, og blev ved med at presse 16 Ibid., Starr og Waterman

22 opfattelsen af hvad et rockband musikalsk kunne på det tidspunkt. Blandt andet ved brugen af studieeffekter, klassiske instrumenter og eksotiske instrumenter som sitar. Fra de pæne drenge i start tresserne til hippier som John Lennon i sluttresserne, selv om John Lennon nok nærmere var modernist. Andre engelske bands, som The Rolling Stones, havde tydeligere spor fra blues en. The Rolling Stones took their name from a Muddy Waters song and formed a stylistic bridge between The Beatles on the pop end of the rock spectrum, and the blues on the other. 18 Genremæssigt betød det, at Rolling Stones blandede rock og blues. En anden kendt engelsk guitarist, som trak meget på bluestraditionerne, var Eric Clapton. Han fik sit gennembrud med bandet Yardbirds fra 1963 til , udgav så et album med blues guitaristen John Mayall i 1966, hvorefter han dannede bluesrocktrioen Cream 20. Et andet guitaridol var Jimi Hendrix, som havde en stor indvirkning på eftertidens rockguitarister, selv den dag i dag, på trods af sin korte karriere. The Doors var et band, der adskilte sig fra Cream og Jimi Hendrix. De brugte orgel som leadinstrument i stedet for guitar, selvom de havde samme rødder og også hovedsaligt var inspireret af blues og rock. The Doors var med til at skabe genren som blev kaldt psykedelisk rock, som blandt andet var kendetegnet af lange psykedeliske og drømmende passager, hvor musikerne og fans generelt tog store mængder af stoffer 21. Igen skete det, at musikerne pressede den grænse, som der 18 Griffiths Band members, The Yardbirds 20 Araujo, D The Doors, Wikipedia

23 ellers var inden for rock, både ved den måde de levede på, og den måde de spillede og skrev musik på. I den helt anden ende af rockspektret var genren folk. Bob Dylan var en af de helt store folksangere i tresserne. Inspireret af sangere som Woody Guthrie, som formåede at lave sange, som både var protestsange og samtidig patriotiske 22. Den tradition fik Bob Dylan formidlet til de unge, der i tresserne var trætte af Vietnamkrigen og de republikanske politikere. I 1965 valgte Bob Dylan at optræde med et rockband på årets Newport Folk Festival 23, hvilket resulterede i oprørte folkpurister, og at en ny genre kaldet folk-rock opstod. Hele Dylans måde at bruge elementer fra folk og rock gjorde det muligt for ham at inspirere senere generationer. Hans karakteristiske mundharmonika og den akustiske guitar var nogle af de ting, han blev kendt for. Halvfjerdserne Der blev dannet mange bands allerede i slutningen af tresserne, men det var i halvfjerdserne, der blev lavet de store udgivelser. I USA var den politiske drejning mere konservativ, imens musikscenen blev mere ekstrem med rock, disco og psykadelic. 24 Der blev udgivet plader, som stadig sælger i dag, og som har haft stor indflydelse på de efterfølgende årtiers musik. Ligeledes opstod der også mange subgenrer inden for rock. 22 Griffiths 2004, Ibid., Starr og Waterman

24 Bands som Pink Floyd og Genesis startede den mere progressive rock. Den progressive scene har haft stor indflydelse på blandt andet Kashmir, som er et af de bands vi analyserer i vores projekt, og har inspireret adskillige rockbands siden hen. Den progressive rock har også ført dens brug af kunst og coverart med sig. Kunstnere som Ron Moy og Stuart Borthwick hjalp med designet af albums, sceneoptræden og så videre for flere bands. Prog stagings deliberately diminished the stage presence of the musicians to the minimal or so they could even be considered incidental. Backdrops and visuals reinforced the cover art of most recent album and some acts formed long creative partnerships with specific designers and artists (Pink Floyd with Hipgnosis, Yes with Roger Dean) 25 Det var ikke kun den progressive rock der arbejdede med kunst og visuelt udtryk, men også andre subgenre blandede især et visuelt udtryk med rock. Man skulle ligne den genre man hørte til og derved skille sig ud fra mængden. Den progressive rock lavede også konceptalbums, og brugte mange effekter. De eksperimenterede med synthizesers og anderledes opbygning af form i deres numre. Udviklingen af studieudstyr og studieteknikker gjorde det muligt for rockbands at eksperimentere mere, blandt andet, udviklingen af flere spor til at optage på. Der var mange rockbands, som udnyttede de nye studiemuligheder, dog var det ikke alle rockmusikere, der tog de nye tekniske muligheder til sig. Brugen af de tekniske muligheder, der til stadighed udvikles, er et aspekt hver enkelt band tager stilling til 25 Borthwick og Moy 2004,

25 hvor meget skal man følge med den teknologiske udvikling? Den dag i dag er der bands, der sværger til den analogiske lyd frem for den digitale, mens andre forsvarer den digitale lyd. Inden for genrerne funk og fusion kom der bands som Funkadelic/The Parliaments som var en lidt mærkelig variant af funkmusik. De lavede f.eks. en sang, der hed Who Say s a Funk Band can t Play Rock som siger noget om den musiske spredning og den polarisering af genrer som også var tydelig i halvfjerdserne. Bands som Weather Report, Herbie Hancock og mange andre spillede en blanding af funk og jazz og eksperimenterede meget i den periode. Mange jazzmusikere spillede fusion, fordi de kunne blande jazz og alt andet altså et sted hvor de kunne nedbryde grænser og lege med musikken. Inden for countrygenren var der en generel konservativ overbevisning, som blev udfordret af musikere som Willie Nelson, der via sin musik banede vej for nye og mere politiske venstreorienterede bands på mainstreamscenen. Hermed var den politiske countryrock skabt, hvilken også var inspireret af tredivernes politiske folk og country 26, blandt andet med henblik på sangskrivere som Woody Guthrie. Led Zeppelin, Black Sabbath og Motörhead, var nogle af de første heavy metal bands, som på det tidspunkt begyndte at blande en hård og mere vild spillestil, med en musikstil inspireret af blues og folk. De formåede at skabe, først en niche, og senere en genre med utallige subgenrer, og har inspireret stort set alle heavy bands op gennem tiden. I 1994 og i 2000 blev der udgivet to tributeplader for Black Sabbath, hvor mange store heavybands spillede covernumre af Black 26 Starr og Waterman

26 Sabbath. Et af de mere uplacerbare bands der kom i slutningen af 68 var Jethro Tull, som startede med at spille progressiv rock og siden har lavet meget forskellig musik. De var inspireret af folkmusikken, og havde tværfløjte med som et hovedelement i deres musik. Musikindustrien ændrede sig, da der i halvfjerdserne kom uafhængige pladeselskaber de såkaldte independent labels. De bands, der udgav på disse pladeselskaber, blev defineret som indie, ikke i kraft af den musikgenre de spillede, men på grund af deres manglende tilhørsforhold til de store pladeselskaber. Senere er betegnelsen indie blevet brugt til at definere en genre, men der er ikke en fast definition af strukturen i genren indie. I midt og slut halvfjerdserne kom punken, som også var et modspil til mainstreamscenen. Bands som Sex Pistols og The Ramones kom frem omkring 75 og var meget provokerende både i musik og udtryk. Punken blev mere end bare musik, punk var også en stil og en måde at leve på 27. Punken blev et billede på overgangen mellem halvfjerdserne og firserne. Firserne I 1980 erne blev rocken for alvor kommerciel. Den var ikke længere lig støj, generationskløft eller oprør. Samtidig med at rocken var blevet en del af det etablerede kulturliv og generelt accepteret, var markedet ekspanderet. Det var til dels på grund af den store skare af folk, der hørte rock groft sagt mennesker mellem 15 og 45 år. Rocken havde været en del af verdenen i ca. 25 år, hvor den 27 Griffiths

27 havde formået at vokse sig stor og blive accepteret, dels fordi de ældre nu næsten 50-årige, havde hørt den i så mange år. Endvidere på grund af den nye teknologi blev musikken spredt ud til alle. Rocken var blevet global i form af de mange medier og teknologiske tiltag rock kunne høres og ses på MTV, høres i radioen, og samtidig kom den helt store nye opfindelse cd en. Eksempler på ekspanderingen er, at The Roling Stones i tresserne solgte lp er, mens Dire Straits i firserne solgte 20 millioner cd er. 28 Kæmpe stadionkoncerter og endnu større støttekoncerter prægede også firsernes rockscene. Det største var Live Aid, der blev set af 1,6 milliarder mennesker, hvor navne som Michael Jackson, Bruce Springsteen, Madonna, Bob Dylan, Ray Charles og mange flere medvirkede. Rocken hjalp hvor den kunne fordi, den ikke ligesom i halvtresserne var provokerende, og som i tresserne og halvfjerdserne var politisk men stadig æggende nu var den elsket og populær, og brugte sin store indflydelse i samfundet på at hjælpe. Altså stadig politisk, men kærkommen hos befolkningen. Firserne var fyldt med udfordringer og muligheder; ikke nok med cd er og MTV, men også disc jockeys og programmører ændrede vores hidtidige forståelse af musik. Det var nu muligt digitalt, at snuppe fra forskellige allerede skrevne musikstykker og sætte dem sammen med noget nyt, og på den måde lave noget tredje. Hip hop opstod på denne måde i firserne og er vokset siden. Alle de nye tiltag inden for musikken og teknologien var til stor diskussion. Befolkningen var delt; dem der var glade for det nye og så nye muligheder, og dem der syntes, at alt det nye fremmedgjorde musikken for os mennesker, og nærmere 28 Nielsen 2003,

28 lavede den engang så levende musik og lyd til noget maskinelt. Her opstod en diskussion om rockgenren. Blev den ødelagt af det nye, eller åbnedes der nye muligheder, var det stadig rock hvis man blandede? Rock gik en ny tid i møde med bands der var forskellige i udtryk, holdninger og optræden. Politisk punk, festlig glamrock, dyster poprock, elektronisk rock, politisk rock, syrerock osv.. Den politiske rock, fx Bruce Springsteen, sang om ulighed i verden og utilfredshed med samfundet og højreorienterede mennesker, f. eks. nummeret Born in the USA. Hvorimod glamrocken, f. eks. Europe, mere eller mindre havde glade tekster uden de store budskaber. Folk var bevidste om, at rocken ikke kun var én genre længere, men en overbetegnelse for uendeligt meget. Selvom der var forskellige holdninger til det, idet mange synes rocken blev fremmedgjort med de teknologiske tiltag, eller blev ødelagt af såkaldte døgnfluer der forklædte deres pop som rock, var det en kendsgerning, at rocken havde ændret sig, og nu appellerede til et langt større publikum. Halvfemserne Halvfemserne var et slaraffenland inden for musik. Her fandtes alt fra rythm n blues, house, dance, hip hop, grunge, trip hop, britpop, heavy metal, nu metal og selvfølgelig de gamle genrer som soul, jazz, rock, funk, pop og blues. Ydermere blandes alle de gamle og nye genrer også på kryds og tværs, og halvfemsernes lydbillede bliver præget at forskellighed og fusion mellem genrer nyopståede og gamle. Publikum tilhørte ikke i lige så høj grad en genre, som i firserne, hvor det var meget tydeligt på udtrykket og i den grad udseendet om man lyttede til punk, metal eller pop

29 De vigtigste rockgenrer, der opstod i årtiet var; grunge, britpop, nu metal samt genren indie. I starten af halvfemserne brød grungebølgen igennem. Det var især bands fra Seattleområdet som Pearl Jam, Nirvana og Soundgarden, der gik forrest, men også bands som for eksempel The Smashing Pumpkins fra Chicago kom ind under grungebetegnelsen. Grungen kan ses som et modspil til firsernes glam and glitter og store stadionkoncerter nu gjaldt det ikke om, i hvert fald ikke udadtil, at føre sig, frem men nærmere om at være ligeglad med stjernelivet. Grungebandene er inspireret af tidligere rockbands som for eksempel Led Zeppelin, Jimmy Hendrix og The Doors, men blandt andre Nirvana blev også inspireret af halvfjerdsernes punklyd som Sex Pistols. Derudover kan andre inspirationskilder nævnes som Black Sabbath, Neil Young, ELO, Boston, The Ramones, The Beatles, AC/DC og KISS. 29 Grunge betyder beskidt/nusset og selve grungelyden er støjet og guitarpræget med skæve og til tider skrigende vokaler og med musikstykker, der veksler mellem det stille og det hårde og overgangene imellem. Grungens tekster er generelt kritiserende af samfundet og befolkningen, og fyldt med ordlege og metaforer, men også spækket med kærlighedstekster og personlig lidelse. Pearl Jams forsanger og tekstforfatter Eddie Vedder er blandt andet inspireret af sangskriverne Neil Young, Jim Morrison og Bob Dylan. Pearl Jam spillede med andre bands en hyldestkoncert til ære for Bob Dylan, og Eddie Vedder har også stillet op som sanger i en genforening af The Doors 30. Senere dukkede britpoppen op i England. Det var bands som Oasis, Blur, Radiohead, The Verve, Pulp og Suede der banede vejen for genrens gennembrud. Her kom inspirationen især fra The Beatles, men også fra Slade, The Kinks, Neil 29 George-Warren, H. og P. Romanowski 2001, Ibid.,

30 Young og Englands helt egen David Bowie. Dog er Radiohead, som måske også skiller sig ud fra den typiske britpopscene, inspireret af bands fra Pink Floyd og R.E.M. til Queen og Miles Davis. Blur og Oasis kæmpede om at være nummer ét i England. Slaget blev døbt The battle of Britpop. Oasis repræsenterede Manchesters arbejderklasse og Blur Londons middelklasse. Kampen mellem de to var et iscenesat mediestunt, men ikke desto mindre bragede Englands musikindustri frem som sidst set i tresserne 31. Britpoppen stod nu som et modstykke til grunge, og selvom musikken hedder britpop, er det rock og svinger mellem alt fra rock n roll guitarriffs og tunge musikstykker til mere melodiske melodier. Teksterne i britpoppen handler ofte om typer og tendenser i tidens England, og især Blurs sange indeholder mange henvisninger til britiske kunstnere og forfattere, for eksempel Charles Dickens, Martin Amis og Damien Hirst. Det var en bevidst dyrkelse af det britiske og afstandtagen til USA. Nu metal blandede grunge, heavy metal, pop, hip hop og funk og kom bragende frem med bands som Korn, Red Hot Chili Peppers, Faith No More, Rage Against The Machine og Slipknot. Nu metal havde en mere aggressiv indgangsvinkel til samfundet og deres publikummer gik også mere amok under koncerterne og begrebet moshing, der opstod i firserne, kom stærkt igen. Man skulle gå amok under koncerterne, og samtidig var det et oprør mod de gamle mere satte rockfans, der stod stille eller sad ned til rockkoncerter, og en måde at vise sin begejstring overfor bandet på. Lyden, der var præget af hårde riffs med en industriel lyd, gjorde musikken enorm slagkraftig og nutidig. 31 Nielsen 2003,

31 Halvfemsernes unge, generation X, er beskrevet som hippier uden håb og punkere uden drivkraft det var årtiet, hvor man havde for meget, men ikke nogle institutioner at kæmpe imod, som man havde haft i alle årtierne hidtil. 32 Her var det passivitet og apati, der styrede. Genrernes værdier byggede generelt på en trang til oprør, men en manglende tro på, at man kunne gøre en forskel. Det var dette kompleks, der skabte lyden og tekstuniverset i hvert fald til at starte med. Oasis havde ikke, på samme måde som grungen, nogen bekymringer om modsætningen mellem massekultur og subkultur. Oasis prøvede til gengæld at genskabe kløften mellem rockmusikken og det pæne borgerskab, dog lykkedes det ikke. Tværtimod elskede det meste af England britpoppen også Oasis. Ungdommen kunne nikke genkendende til og føle med musikerne samt musikken, om det så var apatien, aggressiviteten eller tidens virvar, der tiltalte. Efter år ernes virvar af musik, genre og udtryk er fortsat ind i år 2000 og frem til nu. Vi ser stadig stor blanding af genrer og udtryksformer, og markedet er ekspanderet og stadig ekspanderende. Enkelte tidligere vigtige genrer som fx grungen og britpoppen, er mere eller mindre forsvundet, eller har ændret sig, og går nu under betegnelser som alternativ rock, eksperimenterende, progressiv og/eller hård rock. Det er fx bands som Blur og Radiohad, der før gik under britpopbetegnelsen, men nu bliver kaldt for alternativt eksperimenterende rock. Desuden bliver Pearl Jam efterhånden bare refereret til som rock. 32 Nielsen 2003,

32 I det nye årtusinde høres også mere elektronisk musik, og elektroniske elementer i rocken, samt endnu flere konceptbands eller musikstjernedannelser i form af TV programmer, der sammen med publikum udvælger den næste pop/rockstjerne

33 Kashmir og Pluto Om Kashmir Kashmir består af Kasper Eistrup (vokal, guitar), Mads Tunebjerg (bassist), Asger Techau (trommeslager) og Henrik Lindstrand (keyboard, guitar). 33 Bandet blev signet i 1993 som det første navn på selskabet Start Electric Music On Disc. 34 Kashmir debuterede med deres første album, Travelogue i 1994, hvorefter de udsendte albummet Cruzential i Herefter har de udgivet The Good Life (1999) og Ep en Home Dead (2001), hvor de fik et nyt medlem, svenskeren Henrik Lindstrand, der hidtil kun havde spillet live med bandet. 35 I 2003 udsendte de albummet Zitilites, På Kashmirs seneste album No Balance Palace (2005), finder man en gæsteoptræden med David Bowie og Lou Reed. Udover deres plader er der blevet lavet en dokumentarfilm, Rocket Brothers der blandt andet følger bandtes kreative proces på albummet Zitilites, samt Kasper Eistrups skriveblokering. Om Pluto Pluto opstod i 1999 i København med baggrund i et fælles ønske om en klar musikalsk retning for bandet. Bandet består af Thomas Thomsen (vokal, guitar, keyboard), Janne Lorentzen (guitar, sang, keyboard) og Ronni Øhlers Pedersen (trommer, keyboard). Deres debutalbum Forfra udkom i foråret 2002 og blev udgivet på Display Records, som blev drevet af orkestrene Pluto, Diefenbach og Geisha. 36 Ligeledes blev deres næste album Støv/eller/støj (2003) også udgivet på Display Records, hvorefter albummet Ingen ved hvorhen (2006) er udgivet på 33 Biography, Balance of power and emotions, Kashmir 34 Tuxen 2004, Tuxen 2004, Forfra, Pluto

34 Good Guy s Recording Company. Pluto har aldrig opnået et kommercielt gennembrud og er ofte i pressen blevet beskrevet som "Danmarks bedst bevarede hemmelighed". 37 Kashmirs genreskift og musiske udvikling I 1994 udkom Kashmirs første album Travelogue og strøg til tops med solgte albums. Stilen var rå og derudaf med sang, guitar, trommer og bas. Genren kan beskrives som hård rock blandet med funk samt humoristiske takter og tekster 38. Selv beskriver Kashmir deres genre som groovecore 39 Genren ligger lidt op ad Red Hot Chili Peppers (fra den tid) og Rage Against The Machine, med RHCP s Humor og Rage s Hårde elementer. Albummet har dog personligt præg og er indspillet live, undtagen vokalen. Dette var et valg fra produceren Poul Martin Bondes side, da han kunne lide Kashmirs liveoptræden 40. Lyden er upoleret og i forhold til Kashmirs andre albums mere skrattet og umoden. Det er tydeligt et debutalbum, men ikke desto mindre ramte Kashmir tidens rockscene i Danmark og Travelogue er til dags dato deres næst mest solgte plade. Opbygningen af numrene på Travelogue er næsten alle sammen klassiske med en A, B, A, B, C, B, form hvilket er normal for den klassiske rock og funkgenre. Kashmirs genre er ikke nyskabende på verdensscenen, men ny i DK, hvilket man blandt andet kan uddrage af P3 ikke ville spille deres første single The Story Of Jamie Fame Flame Mads, Troels. Så lad det dog være en popsang 38 Tuxen, H. 2004, Ibid., Ibid., Ibid.,

35 Teksterne på pladen går fra anekdoter, fx The Story Of Jamie Fame Flame, til lidende kærlighedssange som Rose til absurde humoristiske numre som Vicious Passion der handler om jeget får erigeret penis når han bider i hundeøre. De fleste af numrene er i 3 person og handler om skæve eksistenser og passer fint til den skæve rockfunk/groovecore stil, der bliver lagt for dagen. Det andet Kashmir Album Cruzential udkom i 1996 og da havde bandet musisk rykket sig markant fra deres første album, men stadig beholdt de humoristiske elementer. De har især ændret sig mht. lyden og kompositionen af numrene. Genren er stadig hård rock blandet med funk dog mere progressiv. Pladen er mere moden end forgængeren, det er tydeligt, at bandet er vokset og meget seriøse omkring deres musik. Kashmir ville bevise, at de ikke var et gymnasiefunkband eller et tandløst popband 42. Efter deres førte plade med solgte eksemplarer kunne Kashmir få indfriet nogle ønsker blandt andet en erfaren producer, frie hænder (ingen indblanding fra selskaberne), temmelig urimelige krav mente bandet selv, ikke desto mindre fik de dem indfriet. 43 Lyden meget renere og hårdere, når den skal være det, og mere beskidt når den skal være mere beskidt. Opbygningen og kompositionen af sangene er også mere komplicerede på Cruzential hvor bandet ofte vender takten og skriver små sjove stykker ind i numrene. Sangene er også mere varierede på den anden plade fx Vote 4 Dick Taid 42 Ibid., Ibid.,

36 og Bag Of Flash & Thyme har meget forskellig lyd og udtryk modsat Traveloguepladen der er mere ensartet i lyd og udtryk. Teksterne har også forskellige dimensioner og Cruzential, som også er pladen hvor Kasper Eistrup træder til som sangskriver og står ved en skillevej. Kasper mente tidligere, at sange i jeg-form blev indadvendte og kedelige, men efter at have oplevet legenden Jeff Buckley i 1995 ændrede han opfattelse og begav sig rent sangskrivermæssigt ind på en ny vej. Tekster begyndte at blive mere alvorlige og jeget kom så småt med 44. Det mest skelsættende i Kashmirs musiske historie er deres tredje album The Good Life der udkom i Her ændrer næsten alt sig. Genren går fra den hårde funkrock til melankolsk rock. Det komplicerede tekniske niveau Kashmir havde nået på Cruzential blev erstattet af rene sange med en mere simpel indgangsvinkel. Dette betød ikke at sangene var nemmere at skrive tværtimod, bandet kunne ikke længere gemme sig bag deres teoretiske og tekniske kunnen. Lyden blev ændret til det blødere og mere melodiske frem for det hårde, hurtige og vokalen mindre skrigende. Kashmir har hørt meget for, at de på The Good Life lød som Radiohead, men selv mener de, at lyden er mere Pink Floyd præget frem for noget andet 45, og man kan godt høre hvad de mener, med albummet, der også har flere klange og delay effekter end noget af det tidligere. Teksterne er for første gang udelukkende personlige og handler om Kaspers opvækst ( Mom in love Daddy In Space ), og en kvindes død ( It s OK Now ). 44 Ibid., Ibid.,