LOKALPLAN FOR ÅRHUSGADEKVARTERET KOMMUNEPLANRAMMER FOR HAVNEFORMÅL OG KRYDSTOGTTERMINAL

Transkript

1 ELkommen til V nordhavnen

2 LOKALPLAN FOR ÅRHUSGADEKVARTERET KOMMUNEPLANRAMMER FOR HAVNEFORMÅL OG KRYDSTOGTTERMINAL Østersøve Østersøve FISKERIHAVNEN n Nord Færgehav Ulvsundve FÆRGEHAVN NORD ns Brygge Færgehav Skagerrak ve Baltikave avnsve SKUDEHAVNEN e Containerv Trælastka Sundkrogsg ade SVANEMØLLEHAVNEN Industrive Kalkbrænde riløbska ve Færgehavns Skudeh ORIENTBASSINET Orientka Lautrupska SVANEGRUND e Klubiensv Su nd Sundka Orient Plads kro gs ka Fortka S ad e Ka lk br æ nd er ih ga NORDHAVNEN rn ns Redmolen Je av TREKRONER e Lüdersv sg dve SVANEMØLLEANLÆGGET up Bille utr tsve Glückstad La ka tub NORDHAVNEN VIL UDVIKLE SIG TIL KØBENHAVNS NYE, BÆREDYGTIGE BYDEL VED VANDET. e Kattegatv FØRSTE DEL AF BYUDVIKLINGEN I NORDHAVNEN KAN GÅ I GANG FRA 2011 I ÅRHUSGADEKVARTERET. Nordsøve ve de rm ka REFSHALEN a ork nd Sa Ma n av dh Re e sv ka er m m Tø LYNETTELØBET FRIHAVNEN o ve r te Git m ar M e rv LYNETTEHAVNEN Ka Dam SØNDRE FRIHAVNEN eve de s Amer lad P ika ga er ns av Am rih de n ræ rg pfæ lkb NORDRE REFSHALE BASSIN ikak a sve hu Pak VEST BASSIN ØST BASSIN SØNDRE REFSHALE BASSIN GL. LYSTBÅDEHAVN Norde Tddbod KASTELLET TOLDBODENS BÅDEHAVN NYHOLM November Grafisk Design: LOOP Associates. Fotos: Kontraframe: 1, 11. Jens v. Nielsen: 3. Dennis Rosenfeldt: 4. Lene Skytthe: 5. Ole Ziegler: 9.

3 Fremtid i historiske omgivelser Havnen lever Nordhavnen er i dag fuld af både store og små virksomheder. Den absolut største er Copen hagen Malmö Port CMP, som driver Nordens største container- og b ulkhavn samt en af Nordeuropas største krydstogthavne. CMP flytter ud på den yderste del af Nord havnen, når udviklingen af de mest bynære områder går i gang. Hertil kommer andre havnerelaterede virksomheder, bl.a. shippingvirksomheder og rederier samt andre typer erhverv, der har slået sig ned på Nordhavnen. Det dreer sig bl.a. om en mindre klynge af møbel- og design butikker og fx pensionsvirksomheden PFA og advokatfirmaet Kromann Reumert. De store industrier langs Københavns Havn er langsomt blevet færre og færre. Sideløbende er København vokset, og byen vil blive med at få flere indbyggere. Alene inden for de næste 14 år forventer Københavns Kommune, at der bliver flere københavnere. Byen må vokse, og det gør den bl.a. ved havnen. Der, hvor der før var industri og havn, vokser nye bydele frem. Gamle fiskere og hårdtarbedende havnearbedere har brugt Nord havnen gennem mere end 100 år. Der er stadig gang i havnen, og det vil der blive ved med at være, men de mest bynære områder bliver nu inddraget i byen. Nordhavnens historie strækker sig tilbage til dengang industrien for a lvor fik fat i København, og hvor datidens konglomerater tente penge på dampfærgernes skibstrafik. Frem til i dag, hvor havnen stadig er fuld aktiv, har Nordhavnens industri afspelet den industrielle udvikling i København. Nordhavnen bærer Københavns maritime og industrielle historie i sit herte. Nordhavnen er fyldt med spor efter havneindustrien. Store kra ner, gamle pakhuse og siloer og udtente ankerkæder og wirer vidner om et område, der er blevet godt brugt i de lidt over 100 år, Nordhavnen har ligget i Øresund. Når Århusgadekvarteret udvikles, bevares mange af de eksisterende bygninger. På læn gere sigt er det tanken, at containerhavnen flytter længere mod nordøst. Den nye bydel i Nordhavnen bygges bogstavelig talt på det gamle K øbenhavn. Nordhavnen er gennem tiden blevet udvidet utallige gange med ord fra udgravninger og byggeaffald fra København. Men havnens historie er i hø grad også Køben havns historie. Udvidelserne har ikke bare gort København større, men også skabt plads til driftige f orretninger, der har skaffet mange københavnere ob og givet byen vokseværk. Det er her, en del af fremtidens Københavnere k ommer til at arbede og bo.

4 En grøn og blå by Selvom Nordhavnen i forveen har vand på tre sider, vil den nye bydel også blive gennemflettet af små kanaler og bassiner. På land bliver vandet tilgængeligt i hverdagen via trapper, lave p rome nader og moler mm. Især de sydvendte kanter beskyttes mod vinden og får den nemmeste adgang til vandet, men alle kaarealer får offentlig adgang. Nordhavnen bliver en by på holme. I dag er området allerede indrettet med mange havnebassiner og lange moler, der har gort det nemt for de store skibe at lægge til. Nordhavnens opbygning og dens placering midt i vandet bliver den nye bydels fortrin men strukturen bygges om, så den passer bedre til mennesker. Nye kanaler graves, og nye øer o pfyldes. Holmestrukturen har en anden vigtig funktion: Holmene op deler by delen i overskuelige enheder, så området ikke virker større, end det er. Planlægningen og udbygningen af Nord havnen kan foregå i et tempo, der passer med den enkelte holm. Det gør udbygningen mindre sårbar overfor økonomiske konunk turer, idet holmene ikke er større, end de kan færdig udbygges selv i en eventuel trængt økonomi. Allerede i dag har Nordhavnen mange grønne arealer, der smyger sig ind og ud mellem de historiske bygninger. Når byudviklingen starter, vil nogle grønne arealer blive omdannet til byzoner, mens endnu flere n aturarealer vil opstå. Lomme parker, små torve, legepladser og små grønne a realer fletter sig ind i byen og giver små pusterum fra den t ætte by. Ny krydstogtka København er i dag en af de mest eftertragtede krydstogt havne i Nordeuropa. Hvert år kommer flere og flere turister til Køben havn, og mange af dem har K øbenhavn som start- eller slut sted for deres rese. Langs Nordhavnens østlige side kommer en ny krydstogt ka, der vil give de m ange turister nye og bedre forhold. Krydstogtkaen ventes klar i 2013.

5 NORDHAVNEN ELSKER GÅENDE, CYKLISTER OG OFFENTLIG transport Fem minuttersbyen Afstande og hastighed er afgørende for byer. Jo hurtigere man kan komme til og fra, o mere attraktivt bliver det at bo, arbede og handle på stedet. Til det formål er Nordhavnens geografi perfekt. Bydelen kommer til at ligge i umiddelbar forlængelse af Østerbro og har under fire kilometer til fx københavnske knudepunkter som Kongens Nytorv, Nørreport eller Nørrebros Runddel. Tæt ved den nye bydel ligger s-togstationen Nordhavn, som giver de første dele af byudviklingen stationsnærhed, og på sigt kan blive det knudepunkt, der forbinder bydelen med S-tognettet. Det er ambitionen, at trafikken i Nordhavnen fordeler sig på en trededel til henholdsvis kollektiv trafik, cykler og biler. Målet skal nås ved at skabe gode forhold for cyklister og fodgængere og ved at tænke den kollektive trafik ind fra starten. Nordhavnens store, gennemgående trafikåre hedder det grønne loop en løkke af trafikforbindelser, der starter og slutter ved Århusgade. I loopet kører en kollektiv trafik forbindelse formentligt en metro sammen med en supercykelsti. Loopet når hele bydelen rundt, så man aldrig skal gå mere end 400 meter for at nå kollektiv trafik. 400 meter svarer til den afstand, man går på fem minutter. Bydelens venet bliver enkelt, så der er mere plads til grønne arealer og fodgængerarealer. Bilerne får primært adgang til Nordhavnen via Sundkrogsgade, som det er tilfældet i dag. Hertil er det muligt at bygge en tilkørsel fra den kommende Nordhavnsve, der vil forbinde området direkte med motorvesnettet.

6 NORDHAVNEN ER TIL BÆREDYGTIG ENERGI OG TRANSPORT Den bæredygtige bydel Nordhavnen bliver et lavenergiområde, der i kraft af sine bygninger, infrastruktur og energiforsyning mv. har en lav CO 2 -udledning. Bygningerne i Nordhavnen vil i sig selv kræve mindre energi, end det i dag er standarden i nybyggeri. I byudviklingen gøres der plads til fremtidens energiformer, der både kan basere sig på lokale og kollektive vedvarende energiforsyningskilder. Det kan fx tænkes udbygget med sol- og vindenergi, geotermi og måske også grundvandskøling. Hele energiforsyningen planlægges med de for tiden bedste muligheder, men planlægges så fleksibelt, at det senere vil være nemt at implementere fremtidens energiløsninger. Den kollektive trafikbetening er også med til at gøre Nordhavnen til en bydel, hvor en så lav CO 2 -udledning er tænkt ind i løsningerne fra starten.

7 Fire hovedprincipper i proektet i Århusgadekvarteret: Århusgadekvarteret Nordhavnens første kvarter en forholdvis lav og tæt by med enkelte store bygninger åbne og aktive stueetager Hvor havnens tunge industri før dominerede, opstår nu frem tidens bæredygtige by. Her skyder boliger og kontorer op side om side med hyggelige pladser og havnepromenader. Nord havnens byrum kommer til at ligne Københavns indre brokvarterer med tæt, lav bebyggelse, hvor enkelte bygninger stikker op. Som i resten af København kommer her handelsgader og en blanding af brede og smalle gader. Men midt i den nye by, minder de gamle, renoverede bygninger og kraner om, at om rådet i mere end hundrede år har lugtet af smøreolie og sømandssved. varierende bygningshøder mellem 3-6 etager Århusgadekvarteret, som går fra den eksisterende århusgade og ud til vandet på Redmolen, bliver det første område, der byudvikles. Kvarteret udvikles i lighed med resten af Nordhavnen med en bland ing af erhverv og boliger og med et levende bymilø kon centreret omkring lokale butikker og vandet. I dag er området fortsat frihavns område, men det ændres, så københavnerne tager de nye leligheder og arbeds pladser ved vandet i brug. facadeskift der danner mindre enheder Fra starten vil den nye bydel i Nordhavnen række ud mod det gamle Østerbro. Århusgade har i umindelige tider været delt i to af Frihavnsgitteret, som fysisk adskiller Østerbro fra vandet. Nu står gitteret for at blive revet ned, og den del af Århusgade, der ligger i Nordhavnen, kan forbindes med Østerbro. Den nye bydel blander kontorer med boliger. Derfor er der altid liv, og der er både kunder til cafeer og butikker om formiddagen og aftenen. Sammen med byens tæthed giver det en levende by. Københavns skyline er i dag domineret af tårne og enkelte høere bygninger, der bryder den ellers lave bebyggelse. Sådan bliver det også i Nordhavnen, hvor gamle siloer vil stikke op sammen med enkelte høe bygninger i arkitektonisk sær klasse. På gadeplan føles byen velkendt for folk, der er vant til at komme på Østerbro: Bydelens bygninger er mellem tre og seks etager høe, og karréerne løber typisk fra gadehørne til gadehørne, præcis som i brokvartererne. Udvalgte pakhuse, siloer og eksisterende kontorbygninger renoveres og bevares i Nordhavnen. De kommer til at præge det nye byggeri, så Nordhavnens originale maritime milø konstant popper op mellem de nye, moderne byggerier.

8 Tidsperspektiv Planerne om at starte byudviklingen i Nordhavnen blev i 2007 lovfæstet og konkretiseret. Området tænkes udviklet over de næste årtier, men det vil ikke vare længe, førend man kan se de første ændringer til det, der skal blive fremtidens bæredygtige bydel. Inden udviklingen går i gang skal Københavns Kommune vedtage lokal planen for Århusgadekvarteret. Den forventes godkendt i slut ningen af 2011, hvorefter byggeriet kan gå i gang. I kvarteret bygges ca m 2 nyt, mens noget af det eksisterende byggeri bevares. Nordhavnen udvikles af By & Havn, som også udvikler fremtidens bydele andre steder i havnen og i Ørestad. By & Havns arbede bygger på proektet Nordholmene Urban Delta, som vandt den store konkurrence om Nordhavnen i Læs mere om proektet og følg byudviklingen på: TIDSLINIE LOVGRUNDLAGET FOR byudviklingen PÅ NORDhAVNEN VEDTAGES KONKURRENCEN OM NORDHAVNENS FREMTID AFGØRES LOKALPLAN FOR OMRÅDET VEDTAGES CA CA CA BYGGERIET I århusgadekvarteret KAN STARTE ÅRHUSGADeKVARTERET ER UDBYGGET DE SIDSTE LEDIGE GRUNDE I NORDHAVNEN BEBYGGES

9 Udviklingsselskabet By & Havn I/S Nordre Toldbod 7 Postbox København K Tel Fax info@byoghavn.dk