Dorte Raaby Andersen, Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning Hospitalsenheden Vest. Projektstøtte: Arbejdsmiljøforskningsfonden

Transkript

1 Dorte Raaby Andersen, Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning Hospitalsenheden Vest Projektstøtte: Arbejdsmiljøforskningsfonden At forske i følelser i fængslet (følelser som genstanden) At forske med følelser i fængslet (følelser som redskab) 1

2 1) Baggrund for ph.d.-projekt Forskningsspørgsmål Teoretisk ramme Design Dansk fængselskontekst 2) Metode og Resultater Udbrændthed blandt fængselspersonale - en spørgeskemaundersøgelse Følelsesmæssige krav og belastninger i fængselsbetjentes arbejde - et feltarbejde i lukket fængsel 3)Perspektivering til Social og Sundhed 1) Hvilke sammenhænge er der mellem individuelle faktorer, jobkarakteristika, arbejdsmiljøfaktorer og følelsesmæssige belastninger blandt Kriminalforsorgens personale? 2) Hvordan oplever og håndterer fængselsbetjente følelsesmæssige krav i deres arbejde? 3) Hvilke sammenhænge er der mellem fængselsbetjentes tilgang til indsatte og deres risiko for at blive følelsesmæssigt belastet af arbejdet? 4) Hvilken betydning har køn, alder, erfaring og afdelingstype for fængselsbetjentes håndtering af jobbet? 2

3 SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE FELTARBEJDE I LUKKET FÆNGSEL 2 spørgeskemarunder med deltagelse af fængselspersonale Deltagende observation og interviews med fængselsbetjente Pierre Bourdieu s dobbeltperspektiv (Bourdieu og Wacquant 1996:23-24) Følelses- og arbejdssociologien (Arlie Hochschild 1983, Thoits 1996, Bolton 2005, Poder 2010) Fængselssociologen (Sykes1958, Goffman 1961/67, Kaufmann 1988, Tait2011, Crawley2004/12, Liebling2012, Nielsen 2010/12, Minke 2012) 3

4 I would define feeling, like emotion, as a sense, like the sense of hearing or sight. In a general way, we experience it when bodily sensations are joined with what we see or imagine. Like the sense of hearing, emotion communicates information Arlie Russel Hochschild (2003:17) Følelser påvirkes af normer og regler for følelseshåndtering Følelseskulturen fortæller os, hvad vi skal føle og udtrykke i forskellige sammenhænge Mennesker tilpasser sig følelsesreglerog udtryksreglerfor at leve op til identitet og kulturelle forventninger 4

5 Følelsesregler og udtryksregler på arbejdspladser Surface-acting: Ændre udtryk for at overbevise omgivelser om, at man har den følelse, der forventes af een. Deep-acting: Ændre følelser, så man har de følelser, der forventes af een Følelsesarbejde kan være gavnligt for organisationen, men instrumentel brug af følelser kan gøre medarbejdere syge Følelsesmæssig involvering i arbejdet kan øge risiko for udbrændthed Følelsesmæssig distancering kan øge risiko for kynisme Følelsesmæssig dissonans kan medføre fremmedgørelse Arlie R. Hochschild: The Managed Heart (1983) 5

6 Følelsessociologien Følelseskultur - Følelsesregler - Udtryksregler Fængselssociologen - Indsatte><betjente -Magt -Normer - Modsætninger Individuelle faktorer -Alder -køn - anciennitet Håndtering af følelsesmæssige krav og belastninger Følelsesmæssige krav Følelsesmæssige Belastninger 6

7 Straffens begrundelser: Fremadrettede Bagudrettede Kriminalforsorgens formål: Fuldbyrde domme, etablere kontrol og sikkerhed samt bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet Forskellige institutioner (gns pladser): Åbent fængsel (1099), lukket fængsel (898), arresthuse (1593), pensioner (Kriminalforsorgen.dk) SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE Andersen, D.R. et al. (2017): Burnout amongdanish prisonpersonnel-a question of emotional and quantitative demands. Scandinavian Journal of Public Health, 45(8): FELTARBEJDE I LUKKET FÆNGSEL Andersen, D.R. (2016): Du skal virkelig have styr på dig selv en analyse af fængselsbetjentes følelsesarbejde. Dansk Sociologi. Nr. 3-4/27. årg. Andersen, D.R. (2017): Det kan æde dig op en analyse af følelsesmæssige belastninger i fængselsbetjentes arbejde. Tidsskrift for Arbejdsliv 19(2). Andersen, D.R. (2018): Blødere eller hårdere med årene en sociologisk analyse af fængselsbetjentes arbejdsfortællinger. Accepteret. 7

8 Formål: Undersøge om individuelle faktorer, jobkarakteristika og arbejdsmiljøfaktorer øgede risiko for udbrændthed Metode: 2 spørgeskemarunder, 1 års mellemrum Population: Uniformeret og ikke-uniformeret personale Lukkede og åbne institutioner, arresthuse og pensioner Kontakt med indsatte Analyseret via logistisk regression (N 1741) Højekvantitative krav, høje følelsesmæssige krav, involvering og mening med arbejdetkunne relateres til oplevelsen af udbrændthed blandt fængselspersonale Ingen betydning, hvorvidt man arbejder som uniformeret medarbejder eller som civil medarbejder, om man arbejder i åbne eller lukkede institutioner Sammenhæng mellem civilstatus (single eller samboende med partner) og udbrændthed 8

9 2 afdelinger Deltagende observation Vagttyper: Morgen, middag, eftermiddag, aften + nattevagt Kvalitative interviews 16 formelle optagede, kvalitative interviews (6 kvinder og 10 mænd) Interviewlignende-samtaler med det øvrige personale Data: Rå feltnotater, dagbogsnotater, transskriberede interviews anonymiseret, kodet og analyseret i NVIVO. Forskeren må udsætte sin egen krop for den sociale situation, der undersøges for at blive i stand til at forstå, hvordan mennesker reagerer på deres sociale situation (Goffman 1989) Mennesker lærer gennem kroppen (Bourdieu 1999:134, Wacquant 2004, 2007) Forskerens følelser kan ses som: en intellektuel ressource, som kan medføre en række fordele, være et intimt og veludviklet værktøj, og som må anerkendes som viden (Jewkes, 2012, Liebling, 1999, Beynes et al, 2013, Scheirs og Nuytiens, 2013) 9

10 Fulgte betjentenes arbejdsopgaver Låse op og låse i. Visitation af celler, mad og medicinudlevering, sagsbehandling, div. aktiviteter med indsatte (spisning, boldspil) Hvem gør hvad, med hvem, hvorhenne, og hvornår og hvorfor gør de, som de gør? Dynamisk og statisk sikkerhed Statisk sikkerhed: Fysiske og tekniske sikringsmidler. Dynamisk sikkerhed: God kontakt, der mindsker konflikt (Kriminalforsorgen.dk) 10

11 Krav om årvågenhed og parathed krav om mistillid Krav om distance privat-jeg Privat-jeg Privat Arbejds-jeg Personlig Uniformen Systemet 11

12 Distance Lav involvering Kynisme, forråelse Nærhed Høj involvering Udbrændthed Indblik i komplekse følelsesmæssige krav, der stilles til betjente og de dilemmaer, der kan være forbundet hermed Følelsesmæssige krav opstår ikke kun i relation til arbejdet med indsatte, men også i relationen til kolleger og i den institutionelle kontekst Håndteringer af følelsesmæssige krav påvirkes både af den enkeltes erfaring, men også af de givne rammer og den dominerende arbejdspladskultur 12

13 Fællestræk Arbejdet med mennesker Udvise de rette følelser i de rette sammenhænge og i den rette dosis samt at føle de rette følelser i den rette sammenhæng Følelsesmæssige krav i arbejdet er mindre tydelige og implicitte Usynligt følelsesarbejde som udføres dagligt og som kan opleves som krævende Forskellige rammer, kulturer/grænser for, hvad man skal udrykke, og hvordan man skal forholde sig til arbejdet Rammer og kultur påvirker medarbejdernes oplevelser og håndteringer 13

14 Privat-jeg Privat Distance Lav involering Arbejds-jeg Personlig Nærhed Høj involvering Følelsesmæssige krav Udbrændthed, Antidepressiv, Sygefravær Mening i arbejdet Støtte Ventilering 14

15 Andersen, D.R. et al. (2017): Burnout among Danish prison personnel a question of emotional and quantitative demands. Scandinavian Journal of Public Health, 45(8): Andersen, D.R. (2016): Du skal virkelig have styr på dig selv en analyse af fængselsbetjentes følelsesarbejde. Dansk Sociologi. Nr. 3-4/27. årg. Andersen, D.R. (2017): Det kan æde dig op en analyse af følelsesmæssige belastninger i fængselsbetjentes arbejde. Tidsskrift for Arbejdsliv 19(2). Andersen, D.R. : Blødere eller hårdere med årene en sociologisk analyse af fængselsbetjentes arbejdsfortællinger. Accepteret. 15