Psykisk arbejdsmiljø og stress
|
|
- Sidsel Dideriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018
2 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker hhv., hvor godt det psykisk arbejdsmiljø er på arbejdspladsen, og om man er stresset i hverdagen. Datagrundlaget består af svar fra knap højtuddannede lønmodtagere uden ledelsesansvar. Psykisk arbejdsmiljø Den statistiske model for det psykiske arbejdsmiljø kan forklare hele 61 pct. af variationen i det psykiske arbejdsmiljø. Modellen viser, at det sociale og relationelle er vigtigt for at have et godt psykisk arbejdsmiljø. Det gælder især forhold som kollegialt samarbejde, tilfredshed med jobbet og nærmeste leder. Konkrete situationer med skænderier eller konflikter og situationer med mobning påvirker desuden det psykiske arbejdsmiljø i negativ retning. Forhold, der kan henføres til det organisatoriske, har også en betydning. Her er det især ledelsens prioritering af det psykiske arbejdsmiljø, men også om der har været omorganiseringer, samt i hvilken grad stress ses som den ansattes eget problem, der påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Åbenhed om følelser og meninger samt åbenhed om det psykiske arbejdsmiljø har også en betydning. Modellen viser også en mindre, men statistisk signifikant, påvirkning ift. om medarbejderne har indflydelse i form af involvering i forandringer på arbejdspladsen, om der er selvledelse, og om der er klarhed ift. sammenhæng mellem arbejdet og de overordnede mål. Tidspres og balance i arbejdslivet er af mindre betydning. Desuden er der en lille sektoreffekt, når der korrigeres for alle ovenstående forhold: Der er en lille positiv effekt af at være ansat i den private sektor frem for i den offentlige sektor. Stress I forhold til de højtuddannede lønmodtageres stressniveau kan den statistiske analyse forklare 40 pct. af variationen. Analysen viser, at faktorer relateret til arbejdspres har størst betydning. Det understreger, at stress er en belastningstilstand, der har med krav og ressourcer at gøre. Især (manglende) balance mellem privat- og arbejdsliv og om der er tid nok til opgaverne, men også hyppigheden af overarbejde, har relativt stor betydning for stressniveauet i hverdagen. Relationer på arbejdspladsen har også en betydning. Tilfredshed med jobbet - og til en vis grad hyppigheden af mobning og konflikter påvirker stressniveauet. Desuden viser det sig, at synet på stress i organisationen (dvs. om stress ses som den enkeltes problem) i sig selv påvirker stressniveauet. Der er en mindre, men dog statistisk signifikant, effekt af om man kan se sammenhængen mellem arbejdet og de overordnede mål. En anden og måske lidt overraskende pointe er, at involvering i beslutninger om forandringer på arbejdspladsen potentielt kan øge stressniveauet. En forklaring på dette fænomen kan være, at involvering også medfører øget ansvar og højere mentalt pres. Resultatet skal dog ikke tolkes alt for hårdt, idet påvirkningen på stressniveauet er meget begrænset. De demografiske kontrolvariable i modellen viser sig også at have betydning for stressniveauet. Den private sektor har et øget stressniveau (når man holder alle andre parametre i modellen lige). Kvinder har desuden et lidt højere stressniveau end mænd. Sidst viser modellen, at stressniveauet falder en smule med alderen. Jo yngre de højtuddannede lønmodtagere er, jo højere stressniveau har de tendens til at have 2
3 Indledning Formålet med denne analyse er at afdække de faktorer på en arbejdsplads, der kan være medvirkende til at skabe et forværret psykisk arbejdsmiljø og/eller et øget stressniveau hos medarbejderne. Vi forsøger således at opstille kausalmodeller, der kan forklare årsagerne til stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Dermed vil modellerne potentielt også give en indikation af, hvordan man kan arbejde med at højne hhv. det psykiske arbejdsmiljø og mindske stressniveauet. Tilgangen er rent kvantitativ på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, og der indgår knap lønmodtagere uden ledelsesansvar i datagrundlaget. Den anvendte statistiske metode er den almindelige lineære OLS-regression. I analysen tager vi udgangspunkt i Arbejdstilsynets definition af psykisk arbejdsmiljø og Psykiatrifondens definition af stress. Psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynet definerer psykisk arbejdsmiljø som værende dækkende over en lang række forhold på arbejdspladsen. Det gælder arbejdets organisatoriske og teknologiske betingelser, arbejdets indhold, og den måde arbejdet er tilrettelagt på. Det gælder også samspillet mellem ledelse og medarbejdere, og mellem kolleger indbyrdes. 1 Første del af analysen er dedikeret til at undersøge psykisk arbejdsmiljø. Stress Psykiatrifonden definerer stress som en belastningstilstand, der både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har eller oplever, at han eller hun har. 2 Denne definition vil være styrende for hvilke hypoteser vi opstiller og dermed hvilke variable vi tester i modellen. Anden del af analysen fokuserer på stress, og hvilke faktorer der kan forklare variationen i højtuddannede lønmodtageres stressniveau. 1. Psykisk arbejdsmiljø Figur 1 illustrerer analysetilgangen, når vi skal forklare variationen i medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø. Figur 1. Analysedesign for model for psykisk arbejdsmiljø Uafhængige variable Afhængig variabel Forklarende variable Psykisk arbejdsmiljø Både kvaliteten af det psykiske arbejdsmiljø og de forklarende variable, er baseret på spørgeskemasvar fra medlemmer i AC-medlemsorganisationer. De influerende faktorer, der er testet for indflydelse, er vist i figur
4 Figur 2. Potentielle forklarende variable af psykisk arbejdsmiljø Arbejdspres: Demografi: Køn Alder Sektor Åbenhed: Åbenhed om følelser og meninger Åbenhed om psykisk arbejdsmiljø Organisationen: Omorganiseringer Syn på stress Tid nok til opgaverne Balance mellem privat- og arbejdsliv Prioritering af psykisk arbejdsmiljø APV Indflydelse: Involvering i forandringsbeslutninger Selvledelse Klarhed om bidrag til overordnede mål Psykisk arbejdsmiljø Sociale relationer: Nærmeste leder Kollegialt samarbejde Anerkendelse Konflikter Mobning Jobtilfredshed Den samlede model fremgår af bilag I, hvor ovenstående variable er testet i en samlet model. Ud fra resultaterne kan vi konstatere, at der eksisterer en lang række signifikante variable, der er med til at forklare, hvordan et godt psykisk arbejdsmiljø skabes. Modellen kan forklare 61 pct. af variationen i respondenternes psykisk arbejdsmiljø, og næsten alle variable i figur 2 viser sig at være statistisk signifikante. De fem vigtigste enkeltfaktorer for det psykiske arbejdsmiljø er: 1. Kollegialt samarbejde 2. Jobtilfredshed 3. Prioritering af psykisk arbejdsmiljø 4. Nærmeste leder 5. Åbenhed om psykisk arbejdsmiljø Selv om der er mange faktorer viser sig at have statistisk signifikant betydning for det psykiske arbejdsmiljø, så kan man groft opdele de vigtigste faktorer i dels relationer (til kolleger og leder) og dels kultur vedrørende psykisk arbejdsmiljø. Et fokus alene på de fem vigtigste faktorer udgør dog en forsimplet tilgang til emnet og resultaterne. Nedenfor vil vi derfor afrapportere resultaterne med udgangspunkt i de forskellige kategorier fra figur 2. Rækkefølgen er bestemt ud fra, hvilke kategorier, der betyder mest for det psykiske arbejdsmiljø. Det sociale og relationelle synes at have forholdsvis stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Koefficienterne i tabel 1 viser, at et godt kollegialt samarbejde er den mest betydende faktor for det psykiske arbejdsmiljø. Graden af jobtilfredshed, kvaliteten af den nærmeste leder, omfanget af situationer med skænderier/konflikter samt episoder med mobning har dog også betydning. De to sidstnævnte forværrer naturligvis det psykiske arbejdsmiljø. 4
5 Tabel 1 Sociale relationer Kollegialt samarbejde,212,000*** Jo bedre kollegialt samarbejde, jo bedre psykisk arbejdsmiljø Jobtilfredshed,170,000*** Jo højere tilfredshed med jobbet, jo bedre psykisk arbejdsmiljø Nærmeste leder,108,000*** Jo bedre nærmeste leder, jo bedre psykisk arbejdsmiljø Konflikter -,083,000*** Jo oftere konflikter opstår, jo værre psykisk arbejdsmiljø Mobning -,050,000*** Jo oftere mobning forekommer, jo værre psykisk arbejdsmiljø Anerkendelse,015,051 Insignifikant. Bemærk at Anerkendelse lige netop ikke holder sig inden for det almindelige signifikanskriterium på 5 pct. Vender vi os mod de faktorer, der kan henføres til det organisatoriske, står det klart, at prioriteringen af det psykiske arbejdsmiljø fra ledelsens side i sig selv har relativt stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø, jf. tabel 2. Det bekræftes, at omorganiseringer i sig selv forværrer det psykiske arbejdsmiljø. Desuden har det betydning i hvor høj grad stress ses som den ansattes eget problem i organisationen. Tabel 2 Organisationen Prioritering af psykisk arbejdsmiljø,121,000*** Jo mere ledelsen prioriterer og har fokus på at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø, jo bedre bliver det psykiske arbejdsmiljø -,076,000*** Jo oftere der sker omorganiseringer, jo værre psykisk arbejdsmiljø Omorganiseringer (uden nedlæggelse af stillinger eller fyringer) Syn på stress -,045,000*** Jo mere ansvaret for stress ses som den eget enkeltes problem, jo værre psykisk arbejdsmiljø APV,004,831 Insignifikant Graden af åbenhed i organisationen viser sig at påvirke det psykiske arbejdsmiljø direkte. Det gælder især åbenhed om det psykiske arbejdsmiljø i sig selv, men også åbenhed om følelser og meninger på tværs af medarbejderne, jf. tabel 3. Tabel 3 Åbenhed Åbenhed om psykisk arbejdsmiljø,097,000*** Jo mere åbent man kan tale om problemer i det psykiske arbejdsmiljø, jo bedre bliver det psykiske arbejdsmiljø Åbenhed om følelser og meninger,062,000*** Jo mere man kan give udtryk for sine følelser og meninger, jo bedre bliver det psykiske arbejdsmiljø Alle faktorer i modellen relateret til indflydelse viser sig at være statistisk signifikante om end koefficienterne er lidt mere beskedne, jf. tabel 4. Det fremgår således af modelkørslerne, at det har betydning for det psykiske arbejdsmiljø, i hvilken grad medarbejderne bliver involveret i beslutninger om forandringer på arbejdspladsen. Graden af selvledelse 5
6 har også en betydning, og så forbedrer det isoleret set det psykiske arbejdsmiljø, når medarbejdernes viden øges, ift. hvordan de bidrager til de overordnede mål. Tabel 4 Indflydelse Involvering i forandringsbeslutninger,053,000*** Jo mere involvering i forandringsbeslutninger, jo bedre psykisk arbejdsmiljø Selvledelse,031,000*** Jo højere grad af selvledelse, jo bedre psykisk arbejdsmiljø Klarhed om bidrag til overordnede mål,025,000*** Jo mere viden om, hvordan man bidrager til organisationens overordnede mål, jo bedre psykisk arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø påvirkes ligeledes af, i hvilken grad der er balance mellem arbejdsliv og privatliv, og i hvilken grad der er tid nok til arbejdsopgaverne. Arbejdspres har dermed også en vis betydning, jf. tabel 5. Tabel 5 Arbejdspres Balance mellem privat- og arbejdsliv,042,000*** Jo bedre balance mellem privat- og arbejdsliv, jo bedre psykisk arbejdsmiljø Tid nok til opgaverne,038,000*** Jo oftere der opleves at være tid nok til arbejdsopgaver, jo bedre psykisk arbejdsmiljø Af tabel 6 ser vi, at der ikke er nogen systematiske forskelle i det psykiske arbejdsmiljø på tværs af køn eller alder ud fra regressionsmodellen. Til gengæld viser det sig, at der er en isoleret positiv effekt af at arbejde i den private sektor. Dette gælder, selv om modellen korrigerer for de forskelle mellem sektorerne, der kunne være i de øvrige variable i modellen. Tabel 6 Demografi Sektor -,054,000*** Ansættelse i den private sektor forbedrer det psykiske arbejdsmiljø sammenlignet med det offentlige Køn -,004,726 Insignifikant Alder,002,508 Insignifikant Efter denne gennemgang af resultaterne fra analysen af psykisk arbejdsmiljø vender vi nu blikket mod stress for at afklare hvilke faktorer der statistiske set påvirker lønmodtagernes stressniveau i hverdagen. 6
7 2. Stress Figur 3 illustrerer, hvordan analysens design ser ud i modellen for stress. De influerende faktorer, der er taget med, er vist og uddybet i figur 4. Figur 3. Analysedesign for model I for psykisk arbejdsmiljø Uafhængige variable Afhængig variabel Forklarende variable Stressniveau Figur 4 skitserer, hvilke variable vi har undersøgt for at have en indflydelse på stress. Både graden af stress i hverdagen og de forklarende variable er baseret på spørgeskemasvar fra medlemmer i AC-medlemsorganisationer. Variablene er kategoriseret i seks grupper, og herunder er hver enkelt variabel undersøgt for, om den har en signifikant indflydelse på stressniveauet. Figur 4. Potentielle forklarende variable af stress Demografi: Åbenhed: Arbejdspres: Overarbejde Tid nok til opgaverne Balance mellem privat- og arbejdsliv Køn Alder Sektor Åbenhed om følelser og meninger Organisationen: Omorganiseringer Syn på stress APV Indflydelse: Selvledelse Involvering i forandringsbeslutninger Indflydelse på hvordan arbejdsopgaver skal løses Indflydelse på placering af arbejdstid Stress Sociale relationer: Kollegialt samarbejde Konflikter Mobning Jobtilfredshed Klarhed om bidrag til overordn. mål Den samlede model fremgår af bilag II, hvor ovenstående variable er testet i en samlet model. Ud fra resultaterne kan vi konstatere, at der eksisterer en lang række signifikante variable, der er med til at forklare, hvad der hhv. øger og reducerer stressniveauet. Modellen kan forklare 40 pct. af variationen i respondenternes stressniveau. 7
8 De seks vigtigste enkeltfaktorer for graden af stress i hverdagen er: 3 1. Balance mellem privat- og arbejdsliv 2. Tid nok til opgaverne 3. Jobtilfredshed 4. Overarbejde 5. Syn på stress 6. Mobning Faktorerne inden for kategorien arbejdspres dominerer billedet. De udgør tre ud af de fire vigtigste variable ift. påvirkning på stressniveauet i hverdagen. Derudover ser vi, at relationelle og organisatoriske faktorer er betydningsfulde. Nedenfor vil vi afrapportere resultaterne med udgangspunkt i de forskellige kategorier fra figur 4. Rækkefølgen er bestemt ud fra hvilke kategorier, der betyder mest for stressniveauet. Tabel 7 viser, at alle variable i kategorien arbejdspres påvirker stressniveauet i væsentligt omfang. Det påvirker stressniveauet mest, når balancen mellem privat- og arbejdsliv forsvinder. Stressniveauet stiger også relativt meget, når det oftere sker, at der ikke er tid nok til arbejdsopgaverne. Og jo oftere det er nødvendigt med over- og merarbejde, jo højere er stressniveaet. Selv om sidstnævnte effekt er betydelig, så ligger koefficienten dog noget lavere end de foregående. Tabel 7 Arbejdspres Balance mellem privat- og arbejdsliv -,271,000*** Jo bedre balance mellem privat- og arbejdsliv, jo lavere stressniveau Tid nok til opgaverne -,207,000*** Jo oftere der opleves at være tid nok til arbejdsopgaver, jo lavere stressniveau Overarbejde,097,000*** Jo oftere det er nødvendigt at lave overarbejde, jo højere stressniveau Det påvirker også stressniveauet negativt, hvis der (ofte) forekommer episoder med hhv. mobning eller konflikter, jf. tabel 8. Det generelle niveau af tilfredshed med jobbet er dog den variabel under kategorien sociale relationer, der påvirker graden af stress i hverdagen mest. 3 Der er medtaget en sjette faktor, da koefficienterne for syn på stress og mobning er ens. 8
9 Tabel 8 Sociale relationer Jobtilfredshed -,148,000*** Jo højere tilfredshed med jobbet, jo lavere stressniveau Mobning,095,000*** Jo oftere mobning forekommer, jo højere stressniveau Konflikter,058,000*** Jo oftere konflikter opstår, jo højere stressniveau Kollegialt samarbejde,005,642 Insignifikant Under de organisatoriske forhold viser modelresultaterne, at det kan påvirke stressniveauet betydeligt, hvis stress i højere grad ses som den enkelte ansattes eget problem på arbejdspladsen, jf. tabel 9. På den måde kan opfattelsen af stress således i sig selv påvirke de ansattes stressniveau. Tabel 9 Organisationen Syn på stress,095,000*** Jo mere ansvaret for stress ses som den enkeltes problem, jo højere stressniveau APV -,018,386 Insignifikant Omorganiseringer (uden nedlæggelse af -,016,273 Insignifikant stillinger eller fyringer) Note: * p<0.05; ** p<0.01; *** p<0.00 I kategorien indflydelse indikerer tabel 10, at det kan øge stressniveauet marginalt, hvis medarbejderne bliver involveret mere i beslutninger om forandringer. Desuden kan øget viden, om hvordan man bidrager til de overordnede mål, give en marginal reduktion i stressniveauet. Tabel 10 Indflydelse Involvering i forandringsbeslutninger,025,003** Jo mere involvering i beslutninger om forandringer, jo højere stressniveau Klarhed om bidrag til overordnede mål -,017,020* Jo mere viden om, hvordan man bidrager til organisationens overordnede mål, jo lavere stressniveau -,015,200 Insignifikant Indflydelse på hvordan arbejdsopgaver skal løses Indflydelse på placering af arbejdstid,004,525 Insignifikant Selvledelse -,002,879 Insignifikant Tabel 11 Åbenhed Åbenhed om følelser og meninger,004,668 Insignifikant 9
10 Den statistiske model inkluderer også tre demografiske variable, som alle er signifikante, jf. tabel 12. Resultaterne trækker i retning af, at yngre kvinder i den private sektor har et højere stressniveau, når man holder alle de øvrige værdier i modellen ens. Tabel 12 Demografi Køn,098,000*** Kvinder har et højere stressniveau end mænd (c.p) Sektor -,030,041* Ansættelse i den private sektor øger stressniveauet sammenlignet med det offentlige Alder,013,000*** Jo yngre man er, jo højere stressniveau Metode Undersøgelsen er udført af Akademikerne, og inkluderer erhvervsaktive medlemmer af Akademikernes medlemsorganisationer med undtagelse af PLO (Praktiserende Lægers Organisation). Ca har svaret på spørgsmålene. Da vi udelukkende har været interesserede i medarbejdere og dermed ikke ledere og selvstændige, er antallet af respondenter i denne analyse Dataindsamlingen er foregået via et elektronisk spørgeskema på internettet. Undervejs i dataindsamlingsprocessen har respondenterne modtaget 2 rykkermails. Dataindsamlingen blev indledt medio august 2014 og blev afsluttet medio september De statistiske analyser er gennemført af IDA Analyse. Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til chefkonsulent i Akademikerne, Malene Salskov Amby (msa@ac.dk). 10
11 Bilag I Model Psykisk arbejdsmiljø Model Psykisk Arbejdsmiljø Beta koefficient T-værdi Signifikansniveau (Constant) 1,147 13,409,000 Hvor ofte oplever du, at du har tid nok til dine arbejdsopgaver?,038 5,523,000 Hvor ofte bliver de ansatte involveret i beslutninger om forandringer på arbejdspladsen?,053 7,427,000 Hvor ofte er der et godt samarbejde blandt kollegerne på din arbejdsplads?,212 24,558,000 Synes du alt i alt, at du har en god leder (Her tænkes på nærmeste leder)?,108 15,300,000 I hvilken grad kan I på din arbejdsplads tale åbent om problemer i det psykiske arbejdsmiljø?,097 11,781,000 Hvor tilfreds er du med dit job alt i alt?,170 20,680,000 Har I inden for de sidste tre år udarbejde en APV på din arbejdsplads?,004,213,831 Har du generelt en god balance mellem arbejde og privatliv?,042 5,351,000 Har du selvledelse i dit arbejde?,031 4,798,000 Er det klart, hvordan du bidrager til at nå arbejdspladsens overordnede mål?,025 3,979,000 Er der inden for de seneste to år sket omorganiseringer (uden nedlæggelse af stillinger eller fyring) på arbejdspladsen? -,076-6,140,000 Har du inden for de sidste 12 måneder haft skænderier eller konflikter med nogen på dit arbejde? -,083-10,892,000 Har du på din arbejdsplads inden for de sidste 6 måneder været udsat for mobning? -,050-4,625,000 I hvilken grad har den øverste ledelse fokus på og prioriterer et godt psykisk arbejdsmiljø?,121 15,673,000 I hvilken grad ses stress som den enkelte ansattes eget problem på din arbejdsplads? -,045-7,217,000 Hvor ofte bliver man anerkendt for et godt stykke arbejde på din arbejdsplads?,015 1,949,051 Hvor ofte kan de ansatte give udtryk for deres meninger og følelser?,062 7,947,000 Hvad er dit køn? -,004 -,350,726 Hvor er du ansat? -,054-4,486,000 Hvad er din alder?,002,663,508 Model R R Square Adjusted R Square Std. Error of the Estimate II,780 a,609,608,
12 Bilag II Model - Stress Model I Stress Beta koefficient T-værdi Signifikansniveau (Constant) 3,627 34,787,000 Hvor ofte er det nødvendigt at arbejde over/lave merarbejde?,097 11,181,000 Hvor ofte oplever du, at du har tid nok til dine arbejdsopgaver? -,207-22,714,000 Hvor ofte bliver de ansatte involveret i beslutninger om forandringer på arbejdspladsen?,025 3,000,003 Hvor ofte er der et godt samarbejde blandt kollegerne på din arbejdsplads?,005,465,642 Hvor tilfreds er du med dit job alt i alt? -,148-15,448,000 Har I inden for de sidste tre år udarbejde en APV på din arbejdsplads? -,018 -,868,386 Har du generelt en god balance mellem arbejde og privatliv? -,271-27,484,000 Har du selvledelse i dit arbejde? -,002 -,152,879 Har du indflydelse på, hvordan du skal løse dine arbejdsopgaver? -,015-1,282,200 Er det klart, hvordan du bidrager til at nå arbejdspladsens overordnede mål? -,017-2,331,020 Kan du generelt selv placere din arbejdstid efter eget ønske?,004,636,525 Er der inden for de seneste to år sket omorganiseringer (uden nedlæggelse af stillinger eller fyring) på arbejdspladsen? -,016-1,096,273 Har du inden for de sidste 12 måneder haft skænderier eller konflikter med nogen på dit arbejde?,058 6,286,000 Har du på din arbejdsplads inden for de sidste 6 måneder været udsat for mobning?,095 7,271,000 I hvilken grad ses stress som den enkelte ansattes eget problem på din arbejdsplads?,095 13,264,000 Hvor ofte kan de ansatte give udtryk for deres meninger og følelser?,004,429,668 Hvad er dit køn?,098 7,040,000 Hvor er du ansat? -,030-2,040,041 Hvad er din alder?,013 3,860,000 Model R R Square Adjusted R Square Std. Error of the Estimate I,634 a,402,401,
Stress og psykisk arbejdsmiljø
Stress og psykisk arbejdsmiljø - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og stress? Juliane Marie Neiiendam Formand for Ansattes Råd i IDA Definitioner Psykisk arbejdsmiljø arbejdets
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereForandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...
Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af
Læs mereForandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...
Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af
Læs mereHovedresultater: Forandringer
Hovedresultater: Forandringer 2 ud af 3 akademikere i undersøgelsen har oplevet omorganiseringer inden for de seneste 2 år. Akademikernes psykiske arbejdsmiljø er lavere, når der har været flere runder
Læs mereForandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...
Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Psykisk arbejdsmiljø Samlet set oplever næsten halvdelen af alle akademikere, 48 pct., at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, og 38 pct. har
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereStress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav...
1 Indholdsfortegnelse Ingeniørforeningens psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereGod ledelse og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav Følelsesmæssigt berørt...
1 Indholdsfortegnelse s psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Køn... 5 Alder... 6 Stillingsniveau... 6 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mereForandringer... 3. Forandringer på arbejdspladsen... 3. Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4. Afskedigelser på arbejdspladsen...
Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af
Læs mere8: Social kapital. Februar 2014
8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereMTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereStress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt...
1 Indholdsfortegnelse Dansk Psykolog Forenings psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mereStress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav...
1 Indholdsfortegnelse Bibliotekarforbundets psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet
Læs mereMTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 85% (32 besvarelser ud af 356 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereSygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer
Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereAPV 2011 Arbejdspladsvurdering
APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereHøjtuddannedes karriereveje til og fra staten---
Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7
Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereIndholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3
Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereHovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6
1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7
Læs mereÅrsager til jobskifte
27. november 2017 Årsager til jobskifte Mere end hvert tredje medlem overvejer at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads. Det er derfor blevet undersøgt, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der har størst
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereÅrsager til jobskifte
9. maj 2017 Årsager til jobskifte Mere end hvert tredje medlem overvejer at søge væk fra deres nuværende arbejdsplads. Det er derfor blevet undersøgt, hvilke faktorer i arbejdsmiljøet, der har størst indflydelse
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereHR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015
HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE
Læs mereSOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ
NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ STRESS, ARBEJDSPRES OG MULIGHEDEN FOR AT LEVERE KVALITET I ARBEJDET NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereSygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...
1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereNOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres
Louise Kryspin Sørensen November 15 NOTAT Sygeplejersker med højt arbejdspres - Sygeplejersker oplever et større arbejdspres i 15 i forhold til sidste måling i 12. Dobbelt så mange sygeplejersker oplever,
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mere2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013
2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark
Læs mereOffentlige lederes arbejdsmiljø
Offentlige lederes arbejdsmiljø En væsentlig del af lederne i den offentlige sektor har en akademisk uddannelse. I denne delrapport indgår besvarelser fra i alt 2151 offentlige ledere med en akademisk
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET
Bestyrelsesmøde nr. 66, den 24. januar 2013 Pkt. 6A. Bilag A2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2012 PRÆSENTATION I BESTYRELSEN D. 24.1.2013 83% ER TILFREDSE MED DERES JOB SOM HELHED 29% ER MEGET TILFREDSE OG
Læs mereIndhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.
Læs mereAPV 2015 Arbejdspladsvurdering
APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereAPV 2014 Arbejdspladsvurdering
APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og
Læs mereAPV 2013 Arbejdspladsvurdering
APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 LOKALOMRÅDE VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM SKJULHØJGÅRD. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 95% (36/38)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 LOKALOMRÅDE VANLØSE/BRØNSHØJ/HUSUM SKJULHØJGÅRD Arbejdspladsrapport Svarprocent: 95% (36/38) 2017 Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mereAPV 2012 Arbejdspladsvurdering
APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Indledning Ref. KAB/- 28.02.2017 I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen
Læs mereOm undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7
Læs mere2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse
2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker
Læs mereResumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred
Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse
Læs mereHR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014
HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereTrivselsundersøgelse/APV 2013
Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS
Læs mereAPV 2015 Arbejdspladsvurdering
APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereOverlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011
Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer
Læs mereSPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN
SPØRGERAMME FOR TRIVSELSUNDERSØGELSEN ARBEJDETS ORGANISERING OG INDHOLD* Ved du klart, hvad der er dine ansvarsområder? Ved du hvad der forventes af dig i dit arbejde? Er dine arbejdsopgaver meningsfulde?
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker
Læs mereAPV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Roskilde Tekniske Skole
APV Arbejdspladsvurdering 2017 (Tillæg til MTU rapporten) Roskilde Tekniske Skole Svarprocent: 88% (371/422) Skolerapport Symbolforklaring - Vurdering Vurdering øj vurdering Lav vurdering Arbejdspres og
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereSpørgsmålene herunder vises kun for at du kan læse spørgsmålene inden de er aktive i spørgeskemaet via SafetyNet det web-baserede APV-system.
Psykisk arbejdsmiljø og Trivsel: Dette Dokument viser udelukkende spørgsmål til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø og trivsel samt de generelle spørgsmål om sygefravær og udviklingssamtaler. (Ikke
Læs mereLyngby- Taarbæk Kommune
Lyngby- Taarbæk Kommune Trivselsmåling 2017 KOMMENTERET HOVEDRAPPORT Rambøll 15-11-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Hovedresultater på nøgleindikatorer. Overordnede analyser Forskellige figurer til at forklare
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af lønniveau offentligt ansatte i kommuner og regioner
Ligelønsanalyse sammenligning af lønniveau offentligt ansatte i kommuner og regioner Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem kvindelige og mandlige djøfere, som er ansat i det offentlige
Læs mereMTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010
MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes
Læs mereLandinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål
Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål KIC Tabellerne skal ses i forhold til teksten i -rapporten STRESS Akademikernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Skema udsendt til 994 erhvervsaktive
Læs mereFokus på køns betydning for løn
Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...
Læs mereSeksuel chikane. 10. marts 2016
10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer
Læs mereHR-målingen 2. runde. Forsvarskommandoen. Rapport November 2013
HR-målingen 2. runde Forsvarskommandoen Rapport November 2013 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereTrivselsundersøgelse 2012
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2501 Inviterede 4065 Svarprocent 62% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6
Læs mere