FISKERI I TAL 2019 TAC OG KVOTER 2019 OG STATISTIK OM DANSK ERHVERVSFISKERI

Transkript

1 FISKERI I TA 2019 TAC OG KVOTER 2019 OG STATISTIK OM DANSK ERHVERVSFISKERI

2 FORORD Kære læser, Du sidder med 2019 udgaven af Fiskeri i Tal. En udgivelse, der efterhånden har flere år på bagen, og som over tiden har udviklet sig. Den er blevet stadig mere omfattende og med stadig mere information om dansk fiskeri og den danske fiskerisektor. Bruttoomsætningen for dansk fiskeri var i 2018 ca. 3,5 mia. kr. i 2017 var tallet 3,4 mia. kr. Samlet set et pænt niveau, og flere havne har også haft et rigtigt godt år. Tallet rummer naturligvis mange forskellige fiskerier, hvilket også bekræftes af Fiskeriet i Tal og selv om der er mange fiskerier, som har haft et godt år, så dækker tallene naturligvis også over fiskerier, som kunne have haft et bedre år, både hvad angår fangster og priser. Fiskeriet har et potentiale for vækst og udvikling; uanset hvad vej, vinden blæser. Jeg vil gerne rette en tak til de myndigheder, institutioner og organisationer, som har leveret data til brug for statistikkerne: Fiskeristyrelsen, Copenhagen Economics, Danmarks Statistik, IFRO, Søfartsstyrelsen, Arbejdstilsynet og Udenrigsministeriet. God læselyst. Svend-Erik Andersen, formand

3 OMSÆTNING DANSKE FISKERES ANDINGER 2017 OG VÆRDI (Industriart) Tobis 291 mio. kr. 379 mio. kr. (Industriart) Brisling 191 mio. kr. 338 mio. kr. (Industriart) Sperling 22 mio. kr. 19 mio. kr. Torsk 300 mio. kr. 327 mio. kr. Anden torskefisk 185 mio. kr. 198 mio. kr. Rødspætte 315 mio. kr. 294 mio. kr. Tunge 62 mio. kr. 66 mio. kr. Anden fladfisk 155 mio. kr. 162 mio. kr. Sild 490 mio. kr. 485 mio. kr. Diverse 217 mio. kr. 216 mio. kr. Makrel 279 mio. kr. 283 mio. kr. Jomfruhummer 270 mio. kr. 249 mio. kr. Dybvandsrejer 82 mio. kr. 83 mio. kr. Hesterejer Blåmusling Øvrige musling 14 mio. kr. 40 mio. kr. 52 mio. kr. 56 mio. kr. 117 mio. kr. 107 mio. kr. Den samlede værdi af danske fiskeres landinger, der fremgår af tabellen steg svagt fra 2017 til 2018 fra mio. kr. til mio. kr. DANSKE FISKERES ANDINGER 2017 OG MÆNGDE (Industriart) Tobis tons tons (Industriart) Brisling tons tons (Industriart) Sperling tons tons Torsk tons tons Anden torskefisk tons tons Rødspætte tons tons Tunge 721 tons 859 tons Anden fladfisk tons tons Sild tons tons Diverse tons tons Makrel tons tons Jomfruhummer tons tons Dybvandsrejer tons tons Hesterejer Blåmusling Øvrige musling tons tons tons tons tons tons Den samlede mængde af danske fiskeres landinger, der fremgår af tabellen faldt fra tons i 2017 til tons i Det skyldes især en reduktion i mængden af industrilandinger, som faldt fra tons i 2017 til tons i [ Fiskeri i tal 2019 ] 3

4 MEDEMMER AF DANMARKS FISKERIFORENINGERS ANDINGER I I VÆRDI OG MÆNGDE Kilde: Danmarks Fiskeriforening PO Opgjort i forhold til samlede landinger i dansk fiskeri, i MIO.KR. TONS ANDE I % AF SAMEDE DK ANDINGER VÆRDI MÆNGDE Tobis % 57% Brisling % 70% Sperling % 95% Torsk % 83% Anden Torskefisk % 94% Rødspætte % 88% Tunge % 88% Anden fladfisk % 83% Sild % 17% Diverse % 42% Makrel % 1% Jomfruhummer % 93% Dybvandsrejer % 99% Hesterejer % 100% Blåmusling % 99% Øvrige musling % 100% I alt % 56% DIREKTE, INDIREKTE OG INDUCEREDE BESKÆFTIGESESEFFEKTER FRA FISKERISEKTOREN Kilde: Copenhagen Economics baseret på Danmarks Statistik. DANSK FISKERI OG FISKEINDUSTRIS ØKONOMISKE FODAFTRYK Opdatering af rapporten fra 2018 med seneste tal Marts 2019 Den danske fiskerisektor giver et stort bidrag til den danske økonomi. Når alle aktiviteter sammentælles, fra fisken fanges og landes i havnene, til forarbejdning og eksport til nære og fjerne markeder, hos underleverandører og afledt gennem forbrug i Danmark understøtter fiskerisektoren målt på det danske bruttonationalprodukt (BNP) i alt 13,6 mia. kr. og målt på beskæftigelsen årsværk. Sektoren omsatte i 2018 for 33,9 mia. kr. Fiskerisektorens aktiviteter er hovedsageligt i danske lokalsamfund og særligt i Nord- og Vestjylland. Fiskerisektorens betydning er her af stor betydning: Beskæftigelsen og store dele af det lokale erhvervsliv i og omkring havnene er direkte og indirekte knyttet til fiskerisektoren. 4 [ Fiskeri i tal 2019 ]

5 VÆRDI AF DANSKE FISKERES ANDINGER 2018 FORDET PÅ FARVAND ANDRE FARVANDE 452 mio. kr. AE FARVANDE mia. kr. SKAGERRAK 570 mio. kr. NORDSØEN mio. kr. KATTEGAT 176 mio. kr. ØSTIGE ØSTERSØ 77 mio. kr. VESTIGE ØSTERSØ 141 mio. kr. Vidste du at... den samlede fiskerisektors bidrag til Danmarks bruttonationalprodukt udgjorde 6,3 mia. kr. i Kilde: Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk, Copenhagen Economics 2019 [ Fiskeri i tal 2019 ] 5

6 FARTØJER OG BESKÆFTIGESE FARTØJER OG TONNAGE TONNAGE (1.000 BBT) ANTA FARTØJER 111,1 108,3 105,4 98,8 96,1 91,4 85,7 76,6 73,0 68,2 66,4 64,5 65,9 65,4 69,1 66,0 67,9 68,1 72, ERHVERVSFISKERE OG DERES GENNEMSNITSADER GENNEMSNITSADER ANTA DANSKE ERHVERSFISKERE (PERSONER MED A-STATUS 50,51 50,93 51,49 48,21 48,56 49,18 49,67 44,08 44,44 44,52 44,60 44,63 44,66 44,78 45,43 45,94 46,51 46,87 47, FORDEING AF DANMARKS FISKERIFORENING PO'S MEDEMMERS FARTØJER, EFTER REDSKAB OG STØRRESE Kilde: Fiskeristyrelsens fartøjsregister. PRIMÆRE REDSKAB FARTØJER < 12 M* FARTØJER M FARTØJER M FARTØJER >24 M** FARTØJER I AT Garn Trawl Snurrevod Flyshooter 2 2 Bomtrawl Ruser/tejner angline 3 3 Pilk 1 1 Muslingeskraber I alt*** * Mindste fartøj er 3,85 m **ængste fartøj er 57,3 m ***Hertil kommer et antal fartøjer, som ikke har været aktive i [ Fiskeri i tal 2019 ]

7 FARTØJSTYPER 2018 TONNAGE (BBT) HÆKTRAWER NOT+KOMBI SIDETRAWERE SNURREVOD ANDRE FARTØJER ANDRE TRAWERE BUNDGARNSJOER M.M. GARN/KROGEFARTØJER TONNAGE I AT: TONS FARTØJSTYPER 2018 ANTA FARTØJER HÆKTRAWER NOT+KOMBI SIDETRAWERE SNURREVOD ANDRE FARTØJER ANDRE TRAWERE BUNDGARNSJOER M.M. GARN/KROGEFARTØJER ANTA FARTØJER I AT: [ Fiskeri i tal 2019 ] 7

8 FARTØJER Fangster fordelt på fartøjstyper (mio. kr.) VÆSENTIGSTE HAVNE SKAGERRAK TRAW 450 NOT- OG KOMBIFARTØJER 3 GARN- OG KROGFARTØJER 570 MIO. KR. 51 SNURREVODSFARTØJER 66 NORDSØEN TRAW NOT- OG KOMBIFARTØJER 380 GARN- OG KROGFARTØJER MIO. KR. 143 SNURREVODSFARTØJER 92 Vidste du at danske fartøjer fiskede i britisk farvand i Kilde: IFRO [ Fiskeri i tal 2019 ]

9 AE FARVANDE TRAW NOT- OG KOMBIFARTØJER 454 GARN- OG KROGFARTØJER MIO. KR. 262 SNURREVODSFARTØJER 166 ANDRE FARVANDE 344 MIO. KR. TRAW 319 NOT- OG KOMBIFARTØJER 67 KATTEGAT 176 MIO. KR. TRAW 162 GARN- OG KROGFARTØJER 14 ØSTIGE ØSTERSØ TRAW 66 GARN- OG KROGFARTØJER 73 MIO. KR. SNURREVODSFARTØJER 5 2 VESTIGE ØSTERSØ TRAW 84 GARN- OG KROGFARTØJER 140 MIO. KR. 52 SNURREVODSFARTØJER 4 Vidste du at... over halvdelen af fangstværdien landes af små og mellemstore fartøjer. Kilde: Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk, Copenhagen Economics 2018 [ Fiskeri i tal 2019 ] 9

10 PRISER OG ANDINGER VÆRDI AF DANSKE FISKERES ANDINGER (MIO. KR.) KONSUM (EX. BÅMUSINGER) INDUSTRI BÅMUSINGER I AT 3,5 MIA. KR GENNEMSNITIG KIOPRIS FOR DANSKE FISKERES ANDINGER (KR.) KONSUM (EX. BÅMUSINGER) INDUSTRI BÅMUSINGER 8,27 9,18 9,61 9,57 8,17 9,11 11,10 9,81 8,54 7,78 8,64 10,23 10,38 10,71 0,98 0, ,59 1,27 1,20 1, ,09 2,00 1,65 1,69 1,73 1,51 1,23 0,95 0,99 0,91 1,02 1,10 1,21 1,34 1,34 1, ,04 1, ,50 1, ,74 1, [ Fiskeri i tal 2019 ]

11 DANSKE FISKERES ANDINGER (TONS) KONSUM (EX. BÅMUSINGER) INDUSTRI BÅMUSINGER DE MINDSTE OG STØRSTE MÆNGDER FOR DE ENKETE KATEGORIER I PERIODEN: Mindste Største Konsum: Industri: Blåmuslinger: Vidste du at... Danske fiskere landede tons MSC-certificeret f isk i Det svarer til en andel på 90,6% af alle landinger. Kilde: Marine Stewardship Council (MSC). [ Fiskeri i tal 2019 ] 11

12 OMSÆTNINGEN PÅ DE DANSKE HAVNE ANDINGER I UDVAGTE HAVNE I I AT HIRTSHAS 532 mio. kr tons SKAGEN mio. kr tons NEXØ 54 mio. kr tons HANSTHOM 852 mio. kr tons THORUP STRAND 19 mio. kr. 723 tons STRANDBY 43 mio. kr tons THYBORØN 860 mio. kr tons THORSMINDE 45 mio. kr tons HVIDE SANDE 236 mio. kr tons ØRODDE 35 mio. kr tons ØSTERBY 38 mio. kr. 806 tons GRENÅ 76 mio. kr tons ESBJERG 57 mio. kr tons GIEEJE 63 mio. kr tons HAVNEBY 49 mio. kr tons De tre største havne på værdi og mængde er Skagen, Thyborøn og Hanstholm. ØVRIGE HAVNE 119 mio. kr tons 12 [ Fiskeri i tal 2019 ]

13 ANDINGER I UDVAGTE DANSKE HAVNE 2018 KONSUM HIRTSHAS 525 mio. kr tons SKAGEN 577 mio. kr tons NEXØ 13 mio. kr tons HANSTHOM 618 mio. kr tons THORUP STRAND 19 mio. kr. 723 tons STRANDBY 38 mio. kr. 949 tons THYBORØN 300 mio. kr tons THORSMINDE 45 mio. kr tons HVIDE SANDE 163 mio. kr tons ØRODDE 35 mio. kr tons ØSTERBY 38 mio. kr. 806 tons GRENÅ 14 mio. kr. 321 tons ESBJERG 57 mio. kr tons GIEEJE 63 mio. kr tons HAVNEBY 44 mio. kr tons ØVRIGE HAVNE 93 mio. kr tons 89 % af værdien af de danske konsumlandinger landes i de 5 største havne. 95 % af værdien af de danske konsumlandinger landes i de 10 største havne. [ Fiskeri i tal 2019 ] 13

14 UDVIKING I FISKERIDØDEIGHED I NORDSØEN Kilde: ICES Udvikling i fiskeridødeligheden i Nordsøen 2,0 F/FMSY PEAGISK FADFISK DEMERSA F/FMSY angiver forholdet mellem den målte fiskeridødelighed og den fiskeridødelighed, som giver det maksimale bæredygtige udbytte. Jo tættere F/FMSY er på værdien 1,0 desto tættere er man på at opfylde den politiske målsætning. 1, UDVIKING I ANTA AF ANMEDPIGTIGE ARBEJDSUYKKER (PR ANSATTE) ,3 FISKERI AE FAGGRUPPER ANTA ANMEDTE UYKKER Kilde: Center for Maritim Sundhed og Samfund, Syddansk Universitet, 2017 og 38,5 Fiskeriets arbejdsmiløråd 34,2 30, , ,2 17, ,1 28,6 15,4 16,1 19,8 17,4 17,2 17, ,3 14,3 17,3 15,7 15,2 14,6 16, ,9 10,1 15,8 8 15,7 6,7 15,3 8,3 15,8 10,7 15,2 14,6 15,1 14, Antallet af arbejdsulykker steg frem til år Siden 2000 har antallet af anmeldte arbejdsulykker været faldende fra 291 anmeldepligtige ulykker i 2000 til 36 i Kilde: Center for Maritim Sundhed og Samfund, Syddansk Universitet, 2017 Anmeldepligtige arbejdsulykker: arbejdsulykker, som medfører minimum 1 fraværsdag. Kilde: Arbejdstilsynet 14 [ Fiskeri i tal 2019 ]

15 VÆRDIEN AF DANMARKS EKSPORT AF FISK OG FISKEPRODUKTER (UDVAGTE VAREGRUPPER) Kilde: Fiskeristyrelsen og DFPO I tusind kroner fordelt på varegrupper HE SATVANDSFISK Sild Fladfisk Torsk Kuller Sej Anden torskefisk Makrel Anden fisk Fersk Frosset Fersk Frosset Fersk Frosset Fersk Frosset Fersk Frosset Fersk Frosset Fersk Frosset Fersk Frosset Saltvandsfisk i alt KREBS OG BØDDYR Hummer og jomfruhummer Rejer Muslinger Krebs og bløddyr i alt INDUSTRIFISK Industrifisk i alt FIET Fladfisk Torsk Fersk Frosset Fersk Frosset Kuller Frosset Sej Anden torskefisk Fersk Frosset Fersk Frosset Makrel Frosset Anden fisk aks og ørred Anden ferskvandsfisk Sild (incl. skåret) Fersk Frosset Fersk Frosset Fersk Frosset Fersk Frosset Filet i alt FISKEME, OIE M.V. Fiskemel Fiskeolie Fiskeleverolie Solubles Fiskemel, olie m.v. i alt Danmark er verdens fjerdestørste eksportør af fiskemel og den største eksportør af fiskeolie. Kilde: Dansk fiskeri og fiskeindustris økonomiske fodaftryk, Copenhagen Economics 2018 [ Fiskeri i tal 2019 ] 15

16 EKSPORT OG IMPORT DANMARKS EKSPORT AF FISK OG SKADYR FORDET PÅ ANDE 2018 HEE VERDEN 22,99 mia. kr tons NORGE 2,38 mia. kr tons SVERIGE 1,65 mia. kr tons EU 16,14 mia. kr tons ØVRIGE ANDE 6,85 mia. kr tons STORBRITANNIEN 1,43 mia. kr tons HOAND 1,41 mia. kr tons FRANKRIG 1,93 mia. kr tons TYSKAND 3,92 mia. kr tons POEN 1,07 mia. kr tons SPANIEN 0,76 mia. kr tons ITAIEN 1,87 mia. kr tons KINA 1,79 mia. kr tons De tre største varegrupper er: Fladfisk, torsk og rejer 16 [ Fiskeri i tal 2019 ]

17 DANMARKS IMPORT AF FISK OG SKADYR FORDET PÅ ANDE 2018 HEE VERDEN 16,45 mia. kr tons NORGE 5,42 mia. kr tons SVERIGE 0,72 mia. kr tons EU 3,71 mia. kr tons ØVRIGE ANDE 12,74 mia. kr tons STORBRITANNIEN 0,44 mia. kr tons HOAND 0,34 mia. kr tons FRANKRIG 0,11 mia. kr tons TYSKAND 0,82 mia. kr tons POEN 0,71 mia. kr tons SPANIEN 0,08 mia. kr tons ITAIEN 0,04 mia. kr tons KINA 0,35 mia. kr tons [ Fiskeri i tal 2019 ] 17

18 TAC OG KVOTER 2019 KATTEGAT, SKAGERRAK, NORDSØEN, DE VESTIGE FARVANDE SAMT ØSTERSØEN I oversigten kan du se, hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 2018 og Mængderne kan i løbet af året blive ændret på grund af kvotebytter, eller på forslag fra Kommissionen m.fl Ændring FISKEART OG FARVAND KATTEGAT, SKAGERRAK, NORDSØEN OG DE VESTIGE FARVANDE 1) TAC EU s rådighedsmængde Danmarks kvote TAC EU's rådighedsmængde Danmarks kvote TAC EU s rådighedsmængde Danmarks kvote TORSK Nordsøen, 2a, 4 Skagerrak, 3a ,8 % - 47,4 % - 35, 1 % - 47,4 % - 35,1 % - 47,4 % Kattegat, 3a ,0 % - 10,0 % - 10,0 % Svalbard, 1 og 2b ,3 % - 10,8 % KUER Nordsøen 2a, 4 Skagerrak/Kattegat, 3a MØRKSEJ ,7 % - 30,7 % - 30,4 % - 30,7 % - 30,4 % - 30,7 % Nordsøen/Skagerrak/Kattegat ,6 % 15,8 % 15,9 % HVIING Nordsøen, 2a, 4 Skagerrak/Kattegat, 3a KUMUE Nordsøen (EU-farvand), 2a, 4 Skagerrak/Kattegat, 3a (EU-farv.) RØDSPÆTTE Nordsøen, 2a, 4 Skagerrak, 3a ,1 % 58,1 % 36,7 % 36,7 % 11,4 % 9,4 % - 48,9 % 19,5 % 36,7 % 36,7 % - 11,7 % 9,4 % Kattegat, 3a ,0 % 15,0 % 14,9 % TUNGE Nordsøen, 2, 4 (EU-farv.) Skagerrak/Kattegat, 3a (EU-farv.) ,0 % 12,1 % - 20,0 % 12,1 % -48,9 % 19,4 % 36,7 % 36,7 % - 11,7% 9,4 % - 19,9 % 12,0 % DYBVANDSREJER Nordsøen (EU-farv.), 2a, ,5 % - 5,5 % - 5,5 % Skagerrak, 3a ,8% -30,7% -30,7% Nordsøen (norsk farvand) ,2 % Grønlandsk farvand (øst) ,6 % 28,6 % Grønlandsk farvand (vest) ,7 % 7,7 % JOMFRUHUMMER Nordsøen (EU-farvand), 2a, 4 Skagerrak/Kattegat, 3a (EU-farv.) Nordsøen (norsk farvand) 2a, ,0 % - 25,1 % MAKRE Nordsøen/Skagerrak/Kattegat Norsk farvand nord for 62'N (2a, 4a) ,8 % 17,0 % - 9,8 % 17,0 % - 18,8 % - 20,0 % - 9,8 % 17,0 % - 18,8 % 20,0 % SID 1, 2 (atlanto-skandisk) Nordsøen (inkl. Kanalen) ,3 % - 35,9 % 35,3% - 35,9 % 35,3 % - 46,7 % - bifangster ,4 % 36,4 % 36,4 % Skagerrak/Kattegat ,4 % - 39,2 % - 39,2 % - bifangster ,0% 0,0% BRISING Nordsøen (EU-farvand), 2a, ,0 % 0,0 % 0,0 % Kanalen, 7de ,0 % 20,0 % 20,0 % Skagerrak/Kattegat, 3a ,0 % 0,0 % 0,0 % BÅHVIING 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8abde, 12, 13 (EU og int. farv.) xx xx xx - 20,3 % - 20,3 % Færøsk farvand ,0 % 0,0 % SPERING Nordsøen/Skagerrak/Kattegat xx xx xx 0,0 % 0,0 % Nordsøen (norsk zone) ,0 % 0,0 % HESTEMAKRE Nordsøen (EU-farvand) ,0 % 0,0 % 0,0 % Vest for de britiske øer ,9 % 18,1 % 18,1 % 1) Kvoter for Kattegat, Skagerrak, Nordsøen og De vestlige farvande er vedtaget på rådsmødet i December 2018, Kvoter (levende vægt i tons - laks dog i stk.). 18 [ Fiskeri i tal 2019 ]

19 Ændring FISKEART OG FARVAND KATTEGAT, SKAGERRAK, NORDSØEN OG DE VESTIGE FARVANDE 1) TAC EU s rådighedsmængde Danmarks kvote TAC EU's rådighedsmængde Danmarks kvote TAC EU s rådighedsmængde Danmarks kvote TOBIS Nordsøen (EU-zone), Ska/Kat ,7% -45,7% -45,7% Nordsøen (norsk zone) ,0 % 0,0 % HAVGAT 6, 7 og ,1 % 7,1 % 7,1 % ANDRE ARTER Norsk zone ,0 % 10,0 % ODDE Grøndlandsk farvand GASHVARRE Nordsøen (EU-zonen) ,3 % 14,3 % 0,0 % HAVTASKE Nordsøen (EU-zonen) ,7 % 24,7 % 24,8 % Nordsøen (norsk farv.) ,0 % 0,0 % PIGHVAR OG SETHVAR Nordsøen (EU-zonen) ,4 % 14,4 % 14,4 % SKADER OG ROKKER Nordsøen (EU-zonen) ,0 % 20,0 % 22,2 % Ska/Kat/Østersøen (3) (EU-farv.) ,0 % 0,0 % 0,0 % RØDTUNGE OG SKÆRISING Nordsøen (EU-zonen) ,2 % 23,2 % 23,3 % GUDAKS Nordsøen (EU-zone), Ska/Kat. Nordsøen (norsk zone) BROSME ,0 % 0,0 % Nordsøen 4 (EU-farv.) ,0 % 0,0 % 0,0 % Ska/Kat 3a (EU-farv.) ,0 % 0,0 % 0,0 % Norsk zone ,0 % 0,0 % ANGE Norskehavet 1, 2 Ska/Kat/Østersøen 3a Nordsøen, ,0 % 95,4 % 5,0% 0,0 % 6 10, 12, ,0 % - 6,0 % 0,0 % Norsk zone ,0 % 0,0 % BYRKEANGE Byrkelange, 2, TAC afskaffet Byrkelange,Ska/Kat (3a) ,0 % 0,0 % 0,0 % HEEFISK 2a, 4, 5b, ,7 % - 12,5 % TAC-KVOTER DYBHAVSARTER Skolæst, 1, 2, 4, 5a Skolæst, Ska/Kat/Østersøen TAC afskaffet 0,0 % 86,0% 4,9% 0,0 % 0,0 % 0,0 % FISKEART OG FARVAND ØSTERSØEN 2) TORSK Østersøen, vest (22-24) ,0 % 70,0 % 69,9 % Østersøen (25-29, 28.2, ) ,1 % - 15,1 % SID Østersøen, vest (22-24) ,0 % - 48,0 % - 48,0 % Østersøen, øst (25-32) (EU-farv.) ,7 % -25,7 % BRISING Østersøen 3bcd (EU-farv.) ,2 % 3,2 % AKS Østersøen 3bcd (EU-farv.) (-32) ,0 % 0,0 % RØDSPÆTTE Østersøen 3bcd (EU-farv.) ,0 % 43,0 % 2) Kvoter for Østersøen er vedtaget på rådsmødet i Oktober 2018, Kvoter (levende vægt i tons - laks dog i stk.). Kilde: Fiskeripolitisk Kontor, Udenrigsministeriet 19. december 2018 [ Fiskeri i tal 2019 ] 19

20 VI ER DANMARKS FISKERIFORENING PO OG 32 OKAE FORENINGER et fællesskab til gavn for dansk fiskeri Blandt de største fiskeriforeninger i EU 32 lokale foreninger 662 fartøjer, hvoraf 523 er under 17 meter Årlig landingsværdi 2,2 mia. kr. DFPO DFPO 32 lokale foreninger DFPO okalforening DFPO HER FINDER DU DANMARKS FISKERIFORENING PO TAUOV - HOVEDKONTOR Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Tlf Fax KØBENHAVN - SEKRETARIAT Axelborg, Axeltorv 3, 6. sal 1609 København V. Tlf Fax BRUXEES Danish Fishermen PO Rue du uxembourg Brussels Belgium