De danske fiskerihavnes internationale konkurrenter og konkurrencebetingelser frem mod Hovedrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De danske fiskerihavnes internationale konkurrenter og konkurrencebetingelser frem mod 2010. Hovedrapport"

Transkript

1 De danske fiskerihavnes internationale konkurrenter og konkurrencebetingelser frem mod 2010 Hovedrapport GEMBA Innovation & Teknologisk Institut, januar 2006

2 Forord De seneste år har været præget af stagnerende fiskeressourcer, reduktioner i fiskeriflåden og en øget konkurrence fra de internationale fiskerihavne en udvikling der forventes at fortsætte i de kommende år. De danske fiskerihavne har formået at fastholde sin position i konkurrencen om landingerne af fisk i Nordatlanten og der er fortsat gode muligheder for at erobre markedsandele samt øge værdien af landingerne i de kommende år. Det forudsætter, at havnene fortsat investerer i kvalitetsfremmende initiativer og services samt ikke mindst intensiverer samarbejdet med fiskerisektorens øvrige aktører omring værdiskabende aktiviteter. Havnene har en central rolle som uafhængig aktør i fiskens værdikæde fra hav til bord. En rolle, som havnene sammen med de øvrige aktører i den danske fiskerisektor - kan udnytte til at fastholde og udvikle Danmark, som Europas port til det europæiske marked for fisk og fiskeprodukter. Nærværende rapport er resultatet af et projekt igangsat af Danske Havne med henblik på at vurdere den fremtidige internationale konkurrence fra de udenlandske fiskerihavne og herudfra vurdere de danske fiskerihavnes fremtidige muligheder. Det er mit håb, at analysen kan bibringe ny viden til de enkelte havne og medvirke til at igangsætte nye initiativer, der kan styrke havnenes konkurrenceevne. Analysen består af dette resumé, der opsummerer de vigtigste resultater fra projektet. Derudover er der udarbejdet en hovedrapport, der rummer delanalyser, detailbeskrivelser af centrale udenlandske fiskerihavne samt uddybende tværgående analyser. Afslutningsvis vil jeg takke for det samarbejde, der har været i følgegruppen og med GEMBA Innovation og Teknologisk Institut omkring dette projekt. God læselyst! Uffe Steiner Jensen Formand, Danske Havne Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra det danske FIUFprogram (Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskerisektoren), herunder Fødevareministeriet og EU-Kommissionen. 2

3 Indhold 1 INDLEDNING FORMÅL BAGGRUND METODE OG DATAGUNDLAG...7 DEL 1: FISKERIHAVNENES KONKURRENCEBETINGELSER RESSOURCESITUATIONEN STATUS OG FREMTID STATUS FOR DE VIGTIGSTE FISKEBESTANDE IMPLIKATIONER FOR DE DANSKE FISKERIHAVNE LANDINGER OG LANDINGSMØNSTRE TAC ERE, LANDINGER OG DANMARKS MARKEDSANDEL UDENLANDSKE LANDINGER 1998 TIL UDENLANDSKE LANDINGER I DANSKE HAVNE NATIONALE OG UDENLANDSKE LANDINGER I UDENLANDSKE LANDINGER I 2003 I ARTER I DE ENKELTE LANDE IMPLIKATIONER FOR DE DANSKE FISKERIHAVNE FISKEFLÅDENS UDVIKLING ANTAL OG TONNAGE LÆNGDEGRUPPER FLÅDERNES ALDER FLÅDEN ÅR IMPLIKATIONER FOR DE DANSKE FISKERIHAVNE...32 DEL II: CASES PÅ INTERNATIONALE FISKERIHAVNE OVERSIGT OVER DE ANALYSEREDE FISKERIHAVNE FORSKELLIGE TYPER AF FISKERIHAVNE OVERBLIK OVER DE ANALYSEREDE HAVNE RESSOURCECENTRE IJMUIDEN URK (FISKEAUKTION) PETERHEAD NICHEHAVNE FRASERBURGH INDUSTRIDREVNE HAVNE EGERSUND SASSNITZ, RÜGEN TRANSITHAVNE KOLOBRZEG HAVN

4 DEL III: DE DANSKE HAVNES UDVIKLINGSMULIGHEDER KONKURRENCESITUATIONEN NU OG FREM MOD PRISER OG OMKOSTNINGER SERVICES STRATEGI OG ORGANISATION ØKONOMISKE RAMMEBETINGELSER DEN FREMTIDIGE UDVIKLING AF FISKERIHAVNENE FREM MOD UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER PRISER OG OMKOSTNINGER SERVICES ORGANISATION RAMMEBETINGELSER BILAG OVERSIGT OVER STØRRE UDENLANDSKE FISKERIHAVNE LANDINGER OG LANDINGSMØNSTRE FLÅDESTRUKTUREN SCENARIER FOR DANSKE HAVNE FREM MOD LANDINGER OG PRISER I UDVALGTE HAVNE

5 1 Indledning Danske Havne har taget initiativ til at gennemføre en analyse af konkurrencesituationen for de danske fiskerihavne, herunder: Konkurrencebetingelserne Konkurrenterne omkring Nordsøen og Østersøen Udviklingsperspektiver og muligheder for de danske havne vurderet set i lyset af konkurrencesituationen og den forventede udvikling frem mod Analysen er påbegyndt primo maj 2005 og forløber til og med december Nærværende rapport opsummerer analysen, konklusioner og anbefalinger. Projektet er gennemført af et konsulentteam fra GEMBA Innovation (projektleder) og Teknologisk Institut. 1.1 Formål Formålet med analysen er at forbedre de danske fiskerihavnes konkurrencedygtighed ved at de får et bedre grundlag for at træffe beslutninger om de fremtidige strategier og investeringer i havnene. Analysen fremkommer med en række faktuelle oplysninger og vurderinger af konkurrenternes styrker og svagheder - samt vurderinger af de krav, der stilles til at drive en konkurrencedygtig fiskerihavn i de kommende år. På baggrund af analysen foretages en vurdering af de danske fiskerihavnes udviklingsmuligheder set i lyset af den forventede konkurrencesituation frem mod Endelig fremkommer rapporten med anbefalinger til, hvorledes de danske havne strategisk kan ruste sig bedst muligt i konkurrencen om fiskeressourcerne fremover. I forbindelse med analysen er der gennemført en strategiworkshop med deltagelse af alle de større danske fiskerihavne med henblik på at vurdere, hvad der kan gøres for at styrke havnenes rammebetingelser og fremtidige udviklingsmuligheder. Der er i forlængelse af strategiworkshoppen nedsat en tværgående arbejdsgruppe med henblik på at uddybe rapportens anbefalinger i forslag til initiativer på tværs af fiskerihavnene. 1.2 Baggrund Fiskerihavnene indtager en nøgleposition i den fortsatte udvikling af den danske fiskerisektor ikke mindst i en situation med et reduceret ressourcegrundlag, større kamp om fisken og et øget behov for værditilvækst og effektivisering igennem værdikæden. 5

6 De danske fiskerihavne er i en situation med stigende konkurrence fra udenlandske havne. Såvel danske som udenlandske fiskefartøjer lander i stadigt stigende omfang fisk i andre havne end deres basishavne. Udviklingen i fiskebestandene i alle de relevante farvande Nordsøen, Skagerrak, Østersøen og Kattegat har været præget af fald de seneste år, og ikke meget tyder på at der kommer væsentligt flere fisk i de kommende 2-3 år. Derfor skærpes konkurrencen mellem havnene omkring de nævnte farvande yderligere i de kommende år. Mange fiskere lander deres fisk i en havn tæt på deres fangstplads. Indførelse af havdage-systemet har forstærket dette incitament ved valg af havn. Herudover er det af stor betydning ved fiskernes valg af havn, hvilke priser der kan opnås, hvor store omkostningerne er og hvilke services havnen og dens virksomheder kan tilbyde. Det bliver derfor stadigt vigtigere for danske havne at være konkurrencedygtige på disse parametre. Dette gælder i særdeleshed mange af de udenlandske landinger, som modtages i danske havne hvor den lokale binding mellem fisker og havn er mindre. Konkurrencedygtigheden afhænger blandt andet af de omkostninger og servicetilbud, der tilbydes i regi af fiskerihavnen og af forhold, som påvirker prisen på fisken såsom kvalitet, kølekæde/faciliteter etc. Der foretages aktuelt store investeringer i såvel danske som udenlandske havne inden for teknologier, bygninger mm., som er med til at øge/bevare kvaliteten af de landede fisk. Endvidere skærpes krav til dokumentation og sporbarhed, hvilket kan formodes at blive en konkurrencefaktor fremover. Endeligt er der en tendens til at mange havne finder alternative forretningsgrundlag inden for turisme, gods- og persontransport, udlejningsvirksomhed, byggeri mm. Det er ligeledes en konkurrencefaktor, idet det kan gøre fiskerihavnen mindre sårbar over for kortsigtede forandringer i mængden af landede fisk. Spørgsmålet er hvorledes danske fiskerihavne står i forhold til konkurrenterne - og hvad de kan gøre for at ruste sig bedst muligt til den skærpede konkurrence om fisken. Hvor er de største trusler, hvilke områder rummer vækstmuligheder, hvilke typer investeringer kan/bør foretages og hvordan kan havnene organisere sig bedst muligt? Det er nogle af de centrale spørgsmål, som bør belyses førend det er muligt for den enkelte fiskerihavn at foretage strategiske valg og målrettede investeringer rettet mod at styrke havnens konkurrenceevne. Fiskerihavnene bør naturligvis primært fokusere på at pleje deres nuværende kunder, herunder især danske fiskere og virksomheder. Det bør i den forbindelse nævnes, at analysen ikke behandler konsekvenserne af den nye danske fiskeriregulering (FKA), der indføres fra Dernæst kan havnene med fordel vende blikket mod udenlandske fartøjer samt vurdere positionen i den internationale konkurrence. I et længere perspektiv kan de danske fiskerihavne med fordel fokusere på at tage konkurrencen op mod de udenlandske havne og i mindre grad fokusere på at konkurrere med andre danske fiskerihavne. Det er i alle havnenes interesse at øge de samlede landinger, der kommer til Danmark - frem for at konkurrere internt om de landinger, som allerede modtages i danske havne. 6

7 En vigtig motivation for at gennemføre analysen er, at den giver den enkelte havn et solidt kendskab til de vigtigste konkurrenter samt de betingelser, krav og muligheder der er for at drive fiskerihavn i de kommende år. Det er ingredienser, som er nødvendige for at den enkelte havn kan formulere en konsistent og holdbar master/strategiplan, der lægger linierne for en sund økonomisk udvikling af havnen. Det bør i den forbindelse nævnes, at FIUF-programmet stiller krav om, at tilskud til større investeringer følges af en master/strategiplan for den enkelte havn. 1.3 Metode og datagundlag Datagrundlag Projektet er baseret på følgende kilder og data: Desk research og statistik For så vidt angår beskrivelsen af de udvalgte havne er anvendt diverse baggrundsrapporter, herunder regnskaber, årsrapporter, analyserapporter, FIUFevalueringer mm. Desuden er der anvendt statistik fra de enkelte landes nationale statistikbureauer. Relateret til ressource- og kvotesituationen er anvendt diverse rapporter og baggrundsstatistik fra ICES (se samt EU-Kommissionen (http://www.europa.eu.int/comm/fisheries/). National statistik for fangster, flåde, landinger, fiskerireguleringer mm. er baseret på Fiskeridirektoratets statistik (se og diverse notater og rapporter fra Fødevareministeriets departement (se samt fra Direktoratet for Fødevareerhverv (se Interview med danske havne og nøglepersoner Der er gennemført to fokusgruppeinterviews i to større danske fiskerihavne med henblik på dels at præcisere analysens fokusområder, herunder teste en model for analyse af udenlandske havne (se næste side), dels vurdere den fremtidige flådestruktur og landingsmønstre frem mod Endvidere er en række nøgleaktører med relation til de danske fiskerihavne er interviewet - Danske Havne, Transport- og Energiministeriet, Fødevareministeriets Departement, Direktoratet for FødevareErhverv, Dansk Fisk og Danmarks Fiskeriforening. Interview med udenlandske havne Detailanalysen af de syv udvalgte konkurrenthavne bygger især på ca. 35 interviews, der er gennemført i de udenlandske havne typisk med havnedirektører, repræsentanter fra auktion, fiskere, fiskeindustri og lokale myndigheder. Hvor der i rapporten henvises til Havneanalysen 2005, så er det til interviews og de herigennem indsamlede data der refereres til. Strategiworkshop Der er afholdt en strategiworkshop med deltagelse af de største danske fiskerihavne med henblik på at drøfte analysens foreløbige konklusioner samt komme med inputs 7

8 til anbefalinger og initiativer. Der er i forlængelse af workshoppen nedsat 2 arbejdsgrupper, der skal konkretisere og viderebearbejde udvalgte dele af anbefalingerne. Udvælgelse af havne Udvælgelse af internationale havne til analysen er foretaget ud fra indikationer fra de danske fiskerihavne om, hvem de anser som de vigtigste konkurrenter. Dette input har dannet udgangspunkt for den egentlige udvælgelse af fiskerihavne. Udvælgelsen af havnene er sammenholdt med tal for de største havne i Nordeuropa, samtidig med at det var et ønske af få afdækket fiskerihavnene i forhold til både geografisk tilhørssted og inden for de væsentligste fiskearter/-typer. Udvælgelsen er skitseret i figur 1.1, der viser dels den bruttoliste, der er input fra de danske fiskerihavne, dels den resulterende nettoliste over fiskerihavne, der i særlig grad skulle behandles i analysen. Figur 1.1 Udvælgelse af havne Bruttoliste Nordsøen & Norskehavet: Norge (Egersund, Ålesund, Måløy) Storbritannien (Peterhead, Fraserburgh, Lerwick) Holland (Ijmuiden, Lauwershoog, Scheveningen) Tyskland (Bremerhaven) Belgien (Zeebrugge) Østersøen: Tyskland (Sassnitz) Polen (Darlowo, Kolobrzeg, Utska) Sverige (Simrisshamn) Litauen (Klaipeda) Nettoliste Nordsøen & Norskehavet: Norge (Egersund) Storbritannien (Peterhead + Fraserburgh) Holland (Ijmuiden + Urk) Østersøen: Polen (Kolobrzeg) Tyskland (Sassnitz) Alle havne på nettolisten er fysisk besøgt, dvs. Egersund, Peterhead, Fraserburgh, IJmuiden, Urk (på trods af at havnen blot er en auktion), Kolobrzeg og Sassnitz. Der er gennemført interviews med havnechefer, fiskeauktioner, fiskeriforeninger, fiskeforarbejdningsvirksomheder m.fl. i alle de nævnte havne. De fleste af havnene på bruttolisten er analyseret ved hjælp af desk-research med henblik på at virke som praktisk opslagsværk (se bilag 1). Analysemodel For at sikre en konsistent struktur for besøgene i de mange havne blev der udarbejdet en analysemodel, der er blevet anvendt ved besøgene i havnene. Modellen blev udarbejdet med afsæt i eksisterende rapporter på området og i tæt dialog med 8

9 nøgleaktører og følgegruppen. Modellen blev endvidere testet og justeret efter en fokusgruppe i en havn med bred deltagelse af havnens aktører. Modellen gengivet på omstående side. Priser og omkostninger Pris på fisk Landingsomkostninger Sejltid og brændstofomkostninger Lossehastighed Rammebetingelser Ressourcegrundlag Tilskud Regulering (fiskeri, told, havnelovgivning) Konkurrence-evne Organisation Strategisk kapacitet Investeringsevne og indtægtsgrundlag Services Samlet servicekoncept Tid, omkostninger Kvalitet/kompetence Modellen tager udgangspunkt i den enkelte havns konkurrenceevne. Denne konkurrenceevne bliver påvirket af fire overordnede faktorer: Priser og omkostninger, relateret til priser (og prisdannelse) på fisk samt omkostninger relateret til at lande fisk i havnene. Også brændstofomkostninger og sejltid indgår. Samlet set danner det de direkte økonomiske incitamenter, som havnen konkurrerer på for at tiltrække landinger. Services, der består af den portefølje af udbudte services over for det primære fiskerierhverv. Services er i nogle sammenhænge en basal kompetence, mens den er i større grad er en kernekompetence ved nogle fiskerihavne. Organisationen, relateret til havnens strategiske evne, organisation og investeringsgrundlag. Det giver sig bl.a. udtryk i evnen til at gennemføre strategiske investeringer i faciliteter rettet mod at tiltrække landinger. Rammebetingelser, relateret til eksterne forhold, specielt ressourcegrundlag, fiskeriregulering, tilskud og havnereguleringer. De enkelte havne er analyseret ud fra analysemodellen. Forud for interviewrunderne i de udenlandske havne er der foretaget en grundig desk-research og udarbejdet et udkast til havnebeskrivelse ud fra modellen. Dette har sammen med en struktureret spørgeguide ligget til grund for interviewene, som samtidig gør det muligt at sammenligne havnene på tværs. Modellen er tillige anvendt til at strukturere den tværgående analyse samt udfordringer og anbefalinger for de danske fiskerihavne i Del III. 9

10 Del 1: Fiskerihavnenes konkurrencebetingelser I det følgende præsenteres de nuværende og fremtidige konkurrencebetingelser for de danske fiskerihavne. Del I indeholder følgende kapitler: Kapitel 2 beskriver kort ressourcesituationen i de væsentligste farvandsområder, som de danske havne er afhængige af, enten via danske fiskeres landinger eller via landinger fra udenlandske fartøjer. Hvor mange fisk er til rådighed nu og hvad er perspektiverne? Kapitel 3 beskriver landingsmønstrene for landinger af fisk i de landes havne, som de danske fiskerihavne især konkurrerer med - Norge, UK, Holland og Polen. Hvor ender fisken, hvordan har det udviklet sig, hvordan klarer Danmark sig og hvad er perspektiverne? Kapitel 4 beskriver flådestruktur i valgte lande sammenlignet med Danmark. Nøglespørgsmålet er: Hvordan har flåderne udviklet sig og hvad vil der ske fremover og hvilke konsekvenser får det for de fremtidige landingsmønstre og konkurrencen om fisken? 10

11 2 Ressourcesituationen status og fremtid 2.1 Status for de vigtigste fiskebestande I det følgende opridses situationen for de vigtigste fiskebestande, hvorfra der landes fisk i de danske fiskerihavne. Fokus er på de nære farvande Nordsøen, Østersøen samt Skagerrak og Kattegat, som rummer de væsentligste fiskeressourcer af betydning for de danske fiskerihavne. Der er taget afsæt i ICES (International Committee for the Exploiration of the Sea) analyser og vurderinger. ICES er det internationale havforskningsråd, der analyserer fiskebestandenes tilstand og udreder det videnskabelige grundlag for anbefalinger om TAC ernes (Total Allowable Catches) størrelse. ICES vurderer de enkelte bestandes tilstand og forudsætningerne for at opretholde bestanden. Det sker på basis af de historiske fangster, stikprøver af bestandens størrelse (biomasse), herunder fordeling på forskellige årgange (årsklasser), rekrutteringen til bestanden, samt fiskeridødeligheden, som er et udtryk for fiskeritrykket i forhold til bestandsstørrelsen. ICES vurderinger er tolket for så vidt angår tidsperspektivet. Kort sigt refererer til 2006, mellemlangt sigt de kommende 3 år, mens langt sigt er Denne fortolkning er foretaget på baggrund af ICES analyser og vurderinger. Fødevareøkonomisk Institut har foretaget en samlet opgørelse af tilstanden af de bestande, der er relevante som råvaregrundlag for den danske fiskeindustri. Det giver en indikation af potentialet for at øge landingerne i danske fiskerihavne (men kun en indikation). Tabel 2.1 Udnyttelsesgrader i fiskeriet på arter og grupper Udnyttelsesgrader i fiskeriet (pct.) Under Fuldt Over Nedfisket Globalt Danmark Torskefisk Rejer Sild Fladfisk Kilde: Fødevareøkonomisk Institut (2005) Opgørelsen illustrerer, at 75 pct. af verdens fiskeressourcer er fuldt udnyttede, overfiskede eller nedfiskede. For de arter, der fiskes/landes i Danmark er der især potentialer for flere fangster / landinger af norsk vårgydende sild (NVG-sild) og rejer omkring Grønland/Canada. De kan potentielt anvendes af den danske fiskeindustri og dermed landes i danske havne. Potentialet for torsk og fladfisk er marginalt, idet torsk og fladfisk enten er fuldt udnyttede eller overudnyttede. For andre torskefisk 11

12 findes potentialer inden for bl.a. sej og kuller, hvilket er illustreret i de 16 pct. underudbyttede torskefisk i tabellen. Demersale konsumfisk De demersale fangster er i de fleste farvande reduceret betragteligt de seneste årtier. Figur 2.1 viser udviklingen i de samlede fangster i Nordsøen og det ses at faldet er ganske markant. Det skyldes en kombination af færre fisk (mindre bestande) og skærpede fiskerireguleringer. Figur 2.1 Fangster af demersale fisk i Nordsøen Kilde: ICES (2005) Mange af rund- og fladfiskebestandene i de nære farvande er på et historisk lavt niveau. Det skyldes flere forhold, ICES hæfter sig ved følgende: Voldsomt fiskeri gennem årtier, herunder overkapacitet i flåden i forhold til fiskeressourcerne, har reduceret de enkelte fiskearters årsklasser betydeligt. Naturmæssige forhold spiller sandsynligvis en stigende rolle for fiskearternes udbredelse. Forandringer i temperaturer er målbare og kan skabe forandringer fx ved at fordrive nogle af de traditionelle arter i Nordsøen mod koldere farvande i Nordatlanten, mens nye arter som multe og seabass invandrer fra sydlige farvande Miljøforhold, især forurening fra industri og landbrug kan påvirke de marine økosystemer og deres evne til at reproducere sig selv. Rekrutteringen til de betydende konsumbestande torsk og rødspætte har gennem en årrække befundet sig på et historisk lavt niveau. Det betyder at bestanden er stærkt afhængig af enkelte års gode rekrutteringer. Det kan ligeledes konstateres, at for torsk, rødspætte, kuller, tunge, hvilling er væksten i bestanden lavere. Det antages, at de ikke når at leve så længe før de opfiskes eller spises af andre fisk. Et udtryk for dette er, at fiskene generelt er blevet mindre. 12

13 Der er registreret marginale forbedringer i rekrutteringen til bestandene kuller, sej, rødspætte og tunge i de senere år. Det tilskrives reduceret fiskeridødelighed pga. en mindre fiskeriindsats. Det ser således ud til, at begrænsninger i fiskeriindsats vha. lavere TAC ere og/eller havdage virker. Tekniske foranstaltninger såsom større maskestørrelser tilskrives også en effekt. I den forbindelse fremhæver ICES det stigende fiskeri efter jomfruhummer som et problem, da der anvendes mindre masker, som giver anledning til en stor bifangst af bl.a. torsk. Ressourcesituationen for nogle af de vigtigste bestande er følgende: Torskebestanden i Nordsøen anses som overudnyttet, stadig med en meget høj fiskeridødelighed og lav rekruttering - der kan forventes reduktioner på kort og mellemlangt sigt. ICES har gennem flere år anbefalet en 0-TAC for at sikre overholdelsen af den genopretningsplan, som er vedtaget for torsk i Nordsøen. Hvis den ikke overholdes kan konsekvenserne blive, at torskebestanden ikke kan forventes genoprettet. Endvidere indgår torsk som bifangst i flere blandede fiskerier i Nordsøen, hvorfor bestandsniveauet kan få mærkbar negativ indflydelse på de øvrige fiskerier. Tilsvarende vil en succesfuld genopretning af torskebestanden sandsynligvis forudsætte en væsentlig indskrænkning af alle de fiskerier, der har torsk som betydende bifangst. Torskebestanden i Østersøen anses ligeledes for overudnyttet og med en svag rekruttering. Der forventes fangster på nuværende niveau eller lavere på kort og mellemlangt sigt mhp. at sikre overholdelse af genopretningsplanen for Østersøtorsken. Det kan give mulighed for på lang sigt at øge fiskeriet. TAC erne for 2006 har medført en mindre stigning i torsk i Østersøen og en tilsvarende reduktion i de øvrige farvande. Kullerbestanden i Nordsøen forventes i vækst i de kommende år. Den producerer meget store årgange hvert år sidste store årgang var i Med en meget lav fiskeridødelighed og stærk rekruttering kan der forventes vækst i denne bestand på kort sigt. Hvillingbestanden i Nordsøen anses som overudnyttet høj fiskeridødelighed, ringe rekruttering i de seneste 10 år. Reduktioner kan forventes. Sejbestanden i Nordsøen er i god stand. Lav fiskeridødelighed og med en pæn rekruttering, som kun ligger lige under gennemsnittet. Der kan forventes et fiskeri på niveau med nu, muligvis stigende i de kommende år. Rødspætter i Nordsøen betragtes som overfisket, om end fiskeriet foregår på et bæredygtigt niveau. Der kan dog på kort sigt forventes et fiskeri på niveau med nu eller et reduceret fiskeri med henblik på at sikre overholdelse af genopretningsplanen for denne bestand. På mellemlangt og langt sigt er det ikke umuligt at forestille sig et større rødspættefiskeri, såfremt genopretningsplanen lykkes. Sild og makrel Nordsøsildebestanden kollapsede tilbage i 1970erne, siden er den genopbygget. Ikke mindst indførelsen af skrappe reguleringer i midten og slutningen af 1990erne har 13

14 betydet markante fald i fiskeridødeligheden. Rekrutteringen til bestanden er efterfølgende steget fra til over gennemsnittet og bestanden har været i vækst - og fiskeriet har derfor været stigende siden. Der kan som udgangspunkt derfor forventes fangster på niveau med nu eller måske endda lidt højere. ICES konstaterer dog, at årsklasserne 2003 og 2005 ser ud til at være mindre, hvorfor reduktioner i fiskeriet på mellemlangt sigt ikke kan afvises. Subsidiært forventes det at fiskeriet efter NVG-sild (også kaldet Atlantoskandisk sild) kan øges som følge af en solid bestand. Makrelbestanden (Nordøstatlantiske makrelbestand fanget i Nordsøen) har ligeledes været kollapset i 1970erne, men er siden genoprettet og fangsterne har været stigende gennem en del år fra 1996 til 2002, efterfulgt af et mindre fald siden. Det ser ud til, at makrellen flytter sig mod nordvest, idet en stigende andel af fangsterne af Nordsømakrel kommer fra andre områder (vestfra). Makrellen varierer i høj grad i forhold til hvor tilgængelig den er for fiskeriet (spredt/samlet samt områderne). Bestanden betragtes af ICES som overudnyttet og der kan forventes reduktioner på kort/mellemlangt sigt. På omstående side præsenteres i oversigtsform de væsentligste bestande, deres tilstand samt ICES anbefaling til TAC for Farvekoderne til højre i tabellen illustrerer på simpel vis om der på kort og mellemlangt sigt kan forventes fangster på niveau med i dag (gul), faldende (rød) eller stigende (grøn) fangster. 14

15 Tabel 2.1 Oversigt over de vigtigste fiskebestandes tilstand Bestand Tilstand ICES anbefaling 2006 Nordsøen, Skagerrak, Kattegat Torsk Overudnyttet TAC: 0 Reduceret reproduktionsevne Kuller Bæredygtigt fiskeri Fuld reproduktionsevne TAC: t. Hvilling Usikker, dog skønnes bestanden at være på lavt niveau TAC: < t. Sej Bæredygtigt fiskeri Fuld reproduktionsevne TAC: < t. Rødspætte (Nordsøen) Bæredygtigt fiskeri Risiko for reduceret reproduktionsevne TAC: < t. Rødspætte (Skagerrak/Kattegat) Usikker pga. manglende viden Fangster på nuværende niveau anbefales TAC: < t. Tunge Bæredygtigt fiskeri på kort sigt Risiko for TAC: langsigtet overudnyttelse, fuld reproduktionsevne < t. Tobis Usikkert om fiskeriet er bæredygtigt Bør styres i Reduceret reproduktionsevne Jomfruhummer Usikker pga. manglende viden Fangster på nuværende niveau anbefales Sild Bæredygtigt fiskeri (Nordsøen) Fuld reproduktionsevne Sild (Skagerrak, Usikker pga. manglende viden Kattegat, Vestl. Fangster på nuværende niveau anbefales Østersø) Makrel Overudnyttet Beskyttede områder og tidspunkter anbefales Rejer Usikker pga. manglende viden Fangster på nuværende niveau anbefales Hestemakrel Usikker pga. manglende viden anbefaling om (Kanalen) fangster på lavere niveau end nuværende Østersøen Torsk Overudnyttet (Østl. Østersø) Reduceret reproduktionsevne Torsk (Vestl. Østersø) Sild (Østl. Østersø alle områder) Brisling Overudnyttet Risiko for reduceret reproduktionsevne Risiko for overudnyttelse (centrale Østersø) Bæredygtigt fiskeri (Østligste Østersø) Bæredygtigt fiskeri Fuld reproduktionsevne løbet af året TAC: < t. TAC: < t. TAC: < t. TAC: < t. TAC: t. TAC: t. TAC: < t. TAC: < t. Andre farvande Tunge Bæredygtigt fiskeri på kort sigt Risiko for TAC: (Kanalen) langsigtet overudnyttelse, fuld reproduktionsevne < t. Sild (NVG) Bæredygtigt fiskeri TAC: (Nordatlanten) Fuld reproduktionsevne < t. Torsk Overudnyttet TAC: (Barentshavet) Fuld reproduktionsevne t. Sej Bæredygtigt fiskeri TAC: (Barentshavet) Fuld reproduktionsevne < t. Kilde: ICES, New Advice (October 2005), se 15

16 Fastlæggelsen af TAC erne sker som en politisk beslutning i slutningen af året. Erfaringen viser, at TAC erne generelt ligger højere end ICES anbefalinger, om end tendensen de senere år har været en tilnærmelse af TAC erne til ICES anbefalinger. Fiskerireguleringen EU-Kommissionen lægger stadig større vægt på indsatsbegrænsninger, hvilket kommer til udtryk i en større anvendelse af havdage som supplerende reguleringsinstrument. Kommissionens oplæg til regulering for 2006 lægger op til en reduktion i antallet af havdage med pct. Reduktion i antallet af havdage kan umiddelbart antages at føre til landinger tættest muligt på fangstpladserne for at minimere forbruget af havdage, der anvendes på sejltid. Havdagereguleringen kan dermed få større indflydelse på landingsmønstrene og rammerne for den fremtidige konkurrence mellem havnene. I 2005 er der endvidere etableret Regional Advisory Councils, som skal rådgive EU- Kommissionen om fiskerireguleringer i de enkelte farvande. Den nye danske fiskeriregulering: Fartøjskvoteandele (FKA) Der indføres en ny fiskeriregulering i Danmark gældende fra 2007 baseret på fartøjskvoteandele (FKA). Hvert fartøj får på baggrund af historiske fangster ret til en individuel kvote, der knyttes til det enkelte fartøj. FKA tildeles på baggrund af fartøjets historiske fangster i 2003 til 2005 med størst vægt på Formålet fremgår af aftaleteksten, som ligger til grund for aftalen om den nye fiskeriregulering indgået den 26. oktober 2005 mellem Regeringen og Dansk Folkeparti: Formålet med aftalen er inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik at skabe grundlag for en ny regulering af det danske demersale fiskeri m.h.p. at, Den enkelte fisker får bedre mulighed for at drive et fiskeri, der passer til hans fartøj og fangstmetoder, Sikre fiskeriets samlede indtjeningsgrundlag, Iværksætte og udvikle et reguleringssystem, der fremmer en mere bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene, først og fremmest ved at begrænse udsmid af fisk Endvidere skal aftalen skabe langsigtede rammer for det pelagiske fiskeri og industrifiskeriet. FKA omfatter følgende arter: I alle danske farvande: Torsk, tunge, rødspætter, jomfruhummer, mørksej, kuller og dybvandsrejer Nordsøen: Kulmule og pighvar Norsk farvand: Havtaske Østersøen: Sild For fartøjer i det demersale fiskeri: Brisling 16

17 Fartøjerne kan bytte fangstmængder med hinanden efter bestemte bytteækvivalenter. Ordningen kan opsiges med 8 års varsel, der er således ikke tale om en permanent overdragelse. For sild videreføres IOK-ordningen og ordningen udvides til at gælde makrel og industrifisk efter samme principper og regler som sild. Der etableres en særlig kystfiskerordning, hvor kystfiskere med fartøjer under 17 m. ( og mindst 80 procent af fangstdagene hvert år er anvendt til fangstrejser, der ikke overstiger tre døgn ). Kystfiskerordningen tildeles ekstra 10 procent torsk og tunge (i Østersøen dog kun torsk). Hensigten er at tilgodese mindre kystsamfund, som er afhængige af fiskeri. FKA-systemet forventes på sigt at føre til færre fartøjer, da det nu bliver muligt at opnå større kvoter ved at slå flere fartøjer sammen. De samlede fangstmængder fra de sammenslåede fartøjer kan samles på ét fartøj. Systemet giver ligeledes incitamenter til at investere mere i flåden, da der er sikkerhed for langsigtede fangstrettigheder. 2.2 Implikationer for de danske fiskerihavne Hovedkonklusionerne for ressourcesituationen nu og frem mod 2010 er: Demersale arter vil på kort og mellemlangt sigt være på niveau med i dag. Men sammensætningen vil ændres, idet der kan forventes færre torsk og flere kuller og sej På længere sigt er der to muligheder for det vitale torskefiskeri: o Fangster på niveau med i dag eller mindre o Øgede fangster, såfremt genopretningsplanerne får succes Pelagiske arter især sild - vil fylde mere i mængde og værdi på kort og mellemlangt sigt Industrifangster fra hovedarten tobis vil reduceres afhængigheden af andre arter øges markant på kort og mellemlangt sigt, herunder brisling Skærpet fiskeriforvaltning med fokus på langsigtede genopretningsplaner og overholdelse af disse samt øget anvendelse af indsatsregulering, herunder havdage Nye arter vil begynde at vise sig i større mængder fx multe, seabass, squids Implikationerne for havnene er bl.a.: Ændringen i fangsternes sammensætning vil flytte fisk væk fra Danmark idet Danmark har forholdsmæssigt færre historiske rettigheder på kuller og sej sammenlignet med torsk. For havnene betyder det, at der skal tiltrækkes flere udenlandske landinger for at bevare mængden af torskefisk Torskens reduktion og flere af de øvrige arters stagnation sætter ekstra fokus på behovet for værdiforøgelse for såvel fiskere som eksportører og havne Væksten i pelagiske landinger rummer et potentiale - begrænsningen ligger i afsætningsleddet Industrifiskeri vil komme under stigende politisk pres 17

18 Fiskerireguleringen (FKA-systemet) antages at medføre færre fartøjer til at lande den samme fisk Øget anvendelse af havdage kan medføre stigende incitamenter for fiskerne til at lande tættest muligt på fangstpladserne - og dermed reducere effekten af andre konkurrencedrivere. 3 Landinger og landingsmønstre Dette kapitel vurderer konkurrencesituationen omkring de danske havne med afsæt i de historiske og nuværende landingsmønstre i de konkurrerende lande omkring Danmark. Først redegøres der for Danmarks markedsandel af det samlede ressourcegrundlag, her udtrykt i landinger i Danmark, som andel af totale TACér for udvalgte arter og farvande. Dernæst ses på udviklingen i udenlandske landinger i fem lande omkring Nordsøen; Norge, Storbritannien, Holland, Tyskland og Danmark. Endelig en nærmere beskrivelse af landingsmønstre for landene i Opgørelserne baseres på national landingsstatistik fra Storbritannien, Norge, Tyskland, Holland og Danmark. Der er dog ikke specificeret værdier af udenlandske arter i Holland. For Polen er kun de samlede landinger tilgængelige. 3.1 TAC ere, landinger og Danmarks markedsandel Ud af det samlede ressourcegrundlag landes en vis andel i danske havne. Dette kan siges at udgøre Danmarks markedsandel af de samlede landinger. I tabel 3.1 er dette opgjort på hovedarter for henholdsvis 1998 og Der er naturligvis knyttet usikkerhed til en sådan opgørelse, da TAC en i visse tilfælde ikke er opfisket, ligesom det antages, at der i andre tilfælde har fundet et overfiskeri sted. Tabellen viser, at de samlede mængder er faldende. Industrifisk har været kvoteret, men det har som oftest været en rammekvote, idet det ikke været muligt at fange den samlede mængde. Danmarks markedsandel er sandsynligvis højere. 18

19 Tabel 3.1 Oversigt over samlede TAC er, landinger i danske havne og Danmarks markedsandel (af samlede TAC er), 1998 og Udvalgte arter og farvande. Farvand/ Art TAC for farvand Landing i danske havne Andel landet i Danmark pct Industrifisk* Samlede farvande ,7 pct. 46,5 pct. Makrel** Østersøen og Nordsøen inkl ,9 pct. 3,3 pct. Skagerak,Kattegat og Norskehavet Sild Østersøen ,9 pct. 13,0 pct. Nordsøen ,9 pct. 27,6 pct. Norskehavet*** ,0 pct. 2,5 pct. Torsk Østersøen ,3 pct. 34,6 pct. Nordsøen inkl. Skagerak, Kattegat og Norskehavet ,1 pct. 25,4 pct. Anden torskefisk**** Østersøen og Nordsøen inkl. Skagerak,Kattegat og Norskehavet Rødspætter Nordsøen inkl. Skagerak,Kattegat og Norskehavet ,8 pct. 3,3 pct. * Brisling, blåhvilling, sperling, tobis, lodde **TAC og landingsandel baseret på år 2000 og 2004 *** TAC for 2004 baseret på gennemsnit for 2002 og 2005 ****Kuller, hvilling, sej Kilde: Fiskeridirektoratet og EU-Kommissionen ,5 pct. 19,1 pct. For konsumarterne ses det, at nordsøsilden er i vækst, mens stort set alle øvrige arter har været ramt af en nedgang siden 1998, som følge af lavere TAC ere. Kun torskefisk holder stort set samme TAC i 2004 som i Danmarks markedsandel på de forskellige arter har udviklet sig forskelligt. På sild har den svinget, som følge af op- og nedgange mellem bestandene af nordsøsild og NVGsild. Sildeindustrien tilpasser deres tilførsel af råvarer tilsvarende. På torsk har Danmark øget markedsandelen i et kraftigt faldende marked - ligesom det er tilfældet med rødspætter. For anden torskefisk har Danmark formået at øge markedsandelen til 3,3 pct., dvs. stadig på et lavt niveau. 3.2 Udenlandske landinger 1998 til 2003 I de fem lande, Norge, Storbritannien, Holland, Tyskland og Danmark steg udenlandske landingers andel af de samlede landinger fra 1998 til

20 Andelen af udenlandske landinger i de 5 lande var på 18 pct. af samlede landingsmængde (i vægt) i 1998, mens hele 23 pct. af de samlede landingsmængder i 2003 var fra udenlandske fartøjer. Det indikerer, at der er flere landinger, som landes uden for fartøjets hjemland og derved indgår i det marked der konkurreres om mellem landenes fiskerihavne. Tabel 3.2: Udenlandske landingers andel (i mængde) af samlede landinger. Danmark, Storbritannien, Norge, Holland, Tyskland og de 5 lande tilsammen, 1998, 2000 og 2003 (Holland dog ikke 2000) Danmark 23,3 pct. 25,1 pct. 37,3 pct. Storbritannien 10,0 pct. 10,2 pct. 19,1 pct. Norge 12,9 pct. 18,1 pct. 13,1 pct. Holland 39,8 pct. - 39,9 pct. Tyskland 11,2 pct. 12,1 pct. 8,4 pct. Tilsammen 18,2 pct. 20,0 pct. 22,8 pct. Kilde: Fiskeridirektoratet og nationale statistikbureauer. Stigningen i andelen af de udenlandske landinger skyldes især udviklingen indenfor industrifisk, hvor andelen af udenlandske landinger fordoblet fra 12 til 24 pct. af de samlede landinger. Andelen af udenlandske landinger af torsk steg fra 1998 til 2000 på grund af russiske landinger i Norge. Dette er dog faldet frem til Den lave andel af udenlandske landinger af rødspætte i 2000 skyldes at Holland, der står for hovedparten af udenlandske landinger af rødspætte, ikke indgår, da det ikke har været muligt at få tal herfor. Tabel 3.3: Udenlandske landingers andel af samlede landinger i Danmark, Storbritannien, Norge, Holland, Tyskland. Arter og år Torsk 24 pct. 32 pct. 30 pct. Anden torskefisk 9 pct. 12 pct. 13 pct. Rødspætte 25 pct. 7 pct. 30 pct. Tunge 29 pct. 27 pct. 17 pct. Anden fladfisk 14 pct. 20 pct. 18 pct. Makrel 42 pct. 43 pct. 34 pct. Sild 24 pct. 22 pct. 23 pct. Anden fisk (kun landinger) 34 pct. 17 pct. 29 pct. Jomfruhummer 3 pct. 3 pct. 4 pct. Dybvandsrejer 11 pct. 24 pct. 8 pct. Andre krebs- og bløddyr 7 pct. 9 pct. 4 pct. Blåmusling 0 pct. 0 pct. 0 pct. Industrifisk 12 pct. 16 pct. 24 pct. I alt 18 pct. 20 pct. 23 pct. Note: Der er ikke data fra Holland i

21 3.3 Udenlandske landinger i danske havne Som det fremgik af tabel 3.1 er de udenlandske landinger steget betragteligt i Danmark i perioden. Den udenlandske andel og udviklingen i denne varierer imidlertid betydeligt mellem de forskellige fiskearter, tabel 3.4 nedenfor opsummerer disse variationer. Tabel 3.4: Udenlandske landingers andel af samlede landinger i Danske havne til Fordelt på arter. År Torsk Torskefisk Rødspætter Sild Makrel Anden fisk Dybtvands -rejer Industri -fisk pct. 60 pct. 11 pct. 58 pct. 45 pct. 18 pct. 22 pct. 15 pct pct. 63 pct. 7 pct. 56 pct. 42 pct. 11 pct. 43 pct. 18 pct pct. 63 pct. 5 pct. 57 pct. 49 pct. 17 pct. 58 pct. 20 pct pct. 62 pct. 5 pct. 53 pct. 41 pct. 17 pct. 43 pct. 19 pct pct. 58 pct. 7 pct. 53 pct. 42 pct. 18 pct. 47 pct. 20 pct pct. 62 pct. 14 pct. 49 pct. 38 pct. 42 pct. 46 pct. 25 pct pct. 57 pct. 10 pct. 45 pct. 21 pct. 34 pct. 38 pct. 39 pct. Kilde: Fiskeridirektoratet. Det ses, at andelen af udenlandske landinger især er høj for torskefisk og sild, hvor andelen er på henholdsvis 57 og 45 pct. Dernæst er det karakteristisk, at visse af arterne bevæger sig i relativt faste intervaller: Rødspætter mellem 5-14 pct. Torsk mellem pct. Torskefisk mellem pct. Sild mellem pct. Det tegner et billede af, at der generelt er tale om meget stabile landingsmønstre afhængig af fiskerimønstre, industrielle aftagere etc. De udenlandske landinger af rødspætter var 11 pct. i 1998 og faldt de følgende år, som følge af især stærkere konkurrence fra hollandske havne. I 2003 og 2004 steg andelen af udenlandske landinger af rødspætte i danske havne til pct.. Det afspejler en øget praksis med transit-landinger af rødspætte, hvor hollandske fartøjer lander rødspætter i Danmark, der på lastbiler transporteres til auktion og forarbejdning i Holland. Samtidig er det et udtryk for, at rødspættefiskeriet er flyttet fra den sydlige del af Nordsøen mod Nord. Andelen af udenlandske landinger af makrel har været relativt stabilt igennem mange år, men er halveret fra 2003 til Industrifisk fluktuerer, hvilket generelt skyldes store årlige udsving i forekomsten af specielt tobis. Andelen af udenlandske landinger er steget jævnt fra 1998 til Industrien har i perioden formået at kompensere for fald i danske landinger samt øge produktionen af fiskemel og olie. 21

22 Udenlandske landinger af dybtvandsrejer i danske havne fluktuerer ligeledes markant fra 22 pct. i 1998 til mere end 58 pct. i 2000, efterfulgt af et fald til 38 pct. i Det fremgår af tabel 3.5 nedenfor, at danske havne og fiskeindustrier har evnet at tiltrække større mængder fisk fra udenlandske fartøjer. Fra 1998 til 2004 er mængden steget 26 pct., fra tons til tons. Stigningen skyldes dog udelukkende øgede landinger af industrifisk. Landingerne af konsumfisk er faldet med ca. 20 pct. i perioden, fra tons til tons. Der er således en øget afhængighed af landinger af industrifisk, mens konsumfisk i stigende omfang går til andre lande. Tabel 3.5: udvikling i udenlandske landinger i Danmark, i alt og konsumlandinger. 1998, 2000 og Tons. Udenlandske landinger Heraf konsumfisk Konsumfisk i pct. af total pct pct pct. Kilde: Fiskeridirektoratet. I bilag 2 er uddybende landingstal. 3.4 Nationale og udenlandske landinger i 2003 Der er forskel på omfanget af landinger i de seks lande. Tabellen nedenfor viser landingsmængderne (i tons) på arter eller grupper i Landingsvolumen er 25 gange større i Norge end i Tyskland. Danmark har det næststørste landingsvolumen af de seks lande men kun halvt så store mængder som Norge. Denne forskel forstærkes af at industrifisk udgør 2/3-dele af de danske landinger, mens de kun udgør knapt 50 pct. af de norske landinger. Tabel 3.6: Samlede landinger (tons) i Storbritannien Danmark Holland Norge Tyskland Polen Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Makrel Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebsog bløddyr Blåmusling Industrifisk I alt Kilde: Fiskeridirektoratet og nationale statistikbureauer. 22

23 Tilsvarende er de britiske landinger kun ca. 1/3-del af de danske, men på niveau med de danske, når der ses bort fra industrifisk. Disse proportioner er vigtige, idet evnen til at tiltrække udenlandske landinger i det enkelte land nedenfor vurderes i relation til de samlede landinger i det pågældende land. For alle arter foretages ca. 23 pct. af alle landinger af udenlandske fartøjer (tidligere vist i tabel 3.2). Der er dog stor forskel på hvilke arter, der landes udenfor fartøjets hjemland. Således er det kun 4 pct. af landingerne af krebs og bløddyr, der foretages af udenlandske fartøjer, mens det er omkring eller over 30 pct. af torsk, rødspætte, makrel og anden fisk. Omfanget af udenlandske landinger fremgår af tabel 3.5. Danmarks andel af de samlede udenlandske landinger En anden måde at vurdere det internationale marked, som havnene omkring Nordsøen konkurrerer om er at opgøre de samlede udenlandske landinger i landene. Det er et marked, som man med sikkerhed kan sige der konkurreres om. Det fremgår af tabel 3.7, at Danmark modtager hele 43 pct. af de udenlandske landinger, der landes i de sammenlignede lande. Tabel 3.7: Landet vægt af fisk og skaldyr i Danmark, Norge, Holland, Storbritannien og Tyskland Nationale og udenlandske landinger. Desuden andelen af udenlandske landinger, der foretages i Danmark. Nationale landinger tons Udenlandske landinger Heraf i Danmark tons pct. af alle udenlandske landinger Torsk pct. Anden torskefisk pct. Rødspætte pct. Tunge pct. Anden fladfisk pct. Makrel pct. Sild pct. Anden fisk pct. Jomfruhummer pct. Dybvandsrejer pct. Andre krebs- og bløddyr pct. Blåmusling pct. Industrifisk pct. I alt pct. Kilde: Fiskeridirektoratet og nationale statistikbureauer. Andelen er dog forskellig mellem arter. Således er det 68 pct. af de udenlandske landinger af industrifisk, der sker i Danmark, mens kun 6 pct. af udenlandske landinger af torsk landes i Danmark. Derudover står Danmark stærkt placeret i forhold til anden torskefisk, sild, rejer. Det er et udtryk for, at Danmark er specialiseret på industrifisk, torskefisk, sild og rejer hvor der er en fiskeindustri, som tiltrækker de nævnte landinger. For flere af de øvrige arter er de udenlandske landinger i mængder relativt små. 23

24 3.5 Udenlandske landinger i 2003 i arter i de enkelte lande Der er betydelige forskelle på betydningen af udenlandske landinger i de enkelte lande, specielt hvis der ses på enkelte arter eller artsgrupper 1. Det er samtidig et udtryk for den specialisering, der er mellem landene. Hovedtrækkene i forskellene kan opsummeres til: Sild og industrifisk spiller specielt for Danmark og Holland en betydelig rolle for omfanget af de udenlandske landinger. I Danmark landes især udenlandske sild fra norske og svenske fartøjer. Det skyldes dels, at der er en stærk sildeindustri i Danmark (og i Holland) men også det faktum, at den norske sildeindustri får tilstrækkeligt med råvarer fra de norske fartøjer. Makrel har betydning i Norge og Holland. I Norge er det landinger fra britiske og færøske fartøjer. De to lande har en betydelig makrelindustri. Også i UK/Skotland er der en stor makrelindustri som primært forsynes via egne fartøjer. Torsk har betydning for Storbritannien, Norge, og Danmark, som også er specialiseret i eksport af torsk. Det er i vidt omfang russiske og færøske fartøjer, der leverer, mens især Danmark her ud over også formår at tiltrække landinger fra Norge og Tyskland. Anden torskefisk leveres især af Færøerne og Island. Internt i EU-landene er de væsentligste udenlandske landinger af anden torskefisk sej af franske fartøjer i Storbritannien, fra britiske fartøjer i Tyskland og fra tyske fartøjer i Danmark. Landingerne tilføres Danmark og UK (og til dels Tyskland), som har den væsentligste forarbejdning af torsk og torskefisk i EU. Derudover er Norge en stor producent og eksportør af torsk og torskefisk. Fladfisk har stor betydning i Holland som afspejler den store hollandske fladfiskeindustri der nærmest kan betegnes som fladfiskecentret i Europa. Blandt de undersøgte lande er Danmark og Holland bedst til at tiltrække landinger fra udenlandske fiskere. Ses på andelen af samlede landinger (volumen) har både Danmark og Holland ca. 40 pct. udenlandske landinger. I volumen er der tale om mere end seks gange så meget i Danmark som Holland ( tons i Danmark mod t i Holland). Tabel 3.8 nedenfor opsummerer de udenlandske landingers andel af de samlede landinger i det pågældende land. I Tyskland tiltrækkes især højværdiarter som torsk, torskefisk og rødfisk. I Danmark og formentligt også Holland udgør lavværdiarterne så store andele, at gennemsnitsværdien af de udenlandske landinger er under det samlede gennemsnit. I Holland er der en meget høj grad af udenlandske landinger af industrifisk, sild og makrel. Selvom 40 pct. af landingerne af rødspætter stammer fra udenlandske fartøjer, vil det formentligt ikke ændre på at de udenlandske landinger har lavere gennemsnitlig værdi end de Hollandske. 1 Dette er nærmere beskrevet i bilag 2 24

25 Tabel 3.8: Udenlandske landingers andel af samlede landinger. Værdi og vægt. Land Udenlandske landingers andel af samlet Værdi Vægt Storbritannien 18,5 pct. 19,1 pct. Norge 16,6 pct. 15,0 pct. Tyskland 14,6 pct. 8,4 pct. Danmark 28,8 pct. 37,3 pct. Holland 39,9 pct. Kilde: Fiskeridirektoratet og nationale statistikbureauer. 3.6 Implikationer for de danske fiskerihavne Hovedkonklusionerne for undersøgelsen af landingsmønstrene viser, at: Danske havnes markedsandel er generelt høj på de fleste fiskearter dels målt som andelen af de samlede TAC ere, der landes i danske havne dels målt som andelen af de samlede udenlandske landinger i landene omkring Nordsøen, der landes i danske havne. I 2003 blev 43 pct. af alle udenlandske landinger i Danmark, Storbritannien, Norge, Holland og Tyskland landet i Danmark. I perioden mellem er det lykkedes at øge den danske markedsandel for flere arter. Således er udenlandske fartøjers andel af de samlede landinger i Danmark og Storbritannien vokset, mens andelen er fastholdt i Norge og Holland og reduceret i Tyskland. Danske havne har med andre ord klaret sig godt i den internationale konkurrence. Samtidig betyder det, at danske havne og fiskeindustrivirksomheder er blevet mere afhængige af udenlandske landinger. De danske markedsandele er dog især høje på arter, der er under stigende pres for at blive skåret ned (torsk og rødspætter, industrifisk), mens den er lavere på arter som makrel, sild og anden torskefisk, der er mindre presset. Det illustreres af udviklingen siden 1998, hvor de udenlandske landinger af konsumfisk er faldet i mængde, mens landinger af industrifisk er øget. Vi har med andre ord øget markedsandelen i et faldende marked. Da de nævnte fiskeressourcer fortsat er under pres, så giver det udfordringer i forhold til at øge mængden af landingerne (danske som udenlandske) i danske havne. 25

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 3. november 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 26. oktober 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 21. december 2015 TAC og kvoter for 2016 (FORELØBIG OVERSIGT - baseret på konsolideret version af 21. december) Kvoter for Østersøen

Læs mere

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne

Læs mere

- alene som følge af ændrede kvoter

- alene som følge af ændrede kvoter QGUHGHILVNHULPXOLJKHGHULGDQVNILVNHULL - alene som følge af ændrede kvoter Konsum 329.119 284.780-13 -44.339 - -187.989 Industri 561.166 709.632 26 148.466-159.062 Dansk fiskeri i alt 890.285 994.412 12

Læs mere

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0%

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0% Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Den 16. december 2014 TAC og kvoter for 2015 (foreløbig oversigt) Forslag til endelige TAC er fastsat efter afslutning

Læs mere

Tiårs tabeller / decennium statistics 193

Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks

Læs mere

Mål og temaer for en fælles indsats Danske fiskerihavne mod 2013

Mål og temaer for en fælles indsats Danske fiskerihavne mod 2013 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 47 Offentligt Danske fiskerihavne mod 2013 Mål og temaer for en fælles indsats Danske fiskerihavne mod 2013 Mål og temaer for en fælles

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 273 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013.

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013. Fiskeriet i de 10 største havne målt ud fra værdi 2013:01 3. årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 9. september

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri.

Dette notat giver en kort gennemgang af bestandsudviklingen og reguleringen for en række fiskebestande af stor betydning for dansk fiskeri. Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Svar på Spørgsmål 28 Offentligt NOTAT Til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedr. Udvikling i fiskeritryk og bestandsstørrelse for bestande af stor betydning

Læs mere

EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2.

EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2. Den 2. december 2016/ EU-Norge resultaterne af forhandlinger om fiskermuligheder for 2017 (efter 2. runde i Bergen, Norge den 28. november-2. december 2016) Danske kvoter med forbehold fastsættes på møde

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2013

Fiskeriets Økonomi 2013 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 5. Fiskeforarbejdning 1 Formål I dette afsnit beskrives den økonomiske situation

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 18. september 2012 FVM 069 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 8.

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2010

Fiskeriets Økonomi 2010 Fødevareøkonomisk Institut Fiskeriets Økonomi 2010 Economic Situation of the Danish Fishery 2010 København 2010 ISBN 1601-5568 (tryk, Fiskeriets Økonomi 2010) ISBN 1601-7846 (on-line, Fiskeriets Økonomi

Læs mere

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is Abstrakt Denne rapport har til formål at give et overblik over Islands fiskerisektor, herunder størrelse og betydning for landets økonomiske balance. Den viser samtidig den nuværende status og hvilke udviklinger,

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006

Bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006 Bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006 Bekendtgørelse om indplacering af fartøjer og tildeling af fangstrettigheder med henblik på ny regulering af nogle fiskerier fra 2007 samt visse vilkår for ordningen

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2013

Fiskeriets Økonomi 2013 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 4. Prisudviklingen på fiskeprodukter 1 Prisudviklingen på fisk er af central

Læs mere

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Erling P. Larsen Chefkonsulent, seniorrådgiver DTU Aqua Discard forbud og sammenhæng med den fælles fiskeripolitik dato, område,

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr.: 2012-02679 27. september 2012 FVM 071 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Fiskeriets økonomi 2010

Fiskeriets økonomi 2010 Fødevareøkonomisk Institut Fiskeriets økonomi 2010 Economic Situation of the Danish Fishery 2010 København 2010 ISBN 1601-5568 (tryk, Fiskeriets økonomi 2010) ISBN 1601-7846 (on-line, Fiskeriets økonomi

Læs mere

Alle de vigtige bestande af industrifisk i bedring

Alle de vigtige bestande af industrifisk i bedring Industrifiskeriets fremtid TILLÆG TIL No 3 OKTOBER 2007 Alle de vigtige bestande af industrifisk i bedring En arbejdsgruppe i Fødevareministeriet er overbevist om, at industrifiskeriet og rentabiliteten

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte

Læs mere

Fiskeriets økonomi 2011 Andersen, Jesper Levring; Ravensbeck, Lars; Nielsen, Max; Laugesen, Frederik Møller; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder

Fiskeriets økonomi 2011 Andersen, Jesper Levring; Ravensbeck, Lars; Nielsen, Max; Laugesen, Frederik Møller; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder university of copenhagen Københavns Universitet Fiskeriets økonomi 2011 Andersen, Jesper Levring; Ravensbeck, Lars; Nielsen, Max; Laugesen, Frederik Møller; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder Publication

Læs mere

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V Fax. nr. 33 95 80 00 Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Rubrik 1 FARTØJS OPLYSNINGER

Læs mere

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER BEVARELSE AF FISKERESSOURCERNE Bevarelse af fiskeressourcerne omfatter bl.a. sikring af en miljømæssig bæredygtig udnyttelse af disse ressourcer og sektorens langsigtede levedygtighed. Med det formål at

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 3. afdeling, 3. kontor

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 3. afdeling, 3. kontor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 3. afdeling, 3. kontor TAC/Kvoter 2003 20. december 2002 Endelig f:\3_afd\3_kt\11-cfp\tac\regneark\2003\dk-kvote03-endelig TAC'er, EU-rådighedsmængder og

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 26. september 2014 Sagsnr.: 26348 FVM 316 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder

Læs mere

Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk

Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk Nærværende ansøgning omhandler et 1-årig forprojekt til udviklingsprojektet Vækst 2011 Thyborøn Havn: Nordeuropas

Læs mere

Lovtidende A 2010. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år. 15. december 2010.

Lovtidende A 2010. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år. 15. december 2010. Lovtidende A 2010 15. december 2010. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år I medfør af 10, stk. 1 og 2, 10 d -10 j, 22, 30, 34-36, 37, stk. 1, 38,

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr: 28253 Den 31. oktober 2014 FVM 335 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007.

Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007. FISKERIDIREKTORATET 28-03-08 Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007. Den samlede eksport og import: Tabel nr. 1.01 Eksport i tons. 1.02 Eksport i 1000 kroner.

Læs mere

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik FAZER FOOD SERVICES Fiskepolitik Stærk holdning til brug af fisk og skaldyr I Fazer Food Services har vi en holdning til de madvarer, vi serverer for vore gæster. Vi erkender, at vi som markedsledende

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse

Pressemøde 12/5 2015. Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse Pressemøde 12/5 2015 Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse EU sælskindssag baggrund Kongerigets arbejde i 2015: Besøg i Bruxelles af folketingspolitikere, medlemmer af Naalakkersuisut,

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Vejledning til landings-pligten for Østersøen Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.

Læs mere

Operationelt program for udvikling af den danske fiskeri-

Operationelt program for udvikling af den danske fiskeri- Fødevareministeriet Operationelt program for udvikling af den danske fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013 Den Europæiske Fiskerifond Som ændret April 2009 Danmark og EU investerer i bæredygtigt fiskeri

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting for Norddjurs Kommune 20. November 2007 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 RESUMÉ 2 OPLANDSANALYSENS

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3360 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3360 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3360 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 4. december 2014 FVM 350 SAMLENOTAT

Læs mere

0LQLVWHULHWIRU) GHYDUHU/DQGEUXJRJ)LVNHUL

0LQLVWHULHWIRU) GHYDUHU/DQGEUXJRJ)LVNHUL 0LQLVWHULHWIRU) GHYDUHU/DQGEUXJRJ)LVNHUL Internationalt Fiskerikontor Sagsnr.: 10360/325926 Den 29. november 2007 UFSV/MOIM/BRRA Bilag 133 127$77,/ 8'9$/*(7),6.(5, RPIRUVODJWLO5nGHWVIRURUGQLQJRPIDVWV WWHOVHIRUDIILVNHULPXOLJKHGHURJGHUWLO

Læs mere

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset

Læs mere

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...

Læs mere

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Peder Andersen (med bidrag fra Max Nielsen) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk? Præsentationen 1. Hvad har vi lært?

Læs mere

Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi

Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 09, 2015 Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi Nielsen, Max; Larsen, Erling; Egekvist, Josefine; Abate, Tenaw Gedefaw; Nielsen, Rasmus ; Frost, Hans ; Kjærsgaard,

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 23.9.2009 KOM(2009) 505 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 754/2009 om undtagelse af visse fartøjsgrupper

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 96 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 28. september 2015 Sagsnummer: 2015-7673 Dato: 28. september 2015 Klik her for

Læs mere

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland

Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland 2 Finansdepartementet Hilmar Ögmundsson, chefkonsulent 31. August 2016 Rejeafgift Afgift på rejer blev først opkrævet i 1984 produktionsafgift fastsat i forbindelse

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster i fiskeri efter industriarter og

Læs mere

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 1.0 af 18. december 2015 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset

Læs mere

Erklæring fra Danmark, Tyskland, Finland, Litauen, Letland, Polen, Estland og Sverige om lystfiskeri af torsk

Erklæring fra Danmark, Tyskland, Finland, Litauen, Letland, Polen, Estland og Sverige om lystfiskeri af torsk Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. oktober 2015 (OR. en, es, fr) Interinstitutionel sag: 2015/0184 (NLE) 13404/15 ADD 1 PECHE 388 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. marts 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Marine Ingredients Denmark: Danske Fiskeauktioner: Pelagisk

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Landinger / landings 115

Landinger / landings 115 Landinger / landings Tabel.: Samlede af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 00 Samlede Danske fiskeres Øvrige EU's Tredjelandes Konsum anvendt Anden anvendelse 0

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Landinger / landings 117

Landinger / landings 117 Landinger / landings Tabel.: Samlede af fisk, krebs- og bløddyr i Danmark Total landings in Danish ports by species 00 Samlede Danske fiskeres Øvrige EU's Tredjelandes Konsum anvendt Anden anvendelse 0

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeripolitisk Kontor Sagsnr.: 13103/321660 Den 11. januar 2012 FVM 002 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Fiskeri: Omfang, forvaltning og bæredygtighed - en perspektivering på Einars oplæg

Fiskeri: Omfang, forvaltning og bæredygtighed - en perspektivering på Einars oplæg Fiskeri: Omfang, forvaltning og bæredygtighed - en perspektivering på Einars oplæg IDA, 23. oktober 2013 Troels J. Hegland, PhD Adjunkt, Innovative Fisheries Management, AAU tjh@plan.aau.dk 1 Dagsorden

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Marts Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Marts Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Marts 2017 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Forord I denne vejledning kan man læse om de regler, der gælder for godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne.

PROTOKOL 2008. Såfremt Grønland den 1. november 2008 ikke har opfisket sin kvote, overføres den resterende del til Færøerne. PROTOKOL 2008 Til aftale af 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre om fiskerispørgsmål. 1. Rødfisk 1 Parterne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet, når kyststaterne Færøerne,

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0123 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0123 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0123 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.3.2016 COM(2016) 123 final 2016/0068 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) 2016/72 for så

Læs mere

Rapport om den færøske regulering af fiskeriet Løkkegaard, J.; Andersen, Jesper Levring; Bøje, J.; Frost, Hans Staby; Hovgård, H.

Rapport om den færøske regulering af fiskeriet Løkkegaard, J.; Andersen, Jesper Levring; Bøje, J.; Frost, Hans Staby; Hovgård, H. university of copenhagen Københavns Universitet Rapport om den færøske regulering af fiskeriet Løkkegaard, J.; Andersen, Jesper Levring; Bøje, J.; Frost, Hans Staby; Hovgård, H. Publication date: 2004

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet IMPSEL Eliasen, Søren; Mathiesen, Christoph; Andersen, Svend Erik; Boom, Jan Tjeerd; Frost, Hans Staby; Hoff, Ayoe; Hovgård, Holger; Jørgensen, Ole; Krog,

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen:

NaturErhvervstyrelsen: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2013-7121-000001 18. marts 2013 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget. 5. maj 2003 PE / Forslag til forordning (KOM(2002) 739 C5-0030/ /0295(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget. 5. maj 2003 PE / Forslag til forordning (KOM(2002) 739 C5-0030/ /0295(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 Fiskeriudvalget 2004 5. maj 2003 PE 325.172/37-54 ÆNDRINGSFORSLAG 37-54 Udkast til betænkning (PE 325.172) Seán Ó Neachtain Forvaltning af fiskeriindsatsen, for så vidt angår visse

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den december 2012

SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3212 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 6. december 2012 FVM 103 SAMLENOTAT

Læs mere

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 211 Offentligt Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål.

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst Landstingsmedlem Marie Fleischer /HER Spørgsmål til Landsstyret

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juni 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juni 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 15. juni 2016 (OR. en) 10088/16 PECHE 212 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 15. juni 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne.

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Vi skal have flere fisk. Den biologiske rådgivning skal have sammenhæng og troværdighed. Fiskernes oplysninger skal indgå. Der skal findes

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Fiskebestande og fiskeri i 2002

Fiskebestande og fiskeri i 2002 Fiskebestande og fiskeri i 22 af Sten Munch-Petersen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot 292 Charlottenlund ISBN: 87-9968-12-3 DFU-Rapport nr. 95-1 Fiskebestande og fiskeri

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008 Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 30. juni 2008 FVM 554 SUPPLERENDE

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 870 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Læs mere

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar N O T A T Status 2008; fortsat negativ vækst for dansk turisme Danske Regioner og Turisterhvervets Samarbejdsforum har udarbejdet en undersøgelse, der viser hvordan turismeovernatningerne udviklede sig

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

Fangsten landes. Kapitel 8 side 63

Fangsten landes. Kapitel 8 side 63 Kapitel 8 side 63 Fangsten landes Når fisk, krebs- og bløddyr skal videre på vejen fra hav til bord, kan fangsten enten landes til auktion, samlecentral eller direkte til en fabrik. Ved opbevaring og transport

Læs mere

Situationsbeskrivelse af den danske fiskeri-, akvakultur- og fiskeindustrisektor

Situationsbeskrivelse af den danske fiskeri-, akvakultur- og fiskeindustrisektor Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 17, 2015 Situationsbeskrivelse af den danske fiskeri-, akvakultur- og fiskeindustrisektor Nielsen, Rasmus; Thøgersen, Thomas Talund; Andersen, Jesper Levring; Dalskov,

Læs mere

University of Copenhagen. Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Fiskeriets økonomi 2016 Nielsen, Rasmus Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Nielsen,

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 26. august 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 26. august 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 26. august 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation: DSA: Foreningen af Fiskeauktioner og

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Danish Marine Ingredients: PO er: NaturErhvervstyrelsen:

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere