INDUSTRIEL PRODUKTIONSSTATISTIK 1952

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 155. BIND 3. HÆFTE INDUSTRIEL PRODUKTIONSSTATISTIK 1952 STATISTICS OF INDUSTRIAL PRODUCTION 1952 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLISHED BY THE STATISTICAL DEPARTMENT KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A-S 1954

2 Tidligere publikationer vedrørende produktionsstatistik: Premom publications on staiistics of industrial 'production. Produktionsstatistik for året 1905 (Håndværks- og industritællingen 1906). Stat. Medd. 4. r. 30. bd. h Produktionsstatistik for året 1913 (1914) (Håndværks- og industritæuingen 1914). Stat. Medd. 4. r. 50. bd. h Produktionsstatistik Stat. Medd. 4. r. 55. bd. h. 3.» Stat. Medd. 4. r. 57. bd. h. 2.» Stat. Medd. 4. r. 59. bd. h. 2.» Stat. Medd. 4. r. 60. bd. b. 4.» Stat. Medd. 4. r. 62. bd. h. 4.» Stat. Medd. 4. r. 66. bd. b. 3.» Stat. Medd. 4. r. 68. bd. h. 4.» Stat. Medd. 4. r. 71. bd. k 2.» Stat. Medd. 4. r. 73. bd. L 3.» Stat. Medd. 4. r. 75. bd. h. 7.» Stat. Medd. 4. r. 79. bd. h. 3.» Stat. Medd. 4. r. 80. bd. b. 4.» Stat. Medd. 4. r. 83. bd. L 3.» Stat. Medd. 4. r. 85. bd. h. 4.» Stat. Medd. 4. r. 89. bd. b. 2.» Stat. Medd. 4. r. 91. bd. b. 1.» Stat. Medd. 4. r. 93. bd. h. 2.» Stat. Medd. 4. r. 95. bd. b. 6.» Stat. Medd. 4. r. 96. bd. h. 6.» Stat. Medd. 4. r bd. b. 2.» Stat. Medd. 4. r bd. h. 6.» Stat. Medd. 4. r bd. b. 3.» Stat. Medd. 4. r bd. b. 1.» Stat. Medd. 4. r bd. h. 4.» Stat. Medd. 4. r bd. h. 1.» Stat. Medd. 4. r bd. h. 3.» Stat. Medd. 4. r bd. b. 1.» Stat. Medd. 4. r bd. b. 3.» Stat. Medd. 4. r bd. b. 2. Industriel produktionsstatistik Stat. Medd. 4. r bd. h. 3. >» Stat. Medd. 4. r bd. b. 1.»» Stat. Medd. 4. r bd. b. 1. >» Stat. Medd. 4. r bd. b. 1.»» Stat. Medd. 4. r bd. h. 2.»» Stat. Medd. 4. r bd. h. 2.»» Stat. Medd. 4. r bd. b. 1.»» Stat. Medd. 4. r bd. b. 1.

3 Tekstafdeling: Indledende bemærkninger Industriens produktionsværdi, materialeværdi og værditilvækst Produktionsindeks for industrien., Beskæftigelse og lønudgift i indu strien samt antallet af virksomheder Industriens kraftmaskiner Industriens forbrug af brændsel, andre hjælpestoffer og kraft Ålsnit 1. Specialtabeller for de en kelte industrier 1952: Nr. 201, 203, 204. Slagterier, konservesfabriker m.v» 202. Mælkekondenseringsfabriker m. V» 206. HandelsmøUer» 206. Brød- og kiksfabriker o 207. Indholdsfortegnelse. ConterUs, Sukkerfabriker og -raffinaderier» 208. Chokolade- og sukkervarefabriker» 209 a. Kaffesurrogatfabriker m.m..» 209 b. Margarinefabriker m. v» 209 c. Andre fabriker i næringsmiddelindustrien» 211. Sprit- og gærfabriker m. m.» 212. Frugtvinfabriker» 213, 214. Bryggerier og mineralvandsfabriker» 221. Tobaksfabriker» 231a. Bomuldsspinderier» 231b. Uldindustri, bomuldsvæverier m. m» 231c. Andre spinderier, væverier m. m» 232. Trikotagefabriker» 233 a. Kebslagerier» 233b. Fiskenetfabriker» 239. Andre fabriker i tekstilindustrien» 241 a. Skotøjsfabriker m. m» 241b. Træskofabriker» 243 a. Konfektionsfabriker» 243 b. Hattefabriker og buntmagerier» 243 c. Handskefabriker Pag Text: Introduction. Value of the industrial production and the materials and the net value. Index of the industrial production. Industrial employment and wages; number of establishments. Industrial power machines. Industrial consumption of fuel other auxiliary materials and power. Section 1. Detailed tables for the individual indnstries 1952: Slaughtering, meat preserving, etc. Milk condensing, etc. Grain mills. Bread- and bisquit factories Sugar factories and -refineries. Manufacture of chocolate and sugarconfectionåry. Coffee-substitute factories, etc. Margarine factories, etc. Miscellaneous factories of food industry. Spirit distilleries etc. Fruit-wine factories. Breweries, mineral-water factories. Tobacco factories. Cotton spinning. Wool industry, cotton weaving etc. Miscellaneous spinning and weaving, etc. Knitting mills Rope-walks. Fishing net factories. Miscellaneous factories of textile industry. Footwear factories etc. Clog factories. Manufacture of ready-made clothing Hat- and furriery factories. Glove factories.

4 Nr. 243d. Andre konfektionsfabriker.» 244.» 251.» 258.» 259. Tilvirkning af forskellige færdige tekstilvarer Savværker m. m Korkvarefabriker Andre fabriker i træindustrien » 261. Møbelfabriker» 271. Papir- og papfabriker» 272. Papirvare- og papvarefabriker m. m» 281. Grafisk industri» 291. Garverier» 292. Forskellige lædervarefabriker» 301. Gummifabriker» 302. Vulkaniseringsanstalter» 311a. Fremstilling af komprimerede luftarter m. m» 311b. Svovlsyrefabriker m. m» 311c. Sprængstoffabriker m. m,...» 312 a. Oliemøller» 312 b. Kød- og benmelsfabriker...» 319 a. Sæbe- og sodafabriker» 319 b. Farvefabriker» 319 c. Andre fabriker i kemisk industri Mineralolieraffinaderier Fremstilling af tagpap, tjæreog asfaltprodukter Teglværker m. m Glasværker m. m Porcellænsfabriker m. m.... Cementfabriker a. Kalkbrud, kalk- og kridtværker 339 b. Andre fabriker i sten-, lerog glasindustrien Jern- og stålværker Andre metalværker Forniklings- og galvaniseringsanstalter Metalvarefabriker og metalstøberier Blikvarefabriker Jernvaref abriker Forskellige fabriker i jernindustrien» 361, 371. Jernstøberier og maskinfabriker» 372. Kabelfabriker» 373,374. Elektromekaniske fabriker og tilvirkning af radiomateriel» 381a. Jernskibsværfter» 381b. Træskibsbyggerier Pag Miscellaneous apparel manufacturing (manufacture of umbrellas). Manufacture of various fabricated textiles. Saw-mills, etc. Manufacture of cork-products. Other factories of wood-industry, (wood impregnating). Manufacture of furniture. Paper- and cardboard factories. Manufacture of paper- and cardboard products. Graphic industry. Tanneries. Manufacture of various leather-products. Manufacture of rubber-products. Vulcanization. Manufacture of compressed gases, etc. Superphosphate works. Manufacture of explosives. Oil-mills. Meat- and bonemeal factories. Soap- and soda factories. Dye-stuff factories. Miscellaneous factories of chemical industry. Mineral-oil refineries. Manufacture of tar- and asphalt products, etc. Tile-works etc. Glass-works, etc. Porcelain factories, etc. Cement-works. Limestone quarries, lime- and chalkworks. Miscellaneous factories of stone-, clayand glass industry. Iron- and steel works. Nonferrous metal works. Nickel piating and galvanizing. Manufacture of nonferrous-metal products. Manufacture of tinned products. Manufacture of hardware. Manufacture of miscellaneous iron products. Iron foundries and engine works. Manufacture of wires and cables. Manufacture of electromechanical products. Manufacture of radio equipment. Steel-ship yards. Wooden-sMp yards.

5 Nr Tilvirkning af jernbane og sporvognsmateriel» 383 a. Automobil- og motorcyklefabriker» 383 b. Karosserifabrik er» 385. Cyklefabriker» 386, 389. Andre fabriker til fremstilling af transportmidler..» 391, 392. Fabrikation af forskellige instrumenter» 396. Sølv- og elektropletvarefabriker m. m» 396. Pianofabriker m. m» 399. Forskellige fabriker» 511, 612, 513, 521. Elektricitets-, gas-, varme- og vandværker Pag Manufacture of railroad equipment. Motor-car- and motor-cycle factories. Manufacture of motor-car bodies. Bicycle factories. Manufacture of miscellaneous transportation equipment. Manufacture of various instruments. Silverware- and electroplateware factories. Piano factories, etc. Miscellaneous factories. Electric works, gas-, heating- and water works. Afsnit 2. Noter til specialtabellerne i afsnit 1 Afsnit 3. Samlet oversigt over de producerede varer Afsnit 4. Engelsk tekst til afsnit 3 Afsnit 5. Alfabetisk fortegnelse over de producerede varer Section 2. Notes to section 1. Section 3. Systematical survey of commodities. Section 4. Translation of section 3. Section 5. Alphabetic list of commodities. Afsnit 6. Statskontrollerede produktioner: Spiritus og gær Frugtvin og cider 01 Sukker Chokolade- og sukkervarer Kaffeerstatning og kaffetilsætning... Tobaksfabrikater Det statistiske Departement i april 1954 Section 6. Industries ckarged with duties. Alcohol and yeast. Fruit wine and cider. Beer. Sugar. Chocolate and confectionary. Coffee admixtures and substitutes. Tobacco manufactures. EINAR COHN H. N. Skade Tegnforklaring. - Nul. O Mindre end V«af den anvendte enhed.... Oplysninger foreligger ikke. Anvendes i mbriker, hvor der efter sagens natur ikke kan forekomme tal.» Gentagelse. * Foreløbige tal og anslåede tal., Anvendes for decimaler. Use of signs. Magnitnde nil. Magnitnde less than half of unit employed. Data not available. Category not applicable. Repetition. Provisional or estimated figures. Decimal figures are preceded by a comma.

6 1. Indledende bemærkninger. Industriel produktionsstatistik 1952 er ligesom de sidste års Statistiske Meddelelser i rækken om dette emne udarbejdet efter de i 1947 indførte ændringer, jfr. Statistiske Meddelelser, 4. rk., 136. bd., 1. h., i hvilken der er gjort nærmere rede for principperne. Enkelte ændringer, som er uden betydning for de samlede oplysninger, og som er foretaget i nogle tabeller, er der gjort bemærkning om ved de pågældende tabeller. I tekstafsnittet er der foretaget en redaktionel ændring, idet spørgsmålet om lønudgiften som andel af produktionsværdien m.v., der tidligere blev behandlet i afsnittet om beskæftigelse, lønu^ift m. v., i år er inddraget i afsnittet om industriens produktionsværdi, materialeudgift og værditilvækst, medens lønudgiften iøvrigt er omtalt på sædvanhgt sted. Produktionsstatistiken for 1952 dækker som tidligere al industriel produktion i virksomheder med mindst 6 arbejdere, medens håndværk, bygge- og anlægsvirksomhed samt mejerier ikke indgår i statistiken, således at denne omfatter Forenede Nationers standard klassifikation division 2 3 med de nævnte undtagelser. De mere detaillerede oplysninger om industrierne er siden 1947 ordnet således, at tabellerne med oplysninger om de enkelte industriers antal virksomheder, antal arbejdere, produktion og råstofforbrug er anført i afsnit 1: specialtabeller for de enkelte industrier. I afsnit 2 er meddelt varestatistikens fuldstændighed med udgangspunkt i en fuldstændig undersøgelse i 1948, hvor også mindre virksomheder var medtaget. Der er her kun givet summariske oplysninger for hver industri, medens der i publikationen for 1951 blev givet en mere eller mindre detailleret redegørelse for arten af produktionen i småvirksomhederne, ligeledes for hver industri, hvortil henvises.

7 III 8 I afsnit 3 findes en samlet oversigt over de producerede varer, der siden 1950 er grupperet med varenummer efter den af De Forenede Nationer udgivne Standardvarefortegnelse (Standard International Tråde Classification, Statistical Office of the United Nations, Statistical Papers, Series M, No. 10), der også anvendes i Danmarks vareindførsel og -udførsel siden I oversigten er anført varenummer, produktionsstatistikens varebetegnelse, nummer på den euer de specialtabeuer, hvori varen forekommer, samt produktionsmængde, hvor dette kan oplyses, og værdi. I afsnit 4 er meddelt en engelsk oversættelse af varelisten i afsnit 3 med anførelse af varenummer. En samlet alfabetisk fortegnelse over de producerede varer er anført i afsnit 5 med angivelse af varenummer og nr. på de specialtabeuer i afsnit 1, hvori de forekommer. I afsnit 6findesdetaillerede oplysninger om industrier, for hvilke oplysningerne i reglen delvis indhentes gennem beskatningsmyndighederne (»statskontrollerede industrier«), hvorfor de ofte har en anden og mere detailleret form. Ligesom i tidligere år er i specialtabellerne medtaget oplysninger om de offentlige værker. For gas-, vand- og varmeværkerne er der som hidtil gennemført en særlig statistisk undersøgelse i forbindelse med den øvrige produktionsstatistik. De anførte oplysninger om elektricitetsværkerne er uddraget af den specielle undersøgelse over disse værkers forhold, for hvilken resultatet for 19^762 er offentliggjort i Statistiske Meddelelser, 4. række, 153. bd., 4. hefte. Den lovmæssige hjemmel til det produktionsstatistiske materiales tilvejebringelse er givet i 45 i lov om toldafgifterne m. m. af 29. marts 1924, hvorefter Det statistiske Departement er bemyndiget til at afkræve de virksomheder, der er undergivet tils3^ i henhold'til fabrikloven af 29. april 1913, oplysninger om mængde og værdi af deres årlige produktion og af de dertil anvendte rå- og hjælpestoffer. I henhold til fabrikloven kan der endvidere kræves meddelt oplysninger om arbejderantal, lønforhold samt maskinkraften i virksomhederne. Desuden har der foreligget mere almindehge bemyndigelser til at indhente oplysninger fra erhvervsvirksomheder siden 1937, senest i 14

8 9 III i lov nr. 158 af 29. marts 1943, der med enkelte ændringer stadig gælder. Statistiken omfatter principielt de industrielle virksomheder, der er undergivet samtlige bestemmelser i fabrikloven, hvilket i reglen er virksomheder med mindst 6 arbejdere. Endvidere forehgger fra visse statskontrollerede industrier oplysninger om produktionen fra samtlige virksomheder, og endeug er der i nogle industrier udsendt skemaer til en del mindre virksomheder, hvis produktion kunne antages at være af betydning for opgørelsen af den samlede produktion. Spørgeformulareme udsendes efter et kartotek, som hovedsagelig er udarbejdet på grundlag af fabriktilsynets fortegnelser og holdes å jour ved derfra modtagne oplysninger. Formularerne har 5 hovedafsnit. Spørgsmålene under afsnit 1) personel (funktionærer og arbejdere), afsnit 4) forbrug af brændsel, andre hjælpestoffer og kraft samt afsnit 5) maskinkraft, er ens for alle industrier. De under afsnit 2) produktion og 3) materialeforbrug stillede spørgsmål er derimod forskellige for hver enkelt industri, idet de er indrettet efter produktionens og materialeforbrugets art. Under afsnit 1 spørges om det i hver måned beskæftigede antal arbejdere. Siden 1948 er virksomhederne til forskel fra tidligere anmodet om at anføre det samlede antal arbejdere, der den første lønningsdag er knyttet til virksomheden, således at også arbejdere, der er midlertidigt fraværende på grund af ferie, sygdom o.hgn., indgår i antallet. Oplysningerne om antal arbejdere er som sædvanligt indhentet med fordeling meuem mænd og kvinder over og under 18 år samt med særlig angivelse af hjemmearbejdere. Arbejdertallet omfatter også hjælpepersonaliet: fyrbødere, maskinpassere, faste reparationsarbejdere, lagerarbejdere ved fabriken, chauffører, kuske og bude. Der spørges tillige om samlet antal arbejdstimer for arbejderne samt om den samlede udbetalte \m inclusive gratialer, tantieme m.m. til henholdsvis arbejdere og funktionærer. Lønudgift til den ansvarlige indehaver medregnes ikke. Tilsynsførende formænd, der ikke deltager i arbejdet, værkførere m. m. indgår under funktionærer, for hvilke

9 III 10 man har spurgt om det i årets løb gennemsnitligt beskæftigede antal funktionærer med deling mellem mænd og kvinder. Fra 1948 er der for funktionærerne gennemført en udvidelse af specifikationerne efter stillingens art, og siden 1950 er der anmodet om under den uspecificerede gruppe»andre funktionærer«bl. a. at anføre repræsentanter, som tidligere sædvanligvis ikke indgik i oplysningerne om funktionærer. Lønudgiften til disse indgår under løn til funktionærer. De under spørgeskemaets afsnit 2 stillede spørgsmål vedrørende produktionen er som nævnt forskellige for hvert fag. Der spørges om mængde og værdi af produktionen. Som værdi er ønsket nettosalgsværdi ab fabrik (excl. afgifter) af den i årets løb producerede mængde. Således skal eventuel rabat og fortjeneste ved detailsalg være trukket fra og ligeledes fragtudgifter og andre omkostninger ved levering, som ikke er foretaget ved virksomhedens eget mandskab og materiel. Udgiften til emballage er medregnet, medens godtgørelse for tilbagesendt emballage er fradraget i produktionsværdien. Salgsværdien af den ikke solgte del af årets produktion skal udregnes på grundlag af priserne ved årets udgang. For nogle produkter søges i produktionsstatistiken tilvejebragt en opgørelse over lagre af de til produktionen svarende færdige varer, idet man i forbindelse med de ovenfor anførte spørgsmål om mængde og værdi af produktionen har spurgt om lagerets størrelse ved udgangen af året. Endvidere spørges om den for reparationsarbejde samt arbejde for fremmed regning modtagne betaling. Under spørgeskemaets afsnit 3 søges oplyst mængde og værdi af samtlige indkøbte råstoffer, halvfabrikata og andre produkter af enhver art, som er indgået i virksomhedens produktion, reparationsarbejde indbefattet, i det forløbne år. Foruden egenthge råstoffer og halvfabrikata, f. eks. spindestoffer, garn, råjern, maskindele etc, skal virksomhederne også give oplysning om indkøbte færdigvarer, der er anvendt i produktionen, f.eks. indkøbte motorer og indkøbt inventar til anbringelse i et nybygget skib, indkøbt pelsværk til påsætning etc.

10 11 ni Derimod er udgiften til redskaber, værktøj, kontorartikler og materiale til reparation af egne bygninger og maskiner ikke medregnet, og det samme gælder for materiale, der er indleveret til bearbejdelse i virksomheden (arbejde for fremmed regning), medens de virksomheder, der udleverer materialer til bearbejdning i andre virksomheder (bortkontraheret arbejde), skal medregne sådanne materialer under deres materialeforbrug. Som værdi af de anvendte materialer er angivet værdien frit på fabrik, altså incl. told, fragt, forsikringer etc. De i specialtabellerne anførte oplysninger om materialeforbruget angiver de for enkelte industrier væsentlige materialer, men det er for deflestevarer ikke muligt at give en fuldstændig belysning af den samlede industris materialeforbrug. I tilknytning til spørgsmålene vedrørende materialeforbruget og dets værdi spørges endvidere om værdien af indkøbt færdig emballage og værdien af materialer, der er forbrugt til virksomhedens egen fremstilling af sin emballage, og endelig er spurgt om udgiften til bortkontraheret arbejde. I skemaets afsnit 4 spørges om mængde og værdi af anvendt brændsel, gas, elektricitet, smøreolie og andre hjælpestoffer. I afsnit 5 spørges om maskinkraften ved årets udgang. 2. Industriens produktionsværdi, materialeværdi og værditilvækst. I følgende tabel I er givet en hovedoversigt over industriens produktionsresultat i 1952 for hver industri i tabelafdelingens afsnit 1: specialtabeller over de enkelte industrier. For en del af de industrier, der ud fra specielle hensyn til danske forhold er delt på undergrupper, er i tabel I meddelt oplysninger særskilt for disse. For hver af de enkelte industrier i tabel I er anført værdien af produktion for egen regning, modtaget betaling for arbejde for fremmed regning og modtaget betaling for reparationsarbejde (kolonnerne 1 3). I kolonne 4 er summen af disse tal anført som samlet produktionsværdi. I kolonnerne 5 8 er anført værdi.af anvendte råstoffer, betaling for bort-

11 III 12 kontraheret arbejde, værdi af anvendt emballage og af råstoffer til egen fremstilling heraf samt værdi af anvendt brændsel, andre hjælpestoffer og kraft. I kolonne 9 er summen af kolonnerne 5 8 anført som samlet materialeværdi. Differencen mellem den samlede produktionsværdi (kolonne 4) og den samlede materialeværdi (kolonne 9) er anført i kolonne 10 som værditilvækst. Værditilvæksten omfatter herefter lønudgifter til arbejdere og funktionærer, skatter, forsikringer, reklameudgifter, forrentning og afskrivning af produktionsmidlerne, forskellige administrationsomkostninger og andre produktionsomkostninger, som ikke indgår i materialeværdien, samt overskud. Ved beregningen af værditilvæksten fås et bedre udtryk for industriens produktionsvirksomhed end gennem produktionsværdien; dels gives der et bedre grundlag for sammenligning mellem de enkelte industrier, idet værdien af de anvendte materialer, der kan variere stærkt fra industri til industri, ikke medregnes, dels giver værditilvæksten for samtlige industrier i alt et bedre udtryk for virksomheden i hele industrien, idet de dobbeltregninger, som indgår i produktionsværdien ved levering af halvfabrikata fra en industri eller virksomhed til en anden, undgås. Værditilvæksten er imidlertid påvirket af prisbevægelsen, og en sammenligning af industriproduktionens størrelse fra år til år kan derfor bedst foretages ved produktionsindeksene, der viser bevægelsen i produktionens omfang, jfr. herom tekstafsnit 3, s. 25 f. Den samlede produktionsværdi er opgjort til miu. kr., den samlede materialeværdi til mill. kr. og værditilvæksten til mill. kr. Idet der for de enkelte industrier henvises til tabel I, anføres i omstående oversigt et sammendrag af de i tabel I anførte tal for de 10 hovedgrupper, som anvendes ved summariske redegørelser blandt andet i det månedlige produktions- og beskæftigelsesindeks. Den samlede produktionsværdi i 1952 er faldet med 3 pet. fra 1951, og værdien af de anvendte råstoffer m. v. med 4 pet., medens værditilvæksten er uændret. Denne samlede bevægelse dækker imid-

12 13 III Produktionsværdi m.m. fordelt på hovedgrupper og Værdi af anvendt Q, i - Betalt " oamiet ygg^^jaf for brændsel Pf,*^"^- anvendte bortkon- embal- og andre Værdi;, ' råstoffer traheret og hjælpe- Wvækst Hoved- værdi arbeide -råstoffer stoffer gripper og kraft l<=a^^ll MiU. kr. MilLkr. MiU. kr. Mill. kr. Mill. kr. MiU.kr Næringsmiddelindustri / ,1 1781,2 0,4 163,0 72,2 817,3 m.m \l ,8 1793,6 0,8 168,1 77,2 863,1 oo T 1 «N-4 f^- / ,4 690,7 19,1 6,0 26,1 368,5 23. Tekstihndustn ,8 736,4 23,2 7,1 26,8 418,3 24. Fodtøjs- og beklæd-/ ,8 486,0 11,7 6,0 5,7 351,4 ningsindustri \ ,3 630,8 12,1 6,4 5,6 348,4 25 db, 26 db. Træindustri iræmdustn P^^^ ^ jg^j 411,6 ^ 189,9 ^93^^ 3,4 2 ^ 1,2 j 6,7 210,43 27,28. Papir- og grafisk in-/ ,1 403,4 22,6 5,1 21,2 392,8 dustri \ ,3 445,6 21,5 6,2 19,6 461,3 an oo TT ^ 1, ^ +^ / ,9 748,5 2,0 52,7 45,6 430, Kemisk mdustn m.m. IJ95J j43g;j 393^^ j ' ^ 55^3 ^^^^ ^^Q^^ 33. Sten-, ler-og glasindu-/ ,7 113,6 0,5 18,5 91,9 331,2 stri \ ,4 90,7 0,6 14,7 94,6 288, T.^ / ,3 1129,4 26,3 14,3 71,0 1223, Jem-ogmetalindustn j95j 34^33 ^^93^3 33 ^ ^^^^ ^^g^^ 38. Transportmiddelindu- / ,1 632,8 6,6 1,3 18,9 347,5 stri \ ,0 379,4 6,8 1,3 17,2 316,4 29, 3S. Andeni d,tri { { ^ ^ ^ f f ^ TT.i. ir,^.f.,-<.r, / ,1 6137,6 93,9 270,9 367,1 4623,6 neie inauscnen... <^j9gj jjg3g^j 6430,6 93,4 281,6 371,6 4660,9 Konsumvarer (^^^^ "^^^^'^ ^^^^'^ 60,4 236,1 177,5 2614,0 Aonsumvaier ^^^^^.gg^^^ ^^g^^ g^^^ ^^g^ ^g^^^ ^g^^^^ ^""^^ I Produktionsmidler I ^^^^ ^224, ,5 34,8 189,6 2009,6 ^ l-roauktionsmidjer... jj95j 39gg^^ ^g^g^^ 3^ ^ 3^^^ ^g^'^ ^g^^^^ lertid over betydelige forskelle mellem de industrielle hovedgrupper. For konsumvareindustrieme med omtrent % af den samlede produktionsværdi er der fra 1951 til 1952 en nedgang i produktionsværdien på 8 pet. og for produktionsmiddelindustrierne en stigning på 7 pet. Værditilvæksten er gået 7 pet. ned for konsumvareindustrieme, medens den er steget 8 pet. for produktionsmiddelindustrierne. Råvareudgiften viser en nedgang på 9 pet. for konsumvareindustrieme og for produktionsmidlerne en stigning på 6 pet. De nævnte bevægelser er imidlertid resultat af såvel mængdemæssige som prismæssige forskydninger. Ved at anvende produktionsindekset som udtryk for den

13 III 14 Tabel I. Industriens produktionsværdi, Gruppe nr a 209 b 209 c 20. Næringsmiddelindustri. Kødvare- og kødkonservesfabriker m. m Mælkekondenseringsfabriker m. m Tilberedning af frugt og grønsager Tilberedning af fisk Handelsmøller Brød- og kiksfabriker Sukkerfabriker og -raffinaderier Chokolade- og sukkervarefabriker Kaffesurogatfabriker m. m Margarinefabriker m. v Andre fabriker i næringsmiddelindustrien Næringsmiddelindustri i alt... Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning reparationsarbejde Værdi af produktion for egen regning^) Samlet produktionsværdi (1-3) kr kr kr 1000 kr , Drikkevareindustri. Sprit- og gærfabriker m. m Frugtvinsfabriker Bryggerier, maltfabriker og mineralvandsfabriker Drikkevareindustri i alt Tobaksfabriker a 231b 231c a,b Tekstilindustri. Bomuldsspinderier Uldindustri, bomuldsvæverier m. m Andre spinderier, væverier m. m Trikotagefabriker Eebslagerier og fiskenetfabriker Andre fabriker i tekstilindustrien Tekstilindustri i alt a 241b 243 a,l 243 a,2 243 a,3 243 b 243 c 243 d Fodtøjs- og beklædningsindustri. Skotøjsfabriker m. m Træskofabriker Herrekonfektionsfabriker Damekonfektionsfabriker Tilvirkning af underbeklædning Hattefabriker og buntmagerier Handskefabriker Andre konfektionsfabriker Fabrikation af forskellige færdige tekstilvarer.. Fodtøjs- og beklædningsindustri i alt ) Bxclusive afgifter.

14 15 III materialeværdi og værditilvækst kr Værdi af anvendte råstoffei Betalt for bortkontraheret arbejde kr "Værdi af anvendt emballage og -råstoflfer kr kr kr Samlel værdi brændsel, andr 8 terialei af mahjælpestoffer Ol, m. m. kraft ' (5-8) 8 9 Værditilvæks (4^9, kr I pet. af samlet produktionsværdi Bort- Em- Råstofff. trahe - lageo g: sel til kon- bal- Brænd - Værdi ret ar - -rå- m. m. vækst bejdc! stoffe r pet. 76,4 64,3 61,1 49,3 84,4 43,8 64,0 67, ,1 70,5 pet. pet. 4,6 10,3 13,2 17,4 2,8 3,7 0,2 7,6 2,6 3,5 4,0 pet. 0,9 4,2 1,8 1,7 1,4 4,5 7,2 2,0 1,6 1,1 2,7 pet. 18,1 21,2 33,9 31,6 11,4 48,0 2«,6 33,3 16,1 8,3 22,8 lait pet. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, ,3 6,0 2,5 21,2 100,0 Gruppe nr a 209 b 209 c ,4 49,2 27,3 0,1 3,5 7,2 10,2 4,8 2,2 4,2 66,3 41,4 68, ,0 100, ,8 0,1 9,0 4,2 66,9 100, , ,9 6,9 0,9 46,3 100, ,5 61,2 46,3 60,8 71,3 62,0 2,3 0,3 3,0 0,9 0,3 0,3 0,2 1,0 1,2 0,5 0,4 3,1 2,8 6,0 1,2 1,8 2,9 29,1 33,5 48,4 43,8 26,5 44,4 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, m ,4 1,9 0,6 2,6 36,5 100,0 231 a 231b 231c a,b ] ,1 60,5 59,1 53,1 53,0 46,3 48,1 62,8.64,9 2,3 1,6 0,5 2,7 1,6 0,2 1,5 0,3 0,3 0,4 1,0 0,7 0,4 0,8 1,2 0,8 0,8 0,7 0,5 0,5 1,3 0,5 0,9 0,6 41,6 48,4 37,6 44,4 45,0 49,0 51,0 43,9 33, ] i ,4 1,3 0,7 0,7 40,9 100,0 100,0 241a 100,0 241b 100,0 243 a,l 100,0 243 a,2 100,0 243 a,a 100,0 243 b 100,0 243 c 100,0 243 d 100,0 ' 244

15 III 16 Tabel I (fortsat). Industriens produktionsværdi, Gruppe nr. Værdi af produktion for egen regning^) Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning reparationsarbejde Samlet produktionsværdi (1-3) 4 261,1 251,2 251,3 251, Træindustri (undt. møbler). Savværker Pakkassefabriker Maskinsnedkerier Trævarefabriker Korkvarefabriker Andre fabriker i træindustrien Træindustri i alt. 26. Fremstilling af møbler 27. Papirindustri. Papir- og papfabriker Papirvare- og papvarefabriker m. m Papirindustri i alt kr kr kr Grafisk industri Fremstilling af læder- og lædervarer (undt. skotøj). Garverier Forskellige lædervarefabriker Fremstilling af læder og lædervarer i alt Gummiindustri. Gummifabriker Vulkaniseringsanstalter Gummiindustri i alt a 311b 311 c 312 a 312 b 319 a 319 b 319 c 31. Kemisk industri. Fabrikation af komprimerede luftarter m. m... Svovlsyrefabriker m. m Sprængstoffabriker m. m Oliemøller Kød- og benmelsfabriker m. m Sæbe-, soda- og kosmatikfabriker Farvefabriker Andre fabriker i kemisk industri Kemisk industri i alt Fremstilling af olie- og kulprodukter. Mineralolieraffinaderier Tagpap-, tjære- og asfaltfabriker m. m Fremstilling af olie- og kulprodukter i alt.. *) Eiclusive afgifter

16 17 III materialeværdi og Yærditilyækst Betalt Værdi for af anvendtkontra bort- råstoffer heret arbejde kr kr Værdi af anvendt kr emballage og -råstoffer brændsel, andre hjælpestoffer og kraft kr m. m. (5-8) kr Samlet værdi af materialer Værditilvækst (4-^9) kr pet. 63,0 69,8 48,3 38,5 61,3 59,8 I pet. af samlet produktionsværdi pet. 0,2 0,1 1,6 0,1 0,8 pet. 0,1 0,1 1,3 0,8 Råstoffer Bortkontraheret arbejde Emballage og -råstoffer Brændsel m. m. pet. 2,1 1,5 0,8 1,7 2,6 2,0 Værditilvækst pet. 44,6 38,6 64,2 58,4 34,5 38,2 lait pet. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, ,1 0,6 0,3 1,6 47,4 100, ,5 1,6 0,3 1,6 63,0 100,0 261 Gruppe nr. 261,1 261,2 261,3 251, ,1 62,0 0,5 2,1 0,5 7,7 1,3 19,1 35,7 100,0 100, ,6 0,3 1,1 3,9 29,1 100, ,2 4,8 0,1 1,3 61,6 100, ,7 63,0 0,1 0,1 0,6 2,6 0,8 28,5 46,6 100,0 100, ,9 0,1 0,3 2,1 33,6 100, ,6 32,5 0,1 0,2 1, ,4 4,8 47,1 62,4 100,0 100, ,2 0,1 1,8 3,4 47,5 100, ,9 84,0 62,7 40,4 64,2 42,6 0,1 1,2 0,0 0,6 0,8 1,6 13,5 5,7 7,6 4,7 3,6 7,3 1,6 1,3 3,0 38,8 11,6 28,3 43,3 38,8 46,8 100,o 100,0 100,0 100,0 100,0 100, ,4 0,2 4,7 3,3 31,4 100,0 311a 311b 311c 312 a 312 b 319 å 319 b 319 c ,5 53,2 0,1 5,8 0,5 4,3 6,9 29,4 40,3 100,0 100, ,3 0,1 1,2 5,7 38,7 100,0 Statistiske Meddelelser. 4. række

17 III 18 Tabel I (fortsat). Industriens produktionsværdi, Gruppe nr. Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning reparationsarbejde Værdi af produktion for egen regning^) Samlet produktionsværdi (1-3) a 339 b a 381b a 383 b , , Sten-, ler- og glasindustri. Teglværker m. m Glasværker m. m Porcellænsfabriker ra. m Cementfabriker Kalkbrud, kalk- og kridtværker Andre fabriker i sten-, ler- og glasindustrien. Sten-, ler- og glasindustri i alt Jern- og metalværker. Jern- og stålværker Andre metalværker Jern- og metalværker i alt Fremstilling af jern- og metalvarer. Forniklings- og galvaniseringsanstalter Metalvarefabriker og metalstøberier Blikvarefabriker Jemvarefabriker Forskellige fabriker i jernindustrien Fremstilling af jern- og metalvarer i alt Jernstøberier og maskinfabriker. 37. Fremstilling af elektriske maskiner, apparater og udstyr. Fabrikation af elektriske maskiner Kabelfabriker \ Elektromekaniske fabriker / Fabrikation af radiomateriel Fremstilling af elektriske maskiner, apparater og udstyr i alt Fremstilling af transportmidler. Jernskibsværfter Træskibsbyggerier Fabrikation af jernbane- og sporvognsmateriol.. Automobil- og motorcyklefabriker Karosserifabriker Cyklefabriker Aiidre fabriker til fremstilling af transportmidler Fremstilling af transportmidler i alt Forskellig anden industri. Fabrikation af forskellige instrumenter Sølv- og elektropletvarefabriker Pianofabriker m. m Forskellige fabriker 1) Bxclusive afgifter. Forskellig anden industri i alt.. Tilsammen kr kr kr kr

18 materialeværdi og værditilvækst kr Værdi af anvendte råstoffer Betalt for bortkontraheret arbejde kr Værdi af anvendt emballage oe -råstoffer kr Samlei værdi brændsel^ af ma- Værdi- andr 8 terialei tilvæksl b hjælpestoffer ot, m.m. (4^9) kraft (5-8) kr kr kr III pet. 2,4 16,1 13,9 7,2 1,5 44,7 I pet, af samlet produktionsværdi Eåstoffei Bortkontiahe ret ar bejde pet. 0,3 0,1 0,2 pet. 0,4 1,7 0,7 11,7 4,6 0,6 Emballagreoj r -råstoffer Brænd- sel m. m. pet. 16,6 19,4 9,8 36,6 30,0 3,5 Værditilvækst pet. 80,6 63,5 76,6 44,0 63,8 61,0 I alt pot. 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, ,5 0,1 3,3 16,5 69,6 100,0 Gruppe nr a 339 b ,2 78,6 0,3 13,4 2,0 48,4 19,1 100,0 100, ,8 0,2 6,2 29,8 100, ,3 36,2 51,6 49,3 16,1 43,0 40,4 1,3 1,7 0,7 0,8 0,9 1,5 0, ,7 1, ,8 0,5 6,4 2,3 2,4 3,0 1,3 2,7 2,8 68,9 60,2 44,6 45,9 81,8 62,6 64,8 100,0 100,0 100, , , ,5 48,9 49,0 2,6 0,6 0,2 0,5 0,7 1,2 1,2 1,6 1,0 54,2 48,3 48,6 100,0 100,0 100,0 371 / ,0 1,0 0,7 1,4 49,9 100, ,3 52,1 41,6 73,3 40,5 57,4 47,5 0,5 0,4 0,1 0,6 4,9 0,5 3,1 0,1 1,0 1,0 2,3 0,8 2,6 1,6 1,3 2,7 1,1 39,8 46,7 55,8 24,6 63,3 38,4 47, ) Ul ,7 0,7 0,2 2,1 38,3 100,0 100,0 381a 100,0 381b 100, ,0 383 a b 100, ,0 1 }86, ,1 33,5 38,2 47,7 4,3 1,6 0,4 0,5 0,5 0,4 0,2 1,6 1,6 1,7 1,4 3,0 70,6 62,8 69,8 47, ,9 1,0 1,2 2,6 63,4 100,0 100,0 c 191, , , , ,4 0,8 ]^ 2,4 1 3,2 140,2 100,01^

19 III 20 mængdemæssige forskydning kan det anslås, at priserne for den samlede industris afleverede produkter (produktionsværdien) er steget et par procent, medens de for råstofferne har været uændret fra 1951 til For konsumvareindustrieme kan det anslås, at der har været en nedgang på et par pet., medens produktionsmiddelindustrieme viser stigning på hen mod en halv snes pet. I hovedtrækkene kan udviklingen i de absolute tal for konsumvare- og produktionsmiddelindustrier genfindes i de enkelte hovedgrupper af industrier, alt efter hvor stærkt præget de er af en af disse to grupper, idet det dog må erindres, at afvigelser forekommer for grupper, der anvender materialer, som i særlig grad har været underkastet store prisbevægelser. Af oversigten over produktionsværdi m. v. for de ti hovedgrupper af industrier ses det, at enkelte grupper har en særlig stor andel af de samlede beløb. De to største grupper, næringsmiddelindustri m. v. samt jern- og metalindustri, har henholdsvis 25 og 21 pet. af den samlede produktionsværdi og 18 og 26 pet. af industriens samlede værditilvækst. I nedenstående oversigt er for en årrække anført et sammendrag af værdioplysningeme i produktionsstatistikken. For 1947 er opgørelsen foretaget både for statistikkens tidligere og nuværende omfang. Endvidere er i omstående oversigt anført den relative fordeling af produktionsværdien på nogle vigtigere poster for hovedgrupper af industrier. Det fremgår af følgende oversigt, at værditilvækstens andel af produktionsværdien er steget lidt, nemlig fra 39,4 pet. i 1951 til 40,2 pet. Anvendte materialer m. m. Mill. kr. pet , , , , , , , Værdi Samlet protilvæksten duktionsværdi Mm.kr. pet. MUl. kr. pet , , , , , , , ,

20 21 III i Det er således en ret beskeden stigning, der kan konstateres i værditilvækstens andel af produktionsværdien, og i forhold til det konstante niveau herfor i perioden er der fortsat tale om en betydeug niveauforskydning for årene 1950 ^52 i nedadgående retning. Værditilvækstprocenten for konsumvareindustrieme er steget fra 35,5 pet. i 1951 til 36 pet. i 1952, medens den for produktionsmiddelindustrierne er uændret 47. Råstofprocenten for produktionsmiddelindustrieme er med omkring 46,6 i 1951 og 1952 væsentlig lavere end konsumvareindustrieraes, der i de to år er henholdsvis 57,5 og 58,2 pet. En del af denne forskel skyldes, at de fleste enkelte industrier i sten-, ler- og glasgmppen indgår i produktionsmiddelindustrieme med en meget lav råstofprocent. Ses der bort fra disse industrier, bliver råstofprocenten 50 for produktionsmiddelindustrien. Eelativ fordeling af den samlede i 1951 og produktionsværdi Kåstoffer '^it^^jf" Værditilvækst lait naler m.v pet. pet. pet. pet. pet. pet. pet. Næringsmiddelindust.m.m. 62,9 61,8 8,3 8,5 28,8 29,7 100,0 Tekstilindustri 58,4 60,7 5,1 4,7 36,5 34,6 100,0 Fodtøjs-og beklædn.indust. 56,4 68,8 2,8 2, ,6 100,0 Træindustri 46,1 47,2 2,7 2,7 51,2 50,1 100,0 Papir-og grafisk industri. 47,7 46,7 5,8 6,0 46,6 48,3 100,0 Kemisk industri m.m 58,4 62,2 7,9 7,2 33,7 30,6 100,0 Sten-, ler-og glasindustri. 20,4 18,5 19,9 22,4 59,7 69,1 100,0 Jern- og metalindustri... 46,8 48,5 4,5 4,4 49,7 47,1 100,0 Transportmiddelindustri.. 58,7 52,7 2,9 3,4 38,4 43,9 100,0 Anden industri 49,8 50,3 4,0 3,8 46,2 46,9 100,0 Tilsammen... 53,4 54,3 6,4 6,3 40,2 39,4 100,0 Hovedårsagen til den betydehge forskel i værditilvækstprocent mellem konsumvareindustrien og produktionsmiddelindustrien synes at være en strukturel forskel i produktionen, der fomden at komme til udtryk i forskelle i råstofprocenteme også viser sig i, at såvel lønudgifteme som værditilvækst lønudgift i pet. af produktionsværdien ligger højere i produktionsmiddelindustrieme end i konsumvareindustrieme.

21 III 22 Den samlede lønudgift udgjorde i 1952 i alt mill. kr., svarende til 23,0 pet. af produktionsværdien. I afsnittet om beskæftigelse og lønudgift i industrien er der gjort nærmere rede for lønudgiftens fordeling på industrier og på funktionærer og arbejdere. De der meddelte oplysninger er benyttet i det følgende, der belyser lønu(^tens andel af værditilvæksten m. v. Til belysning af udviklingen i værditilvækstens fordeling på lønudgift og værditilvækst ^ lønudgift, som i det følgende benævnes restbeløbet, er i nedenstående oversigt for hovedgrupper af industrier anført lønudgiften og restbeløbet i pet. af produktionsværdien for årene Tallene for 1949 kan i hovedtræk tages som udtryk for niveauet i såvel efterkrigsårene som i de sidste år i 30'erne. Værditilvækst, lønudgift samt værditilvækst lønudgift (restbeløb) i pet. af produktionsværdien Værdi Værdi Løn Best- Løn Best- Værditil Løn Best- Værditil Løn Eesttilvækst til Industrigruppe: vækst udgift beløb vækst udgift beløb vækst udgift beløb pet. pet. pnt. pet. pet. pct. pot. pet. pct. pet. pet. pct. Næringsmiddel.. 29,2 13,8 15,4 29,7 12,7 17,0 32,9 13,6 19,3 34,4 15,4 19,0 Tekstil 36,5 22,3 14,2 34,6 18,8 15,8 40,8 18,9 21,9 42,8 21,2 21,6 Fodtøjs- og beklædning 40,8 26,6 14,2 38,6 24,9 13,7 42,9 25,8 17,1 46,1 27,2 17,9 Træ 61,2 34,0 17,2 50,1 32,7 17,4 52,8 34,7 18,1 53,6 34,5 19,1 Papir- og grafisk. 46,5 29,3 17,2 48,3 24,8 23,5 55,4 31,3 24,1 54,9 30,9 24,0 Kemisk 33,7 16,2 17,5 30,6 13,9 16,7 33,5 15,2 18,3 36,1 16,0 20,1 Sten-, ler- og glas 59,7 31,9 27,8 69,1 34,0 26,1 64,0 36,2 27,8 63,5 36,8 26,7 Jern- og metal. 49,7 27,4 22,3 47,0 26,4 20,6 52,8 28,5 24,3 54,2 30,3 23,9 Transportmiddel 38,4 29,1 9,3 43,9 32,6 11,3 49,9 34,4 15,5 51,9 34,8 17,1 Anden industri. 46,2 28,2 18,0 45,9 27,0 18,9 60,2 28,8 21,4 52,4 28,8 23,6 Hele industrien 40,2 23,0 17,3 39,4 21,5 17,9 43,6 22,9 20,7 45,4 24,5 20,9 Oversigten viser, at der fra 1949 til 1952 har været en almindelig tendens til nedgang i pet.en for lønudgift og restbeløb sammenfaldende med udviklingen i værditilvækstprocenten. Den mindre stigning i pet.en for værditilvækst og lønudgift for 1952 ændrer ikke billedet af en ahnindelig nedgang fra 1949 til 1952.

22 23 III I nedenstående oversigt er for er anført indekstal med 1949 = 100 for den samlede udgift til materialer, værditilvækst samt den samlede lønudgift. Endvidere er anført restbeløbet i miu. kr. samt indeks herfor. Mateiale- Værdi- Samlet p,fk.i«k udgift tilvækst lønudgift Restbeløb tions-^ 1949= = =100 mill. kr. 1949= ^ Som det fremgår af oversigten, er der siden 1950 indtrådt en afgørende ændring i udgiftsbeløbenes udvikling. Materialeudgifteme er steget væsentlig stærkere end løtnudgifterae og restbeløbet. Medens restbeløbet endnu i 1950 var fulgt med materialeudgiftene, er dette forhold for ændret afgørende, idet restbeløbets stigning fra 1949 er væsentlig mindre end stigningen i de øvrige beløb. Af restbeløbet skal foraden overskud og skatter afholdes en række forskelhge omkomstninger, om hvilke der ikke foreligger direkte oplysninger. For så vidt angår bygninger og maskiner m. v. blev den samlede værdi af dette produktionsapparat, som industrien disponerer over, efter ansættelse til brandforsikring opgjort for bygningeme til 3,8 milliarder kr. og for maskiner, anlæg m. v. til 3,7 milliarder kr. ved udgangen af På dette grandlag er der foretaget en skønsmæssig beregning af udgifteme til forrentning og afskrivning i årene , idet værdien af det disponible kapitalapparat i bygninger og maskiner forudsættes at have bevæget sig som byggeomkostningsindekset. Den ved de årlige opgørelser beregnede investering er indgået i kapitalapparatets værdi, idet der er gået ud fra, at der er tale om nettoinvesteringer. Udgifteme til forrentning og afskrivning er for bygningernes vedkommendes anslået til 10 pet. og for maskiner til 15 pet. pr. år. Beregningen er herefter foretaget under to forskellige forudsætninger.

23 III 24 I det ene tilfælde er udgifterne til forrentning og afskrivning beregnet på genanskaffelsesværdien, d. v. s. den i hvert af årene beregnede værdi af bygninger og maskiner. I det andet tilfælde er udgifterne fikseret til 1949-iiiveauet, med regulering under hensyn til den i de følgende år foretagne investering. I nedenstående oversigt er anført restbeløbet med fradrag af forrentning og afskrivning efter de to metoder, samt dette beløbs andel i pet. af produktionsværdien. Restbeløb -r beregnede udgifter til forrentning og afskrivning' Efter genanskaffelsesværdi Efter 1949-niveauet i pet. af i pet. af mill. kr. 1949=100 prod.værdi mill. kr. 1949=100 prod.værdi , , , , , , , , , ,8 Det fremgår af oversigten, at det til rådighed stående beløb, efter at restbeløbet er reduceret for beregnede udgifter til forrentning og afskrivning, under begge forudsætninger ligger højere i 1950 og i 1951 end i , medens nedgangen for 1952 har bragt beløbet ned omkring niveauet. Samtidig er beløbene i forhold til produktionsværdien væsenthg lavere i 1951 og i 1952 end i 1948 og 1949 efter en betydeug stigning i I betragtning af at en del af de øvrige omkostninger er påvirket af den almindelige udvikling i lønninger og priser, viser tallene, at der er tale om en relativt formindsket aflønning til den i industriproduktionen deltagende arbejdskraft og kapital, som dels må påvirke industriens forventninger, dels få betydning for finansieringen af industriens investeringer. Da en væsentlig del af nedgangen i værditilvækstprocenten må tilskrives den større andel af produktionsværdien, der er gået til råstoffer og brændsel, må tallene tages som udtryk for, at de i industrien beskæftigede faktorer har haft en relativt formindsket aflønning i forhold til råstofleverandører, hvilket for en del er udenlandske. Oversigten over råstofprocenter, værditilvækstprocenter m. v. for

24 25 III hovedgrupper af industrier viser i hovedtræk kun mindre forskydninger fra 1951 til For kemisk industri er værditilvæksten i 1952 lige så stor som i 1950, medens jern- og metaundustriens værditilvækstprocent trods stigning fra 1951 til 1952 fortsat ligger en del lavere end i 1950, ligesom det er tikældet for de øvrige hovedgrupper. For papir- og grafisk industri samt transportmiddelindustri er der fra 1951 til 1952 en ret betydehg nedgang i værditilvækstprocenten. Den andel af produktionsværdien, der går til emballage, er 2,4 pet. for den samlede industri. Særlig høj er den i nærings- og nydelsesmiddel- samt kemisk industri. Ca. 80 pet. af industriens samlede emballageudgift ligger i næringsmiddelindustrien og kemisk industri. Brændselsprocenten for industrien som helhed er i ,2 mod 3,1 pet. i For sten-, ler- og glasindustrien er den højest med 16,5 og lavest i fodtøjs- og beklædningsindustrien med 0,7 pet. Af den samlede brændselsudgift ligger 25 pet. på sten-, ler- og glasindustrien, der sammen med næringsmiddelindustrien samt jern- og metalindustrien har 2/3 f'f den samlede brændselsudgift. I en del af de med høj brændselsprocent anførte industrier foregår en ret betydelig produktion af elektricitet til salg. Af industriens samlede elektricitetsproduktion på 294 mill. kwh. er i 1952 solgt 11 pet. eller 31 mill. kwh. for ca. 4 mill. kr. De ved elektricitetssajget fremkomne indtægter er ikke medregnet i produktionsværdien, medens brændselsudgiften ikke har kunnet fradrages den samlede brændselsudgift. Disse salgsindtægters størrelse er imidlertid så relativt små, at de kun spiuer en rolle for enkelte industrier. 8. Prodaktionsindeks for industrien. Angående indeksets omfang samt de anvendte-beregningsmetoder henvises til Statistiske Meddelelser, 4. rk., 83. bd., h. 3 og 4. rk., 152. bd., h. 1. Den stærke nedgang i industriproduktionen, som satte ind i sommeren og efteråret 1951, fortsatte i de første måneder af 1952, da nedgangen, der hidtil overvejende havde berørt konsumvareindustrieme,

25 III 26 også satte ind i jern- og metalindustrien. Hen på sommeren begyndte produktionen imidlertid at stige indenfor tekstil- og beklædningsindustrien og hdt senere også i papirindustrien, den grafiske industri samt gruppen anden industri, således at produktionen i industrien som helhed blev stabiliseret trods den fortsatte produktionsnedgang i næringsmiddelindustrien samt jern- og metalindustrien. Ser man på hele industrien under eet, lå produktionen ved årets udgang på praktisk taget samme niveau som ved årets begyndelse, men som nedenstående oversigt viser, var dette et resultat af en stærk stigning i tekstilindustrien samt fodtøjs- og beklædningsindustrien og en tilsvarende nedgang i jern- og metalindustrien. Produktionsindeks 1949 = 100 T j, Industrigruppe: jy Næringsmiddel Tekstil Fodtøj og beklædning Træ Papir og grafisk Kemisk Sten, ler og glas Jern og metal Transportmiddel Forskellig anden industri Hele industrien Produktionsindeksene for de enkelte industrier fremgår af tabel II s Indekset for nærings- og nydelsesmiddelindustrien er for 1952 beregnet til 105 mod 107 i 1951, Denne svage nedgang for gruppen som helhed dækker imidlertid over betydelige forskydninger indenfor de enkelte industrier. Således har der været betydelige produktionsnedgange på konserves- og margarinefabrikeme på grund af mindsket eksport, medens der på den anden side er sket en væsentlig forøgelse af fremstillingen af mælkekonserves baseret på en udvidelse af eksporten. Endvidere kan det nævnes, at produktionen på spritfabrikeme gik noget tilbage, ligesom fremstillingen af øl var mindre end året før

26 27 III Månedligt produktionsindeks for hovedgrupper af industrier = Januar... Februar.. Marts April Maj Juni Juli August... September Oktober.. November December Januar... Februar.. Marts April Maj Juni Juli August... September Oktober.. November December Januar.., Februar.. Marts April Maj Juni Juli August... September Oktober.. November December Januar... Februar.. Marts... April Maj Juni Juli August... September Oktober.. November December bo o fl si o « CQ bc o a> S.S fens m 4^ S'S

27 III 28 Tabel II. Produktionsindeks 1949 = 100 Gruppe nr. Hele året kv. 3.kv. 2.kv. l.kv f, b 209 c a 231b a 233 b 241a 243 a a a c Konservesfabriker m. m K Mælkekondenseringsfabriker m. m... K Møller K Brødfabriker m. m K Chokolade- og sukkervarefabriker.. K Margarinefabriker K Kartoffelmelsfabriker K Sprit- og gærfabriker K Bryggerier m. m K Mineralvandsfabriker K Tobaksfabriker K Gruppe 1: Nærings- og nydelsesmiddelindustri Bomuldsspinderier K Uldspinderier, bomuldsvæverier m.m. K Trikotagefabriker K Eebslagerier K Fiskenetfabriker K Gruppe 2: Tekstilindustri Skotøjsfabriker Herrekonfektionsfabriker Damekonfektionsfabriker Underbeklædning Handskefabriker K K K K K Gruppe 3"- Fodtøjs-ogbeklædningsind Savværker m. m Møbelfabriker Gruppe 4: Træindustri P K Papir- og papfabriker K Papirvarefabriker m. m K Grafisk industri K Gruppe 5: Papir- og grafisk industri b 312 a 312 b 319 a Gummifabriker Svovlsyrefabriker Oliemøller Kød- og benmelsfabriker m. m Sæbefabriker m. m K = Konsumvareindustri P = Produktionmiddelindustri K P K K K

28 29 III for de enkelte industrier = Gruppe Hele året 4. kv. 3. kv. 2. kv. l.kv Farvefabriker K Andre fabriker i kemisk industri... K Tagpap-, tjære- og asfaltfabriker... P b 319 c 329 Gruppe 6: Kemisk industri Teglværker Glasværker Poreellæ-nsfabriker m. m Cementfabriker Kalkværker m.m P P K P P a Gruppe 7: Sten-, ler- og glasindustri Jern- og stålværker P Andre metalværker P Metalvarefabriker P Blikvarefabriker P Jemvarefabriker P Maskinfabriker P Kabelfabriker og elektromek. fabriker P Tilvirkning af radiomateriel K , , Gruppe 8: Jern- og metalindustri Jernskibsværffcer Træskibsbyggerier Automobilfabriker Cyklefabriker P P P K a 381 b 383 a 385 Gruppe 9: Tilvirkning af transportmidler Garverier Sølv- og elektropletvarefabriker Plasticfabriker K K K Gruppe 10: Forskellige industrier Hele industrien Heraf; Konsumvarer (K) Produktionsmidler (P) Elektricitetsværker Gasværker Industrien, elektricitets- og gasværker tilsammen

29 III 30 Produktionsindeks for hovedgrupper af industrier.?rni 1949 = 100 gruppe itabell Industrigruppe: Næringsmiddelindustri m. m Tekstilindustri Fodtøjs-og beklædningsindustri , 26. Træindustri , 28. Papir- og grafisk industri Kemisk industri m. m Sten-, ler- og glasindustri Jern-og metalindustri Transportmiddelindustri , 39. Anden industri Hele industrien Konsumvarer Produktionsmidler I denne forbindelse må det dog bemærkes, at nedgangen i indekset for bryggerierne i et vist omfang er af formel karakter, idet den skyldes, at bryggerier med under 5 arbejdere ikke er medtaget i statistikken. Den reelle nedgang i ølproduktionen har udgjort 2 pet. Trods den stærke produktionsstigning, der satte ind i tekstilindustrien i årets sidste halvdel, blev den samlede produktion 8 pet. mindre end året før. Nedgangen har været særlig stærk på væverierne og har især ramt de uldne varer. Derimod har produktionen på trikotagefabrikerne, hvor nedgangen var særlig stærk fra 1950 til 1951, holdt sig på næsten samme størrelse som året før. Sammenlignet med 1950 var produktionen i såvel væverier som trikotagefabriker faldet med 20 pet. Nedgangen i bomuldspinderiernes og rebslageriernes produktion var af mindre omfang, og produktionen i disse industrier faldt ikke under 1950-niveauet. For beklædningsindustrien som helhed blev produktionen af samme størrelse som året før, idet produktionsforøgelsen i beklædningsindustrien opvejede den mindre produktion af fodtøj. Produktionsstigningen i beklædningsindustrien faldt så godt som udelukkende på damekonfektion, som også var den gruppe, der var gået stærkest

30 31 m tilbage i På herrekonfektionsfabrikeme gik produktionen derimod tilbage, men denne nedgang er ikke udtryk for nogen egentlig produktionsnedgang, men skyldes en omlægniag af forbruget fra mere til mindre bearbejdede varer. Til en vis grad er det lignende forhold, der har forårsaget nedgangen i fremstillingen af skotøj. Nedgangen falder nemlig ganske overvejende på de dyrere sorter, men hertil kommer, at der er sket en forskydning af forbruget fra sko med læderoverdel til lærredssko med gummisål, en vare der for langt den største dels vedkommende fremstilles på gummifabrikeme. Produktionsnedgangen i træindustrien falder på emballage og møbler. Derimod har fremstillingen af masmnsnedkerartikler været af samme omfang som i 1952, og opskæringen er forøget betydeligt. De ekstraordinært høje priser på papir og papirmasse, der rådede ved årets begyndelse, faldt stærkt i løbet af året, og som følge heraf lå efterspørgselen efter papir og papirvarer meget lavt. Indenfor den kemiske industri har produktionen været noget mindre end i 1951, To af industrierne i gruppen nemlig destruktionsanstalterne og sæbefabrikerne har dog forøget produktionen i forhold til 1951, Stigningen på destruktionsanstalterne er en følge af de større råvaretilførsler, medens produktionsforøgelsen på sæbefabrikerne må ses på baggrund af den meget lule produktion i 1951, der skyldtes formindskelse af de ekstraordinært store lagre hos forbrugerne. Produktionsnedgangen på svovlsyrefabrikeme var forårsaget af omfattende reparationsarbejder på fabrikeme, medens den mindre produktion på farvefabrikerne samt tagpap-, tjære- og asfaltfabrikerne skyldtes en nedgang i byggereparationsvirksomheden og de civile anlægsarbejder. Den mindre produktion i sten-, ler- og glasindustrien beror alene på mindre produktion af teknisk porcellæn og glasvarer. Cementfabrikeme har forøget produktionen stærkt, og afsætningen såvel til hjemmemarkedet som til eksport er udvidet. Nedgangen i jern- og metalindustriens produktion fordeler sig på samtlige industrier i gruppen med undtagelse af jern- og stålværker. Nedgangen har været mest udpræget på vareområder med en høj

31 III 32 råvareværdi i forhold til bearbejdelsen som f. eks. jerntråd, kapsler, kabler, radiatorer og støbegods, medens der ikke var megen ændring i produktionen af de varer, for hvilke prisfaldet på metallerne ikke betød nogen større ændring i den færdige vares pris. Indekset for transportmiddeundustrien steg fra 111 i 1951 til 121 i 1952, og denne gruppe er således den eneste, i hvilken produktionen er forøget væsentligt i forhold til Stigningen har været særlig udpræget for automobilfabrikerne, men også skibsværfternes produktion er forøget betydeligt. Derimod gik fremstillingen af cykler stærkt ned. I gruppen»forskellige industrier«viser garverierne samt sølv- og elektropletvarefabrikeme nedgang. For garveriernes vedkommende er der tale om en almindehg produktionsnedgang, der har ramt alle varegrupper. På sølv- og elektropletvarefabrikeme var det kun produktionen af elektropletvarer samt varer af rustfrit stål, der gik tilbage. Endelig kan det oplyses, at produktionen af elektricitet forøgedes med næsten 10 pet., og at fremstillingen af gas havde samme omfang som året før. Det samlede indeks for industrien og de offentlige værker er faldet fra 114 til Beskæftigelse og lønudgift i industrien. I tabel IV er anført antal virksomheder, antal funktionærer og arbejdere fordelt på køn og alder, det samlede antal arbejdstimer samt lønu(^iften i årets løb til arbejdere, herunder hjemmearbejdere og funktionærer i de enkelte industrier, og i tabel III er foretaget et sammendrag af disse oplysninger for hovedgrupper af industrier. Beskæftigelsestallet for funktionærer er baseret på det opgivne gnstl. antal i årets løb, medens arbejdertallet er beregnet på grundlag af oplysninger om det samlede antal arbejdere den første lønningsdag i hver måned. Siden 1948 medregnes i beskæftiget antal arbejdere også det antal, der kun er midlertidigt fraværende f. eks. på

32 33 m Autal virksomheder, arbejdere og arbejdstimer i 1952, sammenlignet med Antal virk-.,, arl.flidprfl Arbejdstimer somheder Antal arbejdere ippp timer ,når &2,når 1951: :100 Næringsmiddelindustri m.m , ,3 Tekstilindustri , ,8 Fodtøjs- og beklædningsind , ,5 Træindustri , ,4 Papir-og grafisk industri , ,7 Kemisk industri m. m , ,9 Sten-, ler- og glasindustri , ,0 Jern- og metaundustri , ,1 Transportmiddelindustri , ,1 Anden industri , ,7 Tilsammen , ,1 grund af ferie, sygdom o. lign. Der fremskaffes herved oplysninger om antallet af arbejdere, der er knyttet til industriproduktionen, selv om en del er midlertidigt fraværende. For funktionærernes vedkommende er virksomhederne fra 1950 anmodet om at medregne bl. a. repræsentanter og marketenderipersonale, der lønnes af virksomheden, under gruppen»andre«. Med denne ændring foreligger der oplysning om det samlede antal personer og den samlede lønudgift til de funktionærer, hvis aflønning afholdes af virksomheden. Det samlede antal arbejdstimer for virksomheder, der ikke har meddelt dette, er siden 1948 beregnet på grundlag af det gnstl. timetal pr. arbejder for de virksomheder, for hvilke der foreligger direkte oplysninger. Det direkte oplyste antal arbejdstimer udgør 88 pet. af det samlede. I foranstående oversigt er foretaget en sammenligning af antal virksomheder, arbejdere og arbejdstimer i 1951 og 1952 for hele industrien og for hovedgrupper. Antallet af virksomheder er for 1952 opgjort til ca , eller 400 mindre end i Nedgangen fordeler sig over alle grupperne, Statistiske Meddelelser. 4. række

33 III 34 Tabel III. Antal virksomheder, funktionærer og arbejdere Gruppenr. i tabel IV Antal virksomheder Antal funktionærer Mænd Kvinder , 26 27, , 39 Næringsmiddelindustri m. m Tekstilindustri Fodtøjs- og beklædningsindustri Træindustri Papir- og grafisk industri Kemisk industri m. m Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Transportmiddelindustri Anden industri Hele industrien ( Konsumvareindustrien Heraf j pj-oduktionsmiddelindustrien Og er størst for næringsmiddelindustrien, hvilket delvis skyldes, at bryggerier med mindre end 5 arbejdere er udskilt af statistiken. Det gennemsnitligt beskæftigede antal arbejdere i 1952 viser for første gang siden 1945 tilbagegang, idet det samlede antal arbejdere er opgjort til eller mindre end i Tilbagegangen, der svarer til 5 pet., gør sig gældende inden for alle industrier, bortset fra transportmiddelindustrien, og er størst for tekstilindustrien. Det samlede antal arbejdstimer, excl. hjemmearbejderne, er opgjort til 523,5 mill. for 1952 eller 27 mill. mindre end i Tilbagegangen er i ajt på 5 pet. og viser i hovedtræk den samme udvikling som antal arbejdere. For fodtøjs- og beklædningsindustri, træindustrien samt papu*- og grafisk industri har tilbagegangen i timetallet dog været lidt større end arbejdertallets tilbagegang. Dette må ses i sammenhæng med den inden for visse områder gennemførte arbejdstidsforkortelse, der særlig har haft betydning for arbejderne i skotøjs-, konfektions- og tekstilindustrien. Af de enkelte industrier med nedgang

34 samt lønudgift fordelt på hovedgrupper III 18 år os: derover Grup- penr. i tabel IV Antal arbejdere Samlet Lønudgift til Mænd Kvinder antal Mænd arbejds nnder 18 år og 18 år I alt derover under og kvinder i alt funktionærer arbejdere 18 år lait timer I alt 1000 timer 1000 kr kr kr , , , på mindst 10pet. kan bl. a. anføres følgende: margarinefabriker, skotøjsfabriker, trævarefabriker, papirvare- og papvarefabriker, garverier, glasværker, metalvare- og jernvarefabriker, elektromekaniske fabriker og cyklefabriker. Af industrier med stigning på mindst 10 pet. kan anføres jern- og stålværker, træskibsværfter og karosserifabriker. Af arbejderne var knap en tredjedel kvinder, men kvindernes andel var meget forskellig i de forskellige grupper, i næringsmiddelindustri, tekstilindustri samt fodtøjs- og beklædningsindustri således henholdsvis 42, 64 og 81 pet. af den samlede beskæftigelse, men i transportmiddelindustri kun et par pet. Det samlede antal beskæftigede kvinder er fra 1951 til 1952 gået tilbage med eller 7 pet., medens det beskæftigede antal mænd viser en tilbagegang på eller 4 pet. Omtrent 7 pet. af de mandlige arbejdere og 6 pet. af de kvindelige var under 18 år. Endvidere foreligger der oplysninger om det af industrivirksomhederne beskæftigede antal hjemmearbejdere, jfr. tabel IV. For *

35 III 36 Tabel IV. Antal virksomheder, 'funktionærer og Gruppe nr. Antal funktionærer Mænd Åntal virksomheder Kvinder I alt a 209 b 209 c 20. Næringsmiddelindustri Kødvare- og kødkonservesfabriker m. m... Mælkekondenseringsfabriker m. m. Tilberedning af frugt og grønsager Tilberedning af fisk Handelsmøller Brød- og kiksfabriker Sukkerfabriker og -raffinaderier Chokolade- og sukkervarefabriker Kaffesurrogatfabriker m. m Margarinefabriker m. v Åndre fabriker i næringsmiddelindustrien Næringsmiddelindustri i alt , Drikkevareindustri Sprit- og gærfabriker m. m Frugtvinsfabriker Bryggerier, maltfabriker og mineralvandsfabriker. Drikkevareindustri i alt a 231b 231c Tobaksfabriker. 23. Tekstilindustri Bomuldsspinderier Uldindustri, bomuldsvæverier m. m... Andre spinderier og væverier m. m... Trikotagefabriker Eebslagerier og fiskenetfabriker Åndre fabriker i tekstilindustrien Tekstilindustri i alt a 241b 243 a, 243 a, 243 a, 243 b 243 c 243 d Fodtøjs- og beklædningsindustri Skotøjsfabriker m. m Træskofabriker Herrekonfektionsfabriker Damekonfektionsfabriker Tilvirkning af underbeklædning Hattefabriker og buntmagerier Handskefabriker Åndre konfektionsfabriker Fabrikation af forskellige færdige tekstilvarer.. Fodtøjs- og beklædningsindustri i alt

36 37 III arbejdere samt lønudgift for de enkelte industrier Mænd under 18 år lait Antal arbejdere 18 år og derover Kvinder nnder 18 år I alt Mænd Og kvinder i alt timer kr, Lønudgift til Desuden Samlet! antal hjem- armearbejdstimebejdere funktionærer arbejdere 1000 kr I alt 1000 kr Gruppe a 209 b 209 c , O a 231b 231 c a b a,l a, a, b c d

37 m 38 Tabel IV (fortsat). Antal virksomheder, funktionærer og Gruppe nr. Antal funktionærer Mænd Antal virksomheder Kvinder I alt 261,1 261,2 251,3 251, Træindustri (undtagen møbler) Savværker Pakkassefabriker Maskinsnedkerier Trævarefabriker Korkvarefabriker Andre fabriker i træindustrien. Træindustri i alt Fremstilling af møbler 27. Papirindustri Papir- og papfabriker Papirvare- og papvarefabriker m. m Papirindustri i alt. 28. Grafisk industri. 29. Fremstilling af læder og lædervarer (undt. skotøj) Garverier Forskellige lædervarefabriker Fremstilling af læder og lædervarer i alt.., Gummifabriker Vulkaniseringsanstalter 30. Gummiindustri Gumnuindustri i alt a 311b 311c 312 a 312 b 319 a 319 b 319 c 31. Kemisk industri Fabrikation af komprimerede luftarter m. m Svovlsyrefabriker m. m Sprængsstoffabriker m. m Oliemøller Kød- og benmelsfabriker m. m Sæbe-, soda- og kosmetikfabriker Farvefabriker Andre fabriker i kemisk industri Kemisk industri i alt Fremstilling af olie- og kulprodukte Mineralolieraffinaderier Tagpap-, tjære- og asfaltfabriker m. m Fremstilling af olie- og kulprodukter i alt

38 39 m arbejdere samt lønudgift for de enkelte industrier år under og 18 år lait derover timer Antal arbejdere Samlet Mænd Kvinder Mænd antal ar og bejdstimer 18 år under kvinder og 18 år I alt derover i alt Desuden hjemmearbejdere kr Lønudgift til funktionærer arbejdere 1000 kr I alt 1000 kr Gruppe nr. 261,1 251,2 251,3 261, a 311b 311c 312 a 312 b 319 a 319 b 319 c

39 III 40 Tabel IV (fortsat). Antal virksomheder, funktionærer og Gruppe nr. Antal funktionærer Mænd Antal virksomheder Kvinder I alt a 339 b a 381b a 383 b , , Sten-, ler- og glasindustri Teglværker m. m Glasværker m. m Porcellænsfabriker m. m Cementfabriker Kalkbrud, kalk- og kridtværker Andre fabriker i sten-, ler- og glasindustrien Sten-, ler- og glasindustri i alt Jern- og metalværker Jern- og stålværker Andre metalværker Jern- og metalværker i alt Fremstilling af jern- og metalvarer Forniklings- og galvaniseringsanstalter Metalvarefabriker og metalstøberier Bhkvarefabriker Jemvarefabriker Forskellige fabriker i jernindustrien Fremstilling af jern- og metalvarer i alt Jernstøberier og maskinfabriker Fremstilling af elektriske maskiner, apparater og udstyr Fabrikation af elektriske maskiner Kabelfabriker \ Elektromekaniske fabriker / Fabrikation af radiomateriel Fremstilling af elektriske maskiner, apparater og udstyr i alt Fremstilling af transportmidler Jernskibsværfter Træskibsbyggerier Fabrikation af jernbane- og sporvognsmateriel... Automobil- og motorcyklefabriker Karosserifabriker Cyklefabriker ÅJidre fabriker til fremstilling af transportmidler. Fremstilling af transportmidler i alt Forskellig anden industri Fabrikation af forskellige instrumenter Sølv- og elektropletvarefabriker Pianofabriker m. m Forskellige fabriker Forskellig anden industri i alt.. Tilsammen

40 41 III arbejdere samt lønudgift for de enkelte industrier Antal arbejdere Samle Mænd Kvinder Mænd ar og 18 år bejdstimer under 18 år under kvinder år I alt og 18 år I alt derover derover i alt timer uden hjemmearbejdere kr Lønudgift til funktionærer arbejdere 1000 kr I alt 1000 kr Gruppe nr a 339 b \372 / a 381b a 383 b , , LI ] L ] L ll i ^ ) '?