INDUSTRIEL PRODUKTIONSSTATISTIK 1953

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDUSTRIEL PRODUKTIONSSTATISTIK 1953"

Transkript

1 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 158. BIND 1. HÆFTE INDUSTRIEL PRODUKTIONSSTATISTIK 1953 STATISTICS OF INDUSTRIAL PRODUCTION 1953 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLISHED BY THE STATISTICAL DEPABTMENT KØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI A/S i955 DET STATiSTISKE DEPÅRTEM ENT3 BIBLIOTEK ^ ^? DANMARK

2 Tidligere publikationer vedrørende produktionsstatistik: Previous publicaiions on statistics of industrial frodudion. Produktionsstatistik for året 1905 (Håndværks- og industritællingen 1906). Stat. Medd. 4. r. 30. bd. h. 1-«. Produktionsstatistik for året 1913 (1914) (Håndværks- og industritællingen 1914). Stat. Medd. 4. r. 50. bd. b Produktionsstatistik Stat. Medd. 4. r. 55. bd. h. 3.» Stat. Medd. 4. r. 57. bd. h. 2.» Stat. Medd. 4. r. 59. bd. h. 2.» Stat. Medd. 4. r. 60. bd. h. 4.» Stat. Medd. 4. r. 62. bd. h. 4.» Stat. Medd. 4. r. 66. bd. h. 3.» Stat. Medd. 4. r. 68. bd. h. 4.» Stat. Medd. 4. r. 71. bd. h. 2.» Stat. Medd. 4. r. 73. bd. h. 3.» Stat. Medd. 4. r. 75. bd. h. 7.» Stat. Medd. 4. r. 79. bd. h. 3. t> Stat. Medd. 4. r. 80. bd. h. 4.» Stat. Medd. 4. r. 83. bd. b. 3.» Stat. Medd. 4. r. 85. bd. b. 4.» Stat. Medd. 4. r. 89. bd. b. 2.» Stat. Medd. 4. r. 91. bd. h. 1.» Stat. Medd. 4. r. 93. bd. h. 2.» Stat. Medd. 4. r. 95. bd. b. 6.» Stat. Medd. 4. r. 96. bd. b. 6.» Stat. Medd. 4. r.lol. bd. b. 2.» Stat. Medd. 4. r bd. b. 6. Tiuægshæfte» Stat. Medd. 4. r.l04. bd. h. 3.» Stat. Medd. 4. r.l07. bd. b. 1.» Stat. Medd. 4. r.l09. bd. h. 4.» Stat. Medd. 4. r.ll2. bd. b. 1.» Stat. Medd. 4. r.ll4. bd. b. 3.» Stat. Medd. 4. r.ll8. bd. b. 1.» Stat. Medd. 4. r.l20. bd. b. 3.» Stat. Medd. 4. r.l22. bd. b. 2. produktionsstatistik Stat. Medd. 4. r bd. b. 3.» Stat. Medd. 4. r bd. b. 1.» Stat. Medd. 4. r bd. b. 1.» Stat. Medd. 4. r bd. b. 1.» Stat. Medd. 4. r bd. b. 2.» Stat. Medd. 4. r bd. b. 2.» Stat. Medd. 4. r bd. b. 1.» Stat. Medd. 4. r bd. b. 1.» Stat. Medd. 4. r bd. b. 3. DET STATISTISKE i-parteiments BIBLIOTEK DANMARK

3 Indholdsfortegnelse. Contents. Tekstafdeling: 1. Indledende bemærkninger 2. Industriens produktionsværdi, materialeværdi og værditilvækst 3. Produktionsindeks for industrien.. 4. Beskæftigelse og lønudgift i industrien samt antallet af virksomheder 6. Industriens forbrug af brændsel, andre hjælpestoffer og kraft Pag Text: Introduction. Value of the industrial production and the materials and the net value. Index of the industrial production. Industrial employment and wages; number of establishments. Industrial consumption of fuel other auxiliary materials and power. Afsnit 1. Specialtabeller for industrier 1953: Nr. 201, 203, 204. Slagterier, konservesfabriker m.v» 202. Mælkekondenseringsfabriker m. V» 206. HandelsmøUer» 206. Kiksfabriker» 207. Sukkerfabriker og -raffinaderier» 208. Chokolade- og sukkervarefabriker» 209 a. Kaffesurrogatfabriker m.m..» 209 b. Margarinefabriker m. v» 209 c. Andre fabriker i næringsmiddelindustrien» 211. Sprit- og gærfabriker m. m, p 212. Frugtvinfabriker o 213,214. Bryggerier og mineralvandsfabriker» 221. Tobaksfabriker» 231a. Bomuldsspinderier» 231b. Uldindustri, bomuldsvæverier m. m» 231c. Andre spinderier, væverier m. m» 232. Trikotagefabriker» 233 a. Kebslagerier» 233 b. Fiskenetfabriker» 239. Andre fabriker i tekstilindustrien» 241a. Skotøjsfabriker m.m» 241b. Træskofabriker» 243 a. Konfektionsfabriker Section 1. Detailed tables for the individual industries 1953: Slaughtering, meat preserving, etc. Milk condensing, etc. Grain mills. Bisquit factories Sugar factories and -refineries. Manufacture of chocolate and sugarconfectionary. Coffee-substitute factories, etc. Margarine factories, etc. Miscellaneous factories of food industry. Spirit distilleries etc. Fruit-wine factories. Breweries, mineral-water factories. Tobacco factories. Cotton spinning. Wool industry, cotton weaving etc. Miscellaneous spinning and weaving, etc. Knitting mills Rope-walks. Fishing net factories. Miscellaneous factories of textile industry. Footwear factories etc. Clog factories. Manufacture of ready-made clothing

4 Fag. Nr Tilvirkning af forskellige færdige tekstilvarer 94» 251. Savværker m. m 95» 258. Korkvarefabriker 98» 261. Møbelfabriker 98» 271. Papir- og papfabriker 100» 272. Papirvare- og papvarefabriker m. m 101» 291. Garverier 102» 292. Forskellige lædervarefabriker 104» 301. Gummifabriker 105» 311 a. Fremstilling af komprimerede luftarter m. m» 311b. Svovlsyrefabriker m. m» 311c. Sprængstoffabriker m. m» 312 a. Oliemøller » 312 b. Kød- og benmelsfabriker » 319 a. Sæbe- og sodafabriker m. m. 110» 319 b. Farvefabriker 113» 319 c. Andre fabriker i kemisk industri 116» 321. Mineralolieraffinaderier 119» 329. Fremstilling af tagpap, tjæreog asfaltprodukter 120» 331. Teglværker m. m 121» 332. Glasværker m. m 122» 333. Porcellænsfabriker m. m » 334. Cementfabriker 125» 339 a. Kalkbrud, kalk- og kridtværker 125» 339 b. Andre fabriker i sten-, lerog glasindustrien 126» 341. Jern- og stålværker 128» 342. Andre metalværker 129» 352. Metalvarefabriker og metalstøberier 129» 353. Blikvarefabriker 131» 354. Jernvarefabriker 133» 359. Forskellige fabriker i jernindustrien 135» 361, 371. Jernstøberier og maskinfabriker 135» 372. Kabelfabriker 143» 373,374. Elektromekaniske fabriker og tilvirkning af radiomateriel» 381a. Jernskibsværfter» 381b. Træskibsbyggerier » 383 a. Automobil- og motorcyklefabriker» 383 b. Karosserifabrik er » 385. Cyklefabriker 150» 382,386,389. Andre fabriker til fremstilling af transportmidler » 395. Sølv- og elektropletvarefabriker m. m 162 Manufacture of various fabricated textiles. Saw-mills, etc. Manufacture of cork-products. Manufacture of furniture. Paper- and cardboard factories. Manufacture of paper- and cardboard products. Tanneries. Manufacture of various leather-products. Manufacture of rubber-products. Manufacture of compressed gases, etc. Superphosphate works. Manufacture of explosives. Oil-mills. Meat- and bonemeal factories. Soap- and soda factories. Dye-stuff factories. Miscellaneous factories of chemical industry. Mineral-oil refineries. Manufacture of tar- and asphalt products, etc. Tile-works etc. Glass-works, etc. Porcelain factories, etc. Cement-works. Limestone quarries, lime- and chalkworks. Miscellaneous factories of stone-, clayand glass industry. Iron- and steel works. Nonferrous metal works. Manufacture of nonferrous-metal products. Manufacture of tinned products. Manufacture of hardware. Manufacture of miscellaneous iron products. Iron foundries and engine works. Manufacture of wires and cables. Manufacture of electromechanical products. Manufacture of radio equipment. Steel-ship yards. Wooden-ship yards. Motor-car- and motor-cycle factories. Manufacture of motor-car bodies. Bicycle factories. Manufacture of miscellaneous transportation equipment. Silverware- and electroplateware factories.

5 Nr Pianofabriker m. m» 399. Forskellige fabriker» 511, 512, 613, 621. Elektricitets-, gas-, varme- og vandværker Afsnit 2. Oversi^ over produktionen af nogle industritarer 1953 Afsnit 3. Engelsk tekst til afsnit 2 Afsnit 4. Alfabetisk fortegnelse over de producerede varer Afsnit 5. Statskontrollerede produktioner: Spiritus og gær Frugtvin og cider 01 Sukker Chokolade- og sukkervarer Kaffeerstatning og kaffetilsætning... Tobaksfabrikater Pag Det statistiske Departement i februar 1955 Piano factories, etc. Miscellaneous factories. Electric works, gas-, heating- and water works. Section 2. Survey regarding produetion of some important commodities Section 3. Translation of section 2. Section 4. Alphabetic list of commodities. Section 5. Industries eharged with duties. Alcohol and yeast. Fruit wine and cider. Beer. Sugar. Chocolate and confectionary. Goffee admixtures and substitutes. Tobacco manufaetures. EINAR COHN H. N. Skade Tegnforklaring. - Nul. O Mindre end af den anvendte enhed.... Oplysninger foreligger ikke. Anvendes i rubriker, hvor der efter sagens natur ikke kan forekomme tal. > Gentagelse. Foreløbige tal og anslåede tal., Anvendes for decimaler. Use of signs. Magnitude nil. Magnitude less than half of unit employed. Data not available. Category not applicable. Repetition. Provisional or estimated figures. Decimal figures are preceded by a comma.

6 1. Indledende bemærkninger. I Industriel Produktionsstatistik 1953, der slutter sig til rækken af tidligere numre af Statistiske Meddelelser om dette emne, er der foretaget nogle principielle ændringer, der særlig vedrører afsnittene om specialtabeller for de enkelte industrier og den samlede vareoversigt over den industrielle produktion. Ved indhentning af oplysninger til produktionsstatistiken i 1953 er der for en række virksomheder ikke anmodet om specifikation af produktion, råstofforbrug m. v. på de enkelte varer, men kun spurgt om værdien af den samlede produktion, det samlede materialeforbrug m. v. Denne fortrinsvis af arbejdsmæssige grunde foretagne foranstaltning er gennemført således, at forenklingen som hovedregel omfatter aue virksomheder med mindre end 10 arbejdere, men man har dog tillige haft for øje at bevare muligheden for at meddele den samlede produktion her i landet af varer, hvor dette hidtil har kunnet lade sig gøre. Forenklingen er endvidere anvendt ved virksomheder med mindst 10 arbejdere på nogle områder, hvor fuldstændighed heller ikke hidtil har kunnet opnås. Den forenklede spørgeformular er herefter anvendt for nogle industrigrupper, undergrupper og enkeltvirksomheder, med produktion af varer, for hvilke det ikke er muligt at fremskaffe oplysninger om den samlede produktion af de enkelte produkter. I omstående oversigt er anført antal virksomheder, antal arbejdere samt produktionsværdi på hovedgrupper af industrier, for hvilke den forenklede formular er kommet til anvendelse, samt den andel disse virksomheder udgør af aue virksomheder i statistiken.

7 Virksomheder med forenklet formular i 1953 Arbejdere Virksomheder Produktionsværdi antal pot. antal pet kr. pet. Næringsmiddelindustri m. m , , ,3 Tekstiliadustri , , ,1 Fodtøjs- og beklædningsindustri , , ,4 Træindustri , , ,9 Papir- og grafisk industri , , , , , ,3 Sten-, ler- og glasindustri , , ,6 Jern- og metalindustri , , ,1 Transportmiddelindustri 60 32,1' 307 1, ,2 Anden industri , , ,8 Hele industrien , , ,4 Heraf grupper og undergrupper med forenklet formular for alle virksomheder , , ,2 Samtidig med forenklingen af de indhentede oplysninger fra visse industrier og virksomheder er der foretaget en ændring af den samlede oversigt over produktionen af industrielle varer. I vareoversigten hidtil afsnit 3, nu afsnit 2 indgår for 1953 kun de varer, for hvilke den samlede produktion kan oplyses, og disse er til gengæld opført så detailleret som muligt. Som følge heraf er der i denne oversigt gennemført en stærkere specifikation af vareangivelserne end hidtil, og der er i videst muligt omfang undgået sammenfattende varebetegnelser. For nogle af de anførte varer er en mindre del af produktionen beregnet eller foreligger oplyst på anden måde. I afsnit 1: Specialtabeller over de enkelte industrier, er for de virksomheder, der indberetter specificerede oplysninger, nemlig i hovedsagen virksomheder med mindst 10 arbejdere, om produktion, materialeforbrug og brændselsforbrug, meddelt oplysninger i samme omfang som tidligere, medens industrier og virksomheder, der har anvendt den forenklede formular, ikke indgår i dette afsnit. I afsnit 1 er varer,

8 der også findes i afsnit 2: Samlet oversigt over produktionen af nogle industrivarer, anført med samme varenummer som i afsnit 2 med mindst 5 cifre, medens varer, der kun findes i specialtabelleme er nummereret med 3 cifre. Samlede oplysninger om værdien af de enkelte industriers produktionsværdi, beskæftigelse m. v. findes i teksttabelleme I og IV. Der gives i disse tabeller så omfattende oplysninger som muligt om den samlede industris og de enkelte industrigrenes aktivitet, idet tabellerne omfatter samtlige virksomheder, der indgår i produktionsstatistiken. Oplysningerne er meddelt med specifikationer på undergrupper af industrier. Industriel Produktionsstatistik 1953 dækker som tidligere al industriel produktion i virksombeder med mindst 6 arbejdere, medens håndværk, bygge- og anlægsvirksomhed samt mejerier ikke mdgår i statistiken, således at denne omfatter Forenede Nationers standard klassifikation division 2 3 med de nævnte undtagelser. Om de enkelte tabelafsnit bemærkes iøvrigt følgende. Med hensyn til indholdet i afsnit 1: Specialtabeller for industrier 1953 henvises til de foran anførte bemærkninger. Afsnit 2 giver en samlet oversigt over de varer, som fremstilles i industrien, og som antages at være fuldstændigt eller så godt som fuldstændigt oplyst med hensyn til produktionens størrelse. Varerne er grupperet med varenummer, hvoraf de fem første cifre er efter den af De Forenede Nationer udgivne Standardvarefortegnelse (Standard International Tråde Classification, Statistical Office of the United Nations, Statistical Papers, Series M, No. 10), der også anvendes i Danmarks vareindførsel og -udførsel. I oversigten er anført varenummer med mindst 5 cifre, varebetegnelse, samt produktionsmængde, hvor dette kan oplyses, og produktionsværdi i 1952 og I afsnit 3 er meddelt en engelsk oversættelse af varelisten i afsnit 2 med anførelse af varenummer. En samlet alfabetisk fortegnelse over de producerede varer er anført i afsnit 4 med angivelse af varenummer og nr. på de specialtabeller i afsnit 1, hvori de forekommer. I afsnit 5findesdetail-

9 I 10 lerede oplysninger om industrier, for hvilke oplysningerne i reglen delvis indhentes gennem beskatningsmyndighedeme (»statskontrollerede industrier«), hvorfor de ofte har en anden og mere detailleret form. Ligesom i tidligere år er i specialtabellerne medtaget oplysninger om de offentlige værker. For gas-, vand- og varmeværkerne er der som hidtil gennemført en særlig statistisk undersøgelse i forbindelse med den øvrige produktionsstatistik. De anførte oplysninger om elektricitetsværkerne er uddraget af den specielle undersøgelse over disse værkers forhold, for hvilken resultatet for I952/53 er offentliggjort i Statistiske Meddelelser, 4. række, 157. bd,, 3. hefte. Den lovmæssige hjemmel til det produktionsstatistiske materiales tilvejebringelse er givet i 45 i lov om toldafgifterne m. m. af 29. marts 1924, hvorefter Det statistiske Departement er bemyndiget til at afkræve de virksomheder, der er undergivet tilsyn i henhold til fabrikloven af 29. april 1913, oplysninger om mængde og værdi af deres årlige produktion og af de dertil anvendte rå- og hjælpestoffer. I henhold til fabrikloven kan der endvidere kræves meddelt oplysninger om arbejderantal, lønforhold samt maskinkraften i virksomhederne. Desuden har der forehgget mere almindelige bemyndigelser til at indhente oplysninger fra erhvervsvirksomheder siden 1937, senest i 14 i lov nr. 158 af 29. marts 1943, der med enkelte ændringer stadig gælder. Statistiken omfatter principielt de industrielle virksomheder, der er undergivet samtlige bestemmelser i fabrikloven, hvilket i reglen er virksomheder med mindst 6 arbejdere. Endvidere foreligger fra visse statskontrollerede industrier oplysninger om produktionen fra samtlige virksomheder, og endehg er der i nogle industrier udsendt skemaer til en del mindre virksomheder, hvis produktion kunne antages at være af betydning for opgørelsen af den samlede produktion. Spørgeformulareme udsendes efter et kartotek, som hovedsagelig er udarbejdet på grundlag af fabriktilsynets fortegnelser og holdes å jour ved derfra modtagne oplysninger. De specificerede formularer har 5 hovedafsnit. Spørgsmålene under

10 11 I afsnit 1) personel (funktionærer og arbejdere), afsnit 4) forbrug af brændsel, andre hjælpestoffer og kraft samt afsnit 5) hvori der for 1953 er søgt oplysninger om antal automobiler, er ens for alle industrier. De under afsnit 2) produktion og 3) materialeforbrug stillede spørgsmål er derimod forskellige for hver enkelt industri, idet de er indrettet efter produktionens og materialeforbruget art i vedkommende industri. De simplificerede formularer afviger fra den sædvanlige formular i afsnittene 2, 3 og 4. Denne formular er ens for alle industrier, og der er for de pågældende afsnits vedkommende søgt oplysninger om værdien af henholdsvis produktion, materialeforbrug samt brændselsforbrug m. V. i hele året. For at lette arbejdet ved fremskaffelsen af disse oplysninger, har formularen for afsnit 2 og 3's vedkommende åbnet mulighed for virksomheden for at konstatere værdien ved hjælp af omsætningen kombineret med lagervariationen mellem årets begyndelse og afslutning. Under afsnit 1 spørges om det i hver måned beskæftigede antal arbejdere, der omfatter det samlede antal arbejdere, der den første lønningsdag er knyttet til virksomheden, herunder også arbejdere, der er midlertidigt fraværende på grund af ferie, sygdom o. lign. Oplysningerne om antal arbejdere er som sædvanligt indhentet med fordeling mellem mænd og kvinder over og under 18 år samt med særlig angivelse af hjemmearbejdere. Arbejdertallet omfatter også hjælpepersonalet: Fyrbødere, maskinpassere, faste reparationsarbejdere, lagerarbejdere ved fabriken, chauffører, kuske og bude. Der spørges tillige om samlet antal arbejdstimer for arbejderne samt om den samlede udbetalte løn inclusive gratialer, tantieme m. m. til henholdsvis arbejdere og funktionærer. Lønudgift til den ansvarlige indehaver medregnes ikke. Tilsynsførende formænd, der ikke deltager i arbejdet, værkførere m. m. indgår under funktionærer, for hvilke man har spurgt om det i årets løb gennemsnitligt beskæftigede antal funktionærer med deling mellem mænd og kvinder. For 1953 er der for funktionærerne gennemført en udvidelse af specifikationerne efter stillingens art med deling på teknisk og administrativt personale, repræsentanter, der har hoved-

11 12 beskæftigelse ved den pågældende virksomhed samt andre funktionærer, hicl. marketenderipersonale, der aflønnes af virksomheden. Lønudgiften til disse indgår under løn til funktionærer. De under spørgeskemaets afsnit 2 stiqede spørgsmål vedrørende produktionen er som nævnt forskellige for hvert fag. Der spørges om mængde og værdi af produktionen. Som værdi er ønsket nettosalgsværdi ab fabrik (excl. afgifter) af den i årets løb producerede mængde. Således skal eventuel rabat og fortjeneste ved detailsalg være trukket fra og ligeledes fragtudgifter og andre omkostninger ved levering, som ikke er foretaget ved virksomhedens eget mandskab og materiel. Udgiften til emballage er medregnet, medens godtgørelse for tilbagesendt emballage er fradraget i produktionsværdien. Salgsværdien af den ikke solgte del af årets produktion skal udregnes på grundlag af priserne ved årets udgang. For nogle produkter søges i produktionsstatistiken tilvejebragt en opgørelse over lagre af de til produktionen svarende færdige varer, idet man i forbindelse med de ovenfor anførte spørgsmål om mængde og værdi af produktionen har spurgt om lagerets størrelse ved udgangen af året. Endvidere spørges om den for reparationsarbejde samt arbejde for fremmed regning modtagne betaling. For 1953 er der tillige søgt oplysning om størrelsen af handelsomsætningen med varer, der ikke er undergået en bearbejdelse i virksomheden. Under spørgeskemaets afsnit 3 søges oplyst mængde og værdi af samtlige indkøbte råstoffer, halvfabrikata og andre produkter af enhver art, som er indgået i virksomhedens produktion, reparationsarbejde indbefattet, i det forløbne år. Foruden egentlige råstoffer og halvfabrikata, f. eks. spindestoffer, garn, råjern, maskindele etc, skal virksomhederne også give oplysning om indkøbte færdigvarer, der er anvendt i produktionen, f. eks. indkøbte motorer og indkøbt inventar til anbringelse i et nybygget skib, indkøbt pelsværk til påsætning etc. Derimod er udgiften til redskaber, værktøj, kontorartikler og materiale

12 13 til reparation af egne bygninger og maskiner ikke medregnet, og det samme gælder for materiale, der er indleveret til bearbejdelse i virksomheden (arbejde for fremmed regning), medens de virksomheder, der udleverer materialer til bearbejdning i andre virksomheder (bortkontraheret arbejde), skal medregne sådanne materialer under deres materialeforbrug. Som værdi af de anvendte materialer er angivet værdien frit på fabrik, altså incl. told, fragt, forsikringer etc. De i specialtabelleme anførte oplysninger om materialeforbruget angiver kun de for enkelte industrier væsentlige materialer. I tilknytning til spørgsmålene vedrørende materialeforbruget og dets værdi spørges endvidere om værdien af indkøbt færdig emballage og værdien af materialer, der er forbrugt til virksomhedens egen fremstilling af sin emballage, og endehg er spurgt om udgiften til bortkontraheret arbejde. I skemaets afsnit 4 spørges om mængde og værdi af anvendt brændsel, gas, elektricitet, smøreolie og andre hjælpestoffer. 2. Industriens produktionsværdi, materialeværdi og værditilvækst. I følgende tabel I er givet en hovedoversigt over industriens produktionsresultat i 1953 for de enkelte industrier. For de industrier, der ud fra specielle hensyn til danske forhold er delt på undergrupper, er i tabel I meddelt oplysninger særskilt for disse. For hver af de enkelte industrier i tabel I er anført værdien af produktion for egen regning, modtaget betaling for arbejde for fremmed regning og modtaget betaling for reparationsarbejde (kolonnerne 1 3). I kolonne 4 er summen af disse tal anført som samlet produktionsværdi. I kolonnerne 5 8 er anført værdi af anvendte råstoffer, betaling for bortkontraheret arbejde, værdi af anvendt emballage og af råstoffer til egen fremstilling heraf samt værdi af anvendt brændsel, andre hjælpestoffer og kraft. I kolonne 9 er summen af kolonnerne 5 8 anført som samlet materialeværdi. Differencen meuem den samlede produktionsværdi (kolonne 4) og

13 I 14 den samlede materialeværdi (kolonne 9) er anført i kolonne 10 som værditilvækst og i kolonne 11 handelsomsætningen af varer, der ikke undergår bearbejdelse i virksomheden. Værditilvæksten omfatter lønudgifter til arbejdere og funktionærer, skatter, forsikringer, reklameudgifter, forrentning og afskrivning af produktionsmidlerne, forskellige administrationsomkostninger og andre produktionsomkostninger, som ikke indgår i materialeværdien, samt overskud. Ved beregningen af værditilvæksten fås et bedre udtryk for industriens produktionsvirksomhed end gennem produktionsværdien; dels er det et bedre grundlag for sammenligning mellem de enkelte industrier, idet værdien af de anvendte materialer, der kan variere stærkt fra industri til industri, ikke medregnes, dels giver værditilvæksten for samtlige industrier i alt et bedre udtryk for aktiviteten i hele industrien, idet de dobbeltregninger, som indgår i produktionsværdien ved levering af halvfabrikata fra en industri eller virksomhed til en anden, undgås. Værditilvæksten er imidlertid påvirket af prisbevægelsen, og en sammenligning af industriproduktionens størrelse fra år til år kan derfor bedst foretages ved produktionsindeksene, der viser bevægelsen i produktionens omfang, jfr. herom tekstafsnit 3, s. 28 f. Den samlede produktionsværdi er opgjort til miu. kr., den samlede materialeværdi til miu. kr. og værditilvæksten til miu. kr. Idet der for de enkelte industrier henvises til tabel I, anføres i omstående oversigt et sammendrag af de i tabel I anførte tal for de 10 hovedgrupper, som anvendes ved summariske redegørelser blandt andet i det månedlige produktions- og beskæftigelsesindeks. Den samlede produktionsværdi i 1953 er ubetydeligt større end i 1952, værdien af de anvendte råstoffer m. v. er faldet med 3 pet., medens værditilvæksten er steget 9 pet. Denne samlede bevægelse dækker imidlertid over betydelige forskelle mellem de industrielle hovedgrupper. For konsumvareindustrieme med ^/g af den samlede produktionsværdi er der fra 1952 til 1953 en stigning i produktionsværdien på 3 pet., medens produktionsmiddelindustrieme praktisk

14 15 Hovedgrupper i tabel I , , , 39. Heraf Produktionsværdi m. m. fordelt på hovedgrupper og Værdi af anvendt Betalt Samlet Værdi af for brændsel, produk anvendte bortkonråstoffer traheret lage og hjælpe- embal- andre tions værdi arbejde -råstoffer stoffer og kraft Næringsmiddelindustri (1953 m. m \ 1952 Tekstilindustri Fodtøjs- og beklæd- f 1953 ningsindustri \ 1962 Træi'^d^Btri {llll Papir- og grafisk in- (1953 dustri \1952 Kemisk industri m. m. Jg^g Sten-, ler- og glasindu- / 1963 stri \ 1962 Jern- og metalindustri Jggg Transportmiddelindu- /1953 stri \1962 Anden industri Jg^g Hele industrien... Jg^g Konsumvarer Jggg Produktionsmidler... Jg^g Miil. kr. 2849,3 2834,1 1027,7 1010,4 897,0 869,8 469,7 411,6 878,3 846, ,9 663,6 565,7 2430,5 2463,3 918,4 907,] 343,2 327, , ,1 7479,5 7268,3 4176,1 4224,8 Mill. kr. 1746,8 1781,2 680,1 690,7 498,7 486,0 211,6 189,9 369,6 403,4 689,6 748,5 116,8 113,6 1084,3 1129,4 604,0 632,8 166,0 163,1 5956,5 6137,6 4098,1 4180,3 1868, Mill. kr. 0,9 0,4 17,7 19,1 11,5 11,7 3,6 3,4 27,2 22,6 1,3 2,0 0,6 0,6 22,8 26,3 6,5 6,6 2,3 2,3 94,4 93,9 63,6 60,4 30,8 33,5 Mill. kr. 147,8 163,0 6,5 6,0 6,2 6,0 1,4 1,2 4,8 5,1 53,6 52,7 14,8 18,5 13,2 14,3 1,3 1,3 3,0 2,8 262,6 270,9 223,1 236,1 29,6 34,8 Mill. kr. 63,2 72,2 23,1 26,1 5,7 6,7 6,8 6,7 18,0 21,2 40,9 45,6 76,2 91,9 64,1 71,0 18,5 18,9 7,2 7,8 322,7 367,1 168,3 177,5 164,4 189,6 Værditilvækst Mill.kr. 890,6 817,3 400,3 368,5 374,9 361,4 236,3 210,4 468,7 392,8 501,5 430,1 357,2 331,2 1246,1 1223,3 388,1 347,5 164,7 151, ,6 2936, , taget er uændret. Værditilvæksten er steget 12 pet. for konsumvareindustrieme, medens den er steget 4 pet. for produktionsmiddelindustrierne. Råvareudgiften viser en nedgang på 2 5 pet. for de to grupper. De nævnte bevægelser er imidlertid resultat af såvel mængdemæssige som prismæssige forskydninger. Ved at anvende produktionsindekset som udtryk for den mængdemæssige forskydning kan det anslås, at priserne for den samlede industris afleverede produkter (produktionsværdien) er faldet med 2 pet. og for råstofferne med 6 7 pet. Nedgangen i færdigproduktemes priser har været 2 pet. i konsumvareindustrieme og 4 pet. i produktionsmiddelindustrieme.

15 16 Tabel I. Industriens produktionsværdi, Gruppe nr. Værdi af produktion for egen regning^) Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning reparationsarbejde ,1 202,2 202, ,1 206, ,1 208,2 209 a, a, a, b 209 c, c, c, Næringsmiddelindustri. Kødvare- og kødkonservesfabriker m.m Mælkekondenseringsfabriker Ekportflødefabriker Flødeisfabriker Tilberedning af frugt og grønsager Tilberedning af fisk HandelsmøUer Brødfabriker Kiksfabriker Sukberfabriker og -raffinaderier Chokoladefabriker Sukkervarefabriker Cikorietørrerier Kaffesurogatfabriker Kaffebrænderier Margarinefabriker m. v Kartoffelmelsfabriker Eddike- og sennepsfabriker Forskellige fabriker Næringsmiddelindustri i alt kr kr kr 1000 kr , a 231b 231 c, c, c, c, c, c, a 233 b Drikkevareindustri. Sprit- og gærfabriker m. m Frugtvinsfabriker Bryggerier, maltfabriker og mineralvandsfabriker Drikkevareindustri i alt Tobaksfabriker 23. Tekstilindustri. Bomuldsspinderier Uldindustri, bomuldsvæverier m.m Hørskætterier og -spinderier Vatfabriker Possementfabriker Båndvæverier Farverier o. a. efterbehandling m. m Andre væverier, spinderier m. v Trikotagefabriker Eebslagerier Fiskenetfabriker Andre fabriker i tekstilindustrien Tekstilindustri i alt ) Bxclusive afgifter. ^) Omsætning af varer, der ikke undergår bearbejdelse i virksomheden.

16 17 aaterialeværdi og værditilvækst Værdi af anvendte råstoffer Værdi af anvendt Bortkontraheret arbejde emballage og -råstoffer brænd sel, andre hjælpe stoffer og kraft Samlet værdi af materialer m. m. (5-8) Værditilvækst (4H-9) I pet. af samlet produktionsværdi Handelsomsætning') Råstoffer Bortkontrah. arbejde Embal lage 0g{ -råstoffer Brændsel m. m. Værdi-I tilvækst Gruppe nr kr kr kr. i ^ 1025 ; j , O kr kr kr kr q yct. 77,0 68,5 74,4 42,9 44,4 47,5 83,3 58,8 43,5 65,9 53,7 42,9 44,5 42,6 87,0 84,4 70,4 33,0 76,5 71,4 pet. 0,0 0,7 0,1 0,1 0,2 0,0 0,1 0,0 0,0 pet. 4,1 12,7 3,6 5,1 20,8 16,4 2,6 2,2 6,0 0,1 8,0 8,1 1,3 10,5 0,3 2,8 1,2 14,7 3,7 4,8 pet. 0,8 4,4 3,3 2,2 2,2 1,8 1,4 4,4 2,4 6,6 2,0 2,0 16,8 2,8 0,3 1,0 3,2 2,1 1,1 2,3 pet 18,1 14,4 18,7 49,1 32,5 34,3 12,7 34,5 47,9 27,4 36,3 46,9 37,4 44,1 12,4 11,8 26,2 60,2 18,7 21, ,1 202,2 203, ,1 206, ,1 208,2 209 a, a, a, b 209 c, c, c, ,3 38,0 20,9 22,7 0,1 0,1 5,1 9,9 6,0 6,0 3,8 2,1 3,3 3,3 60,8 50,0 69,7 67, , ,6 6,8 0,7 46, ! ,5 59,3 50,8 68,7 46,3 32,1 33,0 61,0 62,0 65,2 62,6 44, ,5 1,7 0,6 2,3 38,9 0,1 2,0 0,4 0,6 0,4 2,6 4,5 0,0 0,3 0,2 0,4 3,7 0,6 1,3 1,0 0,6 1,2 0,6 0,1 0,5 2,8 2,5 5,2 2,4 1,6 1,4 5,9 2,7 1,0 2,0 1,4 2,6 31,3 36,0 43,6 35,2 52,1 64,6 59,7 45,7 43,2 32,2 31,4 52,6 231 a 231b 231 c, c, c, c, c, c, a 233 b 239 Statistiske Meddelelser. 4. række. 158.

17 18 Tabel I (fortsat). Industriens produktionsværdi, Gruppe nr. 241a 241b 243 a, a, a, b, b, c 243 d 244,1 244,2 244,3 244,4 244,9 24. Fodtøjs- og beklædningsindustri. Skotøjsfabriker m.m Træskofabriker Herrekonfektionsfabriker Damekonfektionsfabriker Tilvirkning af underbeklædning Hattefabriker Buntmagerier Handskefabriker Paraplyfabriker m. v Sejlmagerier og iiagfabriker Sækkefabriker Madrasfabriker Tilvirkning af hygiejne-, sygeplejeartikler m. m. Til\-irkn. af færdige tekstilvarer iøvrigt Fodtøjs- og beklædningsindustri i alt... Værdi af produktion for egen regning^) Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning reparationsarbejde Samlet produktionsværdi (1-3) kr kr kr kr ,1 251,2 251,3 251, ,1 261, ,1 281,2 281,3 25. Træindustri (undt. møbler). Savværker Pakkassefabriker Maskinsnedkerier Trævarefabriker Korkvarefabriker Andre fabriker i træindustrien Træindustri i alt Fremstilling af møbler Træmøbelfabriker Jern- og stålmøbelfabriker Fremstilling af møbler i alt Papirindustri. Papir- og papfabriker Papirvare- og papvarefabriker m. m Papirindustri i alt Grafisk industri Bog- og bladtrykkerier Stentrykkerier Keproduktionsanstalter Grafisk industri ialt Fremstilling af læder og lædervarer (undt. skotøj). 291 Garverier 292 Forskellige lædervarefabriker Fremstilling af læder og lædervarer i alt ) Exclusive afgifter. *) Omsætning af varer, der ikke undergår bearbejdelse i virksomheden.

18 19 materialeværdi og værditilvækst Bort- Værdi kontra af anvendtheret ar råstofifer bejde 5 6 Værdi af anvendt 7 emballage og -råstoffer brændselj andre hjælpestoffer og kraft 8 Samlet værdi af materialer m. m. (5-8) 9 Værditilvækst (4-H9) I pet. af samlet produktionsværdi Handelsomsætning*) Råstoffer Bortkontrah. arbejde Emballage og -råstoffer Brændsel m. m. Værditilvækst Gruppe nr kr kr kr kr kr kr kr pet. 66,6 60,9 68,7 61,2 61,7 42,6 66,2 46,1 63,1 48,2 81,0 69,2 54,2 61, ,6 1,3 0,7 0,6 41,8 pot. 0,1 1,6 2,1 0,6 4,9 4,3 2,4 0,0 0,0 1,5 pet. 1,3 0,3 0,3 0,4 1,0 0,8 0,3 0,3 0,6 0,2 0,0 0,8 8,8 1,5 pet. 0,6 0,6 0,7 0,5 0,6 1,5 0,3 0,4 0,9 0,9 0,5 0,6 0,9 0,5 pet. 41,4 48,2 38,7 45,8 46,1 60,2 39,9 63,2 43,0 50,7 18,5 39,4 36,1 34,7 241 a 241b 243 a, a, a, b, b, c 243 d 244,1 244,2 244,3 244,4 244, ,6 0,1 0,1 1,9 47, ,8 0,1 0,0 1,5 39, ,4 1,3 0,1 0,7 66, ,0 0,4 1,2 1,5 53, ,6 0,6 1,0 2,1 36, ,8 0,2 1,5 23, ,6 0,5 0,3 1,5 48,1 261,1 261,2 261,3 261, ,4 36,1 1,2 11, ,4 1,6 0,4 1,4 62,2 0,4 0,4 1,4 0,4 62,6 62,0 261,1 261, ,3 68,8 0, ,5 0,5 1,1 3,2 40,7 2,0 0,5 6,5 1,3 44,2 38, ,7 34,7 18, ,6 6,1 0,1 1,2 63,0 5,2 4,9 1,9 0,1 0,2 0,4 1,2 1,1 1,5 62,8 59,1 78,2 281,1 281,2 281, ,3 54,0 0,1 0,0 0,1 0,6 2,1 0,7 28,4 44, ,9 0,1 0,2 1,7 33,

19 20 Tabel I (fortsat). Industriens produktionsværdi, Gruppe nr. Værdi af produktion for egen regning^) Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning reparationsarbejde a 311b 311 c 312 a 312b, b, a, a, 2 319b 319 c, c, c, c, c, c. 6,9 30. Gummiindustri. Gummifabriker Vulkaniseringsanstalter Gummiindustri i alt. 31. Kemisk industri. Fabrikation af komprimerede luftarter m. m.. Svovlsyrefabriker m. m Sprængstoffabriker m. m Oliemøller Kød- og benmelsfabriker Talgsmelterier Sæbe- og sodafabriker Kosmetikfabriker Farvefabriker Fabrik, af madlavningspræparater»» mejeripræparater»» medicinalvarer»» pudse- og rensemidler»» stearinlys Forskellige fabriker, beru. tændstikfabriker... Kemisk industri i alt kr kr kr kr ,1 329,2 32. Fremstilling af olie- og kulprodukter. Mineralolieraffinaderier Tagpap-, tjære- og asfaltfabriker Briketfabriker Fremstilling af olie- og kulprodukter i alt ,1 332,2 333,1 333,2 333,3 333, a 339 b, b, b, b, b, b, b, 6,9 33. Sten-, ler- og glasindustri. Teglværker m. m Glasværker Glasbearbejdning PorceUæns- og fajancefabriker Terrakotta- og keramikfabriker Lervarefabriker Porcellænsmaling Cementfabriker Kalkbrud, kalk- og kridtværker Betonstøberier, bygnings- og isolationsmat... Mørtelfabriker Stenværker Skærvefabriker Sortering af flint Fremstilling af kiselgur Andre fabriker, heru. kaolinslemmerier Sten-, ler- og glasindustri i alt Bxclusive afgifter. *) Omsætning af varer, der ikke undergår bearbejdelse i virksomheden.

20 21 materialeværdi og værditilvækst Værdi af anvendte råstoffer 6 Værdi af anvendt Bortkontra-I heret arbejde emballage og stoffer 7 brændsel, andre hjælpestoffer og kraft Samlet værdi af materialer m m. (5-8) 9 Værditilvækst (4^9) I pet. af samlet produktionsværdi Handelsomsætning'') Råstoffer Bortkontrah. arbejde Em bal lage og -råstoffer Brændsel m. m. Værditilvækst Gruppe nr kr kr kr kr kr kr kr pet. 42,1 36,6 41,9 pet. 0,0 0,1 0,0 pet. 1,5 0,1 1,4 pet. 3,2 3,8 3,3 pet. 53,2 59,4 63, ,7 59,5 28,7 76,9 62,2 76,2 42,7 18,9 49,1 62,4 61,5 36,6 27,0 26,2 45,2 55,3 0,1 0,1 0,4 0,0 2,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,1 2,7 0,3 2,1 0,7 1,2 3,5 9,7 20,3 6,6 9,1 3,8 6,8 23,1 10,7 4,5 4,8 12,7 2,7 1,7 3,2 6,4 1,3 1,8 0,5 1,2 1,9 0,7 3,1 0,6 1,0 3,1 2,9 62,9 37,5 67,4 20,2 30,1 18,6 45,8 68,3 43,1 36,6 34,0 53,5 49,3 62,1 47,0 36,9 311a 311b 311 c 312 a 312 b, b, a, a, 2 319b 319 c, c, c, c, c, 7 319c, 6, ,1 62,5 26,7 61,0 0,2 0,2 6,4 0,7 0,1 1,4 4,4 4,7 12,7 5,3 31,1 41,9 61,5 42, ,1 329, ,7 10,9 37,8 12,3 8,0 11,7 34,5 9,8 2,7 44,3 65,5 9,6 4,5 5,6 56,2 20,6 0,0 0,4 0,5 0,3 0,1 0,5 0,7 "o7 0,5 2,0 0,4 0,5 0,3 0,8 0,5 9,3 3,0 0,2 0,3 5,2 17,7 1,4 14,0 19,1 3,2 9,0 7,6 9,3 4,1 27,6 25,5 3,5 1,2 6,6 6,8 4,8 3,4 2,0 2,6 I 13,3 83,8 68,0 58,2 78,2 84,1 78,2 60,9 53,3 68,3 51,7 33,2 83,5 88,2 84,4 78,2 41,4 63, ,1 332,2 333,1 333,2 333,3 333, a 339 b,l 339 b, b, b, b, b, b, 6, 9

21 22 Tabel I (fortsat). Industriens produktionsværdi, Gruppe nr Jern- og metalværker. Jern- og stålværker Andre metalværker Jern- og metalværker i alt Fremstilling af jern- og metalvarer. Forniklings- og galvaniseringsanstalter Metalvarefabriker og metalstøberier Blikvarefabriker Jemvarefabriker Forskellige fabriker i jernindustrien Fremstilling af jern- og metalvarer i alt Jernstøberier og maskinfabriker kr Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr reparationsarbejde 3 Værdi af produktion for egen regning^) Samlet produktionsværdi (1-3) kr kr , a 381b 383 a 383 b , 386, Fremstilling af elektriske maskiner, apparater og udstyr. Fabrikation af elektriske maskiner Kabelfabriker, elektromekaniske fabriker Fabrikation af radiomateriel Fremstilling af elektriske maskiner, apparater og udstyr i alt Fremstilling af transportmidler Jemskibsværfter Træskibsbyggerier Automobil- og motorcyklefabriker Karosserifabriker Cyklefabriker }Andre fabriker til fremstilling af transportmidler Fremstilling af transportmidler i alt , ,1 399,2 399,3 399,4 399,6 399,6 399,7 399,9 39. Forskellig anden industri. Fabrikation af forskellige instrumenter Sølv- og elektropletvarefabriker Pianofabriker m. m Krystalisværker Fjerrenserier Børstefabriker Fabrikation af kunstige blomster Lampeskærmefabriker Fabrikation af kontorartikler Plastikfabriker Forskellige virksomheder Forskellig anden industri i alt... Hele industrien *) Exclusive afgifter. *) Omsætning af varer, der ikke undergår bearbejdelse i virksomheden.

22 23 materialeværdi og værditilvækst Værdi 'af anvendte råstoffer Værdi af anvendt Bortkontraheret arbejde emballage og -råstoffer brændsel, andrej hjælpestoffer og kraft Samlet værdi af materialer m. m. (5-8) Værditilvækst (4^9) I pet. af samlet produktionsværdi Handelsomsætning") Råstoffer Bortkontrah. arbejde Em ballage ogl -råstoffer Brændsel m. m. Værditilvækst Gruppe nr kr kr, kr kr kr kr kr pet. 41,8 77,9 66,0 pet. pet. 0,2 0,2 pet. 11,5 1,7 4,9 pet. 46,7 20,2 28, ,3 34,8 50,5 43,1 21,4 41,1 0,7 1,4 0,9 0,8 1,0 0,1 0,6 0,6 0,8 0,4 0,6 5,6 2,2 2,5 2,8 2,2 2,7 74,3 61,0 45,5 62,5 76,0 54, ,2 1,3 0,5 2,8 66, ,0 46,9 49,2 1,9 0,4 0,4 0,4 0,7 1,6 1,1 1,5 0,9 57,6 50,5 47, , ; ,1 0,8 0,8 1,3 52, ,9 33,8 70,7 39,9 55,3 34,7 0,4 1,4 0,7 5,3 0,8 0,8 0,1 0,0 0,0 0,0 0,7 0,3 2,2 0,7 1,4 1,4 2,6 1,6 43,4 64,1 27,2 53,4 40,6 62,6 381a 381b 383 a 383 b 886 \382,386 / ,9 0,7 0,1 2,0 42, ,5 33,1 38,0 0,5 66,6 48,7 17,0 41,1 36,0 40,8 32,3 2,0 1,1 0,2 0,8 0,1 0,1 1,6 0,3 38,1 1,0 0,6 0,5 0,3 0,3 2,8 1,4 2,2 2,4 1,8 1,8 1,3 51,1 0,8 2,2 1,1 1,6 1,1 20,3 1,1 1,0 1,4 0,6 1,3 2,7 1,5 2,4 67,8 63,7 60,4 79,2 31,2 47,4 80,2 66,1 60,2 53,1 64,1 67,2 2,8 43,1 391, ,1 399,2 399,3 399,4 399,5 399,6 399,7 399,9

23 I 24 I hovedtrækkene kan udviklingen i de absolute tal for konsumvare- og produktionsmiddelindustrier genfindes i de enkelte hovedgrupper af industrier, alt efter hvor stærkt præget de er af en af disse to grupper, idet det dog må erindres, at afvigelser forekommer for grupper, der anvender materialer, som i særlig grad har været underkastet store prisbevægelser. Af oversigten over produktionsværdi m. v. for de ti hovedgrupper af industrier ses det, at de to største grupper, næringsmiddelindustri m. V. samt jern- og metalindustri, har henholdsvis 24 og 21 pet. af den samlede produktionsværdi og 18 og 25 pet. af industriens samlede værditilvækst. I nedenstående oversigt er for en årrække anført et sammendrag af værdioplysningeme i produktionsstatistikken. For 1947 er opgørelsen foretaget både for statistikkens tidligere og nuværende omfang. Endvidere er i omstående oversigt anført den relative fordeling af produktionsværdien i 1952 og 1953 på nogle vigtigere poster for hovedgrupper af industrier. Det fremgår af følgende oversigt, at værditilvækstens andel af produktionsværdien er steget fra 40,2 pet. i 1952 til 43,i pet. i Det er således en ret betydelig stigning, der kan konstateres i værditilvækstens andel af produktionsværdien, og den svarer herefter omtrent til niveauet for 1950, der var det første år med en væsentlig nedgang i værditilvækstprocenten. Værditilvækstprocenten for konsumvareindustrierne er steget fra Anvendte ma Værdi - Samlet proterialer m. m. tilvæksten duktionsværdi MiU. kr. pet. Mill. kr. pet. Mill. kr. pct , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

24 25 36,3 pet. i 1952 til 39,3 pet. i 1953, og for produktionsmiddelindustrieme fra 47,6 pet. til 50,i pet. Kåstofproeenten for produktionsmiddelindustrieme er med 44,5 pet. i 1953 væsentlig lavere end konsumvareindustriemes 54,8 pet. En del af denne forskel skyldes, at deflesteenkelte industrier i sten-, ler- og glasgruppen indgår i produktionsmiddelindustrierne med en meget lav råstofproeent. Ses der bort fra disse industrier, bliver råstofproeenten 48 for produktionsmiddelindustrien. Eelativ fordeling af den samlede produktionsværdi i 1952 og Kåstoffer ^J?i! '^t^" Værditilvækst naler m.v. lait pet. pot. pet. pet. pet. pet. pet. Næringsmiddelindust. m.m. 61,3 62,9 7,4 8,3 31,3 28,8 100,0 Tekstilindustri 66,5 68,4 4,6 5,1 38,9 36,5 100,0 Fodtøjs-og beklædn.indu8t. 66,6 56,4 2,6 2,8 41, ,0 Træindustri 46,0 46,1 2,6 2,7 51,4 61,2 100,0 Papir-og grafisk industri. 40,9 47,7 6,7 6,8 63,4 46,5 100,0 Kemisk industri m.m 63,6 68,4 7,4 7,9 39,0 33,7 100,0 Sten-, ler-og glasindustri. 20,6 20,4 16,0 19,9 63,4 59,7 100,0 Jern- og metalindustri... 44,6 45,8 4,1 4,5 61,3 49,7 100,0 Transportmiddelindustri.. 54,9 58,7 2,8 2,9 42,3 38,4 100,0 Anden industri 48,4 49,8 3,6 4,0 48,0 46,2 100,0 Tilsammen ,4 6,8 6,4 43,1 40,2 100,0 Konsumvareindustri 64,8 67,3 6,9 6,4 39,3 36,3 100,0 Produktionsmiddelindustri 44,5 46,3 6,4 6,1 50,1 47,6 100,0 Hovedårsagen til den betydelige forskel i værditilvækstprocenten meuem konsumvareindustrien og produktionsmiddeiiadustrien synes at være en strukturel forskel i produktionen, der foruden at komme til udtryk i forskelle i råstofprocenteme også viser sig i, at såvel lønudgifterne som værditilvækst -f- lønudgift i pet. af produktionsværdien ligger højere i produktionsmiddelindustrieme end i konsumvareindustrieme. Den samlede lønudgift udgjorde i 1953 i alt mill. kr., svarende til 24,2 pet. af produktionsværdien. I afsnittet om beskæftigelse og Lønudgift i industrien er der gjort nærmere rede for lønudgiftens

25 26 fordeling på industrier og på funktionærer og arbejdere. De der meddelte oplysninger er benyttet i det følgende, der belyser lønudgiftens andel af værditilvæksten m. v. Til belysning af udviklingen i værditilvækstens fordeling på lønudgift og værditilvækst lønudgift, som i det følgende benævnes restbeløbet, er i nedenstående oversigt for hovedgrupper af industrier anført lønudgiften og restbeløbet i pet. af produktionsværdien for årene 1949 og Tallene for 1949 kan i hovedtræk tages som udtryk for niveauet i såvel efterkrigsårene som i de sidste år i 30'eme. Værditilvækst, lønudgift samt værditilvækst lønudgift (restbeløb) i pet. af produktionsværdien 1949 og 1951, 1962 og Industrigruppe: Værdi- Værdi Værdi Værdi Løn Rest til Løn Rest til Løn Rfist- til Løn Rest- tuvækst udgift beløb vækst udgift beløb vækst udgift beløb vækst udgift beløb pet. pet. pet. pet. pet. pot. pet. pet. pct. pet. pet. pet. Næringsmiddel.. 31,3 14,7 16,6 29,2 13,8 16,4 29,7 12,7 17,0 34,4 16,4 19,0 Tekstil 38,9 23,1 16,8 36,5 22,3 14,2 34,6 18,8 15,8 42,8 21,2 21,6 Fodtøjs- og beklædning 41,8 27,8 14,0 40,8 26,6 14,2 38,6 24,9 13,7 45,1 27,2 17,9 Træ 51,4 33,5 17,9 51,2 34,0 17,2 50,1 32,7 17,4 63,6 34,5 19,1 Papir- og grafisk. 63,4 30,1 23,3 46,5 29,3 17,2 48,3 24,8 23,5 64,9 30,9 24,0 Kemisk 39,0 17,3 21,7 33,7 16,2 17,5 30,6 13,9 16,7 36,1 16,0 20,1 Sten-, ler- og glas 63,4 33,2 30,2 69,7 31,9 27,8 69,1 34,0 25,1 63,5 36,8 26,7 Jern- og metal. 51,3 29,3 22,0 49,7 27,4 22,8 47,0 26,4 20,6 54,2 30,3 23,9 Transportmiddel 42,3 31,0 11,3 38,4 29,1 9,3 43,9 32,6 11,3 51,9 34,8 17,1 Anden industri. 48,0 29,2 18,8 46,2 28,2 18,0 45,9 27,0 18,9 62,4 28,8 23,6 Hele industrien 43,1 24,2 18,9 40,2 23,0 17,2 39,4 21,5 17,9 45,4 24,5 20,9 Konsumvarer... 39,3 21,4 17,9 36,0 20,6 15,4 36,6 18,3 17,3 41,5 21,1 20,4 Produktionsmidl. 60,1 29,5 20,6 47,6 27,4 20,2 47,0 28,0 19,0 63,6 31,4 22,2 Oversigten viser, at den almindelige tendens til nedgang i pct.en for lønudgift og restbeløb sammenfaldende med udviklingen i værditilvækstprocenten fra 1949 til 1952 er ændret som følge af værditilvækstens stigning fra 1952 til 1953, således at alene restbeløbet ligger lavere end i 1949, svarende til ne^ang i værditilvæksten siden dette år.

26 27 I nedenstående oversigt er for anført indekstal med 1949 = 100 for den samlede udgift til materialer, værditilvækst samt den samlede lønudgift. Endvidere er anført restbeløbet i mill. kr. samt indeks herfor. Materiale- Værdi- Samlet -o^,. Produkudgift tuvækst lønudgift Restbeløb W 1949= = =100 mill. kr. 1949= = Som det fremgår af oversigten, er der siden 1950 indtrådt en afgørende ændring i udgiftsbeløbenes udvikling. Materialeudgifterne og lønudgifterne er steget væsentlig stærkere end restbeløbet. Medens restbeløbet i 1950 havde haft en særlig gunstig udvikling, var dette forhold for 1952 ændret afgørende. For 1953 viser restbeløbet en forholdsvis stærk stigning. Oversigten s. 25 over råstofprocenter, værditilvækstprocenter m. v. for hovedgrupper af industrier viser, at de enkelte grupper i hovedtræk følger den almindelige udvikling fra 1952 til For papir- og grafisk industri samt kemisk industri er værditilvæksten i 1953 dog steget mere end for de øvrige grupper. Den andel af produktionsværdien, der går til emballage, er 2,2 pet. for den samlede industri. Særlig høj er den i næringsmiddelindustri samt kemisk industri. Ca. 80 pet. af industriens samlede emballageudgift ligger i næringsmiddelindustrien og kemisk industri. Brændselsprocenten for industrien som helhed er 2,8 pet. i 1953 mod 3,2 pet. i For sten-, ler- og glasindustrien er den højest med 13,3 og lavest i fodtøjs- og beklædningsindustrien med 0,6 pet. Af den samlede brændselsudgift ligger 23 pet. på sten-, ler- og glasindustrien, der sammen med næringsmiddelindustrien samt jern- og metaundustrien har knap % af den samlede brændselsudgift. I en del af de med høj brændselsprocent anførte industrier foregår en ret betydelig produktion af elektricitet til salg. Af industriens

27 I 28 samlede elektricitetsproduktion på 320 mill. kwh. er i 1953 solgt ca. 30 miu. kwh. for 3,8 mill. kr. De ved elektricitetssalget fremkomne indtægter er ikke medregnet i produktionsværdien, medens brændselsudgiften ikke har kunnet fradrages den samlede brændselsudgift. Disse salgsindtægters størrelse er imidlertid så relativt små, at de kun spiller en rolle for enkelte industrier. Handelsomsætningen med varer, der ikke bearbejdes i virksomhederne, er opgjort til 606,7 mill. kr. 8. Prodaktionsindeks for industrien. Angående indeksets omfang samt de anvendte beregningsmetoder henvises til Statistiske Meddelelser, 4. rk., 83. bd., h. 3 og 4 og 4. rk., 152. bd., h. 1. Efter at produktionsindekset havde været stadig faldende fra foråret 1951 til efteråret 1952 bortset fra sæsonmæssige svingninger indtrådte der på ny en stigning og denne fortsatte gennem hele Sent på året viste der sig nogen nedgang indenfor tekstil- og beklædningsindustrien, men som følge af den stærke stigning på andre områder, især indenfor papir- og papirvareindustrien samt jern- og metalindustrien, viste indekset for industrien som helhed fortsat stigning. Ved udgangen af 1953 lå produktionen da også 5 pet. højere end på samme tidspunkt i 1952, og gennemsnittet for 1953 blev 4 pet. højere end gennemsnittet for Produktionsindeks 1949 = 100 T,,. Industrigruppe: 1963 jy 1952 jy Næringsmiddel TekstU Fodtøj og beklædning Træ Papir og grafisk Kemisk Sten, ler og glas Jern og metal Transportmiddel Forskellig anden industri Hele industrien

28 29 Månedligt produktionsindeks for hovedgrupper af industrier = Januar... Februar.. Marts April Maj Juni Juli August... September Oktober.. November December Januar... Februar.. Marts April Maj Juni Juli August... September Oktober.. November December Januar... Februar,. Marts April Maj Juni Juli August... September Oktober.. November December Januar... Februar.. Marts April Maj Juni JuU August... September Oktober.. November December bd ri. o Kemisk Sten, ler og glas Jern og metal Transportmiddel Forsk, anden indus. Industri ialt Konsumvarer Produktionsmiddel ? ,

29 30 Gruppe Hele året Tabel II. Produktionsindeks 1949 = kv. 3.kv. 2.kv. l.kv 201 S, b 209 c , Konservesfabriker m. m K Mælkekondenseringsfabriker m. m... K MøUer K Brødfabriker m. m K Chokolade- og sukkervarefabriker.. K Margarinefabriker K Kartoffelmelsfabriker K Sprit- og gærfabriker K Bryggerier og mineralvandsfabriker. K Tobaksfabriker K Gruppe 1: Nærings- og nydelsesmiddelindustri a 231b a, b Bomuldsspinderier K Uldspinderier, bomuldsvæverier m.m. K Trikotagefabriker K Rebslagerier og fiskenetfabriker K Gruppe 2: Tekstilindustri a 243 a a a c Skotøjsfabriker K Herrekonfektionsfabriker K Damekonfektionsfabriker K Underbeklædning K Handskefabriker K Gruppe 3: Fodtøjs-ogbeklædningsind Savværker m.m Møbelfabriker Gruppe 4: Træindustri P K Papir- og papfabriker K Papirvarefabriker m. m K Grafisk industri K Gruppe 6: Papir- og grafisk industri b 312 a 312 b 319 a Gummifabriker Svovlsyrefabriker Oliemøller Kød- og benmelsfabriker m. m Sæbefabriker m. m K = Konsumvareindustri p = Produktionmiddelindustri K P K K K

30 31 for de enkelte industrier = = 100 Gruppe 1963 nr. Hele året 4.kv. 3. kv. 2. kv. l.kv b 319 c a , , a 381b 383 a Farvefabriker K Andre fabriker i kemisk industri... K Tagpap-, tjære- og asfaltfabriker... P Gruppe 6: Kemisk industri Teglværker Glasværker Porcellænsfabriker m. m Cementfabriker Kalkværker m.m P P K P P Gruppe 7: Sten-, ler- og glasindustri Jern- og stålværker Andre metalværker Metalvarefabriker Jernvarefabriker P P P Kabelfabriker og elektromek. fabriker P Tilvirkning af radiomateriel K P Gruppe 8: Jern- og metalindustri Jernskibsværfter Træskibsbyggerier Automobilfabriker P P P Gruppe 9: Tilvirkning af transportmidler Garverier K Sølv- og elektropletvarefabriker... K Plasticfabriker K Gruppe 10: Forskellige industrier Hele industrien Heraf: Konsumvarer (K) Produktionsmidler (P) 611 Elektricitetsværker Gasværker Industrien, elektricitets- og gasværker tilsammen

31 32 For året 1953 er produktionsindekset for den samlede industri opgjort til 112 altså næsten det samme som i I nogle industrigrupper som f. eks. den kemiske industri, jern- og metalindustrien samt»anden industri«lå produktionen imidlertid væsentlig lavere end i 1951, medens den på den anden side var betydeligt større end i 1951 indenfor transportmiddelindustrien. Hoved gruppe i tabel I Produktionsindeks for hove dgrupper af industrier = Industrigruppe: Tekstilindustri Fodtøjs- og beklædningsindustri , 26. Træindustri , 28. Papir- og grafisk industri , 39. Anden industri Hele industrien Konsumvarer Produktionsmidler I forhold til 1952 er det navnlig tekstilindustrien, papirindustrien og den grafiske industri samt den kemiske industri, der har forøget produktionen. Jern- og metalindustriens produktion steg dog også kraftigt i årets løb, men den samlede årsproduktion steg kun 2 3 pet. I de øvrige industrigrupper har produktionsstigningen været af svagere karakter, og i en enkelt transportmiddelindustrien er produktionen formindsket. Indekset for næringsmiddelindustrien er opgjort til 106 i 1953 mod 105 i For gruppen som helhed er der således ikke sket nogen væsentlig ændring i produktionens omfang, men som det fremgår af tabel II, har der været meget forskel på udviklingen i de enkelte industrier. På bryggerier og mineralvandsfabriker, spritfabriker, to-

32 33 baksfabriker samt konservesfabriker har produktionen således været større end i 1952, men i de øvrige industrier har den været mindre. For så vidt angår mælkekondenseringsfabrikerne samt chokolade- og sukkervarefabrikeme skyldes nedgangen formindsket eksport, og det kan i denne forbindelse bemærkes, at fremstillingen af fiskekonserves også gik tilbage på grund af nedgang i eksporten. Tekstilindustriens produktion forøgedes alt i alt med 7 pet., men det var dog kun på trikotagefabrikerne og rebslagerierne, at produktionen steg. Indeksene for bomuldsspinderier, uldspinderier og væverier var derimod praktisk taget uændrede i forhold til 1952, idet det var disse industrier, der ramtes af den formentlig af lagerreduktionen forårsagede nedgang i årets sidste kvartal. Inden for fodtøjs- og beklædningsindustrien androg produktionsudvidelsen 3 pet. Det var dog overvejende fremstillingen af fodtøj, der forøgedes. I den egentlige beklædningsindustri havde produktionen taget under eet samme omfang som året før, men nedgangen i produktionen af herrekonfektion skyldtes dog alene en nedgang i fremstillingen af uniformer. Træindustriens produktion forøgedes med 7 pet. Det var især møbelproduktionen, der udvidedes, men opskæringen forøgedes også. Den kraftige stigning i produktionsindekset for papir- og grafisk industri skyldtes navnlig produktionsudvidelser på papirvare- og papvarefabrikerne samt papir- og papfabrikerne. I den førstnævnte industri androg stigningen næsten 24 pet. og i den anden 12 pet. For den kemiske industri er indekset beregnet til 114 mod 107 i 1952, og bortset fra oliemøllerne var der stigning i alle de enkelte industrier. Fremgangen var især udpræget for destruktionsanstalter og farvefabriker, men også sæbefabrikerne, hvis produktion i de senere år har været hæmmet af overforsyningen i 1951, havde betydelig større produktion end i Sten-, ler- og glasindustriens produktion forøgedes trods den stærke stigning i byggevirksomheden kun med 2 procent. Som årsag hertil kan nævnes en nedgang i fremstillingen af fajance og en nedgang Statistiske Meddelelser. 4. række

33 I 34 i teglværkernes lagre, der bevirkede, at den forøgede afsætning to byggeriet ikke fuldt ud slog igennem i produktionen. Glasværkernes produktion viste fremgang på flere vareområder, men da fremstillingen af vindusglas af tekniske årsager gik tilbage, blev den samlede produktion ikke forøget. Produktionsindekset for jern- og metalindustrien er opgjort til 118 mod 115 i Indenfor nogle industrier som metalvarefabrikerne og blikvarefabrikerne var stigningen dog stærkere, men i de fleste industrier i denne gruppe blev den samlede årsproduktion ikke væsentligt større end i På jern- og stålværkerne, der gennemgik væsentlige reparationer, samt på radiofabrikerne, hvis eksport formindskedes yderligere, gik produktionen tilbage. Nedgangen indenfor transportmiddelindustrien faldt næsten udelukkende på automobilfabrikerne. På jernskibsværfterne var produktionen af samme størrelse som året før, og cyklefabrikernes produktion forøgedes. 4. Beskæftigelse og lønudgift i industrien. I tabel IV er anført antal virksomheder, antal funktionærer og arbejdere fordelt på køn og alder, det samlede antal arbejdstimer samt lønudgiften i årets løb til arbejdere, herunder hjemmearbejdere og funktionærer, for de samme industriområder som i tabel I, og i tabel III er foretaget et sammendrag af disse oplysninger for hovedgrupper af industrier. Beskæftigelsestallet for funktionærer er baseret på det opgivne gnstl. antal i årets løb, medens arbejdertallet er beregnet på grundlag af oplysninger om det samlede antal arbejdere den første lønningsdag i hver måned. Det beskæftigede antal arbejdere omfatter også det antal, der kun er midlertidigt fraværende f. eks. på grund af ferie, sygdom o. lign. Der fremskaffes herved oplysninger om antallet af arbejdere, der er knyttet til industriproduktionen, selv om

34 35 I Antal virksomheder, arbejdere og arbejdstimer i 1953 og Antal mk- ^^^1 ^^^^.^^^^ Ai-bejdstimer somheder looo timer , når , når 1952: :100 Næringsmiddelindustri m.m , ,9 Tekstilindustri , ,4 Fodtøjs- og beklædningsind , ,6 Træindustri , ,.'s Papir- og grafisk industri , ,3 Kemisk industri m. m , ,5 Sten-, ler- og glasindustri , ,2 Jern- og metalindustri , ,4 Ti-ansportmiddelindustri , ,5 Anden industri , ,6 Tilsammen , ,8 en del er midlertidigt fraværende. For funktionærernes vedkommende er der i 1953 gennemført en specifikation efter deres funktion, jfr. tabel VI, og der skulle herefter foreligge oplysning om det samlede antal personer og den samlede lønudgift til de fuldt beskæftigede funktionærer, hvis aflønning afholdes af virksomheden. Det samlede antal arbejdstimer i industrien er direkte oplyst for 88 pet. af arbejderne, medens det øvrige antal er beregnet på grundlag af det gnstl. timetal pr. arbejder for de virksomheder, for hvilke der foreligger direkte oplysninger. I foranstående oversigt er foretaget en sammenligning af antal virksomheder, arbejdere og arbejdstimer i 1952 og 1953 for hele industrien og for hovedgrupper. Antallet af virksomheder er for 1953 opgjort til ea , eller det samme som i Det gennemsnitligt beskæftigede antal arbejdere i 1953 ligger Udt højere end i 1952, idet det samlede antal arbejdere er opgjort til eller flere end i Stigningen gør sig gældende inden for alle industrier, bortset fra næringsmiddelindustri samt jern- og metalindustri, og er størst for fodtøjs- og beklædningsindustrien samt træindustrien.

35 36 Tabel III. Antal virksomheder, funktionærer og arbejdere Gruppenr. i tabel IV Antal Antal funktionærer virksom heder Mænd Kvinder lait Næringsmiddelindustri m. m 23 Tekstilindustri 24 Fodtøjs- og beklædningsindustri 26, 26 Træindustri 27, 28 Papir- og grafisk industri Kemisk industri m. m 33 Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri 38 Transportmiddelindustri 29, 39 Anden industri Hele industrien, ( Konsumvareindifstrien Heraf ^ pj-oduktionsmiddelindustrien, Det samlede antal arbejdstimer, excl. hjemmearbejderne, er opgjort til 527,7 mill. for 1953 eller 4 mill. mere end i Udviklingen er i hovedtræk den samme som for antal arbejdere. De kvindelige arbejdere udgør ret konstant en tredjedel af det beskæftigede antal arbejdere, men deres andel er meget forskellig i de forskellige grupper, i næringsmiddelindustri, tekstilindustri samt fodtøjs- og beklædningsindustri således henholdsvis 42, 64 og 81 pet. af den samlede beskæftigelse, men i transportmiddelindustri kun et par pet. Det samlede antal beskæftigede kvinder er fra 1952 til 1953 steget 3 pet., medens det beskæftigede antal mænd viser en stigning på 5 pet. Omkring 7 pet. af de mandlige arbejdere og godt 6 pet. af de kvindelige var under 18 år. Endvidere foreligger der oplysninger om det af industrivirksomhederne beskæftigede antal hjemmearbejdere, jfr, tabel IV. For 1953 er antallet opgjort til i alt Hovedparten er kvinder beskæftiget

36 37 samt lønudgift fordelt på hovedgrupper år og derover Mænd under 18 år I alt Antal arbejdere Kvinder 18 år og derover under 18 år lait Mænd [og kvin der ialtl Samlet antal 1000 timer funk Itionærer 1000 kr Lønudgift til 1000 kr I alt 1000 kr arbejdstimer arbejdere Gruppenr. i tabel IV , 26 27, ,39 i beklædningsindustrien, herunder især i dame- og bømekonfektionsbrikeme. På grundlag af oplysningerne om den udbetalte løn kan man skønne, at der af hjemmearbejderne er arbejdet i ca. 6,o mill. timer eller godt 1100 pr. hjemmearbejder, hvoraf 5,8 miu. timer falder på beklædningsindustrien, svarende til 10 pet. af det samlede antal arbejdstimer inden for denne gruppe, incl. de for hjemmearbejderne beregnede. For damekonfektionsfabrikerne alene udgør de ca. en fjerdedel. I oversigten s. 46 er anført det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. arbejder i hele industrien og for hovedgrupper i årene Oversigten viser kun små ændringer fra 1952 til 1953, idet en række forhold, som arbejdstidsforkortelse, lukning i forbindelse med helligdage, ferie m. v. har gjort sig gældende både i 1952 og Da de enkelte grupper imidlertid ofte viser uensartede tendenser fra år til år, må man formenthg regne med, at små udsving kan skyldes til-

37 38 Tabel IV. Antal virksomheder, funktionærer og Gruppe nr. Antal virksomheder Antal funktionærer Kvin Mænd der I alt ,1 202,2 202, ,1 206, ,1 208,2 209 a, a, a, b 209 c, c, c, Næringsmiddelindustri Kødvare- og kødkonservesfabriker m. m Mælkekondeuseringsfabriker Eksportflødefabriker riødeisfabriker Tilberedning af frugt og grønsager Tilberedning af fisk Handelsmøller Brødfabriker Kiksfabriker Sukkerfabriker og -raffinaderier Chokoladefabriker Sukkervarefabriker Cikorietørrefier Kaffesurrogatfabriker Kaffebrænderier Margarinefabriker m. m Kartoffelmelsfabriker. Eddike- og sennepsfabriker Foi-skellige fabriker Næringsmiddelindustri i alt o , Drikkevareindustri Sprit- og gærfabriker m. m Frugtvinsfabriker Bryggerier, maltfabriker og mineralvandsfabriker. Drikkevareindustri i alt Tobaksfabriker a 231b 231 c, c, c, c, c, c, a 233 b Tekstilindustri Bomuldsspinderier Uldindustri, bomuldsvæverier m. m Hørskætterier og -spinderier Vatfabriker Possementfabriker Båndvæverier Farverier o. a. efterbehandling m. m Andre væverier, spinderier m. v Trikotagefabriker Eebslagerier Fiskenetfabriker Andre fabriker i tekstihndustrien Tekstilindustri i alt

38 39 arbejdere samt lønudgift for de enkelte industrier Mænd under 18 år lait Antal arbejdere år og derover Kvinder under 18 år I alt TUsammen 1000 timer kr Lønudgift til Antal arbejdstimer Hjemmearbejdere funktionærer arbejdere 1000 kr I alt Gruppe nr kr , , , , , , , a, a, a, b c, c, c, , a 231b 231 c, c, c, c, c, c, a, 233 b, "

39 40 Tabel IV (fortsat). Antal virksomheder, funktionærer og Gruppe nr. Antal virksomheder Antal funktionærer Kvin Mænd I alt der 241a 241b 243 a, a, a, b, b, c 243 d 244,1 244,2 244,3 244,4 244,9 251,1 251,2 261,3 2B1, ,1 261, ,1 281,2 281, Fodtøjs- og beklædningsindustri Skotøjsfabriker m. m Træskofabriker Herrekonfektionsfabriker Damekonfektionsfabriker Tilvirkning af underbeklædning Hattefabriker Buntmagerier Handskefabriker Paraplyfabriker m. v Sejlmagerier og flagfabriker Sækkefabriker Madrasfabriker Tilvirkning af hygiejne-, sygeplejeartikler m. m»» færdige tekstilvarer iøvrigt Fodtøjs- og beklædningsindustri i alt Træindustri (undtagen møbler) Savværker Pakkassefabriker Maskinsnedkerier Trævarefabriker Korkvarefabriker Andre fabriker i træindustrien Træindustri i alt Fremstilling af møbler Træmøbelfabriker Jern- og stålmøbelfabriker Fremstilling af møbler i alt Papirindustri Papir- og papfabriker Papirvare- og papvarefabriker m. m. 28. Grafisk industri Bog- og bladtrykkerier Stentrykkerier Eeproduktionsanstalter Papirindustri i alt... Grafisk industri i alt Fremstilling af læder og lædervarer (undt. skotøj) Garverier Forskellige lædervarefabriker Fremstilling af læder og lædervarer i alt

40 41 arbejdere samt lønudgift for de enkelte industrier Antal arbejdere Mænd Kvinder Tn- 18 år og under 18 år derover 18 år 1 lait og under sammen derover 18 år I alt Antal Hjem- armearbejdsbejtimedere 1000 timer funktionærer 1000 kr Lønudgift til Gruppe arbejdere I alt nr kr kr a 241b 243 a, a, a, b,l 243 b, c 243 d 244,1 244,2 244,3 244,4 244, ,1 251,2 261,3 261, ,1 261, , , , I

41 42 Tabel IV (fortsat). Antal virksomheder, funktionærer og Gruppe nr. Antal virksomheder Antal funktionærer Kvin Mænd der I alt a 311b 311 c 312 a 312 b, b, a, a b 319 c, c, c, c, c, o, 6,9 30. Gummiindustri Gummifabriker Vulkaniseringsanstalter Gummiindustri i alt Kemisk industri Fabrikation af komprimerede luftarter m. m Svovlsyrefabriker m. m Sprængsstoffabriker m. m OUemøller Kød- og benmelsfabriker Talgsmelterier Sæbe- og sodafabriker Kosmetikfabriker Farvefabriker Fabrik, af madlavningspræparater»» mejeripræparater»» medicinalvarer»» pudse- og rensemidler»» stearinlys Forskellige fabriker, heru. tændstikfabriker Kemisk industri i alt ,1 329,2 32. Fremstilling af olie- og kulprodukter Mineralolieraffinaderier Tagpap-, tjære- og asfaltfabriker Briketfabriker Fremstilling af ohe- og kulprodukter i alt ,1 332,2 333,1 333,2 333,3 333, a 339 b, b,2 339 b, b,4 339 b, b, b, 6,9 33. Sten-, ler- og glasindustri Teglværker m. m Glasværker Glasbearbejdning Porcellæns- og fajancefabriker Terrakotta- og keramikfabriker Lervarefabriker Porcellænsmaling Cementfabriker Kalkbrud, kalk- og kridtværker Betonstøberier, bygnings- og isolationsmat Mørtelfabriker Sten værker Skærvefabriker Sortering af flint Fremstilling af kiselgur Andre fabriker, heru. kaolinslemmerier Sten-, ler- og glasindustri i alt

42 43 arbejdere samt lønudgift for de enkelte industrier Mænd under 18 år I alt Antal arbejdere Kvinder 18 år og under derover 18 år I alt Tilsammen timer kr Lønudgift til Antal arbejdstimer Hjemmearbejdere funktionærer arbejdere 1000 kr I alt 1000 kr Gruppe a 311b 311 c 312 a 312 b,l 312 b, a, a, b 319 c, c, c, c, c, 7 319c, 6, ,1 329, ,1 332,2 333,1 333,2 333,3 333, a 339 b, b, b, b, b, b, b, 6, !

43 44 Tabel IV (fortsat). Antal virksomheder, funktionærer og Antal virk somheder Gruppe nr. Antal funktionærer Kvin Mænd I alt der 34. Jern- og metalværker 341 Jern- og stålværker Andre metalværker Jern- og metalværker i alt Fremstilling af jern- og metalvarer 361 Forniklings- og galvaniseringsanstalter Metalvarefabriker og metalstøberier Blikvarefabriker Jemvarefabriker Forskellige fabriker i jernindustrien Fremstilling af jern- og metalvarer i alt Jernstøberier og maskinfabriker Fremstilling af elektriske maskiner, apparater og udstyr 371 Fabrikation af elektriske maskiner ,373 Kabelfabriker, elektromekaniske fabriker Fabrikation af radiomateriel FremstUl. af elektr. maskin., apparat, og udstyr i alt Fremstilling af transportmidler 381 a Jemskibsværfter b Træskibsbyggerier a Automobil- og motorcyklefabriker b , 386, 389 ^Andre fabriker til fremstilling af transportmidler Fremstilling af transportmidler i alt Forskellig anden industri 391,392 Fabrikation af forskellige instrumenter Sølv- og elektropletvarefabriker Pianofabriker m. m ,1 Krystalisværker ,2 Fjerrenserier ,3 Børstefabriker ,4 Fabrikation af kunstige blomster ,5 Lampeskærmefabriker ,6 Fabrikation af kontorartikler ,7 Plastikfabriker ,9 Forskellige virksomheder Forskellig anden industri i alt Hele industrien

44 45 arbejdere samt lønudgift for de enkelte industrier Antal arbejdere Mænd Kvinder Til 18 år under 18 år og derover 18 år I alt og under sammen derover 18 år I alt Antal Hjemar mearbejdsbejtimedere 1000 timer fnnktionærer 1000 kr Lønudgift til Gruppe arbejdere I alt nr kr kr , a 381b 383 a 383 b 386 /382, 386, V , ,1 399, ,4 399,5 399,6 399,7 399,9

45 46 Gennemsnitligt antal arbejdstimer pr. arbejder pr. år Næringsmiddelindustri m. m Tekstilindustri Fodtøjs- og beklædningsindustri Træindustri Papir- og grafisk industri Kemisk industri m. m Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Transportmiddelindustri Anden industri I alt fældigheder, samt de forhold, der følger med beregningen af antal arbejdere. I følgende oversigt er anført beskæftigelsesindeks med 1949 = 100 for hovedgrupper af industrier beregnet på grundlag af antal arbejdstimer. Med hensyn til de enkelte industrier henvises til tabel V, hvori er anført beskæftigelsesindeks for hver industri med 1949 = 100. Med hensyn til forskydningerne i de enkelte industrier henvises til bemærkningerne s. 28 ff. (arbejds Beskæftigelsesindeks for hovedgrupper af industrier timer) = Næringsmiddelindustri m. m Tekstilindustri Fodtøjs-og beklædningsindustri Træindustri Papir- og grafisk industri Kemisk industri m. m Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri TransportmiddeKndustri Anden industri Tilsammen Som oversigten viser, var beskæftigelsesindekset uændret fra 1952 og 5 pet. mindre end i For de fleste hovedgrupper genfindes i hovedtræk udviklingen i produktionsindeksene.

46 47 Det løbende forhold mellem et beskæftigelsesindeks og et produktionsindeks benyttes ofte som et generelt udtryk for udviklingen i produktiviteten, når dette begreb er defineret som forholdet mellem produktion og arbejdsindsats målt i arbejdstimer. Dette forhold kan imidlertid kun med væsentlige forbehold tages som udtryk for en tendens i udviklingen i produktiviteten. Det vil således ikke være praktisk muligt at beregne et indeks til dette formål, der dækker den samlede produktion i industrien. Endvidere vil produktionsindekset påvirkes af strukturændringer inden for industrier og virksomheder, ligesom almindelige forskydninger i produktionens sammensætning kan øve indflydelse. For beskæftigelsesindeksets vedkommende kan det oplyses, at det er beregnet på grundlag af det samlede antal arbejdstimer udført af arbejdere inclusive hjælpearbejdere, uanset om disse er præsteret af mænd eller kvinder, faglært eller ufaglært arbejdskraft euer personer over eller under 18 år, i hvilken sammensætning der kan indtræde ændringer. Udviklingen i produktionsindekset er imidlertid foruden af arbejdskraften også afhængig af en række faktorer som det tekniske udstyr, tilrettelægning af arbejdet m. v. Når produktionsindekset i almindelighed sættes i forhold til beskæftigelsesindekset og ikke med et udtryk for en eller flere andre produktionsfaktorer skyldes det, at oplysningerne om arbejdskraften er de mest nøjagtige, og at disse i reglen benyttes ved beregningen af produktiviteten ved internationale sammenligninger. Forholdstallet siger imidlertid intet om, hvor vidt indtrufne ændringer heri skyldes ændringer i den individuelle arbejdsindsats pr. arbejdstime eller ændringer i en eller flere af de øvrige faktorer. Endelig bemærkes, at vejningssystemet i de to sæt indeks er forskelligt. Nogle af disse mangler vil formentlig for nogle industrier kunne afhjælpes ved bearbejdning af det foreliggende materiale, men en forsvarlig korrektion af produktionsindeksene for samtlige industrier vil ikke kunne gennemføres.

47 48 Tabel V. Beskæftigelsesindeks Gruppe nr a 209 b 209 c , a 231b 231 c a 241b 243 a, a, a, b 243 c 243 d ,1 261,2 261,3 261, Konservesfabriker m. m Mælkekondenseringsfabriker m. m Tilberedning af frugt og grønsager... Tilberedning af fisk Møller Brødfabriker m. m Sukkerfabriker og -raffinaderier Chokolade- og sukkervarefabriker... Kaffesurrogatfabriker m. m Margarinefabriker Andre fabriker i uæringsmiddelind... Sprit- og gærfabriker Frugtvinsfabriker Bryggerier, maltfabriker og mineralvandsfabriker Tobaksfabriker Gruppe 1: Nærings- og nydelsesmiddeli. Bomuldsspinderier Uldindustri, bomuldsvæverier m. v.... Andre spinderier, væverier m. v Trikotagefabriker Rebslagerier og fiskenetfabriker Andre fabriker i tekstilindustrien Gruppe 2: Tekstilindustri Skotøjsfabriker Træskofabriker Herrekonfektionsfabriker Damekonfektionsfabriker Underbeklædning Hattefabriker og bnntmagerier Handskefabriker Paraplyfabriker m. v Fabrikation af forsk, færdige tekstilvarer Gruppe 3: Konfektionsindustri Savværker Pakkassefabriker Maskinsnedkerier Trævarefabriker Korkvarefabriker Andre fabriker i træindustrien Møbelfabriker Papir- og papfabriker Papirvarefabriker m. m Grafisk industri Gruppe 4: Træindustri Gruppe 6: Papir- og grafisk ind. Gummifabriker

48 49 for de enkelte industrier (1949= 100). Grappe Jern- og stålværker 342 Åndre metalværker 361 Forniklings- og galvaniseringsanstalter 362 Metalvarefabriker 363 Blikvarefabriker 364 Jemvarefabriker 359 Forskellige fabriker i jernindustrien Jernstøberier og maskinfabriker 371 Fabrikation af elektriske maskiner ,373 Kabelfabriker og elektromekaniske fabr. 374 Tilvirkning af radiomateriel 381a 381b a 383 b , , Vulkaniseringsanstalter Fabrikation af komp. luftarter m. m.. Svovlsyrefabriker Sprængstoffabriker m. m Oliemøller Kød- og benmelsfabriker m. m Sæbefabriker m. m Farvefabriker Åndre fabriker i kemisk industri Mineralolieraffinaderier Tagpapfabriker m. m Gruppe 6: Kemisk industri Teglværker Glasværker Porcellænsfabriker m, m Cementfabriker Kalkværker m, m Åndre fabriker i sten-, ler- og glasind. Gruppe 7: Sten-, ler- og glasindustri Gruppe 8: Jern- og metalindustri Jemskibsværfter Træskibsbyggerier Fabr. af jernbane- og sporvognsmateriel Automobilfabriker Karosserifabriker Cyklefabriker Åndre fabriker til fremstilling af tr.p.m. Gruppe 9: Tilvirkning af transportmidler Garverier Fabrikation af forskellige lædervarer.»»» instrumenter Sølv- og elektropletvarefabriker Pianofabriker Forskellige fabriker Gruppe 10: Forskellige industrier Hele industrien... Statistiske Meddelelser. 4. række i rio

49 50 Tabel VI. Antal ansvarlige indehavere og Industri Hovedgruppe i tabel IV An svarlige indehavere Direktører, bestyrere, forret ningsførere Samlet kontorpersonale Mænd Kvinder Teknisk personale Inge Tegnere, Civilniører bereginge og konnere og niører struk konduktøretører Næringsmiddel Tekstil Fodtøj og beklædn , 26 Træ , 28 Papir og grafisk Kemisk m. m Sten, ler og glas Jern og metal Transportmiddel , 39 Anden industri Tilsammen heraf kvinder Det vil af det foregående fremgå, at de nedenfor anførte tal må gives med det forbehold, at kun en almindelig tendens kan aflæses, men man har alligevel villet anføre tallene i forbindelse med redegørelsen for deres anvendelighed. I nedenstående oversigt er anført det beregnede forholdstal mellem produktionsindeks og indeks for antal arbejdstimer for årene Tallene viser en stigende tendens for den omhandlede periode, bortset fra 1951 til = Produktionsindeks Beskæftigelsesindeks Produktionsindeks : : X I tabel VI er anført fordelingen af de ved virksomhedernes administrative og tekniske ledelse beskæftigede personer på hovedgrupper af industrier.

50 51 funktionærer fordelt på hovedgrupper Hovedgruppe i tabel IV Arbejdsledere Værk Formestremænd værk. der ikke førere, deltager maskin i armestrbejdet Lagerpersonale Over Underordneordnet Kepræsentanter Andre I alt funktionærer Mænd Kvinder Mænd Kvinder Tilsammen mænd og kvin der , , , Oplysningerne om det beskæftigede antal funktionærer er for 1953 blevet specificeret i flere grupper end tidligere, og der er spurgt særskilt om lagerpersonale. Selve ændringen i specifikationer m. v. har medført en forøgelse af det beskæftigede antal funktionærer, således at funktionærtallet for 1953 ikke direkte kan sammenlignes med de tidligere opgørelser. Stigningen i antallet af funktionærer på grund af den ændrede opgørelsesmåde kan skønsmæssigt anslås til omkring personer. Af det samlede antal funktionærer på er knap 10 pet. teknisk personale, godt 15 pet. værkmestre, formænd m. v. og 40 pet. kontorpersonale. Af det samlede antal funktionærer udgør kvinderne ca. 25 pet., og af samtlige kvindelige funktionærer er i gruppen»kontorpersonale«, inden for hvilken de udgør over halvdelen. De enkelte industriers direkte lønudgifter i 1953 fremgår af tabel IV. I følgende oversigt er for 1952 og 1953 anført lønudgiften på hovedgrupper af industrier. 4*

51 I 52 Industriens lønudgift i 1952 og Indeks for lønudgift (1949 = 100) T,i<. Heraf til T Heraf til _., \ «,. ^ arbejdere ^ arbejdere Timelra for Gnstl.årsløn for Industrigruppe: arbejdere funktionærer Mill.kr. Mill.kr. Mill.kr. Mill.kr Næringsmiddel 417,0 302,1 393,4 290,5 136,7 127,8 124,0 123,9 Tekstil 238,2 176,5 226,6 166,6 133,9 129,6 123,9 120,0 Fodtøj og beklædning 249,6 180,9 228,3 168,9 122,4 119,6 127,0 121,6 Træ 164,0 129,6 140,1 118,5 129,4 124,8 120,1 116,1 Papir og grafisk 264,2 171,5 247,4 166,0 140,1 131,6 121,7 121,7 Kemisk m.m 222,1 131,2 206,0 123,7 130,7 126,3 123,0 121,4 Sten, ler og glas 186,9 164,3 177,3 148,1 133,4 128,4 124,5 122,9 Jern og metal 711,9 492,8 676,4 479,5 132,4 127,0 134,4 130,4 Transportmiddel 284,8 218,8' 263,6 206,7 138,0 124,0 137,1 135,3 Anden industri 100,1 69,5 92,1 66,6 134,6 129,3 123,4 120,0 Hele industrien ,8 2026,2 2649,2 1922,1 132,8 127,0 127,4 124,9 Konsumvareindustri 1698,8 1114,5 1492,8 1049,5 133,1 126,9 122,3 120,8 Produktionsmiddelindustri ,0 911,7 1156,4 872,6 132,5 127,0 136,9 131,8 De samlede lønudgifter er i 1953 opgjort til mill. kr. mod mill. kr. i Den samlede lønudgift til funktionærerne, excl. ansvarlige indehavere, er steget med ca. 10 pet. til 803 mill. kr., og stigningen i den gennemsnitlige løn til funktionærerne har udgjort 2 pet. Den samlede udgift til arbejdslønninger er steget med 5 pet. til mill. kr. og lønnen pr. arbejdstime omtrent 5 pet. Den samlede udbetalte løn udgør 24 pet. af produktionsværdien og 56 pet. af værditilvæksten. Af den samlede lønudbetaling er 71 pet. gået til egentlige arbejdere. I konsumvareindustrien har lønudgiften udgjort 21,4 pet. af produktionsværdien i 1953 mod 20,6 pet. i De tilsvarende tal for produktionsmiddelindustrien er henholdsvis 29,5 pet. og 27,4 pet. Inden for konsumvareindustrierne er lønudgiften til arbejdere steget 6 pet. mod godt 4 pet. for produktionsmiddelindustrieme. 5. Industriens brændselsforbrug. I tabel VII er for hovedgrupper af industrier anført forbrug af brændsel, kraft m. v. i Tallene angiver samtlige virksomheders forbrug, men er delvis beregnede, idet der fra virksomheder, der har an-

52 53 I vendt den forenklede formular, jfr. indledningen, kun er oplyst den samlede udgift til brændsel og ikke det specificerede brændselsforbrug. Brændselsudgiften for disse virksomheder har udgjort 5 pet. af de samlede brændselsudgifter for industrien. I følgende oversigt er anført resultatet af en på grundlag heraf foretaget beregning af brændselsforbruget i energienheder svarende til den gennemsnitlige effektive brændværdi af 1000 ts stenkul for årene 1939 og fordelt på hovedgrupper af brændsel og kraft. Industriens forbrug af de forskellige arter af og kraft omregnet til stenkul. brændsel tons stenkul Stenkul ca Koks og cinders Briketter Tørv, brunkul, brænde ca. 20 Brændselsolie, benzin, petroleum ca. 110 Gas Elektricitet, indkøbt I alt i 1000 tons stenkul ca salg af elektricitet Forbrug i industrien ca Relative tal (1949 = 100) Med hensyn til beregningen skal det bemærkes, at den angiver forbruget i 1000 ts stenkul (med kcal.) omregnet efter de enkelte brændselsemners gennemsnitlige effektive brændværdi. Det har ikke ved beregningen været muligt at tage hensyn til den efter kvalitet varierende brændværdi inden for de enkelte emner, men der er benyttet følgende normaltal: 11 stenkul = 0,931 koks = 1,54 ts briketter = 2,44 ts tørv = 2,86 ts brunkul = 5,2 rm brænde = 0,61 brændselsolie = 7701 benzin = 6901 petroleum = 1500 m' gas fra gasværk = 1435 kwh elektricitet^). For elektriciteten er anvendt den 1) De fleste af omregningsfaktorerne er fra den af Teknologisk Institut udarbejdede oversigt over brændselets brændværdi.

53 54 Tabel VII. Forbruget af brændsel og kraft Hovedgrupper i tabel IV Stenkul 1000 kg Koks og alm. cinders 1000 kg 1000 kg 1000 kg Støbericinders Briketter Brunkul 1000 kg , 26 27, , 39 Næringsmiddelindustri m. m... Tekstilindustri Fodtøjs- og beklædningsindustri Træindustri Papir- og grafisk industri Kemisk industri m. m Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Transportmiddelindustri Anden industri Tilsammen gennemsnithge produktion af elektricitet pr. t stenkul. Der er korrigeret for salg af elektricitet fra industrien. Oversigten over industriens energiforbrug viser en meget betydelig stigning i de senere år, bortset fra en midlertidig nedgang i Det samlede energiforbrug svarer for 1953 til ts stenkul å kcal. eller det samme som i I forhold til landets samlede forbrug af brændsel, der omregnet til stenkul udgjorde ca. 10,8 mill. ts. i 1953, svarer det til 22,5 pet. mod 21,9 pet. i Af det samlede brændselsforbrug dækkedes 97 pet. af udenlandsk brændsel i 1953 mod 99 pet. i Inden for det udenlandske brændsel er der en stærk forøgelse i det flydende brændsel, der i 1953 udgjorde 32 pet. mod 8 pet. i 1939 af det samlede brændselsforbrug. Industriens samlede forbrug af elektricitet, indkøbt og af egen produktion, viser en stigning på ca. 7 pet. i forhold til Den samlede elektricitetsproduktion i industrien udgjorde i 1953 ca. 320 mill. kwh, hvoraf der solgtes ca. 30 mill. kwh fortrinsvis til offentlige værker til et beløb af 3,8 mill. kr. Industriens samlede elektricitetsforbrug har i 1953 udgjort 907 miu. kwh mod 847 mill. kwh i 1952.

54 55 på hovedgrupper af industrier Tørv 1000 kg rm 1000 kg Brænde Brændselsolie Petroleum Benzin Gas Elekt ricitet Samlet forbrug omregn, til stenkul ts af egen indkøbt produktion 1000 m«1000 kwh 1000 kwh 1000 kg Smøreolie Hovedgrupper i tabel IV , , , Forbruget af energi varierer stærkt mellem de forskellige hovedgrupper af industrier. Sten-, ler- og glasindustrien har godt 30 pet. af industriens samlede forbrug, næringsmiddelindustrien 20 pet., kemisk industri samt jern- og metalindustrien henholdsvis 13 og 15 pet. Forbruget af enkelte brændselsemner kan være stærkt koncentreret på visse hovedgrupper af industrier. Sten-, ler- og glasindustrien bruger således godt 43 pet. af stenkullene og næringsmiddelindustrien 24 pet. Af forbruget af brændselsolie har de samme to grupper henholdsvis 22 og 20 pet. Industriens udgift til brændsel og kraft har udgjort 323 mill. kr. i 1953 og 367 null. kr. i I forhold til produktionsværdien er brændselsudgiften lavere i 1953 end i 1952, idet nedgangen i brændselspriserne har været ret betydelig. Ud over de i industrien anvendte brændselsmængder kan det anføres, at de større elektricitetsværker samt gas- og vandværkerne i 1952/53 har anvendt tons gaskul, tons andet stenkul og koks, tons brunkul, tons tørv og ca tons brændselsolie. For elektricitetsværkerne har der været stærk stigning

55 I 56 i anvendelsen af stenkul og koks, medens forbruget af brændselsolie er gået ned. Omregnet til stenkul å kcal. pr. t har ovennævnte offentlige værkers brændselsforbrug svaret til ca tons mod tons i I951/52. I forhold til landets samlede energiforbrug svarer de offentlige værkers forbrug til ca. 23 pet. Der er herved set bort fra, at gasværkerne ved afgasning af kullene fremstiller koks, hvoraf en væsenthg del tilgår markedet. De til markedet solgte gasværkskoks' brændværdi svarer til ca. 1/5 af de offentlige værkers energiforbrug i stenkul.

56 57 I Afsnit 1. Specialtabeller for industrier Sedion 1. Tables regarding individual indmtries Specialtabellerne for industrierne 1953 giver detaillerede oplysninger om produktion m. v. for virksombeder med som hovedregel mindst 10 arbejdere. For nogle industrier foreligger der kun oplysninger om værdien af den samlede produktion m. v. Disse industrier er ikke inddraget i afsnittet over specialtabeller, men indgår i teksttabellerne. De ved de enkelte specialtabeller anførte numre svarer til gruppenumrene i F. N.'s internationale erhvervsgruppering (International Standard Industrial Classification). I nogle af speci^tabellerne er foretaget en yderligere deling af industrigruppen udover den af F. N. foreslåede. For disse specificerede undergrupper er der meddelt oplysninger om antal virksomheder og beskæftigelsen. De ved de enkelte varer anførte numre svarer for varer med mere end tre cifre i nummeret til den systematiske vareoversigt i afsnit 2, medens der for varer med et trecifret nummer kun findes de i specialtabellerne anførte oplysninger om produktionen m. v. The taues of this sedion give detailed information about produdion etc. in establishments generally employing at least 10 wage-earners. For some industries information is available only about value of total produdion etc. These industries are not included in the present tables but in the tables of the textsedion. The serial numbers of the tables correspond with the group numbers of United Nations' International Standard Industrial Classification. In some tables a classification more detailed than that suggested by U. N. has been employed; information is given about number of establishments and employment of the speeified sub-groups concerned. The serial numbers of the individual commodities correspond as far as numbers of more than three figures are concerned with the systematic commodity list of sedion 2. Regarding commodities having three-figure serial numbers the only information available about produdion etc. is that given in the tables of the present section. Nr. 201, 203, 204. Slagterier, konservesfabriker m. m SlaugUering, meat preserving etc. Nr Kødvare- og kødkonservesfabriker m. v. meat preparing and canning, etc. Antal Åntal arbejdere virksomheder M. K. I alt 1. Eksportsvineslagterier*) bacon fadories Kødvare- og kødkonservesfabriker meat preparing and canning I alt Nr Tilberedning af frugt og grønsager fruit and vegetable preparations. Åntal virksomheder 26 Åntal arbejdere M. 526 K. 811 lait Nr Tilberedning af fisk fish curing and canning. Åntal virksomheder 50 Åntal arbejdere M. 443 K I alt *) Svineslagteriemes produktion i kødvarefabrik og destruktionsanstalt er anført under tabellens afsnit B og C og svineslagtningeme i slutningen af tabellen efter råstoflforbruget. De ved svineslagtningeme beskæftigede arbejdere, der er medregnet i de ovenfor anførte arbejdertal, har i alt udgjort ca

57 58 Produktion (nr. 201, 203, 204 tilsammen) A. Kødvarer Mængde Salgsværdi Varenr kg 1000 kr Leverpostej, hermetisk henkogt »» anden » Blodbudding og -pølser » Kjadfars » Pølser, hermetisk henkogt » Skinker»» » Andre kødvarer, hermetisk henkogt Supper, hermetisk henkogte Pølser og andre kødvarer, ikke hermetisk henkogt Kødekstrakt 781» -» Bouillonterninger Bøgede varer Færdige middagsretter m. m 2 382» Andre forarbejdede varer Uforarbejdede varer A. Kødvarer i alt B. Destruktionsprodukter Varenr Fedt, til teknisk brug Fedt til spisebrug 2 820» Madfedt af ben Oksetalg, til teknisk brug 38»»» spisebrug 504» Premier jus Kød- og benmel 3 261» -» Ren benmel 142» -» Kød- og benkager 284» Fiskemel 340» Autoclavemasse 1063» Foderblandinger 2 486» Blodmel BenUm Bl Fiskeolie Huder og skind 291 Affald B. Destruktionsprodukter i alt... C. Fabrikater af frugt og grønsager Ærter, hermetisk henkogt 5 643» Bønner»» 368» T02.3 Asparges, hermetisk henkogt 910» Spinat,»» 432» Tomatpuré,»» 469» -» Tomatketchup,»» Supper»» Grøntkonserves 2» -» Andre grønsager, hermetisk henkogt 1 284» Agurker og asier, syltede 909» Grønsager, behandlede på anden måde Salater

58 59 I Nr. 201, 203, 204 (fortsat). Varenr Æbler, hermetisk henkogt» -» Pærer,»»» -» Blommer,»»» -» Andre træfrugter, hermetisk henkogt» Bærfrugter, hermetisk henkogt» Æblemarmelade» Bærfrugtmarmelade» Blandet marmelade» Anden marmelade» Pulp af træfrugter» Bærpulp» Frugtgelé» Frugtmos ^» Frugter, behandlet på anden måde..» Frugtsaft, rå» » tilsat sukker» Ugæret saft» Frugtsafterstatning 063 Most Frugtvin (excl. afgift)..» Likør Andre varer: 661 Bittere og essenser 061 Kunsthonning 081 Tørgær Suppeekstrakt 063 Svesker Bagecreme 292 Andre varer C. Fabrikater af frugt og grønsager i alt Salgsværdi IVf OAU 0'(\(\ 1000 kg 1000 kr bil liter kg D. Fisk og fiskeprodukter Hermetik (hermetisk henkogt): Fiskeboller, fiskerand o. 1» Brisling- og sildesardiner» FedsUd» Makrel» Tunfisk» Laksi)» -» Ørred ;» Dybvandshummer (nephrops norvegicus)...» -» Ægte hummer» Dybvandsrejer» Muslinger» Anden fiskehermetik G9 257 Halvkonserves (ikke hermetisk henkogt): Ansjoser og benfri sild i dåser »»»»» krukker, fade o Herunder sølaks.

59 60 Nr. 201, 203, 204 (fortsat). Mængde Varenr kg Gaffelbidder, sildefileter o.l. i dåser 802,»»»»» krukker, fade o.l. 194» Kollmops Krydret brisling i tønder 197» ' > sild»» 166» Syret»»» Sølaks (lakserstatning) 124» Kaviar 26» Anden halvkonserves 39 værdi 1000 kr Andre varer: 031 SpegesUd og saltet sild, til salg 101» Norsk salat 22» Klipfisk (saltfisk) riskefars, -boller og -frikadeller 969. Stegte fisk Fiskefileter 4 196» Røget fisk Fiskesalater Fiskefoder Frosset fisk Krystalis og anden is, til salg Andet og uspecificeret iij_ D. Fisk og fiskeprodukter i alt Nr. 201, 203, 204. Slagterier, konservesfabriker m. m. tiis Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr. Dansk Råstofforbrug 1000 kg Kød Flæsk Lever 1726 Andre indvolde og slagteriaffald Svinefedt B31 Oksefedt 22 Ærter Bønner 260 Gulerødder og kaxotter Asparges 972 Spinat 528 Kål 200 Tomater 281 Andre grønsager Roer 661 Rabarber 164 Æbler Pærer 234 Blommer 99 Udenlandsk 1000 kg 61

60 61 Nr. 201, 203, 204 (fortsat). Dansk 1000 kg Andre træfrugter 46 Bærfrugter Friske sydfrugter Tørrede sydfrugter Frugtpulp 225 Frugtsaft 74 Torsk og kuller Brisling og sild, fersk Makrel Hornfisk 2 Tunfisk 357 Dybvandshummer 614 Dybvandsrejer 584 Muslinger 462 Laks 34 Ørred 71 Sej 4 il 22 Rødspætter, skrubber og issinger Anden fersk fisk 3717 Eogn 60 Kryddersild og krydret brisling 206 Saltsild, spegesild 28 Anden saltot fisk 676 Salt 3137 Sukker Mel Tørmælk 512 Mælk og fløde 806 Æg 124 OUe Tomatpuré 81 Gær liter Eddike omr. til 10 7o styrke 570 Sprit 123 Udenlandsk 1000 kg Produktion Slagtning på eksportsvineslagterierne. 1. Svin Varenr kg 012 Sider bacon: stkr stkr. ferske svin til eksport » saltede»»» 774» 2168» ferske søer >» 281» Andet flæsk til eksport, fersk 3 455» Flæsk til hjemmemarkedet i hele kroppe » Andet flæsk til hjemmemarkedet Fedt og ister Lever, hjerte, nyre, tunge, mellemgulv » Andet spisehgt affald (ben, hoveder, tæer, snitter, mørbrad o. 1.) Salgsværdi 1000 kr

61 62 Nr. 201, 203, 204 (fortsat). Mængde Salgsværdi Varenr kg 1000 kr. 291 Kirtler o. 1. tu teknisk brug » Blod » Affald til destruktion Tarme Andet ialt Kvæg 011 Hele kroppe Talg Spiseligt affald Ikke-spiseligt affald Tarme Huder og skind ialt Eksportsvineslagterier tilsammen Nr Mælkekondenseringsfabriker Milk cmdensing. Antal virksomheder 19 Antal arbejdere M. 699 K. 362 I alt Produktion Mængde ^^^^j" Varenr kg 1000 kr Mælk, homog. og steril., hermetisk » Fløde»»»» » Kondenseret fløde, hermetisk »-01.32» sødmælk, sukret, hermetisk » *» usukret» » » skummetmælk, sukret, hermetisk » » sødmælk, sukret, ikke hermetisk » » skummetmælk, sukret, ikke hermetisk » Tørmælk af sødmælk » -02.2»» skummetmælk » Flødepulver 14 98» Syrnet mælkepulver » -» Kærnemælkspulver » -» Børnemel o » -» Vallepulver og -creme 30 24» Iscremepulver Ost Fløde, homog. og steril., på flasker^) Kasein ) Såkaldt eksportfløde.

62 63 Nr. 202 (fortsat). Mængde ^^^^^7 Varenr kg 1000 kr Blikemballage, til eget brug 5 648» Aluminiumsemballage, til eget brug Andre varer 193 Nr Mælkekondenseringsfabriker tilsammen Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr. Råstofforbrug Mængde WOO ^ Sødmælk Skummetmælk Io3d06 Fløde ll^^l Sukker ^^fj, VaUe 836 Quarg, indkøbt Kondenseret mælk Smørfedt Laktose l HvidbUk ^^11 Aluminium Nr HandelsmøUer Grain mills. Antal virksomheder.., 62 Antal arbejdere M K. 122 I alt Produktion^) Sa^gs- Varenr ^^^^ ^^^^^ 1000 kg 1000 ki 046- oi.l Hvedemel Rugmel, groft , halvsigtet Sigtebrødsmel Bygmel Grinmel Maltmel > -Ol.I Havregryn Byggryn » Corn-flakes Andet*) Mel og gr^n i alt *) De anførte tal for produktionen omfatter delvis høståret i stedet for kalenderåret. *) Herunder boghvedegryn og rismel.

63 I 64 Nr. 205 (fori^at). gaj. Mængde Biprodukter: " Varenr kg 1000 kr HvedekUd, til salg »»» eget brug 5 293» Kugklid, til salg »»» eget brug 3 206» FrarensningCbyg-oghavreskalmel), havroslibemel m.v Biprodukter i alt Nr Handelsmøller tilsammen Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr. Dansk Råstofforbrug 1000 kg 1000 kg Hvede ^) Rug Rug og hvede til sigtebrødsmel Byg Havre Ris 696 Ærter 13 Anm. Desuden har ovenstående møller for egen regning behandlet ca. 12 mill. kg foderkager og -blandinger og kom til foderbrug. Nr Kiksfabriker Bisquit factories. Åntal virksomheder 17 Åntal arbejdere M. 210 K. 697 I alt 907 Produktion Mængde ^^f^? Varenr kg 1000 kr Kiks og bisquit med sukker » »»» uden» » Vafler » Vaffelaffald » Knækbrødsaffald 1 1» Tvebakker Hundekiks Åndre varer Tilsammen ') Desuden foreligger oplysning om ca. 144 tons amerikansk hvedemel, som er anvendt til iblanding.

64 65 Nr. 206 (fortsat) Indkøbt,, dansk udenl. Eåstofforbrug looo kg 1000 kg Groft rugmel 17 Halvsigt.» B Sigtebrødsmel B7 Hvedemel Bagehjælpemel 6 Eisbagemel 7 Kartoffelmel 108 Andet mel 15 Smør 36 Margarine 421 Vandfri fedtstoffer Vandholdige fedtstoffer B3 Sukker 3147 Sukkersaft og sirup 11 Glykose, druesukker og invertsirup 210 Maltsirup 24 Overtrækschokolade 119 Tørmælk 156 Mælk Æg Gær 13 Nr Sukkerfabriker og -raffinaderier Sugar factories and -refineries. Antal Antal arbejdere virksomheder M. K. I alt 1. Sukkerfabriker sugar factories Sukkerraffinaderier sugar refineries I alt Produktion Mængae Varenr kg 1000 kr Kåsukker (beregnet råsukkerværdi) » Konsumsukker \ oionnn» Eåsukker til raffinering /»-03 Melasse Sukkerroeaffald (til avlerne) Nr Sukkerfabriker og -raffinaderier tiis Eåstofforbrug 1000 kg Sukkerroer Kalksten Soda 483 Svovl 187 Produktions- og afgiftsforhold er nærmere omtalt i afsnit 5 om statskontrollerede produktionér. Statistiske Meddelelser. 4. række

65 66 Nr Chokolade- og sukkervarefabriker Manufacture of chocolate and sugar-confedionary. Antal Antal arbejdere virksomheder M. K. I alt 1. Chokoladefabriker chocolate Sukkervarefabriker sugar-confedionary I alt Produktion Mængde ^^l^;^ Varenr kg 1000 kr Kakaopulver Kogechokolade » Spisechokolade » Flødechokolade » Overtrækschokolade, tu salg > -01.6»» eget brug Halvfabrikata til chokoladeinduatrien Kakaomasse, til salg » Kakaosmør,»» KakaoskaUer Konfekt, cremechokolade o fondantvarer Fondant Karameller » Andre dragéevarer » Drops, bolcher o » Negerkys og kokosboller » Lakrids og -varer » Marcipanmasse, helt af mandler og sukker, til salg »»»»»»» eget brug 286» Konfekture- og bagemasse af mandler, kerner og sukker, til salg » Konfekture- og bagemasse af mandler, kerner og sukker, til eget brug 139 > Erstatningsovertræk, til salg »»,» eget brug 18» Erstatningsmasser, til salg Kunsthonning > Husholdningssirup Sweetened fat, 32 67» Andre varer Nr, 208. Chokolade-og sukkervarefabriker tilsammen Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr. Endvidere pakket kakaopulver for » Indkøbt iul^"" 'dansk ft^ tilvirkn. "''""»^ landsk Kåstofforbrug looo kg 1000 kg 1000 kg Rå kakaobønner Lakrids Nødder, mandler, kærner o ») Salgsværdien er exclusive afgift.

66 67 Nr. 208 (fortsat). Indkøbt Pektin 6 Essenser m. m Kakaosmør Marcipanmasse, helt af mandler og sukker Konfekture- og bagemasse af mandler, Bygmel Nr. 309 a. Eaffesnrrogatfabriker m. m Coffee-suhstiiute factories, etc. Antal virksomheder 1. Tørrerier drying 8 2. Kaflfesurrogatfabriker coffee-substitute factories 3 I alt. 11 Antal arbejdere M. K. lait Produktion A. Tørrede rødder. Vaienr Tørrede cikorierødder, til salg 1 662»» sukkerroer, til salg 3 981»» gulerødder Lucernemel A. Tørrede rødder i alt ^ Af egen uden dansk tilvirkn. landsk 1000 kg 1000 kg 1000 kg Salgsværdi 1000 kr *

67 68 Nr. 209 a (fortsat). Mængde ^ ^ f ^ r B. Kaffesurrogater^). 1000lOOP kr. Varenr Kaffetilsætning 8 761» Anden kaffeerstatning 609 Anm. B. Kaffesurrogater i alt ') Samlet afgiftsberigtiget mængde: kg. Nr. 209 a. Kaffesurrogatfabriker m.m. tilsammen Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr. Eåstofforbrug i tørrerierne: 1000 kg Grønne rødder Sukkerroer i kaffesurrogatfabrikerne: Tørrede rødder B sukkerroer Kug Byg 880 Kakaoskaller 249 Se afsnit 5 om statskontrollerede produktioner. 1) Omfatter samtlige ca. 45 eksisterende produktionsvirksomheder. «) Salgsværdien er exclusive afgift. Nr. 209 b. Margarinefabriker m. m Margarine factoriesj etc. Antal virksomheder 64 ^) Antal arbejdere M. 646 K. 262 lait Produktion gaw A. Margarine: Varenr kg 1000 kr Bordmargarine » Bagerimargarine » Eøremaigarine A. Margarine i alt B. Andre varer:» Vandfri fedtstoffer og fedtstofblandinger til bageribrug ^) Heraf har 62 fremstillet margarine.

68 69 Nr. 209 b (fortsat). Mængde 1000 kg Varenr Bage-compound 719» Bageriblanding 747 > Andre vandholdige fedtstoffer til bageribrug.. 662» Bagestrækkemidler Fondant Marcipanmasse 117» Bage- og konfekturemasse m. v 132» Sweetened fat Palmin 1175» Salatolie Æblemost kg 063 Æblepulp 4» Anden pulp Kunsthonning Marmelade Smørepålæg Flaskehvider og flødehjælp Andre og uspecificerede varer B, Andre varer i alt... værdi 1000 kr Nr. 209 b. Margarinefabriker m. m. tilsammen Modtaget betaling for andet arbejde for fremmed regning kr. Eåstofforbrug Mængde A. Til margarine*): 1000 kg KokosoHe Palmefedt 904 JordnødoUe 59d Bomuldsfrøolie Sesamolie SoyaoUe Sennepsohe og rapsfrøohe o Bassaofedt 1»»o Emulsionsolie 21^ Premier jus Hvalolie Andre hærdede, animalske olier 11^*»» vegetabilske» 3 oso Omsmeltet margarine tn^ne Skummetmælk 10 Vitaminpræparater 5oo Lecithin For oliens vedkommende fremstillet eller raffineret her i landet. Een fabrik foretager selv raffineringen og har indkøbt olien som råolie.

69 I 70 Nr. 209 b (fortsat) kg Farve 79 Sheafedt 202 Svinefedt B. Til andre varer: Rapsolie, 92 Kokosolie 1133 Jordnødolie 10 Andre vegetabilske olier 478 Premier jus 289 Hvalolie 182 Andre animalske fedtstoffer 164 Emulgeringsmidler 44 Mælk 91 Tørmælk 34 Sukker 637 Frugt og -pulp 230 Glykose 301 Nødder, mandler, kærner 124 De foreliggende oplysninger omfatter hele landets margarineproduktion. Nr. 209 c. Andre fabriker i næringsmiddelindustrien Miscéllaneous fadories of food industry. Antal virksomheder 1. Kartoffelmelsfabriker potato-flour factories 7 2. Eddike- og sennepsfabriker vinegar- and mustard fadories 9 9. Forskellige fabriker other fadories. 6^) I alt Antal arbejdere M. K. I alt Produktion Mænsåe ^^^^7 1. Kartoffelmelsfabriker. ^ ^»^di Varenr kg 1000 kr Kartoffelmel, til salg »»» fremstilling af kartoffelsagogryn 971» Kartoffelsagogryn Pulp m. V ^76_ 1. Kariioffelmelsfabriker i alt ») Herunder 2 markaronifabriker og'2 fabriker for fremstilling af særligt præparerede fodermidler.

70 71 I Nr. 209 c (fortsat). gaigs- Mængde 2. Eddike- og sennepsfabriker. ^^^'^ Varenr kr Gæringseddike Eddikesyre^) kfi) Sennep, tørmalet » » udrørt » Soya og madkulør Tomatpuré og -ketchup Engelsk sauce Pickles » Syltede agurker og asier samt grønsager, behandlede på anden måde Buddingpulver 6 26 Aftapning. 2. Eddike- og sennepsfabriker i alt Forskellige fabriker kg Makaroni Tørrede æg m. v Særligt præparerede foderstoffer (vitaminfoder) Forskellige fabriker i alt Nr. 209 c. Andre fabriker i næringsm.industrien tiis Eåstofforbrug Dansk 1000 kg Udenlandsk 1000 kg Kartofler Sukker 100 Salt Sennepsfrø 314 Hvedemel Andet mel Æg Sprit, 100 pct.s styrke 819 Nr Sprit- og gærfabriker m. m Spirits desmeries, de. Antal Antal arbejdere virksomheder M. K. I alt Sprit- og gærfabriker spirits distilleries and yeast factories Likørfabriker liqueur distilleries I alt

71 72 Nr. 211 (fortsat).. Produktion "^^"^'^ værli") Varenr kr Alkohol, liter å 100 pet Akvavit^) » Likør m.v.^) » -02 Frugtvin«) Forskæringssprit^)*) » Teknisk sprit ^)'') » Denatureret sprit O Gær Bærme Spøl B Andre affaldsprodukter 161 Nr Sprit- og gærfabriker m. m. tilsammen Råstofforbrug looo kg Kartofler Byg Melasse Roer Havre 30 Frugter 91 Produktions- og afgiftsforhold er nærmere behandlet i afsnit 5 om statskontrollerede produktioner. Hovedsagelig årets salg. *) Fordelingen mellem forskæringssprit og teknisk sprit er ikke helt gennemfart. ') Exclusive afgifter. Nr Frugtvinfabriker Fruit-mne factories. Antal virksomheder 14 Antal arbejdere M. 113 K. 68 I alt Produktion ^^'^g^«væs" Varenr kr Frugtvin Likør Frugtsaft, rå » » tilsat sukker » Frugtsafterstatning » - Most » Æblemostkoncentrat 42 92») Exclusive afgifter.

72 73 Nr. 212 (forijsat). Produktion "s-" ^ger^i Vaxenr kg 1000 kr kg 661 Bittere og essenser Grønsager, hermetisk henkogt Træfrugter»» 3 6» Æblemarmelade » Bærfrugtmarmelade » Blandet marmelade » Anden marmelade » Anden pulp af træfrugt » Bærpulp Frugtgelé ; > Frugter m. V., behandlede på anden måde Tomatpuré i fade 26 49» Agurker og asier, syltede 1 2» Grønsager, tørrede 1 7 j> Grønsager, behandlede på anden måde » Andre varer 117 Nr Frugtvinfabriker tilsammen Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr. Dansk ^^^^ landsk Eåstofforbrug looo kg 1000 kg Bærfrugter 871 Friske sydfrugter 6 Tørrede» 13 Eabarber 132 Æbler Pærer 4 Blommer 43 Andre træfrugter 21 Frugtpulp Frugtsaft 83 Tomater 60 5 Gulerødder og karotter 10 Andre grønsager 108 Sukker Salt 26 Sprit 286 Nr. 213, 214. Bryggerier, maltfabriker og mineralvands- [fabriker Breweries, etc. Antal Antal arbejdere virksomheder M. K. I alt 1. Bryggerier^ 6rew;enes Maltfabriker malt fadories Mineralvandsfabriker mineral-water fadories lait ») Heri medregnet de til bryggerierne hørende mineralvandsfabriker. DSPAI., - STATISTISKE -.'lents BIE

73 74 Nr. 213, 214 (fortsat). Produktion og salg Produk til ind- og udland Beskattet øl tion Yarenr. Skatteklasse I 1000 hl 1000 hl 1000 kr Lagerøl » Pilsner Luksusøl klasse A Luksusøl klasse B. Klasse I i alt Skatteklasse II» Dobbeltøl» Porter» Maltøl og maltekstraktøl..» Pilsner» Lagerøl Klasse II i alt O Beskattet øl i alt Skattefrit øl i alt ») 3 207") ") Produktion Mineralyand Naturlige mineralske vande 29» -» Apollinaris o » Klare saftvande 33123» Saftvande med frugtsubstans Mineralvand i alt... Salgsværdi*) 1000 kr Produktion Andre Tarer 1000 kg 048 Malt, til salg >»» eget brug > Maltsirup m. v Maltspirer » Mask, våd »» tør » Ølgær Krystalis, til salg 3 ^) Salgsværdien er exclusive afgift. ^) I skattefri bryggerier med nnder 5 arbejdere, der er udgået af statistiken, er der endvidere fremstillet hl skattefrit øl og solgt hl til en værdi af 4 mill. kr. Tabellen omfatter samtlige virlicsomheder med over 5 arbejdere.

74 75 I Nr. 213, 214 (fortsat). Produktion Mængde ^^^^j" Vareni kr. 063 Æblemost Orangeade Gærmgseddike Eddikesyre Andet 224 Andre varer i alt Bryggerier, maltfabriker og mineralvandsfabriker tilsammen Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr., heri indgår betalingen for fremstilling af æblemost (varenr. 063 ) og kg malt (varenr. 048 ). Dansk Eåstofforbrug landsk 1. Bryggerier og maltfabriker 1000 kg 1000 kg Kom til maltning, overvejende byg TU øl: Malt indkøbt^) 7 418» af egen produktion^) Sukker og sirup Kulør Humle 397 Eoer 48 Majs, ris, brygmel og andet mel Til mineralvand samt anden produktion Flydende kulsyre 828 Sukker og sirup 6006 Saccharin O Æbler 267 Frugtpulp 60 7B Frugtsaft og -ekstrakter Essenser 32 8 Æteriske olier O 3 Heri medregnet forbrnget af malt til maltsirap. Produktions- og afgiftsforhold m. m. er nærmere behandlet i afsnit 5 om statskontrollerede produktioner. Produktion Nr Tobaksfabriker Tobacco factories. Antal virksomheder 264 Antal arbejdere... M K I alt Mængae Salgs- Varenr stkr kr Cigarer » Cigarillos »-02 Cigaretter ^) Salgsværdien er exclusive afgift.

75 76 Nr. 221 (fori;sat). Mængde Varenr kg Røgtobak 2 600» Skråtobak 218» Kardusskrå 148» Snustobak 498 «Salg af affald Nr Tobaksfabriker tilsammen.... værdig 1000 kr Tobaksstilke og Andre Råtobak affaldstobak råstoffer Tjo t.^ft ^ Råstofforbrug dansk*) ^^^^ udenl. ^^^^ end tobak ^^^^^^ Til cigarer _ 26» cigarillos j» cigarettei » røgtobak » skråtobak » kardusskrå » snustobak Tilsammen Heraf dansk *) Salgsværdien er exclusive afgift. *) Fremkommet som afifald fra det anførte forbrug af råtobak. Tabellen omfatter hele landets tobaksindustri. Produktions- og afgiftsforhold m. m. er nærmere omtalt i afsnit 5 om statskontrollerede produktioner. Produktion Nr. 231 a. Bomnldsspinderier Cotton spiming. Antal virksomheder 5 Antal arbejdere... M. 568 K I alt Bomuldsgarn"): Mængde ^ ^ f ^ Varenr. Væve- og trikotagegam: 1000 kg 1000 kr Finhed under nr. 20, kæmmet') 65 "» - >»»»20, kartet') I Q^ROQ».» =». nr , kæmmet«) 1195 [ ^'^^'^^» -»»»» 20-40, kartet«) 3104 J» Håndstrikkegarn og broderegarn Affald af bomuld m. m Rayonuldgaxn Perlongam 2 6 Nr. 231 a. Bomnldsspinderier tilsammen Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr. Af den samlede produktion af bomuldsgam er kg tvundet.

76 77 Nr. 231 a (fortsat). Eåstofforbrug looo kg Eåbomuld Eayonuld 213 Perlon 4 Tabellen omfatter samtlige bomuldsspinderier. Nr. 231 b. Uldindustri, bomuldstæyerier m. m Wool industry, cotton weaving, ete. Antal virksomheder 94 Antal arbejdere... M K I alt Desuden hjemmearbejdere 52 Produktion ^ Salgs- Varenr. MxngåQ værdi A. Garner af uld m. m kg looo m«looo kr Kamgarn, af uld, til salg, væve- og trikotagegarn » Kamgarn af uld, til salg, håndstrikkegarn » Kamgarn af uld, til eget brug 49» -02,31 Andet uldgarn, hel- og halvuldent, til salg, væve- og trikotagegarn » Andet uldgarn, hel- og halvuldent, til salg, håndstrikkegarn » Andet uldgarn, hel- og halvuldent, til eget brug 3 580» Vigognegarn, til salg » -02.6»,» eget brug 962 Garner i alt, tu salg »»,» eget brug B. Vævede varer: I. Hel- eller halvuldne varer: Gulvtæpper og gulvtæppetøj Metervarer, mindst 760 gr pr. m': (svarer til 1050 gr pr. meter for varer på 140 cm bredde) Klædningsstoffer » Andre metervarer Metervarer gr pr. m*: (svarer til gr pr. meter for varer på 140 cm bredde)» Frakkestoffer » Habit-eller kostumestoffer » Møbel-og dekorationsstoffer » Andre metervarer Metervarer under 260 gr pr. m": (svarer til 350 gr pr. meter for varer på 140 cm bredde)» Klædningsstoffer » Andre metervarer stkr.» Stykvarer (tæpper, sjaler o. 1.) Omfatter offså srulvkludefabriker. der tidligere har været medregnet i 231 c.

77 I 78 Nr. 231 b (fortsat). Mængde værdi Varenr kg 1000 m* 1000 kr Metervarer med silke, mindst 250 gr pr. m*, til beklædning > Metervarer med silke, under 260 gr pr. m^ til beklædning » Metervarer m. silke, mindst 250 gr pr. m^ til andet brug » Ulddug Hel-eller halvuldne varer i alt II. Bomuldsvarer: Sejldug, presenningdug m. m » Ublegede, til teknisk brug (herunder filterlærred m.v.) » Ublegede, til beklædning » -01.4»,» boligtekstiler » Blegede, men ufarvede, ikke mønstervævede » Blegede, men ufarvede, mønstervævede » Ensfarvede, ikke mønstrede eller mønstervævede » Ensfarvede, mønstrede euer mønstervævede, til beklædning » Ensfarvede, mønstrede eller mønstervævede, til bougtekstiler » Flerfarvede, til beklædning » »» boligtekstiler » Gardintøjer, curtainnetvævede » », andre » Trykkede varer, til beklædning » -»»» «boligtekstuer » Frottévarer » Flonelsvarer m. v Gulvklude, støve- og pudseklude og karklude Bomuldsvarer i alt in. Hel- el. halvlinnede varer: Ublegede, stivlærred » » andet » -03,19 Halvblegede » Blegede, men ufarvede, ikke mønstervævede » Blegede, men ufarv., mønstervævede » Ensfarvede, ikke mønstrede eller mønstervævede O 1 3 Flerfarvede » -» Møbelstoffer » Presenningsdug, sejldug Hel- el. halvunnede varer i alt

78 79 I Nr. 231 b (fortsat)., Salgs- Mængde ygerdi Varenr. IV. Silkevarer: 1000 kg 1000m' 1000 kr Stoffer af natursilke » »» rayon, til beklædning, trykkede » »» rayon, til beklædning, ikke trykkede » »» rayon, til andet brug » »» rayonuld, til beklædning, trykkede » »» rayonuld, til beklædning, ikke trykkede » »» rayonuld, til andet brug » »» rayonuld og rayon, til beklædning, trykkede » -»»» rayonuld og rayon, til beklædning, ikke trykkede » »» rayonuld og rayon, til andet brug » »» bomuld og rayon, til beklædning » »» bomuld og rayon, til andet brug » »» rayon og uld, mindst 250 gr pr. m*" » »» rayon og uld, under 260 gr pr. m* » »» rayonuld og bomuld: Andet brug Silkevarer i dt » V. Metervarer udelukkende af nylon, perlon ell. orlon » Andre varer med nylon, perlon ell. orlon VI. Andre varer: 656 Tekniske artikler Gulvtæpper og gulvtæppestof af ren jute Andre varer Salg af farvede, blegede og efterbehandlede, indkøbte varer Andre varer i alt Nr. 231 b. Uldindustri, bomuldsvæverier m.m. tilsammen Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning (vævning og efterbehandling) kr. Af egen XJden- Råstofforbrug tilvirkning ^»»8^ j^^^j^j. A. til spinding: 1000 kg looo kg 1000 kg Karteuld, vægten opg. som renvasket vægt Kæmmet uld Klude Shoddy og angola

79 80 Nr. 231 b (fortsat). Af egen ^, Udentilvirkning landsk A. til spinding: 1000 kg 1000 kg looo kg Bomuld og bomuldsaffald Rayonuld og rayonuldsaffald Nylon 0.1. samt aflfald heraf O 83 Rayonaffald 18 Uldaffald m. m til vævning: Kamgarn af uld Andet uldgarn, hel- og halvuld Vigognegarn Bomuldsgam Garn af rayonuld >»» o g bomuld..»»»» uld»» nylon, perlon og orlon»» rayon»» natursilke Hørgarn, tørspundet» vådspundet Hørblårgarn, tørspundet» vådspundet Jutegarn Andre garner i Nr. 231 c. Andre spinderier, væverier m. m. 1963^). Miscéllaneous spiming and weaving, ek. Antal Antal arbejdere virksomheder M. K. I alt 1. Hørskætterier og -spinderier flax scutching and -spinning Vatfabriker couon-wool factories Possementfabriker passementeries Båndvæverier ribbon weaving Andre fabiiker others I alt Desuden hjemmearbejdere 31 Produktion ]^j,ngde 1. Hørskætterier og -spinderier. yæioi Varenr kg 1000 kr Skættehør » Skættehørblår Hørfrø Oliehørblår ) Gulvkludefabriker indgår under nr. 231 b uldindustri, bomuldsvæverier m. m.

80 81 Nr. 231 c (fortsat). værdi Varenr kg 1000 kr Blår, alm ; » Urødnet skættehamp og hampeblår * Hørgarn Blåargam » Rayonuldgam f»o 267 Garn- og karteafifald Stoppeblår Andre varer Hørskætterier og-spinderier i alt, Vatfabriker Ugummieret vat, til sygebrug » »»» stopning, polstring m. m > Gummieret»» salg » a»» eget brug Kapok » Krøluld, vegetabilsk stkr Springmadrasser 2 310» Andre madrasser Hygiejne- og sygeplejeartikler 49^ 2. Vatfabriker i alt Possementfabriker kg Gardinstof, netvævet O Possementvarer Possementfabriker i alt Båndvæverier.» Snørebånd Gummibånd » Elastik Bånd, bændler, borter m. m » Kniplinger, blonder o. lign 779» Vævede etiketter Båndvæverier i alt Andre fabriker. 262 Shoddy, heluldent Kokosløbere og -måtter Andre varer Andre fabriker i alt Nr. 231 c. Andre spinderier og væverier tiis Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr. Statistiske Meddelelser. 4. række

81 82 Nr. 231 c (fortsat). Eåstofforbrug Dmak landsk 1. Hørskætterier og -spinderier kg looo kg Hørstrå, med frø og kapsler » afrevet Hør Blår Vatfabriker. Eåbomuld 139 Affald fra bomiildsspinderier Klude Possementfabriker. Bomuldsgam 39 2 Vigognegarn 40 O Uldgarn Båndvæverier. Garn, hovedsagelig af bomuld Silke- og rayongam 26 Gummitråd Andre fabriker. Bomuldsgarn 20 6 Kokosgarn 921 Shoddy 28 Klude Nr Trikotagefabriker Knitting mius. Antal virksomheder 160 Antal arbejdere M K I alt Desuden hjemmearbejdere 448 Produktion W i Varenr. I. Garner: 1000 kg 1000 kr Uldgarn, til salg 3 80» -02.4»» eget brug 17» Bomulds- og vigognegarn, til salg » -02.6»»»» eget brug 166 I. Garner i alt, til salg »»» eget brug.. 173

82 Nr. 232 (fortsat). IL Trikotage: 83 Strømp er for Damer Herrer herunder 1000 Varenr. Strømper af: dus. par dus. par dos. par kg 1000 kr Kamgarn af uld^ » »»» og bomuld » Vigogne- og bomuldsgaxn > Gai-n, helt af natursilke, » >»» rayon » »» > nylon, perlon eller orlon» Bomulds-, vigogne- og Strømper i alt.., Herrebeklædning Overbeklædning af: 1000 kg» Kamgarn af uld*) 180» -»»»» og bomuld 12» -» Åndet uldgarn 8» Vigognegarn 2» -» Bomuldsgarn 39 ^ - > (Jarn, af rayon O».»» helt af nylon, perlon eller orlon 1» -» Bomulds-, vigogne- og rayongam 62 Herrebeklædning, overbeklædning i alt Underbeklædning af:» Kamgarn af uld*) 2» »»» og bomuld 19» Andet uldgarn 46» Vigognegarn 30» Bomuldsgarn 468» Garn, af rayon O» »» nylon, perlon eller orlon 1» Bomulds-, vigogne- og rayongarn 322 Herrebeklædning, underbeklædning i alt Damebeklædning Overbeklædning af:» Kamgarn af uld*) 249» »»» og bomuld 9» Andet uldgarn 29» Bomulds- og vigognegarn 109» Garn, helt af rayon 6» » af nylon, perlon eller orlon 1» »» rayon, bomuld, vigogne m. v 32 Damebeklædning, overbeklædning i alt facon- Børn I alt Salgsstrikkede værdi ^8- værdi 1000 kr ) Delinsren mellem kamgarn og andet uldgarn er usikker.

83 84 Nr. 232 (fortsat)., Salga- Vaienr. Underbeklædning af: looo kg looo kr. ^ Kamgarn af uld O » »»» og bomuld » Åndet uldgarn 9 632» Vigognegarn 6 86» Bomuldsgarn Garn, af rayon » > helt af nylon, perlon eller orlon » Bomulds-, vigogne- og rayongarn ^-19.3 Koll-on og andre varer Damebeklædning, underbeklædning i alt., Børnetøj af: > Kamgarn af uld O» »»» og bomuld » Andet uldgarn » Vigognegarn Bomuldsgarn » Garn, af rayon» » belt af nylon, perlon eller orlon » Bomulds-, vigogne- og rayongarn Børnetøj i alt Badedragter af:» Kamgarn af uld ^)» »»» og bomuldsgarn 26 O » -» Andet uldgarn 2 97» -» Bomuldsgarn > -» Garn, helt af rayon O 7» -» >»» nylon, perlon eller orlon O 29» -» Bomulds-, vigogne-, rayon- og rayonuldgam Badedragter i alt Anden og uspec. trikotage af: 663 Kamgarn af uld ^) »»»» og bomuld » Andet uldgarn 9 644» Vigognegarn O 3» Bomuldsgarn » Garn, af rayon >» helt af nylon, perlon eller orlon » Bomulds-, vigogne- og rayongarn > Uld og silke 1 38_ Anden trikotage i alt n. Trikotage i alt m. Andre varer: 841 Varer, syet af indkøbte stoffer Nr Trikotagefabriker tilsammen Modt. betaling for reparationsarbejde, incl. forfødninger kr. >» > arbejde for fremmed regning » *) Delingen mellem kamgarn og andet uldgarn er usikker.

84 85 Nr. 232 (fortsat). Eåstofforbrug ^^"^^ Til spinding: 1000 kg Kæmmet uld (tops) Karteuld Klude Shoddy Bomuld 11 Bomuldsaffald 4 Eayonuld ; Udenlandsk 1000 kg o Af egen Indkøbt tilvirkning dansk odenl. Til strikning, vævning og syning: 1000 kg looo kg 1000 kg Kamgarn af uw) Andet uldgarn Vigognegarn \ JQ? ( J?? 981 Bomuldsgarn } I lol' 41 Garn, delvis af rayon O 4» af rayonuld 9 9»» > og bomuld 7 6»»»» uld 13 2 >» natursilke»» rayon 3 606»» nylon, perlon eller orlon *) Delingen mellem kamgarn og andet uldgarn er usikker. Nr. 233 a. Rebslagerier Bope-walks. Antal virksomheder 8 Antal arbejdere M. 621 K. 425 I alt Desuden hjemmearbejdere 2 Produktion Mængde Salgsværdi Varenr kg 1000 kr Kokosreb og -tovværk, 2V*" i omkreds og derover » -»»»» under 2^U" i omkreds » Papirreb og -tovværk,» 2V*"»» > Andet reb og tovværk, 2V4" i omkreds og derover ».».,»» under 2 V4" i omkreds » Sejlgarn, upoleret » » poleret » » farvet » » af papir » Sisalkordel » Høstbindegarn Jutegam Gjorde o Hørgarn

85 86 Nr. 233 a (fortsat) Msengde Salgsværdi Varenr kg 1000 kr Jern- og ståltrådstove Stoppeblår _ Nr. 233 a. Eebslagerier tilsammen Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr. Dansk Udenlandsk Råstofforbrug 1000 kg looo kg Europæisk hamp Manillahamp Indisk hamp (sunhamp) 189 Sisal- og aloéhamp Hampeblår Skættehør 507 Skætteblår, hørblår 11 Tovværksgarn af hør 5 Kokosgarn 365 Eåjute 2173 Jutegam 18 2o» Andet garn 3 4 Jern- og ståltråd Olie.. Tjære Papir Nr. 233 b. Fiskenetfabriker FisUng net fadories. Antal virksomheder 7 Antal arbejdere M. 42 K. 312 I alt Desuden hjemmearbejdere 24 Produktion Mængde ^^gt Varenr kg 1000 kr. 665 Tvunden bomuldsgarn, tu salg »»»» brug i egen netfabr. 384» riskenet, af hørgarn og hampegarn, umonteret » >» bomuldsgarn, umonteret »»»» monteret m. tovværk m.m. 3 99» Andre varer Nr. 233 b. Fiskenetfabriker tilsammen Modtaget betaling for reparationsarbejde kr. \f V, Al egen Indkøbt Råstofforbrug tilvirkning dansk udenl. Til tvinding 1000 kg looo kg looo kg Bomuldsgarn Til fabrikation af net m. m. Tvunden bomuldsgarn Tabellen omfatter samtlige fiskenetfabriker.

86 87 Nr Andre fabriker i tekstilindastrien MisceUaneous factories of textile industry. Antal Antal arbejdere virksomheder M. K. I alt 1. Kltfabriker felt factories Krølhårsfabriker horse-kair preparation lait Mængde Produktion mi^uguo ^^^^^ Varenr kg 1000 kr. 666 Sålefilt og filtsåler, til salg »»til egen fremstilling af filtfodtøj 6. Isoleringsfilt Jutefilt » - Gulvfilt 2 44» Tæppeunderlagsfilt » - Anden filt par Filtfodtøj kg 262 Animalsk krølhår » Gummieret» Svinebørster » Børstehår Vegetabilske krølhår Polsterarbejder Andre varer (herunder skumgummivarer) Nr Andre fabriker i tekstilindustrien tiis Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr., Uden- Kåstofforbrug Dansk j^^^^j^ Til filtvarer 1000 kg 1000 kg Uld Fæhår Filtaffald 28 Jute Hessian ~ Til krølhår Hår 127 Svinebørster 206 Gummi Kokosfiber

87 Nr. 241 a. Skotøjsfabriker m. m Footwear factories, etc. Antal Antal arbejdere virksomheder M. K. I alt 1. Skotøjsfabriker footwear factories Fremstilling af tubehør til skotøj manufacture of footwear accessories lait Desuden hjemmearbejdere 227 Produktion Herre- Yaienr. Fodtøj med lædersal og læderoverdel: fodtøj Gennemsyet 166» Eandsyet 323» Pløkket m. m O» Klæbet (avia, ago) 2» SUp-last 2» Vendt 2» -» Håndvendt» Spartasko 91» Weltschoen m. m 42» Sandaler 15» Støvletter O» Støvler, herunder militærstøvler m. v > Hjemmesko med hæl eller flæk 60» Slippers 39 Fodtøj m. lædersål og læderoverdel i alt Mængde 1000 par Dame- Bømefodtsj fodtøj O værdi 1000 kr Fodtøj med gummisål og læderoverdel:» Gennemsyet 149» Eandsyet 78» Klæbet 4» SUp-last 6» Vendt» Weltschoen O 20» Støvletter 1» Sandaler 2 Fodtøj m. gummisål og læderoverdel i alt Andet fodtøj m. m. Lædersål og lærredsoverdel: =» Ahnindeligt fodtøj » Gymnastiksko m. m » Lædersål og overdel af uldstof » -»»»»» silkestof » Gummisål og lærredsoverdep) » Træsål eller -bund og læderoverdel »»» træbund og stofoverdel.. O 2 1) Hovedproduktionen af denne art sko foregår på gummifabrikerne (nr. 301) og er ikke medregnet her.

88 89 Nr. 241 a (fortsat). Salgsværdi 1000 par Herrefodtøfodtøj fodtøj 1000 kr. Dame- Bøme- Yarenr Idrætsfodtøj Plasticfodtøj Babyfodtøj m.m Andet fodtøj Andre varer 74 Andet fodtøj m. m. i alt Samlet produktion på skotøjsfabriker Tilbehør til skotøj Nr. 241 a. Skotøjsfabriker m. m. tiis Modtaget betaling for reparationsarbejde kr.»»» arbejde for fremmed regning » Eåstofforbrug Dansk Udenlandsk Underlæder 1000 kg Spalt til såler > > Flexible 1000 kv. fod Bindsålspalt 1000 kg Kunstlæder»» Gummimaterialer»» Kork»» Sålefilt»» 69 2 Træsåler og -bunde 1000 par 46 Lakeret læder 1000 kv. fod 147 Sorte og kul. huder og skind til overl.»»» Skind til foer»»» Spalt til foer»» > Stof til foer 1000 meter »» lærredsfodtøj»» Oksehud til tilbehør til skotøj 1000 kv. fod 239 Nr. 241 b. Træskofabriker Clog fadories. Antal virksomheder 6 Antal arbejdere M. 64 K. 3 I alt Produktion Varenr. 631 Træskobimde 1000» Kapskobunde m. m * * 861 Færdige træsko * *» Træskostøvler * * 632 Læster og -blokke la^n^v. 631 Firkanter o kb. fod 241 Brænde 1000 rummeter Mængde Salgsværdi 1000 kr Nr. 241 b. Træskofabriker tilsammen

89 90 Nr. 241 b (fortsat). Råstofforbrug Dansk Træ, indkøbt uopskåret: * Bøg Elletræ 16 kg TøffeUæder Udenlandsk Nr. 243 a. Eonfektionsfabriker Manufacture of ready-made clofhing. Antal virksomh. 1. Herrekonfektionsfabriker men'8 clothing Dame- og børnekonfektionsfabriker women's and children's clothing Tilvirkning af underbeklædning underwear. 109 Antal arbejdere M. K. I alt Desuden hjemmearbejdere*) M. K. I alt I alt Produktion for T, j w Konfek- egen regning Produktion tioneret af Snlø-«^ - indsendte Mængde "T. 1. Herre- og drengekonfektion. stoser ^ værdi Varenr. stkr. stkr kr Klædninger, 3 stks v » \ fy » / ' ^ * \å » , /v » / J^^^'^ \å » » veste v » \ X, 11,, rv » / * benklæder, alm ^ 32ooo » \-r t.., ^ ^ (y » / ^""'^^^ J*''^ *'' o-1- d » \n 1. iw 1. n» / Overfrakker, paletots, ulsters » \T ^ P » /^ '^''*^ ^^'^^ ^'^^^^'^ \d » i. r > / ^^^'^ \d » \n 't ^ »-07.12/^''' "^^*^'' '' \d » Diverse gummitøj TM r 1,» _ I Plasticfrakker fy ^ _ g ) Desuden beskæftigedes et antal hjemmesystuer, hvis personale ikke kendes.

90 Varenr. Nr. 243 a (fortsat). 91 tioneret af indsendte stoffer stkr. «æ (d» \ Andet overtøj (stortrøjer, pjek-/v = 1 700» / keriier) U 200» Uniformskapper 800» Uniformsjakker 500 > Uniformsbenklæder 3 200» Andre uniformsgenstande» Korte uldne benklæder ^ 3 300» Drengedragter 3 900» Anden drengekonfektion 1200» Arbejdsjakker (heru. chauflfør-, slagteijakker o. 1.) » Arbejdsveste 20» Arbejdsbenklæder » Overalls» Kedeldragter 2 300» Bluser og arbejdsslqorter» Alpacca- og poplinjakker » Korte bomuldsbenklæder "(^ ^QQ» Legedragter 200» Andet 1. Herre- og drengekonfektion i alt... Anm. V = overvidde 76 cm og derover, d = overvidde nnder 76 cm. Produktion for egen regning Mængde stkr ioo værdi 1000 kr Dame- og børnekonfektion. Sommersæson Damekonfektion: Uldne kjoler t^^:^d^\v:::v^y^^ oo i Imprægnerede frakker Cotton coats Gummifrakker Plasticfrakker Andre frakker Spadseredragter TaVkftr ^ * Wers :o: rl?åb:rjackets noo isos Slacks Andet og uspec -

91 92 Nr. 243 a (fortsat). Produktion for Konfek- egen regning tioneret af SalffSfadsendie Mængde Varenr. stofler værui Pige- og børnekonfektion: stkr. stkr. looo kr Uldne kjoler Bomuldskjoler > Eayonkjoler » Andre og uspec. kjoler ffj > - Bluser Nederdele » Imprægnerede frakker , Cotton coats Gummifrakker , Plasticfrakker Andre frakker , Spadseredragter Jakker » Jiffffers ^ :671 L^berjacketsi!i.'::::::! Slacks » Andet uspec Vintersæson Damekonfektion: Uldne kjoler > Bomuldskjoler Eayonkjoler Andre ig uspec. kjoler , Bluser.'...' » Nederdele Pelse og kåber af skind ^ Kåber af stof, ulsters m. v > 05J61 Spadseredragter jsgev::::::::::::::::::^ i Lumber jacketa » Skibenklæder, slacks OSl * Andet og uspec l"^" Piere- og bømekonfektion:, Uldne kjoler » Bomuldskjoler y Eayonkjoler» Andre og uspec. kjoler ^ » - Bluser - 1^00 2d Nederdele Kåber, ulsters m. v Spadseredragter - 1» Lumber jackets - 1? Skibenklæder, slacks » Andet og uspec - 2. Dame- og bømekonfektion i alt., Anm. Til damekonfektion er henregnet 82 cm overvidde og derover til.pige^ fektion mindre størrelser. Fordelingen af kjoler og bluser pa henholdsvis sommer- og vintersæson er usikker.

92 Nr. 243 a (fortsat^ 93 tloneret af indsendte 3. Underbeklædning m. m. Varenr. a. Beklædningsgenstande: stkr. ^^'Sl l2k-''^«^«^j«^«^' ^^^^^"^ ^ {d %lm» »» rayon v -g^-}^ jandre manchetskjorter» -04!l7 \» j ^ /v 2 700» Løse flipper 1000» Slips ~ > Dame- og børnelinned (sæt) 10» Skørter» Trikotineundertøj (sæt)» Pyjamas» Natkjoler (» ) > Kimonoer. Slåbrokker » Badekåber 300» Stranddragter 300» Forklæder» Gummi- og plasticforklæder » Herrekitler 4 300» Damekitler» Spædbørnsudstyr og babytøj » Korsetter» Brystholdere» Hofteholdere par» Bælter» Seler» Sokke- og strømpeholdere» Ærmeholdere» Ærmeblade ~~» Gamacher ~ stkr.» Kraver m. m ~» Eusch (mtr.)» Tørklæder ~ > Lommetørklæder Gymnastiksko (par) 841 Andet og uspec a. i alt... Anm. V = overvidde 76 cm og derover, d = overvidde onder 76 cm. jg Produktion for egen regning Mængde Salgsværdi stkr par stkr kr b. Andre varer: stkr. 666 Håndklæder » Viskestykker» Sengelinned » Gardiner» Andet stkr

93 94 Nr. 243 a (fortsat). Produktion for Eonfek- effen regning tioneret af indsendte, Salgsstoller Mængde ^^f^j Varenr m 1000 m 1000 kr. 841 Bånd Kunstlæder b. i alt Underbeklædning m. m. i alt Nr. 243 a. Konfektionsfabriker tilsammen Modtaget betaling for konfektionering af indsendte stoffer kr. Modtaget betaling for reparationsarbejde m. m » Råstofforbrug i samtlige konfektionsfabriker: Dansk Udenlandsk Uldne stoffer eller tilsvarende I««" * I«'"«kg 1000 m 1000 kg erstatningsstoffer Bomulds- og lærredsstoffer eller tilsvarende erstatningsstoffer Silke-og rayonstoffer Foerstoffer Desuden foreligger oplysning om anvendelse af ca m gummilærred og plastic. Nr Tilvirkning af forskellige færdige tekstilvarer Manufacture of various fabricated textiles. Antal Antal arbejdere virksomheder M. K. I alt 1. Sejlmagerier og flagfabriker sails and flags Sækkefabriker sacks Madrasfabriker mattresses Tilvirkning af hygiejneartikler, sygeplejeartikler m. m. sanitary- and nursing requisites Andre fabriker miseellaneous I alt Desuden hjemmearbejdere 34

94 95 Nr. 244 (fortsat). Mængde Produktion Varenr kr. 666 Sejl, telte, presenninger, flag o » Auto-presenninger (Auto-coats).. 623» Eullegardiner 1000 stkr » Markiser Haveparasoller stkr _ Selvrullere til rullegardiner 1000 stkr Isoleringsarbejder Nye sække og poser til salg 1000kg »»»»»» eget brug (udlejning)» 328» Wrappers looostkr Arbejdsforklæder» Hygiejnebind» » Hygiejnebælter ' 67 90» Sygevat (pakning) 1000 kg Gummistrømper looostkr » Elastiske korsetplader og faconsæt...» RoU-on og hofteholdere» Springmadrasser» 76 ^]^^^» Andre madrasser * Senge» 6 340» Divaner og ottomaner * » Andre møbler Halvfabrikata til møbler m. m I B Håndklæder, dækketøj, sengelinned m. m 2 216» Gardiner Tvist 1000 kg Broderier Vatskuldre 1000 par » Autobetræk o Spædbørnsudstyr Sportsartikler Andre varer Nr Tilvirkning af forsk, færdige tekstilvarer tiis Modtaget betaling for reparationsarbejde kr.»»» arbejde for fremmed regning »»»» sækkeleje » Nr Savværker m. m SawmUls etc. Antal Antal arbejdere virksomheder M. K. I alt 1. Savværker satomiks J Pakkassefabriker pacmng-case factories S. MasiinsneåkeueT wood-working factories Trævarefabriker mawtt/acfweo/wootienarfirfes I alt Desuden hjemmearbejdere 27

95 96 Nr. 251 (fortsat). Produktion A. Opskæring m. m.. Opskæring af indenlandsk træ: Mængde værdi Varenr. Planker, tømmer, brædder: looo kr. 243 Drittelmateriale af bøg, tu salg m* »»» >» eget brug» » Bøg, til salg» »»» eget brug» 8 600» Eg, til salg» »»» eget brug» 600» Nåletræ, til salg» »» > eget brug» 37100» Andre træsorter, til salg» »»»» eget brug» Anden opskæring til: 631 Firkanter, til salg» »» > eget brug» » Parketstaver, til salg» »»» eget brug * » -01 Finér, til salg * , _, > eget brug * Sveller, ahn., til salg stkr Træskobunde 1000 par 18 66» Kapskobunde» \ o lin» Andet og uspec, til salg m' dl > -» > >» egetbrugi) Opskæring af udenlandsk træ til:. -01 Finér, tu salg» »»» eget brug * " Andet,. sdg...» >»» eget brug * Træuld, til salg 1000 kg Brænde,»» rm » Andre varer, til salg "''^ A. ialt B. Fabrikerede træprodukter 1. Emballageartikler: Cigarkasser 1000 stkr » Andre og uspec. kasser * * » Tilskåret træ tu pakkasser m' > Smørdrittelmateriale 1000 sæt » Færdige smørdritler» stkr » Lurmærkestaver»» » Andre bødkervarer 4 027» Anden emballage 1 1. i alt ) Væsentligst til møbler og trævarer.

96 97 Nr. 261 (fortsat). 2. Forskellige artikler til husbygning, møbel- Varenr. fabrikation m. m.: 632 Bygningssnedkerartikler» Inventar» Lister, rammer m. m» Parketstaver, bøgeparketbrædder m' Krydsfiner» 9 600» Møbelplader m' i alt. Salgsværdi 1000 kr Møbler og halvfabrikata til møbler: 821 Stole, ikke til polstring» Møbler, polstrede» Andre møbler» Persienner af metal 1000 stkr. 669 Dele m. v. til persienner 821 Stolestel, upoktrede, til salg» Møbelstel (sofaer, lænestole m. m., upolstrede), til salg» Radiokasser og -skabe 632 Andre halvfabrikata til møbler 899» 632»» i alt... Nr Savværker m. m. tiis i alt Trævarer: Eedskaber og værktøj Børstetræ 847 Skolæster og -blokke 1 lo2 Træhæle og -bunde Industrivarer Værktøjsskafter Husholdningsgenstande Trælegetøj m. v Sportsartikler Eugemaskiner og kyllingemødre 969 Hegn 412 Forskellige kurve ou Piber, uspec stkr Bruyérepiber» Andre og uspec. trævarer Ligkister stkr Modtaget betaling for reparationsarbejde, opstillingsarbejde og andet snedkerarbejde kr.') Modtaget betaling for andet arbejde for fremmed regning') »») Heraf for kr. til eget behov. ') Det udførte arbejde bestod i: Betaling Opskæring af dansk træ til tømmer, planker, brædder: 1000 kr Sveller stkr Andet (væsentligst nåletræ) m^ Brænde rm Statistiske Meddelelser. 4. række

97 98 Nr. 261 (fortsat). Eåstofforbrug ^^""^^ til opskæring under afsnit A: * Bøg, til drittelmateriale »» andre formål Eg Nåletræ Andre træsorter Tilsammen Nr Korkvarefabriker Manufacture of cork products. Antal virksomheder 11 Antal arbejdere M. 246 K. 139 I alt Produktion Varenr. MiUe Kronekork » indlæg, til salg »»»» eget brug » Propper» Korkisoleringsmateriale» Gulvbelægningsmateriale 244 Korksmuld " Korkaffald, til salg 633 Andre korkvarer (heru. akustikplader) 313 Forskellige asfaltprodukter 621 T^æreprodukter 284 Blikaffald, til salg Nr Korkvarefabriker tilsammen Eåstofforbrug Kork i plader, råkork Virginkork, jomfrukork... Kronekorkindlæg, indkøbt. Korkaffald, indkøbt Blik Asfalt kg Dansk 1000 kg Udenlandsk Salgsværdi 1000 kr Udenlandsk 1000 kg Nr Møbelfabriker Manufacture of furniture. Antal Antal arbejdere virksomheder M. K. I alt 1. TiæmøheUahnkeT wooden furniture Jern- og ståhnøbelfabriker iron- and Steel furniture ^ lait

98 99 Nr. 261 (fortsat). Produktion gglgg 1. Træmøbelfabriker. Mængde Vaitenr. A. Opskæring: 1000 kr. 631 Møbeltræ, til eget brug (overvejende bøg) m' Brænde rm B. Fabrikerede træprodukter: A. i alt Bygningssnedkerartikler 1 794» Lister, rammer m. m 92» Inventar Finér m" Madrasser 1000 stkr B. i alt C. Møbler: 1000 stkr.» Stole, ikke til polstring > Stolestel, upolstrede, tu salg » Møbelstel (sofaer, lænestole m. m.), upolstrede, til salg 6 146» Forskellige senge 839» Møbler, polstrede »» malede, bonede og polerede » Eadiokasser og -skabe » Kontormøbler 6 68d 632 Halvfabrikata til møbler Andre og uspec. møbler ^437 C. i alt D. Trævarer: 632 Industrivarer 614» Hasholdningsgenstande Jod» Hønseriinventar ol» Ligkister O 28» Andre og uspec. trævarer ^ D. i alt Træmøbelfabriker i alt Jern- og stålmøbelfabriker. 821 Jernsenge» Jern- og stålmøbler m. m stkr.» Madrasser» Bunde Hospitalsudstyr ^ 2. Jern- og stålmøbelfabriker i alt Nr Møbelfabriker tilsammen Modtaget betaling for reparationsarbejde m. m kr.»»» andet arbejde for fremmed regning » Kåstofforbrug 1. i træmøbelfabriker: Til opskæring, under A. Løvtræ (væsentligst bøg) Nåletræ *

99 100 Nr. 261 (fortsat). 2. i jern- og stålmøbelfabriker: loookg Jern- og stålstøbegods 19 Smedejern 68 Metal i plader, stænger, rør o Faconjern, plader, rør o. 1. halvfabrikater af jern og stål 383 Andet metal 333 Nr Papir- og papfabriker Paper- and cardhoard factories. Antal virksomheder 13 Antal arbejdere M K. 402 I alt Produktion Mængde ^^^g,") Varenr kg 1000 kr Avispapir, toldpos » -02 Tryk- og skrivepapir, toldpos » -03 Pakpapir, toldpos » - > Kraftpapir» 270» Gråt bogbinderpap, toldpos » Kunstlæderpap, toldpos » Støbepap » Træpap» Andet pap, toldpos » » >» » SUkepapir,» » Karton, toldpos » Krideret papir, toldpos » Tapetpapir, toldpos » Andet papir, toldpos v-» Papir under toldpos TræsUb (90 pet. tørstof) til eget brug Nr Papir- og papfabriker tilsammen T. 1 Uden- ^^^^^^ landsk Kåstofforbrug looo kg 1000 kg Træslib, af egen tilvirkning Mekanisk træmasse CeUulose Klude Pap- og papiraffald Alun Talkum 1149 Kaolin Kridt O - Klorkalk Kartoffelmel 231 Harpiks 1199 Træ ») Salgsværdien er exclusive afgift. Tabellen omfatter samtlige papir- og papfabriker.

100 101 Nr Papirvare- og papyarefabriker m. m Manufacture of paper- and eardhoard products. Antal virksomheder Antal arbejdere M. K. I alt 1. Papirvare- og papvarefabriker paperand cardboard products Tapetfabriker wall-paper I alt Desuden hjemmearbejdere 88, Salgs- Produktion^) Mængde ^^^^ Varenr kg 1000 kr Bølgepap i ark og ruller, til salg » Emballagepapir, herunder julepapir > Hyldepapir, kagepapir o » Smørrebrødspapir, fedttæt papir m. v » Crepepapir Ægemballage Papirsække » Papirposer mille» -02 Konvolutter Etiketter Julekort, brevpapir o kg» Klæberuller og gummieret papir » Papirduge, -servietter og -håndklæder o » Andre og uspec. papirvarer , Varer af cellofan og andre transparente folier » Aluminiumsfohe og varer heraf » Æske-og dåseembslage, fabrikeret af pap, karton og bølgepap » Mælkekapsler Kalendere o » Skilte Toiletpapir » Andre og uspec. papvarer 3 238» Galanterivarer 1 126» Kartotekssystemer, ringbøger, charteques o » Seglmærker m. v 593» Manillamærker o Sække og poser, af tekstil stkr.» Wrappers t> Andre varer, uspec Forskellige tryksager Bpil Spillekort

101 102 Varenr kr. 899 Legetøj ruller Tapeter Nr. 272 (fortsat). ^^^^^^ S^gs- Nr Papirvare- og papvarefabriker m. m. tiis Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr. Udenlandsk Dansk Kåstofforbrug looo kg 1000 kg Papir Karton'.!!*.!"." Pap Bølgepap, indkøbt 168 O Cellofan Lim og andre klæbestoffer, indkøbt Farvestoffer Tapetfarve, indkøbt 86 83» som dejgfarve Aluminium Mekanisk træmasse O Kridt Kartoffebnel Nr Garverier Tanneries. Antal virksomheder 29 Antal arbejdere... M K. 47 I alt Antal hjemmearbejdere 6 fsaies- Produktion ^^^^^^ ^jerdi Varenr. ~ 1000 kr Underlæder, vegetabilsk garvet 1000 kg » » chromgarvet» » Randbindsålelæder 1000 kv. fod Vegetabilskgarvet overlæder: Platlæder 1000 kg » Tøffellæder» » Smurtlæder.» » Randlæder og andet overlæder kv.fod » Chromgarvet overlæder, til fodtøj..» »-01.33» læder, til andet brug.» » Foerskind» » Spalt, vegetabilskgarvet» » » chromgarvet» » Møbellæder» » Kuffert- og portefeuillelæder » » Andet læder og skind» » Remmelæder 1000 kg » Bogbinderskind o.l (herund. narvspalt af fåre- og kalveskind) kv. fod » Vaskeskind > » Handskeskind»

102 103 Nr. 291 (fortsat). Mængde ^^^.^j Varenr. 841 Handskefoer af bomuld 1000kv.fod Pergament aj^^^! Beklædningsskind 1000 kv. fod » Andre pelsskind, beredt for egen regning^). 1 ol i Limlæder 1000 kg Fæhår * » - Uld» Degras * Hudeaffald» » Andet afifald Nr Garverier tilsammen Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr. Råstofforbrug Rå huder og skind: Hestehuder Hestekvaster Hesteforparter Følskind og plaghuder Vildthuder Kvæghuder (tamme) Kipshuder Fedekalveskind Spædekalveskind Gedeskind Fåreskind Lammeskind So-, grise- og omehuder Dansk Udenlandsk 1000 stkr. 18 5» kg stkr » kg Vegetabilske garyestoffer: Quebracho» Mimosabark» Mimosabark-ekstrakt» Ege- og grantræ-ekstrakt, flydende» 37»»» fast» 1 84 Myrtan» Myrobalan > Wattlebaxk» Egebark» 30 Naturlige vegetabilske garvestofifer» Andre og uspec. vegetabilske garvestoffer.» Chromgar vestoffer: Bichromater (af natrium ell. kalium)» 6 74 Chromalun» Andre chromgarvestofifer i > Syntetiske garvestoffer» Alun» 2 O Tran» Andre fedtstoffer > ^) Endvidere er beredt stkr. kaninskind og stkr. andre pelsskind for fremmed regning.

103 104 Nr Forskellige lædervarefabriker Manufadure of various leather products. 1. Drivremmefabriker driving belts 9. Andre miscellaneous Antal virksomheder 2, I alt Desuden hjemmearbejdere Antal arbejdere M. K. I alt Produktion Varenr Drivremme af læder, » » » » » » » » Kufferter af læder»» plastic»» andre stoffer Tasker af læder >» plastic»» andre stoffer Mapper af læder» > plastic Punge og tegnebøger af læder»»»» plastic... Bælter af læder»» plastic»» andre materialex Galanterivarer af læder»» andre stoffer Handsker Fodbolde m. m Andre sportsartikler Cykletilbehør (sadler, tasker m. v.) Tilbehør til skotøj Tekniske artikler af læder Andre og uspecificerede varer Nr Forskellige lædervarefabriker tiis. Mængde 1000 kg stkr Salgsværdi 1000 kr Modtaget betaling for reparationsarbejde kr.»» > arbejde udført for fremmed regning » Uden- Dansk T> i. pr i. landsk Eastofforbrug loookv.fod 1000 kv.fod Oksehud Oksespalt 280 Kalveskind Kalvespalt 41 7 Gedeskind

104 105 Nr. 292 (fortsat). Dansk V^T^ lanask 1000 kv kv. fod fod Pølskind 24 Fåreskind Fåreskindsspalt 84 5 Svineskind m 1000 m Stoffer af silke og rayon»» bomuld og lærred Andre stoffer Voksduff os læderimitation, Plastic Fiber O 31 Nr Gummifabriker Manufacture of rubber-products. Antal virksomheder 18 Antal arbejdere M K I alt Produktion Varenr. 231 Eegenereret gummi, til eget brug m Gummistof, til salg 1000 stkr Cykledæk » Cykleslanger » SUdbanegummi > Eemme, bånd o. 1. af gummi Balataremme Gulve, måtter o Gummiplader » Kuponslanger Forsk, tekniske gummivarer Tekstildrivremme Asbest-bremsebånd Hamp- og hørslanger ngde Salgs værdi 1000 kg 1000 kr « par Gummistøvler, galocher o > Fodtøj med gummisål og lærredsoverdel Gummihæle og -såler » -02 Toilet- og hygiejniske artikler 2 002» Kirurgiske artikler Gummilegetøj Andre artikler (herunder motorgummi) Nr Gummifabriker tilsammen Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr.

105 106 Nr. 311 a. Fremstilling af komprimerede luftarter m. m Manufacture of compressed gasses, etc. Antal virksomheder 17 Antal arbejdere M. 265 K. 3 I alt Nr. 301 (fortsat). Af egen produktion, Uden- landsk Råstofforbrug looo kg 1000 kg looo kg Gummiaffald Rågummi Latex Syntetisk gummi Gummierstatning Regenereret gummi Balata m 1000 m Lærred Produktion Mængde Salgsværdi Varenr kr Flydende kulsyre 1000 kg » Fast kulsyre» » Acetyléngas» » Dissousgas» » nt, til salg 1000 m" » Lattergas 1000 kg Autogensvejsetråd og elektroder» Halvfabrikata af jern * Nr. 311 a. Fremstill. af komprim. luftarter m. m. tiis Nr. 311 b. Svovlsyrefabriker m. m Superphosphate works. Antal virksomheder 6 Antal arbejdere M. 696 K. 1 I alt Produktion Mængde ^J^^ Varenr kg 1000 kr Koncentreret svovlsyre 66, til salg Superfosfat » -02,2 Mangangødning » Dicalciumfosfat Natriumsiliciumfluorid A.LV.-syre » Fluskiselsyre Nr. 311 b. Svovlsyrefabriker m. m. tilsammen, Råstofforbrug 1000 kg Svovlkis Råfosfat

106 107 I Nr.Sllc. Sprængsto Eabrikerm.m Manufadure of explosives. Antal virksomheder 4 Antal arbejdere M. 21 K. 62 I alt Desuden hjemmearbejdere 6 Produktion Mængde værdi Varenr kr. 691 I Aerolit og startpatroner Fluefangere 1000 stkr Fyrværkeriartikler 1361» Andre varer Nr. 311 c. Sprængstoffabriker m. m. tilsammen Nr. 312 a. Oliemøller Oil-mUls. Antal virksomheder 6 Antal arbejdere M K. 61 I alt s- Produktion Mængde værcu Varenr. A. Vegetabilske råolier og foderkager m. m. looo kg looo kr., /KokosoKe, i alt udvundet i heraf tilsalg ^ / Palmekorneolie, i alt udvundet O^-^ I heraf til salg n. ^ f Jordnødolie, i alt udvundet ^ I Salg i Q n / Sesamolie, i alt udvundet * -l^-^m heraf til salg An 1 / Soyaolie, i alt udvundet ' Ueraf til salg ni, / Linohe, i alt udvundet * ""^-^ I heraf til salg in <o/andre vegetabilske olier, i alt udvundet ^^ ^^XhexB^f tu salg Olier, i alt udvundet »»» til salg Kokoskager, -skrå og-mel » Palmekemekager og -mel » Sesamkager » Soyakager,-skrå og-mel Hørfrøkager » Andre foderkager, -skrå og -mel Kager i alt A. Tilsammen, til salg

107 108 Nr. 312 a (fortsat). Dansk Råstofforbrug til A. looo kg Kopra Palmekenier Sesamfrø ' Soyabønner ~ Hørfrø Andre nødder, kerner og frø Udenlandsk 1000 kg B. Vegetabilske olier, raffinerede og hærdede m. m. Produktion Varenr kg ^ , >. Raffineret kokos- og pahnekemeolie * 19 2 } * jordnød- og sesamolie 2 000» -02.2» soyaolie 6 266» -01.2» linolie 1025» Andre raffinerede vegetabilske olier Hærdede vegetabilske olier 7 416» Linoliefernis Lakolie 647» -» Standolie Fedtsyrer » Glycerin Andre varer 110 værdi 1000 kr B. Tilsammen Indkøbt Oher af egen, " > tflvirkning Dansk f^^^^^ Råstofforbrug til B. loookg loookg loookg Kokos- og palmekenieolie Jordnød- og sesamolie Soyaolie Linolie Andre vegetabilske olier Underludsglycerin o C. Animalske olier, raffinerede og hærdede m. m., Salffs- Produktion ^^^^^^ værdi Varenr kg 1000 kr. 411 Raffineret og/eller hærdet svinefedt 21 56» _»»»» talg > Raffinerede og/eller hærdede animalske olier » Leverolie Fedtsyrer Glycerin Fiskemel » Andre varer C. Tilsammen

108 109 Nr. 312 a (fortsat). 0^^,^!, Udenlandsk Råstofforbrug til C. looo kg looo kg Svinefedt 21 Talg Hval- og sæltran, fiskeolie m.m Hval- og sælspæk Fiskeaffald 1822 Fiskelever 1154 Glycerinvand og glycerin 340 D. Vitaminprodukter m. m. Mænade Produktion ^ værdi Varenr kg 1000 kr. 641 Vitaminpræparater Gulerodsskrå og -kager D. Tilsammen Dansk ^^''^'^ landsk Råstofforbrug til D kg looo kg Gulerødder Vitaminkoncentrat O 2 E. Andre varer., Salgs- Produktion værdi Varenr kg 1000 kr nt » Brint 64 86» Klor, flydende Klorkalk » Natronlud » Saltsyre » Natriumhypoklorit Kasein Andre varer E. Tilsammen Nr. 312 a. Oliemøller, samlet salgsværdi A-E Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr. Nr. 312 b. Kød- og benmelsfabriker m. m Meat- and lonemeal faetories. Antal Antal arbejdere virksomheder M. K. I alt Kød- og benmelsfabriker meat- and bonemeal factories Talgsmelterier tallow refineries I alt

109 I 110 Nr. 312 b (forijsat). g,. Produktion ^^^g^«værdi Varenr ^«1000 kr Teknisk fedt » Oksetalg, til teknisk brug X»» spisebrug » Premier jus Fedtsyrer ^ Kød- og benmel Ren kødmel » -»» benmel , Blodmel? » Kød- og benkager lou. Hornmel Blodfoder Tørsmeltemasse Fiskemel /» Fiskekager 20 19» Fiskeensilage » Foderblandinger » - Fodergær Industriben m. m -s^^ Limgelé Blodalbumin ^617 1 Odd Fiskeolie Marvolie 1? stkr. 211 Huder og skind kg 291 Eensede hår 43» Andre affaldsprodukter 2db Nr. 312 b. Kød- og benmelsfabriker m. m. tilsammen Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr. Nr. 319 a. Sæbe-, soda og kosmetikfabriker Manufadure of soap, soda and cosmetics. Antal Antal arbejdere virksomheder M. K. lait 1. Sæbe- og sodafabriker soap and soda Kosmetikfabriker O cosmetics I alt Produktion Mængde ^^^^ Varenr. Sæbe Og andre rengøringsmidler looo kg looo kr Krystalsæbe » - > Anden blød sæbe Flydende sæbe ») Fra 1952 overflyttet fra 819 c.

110 111 Nr. 319 a (fortsat). værdi Varenr. Fast sæbe: 1000 kg 1000 kr Husholdnings- og vaskerisæbe » -» Husholdningssæbe, koldrørt» Teknisk sæbe Sæbespåner » Sæbepulver 80 7o Toiletsæbe, pileret håndsæbe 80 % > Anden håndsæbe, koldrørt Barbersæbe » Vaskepulver, selvvirkende, 40 7o »-02.42» ikke selvvirkende, 32 7o» Rengøringsmidler med indtil 10 % fedtsyre Fedtsyrefri rengørings- og vaskemidler:» Opvaskemidler » Skurepulver » Boraxpræparater Krystalliseret soda Blødgørings- og iblødsætningsmidler » Forvaskemidler (enzympræparater) » o Syntetiske,. org. vaskemidler, 1 -ji ikke 1, komb.i^^g^g^ v (pulver. 497 ^3 j.^^ 2118 med sæbe eller andre vaskemidler: [ y^e ^e » Syntetiske, org. vaskemidler, komb. med (pulver. 6 6 alkaliske vaskemidler: \flydende » Andre fedtsyrefri rengørings- og vaskemidler (pulver » Shampooprodukter < creme Uydende Sæbe og andre rengøringsmidler i alt Kosmetiske artikler: A. Afgiftspligtige varer: 662 Parfumer, eau de cologne o Kosmetik og toiletmidler:» Pudder » Ansigtscreme » Håndcreme-lotion Sol-oUe »»Make up«-artikler Hårvand BriUantine » Frisercreme » Hårfarve og håraffarvningsmidler 331» Barbersprit 624» - Andet A. I alt B. Afgiftsfri varer: Tandpasta Mundvand 136

111 112 Nr. 319 a (fortsat). værdi Varenr kg 1000 kr. 662 Talkum 2 2» Børnepudder > Frisørartikler 1628» Barbercreme » Badesalt m. m B. I alt Andre varer: Underludsglycerin (80 pet.) » Destillatglycerin Natronlud 99 22» Kalilud 11 6» Vandglas (opløst) Pudse- og rensemidler Medicinalvarer Madlavningspræparater Andet og uspec Andre varer i alt Nr. 319 a. Sæbe-, soda- og kosmetikfabriker tilsammen Modtaget betaung for arbejde for fremmed regning kr. Dansk Udenlandsk Råstofforbrug ^ooo looo kg Linolie og -fedtsyre Soyaolie og -fedtsyre Kokosolie og -fedtsyre Jordnødolie og -fedtsyre 137 Andre vegetabilske olier og oliefedtsyrer Hvalolie og -fedtsyre 213 Animalske olier og oliefedtsyrer redt, talg Sulfonerede produkter ol dodo Harpiks Vandglas Salt ÆtskaU 700 Kalilud Natronlud Kaustisk soda Kalcineret soda Natriumperborat 810 Potaske Boraxkalk 262 Sprit KlorkaUum Stearin Paraffin og voks 7 106

112 113 Nr. 319 b. Farvefabriker Dye-stuff factofies. Antal virksomheder 33 Antal arbejdere M. 900 K. 168 I alt Produktion ^^""^^^ W i Varenr. A. Tørre farver 1000 kg 1000 fa. 633 Hvide farver, til salg »»»» eget brug 17» Kulørte farver, ta salg 3 78B 9 049» > > til eget brug 92» Tøjfarver til hjemmefarvning H 129 B. Lak og fernis Malerfemis, til salg >»» eget brug B33 Emulsionsfemis, til salg»»» eget brug A. I alt, til salg »»» eget brug » Lak med olie og terpentin, uden farve, til salg..,»»» >»»»» e g e t bn Syntetiske lakker, til salg >»»» eget brug 1130» Asfaltlakker, til salg»»» eget brug» Trykfernis, til salg > *» eget brug» Tørrelse, til salg»» eget brug» Lak med sprit, uden farve, til salg >»»»»»» eget brug» Standolie, til salg»»» eget brug» Fortyndere» Andre varer, til salg « "" B0, ' B. I alt, til salg »»» eget brug _, Uden- ^^""^^ landsk Råstofforbrug til B. looo kg 1000 kg Eå Unolie Andre vegetabilske olier 58 49b Animalske olier 1 \ Shellak - Kunstharpikser Andre harpikser Asfalt 4 }86 Terpentinolie, vegetabilsk 160 Mineralolier Standohe Andre opløsningsmidler Kemikalier og andre varer Sprit Statistiske Meddelelser. 4. række

113 114 Nr. 319 b (fortsat). Produktion Varenr. C. Malervarer 1000 kg Olierevne farver i pastafonn 2110» »» tilberedte 2 649» Tubefarver 29» Lakfarver med olielak 3 698» SMbsbundfarver 871» Kit 879» Akvarelfarver og andre vandfarver Klister og plantelim Lakfarver med sprit 116» Beitser 8» Olieemulsionsfarver 206» -» Syntetiske dispersionafarver (latexfarve, K.V.A.- og P.V. C.-farve m. v.) Bonevoks o Syntetiske lakfarver Træimprægneringsmidler Spartelfarver 187» Limfarve i pulverform o46» Slibe- og polermidler 51» Andre varer C. I alt Dansk tilvirkning Råstofforbrug til C. looo kg looo kg Tørre farver, hvide 2 377» kulørte ') 247 Rå linolie 627 Malerfernis Emulsionsfemis 31 Lak med olie og terpentin Tørrelse Lak med sprit Standolie 561 Terpentinolie 3 Animalsk olie ~ 10 Mineralolie 59 Voks 1 Kasein 7 Beg, Igære og asfalt 26 Kemikalier 31 Fyldstoffer m. m 279 Aiidre og uspec. råstofifer*) 817 Produktion ^ Trykfarver Varenr kg Kulørte bog- og stentrykfarver 671» Sorte bog- og stentrykfarver Indkøbt Salgsværdi 1000 kr Udenlandsk 1000 kg Salgsværdi 1000 kr ') Af tørre farver er anvendt en del af den under A til eget bmg anførte produktion på kg. >) Herunder limstoffer.

114 115 Nr.319b (fortsat). længde Varenr kg Dybtrykfarver 219» Gummitrykfarver (sprittrykfarver) 66» Andre varer D. I alt... værdi 1000 kr Af egen tilvirfaaing Råstofforbrug til D kg Hvidt farvepulver ^) Kulørt» ') Sort» Linolie og andre fede oliei Trykfernis 466 ' Terpentinolie.., Mineralolie ~ Sprit Cykliske kulbrinter Ajadre råstoffer Dansk 1000 kg Indkøbt Udenlandsk 1000 kg Mængde Produktion e. Nitrocellulosevarer Nitrocelluloselak, med farve 663» » uden farve 1 460» Fortyndere 1 888» Nitrocellulosebundfarver, nitrocellulosebundbehandling 190 > Nitrocelluloselim 106» » plastisk træ Artikler for skotøjsindustrien Andre varer E. I alt... Salgsværdi 1000 kr , Uden- I^*^^ landsk Eåstofforbrug til E. looo kg 1000 kg Hvidt farvepulver Kulørt» Nitrocellulosepasta 3 Nitrocellulose i fugtet tilstand.! Kunstharpikser 220 Blødgøringsmidler Cykliske kulbrinter Alkylsalte Andre opløsningsmidler Andre rastoffer ) Af tørre faxver er anvendt en del af den under A til eget brug anførte produktion på kg.

115 116 Nr. 319 b (fortsat) Salgs- Produktion F. Kemiske artikler ^ værdi Varenr 1000 kg 1000 kr. 599 Kunstharpiks 34 92» Klæbemidler » Eustbeskyttelsesmidler » Andre varer 476 r. lait Nr. 319 b. Farvefabriker A-F tilsammen Modtaget betaung for arbejde for fremmed regning kr. Nr. 319 c. Andre fabriker i kemisk industri^) MiscéUaneous factories of chemical industry. Antal Antal arbejdere Fremstilling af: manufacture of virksomheder M. K. I alt 1. Madlavningspræparater m. m. cooking preparations ,2. Mejeripræparater dairy preparations Medicinalvarer medicines Pudse- og rensemidler m. m. cleaningand polishing preparations Tændstikker wafcaes Stearinlys composite candles Forskellige artikler other chemical produets lait Desuden hjemmearbejdere 92 Produktion, Salgs- Mængde ^^^^^ Varenr. Madlavningspræparater m. m.: 1000 kr Makaroni 1000 kg Marmelade» 41 61» Frugtsaft o Tomatketchup 1000 kg Sirup» » Fondant» » Kunsthonning» » Glykose» Buddingpulver, jævningspulver o. 1» Krydderier m. m.2)» Sennep, tørmalet» » » udrørt» » Kåkulør og ølkiilør» » Soya» » Bouillonterninger og -ekstrakt» I 3» Anden eddike » Bagerihjælpemidler 1000 kg ) Fremstilling af kosmetiske artikler indgår fra 1952 under tabel nr. 319 a. ") Udelukkende eller delvis pakning eller aftapning.

116 117 Nr. 319 c (fortsat). Varenr. 512» » 699 Eddikesyre*) Konserveringsmidler 1000 kg 264 Farver til levnedsmiddelindustrien...» 2 Medicinske næringsmidler» 172 Frugtsaftekstrakter» 93 Essenser, ekstrakter, afgiftsfri» 68 Gelatinepulver» 88 Husblas» 116 Bagepulver» 81 Andet og uspec Madlavningspræparater i alt... værdi 1000 kr Mejeripræparater: Smør- og ostefarve 1000 kg Osteløbe» » Ostevoks» » Andre mejeripræparater Mejeripræparater i alt Medicinalvarer o. 1.: A. Medicinalvarer af eget udgangsmateriale: Vitaminpræparater» Penicillin» Sulfanilamidpræparater» -» Nikætamidpræpaiater» -» Barbitursyrepræparater» - > Andre syntetiske præparater» Insulin ;» Lever- og ventrikelpræparater» Præparater af droger» Hormonpræparater > Andre organpræparater» Andre varer A. I alt B. Medicinalvarer af indkøbt udgangsmateriale: -01 Vitaminpræparater Acetylsalicylsyrepræparater m. m -» Fenacetin-antippin o. 1. præparater -» Barbiturepræparater o. 1 -» Andre syntetiske præparater Præparater af droger Andre varer ') Udelukkende eller delvis pakning eller aftapning. B. I alt

117 118 Nr. 319 c (fortsat). Mængde Varenr. C. Andre varer: 1000 kg 1000 kr Pepsin 145, - Trypsm 1291» Ekstrakter af droger ooo 899 Catgut 420 C. lait Medicinalvarer o. 1. i alt Sæbe og kosmetik: Flydende sæbe » Sulfonerede vaskemidler » Kosmetiske artikler og toiletmidler, afgiftspligtige > _,,,» afgiftsfri 626 Sæbe og kosmetik i alt Pudse- og rensemidler: 633 MøbelpoUtur Bonevoks » Mopolie 94 89» Blank- og anden lædersværte » Ovnsværte > Andre pudse- og rensemidler Pudse- og rensemidler i alt Tændstikker: 1000 æsker Tændstikker i æsker Stearinlys:» Rene stearinlys » Andre lys Stearinlys i alt Forskellige andre artikler: 241 Trækul Teknisk fedt Emulgatorer 3 676» Voks Træsyre 18 6» Vandglas^) 38 14» Imprægneringsmidler Mælkesyre Garveolie » Garveekstrakt, vegetabilsk, fast » »» flydende » Chromgarveekstrakt » Andre kemiske artikler til garveribrug Kønrøg Blomstergødning Ho Ftalsyreanhydrid ) Udelukkende eller delvis aftapning og opløsning.

118 119 Nr. 319 c (fortsat). Mængde ^^^^ Varenr. looofa. 699 Pressepulver af kunststoffer 3 477» Plantebeskyttelsesmidler med pentaklordifenyletan » Andre plantebeskyttelsesmidler 2 626» Insektpulver med pentaklordifenyletan kg » Andre midler mod skadedyr 3 443» Ukrudtbekæmpelsesmidler 1000 kg » Desinfektionsmidler..» , _ Stivelse» » Blodalbumin» » Læderlim» » Andre klæbemidler 3 600» Dekstrin 1000 kg » Præparater til tekstilindustrien Fluefangere 1000 stkr Elementkul Fotografiske artikler Blæk 1000 kg » Andre kontorartikler Andre varer Forskellige andre artikler i alt Nr. 319 c. Andre fabriker i kemisk industri tilsammen Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr. Nr Mineralolieraffinaderier Mineral-oil refineries. Antal virksomheder 7 Antal arbejdere M. 156 K. 3 I alt Produktion --»"6«^jBj-di Varenr. 1000»^ kr Destillerede og raffinerede smøreolier » Konsistensfedt o » Vognsmørelse 42 48» Kemmevoks »-03 Brændselsolier » SpindeloUer » Bore- og skæreolier Rustbeskyttelsesmidler Asfalt » Affaldsprodukter (Goudron o. 1.) » Andre varer Nr Mineralolieraffinaderier tilsammen Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr. Råstofforbrug looo kg RåoHe Masut 2179 Smøreohe Fedtsyre 179 Tabellen omfatter samtlige virksomheder.

119 I 120 Nr Fremstilling af tagpap, tjære- og asfaltprodnkter Manufacture of tar- and asphalt produds, etc. 1. Tagpap-, tjære- og asfaltfabriker roofing, tar- and asphalt products 2. Briketfabriker hriquettes ^ I alt.. Antal Antal arbftidftrft virksomheder M. K. I alt Produktion 1. Tagpap-, tjære- og asfaltfabriker A. Tjæreprodukter: værdi varenr. Tagbelægningsmaterialer: 1000 kg 1000 kr Tjærepap Tagklæbemasse «-02.1 Tagtjære Vejbelægningsmaterialer: > Vejtjære (herunder cutbacktjære) » Asfalttjære Andre tjæreprodukter: Tjærebeg » Klæbemasse 42 32» Piskeritjære 84 29» -02,6 TjæreoUer Imprægneringsmaterialer Andre tjæreprodukter B. Asfaltprodukter: Tagbelægningsmaterialer: Asfaltpap Tagklæbemasse » Strygemidler Vejbelægningsmaterialer:» Cutbackasfalt og fluxet asfalt » Asfaltemulsion » Asfaltbeton » Støbeasfalt » Pulverasfalt » Andre asfaltbelægninger Andre asfaltprodukter: 661 Isolationsplader ; » Andre isolationsplader til bygningsbrug m. v Andre asfaltprodukter C. Diverse: 272 Stenmel og skærver, til salg Ukrudtbekæmpelsesmidler Andre varer Tagpap-, tjære- og asfaltfabriker i alt

120 121 I Nr. 329 (fortsat). Salgs- Varenr. Mængde værdi 2. Briketfabriker: loookg' 1000 kr. 311 Tørvebriketter » Brunkulsbriketter Kulmel » Grafit Tørv » Brunkul » Formbrændsel Støberisværte 190 7^ 2. Briketfabriker i alt Nr Tagpap-, tjære- og asfaltfabriker m, m. tiis Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr. TV, Udenlandsk Råstofforbrug looo kg 1000 kg Råpap Kultjære, til produktion af tjærepap 2 664»»»» tagtgære 2 609»»»» tagklæbemasse 39»»»» vejtjære m. m Kultjære, til produktion af tjærebeg m. v Tjærebeg 1076 Naturasfalt 442 Asfalt, til fabrikation af asfaltpap 6 639»» tagklæbemasse »» asfaltemulsion »» produkt, af cutbackasfalt og fluxet asfalt »» alle andre vejmaterialer ; » andet brug Ophugget gammel asfalt 7614 Emulgatorer Talkum og andre bestrøningsmidler Diverse olier Fyldstoffer Sønderdelte stenmaterialer Naturligt sten- og grusmateriale Nr Teglværker m. m TUe-worTcs etc. Antal Antal arbejdere virksomheder M. K. I alt 1. Teglværker ii?e-m;orfc Kalksandstensfabriker mortar-brick fadories lait

121 122 Nr. 331 (fortsat). Varenr " Facadesten > " Bagmursten » "-8ten » Vingetagsten » Falstagsten » Drænrør 4" og derunder » Drænrør 6" og derover » Etageadskillelsesblokke » Hulbloksten 68» Radialsten 1109» Figursten, formsten o Molersten » Kalksandsten kg Bdfaste sten m« Andre molerprodukter Urtepotter Andre teglværksprodukter*)» Færdigstøbte bjælker til ' etageadskiuelsor Nr Teglværker m. m. tilsammen.. 1) Herunder glasserede rør, fliser og klinker. Anslået Lager Salg værdi»vn af solgte varer 1000 sten 1000 sten 1000 kr kg kg stkr Nr Glasværker Glass-works. Antal virksomheder 8 Antal arbejdere M K. 140 lait Produktion Flasker: Varenr stkr, Medicin-, parfume- o. 1. flasker » Mælke- og flødeflasker Andre flasker af mørkegrønt glas:» Maskinformede helflasker 6164» » halvflasker » » andre flasker 426» Ikke maskinformede helflasker 289» »» halvflasker 203»-01.08»» andre flasker e 1000 kg Produktion sten Salgsværdi 1000 kr

122 123 Nr. 332 (fortsat). j^^ngd«varenr. Andre flasker: 1000 stkr kg Helflasker » Halvflasker » Andre flasker Andre glasvarer: Vinduesglas 7 866» Glastagsten Beholder«72 96» Fiskekugler * Sylteglas Lampekupler » Lampeglas Drikkeglas, slebne » -02.2» uslebne » Andre service- og husholdningsgenstande, slebne » Andre service- og husholdningsgenstande, uslebne > Andre glasvarer, slebne »»», uslebne Glasuld 2112 Glasværker i alt Dansk Råstofforbrug looo kg Sand Kalk, kridt o Soda Feldspat Glaubersalt Indkøbt glas til omsmeltning 3317 Tabellen omfatter samtlige glasværker. værdi 1000 fa Udenlandsk 1000 kg Nr Porcellænsfabriker m. m Porcelain factories, etc. 1. Porcellæns- og fajancefabriker porcelain- and faience factories Terrakotta- og keramikfabriker terracotta- and potteri factories 7 3. Lervarefabriker earthenware factories 14 I alt Desuden hjemmearbejdere... Antal Antal arbejdere virksomheder M. K. I alt

123 124 Porcellæn i alt Fajance: Kunstgenstande 1 292» Brugsgenstande, udekorerede 1 284» » dekorerede Fajance i alt Keramik, lervarer m. m.: Mængde» Terrakotta og keramik m. m» Bornholmsk fajance og majolica 666 Kakler ndfaste sten, til salg 1000 kg 896 >»»» eget brug» Gipsvarer Urtepotter 1000 stkr » Underfade» 762» Husholdningsartikler * 1523» Figurer af ler 899 Legetøj 666 Andre og uspec. pottemagervarer > Andre varer*) 666 Dekorering af indkøbte varer Keramik, lervarer m. m. i alt Nr Porcellænsfabriker m. m. tilsammen Dansk Råstofforbrug 1000 kg Ler, indkøbt Kaolin, indkøbt > fra egen grav 639 Kridt 92 Feldspat 2 Kvarts 86 Flint 668 Gips Mønnie 4 Glasur 10 Fordelingen mellem kunstgenstande og brugsgenstande er delvis anslået. ') Incl. vægfliser. Nr. 333 (fortsat). Salgs- Produktion værdi varenr. Porcellæn'): 1000 kr Kunstgenstande 9 786» Brugsgenstande, udekorerede 2 433» » dekorerede Tekniske artikler Udenlandsk 1000 kg

124 125 Nr Cementfabriker Cement-works. Antal virksomheder 4 Antal arbejdere... M K. 16 I alt Produktion ^»"^'^^?ærdt Varenr kg 1000 kr Cement » Specialcementer Slemmekridt Nx Cementfabriker tilsammen Råstofforbrug 1000 tons Ler fra egen grav 474 Kalk fra eget brud Gips 40 Kaolin 8 Glassand 8 Tabellen omfatter samtlige cementfabriker. Nr. 339 a. Ealkbrud, kalk- og kridtværker quarries, lime- and chdk-works. Antal virksomheder 1. Kalkværker med kalkbrud limeworks with limestone quarries Kalkværker uden kalkbrud limeworks toithout limestone quarries 3. Kridtslemmerier chalk washing.. I alt. 17 Limestone Antal arbejdere M. lait Produktion ^^""Såe Varenr. Kalksten: 272 solgt rå, til teknisk brug » »» > asfaltfabr 3 000»»»» brænding 3122» til brænding i egen ovn Jordbrugskalk og -kridt:. - rå 49324» pulveriseret kg» Pulveriseret kalk, til teknisk brug 4 632, _ Poderkalk og-kridt 2 468» Anden råkridt, til salg » Slemmekridt Skrivekridt 7 Salgsværdi 1000 kr O

125 126 Nr. 339 a (fortsat). ^^^^^^ SaJgs- Varenr kg 1000 fa. 272 Flint » Terrazzoskærver » Skærver, ral m. V » Andre varer 186 Kalk- og kridtbrudsprodukter i alt... 3^ kg AlmindeUg brændt kalk » Pulveriseret»» » Hydratkalk » Melkalk hl» Hvidtekalk 1 6. Mørtel Kalkværksprodukter ialt... «11993 Nr. 339a. Kalkbrud, kalk- og kridtværker tiis Modtaget betaling for arbejde for fremmed regning kr. 1 Udenlandsk Råstofforbrug m» Kalksten, fra egne brud 291 Kridt, fra egne brud kg Ahnindelig brændt kalk Nr. 339 b. Andre fabriker i sten-, ler- og glasindustrien Miscellanems faetories of stone-, clay- and glass industry. Antal Antal arbejdere virksomheder M. K. I alt 1. Betonstøberier, bygnings- og isolationsmaterialer concrete founding, building- and insulation materials Mørtelfabriker mortar wiuls Stenværker stone works Skærvefabriker broken-stone works Sortering af flint flint sorting Kaolinslemmerier kaolin washing Fremstilling af Mselgur siliceous-stone Andre fabriker others I alt

126 127 Nr. 339 b (fortsat) Produktion Varenr Rå kaolin, til ildfaste sten m. v 1000 kg 11104» Slemmet affaldskaolin, til rør og sten» 6 756» Kaolin, slemmet og presset» > Utilhugget granit (råblokke)» 7 808» Tilhugget»» Skærver 1000 m» 347» -» Affald» Grus, singels, sten 1000 m" 1 702» _ Færdigblandet beton m.m 1000 hl 2 611» Kalksten m" » Kugleflint 1000 kg 3597, _ Anden flint» » Stenmel m" » Krvolit m. m» Kiselgur m«11298» Moler 1000 kg » Ildfast ler» Træfiberplader» Hvidtekalk 1000 hl 47» Mørtel» Arbejder af granit:» Bygningsarbejde, tilhugget 1000 kg 1 232» Gravmonumenter, slebne» 729»» uslebne» 466» Andre stenhuggerarbejder, uslebne..» 668» Brosten, almindelige» 2 417» Chaussébrosten» 8 402» Kantsten m. m» » Arbejder af sandsten»»» mannor Varer af almindelig beton:» Etageadskillelsesblokke af alm. armeret beton» Andre beton varer til husbygning» Betonmursten 1000 stkr » Betontagsten» 661» Betonbrøndsten» 62» Betonbrøndrør til rentvands- og drikkevandsbrønde 1000 kg > Andre betonrør m. v» » Betonfliser og plader» » Betonkantsten» » Andre beton varer»» Eternit- og cembritplader» » Eternit- og bonnarør» 8 403» Isolationsmaterialer» Golvbelægningsmaterialer Varer af letbeton:» Blokke (bærende materialer) m' 65106» Plader (ikke bærende» )» Etageadskillelsesblokke m' 3?8- værdi 1000 kr

127 128 Nr. 339 b (fori;sat). ^^^^^^ Sadg- Varenr. Varer af beton med let tilslagsmateriale: 1000 kr. 661 Blokke og sten m" » Plader» » Etageadskillelsesblokke m' » Byggeelementer til avlsbygn. m.m 668» Forskell. uspec. elem. til elem.byggeri 2 569» Andre varer af beton med let tilslagsmateriale 1000 kg SUbeskiver og -sten 828 > -02 Slibelærred og -papir Stenuld 1000 kg Stukkatur 518» Andre og uspec. varer Nr. 339 b. Andre fabriker i sten-, ler-og glasindustrien tiis Modtaget betaling for reparationsarbejde kr.»»» arbejde for fremmed regning > T. 1 Uden- Dansk i j ^ Råstofforbrug landsk Cement 1000 kg Jern» Asbest» Sand, ral, singels m. m., indkøbt 1000 m» 728 Flint, indkøbt» 21 Brændt kalk 1000 kg Træuld» 476 Træ m» Granit, fra egne brud 1000 kg Sandsten, indkøbt 22 fra egne brud 1000 kg Terrazzoskærver * Nr Jern- og stålværker Iron- and steél works. Antal virksomheder 2 Antal arbejdere M K. 2 I alt Salgs- Produktion ^^^^^^ værdi varenr. 1^00 kg 1000 kr Råjern > Stålblokke, til valsning» _ Valsede emner (halvfabrikata) » Pladeemner Valset grovjern » -04.1» finjem ind. stål » Afklip og sekunda jem^) duol. -05 Valsede plader Cementklinker Nr Jern- og stålværker tilsammen Modtaget betaling for arbejde (hærdning) for fremmed regning kr. Herunder også sekundaplader.

128 129 I Nr. 341 (fortsat). j^^^^ UdenlandsK Eåstofforbrug 1000 kg looo kg Aflfaldsjern Eåjem Svovlkisaffald 440 Malm Myremalm 1671 Ferrolegeringer m. m 3172 Indkøbte støbte stålblokke Nr Andre metalyærker Non-ferrous metal wortcs. Antal virksomheder 4 Antal arbejdere M. 880 K. 38 I alt Produktion Mængde ^^^^ Varenr kg 1000 kr. 682,686 ] 02.1 f Eene metaller i blokke > 02.2Metallegeringer j 02.3 I Udvalsede og trukne metaller Armatur m.v Husholdningsartikler m. V 640 Nr Andre metalværker i alt Eåstofforbrug looo kg Kobber Zink Bly og tin Aluminium Antimon 78 Andre og uspec. metaller Metalaffald tu omsmeltning Nr Metalvarefabriker og metalstøberier Manufadure of non-ferrous-metal products. Antal virksomheder 136') Antal arbejdere... M K I alt Desuden hjemmearbejdere 34 Produktion ^^^S^^ v S Varenr. I. Metalstøbegods: 1000 kg 1000 kr Eåt metalstøbegods, til salg > »»» eget brug 1360 II. Metalvarer: Persienner af letmetal 1000 stkr Dele til persienner ) Heraf 68 virksomheder med støberi. Statistiske Meddelelser. 4. række

129 130 Nr. 362 (fortsat). Yarenr. 699 Værktøj > Optrykkede metalarbejder» Diverse halvfabrikata og støbegods» Husholdningsartikler» Eammer 821 Gardinstænger 699 Bryggeriartikler 1000 kg» Dørgreb» Bygningsbeslag» Andre beslag» Butiksudstyr» Skibsudstyr» Fjedre og fjederindlæg» Skruer, møtriker, bøsninger m, v 1000 kg» Hængelåse» Andre låse (undt. cyklelåse)» Nøgler 1000 stkr.» Lynlåse» Galanterivarer 1000 m > Fyrtøjer»» Skilte af metal Metalstatuer, buster, relieffer m. v» Plomber Andre og uspec. metalvarer 716 Skriftstøberarbejde Edslukningsmaterialer Forme til plasticindustrien Div, maskiner -16.B Armatur > Dele til maskiner 699 Fabriks- og laboratorieudstyr 821 Møbler 716 Dele til kosangasanlæg 721 Eadiodele» Elektriske artikler 732 Automobiltilbehør 733 Forskelligt tilbehør til cykler m. m 812 Sanitetsartikler» Lysekroner, lamper og lampeartikler» Lygter 899 Plasticvarer» Legetøj» Kontorartikler 1000 kg oaigsværdi 1000 kr ^) Mængde n. Metalvarer i alt Nr Metalvarefabriker og metalstøberier tilsammen Modtaget betaling for reparationsarbejde kr.»»» arbejde for fremmed regning > ^) Masseartikler, halvfabrikata og en stor mængde specielle varer.

130 131 Nr. 352 (fortsat). Råstofforbrug I støberiet:»^8 Gammelt metal 261 Kobber 142 Kobberlegeringer Aluminium 632 Tin 18 Zink 156 Bly 12 Åndet og uspec. metal 99 I metalvarefabriken: Metalstøbegods, fra eget støberi 1 360» indkøbt 209 Metal i plader, stænger, rør o. 1.: Kobber 61 Kobberlegeringer Aluminium 666 Zink 73 Andre uspec. metaller 74 Eustfrit stål 90 Jern- og stålstøbegods 883 Fa^onjern, plader, rør o. 1. halvfabrikata af jern og stål Nr Blikyarefabriker Manufadure of linned products. Antal virksomheder 44 Antal arbejdere... M K I alt Desuden hjemmearbejdere 10 Produktion Mængde ^^^^^ Yaronr kg 1000 kr, Transportspande af blik » -21.2»» aluminium > Sier, mejeriinventar o. 1. af blik >»»»» aluminium Spande m. m. til malkemaskiner, af jern 8 70» Spande m. m. til malkemaskiner, af aluminium Emballage'): af hvidblik * » sortblik » -21.7» aluminium »pap lakeret Yarer til husholdningsbrug m. v,: 699 lerede » lakerede 638» af hvidblik (fortinnede) 2 261») Delingen efter materialets art er ofte skønsmæssigt angivet fra virksomhederne. 9*

131 132 Nr. 3B3 (fortsat) Varenr galvaniserede af aluminium» zink Vaske o. a. køkkeninventar o. 1 Tanke, fade o. a. belioldere af jern»» >»» aluminium Gasovne» Petroleumsovne Gasapparater...» Kronekork» B » 699 Andre kapsler og tuber Skilte Forskellige varer af blik og jern.»»» rustfrit stål.,»»» aluminium... Arbejdsmaskiner til jernindustrien Cykletilbehør Elektriske lygter Gasmålere Etiketter af metalfolie m. m. Forskellige mærker Andre og uspec. varer Nr Blikvarefabriker tilsammen.. Mængde oaigsværdi 1000 kg 1000 kr. ^ stkr Mill. sfkr stkr Modtaget betaling for reparationsarbejde m. m kr, >»» arbejde for fremmed regning » Råstofforbrug 1000 kg Hvidblik JembUk 260 Jern- og stålstøbegods 65 Eustfrit stål 290 Fa9onjem, plader, rør o. 1. halvfabrikata af jern og stål Halvfabrikata, plader, stænger, rør m. m.: Aluminium Kobber 4 Kobberlegeringer O Messing 61 Tin Bly 481 Zink 478 Andre metaller og legeringer 9 Lak og fernis 220 Farver "78 Gummi 108 Pap og papir 466 Kunstharpikser 22 Korkskiver MiU. stkr. 731

132 133 Nr Jernvarefabriker Manufadure of hardware. Antal virksomheder 146 Antal arbejdere M K. 694 I alt Desuden hjemmearbejdere 13 Produktion Varenr. 632 Skafter og trævarer } Jerntråd, pigtråd m. m » -»» -» 699»» -07.2»»» Eør, svejsede» trukne» andre Jernkonstruktioner Trådfletning, -væv m. m Andre trådvarer Søm, bolte, skruer, møtriker o. 1 Forskellige nåle Pengeskabe og kartoteker Spader Skovle Grebe og forke 272 Leer. River Hakker, hyppe- og skuffejern 486 Økser Andre have- og landbrugsredskaber Sakse Hamre Drejestål Forskelligt værktøj Brødmaskiner Andet køkkenudstyr Bordknive Andre knive, ostehøvle m. m Spisebestik Barbermaskiner Bygningsbeslag Andre Hængelåse Beholdere Kaloriferer m. v Gaskomfurer (jasovne Mejeriinventar Autofjedre m. v Forskellige fjedre, heru. fjederindlæg. - Stålvinduer og -døre Hestesko Hjulbøre og sækkevogne Hegnspæle Remsamlere Mæn gde oaigsværdi 1000 Btkr kg 1000 kr ' ééi éé

133 Nr. 354 (fortsat) Varenr Stansearbejde - Forskelligt arbejde - Andet og uspecificeret - Galanterivarer» Ovne Plovskær og andre plovdele» - Dele til malkemaskiner Kontormaskiner Traktortilbehør - Decimalvægte - Andre vægte Maskiner og adstyr til industrien »» inventart.bryggerierm.v. - Maskindele Forme tu plasticindustrien Automater stkr. Ventilationsanlæg Maskinknive» -15 Fittings Eadiomateriel m. v Automobiltilbehør Motorcykletilbehør 733 -» -09, Andet cykletilbehør Landbrugsvogne» for traktortræk», dele til Eadiatorer og ribberør Køkkeninventar 899 Belysningsarmaturer og dele hertil.. Jenisenge Jern- og stålmøbler Spiralmadrasser Gardinstænger Butiksinventar. Fabriksinventar Kontorinventar. Staldinventar.. Andet inventar. Legetøj Mængde 1000 stkr kg Nr Jemvarefabriker tilsammen. Modtaget betaling for smedearbejde og reparationer»» > arbejde for fremmed regning Råstofforbrug Jern- og stålstøbegods Hvidblik og jernbmk.. Jern- og ståltråd værdi 1000 kr kr, » Mængde 1000 kg Fa^onjern, plader, stænger, rør o Eustfrit stål Metalstøbegods Metal i plader, rør, stænger o. 1 Indkøbte skafter 1000 stkr. Træ m»

134 135 Nr Forskellige fabriker i jernindustrien Manufadure of miscellaneous iron produds. Antal virksomheder 6 Antal arbejdere M. 833 K. 72 I alt ja- Produktion værdi Varenr kr. l l \ Z } Patroner, hagl m. m 1 903» -01 Våben med tilbehør Nåle og strikkepinde Vingepumper og benzinmålere Eadiosendere 1874» Elektriske apparater o Motorcykler Andre og uspec. varer ^9 Nr Forskellige fabriker i jernindustrien tikammen Modtaget betaling for reparationsarbejde kr.»»» arbejde for fremmed regning » Eåstofforbrug looo Jern- og stålstøbegods 112 Fa^onjern, plader, stænger, rør o Metalstøbegods 18 Metal i plader, stænger, rør m. m 369 Nr. 361, 371. Jernstøberier og maskinlabriker Iron foundries and engine works. Antal Antal arbejdere virksomheder M. K. I alt Nr. 361 Fremstilling af maskiner, undtagen elektriske manufacture of machines, except euctrical » 371 Fremstilling af elektriske maskiner manufadure of electrical machines lait Produktion " 'rs- I. Støbegods. Mængde ^^j.^. Varenr. A. Bygningsstøbegods: Stkr kg 1000 kr Kakkelovne, kaloriferer, kaminer » Komfurer Kedler (damp-og varmtvandskedler) » Eadiatorer og ribberør » Vaskekedler

135 136 Nr. 361, 371 (fortsat). Varenr Vinduer Skyllecistemer Mængde stkr kg Salgsværdi 1000 kr A. I alt B. Husholdningsstøbegods: Køkkenvaske, rå > » lerede Gryder og pander, rå » -» 721»» Kogeplader» lerede Gasovne > Gasapparater » Andet husholdningsstøbegods B, I alt C. Støbegods, til teknisk brug:» Fyrapparater, risteled og ristestænger Fittings » -»» Ventiler og haner Pumper og pumpedele Kloakstøbegods samt karme og dæksler » Støbegods til transmissioner Eør Andet støbeg. t. tekn. brug ^... ^ ^ C. I alt D. Skibsstøbegods: til andre fabriker, jemstøbegods »»» stålstøbegods til eget brug, jemstøbegods 157 E. Maskingods: til andre fabriker, jernstøbegods »»» stålstøbegods til eget brug, jemstøbegods »»» stålstøbegods 223 A. E. Jemstøbegods tilsammen, til salg >»»» eget brug F. Metalstøbegods: til salg » » eget brug 678 L Støbegods i alt, til salg »»»» eget bmg

136 137 Nr, 361, 371 (fortsat), IL Maskiner og -dele, anlæg m, m. Komplette maskiner Mængde tilbehør Salgsværdi Salgsværdi Varenr, Kraftmaskiner: HK, Stkr, 1000 kr, 1000 kr, Dampkedler, economisere, luftforvarmere m,m » Dampmaskiner » -03,2 Dampturbiner Damplokomotiver 56» Motorlokomotiver og -drivvogne » Diesellokomotiver og -drivvogne Dieselmotorer, til salg Motorcykler » Sidevogne til motorcykler.... ^ Cykler med hjælpemotor Benzinmotorer til montering på cykler» Petroleums-og benzinmotorer » Eåoliemotorer» Vandkraffcmaskiner Dieselgeneratorsæt 704» Dynamoer og elektricitetsge- k.w neratorer kva» -01,21 Transformatorer o, kva Transformatorer u,2 000 kva:» -01,22 til elektricitetsforsyning » Svejseta-ansformatorer ^ » til andre formål Omformere: ^ kva» til forsyniagsanlæg » » andre formål Elektromotorer, til salg: HK» over 1 HK » Vi-l HK» under HK Elektromotorer, t. eget brug*):» over 1 HK» V4-I HK ,,. ^ under V4 HK A, lait B. Landbrugsmaskiner og -redskaber: Plove til hestekraft ') * Traktorplove » Stubkultivatorer » Traktorkultivatorer » Tallerkenharver til hestekraft 2 1 O >) TU indbygning i maskiner, f, eks, pamper og støvsngere, S&danne maskiner er med bele deres værdi anført under afsnit C, ') Væsentligst plovskær.

137 138 Nr. 361, 371 (fortsat). Dele og Komplette maskiner tilbehør Salgsværdi Salgsværdi Varenr. Stkr kr kr Tallerkenharver til traktor » Andre harver » Jordfræsere » Tromler » Såmaskiner » Radrensere til hestekraft » Traktorradrensere » Kartoffellæggere » Ajlespredere » Ajlenedfældere » Andre ajleredskabcr Gødningsspredere » Mark-og træ8prøjter,pudderblæsere » Vandingsanlæg for landbrug og gartneri » Andre og uspec. mask.til markarb.m.v., herunder traktorer » Plæneslåmaskiner (heru. med motor) » Roeoptagere, heru. komb. m. aftopning » Roeaftopningsmaskiner » Hesteriver og høvendere » Tærskeværker » Halmpressere » Halmpakkere O» Halm- og avneblæsere o » Kornblæsere » Transportører » Ilæggeapparater » Andre aggregater til tærskeværker 34 81» Andre og uspec. mask. til høst ogtærskn » Hakkelsemaskiner >» Kværne » Roeraspere, -skærere og -vaskere » Ajlepumper » KartoÉFelsorterere » KartoEFelkogere 16 49» Malkemaskinanlæg » Mælkekølere og -køleanlæg Småredskaber Landbrugsvogne Rundsave og kvashuggere » Andre og uspec. maskiner og redskaber til stald og lade » Andet og uspecificeret Vandpumper B. lait C. Arbejds- og værktiegsmaskiner m. m for mejerier » margarinefabriker » » bagerier

138 139 Nr. 361, 371 (fortsat). Komplette Dele og maskiner tilbehør Salt^værdi Salgsværdi Varenr kr for bryggerier Og aftapningsanstalter » -13.6» møllerier » » slagterier og fedevarefabriker » -»» konservesfabriker » -13.6» chokolade- og sukkervarefabriker » -»» flødeisfabriker » -»» anden næringsmiddelindustri » -08.1» rebslagerier » -»» tekstilindustri » -11» beklædningsindustri > -07.1» papirfabriker » » skotøjsfabriker » -13.6» lædervarefabriker 13» » vaskerier » -13.1» sten-, kalk-, ler-, cement- og cementvareindustri for jern- og metalbearbejdning: Boremaskiner » Drejebænke » FræsemasMner » Shapingmaskiner 130 6» -01.6» SHbemaskiner Bukkemaskiner » -» Pladesakse 175» -02.3» Excenterpresser Maskiner og inventar til støberier » Autoservicestationer » Andre for træbearbejdning » -07.1» trykkerier, grafisk industri > -»» papirvarefabriker og bogbinderier » > gummiindustri (heru. til vulkanisering) > -» > kemisk industri » -»» plasticindustri » Maskiner m. v. til fremstilling af indenlandsk brændsel » Andre arbejds-, pakke- og værkts^'smaskiner for industrien C. I alt D. Andet materiel og udstyr til industri m. m Ovne til bagerier 1167» », andre Køleanlæg til industri, mejerier og skibe » -» Frysemaskiner » Tanke, beholdere o. 1. til mejerier og industrivirksomheder » Olie-og benzinbeholdere » Andre tanke og beholdere Gasflasker ^ i^ilv STATISTISKE la^bpårtements BIBUOTI DANMARK

139 140 Nr. 361, 371 (fortsat). Komplette Dele og maskiner tilbehør Salgsværdi Salgsværd Yaxenr. ^^'^^ ^ 716 VentQatorer > Ventilationsanlæg » Støvfilteranlæg 972» Tørreanlæg » Luftværktøj » Rensere til olie og fedt m. m »-05 Trykluftmaskiner, kompressorer » Hydrauliske løftere 615» » pressere > > dunkrafte Andet fabriksinventar og udstyr D. lait E. Maskiner og materiel til vejbearbejdning og entreprenørvirksomhed: Tromler » Gravemaskiner » Betonblandemaskiner » Asfaltudlægningsmaskiner o > Grusharper » Sneplove » Andre og uspec E. lait F. Maskiner, apparater og udstyr til butiks- og kontorbrug:» Kaffemøller » Pålægsskæremaskiner 314» Kødhakkemaskiner » Vægte Køleskabe og -anlæg til butiksbrug Kasseapparater » -01 Skrivemaskiner 600» Diktermaskiner m. m» Kegne- og tællemaskiner > Duplikatorer 4 421» Andet kontormateriel Div. kontor- og butiksudstyr ^..^ F. lait G. Maskiner og udstyr til husholdningsbrug: Køleskabe og -anlæg incl. frysebox Støvsugere stkr » Bonemaskiner, elektriske » Røremaskiner Kødhakkemaskiner Brødmaskiner Opvaskemaskiner 20 1» Vaskemaskiner Vridemaskiner Tørrecentrifuger 670 5

140 141 Nr. 361, 371 (fortsat). Komplette Dele og maskiner tilbehør Salgsværdi Salgsværdi Varenr kr kr Tøjruller 528 1» Andre maskiner til husholdningsvask El. strygejern stkr Andre maskiner til husholdningsbrug Gasbageovne, ikke støbte 4 996» Gaskomfurer»» 6 774» Gasapparater»» 47» Gasvarmeovne Elektriske komfurer 326 O» » stegeovne 76»» varmeovne Andet køkkenudstyr og -inventar H. G. lait Transport- og sorteringsanlæg m. m.: Spil Kianer » Elevatorer » Transportbånd og rullebaner » Transportanlæg for kul og koks » Anlæg til kul- og kokssortering o Håndtransportvogne Korn- og frørenseanlæg » -» Andre anlæg til kom- og foderstofbehandling., Renovationsvogne 33» Autotankvogne Påhængsvogne » Andet transportmateriel o H. lait I. Materiel og udstyr til offentlige værker m. v.: Materiel og udstyr til gasværker » »»»» vandværker » »»»» elektricitetsværker m. V »»»» forbrændingsanstalter » Materiel til andre offentlige værker 100 1^9 I. lait Elektrisk materiel m. v.: Elektriske hegn Igangsættere til elektromotorer 423 4» Andre elektr. apparater og instrumenter ^ K., J. I alt Varmeanlæg m. v.: Centralkomfurer og kammer Centralvarmekedler » Varmtvandsbeholdere, vandvarmere m. V Stokere » Oliebrændere » OUecentrifuger

141 142 Nr. 361, 371 (fortsat). Komplette Dele og maskiner tilbehør Salgsværdi Salgsværdi Varenr kr kr Eadiatorer af pladejern Andre fyringsanlæg Andet materiel for opvarmning K. I alt L. Andre varer: Skibsudstyr: Spil » Pumper 3 04d did» Ventilationsanlæg > Andet skibsudstyr Dunkrafte Ventiler Stålvinduer og -døre Sanitetsanlæg Autotilbehør Bygningsbeslag og andre beslag 841» - Værktøj Vægte Hospitalsudstyr » Sanitetsudstyr Vandpumper og -anlæg » Brandslukningsmateriel » Hydroforbeholdere 228 3» OUe- og benzinpumper » Andre pumper » Jernbanemateriel b. Tandhjul _^1 1866» - Gear Jernmøbler Legetøj m. V J 699 Jernkonstruktioner » Div. Halvfabrikata Andet og uspecificeret L.Ialt II. Maskiner og -dele, anlæg m, m, i alt til salg Nr, 361, 371, Jernstøberier og maskinfabriker tilsammen kr. Modtaget betaling for smedearbejde og reparationsarbejde kr.*) Salg af brugte maskiner » Arbejde for fremmed regning » Eåstofforbrug i støberierne: 1000 kg Eåjern Gammelt jern Eåmetal 641 Gammelt metal 156 Kulmel 941 ^) Heraf for kr. reparationsarbejde og for kr. maskiner til eget behov.

142 143 Nr. 361, 371 (fori;sat). i maskinfabrikeme: looo kg Jern- og stålstøbegods FaQonjern, plader, rør o. 1. halvfabrikata af jern og stål Eustfrit stål Metalstøbegods Metal i plader, stænger, rør m. m Mønnie og andre malervarer 842 Nr Kabelfabriker Manufadure of wires and cahles. Antal virksomheder 1 Antal arbejdere... M K. 181 I alt Desuden hjemmearbejdere... 6 Produktion Mængde væfdi Varenr kg 1000 kr Kabler-Og overspundet ledningstråd > Isolationsmaterialer Nr Kabelfabriker tilsammen ae Eåstofforbrug 1000 kg Kobber B841 Jernbånd 1 «22 Jern- og ståltråd 908 Bly og tin KemikaUer 1 loo Olie, voks, tjære, asfalt m. v Eågummi, buna o Bomuld, jute, papir I bol Nr. 373, 374. Elektromekaniske fabriker og tilvirkning af radiomateriel Manufadure of eledromechanical produds and radio equipment Antal Antal arbejdere virksomheder M. K. I alt Nr. 373 Elektromekaniske fabriker manufaciure of eledromechanical produds Nr 374 Tilvirkning af radiomateriel, mawttfacture of radio equipment 43^) lait Desuden hjemmearbejdere ^) Heraf 19 med fremstilling af modtagere. Af radiofabrikemes samlede produktion pi ca. 108 mill. kr. ligger oa. 81 mill. kr. på radio-, tonefilms- og grammofonmateriel.

143 144 Nr. 373, 374 (forijsat). Produktion Vareur. Svejseelektroder » Radiorør, elektronrør»» Kondensatorer»» Elektriske modstande til radio 1000 stkr Transformatorer til radio»» Eadioomskiftere»» Spoler og spolecentraler»» Telefonmateriel Åndet og uspec. svagstrømsmateriel Volt-, ampere-, wattmetre o. lign Måleapparater til laboratorieservice o. 1-08» » *» » » stkr. Ensrettere»» Omformere Elektrisk udstyr til automobiler» Elektriske barbermaskiner 1000 stkr. Dele til barbermaskiner»» 282 Jem- Og metalaffald 699 ForskelSgt arbejde i jern og metal W. C. cisterner og skylleventiler 699 Lysrørarmatur Dele til elevatorer 699 Værktøj Pakkemaskiner Forskellige reservedele Elektromotorer» Svejsetransformatorer» Transformatorer, andre 1000 stkr.» 1000»» -02 Tørelementer» kg Neonrør o. 1» m I Glødelamper» stkr.» Dværglamper»»» Radiogrammofoner»»» Andre komplette modtagere»» Radiosenderanlæg og sende-modtageapparater Fjernsynsapparater Samtale- og personsøgeanlæg Højttalere og højttaleranlæg Andet radio- og ^emsynsmateriel stkr stkr. Elektriske målere 1000 stkr. Andre elektriske instrumenter Motorbeskyttelsesapparater, kontakter, maksimalafbrydere indtil 500 volt. 1000stkr. Andre elektr. apparater indtil 600 volt»» Elektriske vandvarmere»»» komfurer»» Løse varmelegemer og dele» > Varmepuder»» Elektriske stegeovne»»» vaskemaskiner Støvsugere og støvsugemotorer Boremaskiner Elektriske sikringer og sikringsholdere indtil 600 volt "i 11 "'9 3 værdi 1000 kr

144 145 Nr. 373, 374 (fortsat). Varenr Højfjeldssole 1000 stkr. Forskelligt elektrisk materiel Andre og uspec. varer Akkumulatorer, stationære og dele hertil 1000 ampere timer Akkumulatorer, transportable, til biler stkr »,», andre.. >» Separatorer»» Akkumolatorkasser 1000 kg Akkumulatorplader»» Andre akkumulatordele v 1000 stkr. Elelektrisk materiel til seryicestationer * » » » » » » » -07» »» -01.1» -01.2» -01.3» Glimtændere til lysstofrør Eeaktorer til lysstofrør Elektrisk installationsmateriel Elektriske frisørartikler Højspændingsmateriel, liniemateriel» stationsmateriel Elektriske modstande» afbrydere max. 16 A indtil 600 volt 1000 stkr.» afbrydere over 16 A indtil 600 volt»»» varmeapparater»»» strygejern»»» apparater til kogning m. v.»» Andre elektriske husholdningsartikler»» Cykledynamoer»» Elektrohegn Elektriske lygter 1000 stkr. Forskellige belysningsarmaturer Laboratorieudstyr Elektrisk fotomateriel Tonefilmsanlæg m. m Elektriske ure Grammofonværker u. aut. pladeskiftere 1000 stkr.» m.»»»» Mikrofoner og pick-ups»» Wire recordere, tape-recordere»» Pladespillere»» Tunghøreapparater»» Komponenter til tunghøreapparater Plasticvarer (herunder grammofonplader) Nr. 373, 374. Elektromekaniske fabriker og tilvirkning af radiomateriel tilsammen... Salgsængde værdi 1000 kr " i éi Modtaget betaling for installations- og reparationsarbejde kr. Modtaget betaling forarbejde for fremmed regning » Statistiske Meddelelser. 4. række

145 146 Nr. 373, 374 (fortsat). -r.^, Udea- Kåstofforbrug 1000 kg 1000 kg Jem- og stålstøbegods m. v.: Eufitfrit stål 3 24 Fa^onjern, plader, stænger, rør o. 1. halvfabrikata af jem og stål Bly Kobbertråd Kobber i plader, stænger, rør o. 1. halvfabrikata af kobber Metalstøbegods Andet metal Hærdbare kunstharpikser, pressepulver Nr. 381 a. Jernskibsværfter Steel-sUp yards. Antal virksomheder 16 Antal arbejdere M K. 120 I alt ,,. Antal Drægtighed Byggesum Afleverede nybygninger:, S-'^, Tons Reg. t. d. w. brutto 1000 kr. Varenr. Alm. fragt- Og passagerskibe: Motorskibe * '^l } Skibe, til særligt brug... 16^) lait Produktion Mænsde A. Støbegods og nybygningsarbejde: værdi Varenr. Jern- og stålstøbegods m. V.: 100«kg 1000 kr Stålstøbegods, til salg »-16.22»» eget brug 8 682» Jernstøbegods, til salg » »» eget brug » Smedegods, til salg »-15.21»» eget brug Metalstøbegods: tilsalg » » eget brug Værdien af udført nybygningsarbejde A. Støbegods og nybygningsarbejde i alt Komplette maskiner ^tthø? Mængde Salgsværdi Salgsværdi B. Anden produktion: HK. stkr kr kr Dampkedler Diesehnotorer, til salg » -05.2»» eget brug fiskekøleskibe, 2 sejlskibe, 2 motorbåde, 10 mindre fartøjer.

146 147 Nr. 381 a (fortsat). Komplette Dele og maskiner tilbehør Salgsværdi Salgsværdi Varenr. Maskiner til: looo kr kr. 716 Tobaksfabriker 19 31» TekstiUndustri » Sten-, kalk-, ler-, cement- og cementvareindustri Jern- og metalbearbejdning Kemisk industri 39 1» Tanke, beholdere o.l. til mejerier og industrivirksomheder IBl 699 Forskelligt fabriksinventar og -udstyr Gravemaskiner Kraner » Elevatorer » Transportanlæg for kul og koks Materiel og udstyr til gasværker » »»»» elektricitetsværker m. V » Oliebrændere SpU til skibe » Andet skibsudstyr 1934^ Landbrugsvogne Kedelanlæg Andet og uspec. arbejde B. Anden produktion i alt Nr. 381 a. Jernskibsværfter tilsammen kr. 736 Modtaget betaling for skibsreparationsarbejde »*)»» andet reparationsarbejde »»»» arbejde f. fremmed regning » Eåstofforbrug I støberierne: 1000 kg Eåjern og -blokke Gammelt jern Ferrolegeringer 263 Kåmetal 232 Gammelt metal 66 I maskinfabrikerne: Jern- og stålstøbegods Fa^onjem, plader, rør o. 1. halvfabrikata af jern og stål Nitter, bolte, skruer m. m 1816 kg Metalstøbegodfl Metal i plader, stænger, rør o m* Træ ) Inclusive køleskabe. ') Heraf på udenlandske skibe kr. 10*

147 148 Nr. 381 b. Træskibsbyggerier Wooden-sMp yards. Antal virksomheder 36 Antal arbejdere M. 536 K. lait iutal Drægtighed Afleverede nybygninger''): me<i uden R.T. indland Udland motor motor bmtto Varenr. Træskibe over 6 reg. tons brutto: 1000 kr kr Piskefartøjer » Andre«) Over 6 r. t. br. i alt Både under 6 reg. tons brutto:» Motorbåde » Fiskefartøjer » Eobåde, joller, pramme m.v _ Under 6 r. t. br. i alt Afleverede fartøjer i alt M.agde S^g: Produktion af andre varer: 1000 kr. 632 Porskellige trævarer Opskæring af træ 68 Andre varer i alt Nr. 381 b. Træskibsbyggerier tilsammen kr. 736 Modtaget betaling for skibsreparationsarbejde m. m » Kåstofforbrug Træ, indkøbt uopskåret: Umsk Udenlandsk (rumfang før opskæringren) m* m* Eg 2110 Bøg 403 Fyr og gran Andre træsorter Træ, indkøbt opskåret: (rumfang efter opskæringen) Eg Bøg 431 Fyr og gran Andre træsorter kg 1000 kg Jern- og stålmaterialer Søm, skruer, bolte o ) Heraf beskæftigede 6 sig udelukkende med reparationer i *) Værdien af det i årets løb udførte arbejde på nybygninger kan anslås til 6 mill. kr. i ') Heraf 3 lastfartøjer og 3 sælfangere.

148 149 Nr. 383 a. Automobil- og motorcyklefabriker Motor car and motor-eycle factories. Antal virksomheder 8") Antal arbejdere M K. 8 lait Produktion Mængde y^^^ Varenr. Automobiler: Stkr kr Omnibusser og rutebiler, komplette » -01 Andre personvogne, komplette » Lastvogne og varevogne, komplette » Chassier til omnibusser og rutebiler 1 237» -06.2»» lastvogne og varevogne Påhængsvogne Automobilkarosserier > Dele til automobiler 467 lait Anden fabrikation: Malkemaskiner 613«) 899 Dele og reservedele til køleskabe Anden fabrikation i alt Nr. 383 a. Automobil- og motorcyklefabriker tiis Modtaget betaling for reparationsarbejde kr. Råstofforbrug 1000 kg Fa9onjem, plader, rør o. 1. halvfabrikata 247 Jern- og stålstøbegods 16 Metal i plader, stænger, rør o Metalstøbegods 4 Stkr. Automobildele i sæt til samling ») Heraf havde 7 samling af automobiler. *) Inclusive reservedele. Nr. 383 b. Earosserifabriker Manufacture of motor-car bodies. Antal virksomheder 41 Antal arbejdere M K. I alt Produktion væfs Varenr. Stkr kr Landbrugsvogne, ikke selvbevægende » Vogndele, til salg Automobilkarosserier til rutebiler og omnibusser »»» andre personvogne »»» last- og varevogne » Specialkarosserier , - Førerhuse til lastbiler »»» traktører

149 150 Nr. 383 b (foi-tsat). Mængde Varenr. Stkr. 732 Tippelad » Kølekasser Påhængsvogne Lad» Karosseri- og vogndele...» Sidevogne til motorcykler 733 Andet og uspec Salgsværdi 1000 kr Nr. 383 b. Karosserifabriker tilsammen Modtaget betaling for reparationsarbejde kr,» >» arbejde for fremmed regning > Uden Dansk I»annir landsk Kåstofforbrug Jern- og stålstøbegods 1000 kg 1 1 Metalstøbegods» Fa<?onjern, plader, stænger o.l. halvfabrikata.. af jern og stål» Metal i plader, stænger, rør o. 1» Træ 1000 m» Krydsfiner» m' Nr Cyklefabriker Bieycle faetories. Antal virksomheder 19^) Antal arbejdere M. 791 K. 170 lait Desuden hjemmearbejdere 2 Produktion Varenr. Stkr Cyklestel, til salg » -02.2» > eget brug Cykler, monterede:»» af egne stel »»» indkøbte danske stel »»»» udenlandske stel Cykler med hjælpemotor Dele til barnevogne m.v 821 Møbler af jern lait Cykle dele: Styr, rå» forniklede eller sorte Forgafler Fælge Skærme Sadler Overtræk til sadler, frakkeskånere.. Til eget brug 1000 stkr. Til salg *) Heraf 19 med produktion af stel, 14 med montering, af hvilke 8 alene monterer stkr Salgsværdi 1000 kr kr

150 151 I Nr. 386 (fortsat). Til eget brug Til salg Varenr stkr stkr kr. 733 Bagagebærere Kædeskærme > Eger Pumper Tandhjulssæt for kranke 8 68» Tasker > Andre dele og tilbehør ^jj 677 Cykledele i alt Nr Cyklefabriker tilsammen Modtaget betaling for reparationsarbejde kr.»»» arbejde for fremmed regning » Eåstofforbrug til stel og dele 1000 kg Eør til stel m. m 1135 Andet stål og jern Nr. 382, 386, 389. Andre fabriker til fremstilling af transportmidler Mamfadure of miscellaneous transportation equipment Antal virksomheder 8^) Antal arbejdere M. 877 K. 67 I alt Produktion ^""^'^ vs" Varenr. stkr kr Barnevogne » Klapvogne » Lege vogne » Dukkevogne » Dele og tilbehør til barnevogne 991» Løbehjul og tricykler Jernbanevogne »», reservedele og tilbehør Sadler, frakkeskånere Flyvemaskiner og dele m. v Andet og uspec 183 Nr. 382, 386, 389. Andre fabriker til fremstilling af transportmidler tilsammen Modtaget betaling for reparationsarbejde kr. Dansk Eåstofforbrug "^^^^ landsk Jern- og stålstøbegods 1000 kg Fagonjern, plader, stænger, rør o. 1. halvfabrikata af jern og stål» Krydsfinér 1000 m' 6 6 Træ m» Heraf 6 barnevognsfabriker med 216 arbejdere.

151 I 152 Nr Sølv- og elektropletvarefabriker m. m Silverware- and électroplateware factories. Antal virksomheder 62 Antal arbejdere... M K. 220 I alt Desuden hjemmearbejdere 11 Produktion ^^^^^^ væfdi Varenr. a. Gruldvarer: ^ 10"'' 673 Guldvaxer » Forgyldte varer 324 a. Guldvarer i alt b. Sølvvarer:» Bestikarbejde » Korpusarbejde » Ånåre og uspec. varer b. Sølvvarer i alt c. Varer af rustfrit stål: Bestikarbejde ^ 1 679» Andre varer af rustfrit stål c. Varer af rustfrit stål i alt d. Forskellige artikler: 673 Varer af tin »»» diskometal o , _,, kobber » Patinerede varer og broncevarer » Metalemblemer m. v Eåvarer, til forsølvning, til salg _ d. Forskellige artikler i alt e. Færdige forsølvode varer:» Bestikarbejde » Korpusarbejde » Andet arbejde e. Forsølvede varer i alt » f. Andre varer 328 Nr Sølv- og elektropletvarefabriker m. m. tiis Modtaget betaling for reparationsarbejde m. m kr. Modtaget betaling Udført arbejde: 1000 kr. Forgyldning 59 Forsølvning 176 Fornikling og forchromning 163 Andet overtræk 38 Andet arbejde for fremmed regning 547 Modtaget betaling i alt

152 153 Nr. 395 (fortsat). Råstofforbrug Til guld-, sølv-, tin-, broncevarer m. m.: kg Guld ca. 86 Fint sølv» Sølv (uang.)» Tin» Bronce * 826 Diskometal» Rustfrit stål» Kobber» Til elektropletvarer: a. Indkøbt metal til egen fremstilling af råfabrikata Nysølv i plader, stænger o. L Messing i plader, stænger o Andet metal b. Varer indkøbt som råfabrikata til forsølvning m. m. Af nysølv > messing c. Sølv, anvendt til forsølvning Til arbejde for fremmed regning er anvendt: Pint guld 10» sølv 195 Nikkelanoder 600 Nr Pianofabriker m. m Piam factories, etc. Antal virksomheder 13 Antal arbejdere M. 251 K. 6 I alt Produktion Mængde ^^f^ Varenr. Stkr kr Kanoer » Flygler » Salg af brugte, istandsatte pianoer og flygler » Harmoniums 37 44» Kirkeorgler » Harmonikaer » Andre musikinstrumenter og dele Trævarer 18 Nr Pianofabriker m. m. tilsammen Modtaget betaling for reparationsarbejde kr.»»» arbejde for fremmed regning »

153 154 Nr Forskellige fabriker Miscellaneous faetories. Antal virksomheder 6. Fabrikation af kontorartikler manufadure of stationery Plasticfabriker manufadure of plastic produds Forskellige virksomheder other fadories 12 Produktion Antal arbejdere M. K. I alt lait Varenr. 6. Fabrikation af kontorartikler Fyldepenne 1000 stkr. ^ Kuglepenne»» Pencils» Andre skrivematerialer, herunder blyanter og guldpenne» Blæk 1000 kg» Stempler af stål, gummi o Clichéer, valser, gravørarbejder Stencils Carbonpapir 899 Farvebånd Andre kontorartikler Mængde Salgsværdi 1000 kr Fabrikation af kontorartikler i alt Plasticfabriker Plader og folier, ikke lagdelte 1000» » lagdelte» Rør og stænger, ikke lagdelte»» »»» lagdelte >» Transparantfolie»» Kunstlæder » -16.3» » Formgenstande, støbte, pressede eller sprøjtede: Elektriske artikler og halvfabrikata kg Andre tekniske artikler og halvfabrikata Pencils Kuglepenne» Halvfabrikata til kontorartikler» Andre kontorartikler» Emballagevarer» Husholdningsartikler» 1000 stkr. Knapper 1000 dus. Andre galanterivarer 1000 kg Fliser» Brillestel og solbriller 1000 stkr. Kamme 1000 dus. Legetøj 1000 stkr. Skafter til børster» Cyklehåndtag» Andre varer (herunder grammofonplader)

154 155 Varenr. Nr. 399 (fortsat) Formgenstande, fremstillede af plader, rør eller stænger: Elektriske artikler og halvfabrikata Andre tekniske artikler og halvfabrikata Kontorartikler Emballagevarer Husholdningsartikler Kamme 1000 dus. Knapper ' Galanterivarer 1000 kg Forme, til salg Andre varer 7. Plasticfabriker i alt. Mænffde Salgsværdi 1000 kr Forskellige virksomheder.» Legetøj 642 Udstillingsfigurer, buster, m. m 699 Andet vindues- og dekorationsudstyr Badmintonbolde Piber 1000 dus stkr Chenillevarer 899 Perlekæder, 1000 stkr. 10 Andre varer Eåstofforbrug 9. Forskellige virksomheder i alt. Nr Forskellige fabriker tilsammen Modtaget betaling for reparationsarbejde kr.»»» arbejde for fremmed regning » Dansk Til 7. Plasticfabriker: looo kg Hærdbare kunstharpikser, i ren form 48»» pressepulver 278 Termoplastiske kunstharpikser (incl. cellulosederivater) i ren form Termoplastiske kunstharpikser, sprøjtepulver»» plader, rør og stænger 13 Galalith Udenlandsk 1000 kg Elektricitets-, gas-, varme- og vandværker Electric supplies, gas-, heating- and water works. Antal Antal Antal Gruppe virksomheder funktionærer arbejdere nr. I alt heraf kvinder I alt heraf kvinder 611 Elektricitetværker Gasværker Varmeværker Vandværker Fælles personale I alt

155 156 (fortsat) Produktion: Gruppe nr Elektricitetsværker: Nettoproduktion') MiU. kwh Salg af strøm i alt»» Samlet indtægt mill. kr Gasværker: Gas') til: ' ^ Gadebelysning Husholdningsbrug Teknisk brug Gasværkernes eget brug SpUd m.v Koks, til salg» til gasværkets eget brug Tagtjære Vejljære Andre tjæreprodukter Gasvand Råbenzol Gas i alt hl 1000 kr kg Andre og uspec. bi- og affaldsprodukter Andre indtægter 1 3 Samlet indtægt Brændselsforbrug: 1000 kg Gaskul Varmeværker: Antal tilsluttede anlæg MiU. kcal 1000 kr. af varme Vandværker: 1000 m«tildelt vandmængde til vandforsyningernes pumpeanlæg Oppumpet vandmængde Distribution til forbrugere: Leveret vandmængde gennem vandmåler i øvrigt Samlet leveret vandmængde Indtægt: 1000 kr. Modtaget betaling efter måler 31091» > i form af afgifter Andre indtægter Samlet indtægt Desuden er der oa private værker, fra hvilke der foreligger oplysning om en produktion på ca. 312 mill. kwh. Oplysningerne er dog ikke fuldstændige. *) Der er endvidere tilført landet t gas (flaskegas).

156 157 Afsnit 3. Oversigt over produktionen af nogle industrivarer Sedion 2. Survey regarding production of some important commodities Oversigten indeholder oplysninger om den samlede produktion her i landet af varer, som fremstilles af industrien, jfr. forklaringen i indledningen s. 11. Varer, for hvilke den samlede produktion ikke kan oplyses, indgår ikke i oversigten. De anførte varer er grupperet efter den af De Forenede Nationer udgivne standardvarefortegnelse (Standard International Tråde Classification, Statistical Office of the United Nations, Statistical Papers, Series M, No. 10). De fem første cifre i varenumrene er i overensstemmelse med varenumrene i tabelværket Danmarks vareindførsel og -udførsel. The sedion eontains information ahout total amount of commodities produced in Denmark hy manufaduring industries, c/r. the explanation given in the introdudion on page 11. Commodities of whieh total produdion is unknown are not induded, The grouping has leen made in accordance vnth United Nation's Standard International Tråde Classification, Statistical Papers, Series M, No. 10. The first five figures of the serial numbers correspond with the serial numbers of the tdble work Foreign Tråde of Denmark. 01. Kød- og kødvarer. Mængde enhed Leverpostej, hermetisk Pølser, hermetisk Skinker, hermetisk Andre kødvarer, hermetisk 02. Mælkeprodukter m. m Mælk, homog. & steril., herm Fløde, homog. & steril., herm Kondenseret fløde, herm Kondenseret sødmælk, sukr., herm Kondenseret sødmælk, usukr., herm Kondenseret skummetmælk, sukret, herm Kondenseret sødmælk, sukret, ikke herm Kondenseret skummetmælk, sukret, ikke herm Sødmælkspulver Skummetmælkspulver Flødepulver Iscremepulver Andet mælkepulver m. v Tørrede æg m. v 1953 Mængde 1000 kr / 1962 Mængde 1000 kr kg » » » » »> » » »> »> » » » Brisling- og sildesardiner (herm.) Fedsild (herm.) Makrel (herm.) Tunfisk (herm.) Dybvandshummer (herm.) Dybvandsrejer (herm.) Muslinger (herm.) til næringsbrug kg » » » » » »

INDUSTRIEL PRODUKTIONSSTATISTIK 1952

INDUSTRIEL PRODUKTIONSSTATISTIK 1952 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 155. BIND 3. HÆFTE INDUSTRIEL PRODUKTIONSSTATISTIK 1952 STATISTICS OF INDUSTRIAL PRODUCTION 1952 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLISHED BY

Læs mere

INDUSTRIEL PRODUKTIONSSTATISTIK 1951

INDUSTRIEL PRODUKTIONSSTATISTIK 1951 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 152. BIND 1. HÆFTE INDUSTRIEL PRODUKTIONSSTATISTIK 1951 STATISTICS OF INDUSTRIAL PRODUCTION 1951 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLISHEI) BY

Læs mere

INDUSTRIEL PRODUKTIONSSTATISTIK 1948

INDUSTRIEL PRODUKTIONSSTATISTIK 1948 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 139. BIND 2. HÆFTE COHMUMCATIONS STATISTIQUES 4nie SÉRIB TOME 139 2nie UVRAISON INDUSTRIEL PRODUKTIONSSTATISTIK 1948 STATISTIQUE DE LA PRODUCTION INDUSTRIELLE

Læs mere

PRODUKTIONSSTATISTIK 1940

PRODUKTIONSSTATISTIK 1940 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4, RÆKKE 114. BIND 3. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 114 3me LIVRAISON -S-KS-i- PRODUKTIONSSTATISTIK 1940 STATISTIQUE DE LA PRODUCTION INDUSTRIELLE

Læs mere

PRODUKTIONSSTATISTIK 1943

PRODUKTIONSSTATISTIK 1943 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 122, BIND 2. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQCES 4nie SÉRIE TOME 122 2nie LIVRAISON PRODUKTIONSSTATISTIK 1943 STATISTIQUE DE LA PRODUCTION INDUSTRIELLE

Læs mere

INDUSTRIEL PRODUKTIONSSTATISTIK 1944

INDUSTRIEL PRODUKTIONSSTATISTIK 1944 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. RÆKKE 125, BIND 3. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQDES 4ine SÉRIE TOME 125 3me LIVRAISON INDUSTRIEL PRODUKTIONSSTATISTIK 1944 STATISTIQUE DE LA PRODUCTION INDUSTRIELLE

Læs mere

PRODUKTIONSSTATISTIK 1938

PRODUKTIONSSTATISTIK 1938 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MBDDELELSER 4. RÆKKE 109. BIND 4. HÆFTE COMMUNICATIONS STATISTIQOES 4nie SERIE TOME 109 4nie LIVRAISON PRODUKTIONSSTATISTIK 1938 STATISTIQUE DE LA PRODUCTION INDUSTRIELLE

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

Industristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling

Industristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi Nationalregnskabet Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra nationalregnskabet. I figur 1 er udviklingen

Læs mere

Industri FLERE TAL. Industri

Industri FLERE TAL. Industri FLERE TAL Konjunkturbarometer for en Ordre- omsætningsindeks for Produktionsindeks for Lagerbeholdninger ens omsætning fordelt på varer 1 Råvare- tjenesteundesøgelse for en 1 Flere tal Måneds- kvartalsudgivelser:

Læs mere

Industri FLERE TAL. Industri

Industri FLERE TAL. Industri FLERE TAL Konjunkturbarometer for en Ordre- omsætningsindeks for Produktionsindeks for Lagerbeholdninger ens omsætning fordelt på varer 1 Råvare- tjenesteundesøgelse for en 1 Flere tal Måneds- kvartalsudgivelser:

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Produktion

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Produktion 1 ens betydning for den danske økonomi ens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende ens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra nationalregnskabet. en har haft

Læs mere

Industri. Industri. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling. Statistisk Årbog 2008 Industri 297

Industri. Industri. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling. Statistisk Årbog 2008 Industri 297 Industri Industri 1. Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale

Læs mere

Industri. Industri. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling. Statistisk Årbog 2007 Industri 289

Industri. Industri. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling. Statistisk Årbog 2007 Industri 289 Industri 1. Industriens betydning for den danske økonomi Industrien skaber en femtedel af samfundets værditilvækst Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING 2014

PERSONALEOMSÆTNING 2014 16. JUNI 2015 PERSONALEOMSÆTNING 2014 STIGNING I PERSONALEOMSÆTNING I FORHOLD TIL 2013 Tilgangen af ansatte til virksomheder på DA-området var på 30,5 pct. i 2014, mens afgangen på DA-området var på 27,5

Læs mere

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011 Personalestatistik 12 Baseret på 11 Årlig til- og afgang på da-området Den samlede tilgang på hele DA-området var i 11 23,0 pct., mens afgangen var 21,7 pct. Sammenlignet med 10 er tilgangsprocenten i

Læs mere

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 353 Bilag 3. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser Sammenhængen med DB03 Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere

Læs mere

LønStatistik 2. kvartal 2009

LønStatistik 2. kvartal 2009 Statistik-Nyt. kvartal 9. november 9 LønStatistik. kvartal 9 Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 79 København V Telefon: 9 Redaktion: Fini Beilin Stærkt aftagende lønudvikling - fra,

Læs mere

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet

Læs mere

Pristallene pr. 1. juli 2011

Pristallene pr. 1. juli 2011 Priser 2011:3 Pristallene pr. 1. juli 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 7 4. Metode 8 5. Udgivelser 9 1. Indledning Formålet med nærværende prisstatistik

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Produktion Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Produktion Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2014

Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Pristallene pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning

Læs mere

Priser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012

Priser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012 Priser 2012:2 Pristallene pr. 1. januar 2012 Indhold 1. Indledning...3 2. Forbrugerprisindekset...4 3. Reguleringspristallet...8 4. Metode...10 5. Udgivelser...12 1. Indledning Formålet med nærværende

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014

Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Pristallene pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning

Læs mere

Grønlands udenrigshandel 1. halvår 2002 (foreløbige tal) Handelsbalancen 1. halvår 2000-2002

Grønlands udenrigshandel 1. halvår 2002 (foreløbige tal) Handelsbalancen 1. halvår 2000-2002 Udenrigshandel 2002:7 Grønlands udenrigshandel 1. halvår 2002 (foreløbige tal) Denne publikation indeholder tallene for Grønlands udenrigshandel for 1. halvår i perioden 2000-2002. Tal for 2000 er baseret

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

Virksomhedernes storrelsesfordeling,

Virksomhedernes storrelsesfordeling, Danmarks Statistik STATISTISK TABELVÆRK : VII Virksomhedernes storrelsesfordeling,, ejerforhold m.v. Erhvervstællingen DET STATISTISKE DEPARTEMENT Kobenhavn.,.., `'r.ßt(stik,.:_t Tidligere publikationer

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014

FRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014 FRAVÆRSSTATISTIK sstatistik 2015 BASERET PÅ 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET et på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det svarer

Læs mere

StrukturStatistik 2003

StrukturStatistik 2003 17. maj 2004 StrukturStatistik 2003 Detaljeret lønstatistik for året 2003 Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 569.000 lønmodtagere på DAområdet. Af de 569.000 lønmodtagere udgør

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Indkomst, forbrug og priser

Indkomst, forbrug og priser FLERE TAL Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks

Læs mere

Industristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling

Industristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling Industristatistik 1. Industriens betydning for den danske økonomi Industrien skaber en femtedel af samfundets værditilvækst Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2016 til juli 2016 steget med 0,2 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for et

Læs mere

Ansøgning. Ansøgning om bevilling til aktiv forædling. Aktiv forædling. Forenklet fremgangsmåde. Ny bevilling

Ansøgning. Ansøgning om bevilling til aktiv forædling. Aktiv forædling. Forenklet fremgangsmåde. Ny bevilling Aktiv forædling Ansøgning Dato SE-nr. Til (toldcentret) Navn Adresse Tlf.nr. og ref. Ansøgning om bevilling til aktiv forædling Forædler (Udfyldes når forædler ikke er identisk med ansøgeren) Navn, adresse

Læs mere

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017

Priser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2016 til januar 2017 steget med 0,1 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for

Læs mere

Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal

Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

Priser 26. september 2017

Priser 26. september 2017 Priser 26. september 2017 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2017 til juli 2017 steget med 1,2 pct., hvilket er større end i den tilsvarende

Læs mere

Priser 9. oktober 2018

Priser 9. oktober 2018 Priser 9. oktober 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2018 til juli 2018 steget med 0,3 pct. De halvårlige ændringer i procent i forbrugerpriserne

Læs mere

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche

Læs mere

Priser 1. februar 2017

Priser 1. februar 2017 Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen

Læs mere

Priser 5. april Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018

Priser 5. april Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018 Priser 5. april 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2017 til januar 2018 faldt med 0,8 pct. Faldet i forbrugerpriserne skyldes primært

Læs mere

Industriens andele af de samlede erhverv. Anm.: Råstofudvinding er ikke inkluderet. Flere tal og oplysninger findes på

Industriens andele af de samlede erhverv. Anm.: Råstofudvinding er ikke inkluderet. Flere tal og oplysninger findes på Industri Industri 1. Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale

Læs mere

111 Håndværk, industri og indenlandsk handel. Samlet omsætning heder 2/ Samlet personel. mill. kr.

111 Håndværk, industri og indenlandsk handel. Samlet omsætning heder 2/ Samlet personel. mill. kr. 111 Håndværk, industri og indenlandsk handel Tabel 98. Samlet oversigt over de af erhvervstællingen 1958 omfattede erhverv. General survey of the industries covered by the Census of Manufacturing, Distribution

Læs mere

Markedsfokus på Brasilien

Markedsfokus på Brasilien Markedsfokus på Brasilien September 16 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Chile

Markedsfokus på Chile Markedsfokus på Chile December 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

fraværsstatistik Personale 2011 Baseret på 2010

fraværsstatistik Personale 2011 Baseret på 2010 fraværsstatistik Personale 2011 Baseret på 2010 sygefravær falder for andet år i træk et på DA-området er faldet fra 3,5 pct. til 3,3 pct. af den mulige arbejdstid fra 2009 til 2010. Det svarer til et

Læs mere

Markedsfokus på Irland

Markedsfokus på Irland Markedsfokus på Irland Juni 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Pristallene pr. 1. januar Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne

Pristallene pr. 1. januar Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne Priser 2011:1 Pristallene pr. 1. januar 2011 Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 1,7

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

Dokumentation for udpegning af brancher med tegn på manglende

Dokumentation for udpegning af brancher med tegn på manglende Side 1 af 7 Dokumentation for udpegning af brancher med tegn på manglende konkurrence Datagrundlag Datamaterialet anvendt til udpegningen af de brancher, hvor der er tegn på konkurrenceproblemer, er alle

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui Tabeloversigt Udgifter til

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

157 789 30 126 Coffee-substitute factories etc. 225 552 37 307 Margarine factories 64 861 19 065 Other factories

157 789 30 126 Coffee-substitute factories etc. 225 552 37 307 Margarine factories 64 861 19 065 Other factories 88 Tabel 92. De større industrivirksomheders beskæftigelse, produktionsværdi og værditilvækst 1957. Major manufacturing establishments: wage-earners, gross value of production and net value of production

Læs mere

De dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri.

De dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri. DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur&nøgletal Markedsfokus på Brasilien bliver hver måned opdateret

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne

Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden

Læs mere

111 Håndværk, industri og indenlandsk handel. Samlet personel. Samlet omsætning heder 2/

111 Håndværk, industri og indenlandsk handel. Samlet personel. Samlet omsætning heder 2/ Håndværk, industri og indenlandsk handel Tabel 96. Samlet oversigt over de af erhvervstællingen 958 omfattede erhverv. General survey of the industries covered by the Census of Manufacturing, Distribution

Læs mere

Fremgang i salget både ude og hjemme

Fremgang i salget både ude og hjemme Fremgang i salget både ude og hjemme Procesindustrien er kommet godt fra start i 20. Omsætningen er i december til februar i gennemsnit 3,6 pct. højere end i de tre foregående måneder. Den tredje største

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Markedsfokus på Tyrkiet

Markedsfokus på Tyrkiet Markedsfokus på Tyrkiet December 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Nyt om løn, maj 2016

Nyt om løn, maj 2016 Nyt om løn, maj 1 BASERET PÅ 1. KVARTAL 1 FORTSAT UÆNDRET LØNUDVIK- LING I 1. KVARTAL 1 Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området for tredje kvartal i træk. DANSK LØNUDVIKLING LIDT OVER UDLANDETS

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 19. august 2015 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Nyt om løn, juni 2015

Nyt om løn, juni 2015 Nyt om løn, juni 21 BASERET PÅ 1. KVARTAL21 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 21 Lønomkostningerne inden for DA-området er siden 1. kvartal 214 steget med 1,8 pct. Dette er,1 pct.-point mere i forhold

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 5 VARELAGRE

EKSTERNT REGNSKAB 5 VARELAGRE EKSTERNT REGNSKAB 5 VARELAGRE LAGERLIGNINGEN Beholdning primo + Tilgang i perioden = Til rådighed for forbrug - Forbrug i perioden = Beholdning ultimo Gælder for alle balanceposter - såvel for fysiske

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Udviklingen i antallet af sorte brancher

Udviklingen i antallet af sorte brancher 1 af 8 21-08-2013 16:03 Udviklingen i antallet af sorte brancher I år er der i udpegningen i forhold til tidligere brugt en bagatelgrænse for brancherne og nye mere detaljerede priser. Bagatelgrænse Hvert

Læs mere

Metodebilag. Side. Analysens datakvalitet... 1

Metodebilag. Side. Analysens datakvalitet... 1 Metodebilag Side Analysens datakvalitet... 1 Undersøgelsens målgruppe og metode... 1 Dataindsamlingen... 3 Deltagelse og frafaldsanalyse... 4 Repræsentativitet... 5 Analysens datakvalitet I dette afsnit

Læs mere

Markedsfokus på Sverige

Markedsfokus på Sverige Markedsfokus på Sverige Oktober 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Antal arbejdere. wageearners, production' 23 i alt total Herrekonfektionsfabrikker merz's

Antal arbejdere. wageearners, production' 23 i alt total Herrekonfektionsfabrikker merz's 84 TABEL 99. De større industrivirksomheders beskæftigelse, produktionsværdi og værditilvækst 955 og 956.' Major manufacturing establishments: wage-earners, gross value of production and net value of production

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG

VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG 26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens

Læs mere

Markedsfokus på Litauen

Markedsfokus på Litauen Markedsfokus på Litauen Juni 2013 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur & nøgletal Markedsfokus

Læs mere

Extracts of returns of accounts 1965 and 1966 for building and construction. Establishments with at least 20 wage-

Extracts of returns of accounts 1965 and 1966 for building and construction. Establishments with at least 20 wage- 4 -label Tabel 09. Regnskabsoplysninger og og for bygge- og animgsvirksomheder. anlægsvirksomheder. Firmaer med Extracts of returns of accounts and for building and construction. Establishments with at

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Nyt om løn, august 2016

Nyt om løn, august 2016 Nyt om løn, august 1 BASERET PÅ. KVARTAL 1 STABIL LØNUDVIKLING FORT- SÆTTER I. KVARTAL 1 Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området DANSKE LØNNINGER STIGER MERE END UDLANDETS For andet kvartal

Læs mere

Nyt om løn, februar 2014

Nyt om løn, februar 2014 Nyt om løn, februar 214 BASERET PÅ 4. KVARTAL 213 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL 213 På DA-området steg lønomkostningerne 1,6 pct. fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 213, hvilket er det samme som forrige

Læs mere

Nyt om løn, november 2015

Nyt om løn, november 2015 Nyt om løn, november 2015 BASERET PÅ 3. KVARTAL 2015 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 2015 Lønomkostningerne er steget 2,2 pct. på et år Samme lønudvikling blandt arbejdere og funktionærer. DANSK LØNUDVIKLING

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse

MAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare

Læs mere

Notat om trafikudvikling til URS.

Notat om trafikudvikling til URS. 6. oktober 2008 /Lad Notat om trafikudvikling til URS. Baggrund Udviklingsråd Sønderjylland, URS, har anmodet Lars Dagnæs, FORCE Technology, om belysning af følgende to spørgsmål: 1. Den regionale fordeling

Læs mere

Figur 1: Udvikling i vækstskøn for Chile Løbende prognoser for real BNP-vækst for

Figur 1: Udvikling i vækstskøn for Chile Løbende prognoser for real BNP-vækst for Tabel 2: Økonomiske udsigter for Chile 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Historiske tal Konsensusskøn BNP (Realvæk st) -0,3 5,2 6,2 5,6 4,9 4,8 Husholdningers forbrug (Realvæk st) 0,9 10,4 8,0 6,1 5,3 5,0

Læs mere

Markedsfokus på Vietnam

Markedsfokus på Vietnam Markedsfokus på Vietnam December 2017 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Byggeri og boligforhold

Byggeri og boligforhold FLERE TAL Byggeri og boligforhold Konjunkturbarometer for bygge og anlæg Beskæftigede i bygge og anlæg Byggeomkostningsindeks Omkostningsindeks for anlæg Byggevirksomhed Boligbyggeri Boligtælling 1 Bygningsopgørelse

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI-

PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- 27. juni 21 Af Lise Nielsen PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- Resumé: TUATION De økonomiske indikatorer har i det seneste halve år peget snart i den ene, snart i den anden retning. På

Læs mere

Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene

Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene Dansk eksport er stærkt svækket over for eurolandene Globaliseringen medfører et naturligt tab af markedsandele til lavomkostningslande, men dansk eksport taber også terræn til vores europæiske konkurrenter.

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere