Udvikling af samarbejdet pa tværs af almen praksis og Langeland Kommune

Transkript

1 Projekt: Udvikling af samarbejdet pa tværs af almen praksis og Langeland Kommune Baggrund Samarbejdsfladen mellem Langeland Kommune og almen praksis På initiativ fra almen praksis og i samarbejde med Langeland Kommune blev der i årsskiftet 2015/16 gennemført et visionsseminar over to halve dage, som i forbindelse med et generationsskifte blandt øens læger, havde til formål at skabe gensidigt kendskab og forståelse med henblik på at udvikle det i øvrigt gode samarbejde. Visionsseminaret, som blev styret af Heidi Bøgelund, Sydpol og Torsten Dilling, alment praktiserende læge. Deltagerne var praktiserende læger og praksispersonale fra alle øens praksisser og udvalgte nøglepersoner, som repræsenterede relevante samarbejdsflader fra det sundhedsfaglige og socialfaglige område i Langeland Kommune. 2. del af visionsseminaret mundede ud i et gensidigt ønske og en aftale om, at: 1. Forbedre den gensidige kommunikation på en måde, så misforståelser og risikoen for UTH minimeres 2. Nyhedsbrev eller lignende 3. Udarbejde en oversigt over kommunale kompetencer/personer og deres respektive kontaktoplysninger 4. Planlægge temadage i samarbejdsfeltet på tværs af almen praksis og Langeland kommune Det danske sundhedsvæsen Behovet for at skabe et tættere samarbejde mellem almen praksis og kommunerne generelt skal forstås i lyset af, at sygehusvæsenets opgaver i stadig større omfang er at indlæggelsesforløb skal være kortere og mere skal være ambulant, med den konsekvens at flere opgaver overgår til borgeren selv, til alment praktiserende læger og til det kommunale system. 1

2 Sundhedsaftalerne for Region Syddanmark Sundhedsaftalerne , som tager sigte på, at håndtere disse udfordringer, har bl.a. fokus på at sidestille psykiatrien med somatikken, at indsatser med henblik på at fastholde borgerne på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet skal tænkes bredere og knyttes tættere til både det kommunale rehabiliteringstilbud og den lægefaglige indsats, og endelig at de telemedicinske løsningsmodeller kan være en vej frem og skal udvikles. Sundhedsaftalerne stiller krav til, at Alle parter skal levere det rigtige tilpasset borgeren på rette tid og sted, og organiseringen af samarbejdet skal tilgodese LEON 1 principperne, og der vil i løbet af aftaleperioden blive målt på faglig kvalitet og effekt. Udviklingen i sundhedsvæsenet, hvor sygehusenes rolle i borgerens forløb vil blive af kortere varighed, mens forløbenes varighed uden sygehusets deltagelse vil blive længere, medfører, at samarbejdsfladen mellem almen praksis og kommune vil få større betydning for borgerens samlede forløb og ikke mindst borgerens oplevelse af sammenhæng. Da det i høj grad er lokale forhold, såsom den kommunale organisation, de praktiserende lægers arbejdsgange og befolkningens sygdomsmønstre, der er konstituerende for, hvordan implementeringen af sundhedsaftalerne bliver mest effektiv, kan det være afgørende for at indfri Sundhedsaftalernes krav til faglig kvalitet og effektmål, at implementeringen foregår på kommuneniveau i et tættere samarbejde på tværs af de to sektorer almen praksis og kommunalt system. Den langelandske befolknings sundhed - statistisk set Udover de ovenstående generelle forhold er Langeland karakteriseret ved, at have konkrete udfordringer indenfor Sundhedsaftalens specifikke målgrupper og diagnosegrupper. Dette gælder såvel forekomst af diagnosen, som det gælder risikoadfærd for flere af de pågældende diagnosegrupper; diabetes 2, KOL, slidgift, leddegigt, ryglidelser og diskusprolaps, knogleskørhed og forhøjet blodtryk. Bilag 1 er en oversigt over specifikke statistiske data og udfordringer på Langeland. Formål Formålene for projektet er: på kort sigt: o Gensidigt at øge kendskabet, forståelsen og anerkendelsen af muligheder og begrænsninger i praksis og kommune. o At skabe et grundlag for at udarbejde og implementere arbejdsgange, som understøtter at patienternes/borgerens forløb gennemføres hurtigst muligt fra start til slut på et fagligt forsvarligt niveau og samtidigt gennemføres hurtigst muligt og ikke forsinkes unødigt af forhold i henholdsvis almen praksis eller kommune. Der arbejdes hen mod et kodex mellem almen praksis og kommune 1 LEON; Laveste Effektive Omkostnings Niveau 2

3 o på længere sigt o at skabe rammer for at vedligeholde og udbygge det øgede kendskab, forståelsen og anerkendelsen for muligheder og betingelser i de forskellige sektorer, som vil være under stadig forandring. o At opnå et tæt samarbejde, som skaber et grundlag for at synliggøre og håndtere det stadig stigende antal arbejdsopgaver af varierende og optil stor kompleksitet på et fagligt forsvarligt niveau og på en måde, som er til gavn for borgeren og som er effektivt i samfundsøkonomisk sammenhæng. For at imødekomme projektets formål vil projektet initiere fire indsatser. Målgruppe Medarbejdere i Langeland Kommune samt alment praktiserende læger på Langeland samt deres praksispersonale. Indsatser Indsats 1 Forbedring af den gensidige kommunikation. Der etableres et samarbejde med fokus på, at sikre at den daglige kommunikationen mellem almen praksis og kommune foregår gnidningsfrit og misforståelser og risikoen for UTH minimeres. Herunder hvordan budskaber afsendt i én sektor, fremstår i den anden sektor. Samarbejdet udføres gennem tværsektorielle møder med fokus både på udfordringer og det der allerede fungerer godt. Produktet af samarbejdet skal dels bidrage til at kvalificere indsats 1a og dels bidrage til at udarbejde et fælles kodex. Hvordan kommunikeres det ud til andre Organisering: Indsatsen varetages af en arbejdsgruppe med følgende deltagere: Almen praksis: Jan Vædele, praktiserende læge indkalder til arbejdet Lotte Eshøj, sygeplejerske Langeland Kommune: Marianne Nystrøm Larsen, Fagligkoordinator og arbejdsmiljøleder i ældre og Handicap 3

4 Birgit Jacobsen, leder af Lindelse Plejecenter Tine Vang Larsen, udskrivningsplanlægger og hjemmesygeplejerske Helle Holm, hjemmesygeplejerske og it- koordinator Indsats 1a På visionsseminaret blev det beskrevet, at en korrespondance, som afsendes i den ene sektor, fremstod i den anden sektor på en måde, så der kunne opstå misforståelser. Derfor vil der blive ansat AC medarbejder i Langeland Kommune i 8 måneder, som skal undersøge dette felt med henblik på at understøtte indsats 1. Denne opgave vil forudsætte deltagelse i et vist omfang fra praktiserende læger. Der er opnået tilsagn fra en praktiserende læge. Det anses dog for hensigtsmæssigt, at undersøge både XMO og EMAR systemet, som er repræsenterede blandt de praktiserende læger på øen. Indsats 2 Gensidig information - udvikle en anvendelig og let tilgængelig model for opdatering i de to sektorer. Der etableres et fælles forum til statusopdateringer og nyheder. Forummet tænkes som et nyhedsbrev eller lignende. Organisering: Afdelingen for Strategi og Forebyggelse udarbejder et udkast til indhold og struktur. Arbejdet forankres i et samarbejde mellem praksiskonsulent, KLU og afdelingen for Strategi og Forebyggelse. Indsats 3 Oversigt over kommunale kompetencer. Der udarbejdes en oversigt over kommunale kompetencer/medarbejdere og deres respektive kontaktoplysninger. Oversigten skal skabe gennemskuelighed for almen praksis i den kommunale organisation med henblik på at facilitere lettere adgang til de rette kompetencer, herunder hvor de er organisatorisk placeret, hvordan de kan indgå i patientforløb, og hvordan de kan kontaktes. Organisering: Afdelingen for Strategi og Forebyggelse, Langeland Kommune. 4

5 Indsats 4 Temadage i samarbejdsfeltet på tværs af almen praksis og Langeland kommune Der afholdes 3 temaeftermiddage á 3 timer fra kl. 13:00 16:00 tema tid deltagende områder forslag: 1 Børn 26.april 2016 almen praksis med praksispersonale samt børn- og ungeafdelingen, sundhedsplejen, forebyggelsen for børneområdet(udover sundhedsplejen), skoletandplejen, PPR, talepædagog, specialfysioterapeut, socialpsykiatri, hjerneskadeområdet kan nævnes, dagpasning og skole, misbrugsbehandling, Ungeteam deltagere med navne 2 2 Unge og voksne 3 Voksne udenfor arbejdsmar kedet og ældre efterår 2016 forår 2017 Almen praksis med praksispersonale samt repræsentanter for kommunen. F.eks. UU-vejledning, uddannelsesområdet, CSV(?-navn?), arbejdsmarkedsområdet med kompetencecentret, alkohol og misbrugsbehandling, træningsafdelingen, forebyggelse, myndighed, forløbskoordinator. Handicapområdet, Almen praksis, hjemmesygepleje, træningsafdelingen, arbejdsmarkedsafdelingen, myndighed, demenskoordinator, frivillighedscentret, vågekonerne, BLIV teamet, Den enkelte temadags, form og indhold: Tid Emne 13:00 13:15 Velkomst med præsentation af den kommunale organisation 13:15 14:00 Case 1 14:00 14:45 Case 2 14:45 15:00 Pause 15:00 15:45 Case 3 15:45 16:00 Afrunding med opsummering af væsentligste udviklingsområder(arbejdsopgaver) samt evaluering af processen med henblik på at 2 De deltagende områder/navne skal være relevante for de cases som udvælges/udarbejdes til gennemgang. 5

6 justere næste temamøde Casene til de enkelte temadage bliver konstrueret og prioriteret af en arbejdsgruppe, som er repræsentativt sammensat i forholdt til temaet. Casene skal tage udgangspunkt i relevante problemstillinger, men ikke tage udgangspunkt i faktuelle borgersager. Casene udsendes til deltagerne på de enkelte temadage i så tilstrækkelig god tid, at de kan forventes forberedte på en auditlignende gennemgang. Almen praksis forbereder sig på en måde så de kommunale medarbejdere informeres om muligheder og begrænsninger i forhold til arbejdsgange, faglige forventninger og overenskomst. Kommunens medarbejdere forbereder sig på en måde, så almen praksis får kendskab til muligheder og begrænsninger i de kommunens tilbud; hvilke tilbud, der kan komme i spil i casen, hvor tilbuddene er placeret, det faglige niveau, mennesker som har kompetencerne på området, Temadagene forventes, udover at skabe gensidigt kendskab til de respektive sektorer, at bidrage til at der skabes kommunikativ ensartethed mellem de forskellige klinikker, samt at der internt på tværs af kommunens afdelinger og fagområder skabes et blik på tværs. Organisering: Styregruppe: Praktiserende læge Louise Christensen Praktiserende læge Bjarke Lungholt Forebyggelseskonsulent René Clausen Sundhedskoordinator Inger Stenstrøm Tilrettelæggelse af temadag 1 Projektgruppen samt Charlotte Jensen, Chef for social og familie Tilrettelæggelse temadag 2 Projektgruppen samt en relevant medtilrettelægger, som endnu ikke er udpeget. Tilrettelæggelse temadag 3 Projektgruppen samt en relevant medtilrettelægger, som endnu ikke er udpeget. Tidsplan Start 1.april

7 Slut 31.juni 2017 Økonomi Almen praksis sikrer løn/lønkompensation til praksis samt praksispersonale. Langeland Kommune sikrer møde tilrettelæggelse. Herunder indkaldelse/invitationer, mødelokale, mødeforplejning, referatskrivning, osv. Evaluering: Projektet evalueres ved gennemførelse af en survey, der afdækker deltagernes erfaringer i henhold til formålet med projektet. Der udarbejdes et kodex omhandlende kommunikation. Der arbejdes hen mod målbare indikatorer for kommunikation Der arbejdes hen mod fast struktur for evaluering af UTH mellem praksis og kommune Perspektivering Projektet forventes at skabe både viden og resultater, som kan overføres til andre sammenlignelige kommuner. 7

8 Bilag 1 Statistisk baggrund Langeland Kommune er med et indbyggertal på ca mindre end gennemsnittet af kommuner. Befolkningen, som er spredt over hele øen med koncentrationer i få større byer, er sammensat på en måde, så der sammenlignet med Region Syddanmark som helhed er en større forekomst af ældre+65 ligesom borgernes længde af uddannelse er kortere. Disse to forhold skaber en forventning om, at der er en større forekomst af borgere med kroniske lidelser så som diabetes, kronisk lungesygdom, slid- og leddegigt, ryglidelser og knogleskørhed. Denne forventning bakkes op af nationale sundhedsdatabaser 3, der viser, at Langeland Kommune blandt andet har sygdomsudfordringerne præsenteret i nedenstående skema. Lidelse Andel af borgere med lidelsen i Danmark Andel af borgere med lidelsen i Langeland Kommune Placering i forhold til alle kommuner i Danmark Diabetes Kronisk Slidgigt Leddegigt Ryglidelser og Knogleskørhed Forhøjet 2 lungesygdom diskusprolaps blodtryk 5,2 % 4,4 % 19,7 % 6,0 % 13,3 % 3,4 % 18,4 % 6,7 % 6,4 % 31,6 % 10,0 % 19,0 % 4,5 % 27,0 % Top 15 Top 5 Top 2 Top 3 Top 3 Top 11 Top 3 De nationale sundhedsdatabaser belyser også borgernes sundhedsadfærd og påviser, at befolkningen i Langeland Kommune har udfordringer svarende til nedenstående: Sundhedsadfærd Daglig rygning Stillesiddende Alkoholindtag over Svær overvægt fritidsaktiviteter højrisiko-grænsen Andele af borgere 17,0 % 16,4 % 8,5 % 14,1 % med sundhedsadfærd i Danmark Andele af borgere 24,8 % 20,5 % 10,6 % 19,2 % med sundhedsadfærd i Langeland Kommune Placering i forhold til alle kommuner i Danmark Top 1 Top 5 Top 12 Top 3 3 Danskernes Sundhed.dk 8