TEMAHEFTE BJØRVIKA / Bjørvika Infrastruktur A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMAHEFTE BJØRVIKA / 2007. Bjørvika Infrastruktur A/S"

Transkript

1 BYROM OG GATEROM TEMAHEFTE BJØRVIKA / 2007 Bjørvika Infrastruktur A/S

2 2. revision Gehl Architects LS & LJL Div. revisioner og tilføjelse af kapitel om gater Bjørbekk & Lindheim JB & LL 3. revision nov Gehl Architects LJL Ny forside, tekst revision, opdatering illustrationer Rev. Dato udarbejdet / revideret Signatur Revisionsomfang Klient: Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge Konsulenter: Gehl Architects Strandgade 98 Konsulenter Gehl Architects Aps Gl. Kongevej 1, 4 tv 1610 København V Danmark 1401 København K Danmark Klient: Bjørvika Infrastruktur A/S & Paulsenkaia 0150 Partner: Oslo Helle Søholt, Arkitekt MAA Prosjektkordinator: SLA Norge landskabsarkitekter Lin Skaufel, Arkitekt MAA Prosjekt Værkstedsmagasinet arkitekt: Louise Grassov, Arkitekt MAA Prosjekt Refshalevej Konsulenter: arkitekt: Ulrik A153 S. Nielsen, Arkitekt MAA 1432 Gehl Købehavn ArchitectsK Prosjekt arkitekt: Lærke Jul Larsen, Arkitekt MAA Danmark Strandgade København K Belysningsrådgiver Danmark & Hansen & Henneberg Vibevej & 20 SLA A/S 2400 København NVVærkstedsmagasinet Danmark SLA landskabsarkitekter Refshalegade A København K Danmark Værkstedsmagasinet Refshalevej A Købehavn K Danmark & Belysningsrådgiver Hansen & Henneberg Bjørbekk & Lindheim AS Vibevej København Landskapsarkitekter NV MNLA Danmark Sagveien 23a 0459 OSLO Bjørbekk & Lindheim AS Landskapsarkitekter MNLA Partner: Jostein Bjørbekk, Landskapsarkitekt MNLA Prosjekt arkitekt: Line Bjørvika Løvstad, Landskapsarkitekt MNLA Byrum belysning & Belysningsrådgivere: Hansen og Henneberg A/S Vibevej København NV Bjørvika Byrum belysning Partner: Allan Ruberg

3 forord Som vedlegg til reguleringsplanen for Bjørvika Bispevika Lohavn ble det udarbeidet Designhåndbok. Designhåndboken videreutvikler de kvalitetskrav som er stilt i reguleringsbestemmelsene til utforming av bydelen og dens by- og gaterom. Det ble dessuten forutsatt at det skulle utarbeides temahefter som utdyper de hovedtemaer Designhåndboken behandler. Grunneiernes felles utviklingsselskap Bjørvika Utvikling AS med sit datterselskap Bjørvika Infrastruktur AS, har fått ansvaret for utarbeidelsen av temaheftene, så vel som videreutvikling av Designhåndboken. Det foreliggende temaheftet om byrom og gaterum inngår i en serie som alle har det til felles at de skal være til hjelp og inspirasjon for utviklere og arkitekter. Heftet tar for seg formingsprinsipper som gjelder alle typer by- og gaterom og omtaler hovedtrekk i utformingen av allmenninger, havnepromenade og gaterom. I Bjørvika er det lagt til grunn en ambisjon om at byrommene skal gi føringer til og påvirke utformingen av den omkringliggende bebyggelse. Byrommene planlegges samtidig med eller i forkant av bebyggelsen og opparbeides, når det enkelte byrom får tosidig bebyggelse (ref. reg. best). Dette temaheftet redegjør for de ambisjoner som er lagt til grunn for utforming av Bjørvikas offentlige byrom, og diskuterer prinsipper og strategier for å oppnå gode byrom. Dette belyses både ved hjelp av illustrasjoner og skisser, samt av en rekke vellykkede internasjonale eksempler. Disse er dels ment som forbilder og dels som inspirasjon. Hensikten med temaheftet er å inspirere alle dem som deltar i den omfattende prosessen som utforming av byrom er. Heftet henvender seg ikke bare til arkitekter og landskapsarkitekter, men vel så mye til byggherrer og entreprenører for de bygninger som utgjør byrommenes vegger samt alle som deltar i kvalitetssikringen av prosjektene. Allmenningene i Bjørvika lænker til de omgivende bydele. Se også illustration Avgrensning af Bjørvika Heftet bør sees i sammenheng med temaheftene Bygning, Byromsmøbler og utstyr, Belysning og Kunst.

4 dokument oversigt REGULERINGSPLAN DESIGNHÅNDBOG MILJØOPPFØLGNINGSPROGRAM KULTUROPPFØLGNINGSPROGRAM HOVEDPLAN 5 TEMAHEFTER: Temahefte Byrum og Gaterum Temahefte Bygningsforming Temahefte Belysning Temahefte Byrumsmøbler og Utstyr Temahefte Kunst 7 BYROMSPROGRAMMER KRAVSPESIFIKASJON BEBYGGELSESPLAN RAMMEAVTALER FORPROSJEKT RAMMESØKNAD

5 indhold forord 03 byrum i bjørvika konkurrencen byrum i bjørvika 06 avgrensning af bjørvika 08 brugergrupper 010 kvalitetskrav 011 universel udformning 012 strategier for bjørvika 014 liv 016 terræn 018 kant 021 belysning 022 beplantning 023 strategier for bjørvika byrum 024 havnepromenaden 026 festningsallmenningen 028 operaallmeningen 030 akerselva 032 stationsallmenningen 034 bispekilen 036 kongsbakken 038 loallmenningen 039 gater 040 litteraturliste 048

6 byrom i bjørvika resultat af konkurrencen Illustration fra konkurrence forslaget Nyt byliv - SLA & Gehl Architects Konkurransen Byrom i Bjørvika Oslo kommune ved Plan- og bygningsetaten og Bjørvika Utvikling AS inviterte sommeren 2004 til åpen idé- og prosjektkonkurranse om overordnet konsept og helhet for Bjørvikas viktigste byrom, samt nærmere utforming av Stasjonsallmenningen. Bakgrunnen for å avholde konkurransen er det høye ambisjonsnivå som er lagt for byrommene. Begrunnelsen for å avholde den så tidlig i Bjørvikas utviklingsprosess er den betydning byrommene er tillagt som helhets- og identitetsskapende elementer, samt ønsket om en suksessiv ferdigstilling av bydelen. Illustration fra konkurrence forslaget Nyt byliv - SLA & Gehl Architects 0 Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur

7 byrom i bjørvika resultat af konkurrencen liv + Konkurranseresultatet - desember 2004 Juryens anbefaling var som følger: Juryen anbefaler at utkast nr. 7 Nyt byliv legges til grunn for det videre arbeidet med utviklingen av byrom i Bjørvika. Utkastet preges av et storslått grep der forslaget om et felles materialvalg og en avansert formal tilnærming over det meste av arealet som sammenbindende element, er et overbevisende og avgjørende arkitektonisk og byplanmessig grep som juryen slutter seg til. Gjennomgående formsterke og estetiske helhetlige løsinger gir plass til opplevelser og sosialt liv. Løsningen av Stasjonsallmenningen er forbilledlig, der sekskantede elementer satt sammen til gridsystemer med flater i ulik vinkel gjør at høydeforskjellen overvinnes av alle brukergrupper, også de med rullestol, barnevogn, sykkel osv. Juryen er av den oppfatning at Nyt Byliv har potensiale til å bidra til å gi Bjørvika sin egen særegne identitet allerede tidlig i utbyggingsperioden. terræn kant + Juryens innstilling var enstemmig. Konkurransens Styringsgruppe, med representanter fra innbyderne, har bl. a. følgende innstilling: Styringsgruppen stiller seg bak juryens rapport og slutter seg til juryens anbefaling om at Nyt byliv legges til grunn for det videre helhetlige plan- og prosjekteringsarbeidet med utviklingen i Bjørvikas byrom. Videre anbefaler styringsgruppen at vinnerutkastet utvikles i tråd med juryens anmerkninger og anbefalinger og at konseptet verifiseres med tanke på gode estetiske, funksjonelle og økonomiske løsninger som kan legges til grunn for utarbeidelse av temahefter - og en helhetsplan for byrommene. (Se iøvrigt Styringsgruppens rapport ) AKERSELVAS UTLØP Miljøpark, forbindelse og rekreasjon = byrum Illustration fra konkurrence forslaget Nyt byliv - SLA & Gehl Architects Nylandsveiens to kjørefelter legges til én side av broen og resten legges ut som en lineær park med en buktende gang/sykkelvei. Den nye rampen fra Nylands allé gis en bredde som muliggjør en naturlig landing av den lineære parken ved Akerselvas bredd. På begge sider av Akerselva anlegges gressbakker og grønne kaifronter med en landskapsbehandling som inviterer til opphold og soling. Andre forslag til Byrom i Bjørvika >> Konkurrencens jury skrev iøvrigt: Juryen vil også spesielt fremheve utkast nr.9 Bjørvika nå! som et verdifullt bidrag mht. gjennomføringsstrategier og offensiv kulturprofil, samt et spennende innspill til utforming av Stationsallmenningen. Illustration fra konkurrence forslaget Bjørvika nå! - Narud Stokke Wiig Arkitekter og Planleggere AS - OPERAALLMENNINGEN Transitt og kunstnerisk utfoldelse Et sted for kunstnerisk utfoldelse Med operaen som utgangspunkt ønsker vi at dette skal bli et sted for kunstnerisk utfoldelse. Tollbygningene foreslås omdannet til ungdommens kulturhus hvor teatergrupper, rockegrupper, dansegrupper, korps og kor kan ha sin base og danne et kontrapunkt til operaens tradisjonelle uttrykksform. Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur 0

8 byrom i bjørvika avgrensning af bjørvika Festning / 02. Kvadraturen / 03. Centrum / 04. Tøyen / 05. Grønland / 06. Gamlebyen / 07. Ekeberg / 08. Sentralstation 0 Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur

9 byrom i bjørvika avgrensning af bjørvika bjørvikas avgrensning Bjørvika blir en egen bydel i hovedstaden. Når det er tale om at bydelen skal ha sin egen identitet, vil det også være naturlig å angi bydelens grenser. Det tas utgangspunkt i reguleringsplanen for Bjørvika, men noen tilpasninger gjøres. Grenseoppgangen gjøres i bydelens randsoner mot nabobydelene. Grensene for bydelen har praktiske formål ved at identitetsgivende elementer som fortaus- og plassbelegning, gatemøblering og gatebelysning vil bli plassert i forhold til grensene. Kantstein langs gatene og asfaltbelegning på kjørefeltene i gata løper gjennom byen og er en del av fellesuttrykket for gatene i byen. Bydelen Bjørvika vil markere seg med ny bebyggelse med moderne arkitektonisk uttrykk mot nabobydelene Kvadraturen og Gamle Oslo. grense mot fjorden De tre vikene Bjørvika, Bispevika og Lohavn gir utgangspunkt for avgrensning av bydelen. De bindes sammen av Havnepromenaden. Langs sjøen går bydelen fra og med Festningsallmenningen i sørvest til avslutningen av bebyggelsen langs Grønlikaias kaifront mot sørøst. grense mot vest I vest ligger Operaen som et signalbygg for bydelen; - det visuelle influensområdet til Operaen vil påvirke bydelsgrensen og en finner grensen i møtet med bebyggelsen i Kvadraturen. Festningsallmenningen fra sjøkanten til Skippergatas forlengelse defineres innenfor Bjørvika og danner grensen mot sørvest. Langkaigata ligger langs kaifronten; - begge sider av gata frem til Opera-allmenningen ligger i Bjørvika. Opera-allmenningens nordvestre del med Palehaven og overgang til Jernbanetorget ligger i overgangssonen til bydelen Sentrum / Kvadraturen. Grensen for møblerings-, belegnings- og belysningprogram vil avhenge av utvikling av plassprosjektet for området. grense mot nord Vest for Akerselva går grensen langs nordre fasadeliv langs Hotell Opera, passasjen opp til Jernbanens forplass og arealene langs jernbaneperrongene mot nord. Grensen øst for Akerselva følger langs sporområdet på nordsiden av Sporgata frem til og med Østre tangent samsvarende med reguleringsplanens grenser. De tre broene over Sporområdet - Nylandsveien, gangbrua i Stasjonsallmenningen og brua i Østre tverrakse -, er markante overgangselementer og bydelen grenser inn til deres søndre landkar. Utbyggingsområdet nord for Bispegata frem til Barokkhagen ligger i bydelen. grense mot øst Bispegata frem til krysset med Oslogate i øst ligger i bydelen Bjørvika. Middelalderparken ligger midt mellom Bjørvika og Gamle Oslo og danner overgang mellom bydelene. Sørenggata blir derfor et tydelig skille mellom bydelene hvor gatebelysningen i Bjørvika trekkes frem til vestre landkar på brua over jernbanesporene bort til Ekebergskråningen. Grønligata følger Ekerbergskråningen videre sørover ut av bydelen; - grensen for Bjørvika går bort til Grønligata. grense mot sør Grønlikaia har en klar avslutning med bebyggelse mot sør, tilsvarende reguleringsplanens grense. Dette er grensen for Bjørvika mot sør. Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur 0

10 byrom i bjørvika brugergrupper Menneskets sanser Kendskab til menneskets sanser og hvorledes vi relaterer til vores omgivelser er afgørende for den måde vi dimensionerer og udformer vores uderum. Ved at tage udgangspunkt i en række simple retningslinier kan en oplevelse af kvalitet, der ikke bare relaterer til materialer og design, opnås. Et rigtig godt byrum kan altid kendes på, at mange vælger at afbryde deres gøremål eller gå tur for at standse op, slå sig ned, nyde tilværelsen, byrummet og de andre mennesker. hvilke personer kan ventes at bruge byrummet? 1. Den faste garnison: Folk der bor og arbejder på stedet. Brugergrupper Det vil i planlægningen af et byrum være vigtigt at fokusere på de grupper der forventes at bruge byrummet, hvem kommer dagligt og hvem skal inviteres? Særligt vigtigt bliver det at fokusere på gruppen af byrumsbesøgende der kommer for rekreation og leg. Folk der kommer fordi der er dejligt. Skal byrummet blive livligt og velbesøgt er det denne brugergruppe, der skal sikres gode vilkår. Dvs. at byrummets karakter må være særdeles tiltrækkende. Inden for denne gruppe kan fokuseres på børn, unge samt voksne og ældre, og byrummet kan udformes efter de forskellige gruppers behov. Bliver byrummet virkelig attraktivt kan gruppen af byrumsbesøgende på de almindelige dage med pænt vejr forventes at udgøre langt den største andel af rummets besøgende. 2. Studerende/Gæster/Kunder: Folk der kommer for at besøge områdets funktioner. 3. Fodgængere i transit: Folk der går igennem området. 4. Byrums besøgende: Folk der besøger byrummet pga. dets høje kvalitet - til rekreation/ fornøjelse/ motion mv. 5. Begivenhedsbesøgende: Folk der kommer til særlige begivenheder, der foregår i byrummet (Koncerter, markedsdage mv.). 010 Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur

11 byrom i bjørvika kvalitetskrav Gode byrum Gode betingelser for gåtrafikken og livet til fods samt muligheden for ophold, pauser og oplevelser er nøglen til etablering af attraktive og levende byrum. Nedenfor er opstillet en række kvalitetskrav der vejledende kan benyttes ved tilrettelæggelsen af nye byrum. For at opnå et»100%«sted, dvs. et sted der kombinerer alle eller næsten alle væsentlige kvaliteter for menneskers komfort og fornøjelse, bør flertallet af de nedennævnte punkter være opfyldt. fodgængerlandskabets kvaliteter - 12 kvalitetskriterier BESKYTTELSE Beskyttelse mod trafik og ulykker Oplevelse af tryghed i relation til trafik, så hverken børn, forældre eller ældre behøver at være bekymrede, når de færdes på stedet Beskyttelse mod kriminalitet og vold oplevelse af tryghed Levende byrum Funktioner der overlapper dag/nat God belysning Beskyttelse mod ubehagelige sansepåvirkninger Vind/træk Regn/sne Kulde Forurening Støv, blænding, støj Mulighed for at gå Mulighed for at stå/ophold Mulighed for at sidde Plads til at gå komfortabelt Interessante facader at gå langs Gode overflader Ingen forhindringer Adgang for alle ramper, elevatorer m.v Opholdszoner/kanteffekt Støttepunkter at stå ved Facader med gode detaljer, der inviterer til ophold Siddezoner med mange fordele: udsigt, sol, mennesker at se på Gode siddesteder Gode siddemøbler Godt lokalt klima KOMFORT Mulighed for at se Mulighed for at tale og høre Mulighed for udfoldelse/aktiviteter Rimelige se-afstande Uhindrede kig Interessante kig Belysning (til aften/nat) Lavt støjniveau Samtalevenlige siddearrangementer Invitation til fysisk aktivitet, motion, leg og underholdning Dag og nat Sommer og vinter HERLIGHED Skala Dimensionering af bygninger og rum i menneskelig skala Mulighed for at nyde det gode vejr Sol/skygge Varme/kølighed Læ/brise Æstetiske kvaliteter/positive sanseindtryk Godt design og gode detaljer Smukke udsigter Gode materialer Træer, planter, vand Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur 011

12 012 Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur Eksempel: Niveauforskelle bør tilpasse alle brugergrupper på en elegant og integreret måde - som her hvor rampe og trin fremstår som et samlet hele.

13 byrom i bjørvika universel udformning Invitere alle brugergrupper Universel udformning handler om at sikre ligeværdig tilgængelighed for alle. I en ny bydel som Bjørvika findes alle forudsætninger for at være fremsynede og medtænke universel tilgængelighed fra starten. I Bjørvika skal alle brugergrupper have adgang til og kunne færdes i offentlige rum og bygninger uden stigmatiserende særordninger. Visionen for Bjørvika er, at skabe en moderne og repræsentativ bydel. Dette må genspejles i et bevist og seriøst forhold til universel tilgængelighed. Dette medfører at udformning og detaljering af byrummene må baseres på principper for universel udformning. universel udformning i praksis I praksis får kravet om universel udformning konsekvenser for udformningen af flader, niveauforskelle og møblering. Belægninger i gangzoner skal bestå af faste dæk, som er skridsikre og jævne, uden snuble kanter. Langs vigtige færdselsårer skal der lægges ledelinier, som blinde og svagtsynede kan orientere sig efter. Gadekrydsninger skal markeres tydeligt og niveauforskelle reduceres ved hjælp af nedsænkede kantsten eller eventuelt hævet gangfelt. Generelt må niveauforskelle mellem vigtige gangzoner være forbundet med ramper i tillæg til eventuelle trapper. Stigningsforhold i vigtige gangzoner må ikke overskride krav til universel udformning. æstetik De forskellige tiltag som er nødvendige i forhold til universel udformning (ramper, sænket kantsten mm.) skal fremstå som æstetisk smukke løsninger, der er velintegrerede i den øvrige belægning. Dette er kun muligt, hvis universel udformning er tilstede som et ufravigeligt parameter i hele designfasen. proces Kravet om universel udformning skal være til stede i alle dele af processen. Universel udformning vil blive fremhævet i Temahæftet om Byromsmøbler og udstyr, og bør være et gennemgående tema fra Hovedplan til endelig projektering og udførelse. (Læs mere om Universel Udformning - se litteraturliste på sidste side) Eksempel: ledelinier i belægning til glæde for både blinde, svagtseende, rullestolsbrugere og andre. Eksempel: sænket kantsten, der sikrer nem tilgang for alle brugergrupper. Eksempel: hævet gangfelt ved krydsning af gade øger oplevelsen af tryghed for fodgængere og letter færdslen for rullestolsbrugere m.fl. Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur 013

14

15 bjørvika strategier 1. Liv livet i de offentlige rum 2. Terræn kotering vandets tilstand overgang til vandet 3. Kant bygningskant & skala 4. Belysning 5. Beplantning

16 Livet livet i de offentlige rum En levende by - nu og i fremtiden I Bjørvika formes byrummene som ramme om byens aktiviteter både sommer og vinter. Både den nødvendige færdsel af mennesker og de kulturelle og sociale begivenheder i byens rum har en puls afhængig af årets skiften. Årstidernes varierede liv vil sætte sit præg på oplevelsen af området, men vil også sætte forskellige krav til de enkelte byrum. I sommerhalvåret åbner bydelens aktiviteter sig mod de fantastiske herlighedsværdier i kontakten med vandet. Om vinteren trækker livet sig længere ind i området, og rekreative aktiviteter reduceres i perioder til et minimum omkring kantzonerne på de enkelte bebyggelser. De centrale allemenninge Operaallmenningen, Akerselva og Stasjonsallmenningen er alle dynamiske og aktive byrum med et kontinuerligt flow af mennesker og med aktivitet hele året og døgnet. De tre forbindelsesrum Festningsallmenningen, Bispekilen, Kongsbakken er mere rolige byrum, der skaber mulighed for såvel fysisk som visuel kontakt mellem de omkringliggende byområder og havnen. Stasjonsallmenningen derimod skaber forbindelse mellem meget aktive dele af byen. Dette nye greb forbinder Grønland - Stationen - Barcode og Bispevika. Havnepromenaden binder de 7 allmenninge sammen. Havnepromenaden har herlighedsværdier hele året, fordi man her kommer tæt på naturens kræfter, vandet og himlen. Her kan man nyder fjorden med byen i ryggen. Smukke gaderum binder hele Bjørvika sammen i et netværk. Her foregår de mange daglige gøremål, og det er her man kommer til og fra med bil og kollektiv transport. 016 Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur

17 livet livet i de offentlige rum A Festningsallmenningen Kunst/fortællingerne rum Et roligt rum, der fremhæver kunst og kultur med udstillingsaktiviteter hele året. Et sted for mindre intime forestillinger med dans, teater og musik. sommmer vinter B Operaallmenningen Stort internationalt event rum Et naturligt samlingssted for store begivenheder. Et bevægelsesrum med mange mennesker og aktiviteter, et sted hvor der altid skjer noget. C Akerselva Aktivt - rekreativt rum Et aktivt byrum til sport og kropslig udfoldelse. Her mødes kontorfolket med lystfiskeren, og storbyshopperen med kajakroeren. D Stationsallmenningen Dynamisk, intenst bevægelses rum Et byrum der præges af social integration, og menneskers kommen og gåen. E Bispekilen Lokalt, mangfoldig forbindelsesrum Rummet vil i hverdagene primært befolkes af de mennesker, som bor og arbejder i nærheden af kanalen. Men til tider vil rummet fyldes af børn, unge og familier på deres vandring fra museet, et meget alsidig kommercielt, kulturelt og socialt liv. F Kongsbakken Lokalt ophold og rekreations rum Legende børn og unge tiltrækkes fra de omkringliggende boliger, Allmenningen vil være et byrum af lokal karakter, med ophold primært for de som bor i området. G Loallmenningen Institution, bolig og bådaktiviteter Rummet er et komplekst aktivt grønt rum med lokalt ophold i kantzonerne, og af aktivitet, sport og leg i den centrale del af rummet. Denne allmenning vil blive benyttet til aktiviteter i relation til lystbådhavnen, af institutionerne som skole, børnehave, og evt. svømmehal Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur 017

18 terræn kotering Sammenhæng mellem kotering og oplevelse Terrænets form er på en gang helheden og genkendeligheden samt variationen af rum og oplevelsen af fjord, by og medborgerne. Terrænets form er det bymæssige og det kultiverede. Terrænet skal kunne foldes, trykkes, strækkes, bugtes, ophobes, sprænges, brydes og vrides således, at fladen tilpasser sig det den møder og muligheden for rekreation og bevægelse optimeres. Det dominerende materialet er stein, der kan lægges i et vekslende mønster med et begrænset antal formater. Resultatet er et byterræn, der bevæger borgerne op, ned, udenom, inden om, hen over og gennem et flow af oplevelser og aktiviteter, der udfoldes på den sammenhængende flade. Terrænet i Allmenningene og Havnepromenade er som beskrevet ovenfor. Det genkendelige og gennemgående terræn binder byrummene sammen. Belægningen i gaderummene har et eget system, og beskrives længere fremme (se kapitlet Bjørvika Byrum, Gater) 3 STRATEGISKE GREB På de følgende sider gennemgås de 3 strategiske greb på Bjørvika s nye terræn: 1. kotering 2. vannets tilstand 3. kanten til vannet. 1. KOTERING - byens terræn Koteringen skaber rum og formidler sammenhæng mellem byrummene. Samtidig skaber terrænet en klar identitet i det nye byområde. Fladen er ikke et gennemgående materiale, men en samlende form. Det stærke og formmæssige koncept muliggør en udvikling over tid. Koteringen fletter havnepromenaden og allmenningerne til en rumlig kompleksitet og genkendelighed. Tilgængelighed for alle sikres gennem kotering, så trapper og ramper supplerer hinanden og bliver adgangen til forskellige rum og oplevelser frem for barrierer og hindringer. 018 Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur

19 terræn vandets tilstand 2. VANNETS TILSTAND - byens terræn Vandets tilstande indvirker på fladens karakter og behandling, således at de enkelte allmenninge fremstår på en og samme tid med en både stærk og poetisk karakter. Der arbejdes med vandets spejling, lyd og fortætning gennem fald, trappesering, krusning, rislen, fordybning, spejlflader, fordampning og spring. Festningsallmenningen falder roligt mod fjorden. I Operaallmenningen kan himlen spejle sig. En sammenhængede spejlflade trækker fjorden visuelt og rumlig ind i byen. Ved at anlægge et tyndt vandspejl kan der skabes mulighed for at gå på vand, lege med vand eller glide på is. Akerselva bruser gennem det stiliserede landskab, mens Stasjonsallmenningen med sin mere bymæssige karakter drager mennesker med eventyrlige lyde af vand, som når det risler under gletscheren. Bispekilen udfordrer overgangen mellem by og vand og fremhæver gennem kontrast den bygningsmæssige kant og byens skarphed. Kongsbakken spejler Festningsallmenningens foldninger af landskab og flade. Loallmenningen åbner for en enkelthed og skruer ud mod vandet som en naturlig fortsættelse af Ekeberg. Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur 019

20 terræn overgang til vandet 01. Bjørvika 02. Bispevika 03. Lohavn 3. OVERGANG TIL VANDET- byrummets terræn Overgangen til vandet bearbejdes afhængigt at karakteren i de enkelte allmenninge kombineret med karakteren af livet i og omkring byrummene og promenaden. Overgangen er tæt knyttet til promenaden og formidler oplevelsen af de tre vige: Bjørvika, Bispevika og Lohavn. 01. Bjørvika er den nationale, den kulturelle og den prominente vig. Her er en blanding af store events, hurtig bevægelse og høje hæle. I Bjørvika er kanten skarp formet, som en traditionel kajkant med trapper og rampeanlæg. Ved Operaen skråner terrænet ned i vandet. 02. Bispevika er den regionale, den aktive og rekreative vig. Her møder vandet en stiliseret kant i et urbant landskab der fremhæver og former elvens vand. Kanten forløber i flere niveauer og der skabes en serie af rum til menneskelig skala, til ophold og til sport. I Bispevika er det muligt at komme tæt på vandet og opleve tidevandets foranderlighed. 03. I Lohavn er kanten mere opløst og flydende og mindre hård og urban. Lohavn er den lokale, den funktionelle og rolige vig karakteriseret af flydende strukturer; haver, vandboliger, både og lystbådehavn. Havnepromenaden er hævet over vandet, og overgangen til vandet er et funktionel udtryk, der punktvis trapper ned mod vandoverfladen og erstattes af en direkte kontakt mellem træværk og bolværk. 020 Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur

21 kant bygningskant og skala BYGNINGERNES SKALA Bygningernes skala spiller en vigtig rolle for oplevelsen og brugen af byrummene i Bjørvika. Det er nederste etage i en bygning som kan bidrage til at aktivere byrummet. De mest aktive byrum rundt omkring i verden, har stort set altid en udadvendt og interagerende stueetage. Meget høje bygninger kan af klimatiske grunde (vind og skygge) være problematiske for et byrum, dette kan løses gennem bygningens design. Hvis et byrum er omkranset af høje bygninger bliver det endnu mere vigtigt at efterstræbe at skabe en aktiv underetage i bygningen. En række elementer kan medvirke til at introducere en menneskelig skala i bygningskanten og således skabe en god balance mellem bygning og rum; Detaljerig og transparent underetage med udadvendte og aktiverende funktioner, beplantning, byrumsmøbler osv. Se: Temahefte Bygninger & Temahefte Byromsmøbler og utstyr XL En meget attraktiv og transparent stueetage facade der interagerer med uderummet. S+M Forbindelser og kig på tværs gennem bygningerne. Funktioner der interagerer med byrummet. M+L Aktiv stueetage. Terasser aktiverer bygningen og skaber kontakt mellem det offentlige og private rum. L+XL Aktiv stueetage. Underdeling af facaden i form af glaspartier, flytbare paneler, altaner og balkoner princip snit Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur 021

22 principper for belysning belysning i bjørvika belysningskoncept Belysningen i Bjørvika skal medvirke til at give bydelen visuel helhed og styrke bydelens identitet. Havneområdet bør i mørke fremstå som en genkendelig arkitektonisk attraktion og visuelt kendetegn. I belysningskonceptet er det belysningen ved kajkanten og promenaden, der danner de fælles og samlende elementer. I mørke opleves vand i sig selv mørkt. Det, der ses på vandfladen er reflekser i vandet fra kunstig belysning, oplyste bygninger mv. Havneområdet skal opleves som en totaloplevekse i mørke, der bør derfor være et meget bevidst tilvalg af, hvilket lys der på afstand ses som henholdsvis direkte belysning og som refleksioner og spejlinger i vandoverfladen. Belysningen bør derfor generelt være nedadrettet så man både vil opleve belyste bygninger og særlige elementer, der fremhæves via lyssætning. belysningskonceptets elementer: Allmenninge: hver allemnning får særlig belysnings karakter. Havnekaj: Lysmarkering som synliggør forløb og giver oplevelsen af et sammenhængende område. Havnepromenade: Belysning af færdselsarealer i et varieret mønster. Lysmarkeringen skal have diskret fjernvirkning så belysning i Almenninge og på markante bygninger træder tydeligt frem. Koordination af belysning i og ved omliggende bygninger samt på omliggende veje. Læs mere i Temahefte Belysning 022 Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur

23 principper for beplantning beplantning i bjørvika allmenning / træer i grupper havnepromenade / trærrække gater / vejtræer begrønnede facader Ekeberg parker, gravlund, haver, historisk beplantning beplantning i Bjørvika Beplantningen er både en praktisk og æstetisk foranstaltning. Bebyggelsen i Bjørvika vil skabe sol-skygge-forhold som genererer vind og turbulens mellem bygningerne og i gaderne. Beplantning kan hjælpe til at mindske vindturbulens i byrummene, og skabe et behageligt lokal klima. Beplantningen vil tilføre æstetisk kvalitet til byrummene, og skabe fine lysskygge spil på facader og belægninger. Beplantnings principperne bør være rumskabende, og der introduceres forskellige principper, som understreger byrummenes hierarki. I Allmenningene er beplantnings princippet løst og træerne står solitært eller grupperet, så der opstår små lunde af træer. Beplantnings princippet og træsorterne i hver enkelt Allmenning varierer og er tæt knyttet til rummets overordnede idé og karakter. På en del af Havnepromenaden plantes træer for at skærme det rekreative stræk fra biltraffik. På andre dele af havnepromenaden vil der være begrønnede facader (planter på espalier, altan beplantning mm.), hvilket vil bidrage til at skabe et grønt promenade stræk. Gadebeplantningen står i en taktfast rytme, men træarterne varierer, så beplantningen fremstår mangfoldige. Gadebeplantning vil blive uddybet senere. Bjørvika støder op til det naturskønne Ekeberg og andre eksisterende haveanlæg og parker. Der skal også inde for Bjørvika etableres grønne gårdrum og mindre haveanlæg. Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur 023

24

25 bjørvika byrum 1. Havnepromenaden 2. Festningsallmenningen 3. Operaallmenningen 3. Akerselva 4. Stationsallmenningen 5. Bispekilen 6. Kongsbakken 7. loallmenningen 8. gater

26 Specifikke kvaliteter og principper for byrum havnepromenaden Promenaden binder sammen Promenaden sikrer helheden og fletter de forskellige allmenninge sammen i et rumligt varieret forløb af oplevelser og socialt fællesskab. Ideen med promenaden er dels at åbne byen mod fjorden og dels at sikre, at den fremtidige byudvikling tager afsæt i de offentlige byrum og deres kvaliteter. Det lyder meget godt, men det er faktisk noget ganske udsædvanligt. Almindeligvis opfattes byudvikling, som noget der igangsættes med byggeri. I Bjørvika, Bispevika og Lohavn vil byudviklingen have mulighed for at begynde med bylivet, byrummene og præmisserne for de omkringliggende bygninger. 026 Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur

27 Specifikke kvaliteter og principper for byrum havnepromenaden der samler bjørvika Havnepromenaden snor sig langs vandet og samler alle allmeningene. Havnepromenaden skifter karakter afhængigt af, hvordan den påvirkes af vikenes temaer og allmenningenes karakterer. livet * Der bør sikres stor variation i aktiviteter og rumlige oplevelser langs Havnepromenaden. Havnepromenaden skal være et mangfoldigt rum, der appellerer til mange forskellige brugergrupper, aldre og interesser. * Havnepromenaden bør være et trygt sted at færdes på alle døgnets timer, og der bør arbejdes aktivt på sikre et trygt gademiljø. terrænet * Havnepromenaden skal være tilgængelig for alle. * Havnepromenaden skal give mulighed for at komme ned til vandet på forskellige måder. Der skal etableres steder hvor også kørestolsbrugere har mulighed for at komme ned til vandet. * Terrænet er kontinuerligt og sammenbinder hele havnen. * Der bør etableres ledelinier i belægningen, så blinde og svagtseende bevæger sig i tryg afstand fra kajkanten (se foto under Universel udformning ). kant * Kanten langs havnepromenaden vil være med til at understøtte de forskellige viker og allmenningers aktiviteter og identiteter. * Kanten vil være præget af hårde flader af både sten og træ. * Promenaden vi både bestå af zoner af offentlig og halv offentlig karakter. Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur 027

28 028 Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur

29 Specifikke kvaliteter og principper for byrum Festningsallmeningen kvadraturens møde med fjorden Fetsningsallmenningen ligger på en grøn akse, og kobler Bjørvika til Kvadraturen og de større kulturelle funktioner som Samtidsmuseet, Akershus og Rådhuskvartalet. Vi foreslår allmenningen udformet som en parkmæssig forlængelse af Grev Wedels Plass, hvor nye gangforbindelser gennem byområdet vil opstå, der trodser topografiske skel og nuværende vanskelige overgange. Festningsallmenningen er vigtig i såvel den mentale som den fysiske forståelse af overgangen mellem Bjørvika og Revierhavna. livet * Der bør etableres funktioner som knytter sig til de øvrige institutioner i området, og muliggør deres aktivering af byrummet, eksempelvis udstillingsmontre for Astrup Fearnley museet. * Der bør arbejdes aktivt med belysning for at sikre et trygt og overskueligt byrum. * Byrummet bør etableres som en af de mere kontemplative byrummene i Bjørvika, der fremhæver kunst og kultur events med udstillingsaktiviteter hele året. * Der bør sikres et godt intimt sted for mindre forestillinger og begivenheder udendørs, som folkedans, klassiske koncerter [den gamle logen] og militære opvisninger [Akershus festningen]. terrænet * Vi foreslår, at Festningsallmenningen er en bevæget flade, der flere steder folder op og giver plads til cafeer og pavilloner med kunst og kultur inde i terrænet. Den bevægede flade skal være let at færdes på for alle brugergrupper. * Allmenningen er et parkmæssigt byrum, som eventuelt kan udformes med klynger af store og tunge træer. kant * Byrummet mangler kanter, og der bør påtænkes om allmenningen rumligt kan defineres med bebyggelse eller andre rum afgrænsende elementer. * Kanten mod vandet kan udformes som en nedtrapning. Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur 029

30 Specifikke kvaliteter og principper for byrum operaallmeningen et dragende spejl Operaallmenningen har med sine offentlige og kulturelle funktioner en international betydning og storhed som ankomst til byen. Allmenninger består af en række mindre rum og er den vigtige forbindelse mellem Karl Johan, operaen og fjorden. Det store rum, bør åbne sig mod fjorden, og lade vandet trænge helt ind i sjælen af byen. Allmenningen vil også være det naturlig samlingssted for store begivenheder, der skaber liv og aktivitet. En grad af kunstnerisk overraskelse vil i fremtiden kendetegne rummet en leg mellem naturens og byens orden, der virker dragende på alle mennesker, og sidestiller byrummet med operaen, som nationalt og internationalt monument. Et stort spejl af himlen, vejret og de mange mennesker til og fra pladsen, kan anlægges på et nyt roligt og vandret naturstensgulv. Spejlet vil være et ultra tyndt vandbassin - som en ishinde på gulvet - der reflekterer omgivelserne og livet i allmenningen. Forudsætningen er, at der etableres et anlæg under bakken som gør terrænet stabilt. Formålet med vandets nærvær er spejling, hvorfor det kun er nødvendigt med en vandhinde som man kan gå på! Allmenningen er et åbent rum, der skifter mellem passive og aktive tilstande, der er betinget af aktiviteterne og et knudepunkt for bevægelser i mange retninger og hastigheder. 030 Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur

31 Specifikke kvaliteter og principper for byrum operaallmeningen livet * Der bør oprettes et års, uge og døgn program for allmenningen, for at sikre et højt, kvalitativt og mangfoldigt aktivitetsniveau. * Rummet kan have en mobil scene af god kvalitet, som passer til rummets nordlige del, og nemt kan sættes op ved store eller små begivenheder. * Hvis det tynde vandspejl etableres kan det tilrettelægges som skøjtebane om vinteren. * Der bør tidlig etableres en god, tryg og attraktiv forbindelse til Havnepromenaden og Operaen fra Sentralbanestasjonen. * Det er meget ønskelig at Operaen aktivere allmenningen med udendørs forestillinger som supplement til forstillingerne på selve Operabygningen. * Det bør tilrettelægges for ikke commercielt ophold i allmenningen. terrænet * Rummets gulv bør sikre de mange fodgængere en tryg færdsel, gulvet bør derfor være relativt horisontalt og jevnt. * I Rummet etables et tyndt vandspejl, der spejler himlen og fremhæver kontakten til fjorden. * Under palæhavens træer etableres mulighed for ophold med godt udsyn til pladsen. kant * Kanten på den gamle Østbanehall bliver en aktiv spiller i byrummet, der bør tilrettelægges for at flere varierende funktioner kan trække sig ud langs den attraktive sydlige facade mod vandet. * Toldboderne tages i brug og bør have publikums rettende funktioner. * Nye bygninger i området bør tilbyde nye attraktive funktioner der henvender sig til publikum. Derved etableres nye medspillere langs havne kanten. Facaderne i de nye bygningers stueetage skal være transperante og formidle livet mellem ude og inde. Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur 031

32 Specifikke kvaliteter og principper for byrum Akerselva det historiske spor Allmenningen omkring Akerselva er af stor identitetsmæssig og historisk vigtighed for livet i Oslo som helhed. Aktiviteterne relaterer sig til dens nuværende og historiske kobling mellem industrihistorien, byens udvikling og den oprindelige elv. Vi foreslår en rumlig udformning af både tvær- og længdeprofilet, så vandet strømmer, bruser og flimrer på sin vej gennem allmenningen ud i fjorden. Elven bliver det samlende element i det nye byområde elven bliver den nye identitet. Rummet varieres i størrelser, i niveauer og i lokale rumligheder gennem kotering og brink. Her mødes kontorfolket med lystfiskeren, og storbyshopperen med kajakroeren. Rummet er komponeret af planer, der går op, ned, udenom og hen over og forbinder alle brugerne med vandet og de lokale rumligheder. Brinker og ramper af insitu-beton er udstyret med uforarbejdet natursten og klippeblokke der kan bruges til at sidde på, lege ved eller læne sig op ad. Løvfældende træer, belægningens flader og vandet reflektere solens lys og fulder byrummet med blødt dagslys til sport og adspredelse. I mørke henligger Akerselva i et kunstigt varmt og bevæget lys. 032 Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur

33 Specifikke kvaliteter og principper for byrum Akerselva livet * Der bør være muligt at lægge til med båd i allmenningen. * Det bør sikres, at det kommer funksjoner og aktiviteter som understøtter den sportslige, rekreative karakter, f.eks kano- og kajakudlejning. * Rummet bør være et attraktivt pauserum for de som arbejder og bor i området, der etableres derfor rekreative oaser og opholdssteder af høj kvaliteet langs elvens bred. * Der bør arbejdes bevidst for at etablere gode klimatiske forhold i rummets nordlige ende ved BARCODE bebyggelsen. * Der bør etableres trygge attraktive forhold omkring og oppe på broerne i relation til elven. Der bør sikres forbindelser igennem byrummet som alternativt kan bruges om aftenen/natten. terrænet * Kanten bør udformes med et særlig identitetsskapende, landskapeligt udtryk. * Der bør etableres mulighed for at komme tæt på vandet, med nedtrapning af terrænet * Det bør arbejdes med muligheden for at skabe et aktivt vand. Hvis forudsætningerne ikke er tilstede, kan dette eventuelt gøres på kunstigt vis, med etableringen af vandfald. * Der bør tilføres forskellige flader til de forskellige funktioner eksemplevis sten og træ. kant * Byrummets østlige del vil have gode klimatiske forhold, det bør tilrettelægges for en semioffentlig kant i relation til bebyggelsen, for at aktivere rummet. * Der bør arbejdes aktivt med tilstedeværelsen af den lille skala i byrummet. * Der bør etableres en beplantning i nordøstelige hjørne for at hjælpe klimatiske forhold. * Alle indgangsdører bør lægges ud mod allmenningen og ikke inde i de indre gårdere. * Det historiste spor som udgøres af det gamle elv udløb bevares og synliggøres som et historiefortællende element. Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur 033

34 Specifikke kvaliteter og principper for byrum Stasjonsallmeningen et inviterende lys Stasjonsallmenningen genskaber kontakten mellem fjorden og Oslos østlige bydele. Allmenningen får stor betydning for forbindelsen mellem byen, fjorden og infrastrukturen. Vi foreslår et dynamisk byrum, som når dybt ind i byens struktur. Barcode-bebyggelsesplanen giver rum til et Nord-Syd vendt byrum, der spændes ud mellem Schweigaards gate og fjorden i en rumlig og glidende bevægelse. Allmenningen vil stå som en stor lys kile. Man kan forestille sig en gletscher har presset sig gennem området for tusinde år siden, og aflejret granitter, gnejs, glimmer, skifer mm. på byrummets»skurede«flade. Mod fjorden deler byrummet sig i to bredder. Den vestlige bred har direkte forbindelse til gondolen og Akvariet som to vigtige målpunkter og destinationer, mens den østlige bred etablerer rumlig overgang til havnepromenadens videre favntag omkring Bispevika. Allmenningen fra nord til syd er forløb af forskellige rum, der veksler fra passager med intimitet til flader med udsigt. Man vil opleve byrummet i enten med- eller modlys og begge situationer vil give alle en oplevelse af et byrum med betydning. Netop ved af folde terrænet, ved at trække flige op eller trykke dem ned og forme et relief, udnyttes solorienteringen optimalt for at give skygger og stemning og giver Oslo en helt ny type byrum, der i-sigselv er en attraktion udover rationelt at lede borgerne til og fra områdets funktioner. Stationsallmenningen bør være et af de mest urbane byrum i Bjørvika, og der kan derfor arbejdes bevidst med neonskiltning mm. på byrummets bygningskanter. (se: Temahefte Belysning og Skilte- og reklameplan for Oslo, 2006) 034 Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur

35 Specifikke kvaliteter og principper for byrum Stasjonsallmeningen livet * Rummets mange sekvenser bør understøttes med variert belysning, funktioner, belægning og beplantning. * Der bør etableres en særlig attraktiv publikumsrettet funktion på det østlige hjørnet ved Nylands Allè, med eksempelvis udeservering. * Rummet har stor aktivitet og mange mennesker i transit hver dag. Der bør etableres en direkte bevægelserute langs facaderne i rummet for at sikre en hurtig bevægelse gennem rummet, dog uden at hindre aktivitetene i første etage at trække sig ud i allmenningen. I midten af det langstrakte byrum etableres mere rolige zoner til ophold og hvile - kørestolsramper og byinventar. terrænet * Byrummets gulv bør formes med stenbelægning som dominerende materiale, og gulvet foldes og åbnes, så der bliver plads til at sidde og til at træer og vegetation kan vokse. * I det kuperede byrum skal der sikres tryg færdsel for alle brugergrupper. * Stigningen over sporterrænet skal være tilgængelig for alle. Den stejle stigning skal indrettes med velanrettede ramper for barnevogne og kørestolsbrugere. * Der bør placeres ikke-kommersielle sidde-muligheder på»trappen«igennem BARCODE bebyggelsen. kant * Rummets funktioner bør strække sig ud i byrummet da dette er muligt i forhold til koteringen og etagehøjder. * Stasjonsallmenningen vil være en af de mest intense byrummene, og der bør tilrettelægges funktioner som understøtter dette byrums identitet. * Byrummet trækkes ind i de omkringliggende bygninger for at skabe dialog og vekslevirkninger mellem det offentlige og de private rum. Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur 035

36 036 Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur

37 Specifikke kvaliteter og principper for byrum Bispekilen vandbassin med rumlig variation Byrummet er af overvejende lokal betydning og skaber sammenhæng mellem fjorden, havnepromenaden, middelalderparken og det fremtidige UKM. Byrummet bør have et vandbassin med skrående kanter, så man umiddelbart kan aflæse vandstandens betydning for rummets karakter og udstrækning i takt med tidvandet. Vandbassinet er det eneste af sin slags i Oslo og formidler både en forbindelse til middelalderparken og er en afsluttet enhed, hvis rumlige form er bestemt af vandstanden. livet * Der bør sikres gode forbindelser mellem havnen og middelalderparken og UKM * Der bør tilrettelægges godt for de mennesker som bor og arbejder i umiddelbar nærhed af kanalen. De bør kunne trække sig ud i byrummet og aktivere rummet med opholdmøbler. * Der bør etableres et sted for nedsætning af mindre både for de de som bor i området. * I den vestlige delen af byrummet, mod havnen, bør der etableres et alsidigt kommercielt, kulturelt og socialt liv, med mange publikumsrettede funktioner, som restauranter, barer ect. terrænet * Bispekilen bør være et byrum styret af tidevandet. Udformningen af byrummet bør så vidt muligt formidle tidevandets indvirkning på de fysiske rammer. * Der bør aktivt arbejdes med virkningerne af at tidevandet flytter vandfladen op og ned. * Der bør arbejdes bevidst med vandets variation af det fysiske/ visuelle miljø i byrummet. kant * Boligerne omkring Bispekilen bør have balkoner og terrasser, den nordlige del af byrummet vil have en særlig attraktiv udsigt og gode solforhold. * Der bør på begge sider af kanalen skabes semioffentlige kantzoner. * Visuelt bør Bispekilen være præget af mange åbne facader, opgange, forarealer og terrasser fra de mange boliger. * Alle indganger bør henvende sig ud mod byrummet. Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur 037

38 Specifikke kvaliteter og principper for byrum kongsbakken et historiskt spor bliver synligt Dette byrum har lokal betydning, som gang- og cykelforbindelse til Gamlebyen og byens kontakt med havnepromenaden. Det formidler primært et historiske kig - til Mariakirkens ruiner og på tværs af fjorden til Festningsallmenningen, Akershus og kulturhavnen. Denne vigtige sigtelinie bidrager til, at hele den indre fjord hænger sammen. Legende børn og unge tiltrækkes fra de omkringliggende boliger efterhånden som byområdet bliver mere boligorienteret. Byrummet præges derfor af lokalt liv i kantzonen, og rekreativt ophold på den store kile. livet * Det bør etableres lokale opholdsteder og legerum i byrummet. * Trafikken bør afgrænses godt, så børn kan lege trygt * Der bør placeres et attraktivt element for at aktivere rummet, som f.eks. et»soppebassin«for børn. Dette attraktive element skal være tilgængeligt for alle, også for f.eks. børn i rullestol. terrænet * Terrænet kan være et foldet materiale, som asfalt, granitskærver og græs, der er kendt fra byens offentlige rum * Terrænet kan tilrettelegge for rennende vann som skaper lyd i rummet. * Belægningen for den kørende trafik bør skille sig ud, ved brugen af et mere rubust materiale der tåler en tungbelastning. kant * Boligene bør være en aktiv del af denne lokale allmenning, med aktive frontzoner med direkte udgang fra boligene i første etage. * Der bør etableres balkonger og terrasser på bebyggelsen, her vil særlig rummets nordlige fasade have de optimale forhold. 038 Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur

39 naturens nærvær på kanten af byen Loallmenningen skaber en dynamisk forbindelse mellem middelalderpark, vejanlæg, promenade og fjord. Allmenningen åbner sig mod Hovedøya og borgerne vil drages af udsigtsmuligheden som destination. Vi foreslår derfor, at allmenningen bliver et stort og et komplekst rum, hvor en vægtløshed opstår mellem både historie/nutid og mellem by/natur. På den ene side Bispevikas nye bebyggelse på den anden side Ekeberg. Specifikke kvaliteter og principper for byrum loallmenningen livet * Loallmenningen bør etableres som et aktivt rekreativt rum for et mangfoldigt publikum. * Der bør etableres sportslige funktioner i rummet som eksempelvis klatretårne, fodboldbaner, basketbaner, hockey baner osv. * Der bør tilrettelægges aktiviteter i relation til lystbådhavnen. * Allmenningens institutionerne som skole, børnehave bør opfordres til at indtage dette store byrum i relation til sine behov og funktioner. terrænet * Allmenningens gulv bør overvejende være en græsplæne indrammet af træer og belagte flader, der ender i en trappe, der inviterer alle ned til vandet. * Belægningen skal tilpasses de sportslige aktiviteter. * Fladen skal består af store kvoteret flader af græs der skærmer af mod vejen. kant * Bebyggelsen bør anlægges med haver, som går ud i allmenningen, for at skabe sociale-interaktions arealer. * Skoler og børnehaver henvender sig mod allmenningen med udgange og vinduer. Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur 039

40 Nylandallé Operagata Sporgata Specifikke kvaliteter og principper for byrum gatene Langkaigata Lohavngata Sørenggata Gode bygader Gaterummene i Bjørvika skal have kvaliteter, man kender fra gode bygader. Gode bygader stiller høje krav til æstetisk udformning, og trygge og behagelige forhold for fodgængere og cyklister (se skema s. 9). Bjørvika skal, som en del af Oslo centrum, som minimum fremvise æstetiske kvaliteter, der er på højde med andre dele af det centrale Oslo (f.eks. områderne omkring Karl Johans gate). Identitet og sammenbinding Gadenetværket binder Allmenninger og Havnepromenade sammen, og gaderne er med til at skabe bydelens identitet. Operagata og Nyland Allé spænder mellem Kvadraturen og Gamlebyen. Disse gaderum knytter Oslo s to vigtigste, historiske bydele sammen, og dette stiller særligt høje, æstetiske krav til deres udformning. Belægning Intentionen med gaderne er, at skabe sammenhæng i bydelen, og fortorvsbelægningen skal derfor være den samme i hele Bjørvika. Dette betyder, at private grundejere også bør følge samme standard. Hierarkiet i gadenetværket vil komme til udtryk gennem gadernes ulike brug, bredder, træplantning og gatemøblering. Belægningen på fortorvene skal være repræsentativ for bydelens status og have et moderne udtryk. Det anbefales, at der vælges granit belægning, da dette gadehierarki: 01. hovedgater 02. lokalgater 03. tværgater har overlegne egenskaber, når det gælder holdbarhed, slitage og æstetik. balance mellem trafikanter Gaderne skal sikre en god balance mellem alle trafikanter, og der er en ambition om særligt fokus på gode forhold for kollektiv trafik, cykler og fodgængere. Principper I udviklingen af Bjørvika byrum indgår enkle principper for Gaderummene. På de følgende sider vises principper for de tre gaderumstyper i Bjørvika: hovedgater, lokalgater og tværgater. 040 Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur

41 Specifikke kvaliteter og principper for byrum gatene kollektiv trafik cykelfelt gang- / cykelvej kollektiv trafik Kollektiv trafik udgøres af trikk og bus. På Nyland Allé skal der reserveres kørebaner til den kollektive trafik, for at sikre hurtig og effektiv kørsel for busser og trikk. sykkel netværk I princippet kan man cykle på alle gader i Bjørvika. På hovedgater og lokalgater kører en del trafik, og her skal der derfor markeres et cykelfelt. Cykelfeltet bør løbe langs kørebanen, tættest på fortorvet (se foto under Lokalgater ). Som grundprincip er cykelfeltsbredden 175 cm, men må vurderes i detaljeringen af de enkelte gader. Principperne for cykelforhold i Bjørvika er udviklet i samarbejde med Syklisternes Landsforbund. Af hensyn til trafiksikkerheden anbefales det ydermere, at den tilladte kørehastighed for motoriserede køretøjer holdes lav. gade beplantning mulig beplantning bilbro fotgjengerbro beplantning i gater Hovedgater og lokalgater skal fremstå som grønne gaterum og derfor beplantes med træer. Imodsætning til træerne i Allmenningene, står beplantningen i gaderne i taktfaste lige rækker. Tværgaternes smalle snit giver ikke rum til gadetræer, og dette skaber en anden type gaderum end hovedgater og lokalgader. På denne måde sikres udsynet til fjorden, og hierarkiet i de tre typer gaderum tydeliggøres. broer De broer - både bilbroer og fotgjengerbroer - som krydser en Allmennig underordner sig denne. Broerne skal fremstå velintegrerede i Allmenningene og være af høj arkitektonisk kvalitet. Fodgjengerbroer skal være identitetsskabende, skulpturelle elementer (se Temahefte Byrumsmøbler og Utstyr). Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur 041

42 042 Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur > I Regjeringskvartalet i Oslo er fortauene delt inn i tydelig lesbar gangbane, møbleringsfelt med trær og tilpasningssone til bygninger. Med bevisst bruk av belegning i ulike formater tydeliggjøres funksjonene. Tilsvarende prinsipp foreslås benyttet i Bjørvika.

43 Specifikke kvaliteter og principper for byrum belægning i gatene belægning og hierarki Belægningen i Bjørvika varierer. Allmenningene og havepromenaden har en markant og bevæget belægning, der følger terrænspring og skaber en særegen identitet. I gaterne lægges steinbelægning på fortorvene. Formaterne er gennemgående og genkendelige. Gaternes belægning underordner sig altid havnepromenadens og allmenningenes mere ekspressive belægning. Steinbelægning Gaternes fortorvsbelægning skal være af høj æstetisk kvalitet. Der lægges steinbelægning i granit. Granit har overlegne egenskaber, når det gælder holdbarhed, slitage og æstetik. > permanent og midlertidigbelægning: Sætningsproblematik Stort set hele Bjørvika har vanskelige grundforhold, og der må derfor tages forbehold for sætningproblemer. I alle uderum, hvor der ligges belægning må grundforholdene kontrolleres og sætningsbegrænsende tiltag iværksættes. 5. Permanent belægning: 1. Kantstein 2. Møblerings felt: granitsten/ grå granitheller 3. Gangzone: granitheller 4. Kant ved bygning: granit i små formater 5. Ved indgang: stor granithelle Universel udformning Belægningen skal leve op til kravene om universel udformning. Den universelle udformning og det endelige æstetiske udtryk skal være harmonisk. Ledelinier, ramper mv. indtænkes derfor í det samlede belægningsudtryk fra start. Permanent og midlertidig belægning I anlægsperioden foreslås det, at der ligges en midlertidig fortorvsbelægning i form af asfalt. Sætningsproblematikken vil være størst i de første anlægsår, fortorvene vil således have tid til at sætte sig, før der lægges den permanente granitbelægning. I anlægsperioden vil asfalten være robust i forhold til snavs og store maskiner. I både den permanente og midlertidige periode bør fortorvene zoneinddeles, så der inddeles i en gangzone og en møbleringszone Midlertidig belægning: 1. Kantstein 2. Møblerings felt: asfalt/oppfyllningsmasser 3. Gangzone: asfalt 4. Spuntvegg & byggegjerde 5. Fasadelinje 6. Byggegrop Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur 043

44 Specifikke kvaliteter og principper for byrum hovedgatene Hovedgater Hovedgaterne er beplantede boulevarder, varetager den kollektive trafik og har markeret sykkelfelt. Nyland Allé er den vigtigste identitetsgivende gade i Bjørvika og kan betragtes som den sammenbindende forbindelse i bydelen og mod tilstødende bydele. Nyland Allé bør beplantes så den får en særlig karakter. Nyland Allé prioriterer den kollektive trafik og har således 4 kørebaner for bus/trikk og 2 for almindelig trafik. > Champs Elyssé i Paris er næsten arketypen på en grandios boulevard. De fire parallelle trærækker bringer skalaen i det store gaderum ned og er med til at gøre fortorvene mere intime at færdes på. Nylandallé er et meget bredt gaderum og vil blive forholdsvis trafikeret, fire parallelle trærækker vil gøre gaderummet mere intimt og rart at færdes i for fodgængere og cyklister. Hovedgater og Allmenninge Det er vigtigt, at overgangen mellem gaderum og Allmenninge er klar og tydelig. Det skal i gaderumsdesignet tydeliggøres, at Allmenningene er øverst i byrums-hierarkitet. Allmenningenes udformning skal derfor markeres tværs over gaderummene. Midtzone i Nyland allé På Nyland Allé skal skabes en midtzone - et separat tracé - der varetager kollektiv trafik. Dette vil sikre effektiv kollektiv trafik, da buss og trikk her kan køre uafhængigt af den øvrige trafik. Denne midtzone bør tilføre gaderummet kvalitet, og den skal derfor beplantes og skabe herlighedsværdi for gaderummet som helhed. > I Bordeaux, Frankrig har man lavet store forbedringer for den kollektive transport og indført en ny trikk bane. Denne løber i dele af byen i sin egen græsklædte bane, dette sikrer hurtig gennemkørsel og skaber et grønt gaderum. På Nylandallé i Bjørvika skal midtzonen i gadens midte begrønnes. Ikke som på billedet med græs, men derimod med grønne rabatter med træer og buske på hver side af trikk- køresporet. 044 Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur

45 principsnit i nylandallé Specifikke kvaliteter og principper for byrum hovedgatene 2,5 2,5 3,7 m 6,2 2,5 m 1,75 m 1,5 6,25 m 6,25 15,3 m 15,3 6,25 m 6,25 1,75 m 2,5m 3,7 m 1,5 6,2 kørebane kørebane sykkelfelt møblerings zone gangzone Fortau 6,2 m midtzone: trikk & bus gangzone møblerings zone sykkelfelt kørebane kørebane Fortau 6,2 m Hovedgate Nylands Allé skala 1:200 Krydsningspunkt - Hovedgate møder Allmenning Principper belægning Belægningen fra Allmeningene er gennemgående. Hovedgadernes biler kan passere ved de markerede områder på belægningen. De markerede områder indikerer slow traffic zones. Fortovsbelægningen slutter ligeledes i mødet med en allmenning, og det bør komme tydeligt frem at to belægningsprincipper mødes. Allmenning > Hovedgate møder allmenning - principper for belægning Principper belysning Belysningen i fra Allmeningene er gennegående. Når man kører gennem gaderne vil Allmeningene åbne sig som sekvenser af rum og lange kig. I mørke vil man bevæge sig fra gaternes taktfaste belysning til Allmenningenes legende plads- og effektbelysning. Allmenning > Hovedgate møder allmenning - principper for belysning Principper beplantning Beplantningen i hovedgaderne underordner sig beplantningen i Allmeningene. Dette betyder, at trærækkerne i gaderne ophører, når de møder en allmenning. Det bør det tydelig fremgå, at både træsorter og beplantningsmønster følger forskellige principper i de to typer af rum. Hovedgaterne er meget brede gaderum og træerne gør dem mere intime og skaber et behageligt lokalklima. I hovedgaterne plantes forskellige træsorter for at skabe mangfoldighed. Allmenning > Hovedgate møder allmenning - principper for beplantning Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur 045

46 Specifikke kvaliteter og principper for byrum lokalgatene > I Paris findes mange mindre gader med beplantning. Dette giver gaden en særlig fin karakter, og bringer årstidernes skiften ind i de urbane gaderum. De beplantede gader i Bjørvika bør fremstå varierede og mangfoldige i deres beplantningskarakter. I lokalgaderne vil beplantningen være med til at samle gaderummet og skabe et behageligt miljø. Lokalgater Lokalgaterne er mindre gater, der løber parallelt med hovedgaterne og vandet. Lokalgaterne har markeret sykkelfelt og enkelte lokalgater varetager kollektiv trafik. Når Lokalgater møder Allmenningene gælder samme regler som ved hovedgader. Allmenningenes belægning, belysning og beplantning prioriteres over Lokalgadernes, så Allmenningene fremstår som ubrudte rum. > I denne gade i Amsterdam er træerne placeret på fortorvet og cykelstien på ydersiden af beplantningen. Træerne i lokalgaderne i Bjørvika vil give gaderne en blød karakter og skabe rare gaderum. Beplantning bør plantes på fortorvet, da dette giver mulighed for trækroner af en god størrelse, og samtidig sikrer at busser og større køretøjer kan passere. > I København placeres cykelfelter længst inde mod fortorvet. I Bjørvika bør cykelfelterne følge en lignende plan for at sikre størst mulig trafiksikkerhed for cyklister. 046 Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur

47 principsnit i lokalgate Specifikke kvaliteter og principper for byrum lokalgatene 33m 22 m 1,75 m 69,5 m 1,75 m 2,5 2,5m 3 m Lokalgate skala 1:200 effektiv gangbredde møblerings zone sykkelfelt kørebane kørebane sykkelfelt møblerings zone effektiv gangbredde Fortau 5 m Fortau 5 m Krydsningspunkt - Lokalgate møder Allmenning Principper belægning Lokalgater følger i mødet med Allmenningene samme princip som hovedgater. Belægningen fra Allmeningene er gennemgående og lokalgaternes belægning stopper og underordner sig - dette gælder både fortovs- og vejbelægning. Allmenning > Lokalgate møder allmenning - principper for belægning 2,5 Principper belysning Belysningen fra allmeningene er gennemgående mens lokalgaternes belysning forbliver i gaderummene. Dette vil betyde at Allmeningenes belysningskoncepter vil forstærkes og Allmeningen 15,3 fremstå klarere. Det vil også give nogle spændende pauser i gadeforløbet, hvor der sker noget andet. 1,5 6,25 6,25 1,5 6,2 2,5 Hovedgate Nylands Allé skala 1:200 Allmenning > Lokalgate møder allmenning - principper for belysning Principper beplantning Beplantningen i lokalgaderne underordner sig beplantningen og de landskabelige træk fra Almenningene. Allmenningens beplantning forstærker formidlingen af forbindelsen mellem havnen og de forskellige bydele. Det bør også i mødet mellem lokalgate og allmenning komme tydeligt frem at de to rumtyper anvender forskellige beplantningsprincipper. Allmenning > Lokalgate møder allmenning - principper for beplantning Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur 047

48 Specifikke kvaliteter og principper for byrum tværgatene > I Brighton, Sydengland er de mange smalle gader, der ligger vinkelret på kysten, både et særligt kendetegn ved byen og en stor kvalitet, når man færdes i byens gader. Tværgaderne i Bjørvika har potentiale til at tilføre bydelen lignende kvaliteter, og de bør derfor udformes, så det lange kig til fjorden sikres. Tværgater Tværgaterne løber alle ned mod vandet og skal tilbyde fine kig til vandet. Tværgaterne beplantes ikke pga. deres smalle profil. Dette vil give dem en anden karakter end hovedgate og lokalgater og sikre udsynet. Tværgaterne varetager ikke kollektiv trafik og har ikke afmærket sykkelsti. Tværgaterne skal udformes så der er gode forhold for alle trafikanter - og især fodgængere og cyklister. > På Champs Elyssé, Paris fremstår de trafikregulerede fodgængerovergange som en integreret del af fortorvsbelægningen - der er et niveauskift, men fortorvsbelægningen videreføres. En lignende løsning bør vælges på hovedgaterne i Bjørvika, hvis lysregulering over en tværgate findes nødvendig. I gadenetværket som helhed bør hovedgaderne fremstå som de primære færdselsårer, og hovedgadernes fortorv bør trækkes over tværgaderne (se billeder til højre). Dette vil skabe et kontinuerligt gaderum på hovedgaden, og et klart hierarki mellem hovedgade og tværgade. Et kontinuerligt fortorv vil sikre god færdsel for fodgængere. > I København trækkes fortorvet på de store gader over tværgaderne. Dette skaber kontinuerlige gaderum og sikre god færdsel for fodgængere. På dette billede ses ligeledes, hvordan cykelstien fortsætter udbrudt over tværgaden, og hvordan busser stopper på ydersiden af fortorv og cykelsti. I Bjørvika bør lokalgaternes fortorv trækkes over tværgaderne. Hvis det er muligt i forhold til trafiksikkerhed gælder samme princip på hovedgaterne. 048 Temahefte Byrum og gaterum bjørvika infrastruktur

Byrumsprogram Havnepromenaden

Byrumsprogram Havnepromenaden marts 2006 Byrumsprogram Havnepromenaden Bjørvika Infrastruktur A/S CLIENT Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge CONSULTANT Gehl Architects ApS Project Manager: Helle Lis Sørholt, Partner,

Læs mere

Bjørvika. havnepromenaden bjørvika P 035

Bjørvika. havnepromenaden bjørvika P 035 Bjørvika havnepromenaden bjørvika P 035 036 Havnepromenaden bjørvika Bjørvika 38 40 42 43 44 45 46 47 48 49 50 52 54 55 - Bjørvika > Visioner - Bjørvika > Anbefalinger - Livet > Brugere - Livet > Byrumsaktiviteter

Læs mere

- RUM - HUSE. Livet. Byrummene. Bygninger / bygningsmasserne BYROMSSEMINAR - MO I RANA MARTS

- RUM - HUSE. Livet. Byrummene. Bygninger / bygningsmasserne BYROMSSEMINAR - MO I RANA MARTS BYROMSSEMINAR - MO I RANA - 19. MARTS LIVByen - RUM - HUSE Mobilitet Livet kt iv ite te r Sikrer projektet mobilitet til alle? (Bevægelsesmuligheder, nødvendige og valgfrie aktiviteter) ci al ea Gå, cykle,

Læs mere

Bjørvika Infrastruktur A/S

Bjørvika Infrastruktur A/S BELYSNING TEMAHEFTE BJØRVIKA / 2007 Bjørvika Infrastruktur A/S 1. udgave maj 2007 Gehl Architects HS, LS & EW SLA HBM Hansen og Henneberg AR, PØ & FS 1. revision nov 2007 Gehl Architects LS & LJL Forside,

Læs mere

Bispevika. havnepromenaden bispevika P 057

Bispevika. havnepromenaden bispevika P 057 Bispevika havnepromenaden bispevika P 057 p 058 Havnepromenaden bjørvika Bispevika 60 62 64 65 66 67 68 69 70 71 72 74 76 77 - Bispevika > Visioner - Bispevika > Anbefalinger - Livet > Brugere - Livet

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Byrumsprogram Bispekilen

Byrumsprogram Bispekilen November 2007 Byrumsprogram Bispekilen Bjørvika Infrastruktur A/S Opdragsgiver Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge Kontaktperson: Sverre Narvestad: sverre.narvestad@civitas.no Konsulent

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

>Analyse >Strategi >Idékatalog Bryghusgrunden. april 2006

>Analyse >Strategi >Idékatalog Bryghusgrunden. april 2006 >Analyse >Strategi >Idékatalog Bryghusgrunden april 2006 KINT Fonden Realdania/Realea A/S KONSUNT Gehl Architects ApS Projekt eder: Partner Jan Gehl Projekt koordinator: wa Westermark, Arkitekt MSA/SAR

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Lohavn. havnepromenaden lohavn P 079

Lohavn. havnepromenaden lohavn P 079 Lohavn havnepromenaden lohavn P 079 p 080 Havnepromenaden lohavn Lohavn 82 84 86 87 88 89 90 91 92 93 94 96 98 99 - Lohavn > Visioner - Lohavn > Anbefalinger - Livet > Brugere - Livet > Byrumsaktiviteter

Læs mere

Juni 2008 Byrumsprogram Festningsallmenningen. Bjørvika Infrastruktur A/S

Juni 2008 Byrumsprogram Festningsallmenningen. Bjørvika Infrastruktur A/S Juni 2008 Byrumsprogram Festningsallmenningen Bjørvika Infrastruktur A/S OPDRAGSGIVER Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge KONSULENT Gehl Architects ApS Gl. Kongevej 1, 4 tv. 1610 København

Læs mere

Byrumsprogram Operaallmenningen

Byrumsprogram Operaallmenningen september 2007 Byrumsprogram Operaallmenningen Bjørvika Infrastruktur A/S Opdragsgiver Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge Kontaktperson: Sverre Narvestad: sverre.narvestad@civitas.no

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Juni 2008 Byrumsprogram Loallmenningen. Bjørvika Infrastruktur A/S

Juni 2008 Byrumsprogram Loallmenningen. Bjørvika Infrastruktur A/S Juni 2008 Byrumsprogram Loallmenningen Bjørvika Infrastruktur A/S Opdragsgiver Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge Kontaktperson: Sverre Narvestad: sverre.narvestad@civitas.no Konsulent

Læs mere

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark Gehl Architects Gehl Architects arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -bæredygtige -attraktive -trygge for hermed at forbedre livskvaliteten

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Overordnet disponering af området: Området deles i seks kvarterer af øst-vestgående veje/stier. Hver af de seks kvarterer indeholder modsætningspar

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB

Vor Frue Kirkeplads. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 LANDSKAB Vor Frue Kirkeplads 28. PROJEKTFORSLAG FEBRUAR 2012 Revision 22. MARTS 2012 FOTOS AF EKSISTERENDE FORHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 2 4. 9. EKSISTERENDE FORHOLD 1:200 11. Vor Frue Stræde 3. 8.

Læs mere

Konkurrencen omkring / RJUKAN TORG. PROJEKTET - nordlys* konkurrence 08. 03. 2013 1

Konkurrencen omkring / RJUKAN TORG. PROJEKTET - nordlys* konkurrence 08. 03. 2013 1 Konkurrencen omkring / RJUKAN TORG PROJEKTET - nordlys* konkurrence 08. 03. 2013 1 BYEN, VANDET OG LYSET: Rjukan er i dag et produkt af industri historien på stedet og af stedets ressourcer. Rjukans helt

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse

Læs mere

21-05-2014 14/20650. Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade

21-05-2014 14/20650. Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade 21-05-2014 14/20650 Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade Tid: tirsdag den 3. juni 2014 kl. 19:30 21:00 Sted: Biblioteket, Kongevej 19 udstillingssalen ud mod Ahlmannsvej. Denne indbydelse

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

KLUBØEN I VEJLE - HOVEDPROJET VEJLEDENDE ILLUSTRATIONER STATUS - 08-06-2012

KLUBØEN I VEJLE - HOVEDPROJET VEJLEDENDE ILLUSTRATIONER STATUS - 08-06-2012 KLUBØEN I VEJLE - HOVEDPROJET VEJLEDENDE ILLUSTRATIONER STATUS - 08-06-2012 27-04-2012 INTRODUKTION Området for Klubøen er i dag vand og den pælebårede ø, som bærer bygningen placeres, så den danner

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd

Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr i forbindelse med nybyggeri ved Islands Brygge Syd KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 30-03-2016 Sagsnr. 2016-0037941 Dokumentnr. 2016-0037941-6 Naboorientering vedrørende dispensation fra lokalplan nr. 410-1 i forbindelse

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

VALSETORVET FREDERIKSVÆRK

VALSETORVET FREDERIKSVÆRK VALSETORVET FREDERIKSVÆRK Revideret Dispositionsforslag Juni 2015 SLETH A/S ERIK BRANDT DAM Arkitekter INDHOLD Beskrivelse Opgaven Analyse Projekt Materialer BESKRIVELSE Set fra oven er Frederiksværk

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT - Havneomdannelser gennem de sidste 15 år - De gode eksempler - Hvad skaber den gode havn? Visionsskitser og anbefalinger Holbæk DEN GODE HAVN Havneomdannelser gennem de sidste 15 år De gode eksempler

Læs mere

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN FOLKETS PARK Folkets Park har allerede en stærk historie: Fortællingen om Naturen som bryder gennem stenbroen. Vi bevarer og forstærker denne historie om at naturen gør sit indtog i byen. En vulkan symboliserer

Læs mere

KULTURTÆPPET. - et nyt kulturelt byrum i Randers

KULTURTÆPPET. - et nyt kulturelt byrum i Randers KULTURTÆPPET - et nyt kulturelt byrum i Randers et skitseforslag udformet i et samarbejde mellem Randers Kommune, Værket og RUM april 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE side 3 geografisk placering side 4 idébeskrivelse

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN gpp Arkitekter 12. TILBUD H O U H A V N VISUALISERING Strandvillaerne OVERSIGTSKORT HVOR ER VI? LUFT FOTO MED GRUNDENE Havneområdet 2 3 1 INTENTIONSBESKRIVELSE DET SAMLEDE FORSLAG Hou i fremtiden Hou er

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden

Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden 0 012 5-2 000 nat urfo rkla ring 11/ 1:1 Rentemestervej 14 2400 København NV Tel: (+45) 3311 0024 Mail: info@hillerødsyd.dk

Læs mere

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

Læs mere

ØRESTAD SYD BYGGEFELT

ØRESTAD SYD BYGGEFELT ØRESTAD SYD BYGGEFELT 1.2 09.09.2016 ILLUSTRATIONSPLAN MASTERPLAN BYGGEFELT 1.2 Grundareal: Byggeret: Anvendelse: Parkering: 5.040 m2 9.100 m2 Bolig I konstruktion MASTERPLAN 2 BYGNINGSVOLUMEN 17 M 20

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: / DWN

Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: / DWN Plan 09 erhverv ud til motorvejen: tre eksempelområder. Dato: 07.08.09 / DWN Intro: Disse tre eksempelområder er konkretiseringen af de ideer og metoder, som blev udviklet under arbejdet med formgivningsværktøj.

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

AMBITIONER - FOKUSPUNKTER - RETNINGSLINJER

AMBITIONER - FOKUSPUNKTER - RETNINGSLINJER AMBITIONER - FOKUSUNKTER - RETNINGSLINJER INTRO Et nyt Aarhusiansk brokvarter skal strække sig fra Godsbanearealet til Åby Skole. Hele vejen langs Søren Frichsvej skal et nyt brokvarter skyde op både nord

Læs mere

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL Introduktion INDLEDNING mulig og at der i udformningen indtænkes tryghed, olevelser og komfort i så stor grad som overhovedet

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG

INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Byliv og boliger ved Bassin 7 BAGGRUND FOR HØRINGEN Aarhus Kommune er i gang med, at udvikle området ved Bassin 7 på Aarhus Ø. Det er

Læs mere

Byrumsprogram Akerselva

Byrumsprogram Akerselva august 2005 Byrumsprogram Akerselva Bjørvika Infrastruktur A/S Klient: Bjørvika Infrastruktur A/S Paulsenkaia 0150 Oslo Norge Konsulenter: Gehl Architects Strandgade 98 1401 København K Danmark Projektansvarlig:

Læs mere

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Indledning Cykelruten Amagerbanen Med udgangspunkt i notatet fra Københavns Kommune og designoplægget fra Schønnherr vedrørende Amagerbanen beskrives

Læs mere

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig -

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - LÆRKEPARKEN - Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - Spørgsmål Lærkeparken i dag ca. 11.000 m2 uudnyttet

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

BILAG 8. Banegårdspladsen

BILAG 8. Banegårdspladsen BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning De nye byrum ved Svendborg Havn -konkretisering og afprøvning af bogen Aktiverende arkitektur og byplanlægning Svendborg Havn Havnen i Svendborg er et attraktivt

Læs mere

ENTRÉ AKTIVTITETER Langs den lokale gade kan der etableres mindre entrézoner med aftensol, god klimatisk beskyttelse og plads for ophold.

ENTRÉ AKTIVTITETER Langs den lokale gade kan der etableres mindre entrézoner med aftensol, god klimatisk beskyttelse og plads for ophold. ID É K ATAL O G Bryghusgrunden Liv OPHOLD OG ANKOMST MED TAXA Langs Vester Voldgade er der gode muligheder for at skabe fine opholdspladser ved indgangespartier der har sol om dagen. Her kan man etablere

Læs mere

NY K.B. HAL MØDE D. 26. OKTOBER 2015

NY K.B. HAL MØDE D. 26. OKTOBER 2015 NY K.B. HAL MØDE D. 26. OKTOBER 2015 EMNER HUSETS 3 GRUNDPRINCIPPER KANTZONEN FOYER KUNSTNERISK UDSMYKNING HUSETS 3 GRUNDPRINCIPPER BUEN GAVLEN SKIVEN BUEN PROGRAM SAMMENHÆNG MED BAGVED- LIGGENDE HAL-

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Svendborg - havnen og byen tilbud byrums- og bylivsundersøgelse & strategiplan Januar 2008

Svendborg - havnen og byen tilbud byrums- og bylivsundersøgelse & strategiplan Januar 2008 Svendborg - havnen og byen tilbud byrums- og bylivsundersøgelse & strategiplan Januar 2008 side 2 I n d h o l d Indhold Introduktion 5 Beskrivelse af opgaven 6-13 Proces og tidsplan 14-17 Budget 18-19

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte Baggrund for Byrumsplanen Kvarterplan by havn Vision Odense: at lege er at leve Trafik- og Mobilitetsplan Bylivsundersøgelse 2008 Baggrund for Byrumsplanen

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter

NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne. 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter NIELS JUELSVEJ SÆBY - i by, tæt på det grønne 15 moderne lejligheder i det attraktive Sæby med beboervenlig afstand til byens faciliteter sæby OVERSIGT,,,,, en central beliggenhed, der henvender sig til

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

BILAG 3 Tilgængelighedsanalyse og byrumsanalyse

BILAG 3 Tilgængelighedsanalyse og byrumsanalyse Tilgængelighedsanalyse Strækningen er analyseret for særlige problemstillinger mht. indpasning af tilgængelighed - særligt følsomme byrum udpeges som vist herunder. For disse byrum er der udarbejdet alternative

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 BAGGRUND Østerbro lokaludvalg har i vinteren 2009-2010 igangsat en proces for at udvikle en ny lommepark omkring pladsen på Carls Nielsens Allé ud mod Østerbrogade

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med

Læs mere

Byforeningen for Odense

Byforeningen for Odense Byforeningen for Odense Thomas B. Thrigesgade Kommentarer og generelle betragtninger til den videre behandling af de tre udvalgte forslag. Aug. 2011 1) Sønderport - Når trafikken på Albanigade neddrosles

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

HVIDOVRE KIRKEPLADS ETABLERING AF NY GANGVENLIG BELÆGNING

HVIDOVRE KIRKEPLADS ETABLERING AF NY GANGVENLIG BELÆGNING HVIDOVRE KIRKEPLADS ETABLERING AF NY GANGVENLIG BELÆGNING HOVEDFORSLAG /MARTS 2015 HVIDOVRE KOMMUNE 1100015209 HVIDOVRE KOMMUNE HVIDOVRE KIRKEFORPLADS ETABLERING AF NY GANGVENLIG BELÆGNING HOVEDFORSLAG

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Kerteminde, den 2. november 2016 Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Faseopdeling. Kertemindelisten foreslår, at udmøntningen af byomdannelsesplanen

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Rambøll Lys. Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11

Rambøll Lys. Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11 Rambøll Lys Iben Winther Orton fra Rambøll Lys Aalborg 2009-05-11 Rambøll Organisation Global virksomhed Byggeri og Design Industri og olie/gas Miljø og Natur Energi og klima Infrastruktur og transport

Læs mere