Opbygningen af en helhedsorienteret indsats for sindslidende med misbrug

Transkript

1 Opbygningen af en helhedsorienteret indsats for sindslidende med misbrug - evaluering af Vista Balboa 1. fase Maj 2003 Claus B. Olsen

2 CASA Opbygningen af en helhedsorienteret indsats for sindslidende med misbrug - evaluering af Vista Balboa 1. fase Maj 2003 Claus B. Olsen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Opbygningen af en helhedsorienteret indsats for sindslidende med misbrug - evaluering af Vista Balboa 1. fase CASA, Maj 2003 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Odense Kommune har taget initiativ til at etablere et tilbud til borgere med sindslidelse og misbrug samt en meget lav social og personlig selvhjulpenhed, der omfatter såvel opsøgende arbejde, social støtte og omsorg samt psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling. Da der er tale om et pionerprojekt i forhold til udviklingen af indsatsen for denne målgruppe i kommunalt regi i Danmark, har kommunen bedt Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) om at følge projektet gennem dets tre første år. Evalueringen er kvalitativt baseret og fokuserer på metodeudvikling samt brugernes og samarbejdspartnernes oplevelse af tilbudet. Formålet med evalueringen er at synliggøre erfaringer og resultater fra arbejdet og de anvendte metoder med henblik på at vurdere, om indsatsen svarer til formålet og succeskriterierne. Evalueringen sigter på at give en større grad af indsigt i opgave og mål og derved bidrage til at højne kvaliteten af arbejdet. Denne første evalueringsrapport dækker perioden 1. september 2001 til 31. december 2002 og har omfattet interview med medarbejdere, brugere og samarbejdspartnere, gennemgang af relevant skriftligt materiale samt deltagelse i møder og seminarer. Rapporten handler om de indledende erfaringer med opbygningen af tilbudet og rejser problemstillinger i forhold til det videre arbejde. Hensigten er at bidrage til udviklingsprocessen på en konstruktiv måde. Praktikant stud.scient.soc. Linda Kjær Minke har deltaget i afholdelse og bearbejdning af interview. Rapporten er skrevet af cand.adm.pol. Claus B. Olsen. CASA Maj 2003

5 Indholdsfortegnelse 1 Resumé: Erfaringer og foreløbige resultater Erfaringer Vurderinger Rapportens disposition Formål, problemstillinger og metode Vista Balboa formål, målgruppe og principper Succeskriterier for Vista Balboa Evalueringens formål og problemstillinger Design og metode Brugerne Brugergruppen i den første periode Beskrivelse og afgrænsning af målgruppen Tilbudet Udgangspunktet for Vista Balboa Det opsøgende team Kontakten med brugerne i det opsøgende team Opgaver og roller Behandlingen integreret i teamet Opgangsfællesskabet Kompetenceudvikling og kvalitetssikring Krav til medarbejderkvalifikationer Efteruddannelse og teambuilding Kvalitetssikring og dokumentation Samarbejdet Samarbejdspartnernes rolle i planlægningen og udviklingen af Vista Balboa Samarbejdet om brugerne Samarbejdsmodellen Vurderinger og problemstillinger Brugerne Samarbejdspartnerne Afgrænsningen af målgruppe Synlighed og visitation Dokumentationsmetode og pædagogisk metode Appendiks - brugerbeskrivelser... 53

6 1 Resumé: Erfaringer og foreløbige resultater Odense Kommune besluttede i 2000 på baggrund af et grundigt forarbejde at iværksætte et tilbud målrettet sindslidende med misbrug og lav personlig og social selvhjulpenhed. Vista Balboa er det første tilbud i Danmark til sindslidende med misbrug, der integrerer såvel den sociale som den behandlingsmæssige del. Der er således tale om et pionerprojekt i forhold til udviklingen af indsatsen for denne målgruppe i kommunalt regi. 1.1 Erfaringer Formålet med Vista Balboa er at hjælpe borgere i Odense Kommune med en alvorlig sindslidelse samt et misbrug og en meget lav social og personlig selvhjulpenhed til at blive mere selvhjulpne og få et bedre hverdagsliv. Det realistiske mål er at sikre dem løbende relevant behandling både af sindslidelsen og misbruget samt at støtte dem gennem kontakt, omsorg og bomuligheder og derved skabe den fornødne tryghed og stabilitet i deres hverdagsliv som forudsætning for en personlig og social udvikling. Man kan således tale om, at tilbudet indeholder en pædagogisk udviklingsstrategi og en harm reduction strategi, fordi afholdenhed ikke er en forudsætning for at modtage hjælp. Vista Balboa omfatter aktuelt et opsøgende team på 4 personer og en leder, et bofællesskab med to medarbejdere samt en psykiatrisk lægekonsulent. Denne første evalueringsrapport beskriver de indledende erfaringer med opbygningen af Vista Balboa og peger på nogle problemstillinger i den sammenhæng. Hensigten med rapporten er at bidrage til udviklingsprocessen i tilbudet på en konstruktiv måde ved forhåbentlig at vække til eftertanke og give inspiration til det videre arbejde. Rapporten bygger på interview med ledere, medarbejdere, samarbejdspartnere og brugere samt mødedeltagelse og skriftligt materiale. Sammenfattende viser erfaringerne fra den indledende fase af Vista Balboa følgende: Vista Balboa har opnået kontakt til kernemålgruppen: Alvorligt sindslidende (primært skizofrene) med misbrug og lav selvhjulpenhed. Der er tale om en tung, svært belastet målgruppe, som er særligt præget af deres psykiske tilstand og deres stof- og alkoholmisbrug samt deres usikre boligsituation. Det typiske billede er, at brugerne er sociale pensionister, har et jævnligt hash- eller alkoholforbrug, bor alene og har været indlagt på psykiatrisk afdeling minimum 10 gange, dvs. hyppigt er genindlagt. 6

7 En væsentlig del har været boligløs og har forsøgt selvmord. Aktuelt er næsten ingen fysisk boligløse, fordi de hurtigt kan skaffes en bolig hvis de er i stand til at bo i den. Det skyldes, at der er tilstrækkeligt med boliger i Odense, som kommunen kan henvise til. Vurderingen er, at for de fleste brugeres vedkommende ville alternativet til Vista Balboa være at opholde sig på en døgninstitution. Der er tale om en meget differentieret brugergruppe. Af de 41 indvisiterede pr er langt de fleste mænd (35), mens aldersspredningen går fra år med en gennemsnitsalder på 38 år. Næsten alle har en skizofrenidiagnose og de 3, som ikke har, lever et liv svarende til skizofrene misbrugere. Der er relativt mange yngre brugere, hvilket har overrasket medarbejderne. Vista Balboa arbejder meget bevidst på at opbygge en indsats på brugernes præmisser og med udgangspunkt i deres hverdagsliv. Det betyder, at ambitionsniveauet i indsatsen tilpasses brugerens behov og krav, og tilbudet er rummeligt i den forstand, at brugeren ikke kan diskvalificere sig uanset misbrug eller aparte adfærd. Målet er ikke at opnå resultater på kort sigt, men i første omgang at opnå en gensidig tillidsfuld relation mellem brugeren og medarbejderen. Erfaringen er, at dette tager tid og fordrer fleksibilitet og professionel selvindsigt. Fleksibilitet handler også om, at indsatsen er tilpasset brugerens liv og døgnrytme. Det vil sige, at der er mulighed for, at brugeren kan ringe uanset tidspunktet på døgnet, hvis denne enten får et tilbagefald eller bliver psykotisk og dårlig. Dette aspekt peger medarbejderne på er en afgørende forskel i forhold til, om brugeren føler sig taget alvorligt. Endvidere baserer kontaktens bæredygtighed sig på medarbejdernes evne til at bruge deres personlighed på en tillidsvækkende måde i en professionel relation. For at opnå den fornødne tillidsrelation arbejdes der på en vedholdende og samtidig tilbageholdende måde i forhold til brugerne. Derved er der mulighed for, at brugeren åbner sig i forhold til kontaktpersonen om de personlige lig i lasten. Den helhedsorienterede intention i Vista Balboa kommer til udtryk i bredden af de opgaver, som medarbejderne påtager sig, alt lige fra støttende samtaler med brugeren, samtaler med pårørende og samtaler med samarbejdspartnere i forhold til brugeren til mere praktiske opgaver omkring brugeren, såsom rengøring og oprydning, madlavning, medicinering, cafebesøg, flytning og styr på gamle regninger og afdragsordninger samt at følge brugeren til møder med offentlige myndigheder og institutioner. Medarbejderne varetager et bredt spektrum af roller i forhold til brugerne: Advokatrollen, systemrepræsentanten, formidleren til andre dele af det offentlige system og den professionelle ven/veninde. Det er nødvendigt for medarbejderne at kunne beherske alle roller for, at indsatsen i forhold til brugerne kan blive effektiv i forhold til opfyldelsen af målene for tilbudet. 7

8 Vista Balboa er et helhedstilbud, hvor behandlingen af den psykiske lidelse og misbruget er en integreret del af tilbudet, og behandlingsansvaret ligger i det opsøgende team, herunder den psykiatriske lægekonsulent. Der satses på at opbygge en behandlingsalliance, da erfaringen er, at når brugerne holder op med at tage den antipsykotiske medicin og selvmedicinerer sig, så smuldrer deres verden, og i nogle tilfælde bliver de tvangsindlagt. Det er bemærkelsesværdigt, at opgangsfællesskabet kan rumme borgere, som ikke kan boligplaceres i eksisterende boliger, og som heller ikke kan rummes i eksisterende permanente boformer for voksne ( døgninstitutioner ) på trods af, at bofællesskabet ikke har døgnbemanding. Erfaringen er, at de besværlige brugere også er dem, medarbejderne lærer mest af, fordi de stiller krav til tilbudet og udfordrer medarbejdernes professionelle selvforståelse og selvbevidsthed. De bidrager til at præcisere, hvad tilbudet omfatter, og hvad det ikke omfatter, og til udvikling af professionelle strategier i forhold til at rumme og mestre brugere med manipulative og paranoide træk. Det er lykkedes at opbygge et stærkt, fortroligt og velkvalificeret team, der er båret af personer, der har gensidig respekt for hinanden, og selv ved, hvor de står. Der har ikke været konflikter mellem medarbejderne, og fagligt set supplerer de hinanden godt. Uddannelsesmæssigt er de engageret i at fylde på og at opbygge den fælles referenceramme. Der er skabt en fælles team-ånd ved at tilføre teamet en fælles begrebsforståelse og fagligt grundlag bl.a. gennem forskellige efteruddannelsesinitiativer (systemisk kommunikationskursus, kognitivt redskabskursus, undervisning om misbrug), besøg på lignende tilbud samt drøftelse af erfaringer med konkrete brugerforløb (sagsbaseret læring). Det er karakteristisk, at medarbejderne har væsentlig indflydelse på indholdet af efteruddannelsesinitiativerne. Fra starten af projektet har der været lagt vægt på, hvordan man kan dokumentere, sikre og udvikle kvaliteten af indsatsen. Et af hovedelementerne i kvalitetssikrings- og udviklingsprocessen er anvendelsen af dokumentationsredskabet ASI (Addiction Severity Index), som udfyldes af medarbejderne i samarbejde med brugerne. Medarbejderne har selv formuleret kvalitetsstandarder, og planen er, at udviklingen af standarder kan foregå som en kontinuerlig proces i personalegruppen sideløbende med arbejdet med brugerne. To andre skemabaserede dokumentationsredskaber udfyldes af den psykiatriske lægekonsulent på baggrund af samtale med brugeren. Herudover indgår nærværende kvalitative evaluering som en del af dokumentationen og kvalitetssikringen. Samarbejdet med andre parter, der har med misbrugende sindslidende at gøre, er en væsentlig del af Vista Balboas strategi. Samarbejdet er karak teriseret ved: 8

9 1. Inddragelse af samarbejdspartnere i planlægning og løbende strategisk, tværsektoriel udvikling af tilbudet 2. Et integreret samarbejde mellem Vista Balboa og samarbejdspartnerne i indsatsen i forhold til den enkelte bruger 3. Et fleksibelt og individuelt samarbejde tilpasset den enkelte bruger. På denne måde opbygges der en indsats, der kan skabe en højere grad af kontinuitet og sammenhæng i den offentlige sektors behandling og omsorg af alvorligt sindslidende med misbrug samt en mere effektiv anvendelse af ressourcer på tværs af sektorerne. 1.2 Vurderinger De interviewede brugere er meget positive over for den hjælp og støtte, de modtager fra Vista Balboa og føler en høj grad af tillid til kontaktpersonerne. De har en oplevelse af, at tilbudet tilgodeser de forskellige problematikker, der kendetegner en bruger med samtidig sindslidelse og misbrug. Brugeren bliver behandlet ordentligt, tingene bliver ikke så kaotiske som tidligere, fordi brugeren får hjælp til at klare gælden eller de psykotiske oplevelser gennem støttende samtaler. Et andet element er oplevelsen af, at personalet er til stede for brugerens skyld frem for personalets eller systemets skyld. Brugerne føler, at rollerne mellem klient og behandler til en vis grad er udvisket. Det begrundes med den høje grad af fortrolighed, der opleves, mens også fordi brugerne oplever, at medarbejderne har en høj grad af empatisk sans, idet de kan indleve sig i den enkeltes livssituation. Samarbejdspartnerne er generelt tilfredse med samarbejdet og oplever, at fagligheden er høj i det opsøgende team, da teamet er i stand til at fastholde kontakten til brugere, der normalt dropper ud efter et kort forløb. Partnerne har en forventning om, at samarbejdet skal udbygges hen ad vejen. Oplevelsen hos flere samarbejdspartnere er, at projektet har en uklar eller for snæver målgruppe, idet man har indtryk af, at der findes brugere, der kunne have gavn af tilbudet, men som måske ikke har en egentlig diagnose, eller er så udredte, så de kunne blive visiteret ind. Flere samarbejdspartnere mener således, at der enten er et behov for at udvide Vista Balboas målgruppe med henvisning til, at flere borgere har behov for et sådant tilbud, eller at præcisere, hvilke brugere projektet kan tage sig af og nok så meget, hvem man vil have. Det er oplevelsen, at uklarheden i målgruppeafgrænsningen skaber forvirring i de andre systemer. Samarbejdspartnerne peger desuden på, at der er behov for, at Vista Balboa bliver mere synlig i bevidstheden hos aktørerne på området, og at det kan være svært at gennemskue, hvordan visitationen foregår. Der er således aktører på området, der har svært ved at finde ud af, hvad Vista Balboa egent- 9

10 lig er, hvilken målgruppe tager tilbudet sig af, og hvordan får man dem dertil. For at højne Vista Balboas synlighed anbefales det, at man følger op i forhold til en bred vifte af samarbejdspartnere og præsenterer projektet igen. Desuden anbefales det at nedfælde målgruppebeskrivelsen og visitationsreglerne i en brochure eller lignende, der omdeles til diverse systemer, herunder praktiserende læger, for at mindske uklarheden blandt samarbejdspartnerne. Endelig kan der peges på et dilemma mellem den skemabaserede dokumentationsmetode ASI og den pædagogiske metode i Vista Balboa. ASI er introduceret for at videreudvikle den traditionelle pædagogiske selvforståelse og i højere grad muliggøre en dialog med lægernes evidensbaserede dokumentationsmetoder samt for at opnå et håndfast udtryk for, at Vista Balboa kan leve op til de formulerede succeskriterier. Medarbejderne oplever i kontrast hertil, at dokumentationsmetodens forudsætninger til brugernes medvirken ikke svarer til realiteterne og kan forstyrre den vanskelige tillidsrelation, som medarbejderne gennem en længere periode tålmodigt har oparbejdet til brugerne. Desuden mener medarbejderne, at der anvendes for meget tid og energi på dokumentation, som forsvinder fra brugerne, og er bekymrede for konsekvenserne af standardiseringen. Medarbejderne er enige i, at det er vigtigt at dokumentere deres arbejde og resultaterne heraf, men finder, at dokumentationen bør finde sted på en anden måde, der passer til de brugere, de har med at gøre, og til deres empatiske faglighed og selvforståelse. 1.3 Rapportens disposition I kapitel 2 beskrives baggrunden og formålet for Vista Balboa samt tilbudets succeskriterier. Desuden præsenteres evalueringens formål og problemstillinger samt design og metode. Kapitel 3 handler om Vista Balboas brugere. Dels præsenteres brugergruppen i den første periode, dels foretages en beskrivelse og afgrænsning af brugergruppen på grundlag af kvalitative data. Kapitel 4 handler om tilbudet Vista Balboa. Det vil sige principperne for arbejdet, målet for det opsøgende team, hvordan kontakten med brugerne i det opsøgende team tilrettelægges, de forskellige opgaver og roller som det opsøgende team har i forhold til brugerne, integrationen af behandlingen i teamet samt opgangsfællesskabet. 10

11 I kapitel 5 beskrives kompetenceudvikling og kvalitetssikring som integrerede dele af Vista Balboas koncept. Det vil sige krav til medarbejderkvalifikationer, tilrettelæggelsen af efteruddannelse og teambuilding samt kvalitetssikring og dokumentation. Kapitel 6 handler om samarbejdet med andre offentlige tilbud, der har at gøre med indsatsen i forhold til sindslidende med misbrug. Det vil sige samarbejdspartnernes rolle i planlægningen og udviklingen af Vista Balboa samt de foreløbige erfaringer med samarbejdet om de enkelte brugere. På den baggrund indkredses kendetegnene ved den samarbejdsmodel, der karakteriserer Vista Balboa. I kapitel 7 præsenteres de foreløbige vurderinger af Vista Balboa fra brugere og samarbejdspartnere. Desuden peges der på problemstillinger, som er vigtige at overveje i forhold til Vista Balboas videre udvikling. 11

12 2 Formål, problemstillinger og metode Vista Balboa er det første tilbud i Danmark til sindslidende med misbrug, der integrerer såvel den sociale som den behandlingsmæssige del. Der er således tale om et pionerprojekt i forhold til udviklingen af indsatsen for denne målgruppe. Navnet Vista Balboa stammer fra et tilbud for sindslidende med misbrug i den sydcaliforniske by San Diego, som Ældre- og handicapudvalget i Odense Kommune besøgte i november Inspireret af dette besøg tog kommunen initiativ til at etablere et tilsvarende sammenhængende tilbud med samme navn til sindslidende borgere med misbrug. 2.1 Vista Balboa formål, målgruppe og principper Udgangspunktet for etableringen af Vista Balboa er, at der er en gruppe borgere i Odense Kommune, som er karakteriseret ved såvel sindslidelse og misbrug med en meget lav social og personlig selvhjulpenhed, som hverken passer ind i eller har gavn af eksisterende sociale tilbud, misbrugsbehandling eller psykiatrisk behandling. Målgruppen var kendt i de forskellige systemer, men blev ikke hjulpet tilstrækkeligt og havde derfor et massivt behov for social støtte og omsorg samt psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling. Problemet var, at målgruppen enten blev afvist af eller selv afviste de eksisterende tilbud, fordi tilbudene ikke passer til målgruppen på deres særlige præmisser. Desuden viste det sig i praksis, at det ikke var muligt at etablere et samarbejde om målgruppen mellem sektorerne. Formålet med Vista Balboa er at hjælpe borgere i Odense Kommune med samtidig sindslidelse og misbrug samt en meget lav social og personlig selvhjulpenhed til at blive mere selvhjulpne og få et bedre hverdagsliv. Det realistiske mål er ikke at kurere sindslidende med misbrug, men at sikre dem løbende relevant behandling både af sindslidelsen og misbruget samt at støtte dem gennem kontakt, omsorg og bomuligheder. Principperne for Vista Balboa er, at indsatsen skal foregå på brugerens præmisser, og at brugeren ikke kan diskvalificere sig det vil sige blive smidt ud af tilbudet, selvom vedkommende er aktiv misbruger. Det betyder hverken en accept af misbrug eller handel med stoffer, men bygger på en erkendelse af, at en effektiv indsats over for denne målgruppe kun kan gennemføres, hvis man accepterer dem, som de er. Ellers opnås kontakten ikke. 12

13 Tilbudet bygger på en humanistisk grundholdning frem for en konsekvenspædagogisk, og udgangspunktet er et integreret hverdagslivsperspektiv. Tilbudet tager udgangspunkt i brugernes manglende evne til selv at håndtere hverdagslivet, og medarbejderne bidrager på det grundlag med kontakt, omsorg, støtte og behandling. Der er tale om et helhedstilbud, der aktuelt omfatter et opsøgende team etableret 1. september 2000, der yder såvel socialt opsøgende og udgående arbejde, psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling, og et opgangsfællesskab for fem personer oprettet 1. april Pr. 1. april 2003 åbnes ligeledes et værested, mens etableringen af et pensionat (midlertidige boliger) er blevet udskudt i 2½ år af besparelsesårsager. Viden og kompetencer vedrørende psykiatrisk behandling, social støtte og omsorg samt misbrugsbehandling er integreret i teamet enten direkte ved ansættelse eller i form af tilknyttet konsulentbistand. Den formelle kompetence til at afgøre, hvad der skal ske vedrørende den enkelte bruger, ligger i teamet. Ved sammensætningen af teamet er der lagt vægt på faglige og uddannelsesmæssige, organisatoriske og samarbejdsmæssige samt personlige kvalifikationer. Det er et krav, at medarbejderne skal kunne rumme og omgås stærkt afvigende mennesker og kunne reflektere over mødet med brugerne, metoderne og organiseringen af arbejdet. Desuden drejer det sig om at opbygge et fleksibelt samarbejde mellem Vista Balboa og de eksisterende tilbud i forhold til psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling samt social omsorg og støtte. 2.2 Succeskriterier for Vista Balboa Vista Balboa er et tilbud for de svageste sindslidende. Derfor er det realistiske mål ikke at kurere personer med dobbelt diagnose, men at sikre dem løbende relevant behandling både af sindslidelsen og af misbruget samt at støtte dem i at få et bedre hverdagsliv gennem støtte, kontakt, omsorg og bomuligheder. Det vil sige ved at skabe den fornødne tryghed og stabilitet i deres liv som forudsætning for en personlig og social udvikling. Vista Balboa sigter på at indfri følgende succeskriterier: Større livskvalitet Forebyggelse af hjemløshed Mindre forbrug af alkohol og narkotika (harm reduction) Stabilisering af psykisk lidelse Færre (gen)indlæggelser Kontinuitet og sammenhæng i den offentlige sektors behandling og omsorg 13

14 Forbedring af relationen mellem brugeren og omgivelserne (fx naboerne) Mere effektiv anvendelse af ressourcer på tværs af sektorer. Hensigten er desuden, at der sker en fælles udvikling af målsætninger, menneskesyn og metoder i teamet. Det vil sige: At medarbejderne inddrages i formulering af målsætninger, menneskesyn og metoder At der opstilles kvalitetsparametre og -indikatorer At der tilrettelægges et forløb med fx personaletemadage og metoder til at afsøge brugernes oplevelse af kvalitet At der oprettes et journaliserings- og dagbogssystem, som dækker alle brugere At der iværksættes løbende supervision, dels i medarbejdergruppen, dels ved en ekstern person. 2.3 Evalueringens formål og problemstillinger Nærværende evaluering er kvalitativt baseret og fokuserer på metodeudvikling samt brugernes og samarbejdspartnernes oplevelse af tilbudet. Evalueringen omfatter både en brugerrettet og en organisationsrettet del. 1 Formålet med evalueringen er at synliggøre og offentliggøre erfaringer og resultater fra arbejdet og de anvendte metoder med henblik på at vurdere, om indsatsen svarer til formålet og succeskriterierne. Evalueringen sigter på at give en større grad af indsigt i opgave og mål og derved bidrage til at højne kvaliteten af arbejdet. Evalueringen fokuserer på tre typer af aktører: 1. Brugere 2. Medarbejdere 3. Samarbejdspartnere 1 Herudover forestår overlæge Bent Nielsen, Enheden for Klinisk Alkoholforskning, i samarbejde med den psykiatriske lægekonsulent og medarbejderne i Vista Balboa, kvalitetssikringen bl.a. ved en kvantitativ opsamling og bearbejdning af relevante registerdata om indlæggelser m.v. samt oplæring af medarbejderne i anvendelsen af Addiction Serverity Index (ASI) og Brief Psychiatric Rating Scale (BPRS). Vista Balboa indgår endvidere i et forskningsprojekt med titlen Anerkendelse som forudsætning for retssikkerhed i det sociale arbejde, som ledes af lektor Peter Høilund og lektor Søren Juul, Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter, og som finansieres af Socialministeriet. 14

15 Spørgsmålene i evalueringen er bl.a.: Får tilbudet kontakt med målgruppen? Foregår indsatsen på brugernes præmisser og får de gavn af tilbudet? Sker der en intern kvalitets- og kompetenceudvikling samt opkvalificering af medarbejdergruppen? Kan medarbejderne rumme målgruppen? Lykkedes det at etablere smidige og fleksible samarbejdsrelationer i forhold til de eksisterende behandlings-, omsorgs- og støttetilbud? Hænger tilbudet sammen på tværs af sektorer? Integreres den sociale og den behandlingsmæssige del dels internt i teamet, dels i forhold til de eksterne samarbejdspartnere? Opnås den ønskede kontinuitet og sammenhæng i tilbudene og en mere effektiv anvendelse af ressourcer? Spørgsmålene peger på fire grundlæggende problemstillinger: 1. Forholdet mellem retssikkerhed og effektivitet i indsatsen Traditionelt tænkes retssikkerhed for den enkelte borger og institutionel effektivitet som to modsatrettede hensyn, der skal afbalanceres i det offentliges afgørelser og handlinger over for en borger med krav på en ydelse. I relation til Vista Balboa handler det snarere om at tænke retssikkerhed og effektivitet som supplerende hensyn ved at fokusere på, om sindslidende med misbrug får del i de offentlige velfærdstilbud ligesom andre borgere, og om de offentlige velfærdstilbud yder en indsats, der hjælper målgruppen i forhold til de problemer, de har (sindslidelsen, misbruget samt sociale og personlige problemer). Spørgsmålet er, om Vista Balboa kan styrke hensynet til den enkelte bruger ved at formidle retssikkerhed og institutionel effektivitet og ved at lægge vægt på medborgerperspektivet og hverdagslivsperspektivet og indrette den offentlige indsats i overensstemmelse hermed. 2. Hverdagslivsperspektivet i arbejdet set i forhold til de institutionelle selvforståelser Udgangspunktet for indsatsen i forhold til sindslidende med misbrug er, at institutionernes praksis er utilstrækkelig, og at der er brug for at udvikle en indsats og et samarbejde, der i højere grad tager udgangspunkt i de problemer og behov, som brugeren har i sit hverdagsliv, og derved sigter på at bryde med de traditionelle institutionelle måder at forholde sig til brugeren på. Spørgsmålet er, om det lykkes at gennemføre en indsats med udgangspunkt i et hverdagslivsperspektiv eller om den institutionelle inerti og de konkurrerende forståelser af målgruppen vil dominere samarbejdet. 15

16 3. Opbygning af teammodellen Intentionen med det opsøgende team er, at der skal udvikles et fælles fagligt grundlag og fælles arbejdsmetoder. De medarbejdere, som skal indgå i teamet, har forskellige faglige, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige baggrunde og erfaringer. Spørgsmålet er, om det lykkes at opbygge teammodellen og få den til at fungere konkret i arbejdet. 4. Mødet mellem bruger og medarbejder Det centrale element i Vista Balboa er mødet mellem bruger og medarbejder. Det er herigennem gensidig tillid og anerkendelse kan opstå, hvilket er grundlaget for det videre arbejde. Spørgsmålet er, om der i Vista Balboa udvikles metoder, således at de svagest stillede mennesker kan få del i velfærdstilbudene på linie med andre borgere og medvirke til, at de generobrer og udvikler deres selvagtelse og selvværdsfølelse. Desuden er spørgsmålet om brugerne bedre bliver set og hørt i det offentlige system og derved får mulighed for at have medindflydelse og medbestemmelse på deres egen situation. Der er således fokus på metode- og organisationsudviklingen internt i tilbudet, organisationsudviklingen internt og i relation til de eksterne samarbejdspartnere samt efteruddannelse af medarbejdere og metodeudviklingen i forhold til brugerne i Vista Balboa. Spørgsmålet er, om det lykkes at udvikle en fleksibel, effektivt problemløsende organisation i forhold til målgruppens problemer. 2.4 Design og metode Evalueringen afvikles over en treårig periode, da det erfaringsmæssigt tager en vis tid at etablere og konsolidere et nyt tilbud både i forhold til brugere og samarbejdspartnere samt i forhold til dannelse af en stabil medarbejdergruppe. Der vil derfor ikke være meningsfuldt at foretage en samlet vurdering af projektet før efter denne periode. Evalueringen tilrettelægges i tre faser: Første fase af evalueringen, der afsluttes med denne statusrapport, omhandler etableringen af tilbudet, og der er særligt fokuseret på tre forhold: Opbygning af det opsøgende team: Udvikling af team spirit, fælles faglighed, metoder i arbejdet, sammenhængen og arbejdsdelingen mellem de forskellige fagligheder Etableringen af kontakten til brugerne og beskrivelse af brugergruppen Opbygning af samarbejdet med eksterne partnere og partnernes forventninger til samarbejdet. 16

17 Metoderne i erfaringsopsamlingen og evalueringen har i første fase været: Indsamling og gennemgang af registreringer og andet skriftligt materiale om arbejdet Løbende deltagelse i møder (dialogmøder, auditdag og referencegruppemøder) med ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere Seminar- og konferencedeltagelse i forbindelse med Projekt Retssikkerhed Kvalitative interview med tre brugere, leder af handicap- og psykiatriafdelingen i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, leder af Vista Balboa, den psykiatriske lægekonsulent, fire medarbejdere i Vista Balboa og to medarbejdere i opgangsfællesskabet samt 4 samarbejdspartnere (distriktspsykiatrien i Odense, retspsykiatrien i Middelfart, Fyns Amts Behandlingscenter og misbrugscentret Garvergården) i oktober/november Det er hensigten at følge udvalgte brugere gennem hele evalueringsforløbet, hvis det er muligt. Samarbejdspartnere er blevet interviewet om deres forventninger til tilbudet og samarbejdet hermed. Denne rapport handler om de indledende erfaringer med opbygningen af tilbudet og rejser problemstillinger i forhold til det videre arbejde. Hensigten med rapporten er at bidrage til udviklingsprocessen på en konstruktiv måde. Rapporten giver ikke karakter og fælder ikke domme, men skal gerne vække til eftertanke og give inspiration til det videre arbejde. 17

18 3 Brugerne I dette kapitel tegnes der et billede af brugergruppen i Vista Balboa på grundlag af kvantitative opgørelser, interview med ledere og medarbejdere samt interview med brugere. 3.1 Brugergruppen i den første periode I projektets første år har man i overensstemmelse med intentionerne i projektoplægget fokuseret på skizofrene med misbrug og med omfattende psykosociale problemer. Der foregår dog imidlertid en løbende drøftelse med samarbejdspartnerne om den fortsatte afgrænsning af målgruppen (se kapitel 7). Begrundelsen for at afgrænse målgruppen til skizofrene med misbrug er hentet i en undersøgelse foretaget af overlæge Per Rask af patienter indlagt på Odense Universitetshospital i perioder fra 1995, 1996 og Undersøgelsen blev således foretaget før etableringen af Vista Balboa. Han sammenlignede skizofrene misbrugere såkaldte dobbeltdiagnose-patienter med ikke misbrugende skizofrene og med alkoholmisbrugere (Rask 2000). Hans konklusion var, at de skizofrene misbrugere adskiller sig fra de to andre grupper på væsentlige områder, ikke mindst sociale baggrundsindikatorer ud over henholdsvis misbruget og skizofrenien. Rask pegede på, at skizofrene misbrugere fortrinsvis er yngre mænd med mange tidligere indlæggelser, en forholdsvis kort varighed af den aktuelle indlæggelse og hyppige genindlæggelser. Kun en begrænset del har afsluttet en erhvervsuddannelse og meget få har tilknytning til arbejdsmarkedet, og langt størstedelen modtager førtidspension. Næsten ingen er gift eller samlevende, og en væsentlig del har aldrig været det. De oplever gennemgående flere psykiske problemer, særligt problemer med hukommelse, forståelse og koncentration samt hallucinationer. Forekomsten af kriminalitet, anholdelser og domme ligger også højt. Langt størstedelen bor i eget hjem. De hyppigst anvendte misbrugsstoffer er alkohol og cannabis, og en væsentlig del har et blandingsmisbrug. Der er således tale om en socialt og personligt stærkt belastet gruppe med et stort behov for yderligere behandling af stofmisbruget, af alkoholmisbruget og af den psykiske lidelse. Vista Balboas egne statusoplysninger om brugergruppen fra den 1. september 2001 til den 31. december 2002 viser: At 41 brugere er blevet indvisiterede, og heraf er 13 udvisiterede igen. Der er tale om en vækst i brugergruppen fra 24 til 28 siden 1. september 2002 At brugergruppen i perioden består af 6 kvinder og 35 mænd At aldersspredningen er fra år og gennemsnitsalderen 38 år 18

19 At brugerne hyppigst er henvist fra støtte- og kontaktpersonordningen (13), fra distriktspsykiatrien i Odense (10) og fra psykiatrisk og retspsykiatrisk afdeling (8). Der er tale om en fordobling af henvisningerne fra psykiatrisk afdeling fra 1. september 2002 At antallet af brugere uden samtykkeerklæring er faldet fra 5 til 3 fra 1. september Indvisiterede 1. september december Heraf mænd/kvinder... 35/6 Indvisiterede pr (uden samtykkeerklæring) (samtykkeerklæring) Henvist fra: Støtte kontakt personordningen (SKP) Distriktspsykiatrisk center (DPC) Psykiatrisk/retspsyk. afdeling... 8 Bostøtten... 3 Alkoholambulatoriet... 2 Garvergården... 2 Visitator (afsnit for sindslidende)... 2 Aktivitetshuset... 1 Sagsbehandler... 1 Henvist i alt Afsluttet til: Anden kommune... 2 Døgninstitution... 2 Garvergården... 2 Psykiatrisk afdeling... 1 Alkoholambulatoriet... 1 Fyns Amts Behandlingscenter (FAB)... 2 Egen læge... 1 Bostøtten... 1 Død... 1 Udvisiterede i alt Diagnose: Skizofreni Andet

20 Medarbejdernes vurderinger samt det foreløbige dokumentationsmateriale (jf. kapitel 5) tegner et billede af en tung, svært belastet målgruppe, som er særligt præget af deres psykiske tilstand og deres stof- og alkoholmisbrug samt deres usikre boligsituation. Det typiske billede er, at brugerne er sociale pensionister, har et jævnligt hash- eller alkoholforbrug, bor alene og har været indlagt på psykiatrisk afdeling minimum 10 gange. En væsentlig del har været tidligere boligløs og har forsøgt selvmord. Aktuelt er næsten ingen fysisk boligløse, fordi de hurtigt kan skaffes en bolig hvis de er i stand til at bo i den. Det skyldes, at der er tilstrækkeligt med boliger i Odense, som kommunen kan henvise til. Vurderingen er, at for de fleste brugeres vedkommende ville alternativet til Vista Balboa være at opholde sig på en døgninstitution. Brugergruppen har et tilsvarende dårligt funktionsniveau som gruppen af skizofrene med misbrug, der har været indlagt på psykiatrisk afdeling i Den eneste væsentlige forskel er, at Vista Balboas brugergruppe primært behandles med traditionel neuroleptica. Desuden skal det bemærkes, at opgørelserne af funktionsniveau kun omfatter 40% af brugerne og særligt ikke de mest belastede, såkaldte 80-brugere. Det må derfor formodes, at brugergruppen er endnu dårligere fungerende, end de foreløbige opgørelser tyder på. De 3 brugere, som aktuelt er indvisiterede som 80 brugere, er meget psykotiske mennesker, der lever et liv under usle vilkår. Medarbejderen opsøger brugeren og søger at etablere en kontakt, der giver mulighed for at hjælpe vedkommende. Det er erfaringen, at i forhold til disse brugere kan det tage lang tid, før en stabil kontakt kan etableres, og de giver samtykke til at indgå i projektet. Der føres dagbogsnotater om kontakten, men der er ikke oprettet en journal om brugeren, fordi vedkommende ikke har givet sit samtykke hertil. Begrundelsen for, at der alligevel ydes en indsats, er, at det skønnes, at brugeren har behov for kontakt, hjælp og støtte. 3.2 Beskrivelse og afgrænsning af målgruppen Efter medarbejdernes og den psykiatriske lægekonsulents opfattelse er der ingen tvivl om, at Vista Balboa har opnået kontakt til kernemålgruppen. Om end der er enkelte, som ikke decideret hører til målgruppen, og der formentlig er flere potentielle kernebrugere, som man ikke har opnået kontakt til endnu. Målgruppen beskrives som den del af de skizofrene misbrugere, der ikke kan tilpasse sig behandlingssystemet, som har hyppige genindlæggelser, og som det går dårligst for socialt. En medarbejder udtrykker det på følgende måde: Det er jo den tunge ende af psykiatrien, vi har fat i. Det er skizofrene misbrugere og socialt dårligt fungerende, hvor der ikke er andre til- 20