Børnethorax. Bachelorprojekt: Ekstern filtrering og rasters indflydelse i forhold til indgangsdosis og billedkvalitet

Transkript

1 Bachelorprojekt: Børnethorax Ekstern filtrering og rasters indflydelse i forhold til indgangsdosis og billedkvalitet Professionshøjskolen Metropol Radiografuddannelsen Bachelorprojekt udarbejdet af: Camilla Bøgh Knudsen, Michelle Rem og Pernille Corfix Mikkelsen Hold nr. 63 Vejleder: Lau Kent Jeppesen Samlet antal anslag: Afleveret den 5. januar 2011 kl Opgaven må gerne udlånes

2 Underskriftsblad Vi skriver under på at vi ikke udgiver andres arbejde for eget arbejde, eller har skaffet os uretmæssig hjælp til besvarelse af opgaven. Camilla Bøgh Knudsen Dato: 5. januar 2011 Pernille Corfix Mikkelsen Dato: 5. januar 2011 Michelle Rem Dato: 5. januar 2011

3 Abstract Titel Børnethorax - Ekstern filtrering og rasters indflydelse i forhold til indgangsdosis og billedkvalitet. Title Thorax radiography of children - External filtration and grid influences in relation to entrance dose and image quality. Formål Opgavens formål er at undersøge hvilken indflydelse ekstern filtrering og raster har på indgangsdosis og billedkvalitet ved børnethorax på 5 årige børn. Metode Vi startede med at læse teoretiske aspekter, samt videnskabelige artikler for, at opnå en baggrundsviden om emnet. Herefter udførte vi et eksperimentelt forsøg, hvor indgangsdosis og billedkvalitet blev målt ved 4 forskellige filtreringsniveauer, med og uden brug af raster. Det eksperimentelle forsøg blev udført på et CDRAD fantom og plexiglas, som vi gennem beregninger har fundet frem til tilnærmelsesvis svarer til børnethorax på et 5 årigt barn. Indgangsdosis målte vi med PSD, og billedkvaliteten blev vurderet af CDRAD Analyser ud fra IQF INV. Resultater Vores eksperimentelle forsøg viste, at øget ekstern filtrering reducerer indgangsdosis. Ved anvendelse af ekstern filtrering på 1 mm Al, opnåede vi en reduktion af indgangsdosis på 12,37 % i forhold til ingen ekstern filtrering. Ved anvendelse af maksimal ekstern filtrering på 1 mm Al og 0,4 mm Cu, opnåede vi en reduktion af indgangsdosis på 83,41 % i forhold til ingen ekstern filtrering. Ud fra billedkvaliteten opnåede vi i forhold til, med og uden brug af raster, en forskel på 109,34 % uden ekstern filtrering, og en forskel på 12,72 % ved maksimal filtrering. Uden brug af raster

4 faldt IQF INV når filtreringsniveauet øges, og med brug af raster steg IQF INV når filtreringsniveauet øges. Herudover viste vores resultater en betydelig forskel i indgangsdosis ved anvendelsen af raster, i forhold til ingen anvendelse heraf. Anvendelsen af raster gav en gennemsnitlig indgangsdosis, der var 130,34 % højere end ved uden brug af raster. Ved anvendelse af raster blev billedkvaliteten minimalt forbedret, men indgangsdosis blev fordoblet i takt med øget filtreringsniveauer. Konklusion Ud fra vores resultater fra vores eksperimentelle forsøg kan vi udlede, at indgangsdosis falder betydeligt ved øget ekstern filtrering, samt uden brug af raster, imens billedkvaliteten kun falder minimalt. Ved anvendelse af raster vil man kunne forbedre billedkvaliteten, men indgangsdosis vil blive fordoblet i takt med øget ekstern filtrering.

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...side 7 2. Problemstillinger...side 7 3. Afgrænsning...side Problemformulering...side Nøglebegreber...side Målgruppe...side Metodeafsnit...side Opgavens opbygning og metodiske overvejelser...side Litteratur...side Valg af litteratur...side Artikelsøgning...side Videnskabsteori...side Etiske overvejelser...side Teori...side Dosis...side Billedkvalitet...side Lavkontrastopløsning...side Rumlig opløsning...side Filtrering...side Raster...side Delanalyse...side 29

6 9. Eksperimentel dataindsamling...side Eksperimentelt forsøg...side Pilotforsøg og udformning af protokol.....side CDRAD fantom og Analyser......side Fantom...side Statistik...side Beregninger af eksperimentelt forsøg...side Bias til eksperimentelt forsøg...side Diskussion...side Konklusion...side Perspektivering...side Litteraturliste...side Inspirationsartikler...side Bilagsfortegnelse...side 57

7 1. Indledning Igennem vores uddannelse og videnskabelig litteratur, er vi blevet bekendt med vigtigheden af tiltag til reducering af dosis og optimering af billedkvalitet ved børnethorax, samt de forskellige problemstillinger der er forbundet derved. I Danmark blev der i år 2004 udført konventionelle røntgenundersøgelser, hvoraf de var af børn mellem 0-9 år. Ud af disse blev der udført konventionelle børnethorax undersøgelser, hvilket svarer til ca. ¼ af alle røntgenundersøgelser af børn (1). Vi har derfor fundet det interessant, at se om man kan reducere dosis og opretholde billedkvalitet ved børnethorax. 2. Problemstillinger Under vores kliniske ophold på forskellige billeddiagnostiske afdelinger, har vi fået kendskab til børnethorax, hvor vi alle har oplevet forskelle i protokoludformningen, samt i udførelsen af selve undersøgelsen. Forskellene har bl.a. vist sig ved, at de billeddiagnostiske afdelinger har haft forskellige tiltag for at optimere undersøgelsen. På nogle billeddiagnostiske afdelinger har vi erfaret, at der er blevet lagt størst vægt på de bløde værdier, såsom kommunikation fordi de mener at tryghed og respekt for barnets autonomi vil muliggøre bedre kooperation, som vil være essentielt for selve udførelsen af undersøgelsen. Ifølge Eide og Eide er nonverbal kommunikation en grundlæggende færdighed, som er nødvendig som professionel. Det gælder her om, at møde den anden på en bekræftende og forstærkende måde, så man på den måde kan skabe tryghed og tillid. Tillid og tryghed er ligeledes et af Travelbees omdrejningspunkter i den interaktionsproces, som opbygger menneske til menneske forholdet. Interaktion drejer sig i bund og grund om kommunikation mellem mennesker. Det gælder her om at man mødes som 2 individer, der er ligestillet med ens vilkår. Ud fra dette kan man skabe tillid, tryghed og gensidig forståelse overfor barnet, hvilket vil være en medvirkende faktor for at opnå samarbejde til undersøgelsen. Dette samarbejde kan have en positiv effekt på det billedkvalitetsmæssige resultat, samt stråledosis til barnet (2, 3, 4, 5). I forhold til stråledosis er det ved børn især vigtigt at minimere unødig dosis, da børn er omtrent tre gange så strålefølsomme som voksne, da der forgår en 7

8 hurtigere mitose. Så ved røntgenundersøgelser af børn er det især vigtigt, at have fokus på ALARA (As Low As Reasonably Achievable), hvor der refereres til stråledosis (6, 7). I Bekendtgørelsen nr. 975 står der: 65: Alle doser skal holdes så lave som det med rimelighed er muligt under hensynstagen til de ønskede diagnostiske resultater (8). Som radiograf har man pligt til at stræbe efter at overholde de paragrafer, som er nedskrevet i bekendtgørelsen, hvorfor dosis bør holdes så lav som muligt, samtidig med at man sikrer et diagnosticerbart billede. Hvordan man definerer god billedkvalitet, er stadig en åben diskussion hos mange eksperter (2, 3, 9, 10). Når man taler om stråleskader, findes der to former; de deterministiske og de stokastiske skader. Hos børn er det specielt de stokastiske skader der tages hensyn til, når der laves tiltag omkring dosisreducering. Stokastiske skader kan f.eks. være stråleinduceret cancer og genetiske skader. Der kan gå år til flere årtier før, at de stokastiske skader viser sig, hvorfor børn i særdeleshed er i risikozonen for udvikling af disse, da de har flere år til at udvikle det i (11, 12, 13). Ifølge Bekendtgørelsen nr. 823 omkring optimering står der: 2, stk. 2 Alle doser skal holdes så lave som rimeligt opnåeligt (14). Dette vil sige, at vi skal fremstille de bedst mulige brugbare billeder med mindst mulig dosis, hvorfor kvalitetsudvikling af håndteringen af eksponeringsparametre er essentiel. I forhold til at optimere protokollerne til børnethorax kan dette være vanskeligt, da børn er meget forskellige i deres kropsbygning i forhold til deres alder. Derfor bliver mange børneprotokoller opbygget efter vægt således, at parametrene passer dertil. Trods udvikling af forskellige børneprotokoller, ligger fokusområdet ofte stadig på hvor vigtigt det er, at opnå et godt diagnosticerbart billede frem for, hvor stor mængde dosis barnet modtager. Hos voksne derimod, passer standardprotokollen til røntgenundersøgelser af thorax til ca. 80 %. Dette kan gøre at radiografer både kan have fokus på, at opnå et godt diagnosticerbart billede, men også på ikke at give patienten unødig stråledosis, netop fordi protokollen er udformet med nogenlunde passende parametre. Ved både CR og DR teknik ses det ofte, at der ved røntgenundersøgelser af børn mangler en standardisering i forhold til problematikken om dosis og billedkvalitet. 8

9 Både overeksponering og undereksponering ses hyppigt ved røntgenundersøgelser af børn, og begge faktorer har indflydelse på dosis og kvaliteten af billedet. Derudover er det vigtigt, at være bevidst om at børn kan have sværere ved kooperation, og alt afhængig af deres alder kan det blive problematisk hvis de ikke er assisteret under en røntgenundersøgelse. Derudover er deres dimensioner små, og de kan have svært ved at kontrollere deres bevægelser. Dette kan give en komplikation, da et andet dosissparende tiltag, kan være at have en tæt kollimering omkring interesseområdet. Derved kan man fjerne den sekundære stråling, så man kan reducere patientdosis og øge billedkontrasten (2, 3, 10, 13, 15). Optimering er et begreb, som anvendes når man ønsker at en proces skal have en højere eller bedre kvalitet. I radiografien er optimering ønskeligt på det billedkvalitetsmæssige område, dog uden at der bliver gået på kompromis med ALARA (13). I henhold til dette, har det været debatteret om hvorvidt røntgenundersøgelser af thorax skal foretages anterior-posterior (AP) eller posterior-anterior (PA), da stråledosis som tidligere nævnt er en vigtig faktor at have in mente. Børnethorax tages oftest AP, da man på den måde kan få etableret bedre kooperation med barnet. Generelt for børn kan det være svært, at få optimal kooperation og forklare dem vigtigheden af, at de skal stå med front ind mod billeddetektoren, i modsætning til at stå ud mod det åbne rum. Ved røntgenundersøgelser af thorax er der flere af de strålefølsomme organer med en høj vævsvægtningfaktor (wt), som er indenfor strålefeltet. Glandula thyreoidea og brystvæv har en wt på 0,05, mens lungerne og ventriklen har en wt på 0,12 (14). Der er kommet nye anbefalinger omkring wt fra International Commission on Radiological Protection (ICRP), hvor brystvævets wt er steget til 0,12, hvilket gør at man ved voksne tager røntgenundersøgelser af thorax PA for, at minimere dosis til brystvævet. Disse tal er dog endnu ikke blevet offentliggjort fra Statens Institut for Strålehygiejne (SIS) (16). Ved at foretage røntgenundersøgelser af thorax PA, vil man kunne reducere dosis til de ovennævnte organer, da de vil blive skånet for den direkte stråle, samtidig med at man vil kunne opretholde billedkvaliteten (2, 3). Et andet omdiskuteret emne inden for børneradiografi, er om det er forsvarligt at anvende raster ved børn. Raster forbedrer billedkvaliteten i form af øget lavkontrastopløsning (LKO) og rumlig opløsning (RO), da det fjerner mellem % af alle de sekundære stråler, som ikke er billeddannende. Ved at benytte raster kan 9

10 man ikke undgå, at noget af den primære stråling også bliver absorberet. Derfor er man nødsaget til at øge eksponeringsparametrene kv og mas for, at fotonerne kan penetrere patienten og nå billeddetektoren. Herved kan man ikke undgå, at dosis til patienten bliver højere (13, 15). Ifølge Bekendtgørelse nr. 975 står der om raster: 78. Raster må kun anvendes hvor det er absolut påkrævet, og da med så lavt et skaktforhold som foreneligt med de diagnostiske krav til billedet. Stk. 2. Undersøgelser af børn skal i så stor udstrækning som muligt foregå uden raster (8). Dette vil sige at man i så høj grad det er muligt, skal foretage røntgenundersøgelser af børn uden raster. Igen kan det dog blive kompliceret, da børns knoglebygning er forskellig, og et raster kan derfor blive nødvendigt. Et kriterium for at anvende raster, er når objekttykkelsen er større end 10 cm eller hvis der bruges højere end 60 kv. Dette kriterium kan passe meget godt på et vandfantom på >10 cm, men har måske ikke den samme berettigelse ved en røntgenundersøgelse af thorax, hvor lungerne er fyldt med luft. Hvis man skulle efterleve dette ville det betyde, at man skulle anvende raster til en røntgenundersøgelse af thorax på et 6 måneder gammelt barn af almindelig størrelse (13, 15). I artiklen Pediatric digital chest radiography, comparison of grid versus nongrid techniques er der blevet foretaget et videnskabeligt studie, som undersøgte hvilken indflydelse rasteret havde på objekttykkelser mellem 1-15 cm, og hvor stor dosisforøgelsen ville være. Ud fra studiet ville brugen af raster kunne forklares ved børnethorax, hvis thorax regionen er større end 5 cm, når man blot kigger på om billedkvaliteten forbedres. Samtidig kan det dog være nødvendigt at anvende raster til røntgen af børn, selvom dosis til patienten øges, f.eks. i situationer hvor vigtigheden ved at tage røntgen med raster vægter højere end den risiko der er ved øget dosis. Der er derfor en lidt tvetydigt holdning omkring brugen af raster, da dosis som udgangspunkt bør holdes så lav så muligt (17). Vores undren går derfor på, om man skal anvende raster til røntgenundersøgelser af børn eller ej, når barnet ikke skal modtage unødig dosis, trods ønsket om et diagnosticerbart billede. Et alternativ til raster kunne være anvendelse af air gap teknik, hvor man flytter patienten cm væk fra billeddetektoren. Herved vil en del af den sekundære stråling ikke ramme billeddetektoren, og kontrasten i billedet blive bedre. Ved brug af air gap teknik, bliver 10

11 man nødsaget til at øge mas med 10 % for hver cm man øger afstanden mellem patienten og billeddetektoren (13, 15). Ved røntgenundersøgelse af thorax anvendes der mange forskellige fokusfilm afstande (FFA), hvilket som regel varierer fra 1,2 til 3 m. Når FFA øges, så bliver røntgenintensiteten sænket, og omvendt. Dog har FFA ingen indflydelse på kvaliteten af røntgenstrålingen, men indflydelse på kvaliteten af billedet. Ved at øge FFA vil man kunne formindske røntgenstrålernes divergens, hvilket vil resultere i mindre geometrisk uskarphed og mindre forstørrelse. Det vil derfor være optimalt, at anvende så stor en FFA som mulig ved alle røntgenundersøgelser, da man opnår en bedre billedkvalitet herved. Forholdet mellem røntgenkvantiteten og afstanden beskrives som den inverse afstandskvadratlov, da røntgenintensiteten ved en given afstand fra et punkt er omvendt proportionel til kvadraten af afstanden. Ved at benytte sig af den direkte kvadratlov, kan man kompensere for ændringerne i intensiteten og sværtning. Her er det så mas der skal ændres for, at der kan tages højde for ændringen af afstanden. Ved brug af større FFA, kan man blive nødsaget til at øge mas for at få det samme billedmæssige resultat. Der er forskellige meninger, om hvorvidt en øgning af FFA er dosisforøgende eller - reducerende (7, 15, 18). Et andet dosisreducerende tiltag, som man kan anvende er brugen af ekstern filtrering. I følge Bekendtgørelsen nr. 975 skal: 76. Røntgenrørets totalfiltrering skal vælges så høj som mulig. Dette gælder især ved undersøgelser af børn. (8). Dette siger noget om vigtigheden af røntgenrørets egen- og ekstern filtrering. I artiklen Chest Radiography with a Flat-Panel Detector: Image Quality with Dose Reduction after Copper Filtration er effekten af ekstern filtrering i form af 0,3 mm kobber (Cu) blevet undersøgt. Resultatet af undersøgelsen viser, at ved anvendelse af ekstern filtrering på 0,3 mm Cu, kan dosis til patienten reduceres med over 30 %, samtidig med at der opretholdes et diagnosticerbart billede (19). SIS har i 2006 udgivet et hæfte om børnedoser i radiologi, hvor de ved børnethorax anbefaler at anvende ekstern filtrering, men hvilket materiale den eksterne filtrering skal bestå af, og hvor meget der med fordel kan anvendes beretter hæftet intet om (20). Dog er der forskellige holdninger til, hvilket materiale den eksterne filtrering skal bestå af, og hvilken tykkelse det skal have. 11

12 Artiklen Optimizing digital radiography of children omhandler optimering af røntgenundersøgelser af børn, hvor der berettes, at filtrering i form af aluminium (Al) er værd at foretrække til børnethorax (13). I artiklen Chest Radiography with a Flat-Panel Detector: Image Quality with Dose Reduction after Copper Filtration, er der derimod fokus på billedkvalitet og dosisreduktion efter Cu filtrering ved røntgenundersøgelser af thorax. Her berettes det, at ekstern filtrering i form af Cu er den ønskelige filtreringsmetode, da den reducerer dosis mest og samtidig opretholder et billede af diagnostisk kvalitet (19). Ifølge World Health Organisation (WHO) og Sundhedsstyrelsen skal følgende punkter være til stede for, at opnå en høj kvalitet: 1. Høj professionel standard 2. Effektiv ressourceudnyttelse 3. Minimal patientrisiko 4. Høj patienttilfredshed 5. Helhed i patientforløbet Hvis vi i forhold til WHO s punkter, kigger på hvilke konsekvenser det kan få for børn, hvis protokollerne for børnethorax ikke optimeres, kan der forekomme brud på et eller flere af de 5 punkter. Det vil være svært eller næsten umuligt, at opretholde en høj professionel standard, hvis røntgenundersøgelserne ikke optimeres når der løbende kommer tiltag til kvalitetsforbedring. Det er netop de tiltag som skal minimere patientrisikoen, så man undgår unødvendig dosis ved en røntgenundersøgelse. Hvis man ikke kvalitetsudvikler på protokollerne for børnethorax, så kan det være svært at opretholde en høj professionel standard. Patientrisikoen vil øges, da manglende kvalitetsforbedring betyder at patienten ikke er i fokus, hvorved at det vil blive sværere at opretholde en høj patienttilfredshed eller garantere en helhed i patientforløbet. Radiografens opgave i forbindelse med kvalitetsudvikling og -sikring i forhold til optimering af protokollerne for børnethorax, kunne bl.a. være registrering af dosis, billedkvalitet, FFA og ekstern filtrering. Efterfølgende ville man kunne sammenligne sine registreringer med andre hospitaler, og på den måde i fællesskab kvalitetsudvikle en protokolopsætning og kvalitetssikre patientforløbet (21). 12

13 3. Afgrænsning Vi vil i vores opgave undersøge, hvilken indflydelse ekstern filtrering og raster har på indgangsdosis og billedkvalitet ved børnethorax. I forbindelse med undersøgelsen af ekstern filtrering, vil vi gøre brug af ekstern filtrering i form af Al og Cu. I nøglebegreber vil vi definere børnethorax og billedkvalitet i forhold til vores opgave. I opgaven ser vi bort fra om børnethorax tages AP eller PA, da vores eksperimentelle forsøg udføres på et fantom, hvor vi vil måle indgangsdosis og billedkvalitet, og ikke på dosis til diverse organer. Da fantomet er af plexiglas, vil vores resultater derfor ikke påvirkes af om fantomet er vendt AP eller PA. Børn er meget varierende i deres størrelse afhængig af deres alder, og derfor ser vi os nødsaget til at definere hvilken aldersgruppe af børn vi vil fokusere på. Vi vælger derfor at afgrænse vores opgave til at omhandle 5 årige børn, da vi i mange videnskabelige artikler har erfaret, at det netop er 5 årige børn som anvendes i deres eksempler og forsøg. Derudover skriver European Commission, at dosisværdier for 5 årige børn anvendes, som referencedosis for alle aldersgrupper, indtil flere repræsentative dosisværdier for andre aldersgrupper vil blive tilgængeligt (3). 4. Problemformulering Hvilken indflydelse har ekstern filtrering og raster ud fra et eksperimentelt forsøg på indgangsdosis og billedkvalitet ved børnethorax? 5. Nøglebegreber Børnethorax definerer vi som værende røntgenundersøgelser af thorax på 5 årige børn. Billedkvalitet er et vidt begreb, da det beskriver mange forskellige kvaliteter ved et røntgenbillede. I denne opgave definerer vi begrebet billedkvalitet ud fra to væsentlige og objektive målbare egenskaber; RO og LKO. Disse to begreber kan udtrykkes i en numerisk værdi i form af en Image Quality Factor (IQF INV ), som vi vil måle ved brug af vores Artinis Contrast Detail 2,0 (CDRAD) fantom og det medfølgende Artinis CDRAD Analyser 1,0 Program (CDRAD Analyser). Da CDRAD 13

14 Analyser måler billedkvalitet ud fra begreberne RO og LKO, har vi valgt udelukkende at se på disse to begreber (15, 22, 23). 6. Målgruppe Denne opgave henvender sig til færdiguddannet sundhedspersonale inden for radiografien. Opgavens indhold og teoretiske område behandles derfor på et niveau, som forudsætter at læseren er i besiddelse af en grundlæggende viden indenfor radiografien. Derfor vil vores opgave indeholde fagudtryk, som vi forventer at læseren har kendskab til uden behov for en yderligere uddybning og forståelse hertil. 7. Metodeafsnit I vores metodeafsnit vil vi starte med, at give læseren et overblik over opgavens indhold og dens opbygning. Herefter vil vi præsentere vores anvendte litteratur, begrundelsen for denne samt dokumentation omkring vores artikelsøgning. Derudover vil vores metodeafsnit omhandle alle de metodiske overvejelser vi har gjort os i forbindelse med opbygningen af selve opgaven, men også de overvejelser vi har gjort os vedrørende vores eksperimentelle dataindsamling Opgavens opbygning og metodiske overvejelser I vores opgave vil vi undersøge, hvilken indflydelse ekstern filtrering og raster har på indgangsdosis og billedkvalitet ved børnethorax. Dette ønsker vi at undersøge, da vi igennem vores klinik og videnskabelig litteratur har erfaret at børnethorax udføres på mange måder, og at der er forskel i hvilke tiltag som foretages til optimering ved denne undersøgelse. I opgaven vil vi bruge teoretiske bøger og videnskabelige artikler om emnet og udføre et eksperimentelt forsøg for, at give os indsigt i de problemstillinger som foreligger derved, og gøre det muligt af besvare vores problemformulering. Vi vil belyse vores problemformulering ud fra en positivistisk tilgang, som tilhører det naturvidenskabelige paradigme, hvor vi igennem videnskabelig litteratur og teori vil opnå en grundlæggende viden om emnet. I vores teoretiske afsnit vil der komme en beskrivelse af dosis og de aspekter derved. Derefter vil der komme en 14

15 beskrivelse af billedkvalitet ud fra de kriterier, som vi i vores opgave ligger vægt på i forhold til vores eksperimentelle forsøg. Til slut vil betydningen og indflydelsen ved brug af ekstern filtrering og raster ligeledes blive gennemgået. Derefter vil vi igennem et eksperimentelt forsøg undersøge, hvilken påvirkning ekstern filtrering som Al og Cu har på både indgangsdosis og billedkvalitet med og uden brug af raster. For at understøtte de resultater vi opnår ud fra vores eksperimentelle forsøg, vil vi grafisk fremstille vores resultater igennem søjlediagrammer, samt udregne de procentvise forskelle ud fra de forskellige tiltag. Derudover vil vi sammenligne vores resultater ved både indgangsdosis og billedkvalitet ud fra de forskellige filtreringsniveauer, med og uden brug af raster. Alle aspekter vedrørende vores eksperimentelle forsøg vil blive beskrevet i et senere afsnit Litteratur Vi vil i fremstillingen af vores litteratur diskutere den pågældende metode i forhold til vores problemstillinger. For at belyse vores problemformulering tager vi udgangspunkt i litteratur fra fagbøger anvendt på radiografuddannelsen, videnskabelige artikler og et eksperimentelt forsøg. Ved at benytte flere forskellige metoder til at indsamle data, som alle er relevante til belysning af vores problemstillinger, bliver reliabiliteten og validiteten forhøjet, og man kan her tale om en triangulering, da begge dataindsamlingsmetoder har til formål at belyse samme fænomen Valg af litteratur For at belyse vores problemstillinger har vi brugt forskellig litteratur. Bogen Basisbog i Medicin og Kirurgi af Torben V. Schroeder, Svend Schulze, Jannik Hilsted og Liv Gøtzsche, skrevet i år 2004, har vi valgt at bruge til at belyse emnerne ioniserende stråling og dosis, med henblik på risici ved brugen af ioniserende stråling, samt hvilke skader der kan opstå, når man udsættes for det. Herudover har vi suppleret med bogen Anatomi og Fysiologi af Peter Skanning og Lars Voldum fra år 2000 for, at få et større indblik i menneskets biologi vedrørende mitose. Til de mere kommunikative forhold ved røntgenundersøgelser af børn, er bogen Kommunikasjon i relasjoner af Hilde og Tom Eide blevet anvendt. Til denne har vi suppleret med Joyce Travelbees: Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje for, at få en større forståelse af 15

16 etablering af et menneske - til - menneske forhold. Vi har også anvendt bogen Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet fra 2001, skrevet af Johan Kjærgaard med flere. Denne bog er den eneste bog der er udgivet på dansk, som har kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet som omdrejningspunkt. At bogen er skrevet på dansk kan betyde at de eksempler, begreber og fænomener bogen refererer til, er set ud fra det danske sundhedsvæsen. Dette ville forhøje validiteten af vores opgave, da vi understøtter vores problemstillinger med denne bog. Bogen henvender sig til personer i sundhedsvæsnet, da den belyser relevante metoder og strategier til kvalitetsudvikling, og formår at formidle emnet til læseren på en god og forståelig måde. Bogen er desuden skrevet af ph.d. forfattere og har mange referencer. Ud over alle disse faglitterære bøger, har vi også gjort brug af en del videnskabelige artikler, som en slags inspirationskilder til vores problemstillinger, men også til at understøtte de øvrige faglitterære kilder som vores problemstillinger er skrevet ud fra. Artikelsøgning vil blive beskrevet i næste afsnit. Vi har i vores opgave brugt forskellige rapporter og statistik for, at belyse emnerne i vores opgave omkring strålehygiejne, dosis, børnereferencer og radiologi. Fra SIS er det specielt Bekendtgørelse nr. 975 om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter og Bekendtgørelse nr. 823 om dosisgrænser for ioniserende stråling, som har været stor inspiration til vores problemformulering. Derudover har vi brugt rapporten Børnedoser ved Radiologi som ligeledes er hentet fra SIS. Rapporten er fra 2006, og vi har valgt at anvende denne, da den bl.a. beskæftiger sig med effekten af forskellige filtreringsniveauer ved børnethorax, som vores opgave ligeledes omhandler. Denne rapport har været en stor inspirationskilde til vores opgave, netop pga. dens fokusområde. Fra SIS har vi ligeledes brugt rapporten Strålehygiejne og Røntgenstråling, som omhandler strålehygiejne, dosis til patienter samt stråleskader. Rapporten er fra 1998, men trods dette har vi alligevel valgt at bruge denne, da rapporten omhandler de lovmæssige retningslinjer om strålehygiejne og røntgenstråling, som stadig er gældende når man omgås ioniserende stråling. Vi har brugt rapporten for, at få en større forståelse om dosis, og til viderebrug med henblik på besvarelse af vores problemformulering. Fra IRCP har vi brugt rapporten Draft for consultation 2005 recommendations of the international commission on radiological protection, som vi har anvendt til at dokumentere hvilke organer i forbindelse med røntgenundersøgelse af 16

17 thorax som er særdeles strålefølsomme, da den bl.a. omhandler de nye wt. For at få en basis viden omkring børn på en radiologisk afdeling, har vi brugt rapporten: European Guidelines on Quality Criteria for Diagnostic Radiographic Images in Paediatrics fra 1996 fra European Commission. Rapporten omhandler bl.a. protokoller og retningslinjer til røntgenundersøgelser af børn. Udover det har vi også brugt European Guidelines on Quality Criteria for Diagnostic Radiographic Images som også er fra European Commission. Til at supplere med har vi brugt bogen: Paediatric Radiography fra 2003 skrevet af Maryann Hardy og Stephen Boynes. Begge forfattere er erfarne radiografer, som er specialiseret indenfor børneradiografi, og bogen har været med til at give os et større indblik indenfor emnet. Rapporterne fra SIS, IRCP og European Commission, anser vi som værende valide og troværdige kilder, da det er anerkendte instanser, hvis omdrejningspunkt er røntgen og andre radiologiske aspekter. Derudover finder vi alle disse kilder valide og troværdige til brug i vores opgave, da alle de rapporter vi har anvendt indeholder utallige af referencer, som underbygger troværdigheden af rapporternes indhold. I vores teoretiske afsnit har vi gjort brug af litteratur for, at opnå en grundlæggende viden om filtrering, raster og dosis, som er nogle af de fokuspunkter vores opgave beskæftiger sig med. Bøgerne Radiologic Science for Technologists - Physics, Biology and Protection af Stewart C. Bushong, fra 2008 og Principles of Radiographic Imaging An Art and a Science fra 2006 af Richard R. Carlton og Arlene M. Adler, er begge faglitterære bøger, som vi har benyttet i vores teoretiske afsnit. Både Stewart C. Bushong og Richard R. Carlton er professorer inden for hhv. radiologisk videnskab og radiologisk naturvidenskab. Bøgerne beskæftiger sig med alle de teoretiske fokuspunkter, som vi lægger vægt på i vores opgave. Derudover er Richard R. Carlton forfatter og stifter af Journal of the Association of Educators in Radiological Sciences og "Radiologic Sciences and Education" hvor han er kendt for sin hengivenhed og støtte til uddannelsesmæssig bestræbelser på radiologiske videnskaber. Vi anser disse to faglitterære bøger som værende troværdige og valide til brug i vores opgave, da de som nævnt er skrevet af professorer inden for radiologien. Bogen Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag er skrevet af forfatteren Emil Kruuse i Denne bog har vi valgt at benytte til det videnskabsteoretiske afsnit, da denne har omfattende kapitler om kvantitative 17

18 indsamlingsmetoder og positivistiske undersøgelsesdesign, som vi har anvendt som inspiration for vores eksperimentelle forsøg. Bogen er ligeledes blevet anvendt som undervisningsmateriale i videnskabsteori på vores uddannelse, hvorfor vi tilskriver denne bog stor validitet. Til at supplere det videnskabsteoretiske afsnit, har vi valgt at benytte os af bogen Videnskabsteori en grundbog skrevet af Jacob Birkler fra Bogen har vi bl.a. gjort brug af til at forstå og bearbejde begrebet naturvidenskabeligt paradigme, hvorunder den positivistiske tankegang indgår. Vi anser denne bog til at være valid til det omfang vi gør brug af den i vores opgave, da forfatteren er uddannet cand. mag. i filosofi og psykologi, samt underviser i videnskabsteori, forskningsmetodologi, filosofi og etik samt psykologi ved CVU Vest. Hæftet om Etiske Retningslinjer for Sygeplejeforskning i Norden har vi gjort brug af for, at underbygge vores argumentationer og begrundelser for at foretage vores eksperimentelle forsøg på et fantom. De etiske retningslinjer som listes op i hæftet, finder vi relevante for vores opgave, da deres 4 grundlæggende aspekter underbygger de problemstillinger vi beskæftiger os med, som er vores omdrejningspunkt for opgaven. De etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i de nordiske lande, blev udgivet første gang i 1983, men er siden hen blevet revideret. En arbejdsgruppe bestående af talsmænd for hvert af de nordiske lande, er ansvarlige for opretholdelse og revidering af retningslinjerne, under hensyntagen til den seneste udvikling inden for etiske principper ved forskning. Vi finder dette hæfte validt at anvende til vores opgave, da de etiske retningslinjer er udviklet som en vejledning til både uddannet sundhedspersonale samt studerende for, at øge opmærksomheden af vigtigheden af at beskytte patienternes rettigheder og værdighed Artikelsøgning Dette afsnit har til formål at give læseren et overblik over hvorfor de artikler vi har valgt at gøre brug af, er dem som vi finder mest relevante, samt hvor og hvordan vi har fundet dem. Derudover er afsnittet med til at gøre opgaven mere reproducerbar, da læseren hurtigt kan finde frem til de anvendte artikler ved, at læse dette afsnit, da vi har skrevet hvordan vi har fundet frem til disse gennem videnskabelige litterære databaser. 18

19 For at understøtte vores problemstillinger og problemformulering, har vi foretaget en artikelsøgning på databaserne Pubmed.org og Science-direct.com, da disse søgemaskiner indeholder mange tusinde videnskabelige artikler fra mange forskellige tidsskrifter. Vi finder det validt at bruge disse databaser, da de begge er peer-reviewed, hvilket betyder at alle artikler er blevet gennemlæst og vurderet af forskere før de publiceres. Dette giver os en vis forsikring om, at artiklerne er kvalificeret til at kunne anvendes som videnskabelig litteratur i vores opgave. Da der som nævnt findes mange tusinde artikler i disse databaser, har vi været nødsaget til at søge på nogle specifikke stikord, for at indskrænke søgningen. Derudover har vi læst abstractet på de artikler vi i første omgang havde udvalgt, hvorefter dette har hjulpet os til at foretage den endelige udvælgelse af de artikler vi har ment har været mest relevante for vores opgave. Igennem disse databaser, har vi fundet en del videnskabelige artikler, som vi har gjort brug af i vores problemstillinger for at understøtte disse, samt opnå en generel viden omkring børnethorax. Tre af de artikler vi har fundet beskæftiger sig med fokusområder, som også afspejler vores opgaves omdrejningspunkt, hvorfor disse er blevet anvendt som inspiration til vores problemformulering. Nedenfor har vi beskrevet og uddybet disse tre artikler, samt hvor og hvordan vi har fundet frem til disse for, at forhøje reliabiliteten af vores valg af litteratur, samt for at gøre denne mere reproducerbar. I den videnskabelige database Science-Direct.com søgte vi på pediatric thorax radiographic og fandt artiklen Optimizing digital radiography of children fra 2009, skrevet af Charles E. Willis (se bilag 1). Denne artikel omhandler problemstillinger omkring hvilke mulige tiltag, der findes til at optimere røntgenundersøgelser af børn. Denne artikel har været en inspiration til vores tilgang til opgaven, da artiklen beretter om forskellige tiltag til optimering af røntgenundersøgelser af børn. På databasen "Science-Direct.com, fandt vi ligeledes artiklen Pediatric digital chest radiography, comparison of grid versus non-grid techniques (se bilag 2) fra 2010 skrevet af Ween B, et al, ved at søge på ordene dose and image quality in pediatric chest radiography. Denne artikel undersøger, hvilken effekt brugen af raster havde på billedkvaliteten ud fra en IQF INV, som vi beskriver nærmere senere i opgaven. Derudover havde artiklen også fokus på, hvor stor betydning anvendelse af raster havde på dosis. Artiklen har været en af vores primære artikler, som vi har brugt som 19

20 inspiration til opgavens udformning på især det eksperimentelle område, da artiklen omfattende beskriver hvordan deres undersøgelse er blevet udført. Ud fra databasen Pubmed.org fandt vi artiklen Chest Radiography with a Flat-Panel Detector: Image Quality with Dose Reduction after Copper Filtration fra 2005, skrevet af O. W. Hamer et al. (se bilag 3). Her var vores søgeord dose reduction copper filtration. Denne artikel beskæftiger sig udelukkende med effekten og indflydelsen af ekstern filtrering på dosis og diagnosticerbar billedkvalitet. Artiklen har dog ikke børn som fokusområde, men det betyder ikke så meget i denne forbindelse, da resultaterne af de undersøgelser, som artiklen beretter om er generaliserbart til røntgenundersøgelser af både voksne og børn. Denne artikel underbygger vores problemstillinger omkring brugen af ekstern filtrering ved røntgenundersøgelse af thorax Videnskabsteori (MR) Vores opgave er bygget op omkring positivismen, og vi har valgt at indsamle vores empiri ud fra en kvantitativ forskningsmetode. Kvantitativ empiriindsamling udspringer fra det naturvidenskabelige paradigme, hvor positivismen er underlagt. Havde vi derimod valgt at foretage kvalitativ empiriindsamling, ville den videnskabelige indgangsvinkel til opgaven komme fra humanvidenskaben, hvor hermeneutik og fænomenologi er underlagt. Ved at opbygge vores opgave ud fra den positivistiske tilgang, finder vi det oplagt at foretage en eksperimentel metode til at indsamle vores empiri, da resultaterne her opnås gennem kvantitative data, iagttagelser og logik. Dette vil give konkrete målbare resultater i form af indgangsdosis og billedkvalitet, som vi kan sætte i forhold til opgavens problematik. Nedenfor vil vi gennemgå 10 positivistiske videnskabskriterier, da de alle spiller en afgørende rolle for valg af teori og metode i vores opgave. Disse vil vi anvende som et arbejdsredskab til vores overvejelser om opgavens opbygning, samt opbygningen af eksperimentet (24, 25). Det første videnskabskriterium er systematik, der hentyder til at planlægning og fremgangsmetode ikke er præget af tilfældigheder, og at systematik er et vigtigt aspekt i alle faser af en empirisk undersøgelse. Systematik kriteriet gør sig gældende gennem hele vores opgave, da vi har gjort os overvejelser om hvordan 20

21 opgaven skal opbygges, samt hvordan vores eksperiment skal udføres med henblik på forsøgsopstillingen (25). Det andet videnskabskriterium er kontrol som skal sikre, at det resultat vi opnår udelukkende er opnået ud fra den uafhængige variabel. Således er målet med kontrol, at reducere risikoen for bias så meget som det er muligt. Videnskabskriteriet kontrol kommer til udtryk ved de overvejelser vi gør os i forbindelse med vores eksperiment og omkring hvilke faktorer vi mener, har en afgørende indflydelse. Ud fra dette finder vi at eksponeringsparametrene har en afgørende indflydelse på vores eksperiment, hvorved vi har sammensat vores egen protokol ud fra teori og videnskabelige artikler. I gennem et pilotforsøg har vi afprøvet vores protokol på vores forsøgsopstilling, og dermed fået afklare eventuelle fejl og mangler (25). Det tredje videnskabskriterium er præcision, som omhandler vigtigheden af at have nøjagtige beskrivelser af den eksperimentelle del af opgaven, bl.a. forsøgsopstillingen, databehandlingen og fortolkning af resultaterne. For at efterleve dette videnskabskriterium vil vi opsætte en forsøgsbeskrivelse, samt argumentere for valg af statistiske metoder til fortolkning af resultaterne. På den måde bliver vores forsøg reproducerbart for andre (25). Det fjerde videnskabskriterium er objektivitet, som beskriver vigtigheden af at det som der måles, skal være uafhængigt af dem der observerer målingerne. Således at resultaterne bærer præg af objektivitet. Dette opnås ved at anvende måleresultater frem for fortolkninger. Som nævnt kan vi efterleve dette kriterium ved at anvende et CDRAD fantom, plexiglas samt digitalt dosismålingsapparat. Da resultaterne fremkommer ud fra objektive observationer, i og med at indgangsdosis måles digitalt, og billedkvaliteten vurderes ud fra CDRAD Analyser (25). Det femte videnskabskriterium er kvantificerbarhed som refererer til, at forsøgsresultaterne skal kunne udtrykkes i tal. Dette gælder både for vores måleresultater for indgangsdosis og billedkvalitet. I forhold til vores eksperiment vil dette kriterium opnås ved, at angive samtlige måleresultater i tal i deres respektive enheder. Indgangsdosis vil blive angivet i mikrogray ( Gy) og billedkvaliteten vil blive vurderet ud fra IQF INV igennem CDRAD Analyser, hvorefter måleresultaterne vil blive grafisk fremstillet (25). 21

22 Det sjette videnskabskriterium repræsentativitet refererer til foretagelse af stikprøver ud fra en given population. I vores opgave har vi af etiske årsager ikke valgt at anvende mennesker til vores forsøg, hvorimod der anvendes CDRAD fantom og plexiglas som substitut (25). Det syvende videnskabskriterium er gentagelse, som understreger vigtigheden af at en undersøgelse skal kunne gentages, således at man kan kontrollere om resultaterne ikke er opstået ved tilfældigheder. I vores opgave vil vi lave en præcis beskrivelse af selve forsøgsopstillingen, målemetode og resultatberegninger, således at forsøget bliver reproducerbart (25). Det ottende videnskabskriterium er reliabilitet, som angiver pålideligheden af resultatet. Dette kan sikres ved at anvende faste og velbeskrevne procedurer, systematisk brug af metoderne samt korrekt aflæsning af data. Derudover vil alle de overvejelser vi har gjort os omkring eksperimentet, samt den videnskabelige litteratur, understøtte validiteten af eksperimentet og styrke dets reliabilitet (25). Det niende videnskabskriterium er validitet, som angiver troværdigheden af resultatet. Ved empiriske undersøgelser indtager validiteten en central plads, da den har til formål at afgøre om en hypotese er rigtig eller forkert. Ved at anvende videnskabelig litteratur og artikler, samt argumentere for vores valg af metode, teori og måde at foretage empiriindsamling, gør vi vores opgave mere valid. I forhold til vores eksperiment øger vi validiteten ved først, at foretage et pilotforsøg samt at foretage flere målinger med samme filtreringsmateriale og -niveau. Derudover vil vi lave grafiske fremstillinger og beregninger på de resultater vi har opnået i gennem vores forsøg. Alt dette gøres for, at minimere risikoen for at de resultater vi opnår, er opstået ved en tilfældighed, samt for at validere vores eksperiment (25). Det tiende videnskabskriterium er generaliserbarhed, som hentyder til at man ud fra enkelte tilfælde skal kunne drage slutninger til samtlige tilfælde, dvs. ud fra vores eksperimentelle forsøg, skal vores resultater kunne generaliseres til børnethorax. Men da vores eksperimentelle forsøg er udført på CDRAD fantom og plexiglas, demonstrerer det kun tilnærmelsesvis thorax regionen på et 5 årigt barn, hvorfor vores resultater fra det eksperimentelle forsøg, kun tilnærmelsesvis kan generaliseres til børnethorax (25). 22

23 Som nævnt vil vores empiriindsamling ske igennem en kvantitativ eksperimentel forskningsmetode, hvor vi vil kunne besvare vores problemformulering ud fra resultatet af målingerne af indgangsdosis og billedkvalitet. Ekstern filtrering og raster er de to parametre, som er uafhængige variabler i forbindelse med eksperimentet, da det er deres indflydelse og virkning på indgangsdosis og billedkvalitet vi er interesseret i at undersøge. De afhængige variabler i denne forbindelse, er de faktorer vi er afhængige af i vores eksperiment for, at kunne belyse effekten af den uafhængige variabel. De afhængige variabler er fastsatte, og anvendes gennem hele eksperimentet. De afhængige variabler i vores eksperiment er bl.a. eksponeringsparametrene, FFA, kollimeringen og fantomets placering. For at understøtte og validere vores resultater, som er opnået ud fra den kvantitative eksperimentelle forskningsmetode, gør vi brug af grafiske fremstillinger samt beregninger til at se indflydelsen af ekstern filtrering og raster i forhold til indgangsdosis og billedkvalitet (25) Etiske overvejelser I forbindelse med vores projekt har vi gjort os overvejelser om, hvordan vores opgave skal opbygges, og især i forhold til vores eksperimentelle forsøg. Ud fra de Etiske Retningslinjer for Sygeplejeforskning i Norden vil vores etiske overvejelser i forbindelse med vores kvantitative empiriindsamling, tage udgangspunkt i deres 4 grundlæggende etiske aspekter: - Princippet om autonomi - Princippet om at gøre godt - Princippet om ikke at gøre skade - Princippet om retfærdighed Årsagen til at vi ikke har valgt at gøre brug af hæftet Etik for Radiografer i Danmark etiske retningslinjer, der sætter mennesket i centrum er fordi at vi mener at de Etiske Retningslinjer for Sygeplejeforskning i Norden bedre dækker vores problemstillinger og vores omdrejningspunkt for opgaven. Princippet om autonomi omfatter respekten for det enkelte menneskes værdighed, integritet og sårbarhed samt muligheden for at udvikle sig i overensstemmelse med den person man er. Princippet om at gøre godt indebærer, at det eksperiment man foretager, skal være til gavn for den målgruppe man har fastsat, om det så er det enkelte menneske eller samfundet, resultatet af 23

24 eksperimentet er rettet imod. Princippet om ikke at gøre skade skal sikre, at ingen personer kommer til skade på baggrund af deres medvirken i eksperimentet. Princippet om retfærdighed handler om at vigtigheden om at drage omsorg til svage personer, samt beskytte dem (26). Vi har valgt at foretage vores forsøg på et CDRAD fantom, da vores eksperiment udføres med ioniserende stråling. I Bekendtgørelse nr. 975 står der: 66: Overflødige røntgenundersøgelser skal undgås (8). I forhold til bekendtgørelsen finder vi det ikke muligt, at argumentere for at skulle lave vores eksperimentelle forsøg på mennesker, og dermed udsætte dem for unødig stråling. Derfor vil de etiske principper om ikke at gøre skade sikres ved, at foretage vores eksperiment på et CDRAD fantom frem for mennesker. Samtidig undgår vi også konflikten om principperne omkring autonomi og retfærdighed ved, at udelukke patienter fra forsøget. Princippet om at gøre godt er hele tanken bag vores opgave, da vi ud fra vores eksperimentelle forsøg vil se på, hvilken indflydelse ekstern filtrering og raster har på indgangsdosis og billedkvalitet (26). 8. Teori 8.1. Dosis (PCM) Dosis til patienten er afhængig af en masse fysiske og proceduremæssige forhold, som f.eks. antal billeder, billeddetektorens følsomhed, kv, mas og kollimering. Ved patienter fastsættes der ingen dosisgrænse ved medicinske undersøgelser, da man har en forudsætning om at udbyttet for patienten overstiger den risiko, som man udsætter patienten for (14). Ved at patienten modtager ioniserende stråling, kan der opstå forskellige stråleskader. Der er to former for stråleskader; de deterministiske og de stokastiske skader. En deterministisk skade opstår med sikkerhed, når dosis overtræder en tærskelværdi. Deterministiske skader kan f.eks. være hårtab, rødmen i huden og vævsdød, og er stråleskader som indtræder umiddelbart efter udsættelse for strålingen. Ved en stokastisk skade er der ingen tærskelværdi. Dog stiger sandsynligheden for disse skader når dosis øges, men skadens omfang er ikke afhængig af dosisstørrelse. Stokastiske skader kan f.eks. være stråleinduceret cancer og genetiske skader. Der kan gå år til flere årtier før, at de stokastiske skader viser sig, hvilket er problematisk når det 24

25 er børn, som bliver udsat for ioniserende stråling. Ioniserende stråling kan påvirke patienternes DNA, hvor der ved børn foregår en hurtigere mitose. Der kan derved ske det at DNA muterer, hvilket betyder at cellerne kan vokse uhensigtsmæssigt og hæmningsløst, og påbegynde et forstadie til cancer. Risikoen for en stråleinduceret dødelig cancer varierer stærkt med alderen. Ved en røntgenundersøgelse af thorax hos voksne, er der en risiko på 1: for at få stråleinduceret cancer. For børn er risikoen omkring 3 gange så høj, pga. deres udvikling, hvorimod ældre mennesker nærmer sig nul. (6, 11, 12). For at nå frem til den eksakte indgangsdosis, skal man huske at korrigere for tilbagespredningen, også kaldet backscatter. Backscatter er den sekundære stråling som opstår på indgangssiden af patienten, og som sendes tilbage i den samme retning som den kom fra. Risikoen for backscatter formindskes, når fotonernes energi øges. Ved de spændinger og feltstørrelser som anvendes inden for diagnostikken, skal man regne med at korrigere den målte indgangsdosis med en backscatter faktor. Backscatter faktorer varierer mellem 1,30 og 1,40, hvorved at man typisk regner med en backscatter faktor på ca. 1,35. Dette betyder at ca. 35 % af den målte indgangsdosis vil komme til udtryk gennem backscatter (15, 20, 27) Billedkvalitet (PCM) Billedkvalitet refererer til, hvordan anatomiske strukturer er blevet fremstillet på billedet ved en røntgenundersøgelse. Det er vigtigt at opnå en diagnosticerbar billedkvalitet, da man ellers kan risikere fejldiagnosticering og påføring af yderligere stråledosis til patienten, hvis der skal foretages en ny røntgenundersøgelse. Der er mange måder at definere billedkvalitet på, da det er forskellige faktorer der lægges vægt på. De typiske faktorer er LKO, RO, støj og artefakter. I vores opgave har vi valgt udelukkende, at koncentrere os om begreberne LKO og RO, når vi kigger på billedkvaliteten ved børnethorax, da det er disse to begreber som analyseres og vurderes af CDRAD Analyser (15) Lavkontrastopløsning (PCM) LKO defineres som evnen til, at skelne mellem strukturer med næsten ens absorptionskoefficient, dvs. at man vil kunne skelne mellem strukturer med meget lille 25

26 individuel kontrastforskel. LKO er speciel afhængig af signal to noise ratio (SNR), hvorved der tit stræbes efter et så højt SNR som muligt uden at gå på kompromis med ALARA. Da støjen er konstant, vil man ved et højere signal, få en bedre LKO. Ved at øge mas får man øget SNR, men samtidig øges dosis også til patienten. En god LKO er afhængig af den dosis som bliver givet til billeddetektoren, da denne undertrykker støjen (15) Rumlig opløsning (PCM) RO er evnen til at visualisere små strukturer med høj absorptionskoefficient, dvs. at man kan skelne mellem strukturer med indbyrdes store kontrastforskelle. RO måles i linjepar pr. mm (lp/mm). Pixelstørrelsen har en afgørende betydning for billedkvaliteten, da RO begrænses af pixelstørrelsen. Ved DR teknik er pixelstørrelsen meget lille, hvilket resulterer i en høj RO. Det vil sige, at man kan se mange lp/mm. Hvis man ser bort fra antallet og størrelsen af pixel, påvirkes RO også af dosis til billeddetektoren, da et dårligere SNR ved lave doser giver en dårligere opløsning. Ved utilstrækkelig RO er der således risiko for, at små strukturer overses (15) Filtrering (CBK) Filtrering er en proces, hvor man indsætter materialer som kan absorbere uønskede lavenergitiske fotoner. Filtrering kan også forklares ved, at man gør strålen hårdere, netop fordi man fjerner de lavenergitiske fotoner, altså de bløde stråler. Årsagen til at man ønsker at fjerne de lavenergitiske fotoner, er at disse ikke bidrager til billeddannelsen, da de vil blive absorberet i patienten og give dosis. Ved at anvende filtrering kan man reducere dosis til patienten, men der er dog den ulempe at filtreringen også vil absorbere noget af den primære stråling, hvilket har en negativ effekt på sværtningen af billedet. For at kompensere for dette, er man nødsaget til at øge eksponeringsparametrene. En anden ulempe ved filtrering er, at det reducerer kontrasten i billedet, da man netop fjerner de lavenergitiske fotonerne således, at det kun er fotonerne med høj energi og god penetrationsevne som er tilbage, hvilket betyder at man ikke opnår lige så mange forskellige gråtone nuancer i billedet. Der findes mange forskellige typer af filtrer, da ethvert materiale som er i stand til at absorbere 26