Et stykke ad vejen. Landsbyudvikling i en krisetid. Afgangsprogram - Morten Birk Jørgensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et stykke ad vejen. Landsbyudvikling i en krisetid. Afgangsprogram - Morten Birk Jørgensen"

Transkript

1 Et stykke ad vejen Landsbyudvikling i en krisetid Afgangsprogram - Morten Birk Jørgensen

2 Fanefjordskolen, 3. juni 2012 Jonna byder velkommen i døren. Hun har lavet kage og kaffe, købt sodanvand og øl og hun har endda plukket nogle buketter, som klæder bordet med drikkevarerne. Der er mødt ca. 30 personer op. Jonna er syvende generation på slægtsgården i Vollerup. Hun er formand Fanefjord Sogns Beboerforening, og det er hendes onkel, der som murer har bygget Fanefjordskolen. Selv har hun stået for omdannelsen af den tidligere idrætssal midt i bygningen til mediecenter, dengang hun sad i skolebestyrelsen og havde børn på skolen. Jeg er inviteret for at fortælle om udgangspunktet for mit kommende afgangsprojekt i byen, og sidst i min præsentation tager Ursula ordet. landsby. Vi har hverken gadekær eller kirke... jo... kirke har vi, men den ligger ude på marken. Vi har kun en eneste lang og kedelig gade fuldstændig uden kulturhistorisk værdi. som hun kom til i 1971, da hun blev gift med en dansk billedkunstner. Hun er klædt i sort sjal og taler højere end de andre på sit uforfærdede dansk, stadig med tydelig tysk accent. Fanefjordgade som fokusområde netop på grund af dens kulturhistoriske værdi, men Ursula er urokkelig. Den må du vise mig en dag, Jonna, siger hun. Vi vader op og ned af denne røvsyge gade dag ud og dag ind og møder kun hinanden i Brugsen. Én nævner, at de da har Fanefjordparken, hvor hun har gået tur med sin hund, men den har Ursula aldrig hørt om. Forskellige idéer kommer på bordet, men i løbet af mødet går det op for folk, at ejeren af mejeriet, en politimand fra Stege, direkte har afvist at samarbejde med de lokaler initiativer. Vestergaard, aktiv i Vestmøn Lokalråd. Jeg synes ikke, vi skal skyde nogen idéer i sænk som urealistiske eller andet. Vi er her i dag for at få gode idéer af alle slags, og så må tiden vise, hvad der kan lade sig gøre, fortsætter hun. Flere i salen nikker bekræftende, og nogle ser skeptisk over på Ursula. Til sidst får Hans ordet. Han sidder i en trehjulet kørestol for enden af det bagerste langbord, ovre ved kagerne. Han har slanger i næsen, som går ned i en pose i skødet. Han ånder dybt nogle gange, inden han i en sart og bestemt tone siger: Det mejeri skal jævnes med jorden. Derefter skal der bygges et center med wellnes i et glashus på grunden. På pladsen foran skal der være nogle bede og et lille springvand og en god bænk, man kan sidde på. Derefter beder han Jonna bestille ham en taxa hjem. Uddrag af idémøde om genanvendelse af det nedlagte Fanefjord Andelsmejeri.

3 Indhold Indledning Møn og kulturlandskabet Byområdet Damme - Askeby Opløsning og forfald Landsbyernes potentiale Udviklingsmuligheder i Damme - Askeby Metode Kilder Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Kandidatafdeling for Kulturarv, Transformation og Restaurering Afgangsprogram August 2012 Morten Birk Jørgensen Studienummer: 3437 Professor: Christoffer Harlang Vejledere: Nicolai Bo Andersen Charlie Steenberg 4 5

4

5 centrale aktører: Differentierede planlov (planloven): Kommuner udenfor Københavnsområdet og det østjyske bybånd, hvor 40 % af befolkningen bor uden for bymæssig bebyggelse, samt ikke-brofaste øer. Landdistriktsprogrammet, (Fødevareministeriet): Yderkommuner samfundsøkonomiske kriterier, herunder urbaniseringsgraden, udviklingen i befolkning og beskæftigelse mv. Strukturfondsmidler (EU): Yderområder og overgangsområder på baggrund af kriterierne lav erhvervsindkomst og svag befolkningsudvikling. Kilde: Kystlinje og hovedveje på og omkring Møn. Bygrænsen fra Lokalplanen for Damme - Askeby er markeret med rødt. Indledning De danske yderområder og deres problemer er hot blandt journalister, humanister og politikere, men den negative udvikling har vist sig vanskelig at vende. Tager man ud i landsbyerne er deres centrale placering i debatten svær at få øje på, og 40 års nedgang har sat tydelige spor på infrastruktur og bygninger, og forladte huse og et samlet set sørgeligt fysisk miljø accelererer den negative udvikling. Nedrivningspuljen, som er et af de konkrete politiske tiltag, bliver brugt strategiløst i forældede lokalplaner og laver vilkårlige huller i landsbyerne, som bidrager til at ophæve grænsen mellem land og by. Gennem tilføjelse, nedrivning og omorganisering af erhverv, bolig og offentlige institutioner, vil jeg med dette projekt forsøge at forbedre det fysiske miljø i en landsby med karakteristiske yderområdetræk. Jeg vil skærpe grænsen mellem by og land ved at fortætte den eksisterende by. I et udsnit af byen vil jeg eksemplifecere, hvordan man kan bygge sig til et bedre landsbymiljø. Ud fra kriterierne; lokalt engagement, repræsentativitet og landskabelige kvaliteter, har jeg søgt efter et passende sted for projektet. Med googlemaps og streetview i hånden og efter en række mere eller mindre tilfældige hændelser opstod kontakten til en gruppe engagerede borgere i den lille oplandsby Damme - Askeby på Vestmøn. Dette program er opstået med afsæt i tre møder med borgere fra Damme - Askeby, og deres behov, idéer og drømme vil indgå som en del af projektets præmis. blevet spurgt, hvorvidt yderområderne ikke bare skal have lov at dø og om ikke udviklingen følger strukturelle ændringer i produktionen. Om ikke det er for dyrt at yde velfærd i landsbyerne, og om hvilken forskel et par nye huse vil kunne gøre. Først og fremmest må jeg svare, at jeg arbejder med problematikken fra en arkitektonisk synsvinkel og mener, at et dårligt fysisk miljø udvikling. Ting hænger sammen, og projektet vil løbende kræve en stillingtagen til de strukturelle og politiske spørgmål, men det drejer sig ikke om at genbefolke landområderne. Derimod handler det om at have en strategi, der opretholder eller genskaber kvaliteten i landsbyernes fysiske miljø i takt med den løbende udvikling. Landsbyernes historie i Danmark er 2500 år lang, og indtil industrialiseringen levede 9/10 af befolkningen i landsbyer. Nogle taler om, at ITteknologien nu vil ophæve behovet for en fysisk arbejdsplads, andre er uenige. Uanset hvad tror jeg, landsbyerne indeholder kvaliteter, som er holdbare på tværs af historiske udsving. De danske landsbyer har en række fælles træk, men er hver og én forskellige. Damme - Askeby er sin egen, men dog repræsentativ for en bred problematik. Projektet har altså en dels generel, Og om hvorvidt et par huse kan gøre en forskel? Godt placeret og med en ambitiøs indsats mod det generelle forfald mener jeg, at det kan hjælpe en by som Damme - Askeby et godt stykke ad vejen. 8 9

6 Møn og kulturlandskabet udmunding i Østersøen har været afgørende for den dramatiske historie, Møn har bag sig. Siden vikingetiden har der været stor aktivitet på Møn, og når man i dag kører rundt på øen, opleves dens historie med gravhøje og stendysser, dyrkningsfællesskaber og landsbyudvikling, kirke- og mølleopførelser, sukkerroeproduktion, industrialisering og globalisering som umiddelbart fysiske udtryk. Møn Kommune blev i 2007 sammenlagt med Vordingborg, Langebæk og Præstø til Vordingborg Kommune og er en del af Region til Vordingborg, hvor nærmeste gymnasium ligger i dag. Stege blev købstad i 1248, og som øens eneste af slagsen adskiller den sig fra Møns øvrige bondelandsbyer. Møns Klint på den østligste kyst tiltrækker mange turister og dermed økonomi til Østmøn og skaber delvist en økonomisk skillelinje til Vestmøn. I dag præges Møn af de samme problemer som mange af Danmarks øvrige yderområder. nedjustering af den offentlige service som skoler, sundhedsvæsen. Den negative udvikling startede i 1970 erne efter nogle års opblomstring som kunstnerkoloni for befolkningssammensætning med mange ældre akademikere og en lavere uddannet oprindelig befolkning. Ca. halvdelen af Møns befolkning er Da beskæftigelsen i landbruget faldt markant i 70 erne i takt med centralisering og øget brug af maskiner, steg arbejdsløsheden på Møn. Siden er eller delvist i Vordingborg, eller pendler de ca. 90 minutter det tager til København. Møns landskab er frodigt, kuperet og varieret. Klintens dramatiske skrænter på øens østkyst markerer sig som enestående, og følges kysten møder man kystskov, sandstrande og opdyrkede marker helt ned til stranden. Det bakkede, småkuperede morænelandskab er præget af såkaldt hatformede bakker, og fra mange af dem kan man se ud over småøerne i Storstrømmen, Grønsund eller den åbne Østersø. Isen har efterladt kalkholdig jord, der er idéel til landbrug, og øen er derfor dækket af et husmandssteder og arbejdsboliger til den voksende industri. I dag ligger gårdene spredt ud over hele øen, mens landsbyerne udgøres af huse fra 1800 og frem til i dag. Mange opleves i dag som funktionstømte byer, der mest eksisterer i kraft af en, til tider, romantisk charme. Visse byer har fået en rennæssance de senere år, da ressourcestærke, pensionerede københavnere nye fællesskaber. Blandt beboerne på Møn møder man i dag frygten for at blive et ferieparadis for tyskere eller at få lollandske tilstande. I et fællesskab opstå en bevægelse for at bevare Møn som en aktiv og levedygtig ø. Guldaldermalerne reagerede på oplysningstidens fornuftstænkning ved at fokusere på skønheden i de danske produktionslandskaber. C. W. Eckersberg, Landskab med Stente Motiv fra Møn år

7

8 Fanefjordgade Kunsthal Grønsundvej Bakkehøjvej Bilforhandler Hårbøllevej Andelsboligforening Dammegade Plejecenter Frisør Brugs P-plads Mejeri Kro Hestefold, tidl. idrætsplads Pizzaria Folkeskole Bypark Daginstitution Præstebjergvej Fanefjordgade Bank Smykkemuseum Parcelhusudstykning Værkstedsskole Landbrug Møllegård Fanefjord kirkevej Saftstation Damme - Askeby 1: m 100 m 100 m Grusgrav

9 [Vi står]...over for en af de største forandringer i kulturlandskabet siden udskiftningen i Det handler primært om landbrug, skov- og naturområder - men også om byspredningen. Steen Høyer Byområdet Damme - Askeby Oplandsbyen Damme - Askeby er en vejby med ca. 700 beboere indenfor bygrænsen. Husene er placeret på en række langs den 2,5 km lange Fanefjordgade. Den har tidligere fungeret som af omfartsvejen Grønsundvej i 50 erne en mere sekundær karaktér. Byen er sammenbygget af de tre oprindelige bondelandsbyer Store Damme, Kokseby og Askeby. Byen har i dag ikke noget egentligt centrum, og funktionerne ligger spredt langs Fanefjordgade. Mange af byens historiske træk er karakteristiske for landsbyer i hele Danmark, således også det nuværende forfald og den usikre fremtid, der præger byen. i 1800 skiller sig tydeligt ud med deres lange stuehuse mod gaden. De ligger spredt rundt i byen og koncentreres i de tre tidligere dyrkningsfællesskabers oprindelige centre, hvor Gamle husmandssteder står enkelte steder en mølle og møllegård, der vidner om tidligere opdelte bymarker. Industrialiseringens succes med dansk sukkerroeproduktion på Lolland-Falster og Møn står i dag tilbage i form af solide murermestervillaer og en smuk saftstation med tilhørende bestyrerbolig fra 1884 ved gadekæret i Kokseby. I 1893 blev andelsmejeriet opført i krydset Præstebjergvej/Fanefjordgade, og allerede på den tid var de tre gamle landsbyer forbundet i et erhvervsmæssigt og kulturelt fællesskab. Opførelsen den nye store hovedbygning i 1935 introducerede den efterfølgende fysiske sammenbygning af byerne med tidens murermestervillaer og historicistiske villaer. Beskedne arbejderboliger til det nærtliggende Marienborg Gods udgør en stor del af bebyggelsen langs Fanefjordgade. Som byens øvrige gamle huse er og bliver mange af disse udsat for nådesløse restaureringer med store tagudhæng, kviste, karnapper og glasserede teglstenstage, som harmonerer dårligt med de uprætentiøse huskroppe. Enkelte står næsten som oprindeligt, dog i sørgelig forfatning. I landsbyens periferi og i mange af de tilbageblevne huller langs Fanefjordgade er der opført typehuse i 60 erne. Mange er indhegnet af en tæt ligusterhæk, som kasserer landsbygaden som socialt samlingssted. Efter vedtagelsen af den seneste lokalplan fra 1996 blev endnu en række byggegrunde udstykket fra de tidligere markarealer og ligger i dag som et lag uden på byen og øger afstanden til landskabet. Velfærdsprojekter som Fanefjordcentret for ældre og den integrerede institution Fanehaven er placeret decentralt og bidrager ikke til en aktiv landsbygade. Den tidligere så driftige oplandsby fremstår i dag en skole fra klasse, Sparekassen Fanefjord, en Dagli Brugs, bilforhandler, kro, værkstedsskole for unge med særlige behov og et ret ambitiøst og Fanehaven jo. Og café og restaurant i den gamle saftstation, et smykkemuseum og i den seneste tid er der åbnet en frisør og et pizzaria, hver i deres lille nye barak. Til gengæld har brugsen nedjusteret fra Super til Dagli på grund af faldende omsætning. Bystruktur er ved at genopstå efter udskiftningen. Ca Mejeriet opført og igangsætter sammenbygningen. Ca Omfartsvejen er under anlæg. Ca Damme - Askeby i 2011 Købmand på Fanefjord Kirkevej. Ca Saftstationen set fra gadekæret i St. Damme. Ca Stynede piletræer ved andelsmejeriet i Fanefjordgade. Ca Fanefjord Andelsmejeri ved 50 års jubilæet i

10 Rummet har nu ikke længere klare afgrænsninger og selv forskellen mellem by og land er ophævet. Overblikket, sikkerheden, stabiliteten og kropsrealtionen er dermed gået tabt... Steen Høyer Opløsning og forfald Lokalplanen fra 1996 indeholder mange gode intentioner for byområdet Damme - Askeby. Store ambitioner for den erhvervs- og befolkningsmæssige udvikling bliver fulgt op af planer for bedre adgangsforhold til skolen og den En gåtur gennem hovedgaden vidner om en anden udvikling. Stykvise fortorve fordelt sporadisk langs gaden gør færdsel til fods besværlig. Cykler henvises til de brede vejbaner, hvor bybusser, mejetærskere og personbiler drøner forbi i alt for høj fart. Pertentligt holdte rosenbede bag skarptskårne ligusterhække står side om side med rodede haver fyldt af gamle motorcykler, campingvogne og teglsten og grusbunker fra ikke-realiserede byggedrømme. På Fanefjordgade står byens gamle stolthed, facaden præget af punktvise pudsreparationer, men mange steder er fugerne forvitret næsten helt væk. Et afvisende hegn holder folk på ser ikke bedre ud, men en gammel bil og lys på badeværelset bekræfter historien om, at det udlejes til folk uden bedre tilbud. Bøgehækkene på den store parkeringsplads midt pladserne er der ikke mange af. Pladsen står tom og spejder efter ældreboligerne oppe på højen, brugsen og det faldefærdige mejeri. Inspektørboligen foran skolen er nu revet ned med asbest og svamp, og ingen ville bo i den. Til sidst søgte man om tilskud til nedrivning og nedrivningspulje. Et nyt hul i byen opstod og bidrager til nedbrydning af den trængte bymæssighed. huse står på siderne i Statstidende og leder efter en ejer, men som byen fremstår i dag kan deres overlevelse være svær at tro på. Rives de også ned, udviskes forskellen mellem by- og landzone yderligere. De seneste års nedrivnings- og anlægsprojekter vidner om manglende strategi for en attraktiv fremtid for Damme - Askeby. Fanefjordcentret og Fanehaven har spredt byen ud over markerne samtidig med, at forfaldne huse er forblevet tomme i hovedgaden. Syd for byen er der anlagt en bypark, men hvad skal man med en bypark, når man bor på en naturskøn ø? Her må det være bymæssigheden, der er mangelvare og den, der skal prioriteres. Hvis de kommende års udvikling fortsætter med samme fravær af strategisk tænkning, opløses Damme - Askeby og mange tilsvarende landsbyer yderligere. Det vil få store konsekvenser for kvaliteten ved at bo i landets yderområder og ikke mindst for det danske kulturlandskabs fremtid. Da landbruget blev industrialiseret andelsfællesskaberne. De seneste 40 års nedgang er accelereret i takt med øget fokus på individualitet og uafhængighed. 18 Bebyggelsen på Vestmøn 19

11

12 Oplandsbyens potentiale lide at være. Steder hvor man kan høre fuglene synge og se vinden blæse, men hvor man også kan blive inspireret af det liv, der leves. Visse danske landsbyer har denne egenskab. Mange Den massive dramatik, der ligger i Fanefjordgades funkis-mejeri fra 1935, vidner om en fremtidstro, som har eksisteret side om side med de historiske bondegårde og de snoede landsbyveje. Damme - Askeby har potentiale til at vise vejen for en ny fremtid med ændrede vilkår. Som bondesamfund har der i Danmark eksisteret et tæt forhold mellem livet og naturen, men med industrialiseringen blev forbindelsen svækket. Hvorvidt der gror peberfrugter i Danmark og om det nu er sæson for jordbær; det hører en anden generation til at bekymre sig om. Men bevidstheden om forholdet til naturen skaber orientering i en verden i opløsning, og i landsbyerne er landskabskontakten nært tilstedeværende. Oprettelsen af dyrkningsfællesskaber i overgangen mellem bronzealder og jernalder gav anledning til en af de mest stabile situationer i danmarkshistorien. Stabiliteten kom sig af, at der med dyrkningsfællesskabet opstod et socialt fællesskab, hvor indbyggernes interne trods af personlige forskelligheder. Landsbyernes seneste succes kom med andelstidens opbygning af et fælles levegrundlag. I dag er næsten alle offentlige funktioner nedlagt, ligusterhækkene blomstrer og gaderummet forfalder. I den situation fungerer landsbyen ikke, og en positiv udvikling afhænger af succes med organiseringen af nogle fælles aktiviteter. En løbende udvikling i byggekulturen har ført til en sjovt sammensat bygningsmasse, der fungerer som fysisk spejling af danmarkshistorien. En spejling som ærligt fremviser samfundsforhold, prioriteringer og politikker, der har domineret gennem tiden. Landsbyerne må fortsat udvikles og fremtiden skal se tilbage på nutiden, som dengang man prioriterede at vende 40 års landsbykrise til en ny tid belært af historien. Vi må udvikle en bygningskultur, der er værdig som næste lag i landsbyernes danmarkshistorie. I diskussionen om økologisk bæredygtighed fremhæves sprawl og den dertilhørende funktionsopdeling af byer som den store synder. Derfor er det afgørende, at landsbyerne bliver levende organismer med blandede funktioner og ikke udgangspunkt for pendling. I fortætningen af landsbyerne ligger potentialet for at skabe en funktionsmæssig blanding, som udgør et levedygtigt økosystem af økologisk-, økonomiskog social bæredygtighed. De seneste års tilsyneladende tilfældige lappeløsninger har ikke formået at gøre op med landsbyernes tomhed og forfald. Nu må der sættes ind med en helhedstænkning, hvor hver enkelt indsats er sin primære rolle som landsbyskaber bevidst. Således må der arbejdes mere ambitiøst end den den dominerende koncepttænkning, der fokuserer på landsbyernes potentiale som surferbyer, otiumsparadiser, bogbyer eller andre monofunktionelle størrelser. Det store potentiale ligger i både at have læsere, surfere, børn og pensionister i byer, der satser på landskabstilknytning, bymiljø og bygningskultur som deres primære ressourcer

13 Udviklingsmuligheder i Damme - Askeby Udvælgelsen af nedslag som bearbejdes detaljeret vil indgå som en del af opgaven. Her vil jeg nævne nogle af de konkrete udviklingsmuligheder, jeg har registreret gennem egne oplevelser og på de tre afholdte møder med indbyggere i byen. Overordnet kan udviklingsmulighederne inddeles i to grupper. De fysiske er tomme og triste bygninger og steder med potentiale for forbedring. De funktionelle er eksisterende funktioner, som gennem omorganisering eller udbygning kunne spille en mere positiv rolle for byen. Fysiske udviklingsmuligheder: Nedrivningen af skolens bestyrerbolig har efterladt et hul centralt i byen, som virker negativt på gademiljøet. En tidligere så smuk idrætsplads ved banken og busstoppestedet er vokset til og bruges nu som hestefold. Det smukke gamle funkismejeri dominerer Fanefjordgade med sit slemme forfald. Parkeringspladsen ved Fanefjordgade benyttes ikke og fortynder bymæssigheden. Fanefjordparken fremstår trist med tomme vandløb og tilvoksede grusstier. Forholdene for fodgængere og cyklister på den brede Fanefjordgade er dårlige. Funktionelle udviklingsmuligheder: Pizzaria og frisør er to offentlige funktioner, som er placeret i udhuse i hver ende af byen. De kunne have en mere samlende funktion. Brugsen er byens primære samlingspunkt, men indgangen er fra parkeringspladsen på bagsiden og bygningen lukker sig om sig selv. Brugsen kunne åbnes mod hovedgaden og udnytte sin både fysisk og socialt centrale placering bedre. del af deres arbejdstid. De kunne organiseres om fælles faciliteter og få gavn af et kollegialt og fagligt fællesskab. Der er mange hjemmearbejdende kunsthåndværkere, som kunne dele udstillingsog værkstedsfaciliteter til gavn for dem selv og byen. Stoppestedet er placeret på en trist parkeringsplads ved banken. Bussen kunne standse på en mere central placering i byen og dermed forbedre oplevelsen ved ankomsten. Opslagstavlen i Brugsen er byens eneste kollektive kommunikationssted. En plakatsøjle kunne forbedre kommunikationen mellem byens indbyggere. Restaurationen Damsborg i den gamle primært til besøgende udefra og kunne få en bedre tilknytning til byens indbyggere. Den fungerende Damme Kro ligger skønt som port til byen, men fremstår slidt. Den kunne restaureres og få en mere aktiv funktion for lokalbefolkningen. Genindførelse af udskolingen på Fanefjordskolen kunne give øget aktivitet i byen

14

15 Metode Med afsæt i de tilstedeværende potentialer vil jeg arbejde med landskab, typologi og konstruktion. I landskabelig skala handler det om at skærpe byens afgrænsning mod landskabet. At klargøre den rummelige forskel til gode for både by og land. Typologisk vil projektet fokusere på at styrke de rumlige kvaliteter i gademiljøet ved at bearbejde infrastruktur og forholdet til bygningsmassen. Det drejer sig om at udvikle en bygningskultur, der er bevidst om sin rolle som delelement i skabelsen af et landsbymiljø. Landskab og by Plan 1:5000 Plan, snit 1:500 By og bygning Plan, snit, opstalt 1:200 Plan, snit, opstalt 1:50 Bygning og bygningsdel Detaljer 1:10 Modeller og visualiseringer Den konstruktionsmæssige bearbejdning af de tilførte/transformerede bygninger vil fokusere på relaterer til kroppen, byen og landskabet. Bymæssighed og typologi prioriteres over opgavens øvrige dele, som bearbejdes mere overordnet. hvordan man kan bygge i og udvikle landsbyer. Alt efter de valgte nedslag vil jeg ombygge, tilbygge eller bygge nyt. Jeg vil studere tilsvarende, succesfulde projekter for inspiration

16 Kilder Bedre landsbyer - nye tider Karis Dalsjö Vejle Amts Udviklingsråd, 1996 Kompendium om bebyggelse og landskab Steen Høyer Kunstakademiets Arkitektskole, 2010 Landsbyer Erland Porsmose Gyldendal, 2008 Møn kulturarvsatlas Kulturarvsstyrelsen, Lis Jensen Kulturarvsstyrelsen, 2006 Turen går til Møn og Lolland-Falster Nicoline Wolter Politikens forlag, 2009 Lokalplan nr. 63, Damme - Askeby Møn kommune Juni Hjemmeside for Realdaniakampagnen Mulighedernes Land. Udvidet netudgivelse af Møn kulturarvsatlas Hjemmeside for Realdaniakampagnen Stedet Tæller Hjemmeside for Vordingborg Kommune Hjemmeside for Fanefjord Sogn s Grundejer- og beboerforening Hjemmeside for Vestmøn Lokalråd Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter April 2012 Trods Dårlige Odds Realdania, Hausenberg Realdania, 2010 Brug yderområdernes forskellighed forskelligt Anne Mette Hjalager Stedet tæller, 2012 Kristeligt Dagblad 21. juni

17 Et stykke ad vejen - Afgangsprogram, Morten Birk Jørgensen

18 Et stykke ad vejen Landsbyudvikling i en krisetid Introduktion Landskabselementer Projektet stiller forslag til en arkitektonisk indsats overfor de kulturhistoriske bymiljøer i de danske yderområder. Det tager udgangspunkt i byen Damme - Askeby på Møn og en nærmere instroduktion til problematikken generelt og den konkrete sammenhæng kan læses i opgavens program. Projektet læner sig op af et scanarie for dansk bosætning i år 2050 kaldet Der bli r et yndigt land og relevante uddrag af rapporten kan læses kataloget Scenarie I løbet af de sidste 200 år har den danske demografi ændret sig markant. Med udskiftningen i 1789 opløstes mange landsbysamfund og da insustrialiseringen tog fart i midten af 1800-tallet begyndte en generel fraflytning fra det vi i dag betegner som yderområderne. De seneste 40 år er udvikligen blevet accelereret af en ensidig prioritering af de offentlige midler i og omkring de større byer. Nu er det ved at gå op for politikerne, at fraflytningen af yderområderne ikke er en naturlov og i befolkningen i øvrigt er der også en fornyet interesse for problematikken såvel som kvaliteterne ved livet i landsbyerne. I de områder, hvor den negative befolkningstilvækst er ved at vende til en positiv, viser der sig en kraftig ghettoicering. På Ærø mødes ressourcestærke akademikere i et otiumsparadis, mens førtidspensionister finder frirum i fællesskaber på Lolland. Endnu mere speficikt samles folk i økolandsbyer, Rudolf- Steiner landsbyer, læsebyer og surferbyer. Traditionelt findes landsbyernes styrke netop i sammensætningen af faggrupper, socialgrupper og aldersgrupper og jeg anser ligeledes dette for landsbyernes største potentiale. Desuden mener jeg, at ghettoiceringen har negative konsekvenser for samfundets sammenhængskraft og i øvrigt for livskvaliteten. Jeg mener ikke at der skal satses på ghettoicering, som jeg heller ikke mener indeholder potentialet til at løse problematikken omkring yderområderne i bredere forstand. Rapporten Der bli r et yndigt land, udviklet af Mandag Morgen for Realdania Debat, har på baggrund af den bedst tilgængelige viden udviklet et scenarie for hvilken bosætningsmæssig udvikling Danmark vil gennemgå hvis politikerne ligger handling bag ordene og gennefører anbefalingerne i Klimakommisionens rapport Grøn Energi. Rapporten forudsiger fortsat faldende bosætning i yderområderne, men til gengæld et øget behov for højtuddannet arbejdskraft ved omstillingen til nye dyrkningsformer i landbruget. Desuden vurderer den, at en klimavenlig bosætning i yderområderne vil kræve udvidede lokale netværk. I dag bruges offentlige midler i Indsatspuljen til vilkårligt at nedrive enkelte forladte ejendomme, uden en langsigtet strategi for yderområdernes udvikling. Der må insiteres på at midlerne i indsatspuljen optimeres til det bedst mulige resultat gennem et fremtidsperspektiv for landdistrikterne. Dette projekt stiller forslag til en strategi hvor bebyggelsen i det åbne land udtyndes, mens bebyggelsen i de historiske landsbyer bevares og fortættes. Gennem eksemplificeringer i alle arkitekturens skalaer forholder jeg mig til landskabsudvikling over landsbyindsatser til bygningskultur i de danske yderområder. De første seks ark og modellen herunder beskæftiger sig med landskabets kvaliteter og mødet med landsbyen. De 9 midterste ark og den midterste model beskæftiger sig med reparation, addition og transformation, som er tre typer af indsatser i landsbyen. De tre ark til venstre og den sidste model forholder sig til, hvordan man konkret bygger med de tilgængelige materialer. Med et lovforslag fra Miljøministeriet om krav til genanvendelse af byggematerialer fra nedrevne huse, fokuseres særligt på nyopførelse med genbrugstegl og på efterisolering af eksisterende funktionstømte bygninger. Den landskabelige situation omkring byen er afgørende for kvaliteten ved at bo i landsbyen. Tidligere tiders bånd mellem landsbyens beboere og dyrkningsarealerne er væk og indbyggernes brug af markskel som stier fører til konflikter med landmænd. I Damme - Askeby tager landsbyens beboere deres bil til Fanefjordskoven for at gå tur. Den bygningsmæssige landskabsoprydning og centraliseringsstrategi følges op af fire landskabelige tiltag. Markskel, diger og levende hegn Den eksisterende inddeling af landskabet er planlagt af opmålerne ved udskiftningen og fortæller en interessant historie om konsekvent planlægning. Desuden er de levende hegn levested for mange dyre- og plantearter og de fungerer som ledelinjer for dyrenes færden. Jeg foreslår at udvide skellene, så også mindre markskel bliver til levende hegn og at der dertil etableres stier for landsbyens beboere. Således bliver marskellene også forstærket som rummeligt element.. Lunde og moser Det småbakkede landskab giver problemer med dyrkning i de mange små bakkedale. Dræningsanlæggene er dyre at vedligeholde og mange steder ses det i form af brune områder i gule marker eller øget fremkomst af ukrudtsplanter i kornet. Jeg forslår at braklægge nederste kote i bakkedalene, så der over tid vil opstå lunde og moser på markerne, alt efter den enkelte bakkedals forhold. Beplatningen vil afhænge af jordens iboende frøbank som kan overleve mange års dyrkning af jorden. Lundene vil dermed afspejle, hvad der voksede inden opdyrkningen. Skovsætning Det er besluttet at Danmarks skovareal skal fordobles indenfor en trægeneration på 80 år, og det vil komme beboerne i landsbyerne til gode i form af større rekreative områder. Jeg foreslår at udlægge marker med nær tilknytning til landsbyen som nye skovarealer. Alléer Langs nogle veje strækker landsbyens domæne sig ud i landskabet i form af sirligt plantede alléer. Alléerne fungerer som markører for vejen i landskabet og understreger hvordan de gamle veje underordner sig landksbets topografi. Jeg foreslår at man gør alléerne til en regel ved veje der udgår fra landsbyen. Som det fremgår af kortet nedenfor kan træerne placeres forskelligt i forhold til vejen og hinanden.

19 2012 Landskab og by flyder sammen 2050 Bebyggelsen i det åbne land er fortyndet, mens landsbyen er fortættet. Storbedrifter og biogasanlæg er nye markører i landskabet. LANDSKAB Bebyggelseskort 1: m 500 m 500 m

20 Mødet med landskabet Mark Trærække / gærde Have Overgangen mellem have og landskab er i dag ofte enten helt uformidlet, hvor en klippet græsplæne løber direkte ud i marken eller også afsluttes haven af et tilvokset buskads, som giver læ i haven, men hindrer udsigten. Jeg foreslår fire elementer som kan kombineres forskelligt til en overgang mellem have og mark, som giver læ og sikrer det lange kig ud i landskabet. De fire elementer er en trærække, en jordvold, en rende og et gærde af marksten eller af genbrugstegl. I de fire snit i 1:200 har jeg vist en række gode kombinationer. I 1:500 ses det attraktive ved snittet i en slynget vejby som Damme - Askeby. Midterst et fortættet byrum, beskyttet mod vinden i det åbne land. Dernæst boligen som skaber grænse til det private uderum i haven. Fra haven er der udsigt til det åbne land. Mark Gærde Have I 1:2000-snittet ses den fortættede by i et landskab af hatformede bakker, læhegn, lunde og skovrområder. Mark Rende / trærække Have Mark Rende / vold Have Åbent land Have Bolig Landsbygade Bolig Have Åbent land Lund Mark / levende hegn Landsby Mark / levende hegn Lund Skov LANDSKAB Snit 1:200, 1:500, 1:2000

Et stykke ad vejen Landsbyudvikling i en krisetid

Et stykke ad vejen Landsbyudvikling i en krisetid Et stykke ad vejen Landsbyudvikling i en krisetid Introduktion Landskabselementer Projektet stiller forslag til en arkitektonisk indsats overfor de kulturhistoriske bymiljøer i de danske yderområder. Det

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 FORFALD og AFRAK Manglende formåen økonomisk og socialt Ligegyldighed En blanding 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 1 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 2 31-10-2012

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Projekt. Æblehaven. The little Apple. Niels Knudsens Plads Nordenskov

Projekt. Æblehaven. The little Apple. Niels Knudsens Plads Nordenskov Projekt Æblehaven The little Apple Niels Knudsens Plads Nordenskov Projekt: The little Apple. Æblehaven. Motivation: Da den gamle købmandsgård i Nordenskovs centrum Niels Knudsens købmandshandel blev revet

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 8 bygninger fra perioden 1958 til 1998, hvoraf 3 er sammenbyggede. Øvrige er fritstående, og er bl.a. en ombygget villa,

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer Bevar vinduerne Hjemmeside viser vej www.bygningskultur.dk/vinduer www.bygningskultur.dk/vinduer Et nyt tema om vedligehold af vinduer giver gode oplysninger til bygningsejere og -administratorer Se en

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

august 2014 STRUER KOMMUNE Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag

august 2014 STRUER KOMMUNE Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag STRUER KOMMUNE august 2014 Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag Oversigt ansøgninger og forslag Ejendom Type Kategori Overslag udgift Indkomne ansøgninger Højrisvej 4 Asp Agergårdvej 1 Vejrum Hyldagervej

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Side 1 af 5 BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Lundemarken 38 4400 Kalundborg Dato: 23.01.2014 Lb nr. H-14-01989-0015 Kommunenr./Ejendomsnr.: 326-22841 Matr. nr./ejerlav 1 DO Ladegården, Kalundborg

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

NCC Bolig Farum - Delområde 5

NCC Bolig Farum - Delområde 5 Skitseforslag Perspektiv fra adgangsvej 12. juni 2012 1 1.0 Hoveddisposi on Målet er at skabe en tæt og velfungerede boligbebyggelse, som følger lokalplanen og indpasser sig naturligt på den kileformede

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

Ejerforeningen Birkeparken

Ejerforeningen Birkeparken Ejerforeningen Birkeparken 4. marts 2015 Pejling 2015 Status Vi har udleveret 78 spørgeskemaer. Og modtaget 45 spørgeskemaer modtaget retur. Enkelte spørgsmål er ikke besvaret af alle derfor summere antallet

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB.

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB. KAPERSTALDEN FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB./GODKENDT: TH/NFT KONTROLPERSON: KONTROLGRUNDLAG: KONTROLDATO: Bertelsen & Scheving Arkitekter APS Store Kongensgade 59A, 2.sal

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning

Udfordringer. Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Udfordringer Arkitektur Kompakt bygningskrop Solindfald og dagslys Solafskærmning Byggetekniske løsninger Byggesystem og konstruktioner Lufttæthed Vinduer Installationen Bygningsreglement Luftskifte 0,5/h

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Højgaarden - Vestbjerg

Højgaarden - Vestbjerg Højgaarden - Vestbjerg Nyt attraktivt boligområde i Vestbjerg tæt på bylivet og midt i naturen! INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Vestbjerg 06 boligoversigt 02 OMRÅDET 07 Byggegrunde 03 Vision 08 Grundoversigt 04

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Nyopførte et-og to-plans rækkehuse Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Side 2 Side 3 R O SK IL D E F J O R D Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Side 4 Side 5 Bynært med effektiv hverdag

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse

Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse Kan imødekommes efter lovgivning og retningslinjer: Adresse 1 Lindersvoldvej 10,? Forbedring-/nedrivnings- Beløb Tilskud i % Tilskud i kr. udgifter Nedrivning

Læs mere

Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup

Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup Bygningsrapport over Klitvej 120 (Thomasminde) og Ishus i Fjellerup Udarbejdet af Ejendomsgruppen, Kirkestien 1 8961 Allingåbro Indholdsfortegnelse: - Planmæssige forhold - BBR - Tinglysning - Anvendelse

Læs mere

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter INDSATSOMRÅDE: FUGLEKVARTERET Bilag 2 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 1 Bygningsfornyelse Fuglekvarteret 2014 INDHOLD 1.

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Materialet er indforstået - der refereres til vores møde herom i forvaltningen 07-01-2014.

Materialet er indforstået - der refereres til vores møde herom i forvaltningen 07-01-2014. John Wegner 18. januar 2014 Til Varde kommune Angående BR10 ansøgning om nedrivning af beboelsesejendom. Vedrørende Dejrupvej 91, 6855 Outrup. Matr.nr. 2h Dejrup By, Outrup. Dette dokument supplerer min

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bent Ole Laursen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Kongensbrovej 8 8881 Thorsø Dato: 12-2-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 710-14738 Matr. nr./ejerlav 9e - idt, 8881 Thorsø EBS sagsnr. 49619

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Funktionsbeskrivelse Bygningsarbejder

Funktionsbeskrivelse Bygningsarbejder (Tømrer/isolatør fagentrepriser) 015 Toftlund Skole Energispareprojekt Tønder 27. september 2013 014 Toftlund Skole Side:2/5 Udarbejdet: PJA Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse 015 Toftlund Skole...

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Årsberetning for 2012 i Fanefjord sogns Beboerforening

Årsberetning for 2012 i Fanefjord sogns Beboerforening Årsberetning for 2012 i Fanefjord sogns Beboerforening til generalforsamlingen den 14. marts 2013 på Fanefjordskolen. I januar måned præsenterede historiker Kirsten Lüthen-Lehn, på Møn Bibliotek, sin seneste

Læs mere

Nedlagt landbrugsejendom skal være Sejerøs nye samlingspunkt

Nedlagt landbrugsejendom skal være Sejerøs nye samlingspunkt Nedlagt landbrugsejendom skal være Sejerøs nye samlingspunkt At forandre Sejerø fra yderområde til et sted for nytænkende udvikling af natur, kultur og historie med udgangspunkt i landsbrugsejendommen

Læs mere

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE E/F SLOTSENGEN S HISTORIE I april 2010 satte DanBolig et projekt byggeri til salg på Slotsherrensvej 203. Det havde været til salg for ca. 10 år siden med blev opgivet på grund af forurening. Men nu skulle

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Granparken

Indhold i helhedsplanen for Granparken Indhold i helhedsplanen for Granparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til lejligheden Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Ny faldstamme i badeværelse

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere