Et stykke ad vejen. Landsbyudvikling i en krisetid. Afgangsprogram - Morten Birk Jørgensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et stykke ad vejen. Landsbyudvikling i en krisetid. Afgangsprogram - Morten Birk Jørgensen"

Transkript

1 Et stykke ad vejen Landsbyudvikling i en krisetid Afgangsprogram - Morten Birk Jørgensen

2 Fanefjordskolen, 3. juni 2012 Jonna byder velkommen i døren. Hun har lavet kage og kaffe, købt sodanvand og øl og hun har endda plukket nogle buketter, som klæder bordet med drikkevarerne. Der er mødt ca. 30 personer op. Jonna er syvende generation på slægtsgården i Vollerup. Hun er formand Fanefjord Sogns Beboerforening, og det er hendes onkel, der som murer har bygget Fanefjordskolen. Selv har hun stået for omdannelsen af den tidligere idrætssal midt i bygningen til mediecenter, dengang hun sad i skolebestyrelsen og havde børn på skolen. Jeg er inviteret for at fortælle om udgangspunktet for mit kommende afgangsprojekt i byen, og sidst i min præsentation tager Ursula ordet. landsby. Vi har hverken gadekær eller kirke... jo... kirke har vi, men den ligger ude på marken. Vi har kun en eneste lang og kedelig gade fuldstændig uden kulturhistorisk værdi. som hun kom til i 1971, da hun blev gift med en dansk billedkunstner. Hun er klædt i sort sjal og taler højere end de andre på sit uforfærdede dansk, stadig med tydelig tysk accent. Fanefjordgade som fokusområde netop på grund af dens kulturhistoriske værdi, men Ursula er urokkelig. Den må du vise mig en dag, Jonna, siger hun. Vi vader op og ned af denne røvsyge gade dag ud og dag ind og møder kun hinanden i Brugsen. Én nævner, at de da har Fanefjordparken, hvor hun har gået tur med sin hund, men den har Ursula aldrig hørt om. Forskellige idéer kommer på bordet, men i løbet af mødet går det op for folk, at ejeren af mejeriet, en politimand fra Stege, direkte har afvist at samarbejde med de lokaler initiativer. Vestergaard, aktiv i Vestmøn Lokalråd. Jeg synes ikke, vi skal skyde nogen idéer i sænk som urealistiske eller andet. Vi er her i dag for at få gode idéer af alle slags, og så må tiden vise, hvad der kan lade sig gøre, fortsætter hun. Flere i salen nikker bekræftende, og nogle ser skeptisk over på Ursula. Til sidst får Hans ordet. Han sidder i en trehjulet kørestol for enden af det bagerste langbord, ovre ved kagerne. Han har slanger i næsen, som går ned i en pose i skødet. Han ånder dybt nogle gange, inden han i en sart og bestemt tone siger: Det mejeri skal jævnes med jorden. Derefter skal der bygges et center med wellnes i et glashus på grunden. På pladsen foran skal der være nogle bede og et lille springvand og en god bænk, man kan sidde på. Derefter beder han Jonna bestille ham en taxa hjem. Uddrag af idémøde om genanvendelse af det nedlagte Fanefjord Andelsmejeri.

3 Indhold Indledning Møn og kulturlandskabet Byområdet Damme - Askeby Opløsning og forfald Landsbyernes potentiale Udviklingsmuligheder i Damme - Askeby Metode Kilder Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Kandidatafdeling for Kulturarv, Transformation og Restaurering Afgangsprogram August 2012 Morten Birk Jørgensen Studienummer: 3437 Professor: Christoffer Harlang Vejledere: Nicolai Bo Andersen Charlie Steenberg 4 5

4

5 centrale aktører: Differentierede planlov (planloven): Kommuner udenfor Københavnsområdet og det østjyske bybånd, hvor 40 % af befolkningen bor uden for bymæssig bebyggelse, samt ikke-brofaste øer. Landdistriktsprogrammet, (Fødevareministeriet): Yderkommuner samfundsøkonomiske kriterier, herunder urbaniseringsgraden, udviklingen i befolkning og beskæftigelse mv. Strukturfondsmidler (EU): Yderområder og overgangsområder på baggrund af kriterierne lav erhvervsindkomst og svag befolkningsudvikling. Kilde: Kystlinje og hovedveje på og omkring Møn. Bygrænsen fra Lokalplanen for Damme - Askeby er markeret med rødt. Indledning De danske yderområder og deres problemer er hot blandt journalister, humanister og politikere, men den negative udvikling har vist sig vanskelig at vende. Tager man ud i landsbyerne er deres centrale placering i debatten svær at få øje på, og 40 års nedgang har sat tydelige spor på infrastruktur og bygninger, og forladte huse og et samlet set sørgeligt fysisk miljø accelererer den negative udvikling. Nedrivningspuljen, som er et af de konkrete politiske tiltag, bliver brugt strategiløst i forældede lokalplaner og laver vilkårlige huller i landsbyerne, som bidrager til at ophæve grænsen mellem land og by. Gennem tilføjelse, nedrivning og omorganisering af erhverv, bolig og offentlige institutioner, vil jeg med dette projekt forsøge at forbedre det fysiske miljø i en landsby med karakteristiske yderområdetræk. Jeg vil skærpe grænsen mellem by og land ved at fortætte den eksisterende by. I et udsnit af byen vil jeg eksemplifecere, hvordan man kan bygge sig til et bedre landsbymiljø. Ud fra kriterierne; lokalt engagement, repræsentativitet og landskabelige kvaliteter, har jeg søgt efter et passende sted for projektet. Med googlemaps og streetview i hånden og efter en række mere eller mindre tilfældige hændelser opstod kontakten til en gruppe engagerede borgere i den lille oplandsby Damme - Askeby på Vestmøn. Dette program er opstået med afsæt i tre møder med borgere fra Damme - Askeby, og deres behov, idéer og drømme vil indgå som en del af projektets præmis. blevet spurgt, hvorvidt yderområderne ikke bare skal have lov at dø og om ikke udviklingen følger strukturelle ændringer i produktionen. Om ikke det er for dyrt at yde velfærd i landsbyerne, og om hvilken forskel et par nye huse vil kunne gøre. Først og fremmest må jeg svare, at jeg arbejder med problematikken fra en arkitektonisk synsvinkel og mener, at et dårligt fysisk miljø udvikling. Ting hænger sammen, og projektet vil løbende kræve en stillingtagen til de strukturelle og politiske spørgmål, men det drejer sig ikke om at genbefolke landområderne. Derimod handler det om at have en strategi, der opretholder eller genskaber kvaliteten i landsbyernes fysiske miljø i takt med den løbende udvikling. Landsbyernes historie i Danmark er 2500 år lang, og indtil industrialiseringen levede 9/10 af befolkningen i landsbyer. Nogle taler om, at ITteknologien nu vil ophæve behovet for en fysisk arbejdsplads, andre er uenige. Uanset hvad tror jeg, landsbyerne indeholder kvaliteter, som er holdbare på tværs af historiske udsving. De danske landsbyer har en række fælles træk, men er hver og én forskellige. Damme - Askeby er sin egen, men dog repræsentativ for en bred problematik. Projektet har altså en dels generel, Og om hvorvidt et par huse kan gøre en forskel? Godt placeret og med en ambitiøs indsats mod det generelle forfald mener jeg, at det kan hjælpe en by som Damme - Askeby et godt stykke ad vejen. 8 9

6 Møn og kulturlandskabet udmunding i Østersøen har været afgørende for den dramatiske historie, Møn har bag sig. Siden vikingetiden har der været stor aktivitet på Møn, og når man i dag kører rundt på øen, opleves dens historie med gravhøje og stendysser, dyrkningsfællesskaber og landsbyudvikling, kirke- og mølleopførelser, sukkerroeproduktion, industrialisering og globalisering som umiddelbart fysiske udtryk. Møn Kommune blev i 2007 sammenlagt med Vordingborg, Langebæk og Præstø til Vordingborg Kommune og er en del af Region til Vordingborg, hvor nærmeste gymnasium ligger i dag. Stege blev købstad i 1248, og som øens eneste af slagsen adskiller den sig fra Møns øvrige bondelandsbyer. Møns Klint på den østligste kyst tiltrækker mange turister og dermed økonomi til Østmøn og skaber delvist en økonomisk skillelinje til Vestmøn. I dag præges Møn af de samme problemer som mange af Danmarks øvrige yderområder. nedjustering af den offentlige service som skoler, sundhedsvæsen. Den negative udvikling startede i 1970 erne efter nogle års opblomstring som kunstnerkoloni for befolkningssammensætning med mange ældre akademikere og en lavere uddannet oprindelig befolkning. Ca. halvdelen af Møns befolkning er Da beskæftigelsen i landbruget faldt markant i 70 erne i takt med centralisering og øget brug af maskiner, steg arbejdsløsheden på Møn. Siden er eller delvist i Vordingborg, eller pendler de ca. 90 minutter det tager til København. Møns landskab er frodigt, kuperet og varieret. Klintens dramatiske skrænter på øens østkyst markerer sig som enestående, og følges kysten møder man kystskov, sandstrande og opdyrkede marker helt ned til stranden. Det bakkede, småkuperede morænelandskab er præget af såkaldt hatformede bakker, og fra mange af dem kan man se ud over småøerne i Storstrømmen, Grønsund eller den åbne Østersø. Isen har efterladt kalkholdig jord, der er idéel til landbrug, og øen er derfor dækket af et husmandssteder og arbejdsboliger til den voksende industri. I dag ligger gårdene spredt ud over hele øen, mens landsbyerne udgøres af huse fra 1800 og frem til i dag. Mange opleves i dag som funktionstømte byer, der mest eksisterer i kraft af en, til tider, romantisk charme. Visse byer har fået en rennæssance de senere år, da ressourcestærke, pensionerede københavnere nye fællesskaber. Blandt beboerne på Møn møder man i dag frygten for at blive et ferieparadis for tyskere eller at få lollandske tilstande. I et fællesskab opstå en bevægelse for at bevare Møn som en aktiv og levedygtig ø. Guldaldermalerne reagerede på oplysningstidens fornuftstænkning ved at fokusere på skønheden i de danske produktionslandskaber. C. W. Eckersberg, Landskab med Stente Motiv fra Møn år

7

8 Fanefjordgade Kunsthal Grønsundvej Bakkehøjvej Bilforhandler Hårbøllevej Andelsboligforening Dammegade Plejecenter Frisør Brugs P-plads Mejeri Kro Hestefold, tidl. idrætsplads Pizzaria Folkeskole Bypark Daginstitution Præstebjergvej Fanefjordgade Bank Smykkemuseum Parcelhusudstykning Værkstedsskole Landbrug Møllegård Fanefjord kirkevej Saftstation Damme - Askeby 1: m 100 m 100 m Grusgrav

9 [Vi står]...over for en af de største forandringer i kulturlandskabet siden udskiftningen i Det handler primært om landbrug, skov- og naturområder - men også om byspredningen. Steen Høyer Byområdet Damme - Askeby Oplandsbyen Damme - Askeby er en vejby med ca. 700 beboere indenfor bygrænsen. Husene er placeret på en række langs den 2,5 km lange Fanefjordgade. Den har tidligere fungeret som af omfartsvejen Grønsundvej i 50 erne en mere sekundær karaktér. Byen er sammenbygget af de tre oprindelige bondelandsbyer Store Damme, Kokseby og Askeby. Byen har i dag ikke noget egentligt centrum, og funktionerne ligger spredt langs Fanefjordgade. Mange af byens historiske træk er karakteristiske for landsbyer i hele Danmark, således også det nuværende forfald og den usikre fremtid, der præger byen. i 1800 skiller sig tydeligt ud med deres lange stuehuse mod gaden. De ligger spredt rundt i byen og koncentreres i de tre tidligere dyrkningsfællesskabers oprindelige centre, hvor Gamle husmandssteder står enkelte steder en mølle og møllegård, der vidner om tidligere opdelte bymarker. Industrialiseringens succes med dansk sukkerroeproduktion på Lolland-Falster og Møn står i dag tilbage i form af solide murermestervillaer og en smuk saftstation med tilhørende bestyrerbolig fra 1884 ved gadekæret i Kokseby. I 1893 blev andelsmejeriet opført i krydset Præstebjergvej/Fanefjordgade, og allerede på den tid var de tre gamle landsbyer forbundet i et erhvervsmæssigt og kulturelt fællesskab. Opførelsen den nye store hovedbygning i 1935 introducerede den efterfølgende fysiske sammenbygning af byerne med tidens murermestervillaer og historicistiske villaer. Beskedne arbejderboliger til det nærtliggende Marienborg Gods udgør en stor del af bebyggelsen langs Fanefjordgade. Som byens øvrige gamle huse er og bliver mange af disse udsat for nådesløse restaureringer med store tagudhæng, kviste, karnapper og glasserede teglstenstage, som harmonerer dårligt med de uprætentiøse huskroppe. Enkelte står næsten som oprindeligt, dog i sørgelig forfatning. I landsbyens periferi og i mange af de tilbageblevne huller langs Fanefjordgade er der opført typehuse i 60 erne. Mange er indhegnet af en tæt ligusterhæk, som kasserer landsbygaden som socialt samlingssted. Efter vedtagelsen af den seneste lokalplan fra 1996 blev endnu en række byggegrunde udstykket fra de tidligere markarealer og ligger i dag som et lag uden på byen og øger afstanden til landskabet. Velfærdsprojekter som Fanefjordcentret for ældre og den integrerede institution Fanehaven er placeret decentralt og bidrager ikke til en aktiv landsbygade. Den tidligere så driftige oplandsby fremstår i dag en skole fra klasse, Sparekassen Fanefjord, en Dagli Brugs, bilforhandler, kro, værkstedsskole for unge med særlige behov og et ret ambitiøst og Fanehaven jo. Og café og restaurant i den gamle saftstation, et smykkemuseum og i den seneste tid er der åbnet en frisør og et pizzaria, hver i deres lille nye barak. Til gengæld har brugsen nedjusteret fra Super til Dagli på grund af faldende omsætning. Bystruktur er ved at genopstå efter udskiftningen. Ca Mejeriet opført og igangsætter sammenbygningen. Ca Omfartsvejen er under anlæg. Ca Damme - Askeby i 2011 Købmand på Fanefjord Kirkevej. Ca Saftstationen set fra gadekæret i St. Damme. Ca Stynede piletræer ved andelsmejeriet i Fanefjordgade. Ca Fanefjord Andelsmejeri ved 50 års jubilæet i

10 Rummet har nu ikke længere klare afgrænsninger og selv forskellen mellem by og land er ophævet. Overblikket, sikkerheden, stabiliteten og kropsrealtionen er dermed gået tabt... Steen Høyer Opløsning og forfald Lokalplanen fra 1996 indeholder mange gode intentioner for byområdet Damme - Askeby. Store ambitioner for den erhvervs- og befolkningsmæssige udvikling bliver fulgt op af planer for bedre adgangsforhold til skolen og den En gåtur gennem hovedgaden vidner om en anden udvikling. Stykvise fortorve fordelt sporadisk langs gaden gør færdsel til fods besværlig. Cykler henvises til de brede vejbaner, hvor bybusser, mejetærskere og personbiler drøner forbi i alt for høj fart. Pertentligt holdte rosenbede bag skarptskårne ligusterhække står side om side med rodede haver fyldt af gamle motorcykler, campingvogne og teglsten og grusbunker fra ikke-realiserede byggedrømme. På Fanefjordgade står byens gamle stolthed, facaden præget af punktvise pudsreparationer, men mange steder er fugerne forvitret næsten helt væk. Et afvisende hegn holder folk på ser ikke bedre ud, men en gammel bil og lys på badeværelset bekræfter historien om, at det udlejes til folk uden bedre tilbud. Bøgehækkene på den store parkeringsplads midt pladserne er der ikke mange af. Pladsen står tom og spejder efter ældreboligerne oppe på højen, brugsen og det faldefærdige mejeri. Inspektørboligen foran skolen er nu revet ned med asbest og svamp, og ingen ville bo i den. Til sidst søgte man om tilskud til nedrivning og nedrivningspulje. Et nyt hul i byen opstod og bidrager til nedbrydning af den trængte bymæssighed. huse står på siderne i Statstidende og leder efter en ejer, men som byen fremstår i dag kan deres overlevelse være svær at tro på. Rives de også ned, udviskes forskellen mellem by- og landzone yderligere. De seneste års nedrivnings- og anlægsprojekter vidner om manglende strategi for en attraktiv fremtid for Damme - Askeby. Fanefjordcentret og Fanehaven har spredt byen ud over markerne samtidig med, at forfaldne huse er forblevet tomme i hovedgaden. Syd for byen er der anlagt en bypark, men hvad skal man med en bypark, når man bor på en naturskøn ø? Her må det være bymæssigheden, der er mangelvare og den, der skal prioriteres. Hvis de kommende års udvikling fortsætter med samme fravær af strategisk tænkning, opløses Damme - Askeby og mange tilsvarende landsbyer yderligere. Det vil få store konsekvenser for kvaliteten ved at bo i landets yderområder og ikke mindst for det danske kulturlandskabs fremtid. Da landbruget blev industrialiseret andelsfællesskaberne. De seneste 40 års nedgang er accelereret i takt med øget fokus på individualitet og uafhængighed. 18 Bebyggelsen på Vestmøn 19

11

12 Oplandsbyens potentiale lide at være. Steder hvor man kan høre fuglene synge og se vinden blæse, men hvor man også kan blive inspireret af det liv, der leves. Visse danske landsbyer har denne egenskab. Mange Den massive dramatik, der ligger i Fanefjordgades funkis-mejeri fra 1935, vidner om en fremtidstro, som har eksisteret side om side med de historiske bondegårde og de snoede landsbyveje. Damme - Askeby har potentiale til at vise vejen for en ny fremtid med ændrede vilkår. Som bondesamfund har der i Danmark eksisteret et tæt forhold mellem livet og naturen, men med industrialiseringen blev forbindelsen svækket. Hvorvidt der gror peberfrugter i Danmark og om det nu er sæson for jordbær; det hører en anden generation til at bekymre sig om. Men bevidstheden om forholdet til naturen skaber orientering i en verden i opløsning, og i landsbyerne er landskabskontakten nært tilstedeværende. Oprettelsen af dyrkningsfællesskaber i overgangen mellem bronzealder og jernalder gav anledning til en af de mest stabile situationer i danmarkshistorien. Stabiliteten kom sig af, at der med dyrkningsfællesskabet opstod et socialt fællesskab, hvor indbyggernes interne trods af personlige forskelligheder. Landsbyernes seneste succes kom med andelstidens opbygning af et fælles levegrundlag. I dag er næsten alle offentlige funktioner nedlagt, ligusterhækkene blomstrer og gaderummet forfalder. I den situation fungerer landsbyen ikke, og en positiv udvikling afhænger af succes med organiseringen af nogle fælles aktiviteter. En løbende udvikling i byggekulturen har ført til en sjovt sammensat bygningsmasse, der fungerer som fysisk spejling af danmarkshistorien. En spejling som ærligt fremviser samfundsforhold, prioriteringer og politikker, der har domineret gennem tiden. Landsbyerne må fortsat udvikles og fremtiden skal se tilbage på nutiden, som dengang man prioriterede at vende 40 års landsbykrise til en ny tid belært af historien. Vi må udvikle en bygningskultur, der er værdig som næste lag i landsbyernes danmarkshistorie. I diskussionen om økologisk bæredygtighed fremhæves sprawl og den dertilhørende funktionsopdeling af byer som den store synder. Derfor er det afgørende, at landsbyerne bliver levende organismer med blandede funktioner og ikke udgangspunkt for pendling. I fortætningen af landsbyerne ligger potentialet for at skabe en funktionsmæssig blanding, som udgør et levedygtigt økosystem af økologisk-, økonomiskog social bæredygtighed. De seneste års tilsyneladende tilfældige lappeløsninger har ikke formået at gøre op med landsbyernes tomhed og forfald. Nu må der sættes ind med en helhedstænkning, hvor hver enkelt indsats er sin primære rolle som landsbyskaber bevidst. Således må der arbejdes mere ambitiøst end den den dominerende koncepttænkning, der fokuserer på landsbyernes potentiale som surferbyer, otiumsparadiser, bogbyer eller andre monofunktionelle størrelser. Det store potentiale ligger i både at have læsere, surfere, børn og pensionister i byer, der satser på landskabstilknytning, bymiljø og bygningskultur som deres primære ressourcer

13 Udviklingsmuligheder i Damme - Askeby Udvælgelsen af nedslag som bearbejdes detaljeret vil indgå som en del af opgaven. Her vil jeg nævne nogle af de konkrete udviklingsmuligheder, jeg har registreret gennem egne oplevelser og på de tre afholdte møder med indbyggere i byen. Overordnet kan udviklingsmulighederne inddeles i to grupper. De fysiske er tomme og triste bygninger og steder med potentiale for forbedring. De funktionelle er eksisterende funktioner, som gennem omorganisering eller udbygning kunne spille en mere positiv rolle for byen. Fysiske udviklingsmuligheder: Nedrivningen af skolens bestyrerbolig har efterladt et hul centralt i byen, som virker negativt på gademiljøet. En tidligere så smuk idrætsplads ved banken og busstoppestedet er vokset til og bruges nu som hestefold. Det smukke gamle funkismejeri dominerer Fanefjordgade med sit slemme forfald. Parkeringspladsen ved Fanefjordgade benyttes ikke og fortynder bymæssigheden. Fanefjordparken fremstår trist med tomme vandløb og tilvoksede grusstier. Forholdene for fodgængere og cyklister på den brede Fanefjordgade er dårlige. Funktionelle udviklingsmuligheder: Pizzaria og frisør er to offentlige funktioner, som er placeret i udhuse i hver ende af byen. De kunne have en mere samlende funktion. Brugsen er byens primære samlingspunkt, men indgangen er fra parkeringspladsen på bagsiden og bygningen lukker sig om sig selv. Brugsen kunne åbnes mod hovedgaden og udnytte sin både fysisk og socialt centrale placering bedre. del af deres arbejdstid. De kunne organiseres om fælles faciliteter og få gavn af et kollegialt og fagligt fællesskab. Der er mange hjemmearbejdende kunsthåndværkere, som kunne dele udstillingsog værkstedsfaciliteter til gavn for dem selv og byen. Stoppestedet er placeret på en trist parkeringsplads ved banken. Bussen kunne standse på en mere central placering i byen og dermed forbedre oplevelsen ved ankomsten. Opslagstavlen i Brugsen er byens eneste kollektive kommunikationssted. En plakatsøjle kunne forbedre kommunikationen mellem byens indbyggere. Restaurationen Damsborg i den gamle primært til besøgende udefra og kunne få en bedre tilknytning til byens indbyggere. Den fungerende Damme Kro ligger skønt som port til byen, men fremstår slidt. Den kunne restaureres og få en mere aktiv funktion for lokalbefolkningen. Genindførelse af udskolingen på Fanefjordskolen kunne give øget aktivitet i byen

14

15 Metode Med afsæt i de tilstedeværende potentialer vil jeg arbejde med landskab, typologi og konstruktion. I landskabelig skala handler det om at skærpe byens afgrænsning mod landskabet. At klargøre den rummelige forskel til gode for både by og land. Typologisk vil projektet fokusere på at styrke de rumlige kvaliteter i gademiljøet ved at bearbejde infrastruktur og forholdet til bygningsmassen. Det drejer sig om at udvikle en bygningskultur, der er bevidst om sin rolle som delelement i skabelsen af et landsbymiljø. Landskab og by Plan 1:5000 Plan, snit 1:500 By og bygning Plan, snit, opstalt 1:200 Plan, snit, opstalt 1:50 Bygning og bygningsdel Detaljer 1:10 Modeller og visualiseringer Den konstruktionsmæssige bearbejdning af de tilførte/transformerede bygninger vil fokusere på relaterer til kroppen, byen og landskabet. Bymæssighed og typologi prioriteres over opgavens øvrige dele, som bearbejdes mere overordnet. hvordan man kan bygge i og udvikle landsbyer. Alt efter de valgte nedslag vil jeg ombygge, tilbygge eller bygge nyt. Jeg vil studere tilsvarende, succesfulde projekter for inspiration

16 Kilder Bedre landsbyer - nye tider Karis Dalsjö Vejle Amts Udviklingsråd, 1996 Kompendium om bebyggelse og landskab Steen Høyer Kunstakademiets Arkitektskole, 2010 Landsbyer Erland Porsmose Gyldendal, 2008 Møn kulturarvsatlas Kulturarvsstyrelsen, Lis Jensen Kulturarvsstyrelsen, 2006 Turen går til Møn og Lolland-Falster Nicoline Wolter Politikens forlag, 2009 Lokalplan nr. 63, Damme - Askeby Møn kommune Juni Hjemmeside for Realdaniakampagnen Mulighedernes Land. Udvidet netudgivelse af Møn kulturarvsatlas Hjemmeside for Realdaniakampagnen Stedet Tæller Hjemmeside for Vordingborg Kommune Hjemmeside for Fanefjord Sogn s Grundejer- og beboerforening Hjemmeside for Vestmøn Lokalråd Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter April 2012 Trods Dårlige Odds Realdania, Hausenberg Realdania, 2010 Brug yderområdernes forskellighed forskelligt Anne Mette Hjalager Stedet tæller, 2012 Kristeligt Dagblad 21. juni

17 Et stykke ad vejen - Afgangsprogram, Morten Birk Jørgensen

18 Et stykke ad vejen Landsbyudvikling i en krisetid Introduktion Landskabselementer Projektet stiller forslag til en arkitektonisk indsats overfor de kulturhistoriske bymiljøer i de danske yderområder. Det tager udgangspunkt i byen Damme - Askeby på Møn og en nærmere instroduktion til problematikken generelt og den konkrete sammenhæng kan læses i opgavens program. Projektet læner sig op af et scanarie for dansk bosætning i år 2050 kaldet Der bli r et yndigt land og relevante uddrag af rapporten kan læses kataloget Scenarie I løbet af de sidste 200 år har den danske demografi ændret sig markant. Med udskiftningen i 1789 opløstes mange landsbysamfund og da insustrialiseringen tog fart i midten af 1800-tallet begyndte en generel fraflytning fra det vi i dag betegner som yderområderne. De seneste 40 år er udvikligen blevet accelereret af en ensidig prioritering af de offentlige midler i og omkring de større byer. Nu er det ved at gå op for politikerne, at fraflytningen af yderområderne ikke er en naturlov og i befolkningen i øvrigt er der også en fornyet interesse for problematikken såvel som kvaliteterne ved livet i landsbyerne. I de områder, hvor den negative befolkningstilvækst er ved at vende til en positiv, viser der sig en kraftig ghettoicering. På Ærø mødes ressourcestærke akademikere i et otiumsparadis, mens førtidspensionister finder frirum i fællesskaber på Lolland. Endnu mere speficikt samles folk i økolandsbyer, Rudolf- Steiner landsbyer, læsebyer og surferbyer. Traditionelt findes landsbyernes styrke netop i sammensætningen af faggrupper, socialgrupper og aldersgrupper og jeg anser ligeledes dette for landsbyernes største potentiale. Desuden mener jeg, at ghettoiceringen har negative konsekvenser for samfundets sammenhængskraft og i øvrigt for livskvaliteten. Jeg mener ikke at der skal satses på ghettoicering, som jeg heller ikke mener indeholder potentialet til at løse problematikken omkring yderområderne i bredere forstand. Rapporten Der bli r et yndigt land, udviklet af Mandag Morgen for Realdania Debat, har på baggrund af den bedst tilgængelige viden udviklet et scenarie for hvilken bosætningsmæssig udvikling Danmark vil gennemgå hvis politikerne ligger handling bag ordene og gennefører anbefalingerne i Klimakommisionens rapport Grøn Energi. Rapporten forudsiger fortsat faldende bosætning i yderområderne, men til gengæld et øget behov for højtuddannet arbejdskraft ved omstillingen til nye dyrkningsformer i landbruget. Desuden vurderer den, at en klimavenlig bosætning i yderområderne vil kræve udvidede lokale netværk. I dag bruges offentlige midler i Indsatspuljen til vilkårligt at nedrive enkelte forladte ejendomme, uden en langsigtet strategi for yderområdernes udvikling. Der må insiteres på at midlerne i indsatspuljen optimeres til det bedst mulige resultat gennem et fremtidsperspektiv for landdistrikterne. Dette projekt stiller forslag til en strategi hvor bebyggelsen i det åbne land udtyndes, mens bebyggelsen i de historiske landsbyer bevares og fortættes. Gennem eksemplificeringer i alle arkitekturens skalaer forholder jeg mig til landskabsudvikling over landsbyindsatser til bygningskultur i de danske yderområder. De første seks ark og modellen herunder beskæftiger sig med landskabets kvaliteter og mødet med landsbyen. De 9 midterste ark og den midterste model beskæftiger sig med reparation, addition og transformation, som er tre typer af indsatser i landsbyen. De tre ark til venstre og den sidste model forholder sig til, hvordan man konkret bygger med de tilgængelige materialer. Med et lovforslag fra Miljøministeriet om krav til genanvendelse af byggematerialer fra nedrevne huse, fokuseres særligt på nyopførelse med genbrugstegl og på efterisolering af eksisterende funktionstømte bygninger. Den landskabelige situation omkring byen er afgørende for kvaliteten ved at bo i landsbyen. Tidligere tiders bånd mellem landsbyens beboere og dyrkningsarealerne er væk og indbyggernes brug af markskel som stier fører til konflikter med landmænd. I Damme - Askeby tager landsbyens beboere deres bil til Fanefjordskoven for at gå tur. Den bygningsmæssige landskabsoprydning og centraliseringsstrategi følges op af fire landskabelige tiltag. Markskel, diger og levende hegn Den eksisterende inddeling af landskabet er planlagt af opmålerne ved udskiftningen og fortæller en interessant historie om konsekvent planlægning. Desuden er de levende hegn levested for mange dyre- og plantearter og de fungerer som ledelinjer for dyrenes færden. Jeg foreslår at udvide skellene, så også mindre markskel bliver til levende hegn og at der dertil etableres stier for landsbyens beboere. Således bliver marskellene også forstærket som rummeligt element.. Lunde og moser Det småbakkede landskab giver problemer med dyrkning i de mange små bakkedale. Dræningsanlæggene er dyre at vedligeholde og mange steder ses det i form af brune områder i gule marker eller øget fremkomst af ukrudtsplanter i kornet. Jeg forslår at braklægge nederste kote i bakkedalene, så der over tid vil opstå lunde og moser på markerne, alt efter den enkelte bakkedals forhold. Beplatningen vil afhænge af jordens iboende frøbank som kan overleve mange års dyrkning af jorden. Lundene vil dermed afspejle, hvad der voksede inden opdyrkningen. Skovsætning Det er besluttet at Danmarks skovareal skal fordobles indenfor en trægeneration på 80 år, og det vil komme beboerne i landsbyerne til gode i form af større rekreative områder. Jeg foreslår at udlægge marker med nær tilknytning til landsbyen som nye skovarealer. Alléer Langs nogle veje strækker landsbyens domæne sig ud i landskabet i form af sirligt plantede alléer. Alléerne fungerer som markører for vejen i landskabet og understreger hvordan de gamle veje underordner sig landksbets topografi. Jeg foreslår at man gør alléerne til en regel ved veje der udgår fra landsbyen. Som det fremgår af kortet nedenfor kan træerne placeres forskelligt i forhold til vejen og hinanden.

19 2012 Landskab og by flyder sammen 2050 Bebyggelsen i det åbne land er fortyndet, mens landsbyen er fortættet. Storbedrifter og biogasanlæg er nye markører i landskabet. LANDSKAB Bebyggelseskort 1: m 500 m 500 m

20 Mødet med landskabet Mark Trærække / gærde Have Overgangen mellem have og landskab er i dag ofte enten helt uformidlet, hvor en klippet græsplæne løber direkte ud i marken eller også afsluttes haven af et tilvokset buskads, som giver læ i haven, men hindrer udsigten. Jeg foreslår fire elementer som kan kombineres forskelligt til en overgang mellem have og mark, som giver læ og sikrer det lange kig ud i landskabet. De fire elementer er en trærække, en jordvold, en rende og et gærde af marksten eller af genbrugstegl. I de fire snit i 1:200 har jeg vist en række gode kombinationer. I 1:500 ses det attraktive ved snittet i en slynget vejby som Damme - Askeby. Midterst et fortættet byrum, beskyttet mod vinden i det åbne land. Dernæst boligen som skaber grænse til det private uderum i haven. Fra haven er der udsigt til det åbne land. Mark Gærde Have I 1:2000-snittet ses den fortættede by i et landskab af hatformede bakker, læhegn, lunde og skovrområder. Mark Rende / trærække Have Mark Rende / vold Have Åbent land Have Bolig Landsbygade Bolig Have Åbent land Lund Mark / levende hegn Landsby Mark / levende hegn Lund Skov LANDSKAB Snit 1:200, 1:500, 1:2000

Et stykke ad vejen Landsbyudvikling i en krisetid

Et stykke ad vejen Landsbyudvikling i en krisetid Et stykke ad vejen Landsbyudvikling i en krisetid Introduktion Landskabselementer Projektet stiller forslag til en arkitektonisk indsats overfor de kulturhistoriske bymiljøer i de danske yderområder. Det

Læs mere

Et stykke ad vejen. Landsbyudvikling i en krisetid. Afgangsprogram - Morten Birk Jørgensen

Et stykke ad vejen. Landsbyudvikling i en krisetid. Afgangsprogram - Morten Birk Jørgensen Et stykke ad vejen Landsbyudvikling i en krisetid Afgangsprogram - Morten Birk Jørgensen Fanefjordskolen, 3. juni 2012 Jonna byder velkommen i døren. Hun har lavet kage og kaffe, købt sodanvand og øl og

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007

Komplementaritet. samarbejde mellem landsbyer. International analyse, inspirationsartikel 3 SEPTEMBER 2007 Komplementaritet samarbejde mellem landsbyer SEPTEMBER 2007 International analyse, inspirationsartikel 3 Landsbyer i netværk En rigtig landsby har firlængede gårde, en hvidkalket romansk kirke, en hyggelig

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 FORFALD og AFRAK Manglende formåen økonomisk og socialt Ligegyldighed En blanding 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 1 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 2 31-10-2012

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest

NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen Vest By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 245175 Brevid. 1802368 Ref. PHF Dir. tlf. 46 31 35 67 pernillehf@roskilde.dk 23. maj 2014 NOTAT: Fjordkilen Vest og Bygaden 28 Området Fjordkilen

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig -

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - LÆRKEPARKEN - Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - Spørgsmål Lærkeparken i dag ca. 11.000 m2 uudnyttet

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Afgrænsning af yderområder

Afgrænsning af yderområder 11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Projekt. Æblehaven. The little Apple. Niels Knudsens Plads Nordenskov

Projekt. Æblehaven. The little Apple. Niels Knudsens Plads Nordenskov Projekt Æblehaven The little Apple Niels Knudsens Plads Nordenskov Projekt: The little Apple. Æblehaven. Motivation: Da den gamle købmandsgård i Nordenskovs centrum Niels Knudsens købmandshandel blev revet

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer Bevar vinduerne Hjemmeside viser vej www.bygningskultur.dk/vinduer www.bygningskultur.dk/vinduer Et nyt tema om vedligehold af vinduer giver gode oplysninger til bygningsejere og -administratorer Se en

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Morud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten

Morud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten Morud Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten August 2004 Morud Side 2 af 10 Indledning Vi er en gruppe borgere i Morud, som gennem et par år har arbejdet på, at få gjort midtbyen kønnere

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Referat af beboermøde den 4. december Sagsnr

Referat af beboermøde den 4. december Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Bilag 2 Referat af beboermøde den 4. december 2013 Baggrunden for mødet var, at Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at der skal

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Nordfeld - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Nordfeld - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Nordfeld Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 15 Nordfeld Udsnit og dele December

Læs mere

ØSTER HASSING // FORSAMLINGSHUS // SKITSEFORSLAG 29.10.2015

ØSTER HASSING // FORSAMLINGSHUS // SKITSEFORSLAG 29.10.2015 ØSTER HASSING // FORSAMLINGSHUS // SKITSEFORSLAG 29.10.2015 Hølundsvej multibane indkørsel p-plads - 26 stk terrasse bålplads BYENS HUS - Øster Hassing forsamlingshus grønning / boldbane Et hus til at

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Debattemaer 1. runde: Liv og bevægelse i landsbyerne hvad skal der til, for at du

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th).

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Området ligger ned til Svendborg Sund med udsigt til Vindebyøre,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Ejerforeningen Birkeparken

Ejerforeningen Birkeparken Ejerforeningen Birkeparken 4. marts 2015 Pejling 2015 Status Vi har udleveret 78 spørgeskemaer. Og modtaget 45 spørgeskemaer modtaget retur. Enkelte spørgsmål er ikke besvaret af alle derfor summere antallet

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SMEDELUNDSGADE BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SMEDELUNDSGADE, HOLBÆK Historie Navnet Smedelundsgade har rødder tilbage i middelalderen, hvor smedene med deres brandfarlige virksomheder

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Attrup 4 Marie Magdalene

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Kig fra færgen til Hjarnøs færgeleje. Landsbykatalog Hjarnø Hjarnø 1986-1997 Generalstabskort udarbejdet 1842-1899 Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Det gamle mejeri og forsamlingshus fortæller

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse

Eter-Color. et naturligt og stærkt valg. Gennemfarvet fibercement. Stærk kvalitet naturlige, spændende farver. Minimal vedligeholdelse August 2012 2.122 DK Eter-Color et naturligt og stærkt valg Gennemfarvet fibercement Stærk kvalitet naturlige, spændende farver Minimal vedligeholdelse Til alle slags facader Eter-Color er en vejrbestandig

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere