HAM4402 Tagkær, Tyrstrup Sogn, sb. 75

Transkript

1 HAM4402 Tagkær, Tyrstrup Sogn, sb. 75 Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med byggemodning af plejehjem syd for Christiansfeld. Indenfor det ca m² store felt blev der udgravet to bygninger fra tidlig middelalder ( e.Kr.) samt gruber og et kulturlag fra jernalderen ( f.kr.). 240

2 2012 Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatteren. Hvor intet andet er nævnt, er tegninger lavet af Egil Søbye og fotos taget af forfatteren. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Data journalnummer HAM 4402 Lokalitet Sogn Tagkær Tyrstrup Sb nummer 75 Stednummer Herred Amt Kortnummer Sønder Tyrstrup Haderslev 1212 IV NØ sagsnummer 03/ Kulturarvsstyrelsens journalnummer Dokumentationsmaterialet, bestående af, plantegning, billeder og fund, opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Dalgade 7, 6100 Haderslev. Evt. anvendte forkortelser i teksten: A 1:Anlægsnummer. Tal angivet med A foran refererer til et anlægsnummer et stolpehul, en grube etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (TO-nummer) man kan genfinde anlægget på. G 1: Gruppenummer. Tal angivet med G foran referer til et gruppenummer, f.eks. en gård med flere konstruktioner. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type gruppe det drejer sig om, og hvilke konstruktioner der indgår i gruppen. K 1: Konstruktionsnummer. Tal angivet med K foran referer til et konstruktionsnummer et hus, en staklade, et hegn etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type konstruktion det drejer sig om, og hvilke anlæg der indgår i konstruktionen. x 1: Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i fundnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO-1: Tegningsnummer. Det efterfølgende tal angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 2

3 Indhold Data... 2 Resumé... 3 Undersøgelsens baggrund... 4 Data... 4 Målesystem og fikspunkt... 5 Metode... 5 Topografi... 6 Undersøgelsens resultat... 6 Beskrivelse af fyldskifter... 8 Fund fra gruber og funktionsbestemmelse Undersøgelsens betydning...10 Fremtidigt arbejde...10 Litteratur...11 Nummerliste...11 Konstruktionsbeskrivelse...15 Anlægsbeskrivelse..16 Katalog...16 Tegningsliste...16 Fotoliste...17 Bilag Tidstavle Ordforklaring Resumé Ved en arkæologisk undersøgelse forud for opførelse af nyt ældrecenter fandtes et gårdsanlæg fra tidlig middelalder med et enskibet langhus og rester af et antagelig enskibet langhus med lige langvægge hvor sydvæggen viste sig at være mere eller mindre bortgravet i forbindelse med nedlæggelsen af en naturgasledning i 1980érne. Derudover fremkom der et kulturlag fra jernalderen øst for gårdsanlægget og enkelte gruber. 3

4 Undersøgelsens baggrund Undersøgelserne blev foranlediget af, at daværende Christiansfeld Kommune ønskede at opføre et ældrecenter ifølge lokalplan mellem Taps Å og Præstegårdsvej. Der blev foretaget en prøvegravning, som skulle klarlægge, om der var jordfaste fortidsminder, som er beskyttet af museumslovens 27 indenfor lokalplanområdet. I 2004 foretog museumsinspektør Lisbet Christensen en prøvegravning af det kommende byggeområde. Forundersøgelsen (prøvegravning) viste spor efter en boplads fra tidlig middelalder ( e.kr.). Der fremkom stolpehuller fra et enskibet langhus (den nordlige række vægstolpehuller ved udgravningens nordlige bygning). Yderligere fandtes gruber. Området er kendetegnet af et lavt liggende areal med ferskvandsforsyning via Taps å umiddelbart syd for. Vest for fundstedet er der registreret et voldsted (sb. 3), som antagelig har været i brug i 1300-tallet. I åbrinken syd for fundstedet er der fundet rester af en vandmølle (sb. 28, 49), som antagelig ligeledes stammer fra middelalderen. Det er mulig, at der findes en sammenhæng, således at det påtrufne gårdsanlæg står i sammenhæng med anlæggene. Data Undersøgelsen fandt sted i perioden 29.november - 8. december Med deltagelse af: Udgravningsassistent Hans Chr. Petersen Udgravningsassistent Danny Olsen Arkæolog Frauke Witte (Leder) Gravemaskine: Udgravning er betalt af: Kontaktperson: Udgravning er udført af: Bygherrer: Konservering af genstande: Entreprenør Arne Andersen, Rejsby Christiansfeld Kommune, Teknisk Forvaltning, att. Thomas Eriksen, Lindegade 48, 6070 Christiansfeld Steen Nørgaard, Christiansfeld Kommune Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Christiansfeld Kommune, Teknisk Forvaltning, att. Thomas Eriksen, Lindegade 48, 6070 Christiansfeld Anne Marie Juhl, konservator ved Konserveringen i Gram, Fabriksvej 17-19, 6510 Gram. Fosfatanalyse: ABOLA GMBH, Dr. Jörg Lienemann, Kummerkamp 107, Oldenburg, Tyskland. Flotering af jordprøver: Scanflot, Niels J. Michaelsen, Kærgårdvej 4, Over Lerte, 6560 Sommersted. 4

5 Målesystem og fikspunkt På udgravningsfeltet blev et internt målesystem udlagt og markeret med landmålestokke. Målesystemet er et retvinklet koordinatsystem med x-aksen voksende mod nord, og y-aksen anbragt vinkelret på denne, voksende mod øst. Udgangspunktet for målesystemet var en afsat målepunkt i feltets nordøstlige hjørne, kaldt130n/140e. Ellers blev feltet målt ind med målebånd. I alt blev der oprettet ti tegninger (to 11-20), der måler 20 x 10 meter. Tegningerne blev hægtet på målesystemet via koordinaterne. Der blev desuden nivelleret på feltet. Metode Ved udgravningens start henlå feltet som græsmark Mulden blev afrømmet på et ca. 50 m x 30 m stort område med en gravemaskine med en rabatskovl på 2.5 meters bredde. Efter muldafrømningen blev samtlige fyldskifter afrenset med skovl og graveske og afsluttende indridset. Fladen på feltet blev pantograftegnet i 1:50. Alle fyldskifterne blev afrenset i fladen med graveske og herefter snittet. Stolpehullerne, et fyldskifte og gruberne blev profiltegnet i målestok 1:20. Fremkomne fund blev taget op og ved alle husets stolpehuller blev der foretaget udtagning af jord til makrofossilanalyse. Ved det sydlige hus blev der taget prøver til fosfatanalyse. Efter undersøgelsens afslutning blev udgravningsområdet reetableret Hus II Hus I Figur 1. Oversigt over felt med bygningerne (vægforløbet markeret med streger) og kulturlaget i vest. Nedgravningen fra kloaktraceet forstyrrer begge bygninger. 5

6 Topografi Området omkring Tagkær er et morænelandskab med små plateauer og milde skråninger. Umiddelbar syd for udgravningsområdet løber Taps å. Området hvor udgravningen fandt sted var fladt. Det afrømmede muldjord var mellem cm tyk, undergrunden består af gulbrunt sandet ler. Undersøgelsens resultat Feltet dækker et areal på ca m². På feltet fremkom der 45 stolpehuller. Yderligere fandtes et par kogestensgruber, flere gruber og et større fyldskifte som blev tolket som kulturlag. Fund af lerskår daterer gruben og kulturlaget til ældre jernalder. Der er ingen daterende fund fra stolpehullerne. Enkelte skår fundet i stolpehullerne stammer fra jernalderen men er antagelig kommet via pløjning fra kulturlaget til stolphullerne. De fleste stolpehuller indgår i to konstruktioner. Den nordlige konstruktion (x301) er en langside fra et bygning der antagelig har været enskibet. Bygningen var placeret i udgravningsfeltets nordøstlige hjørne og var nordvest-sydøst orienteret. Den bevarede væg var mindst 17 m lang. Sandsynligvis er den vestlige gavl bevaret mens den østlige gavl ikke kunne påvises. Det samme gælder for den Figur 2. Oversigt over felt med den nordlige bygning og nedgravningen fra naturgas, set fra øst. 6

7 sydlige langvæg, som antagelig er blevet gravet bort under opretning af et naturgastracee i 1980erne. Fra bygningen er der 11 stolpehuller bevaret, som står i uregelmæssig afstand til hinanden. Bygningens bredde var mellem 4,5 og 5 m, da der hverken på den ene eller på den anden side af forstyrrelsen blev påtruffet stolpehuller af sydvæggen. Et snit gennem gastraceet gav ingen oplysninger, sydvæggen må antages at være gravet fuldstændig borte. På grund af orienteringen og størrelsen af bygningen kan her være tale om en økonomibygning (hus II). Ved den sydlige konstruktion (x300) drejer det sig om et enskibet langhus med lige vægge (hus I). Huset var øst-vest-orienteret og har lige langvægge. I huset indgår 30 stolpehuller. Den antagelige længde var 25 m; placeringen af den østlige gavl er lidt usikker fordi der mangler et stolpehul midt i gavlen. Bredden af huset var 6,5 m. stolpehullerne lå regelmæssig placeret overfor hinanden med udskifninger/reparaturer især i bygningens vestlige del. Huset kan tolkes som hovedhus fra et gårdsanlæg sammen med økonomibygningen. Ved begge bygninger drejer det sig sandsynligvis om konstruktioner med fodrem. Disse huse kan dateres til middelalderen tallet. Da der ikke fandtes daterende fund ved bygningerne er en nærmere datering ikke mulig. Enkelte skår i et par af stolpehullerne stammer fra jernalderen og er sandsynligvis blevet flyttet fra udsmidslaget fra jernalderen til stolpehullerne via pløjning. Figur 3. Oversigt over felt med den sydlige bygning og nedgravningen fra naturgas, set fra øst. 7

8 Da området ikke var særlig meget forstyrret, blev der besluttet at tage jordprøver op for at lave en fosfatanalyse. Der blev taget prøver inde og udenom den sydlige bygning, hus II. Fosfatundersøgelsen gav meget lave værdier både i og udenfor huset bortset fra to høje koncentrationer i husets vestende (ingen gruber eller ildsteder iagttaget) og vest for huset (kulturlag fra jernalderen). De høje værdier indenfor i huset kan hænge sammen men et muligt ildsted, som ikke var bevaret ved udgravningen. Koncentrationen udenfor husets vestende er ikke tolkbart. Figur 4. Resultat af fosfatanalyse, hus I. Husets grundplan er vist med gult. Desuden blev der taget jordprøver til makrofossilanalyse fra begge huse. På grund af manglende økonomi er der dog indtil videre ikke blevet foretaget en C14-datering ud fra disse prøver. Som yderligere anlæg kan der nævnes et kulturlag: I den vestlige del af udgravningsfeltet fremkom der et stort fyldskifte, som var aflang uregelmæssig nord-syd orienteret. Den blev forstyrret af en nord-sydgående kloaktracee på udgravningsfeltets vestlige kant. Et snit igennem fyldskiftet viste flere lag og fremkomne lerskår daterer dette udsmidslag til jernalderen. Beskrivelse af fyldskifter Stolpehullerne ved den nordlige bygning var i gennemsnit 70 cm i diameter og op til 35 cm dyb. Generelt var stolpehullerne relativ ens i fyld med mellembrun sandet ler. Til bygningen hører stolpehullerne 5, 16-22, 204 og 206. Ved den sydlige bygning var stolpehullerne i gennemsnit 80 cm i diameter og op til 40 cm dyb. Ved en del stolper fandtes nedgravning og stolpeaftryk (se stolpehulskema). Nogle af stolperne var støttet med sten. Nedgravningens fyld var genenmgående gråbrun sandet ler mens fylden fra stolpeaftrykkene bestod af mellembrun sandet ler. I husets konstruktion indgår stolpehullerne , 230 og eventuel er 229 ligeledes et stolpehul og kan være en del af en indre opdeling af huset. Udsmidslaget 12 befandt sig vest for bygningerne. Den ujævne form tyder på et successive opståen over tid. Et snit igennem lagene viste op til fem kulturlag. Øverst fandtes mørkebrun sandet ler med en del ildskørnede sten, dernæst et tynd lag af sandsynligvis aflejret materiale, derunder fundlaget med gråbrun sandet ler og lerskår og over undergrunden igen et aflejret lag. Ved siden af 8

9 Tagkær Arkæologi Haderslev Sb. nr Tyrstrup sogn Frauke Witte J.nr. HAM 4402 Rapport keramikken fremkom der også flint, dyretænder og trækul i samme lag. Lerskårene, som stammer fra de samme to kulturlag, daterer denne til ældre jernalder ( f.kr.). Figur 5. Snit 138 igennem udsmidslag 12. To af gruberne (15 og 250) var placeret udenfor bygningerne, mens gruben 229 lå indenfor det sydlige hus. Den lå placeret således i midten mellem to sæt vægstolper, at det også kan dreje sig om et stolpehul og dermed indgår i konstruktionen. Den adskiller sig ikke i størrelse og fyld fra husets øvrige stolpehuller. Grube 15 kan være stolpehuller eller grube. Fyldskifte 250 er en affaldsgrube, som ligger syd for den sydlige husets vestlige del. Den var 1 m i diameter og knap 40 cm dyb. Gruben havde en nederst fyld af sortbrun sandet ler og derover et lag af mørkebrun sandet ler. I begge lag fandtes en koncentration af lerskår fra ældre jernalder. Det kan dreje sig om mindst et kar. Dermed kan gruben tolkes som affaldsgrube eller evt. nedlægningsgrube. Figur 6. Koncentration af lerskår (kar) i grube

10 Kogestensgruben 205 viste sig ved snit kun at have sten på overfladen, ellers var det er meget flad grube med mørkebrun fyld med trækul. Fund fra gruberne og funktionsbestemmelse Hovedsagelig fra den store grube 250 og fra udsmidslaget 12 stammer der fund. Det er keramikken, der bliver brugt til at datere anlæggene med. I begge tilfælde er skårene kun grov daterende til ældre jernalder. Det er sandsynligt at keramikskårene tilhører kar, som var brugt til opbevaring og transport af væske, såsom krukker og potter. Fra to af den sydlige husets vægstolper (215 og 223) stammer jernalderlerskår, som må være blevet flyttet dertil fra udsmidslaget enten under bygning af huset eller senere via pløjning. Undersøgelsens betydning Gården kan evt. knyttes til det formodede voldstedet Tagkærhus (Tyrstrup Sb. 3), som er registreret ca. 250 mod vest. Et andet voldsted, Præstegårdshave (Tyrstrup, Sb. 45) ligger ca. 720 m fra fundstedet. I Taps Å blev der fundet tømmer, som kan stamme fra en vandmølle (Sb. 28, Sb. 49). Disse fund giver et indtryk af et område hvor der i tidlig middelalder har befundet sig et vigtigt sted for omegnen. Voldstederne og de tilknyttede borganlæg blev kontrolleret af kongen og hans allierede samt velstillede private, og vandmøllerne indgik i de produktionsanlæg, der var tilknyttet borgen og dens landbrugsdrift, kvægavl, småproduktion, m.m. Den fundne gård kan således har haft funktion som forsørgende landbrug for voldstederne. Fremtidigt arbejde Ved fremtidig anlægsarbejde i umiddelbar nærhed af denne udgravning vil det være meget vigtigt at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse, evt. udgravning. Dette skal gøres for at fastlægge, om der findes flere bygninger / gårde i umiddelbar nærhed, som kan sandsynliggøre om det drejer sig om en landsby, som kan være forgængeren til Christiansfeld eller om den her omtalte gård fra tidlig middelalder var en enkeltliggende gård. Sidstnævnte vil øge sandsynligheden for at der eksisterer en tilknytning til Tagkærhus. Desuden viser tidligere registrerede fund fra jernalderen i nærheden (f. eks. vest for det aktuelle område, sb. 26, bopladsfund, gruber og nord for sb. 4, gravplads, gravhøj og urner) at der må ligge en jernalderboplads i umiddelbar nærhed. Haderslev, Frauke Witte Arkæolog 10

11 Litteratur Christensen, Lisbeth: 2012: Upubliceret prøvegravningsberetning HAM 4402 Tagkær, sb 75. Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Ethelberg, Per et al.: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland Nummerliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering 1 ler lerskår løsfund fra søgegrøft III Ældre jernalder 2 ler lerskår løsfund fra søgegrøft V Ældre jernalder 3 metal slagge løsfund fra søgegrøft Ældre jernalder 4 ler lerskår løsfund fra søgegrøft IV Ældre jernalder 5 sth hus II 6 kasseret 7 kasseret 8 kasseret 9 kasseret 10 ler lerskår fra udsmidslag 12 Ældre jernalder 11 ler lerskår fra udsmidslag 12 Ældre jernalder 12 udsmidslag, delvis forstyrret Ældre jernalder 13 ler lerskår fra udsmidslag 12 Ældre jernalder 14 ler lerskår fra udsmidslag 12 Ældre jernalder 15 grube 16 sth hus II 11

12 17 sth hus II 18 sth hus II 19 sth hus II 20 sth hus II 21 sth hus II 22 sth hus II fosfatprøver fra hus I 204 sth hus II 205 kogestensgrube 206 sth/stenspor? 207 snit gennem udsmidslag 12 og tracee ved 100E/100N 208 snit gennem udsmidslag 12 ved 100E/110N 209 ler lerskår fra snit 207, lag 12 Ældre jernalder 210 ler lerskår fra snit 208, lag 12 Ældre jernalder 211 sth hus I 212 sth hus I 213 sth samme nedgravning som 214, hus I 214 sth samme nedgravning som 213, hus I 215 sth samme nedgravning som 216, hus I 216 sth samme nedgravning som 215, hus I 217 trækul fra 215 Ældre jernalder 218 ler lerskår fra 215 Ældre jernalder 219 Sth, hus I 220 sth samme nedgravning som 221, hus I 221 sth samme nedgravning som 220, hus I 222 sth samme nedgravning som 223, hus I 223 sth samme nedgravning som 222, hus I 224 Sth, hus I 12

13 225 ler lerskår fra 223 Ældre jernalder 226 Sth, hus I 227 Sth, hus I 228 Sth, hus I 229 Sth/grube 230 sth med sten i bunden eller slutter over sten?, hus I 231 ler lerskår fra lag a i snit trækul fra lag a i snit 238 Ældre jernalder 233 ben tænder, dyr fra lag a i snit 238 Ældre jernalder 234 metal jernfragment fra lag a i snit 238 (udsmidslag 12) Ældre jernalder 235 ler lerskår fra lag a i snit 238 (udsmidslag 12) Ældre jernalder 236 flint redskab fra lag a i snit 238 (udsmidslag 12) Ældre jernalder 237 ler lerskår fra lag a i snit 238 (udsmidslag 12) Ældre jernalder 238 snit gennem udsmidslag 12 og yngre lag vest for 100E/100N Ældre jernalder 239 makrofossilprøve fra sth 16, hus II 240 makrofossilprøve fra sth 17, hus II 241 makrofossilprøve fra sth 18, hus II 242 makrofossilprøve fra sth 19, hus II 243 makrofossilprøve fra sth 5, hus II 244 makrofossilprøve fra sth 20, hus II 245 makrofossilprøve fra sth 21, hus II 246 makrofossilprøve fra sth 22, hus II 247 makrofossilprøve fra sth 204, hus II 248 ler lerskår fra udsmidslag 12 Ældre jernalder 249 ler lerskår fra snit 238 Ældre jernalder 250 grube m. jernalderkeramik Ældre jernalder 251 ler lerskårkoncentration - 1 kar? fra 250 Ældre jernalder 252 ler lerskår fra 250 Ældre jernalder 253 ler lerskår fra 250, løsfund Ældre jernalder 13

14 254 ler lerskår fra 250, løsfund Ældre jernalder 255 sth hus I 256 sth hus I 257 sth hus I 258 sth hus I 259 sth hus I 260 sth hus I 261 sth hus I 262 sth hus I 263 sth hus I 264 sth hus I 265 sth hus I 266 sth hus I 267 sth hus I 268 sth hus I 269 makrofossilprøve fra sth 211, hus I 270 makrofossilprøve fra sth 212, hus I 271 makrofossilprøve fra sth 213, hus I 272 makrofossilprøve fra sth 214, hus I 273 makrofossilprøve fra sth 215, hus I 274 makrofossilprøve fra sth 216, hus I 275 makrofossilprøve fra sth 219, hus I 276 makrofossilprøve fra sth 220, hus I 277 makrofossilprøve fra sth 221, hus I 278 makrofossilprøve fra sth 222, hus I 279 makrofossilprøve fra sth 223, hus I 280 makrofossilprøve fra sth 224, hus I 281 makrofossilprøve fra sth 226, hus I 282 makrofossilprøve fra sth 227, hus I 14

15 283 makrofossilprøve fra sth 228, hus I 284 makrofossilprøve fra sth 229, hus I 285 makrofossilprøve fra sth 230, hus I 286 makrofossilprøve fra sth 255, hus I 287 makrofossilprøve fra sth 256, hus I 288 makrofossilprøve fra sth 257, hus I 289 makrofossilprøve fra sth 258, hus I 290 makrofossilprøve fra sth 259, hus I 291 makrofossilprøve fra sth 260, hus I 292 makrofossilprøve fra sth 261, hus I 293 makrofossilprøve fra sth 262, hus I 294 makrofossilprøve fra sth 263, hus I 295 makrofossilprøve fra sth 264, hus I 296 makrofossilprøve fra sth 265, hus I 297 makrofossilprøve fra sth 266, hus I 298 makrofossilprøve fra sth 267, hus I 299 makrofossilprøve fra sth 268, hus I 300 konstruktion hus Hovedbygning hus I 301 konstruktion hus Økonomibygning hus II Konstruktionsbeskrivelse Huse Hus I, x300 Enskibet. Fodremskonstruktion. Længde antagelig 25 m, brede 6,5 m. Stolpehuller , 216, , , Flere stolpeaftryk i samme nedgravning, se nummerliste og stolpehulskemaer. Størrelse, form og fyld se stolpehulskemaer. Tolket som hovedhus til gårdanlæg. Hus II, x301 Enskibet. Fodremskonstruktion. Kun nordvæggen bevaret. Længde mindst 17 m, bredde 4,5-5 m. Stolpehuller 16-22, 204. Størrelse, form og fyld se stolpehulskemaer. Tolket som økonomibygning til gårdanlæg. 15

16 Anlægsbeskrivelse Kulturlag Udsmidslag. Mindst 35 m lang, op til 10 m bred. Forstyrret af kloaktracee. Flere lag, sandsynligvis opfylde over tid. Fund: Flint og lerkarskår fra ældre jernalder. Gruber 15 Affaldsgrube, udateret fyld) mørkebrun muldet ler. Ug) gulbrunt ler. Bredde 59 cm. Dybde 17 cm. Tegninger: 10, stolpehulsskema 229 Affaldsgrube, udateret fyld) mørkebrun muldet ler. Ug) gulbrunt ler. Bredde 110 cm. Dybde 21 cm. Tegninger: 17, stolpehulsskema 250 Affaldsgrube, ældre jernalder fyld a) mørkebrun sandet ler, b) sortbrun sandet ler Ug) gulbrunt ler. Bredde 3,20 cm. Dybde 60 cm. Tegninger: 22 Fund: x fra begge lag, lerkarskår, ældre jernalder Katalog Tegningsliste Tegning Målestok Type Beskrivelse Dato Tegner 1 1:1000 håndtegning Oversigtsplan med placering af søgegrøfter Lisbeth Christensen 2 1:50 håndtegning Fladetegning af søgegrøft IV A Lisbeth Christensen 3 1:50 håndtegning Fladetegning af søgegrøft III og V Lisbeth Christensen 4 1:50 håndtegning Fladetegning af søgegrøft V og VII Lisbeth Christensen 5 1:50 håndtegning Fladetegning af søgegrøft VII Lisbeth Christensen 6 1:50 håndtegning Fladetegning af søgegrøft V Lisbeth Christensen 16

17 7 1:200 tegningsoversigt Pantograftegningerne Frauke Witte 8 1:50 pantograftegning Fladetegning E/ N Frauke Witte 9 1:50 pantograftegning Fladetegning E/ N Frauke Witte 10 1:50 pantograftegning Fladetegning E/ N Frauke Witte 11 1:50 pantograftegning Fladetegning E/ N Frauke Witte 12 1:50 pantograftegning Fladetegning E/ N Frauke Witte 13 1:50 pantograftegning Fladetegning E/ N Frauke Witte 14 1:50 pantograftegning Fladetegning E/ N Frauke Witte 15 1:50 pantograftegning Fladetegning E/10-110N Frauke Witte 16 1:50 pantograftegning Fladetegning E/90-100N Frauke Witte 17 1:50 pantograftegning Fladetegning E/90-100N Frauke Witte 18 1:50 pantograftegning Fladetegning E/90-100N Frauke Witte 19 1:50 pantograftegning Fladetegning E/80-90N Frauke Witte 20 1:50 pantograftegning Fladetegning E/80-90N Frauke Witte 21 1:20 profiltegning Kulturlag 12, snit x238, sydprofil Frauke Witte 22 1:20 profiltegning Kulturlag 12, snit x238, nordprofil Frauke Witte 23 1:100 fosfatkartering Hus I Frauke Witte Fotoliste Fotonr Beskrivelse Set fra Dato Fc 2162:13 oversigt hus I øst Fc 2162:14 oversigt hus I øst Fc 2162:15 profil af snit 238 nord Fc 2162:16 stolpehul 230 m. sten under (naturlig) sydøst Fc 2162:17 profil af snit 238 syd Fd 1607:10 oversigt, arbejdsbillede syd Fd 1607:11 oversigt udgravningsareal m. kulturlag 12 syd Fd 1607:12 oversigt udgravningsareal øst Fd 1607:13 oversigt hus I øst Fd 1607:14 oversigt hus I nord

18 Fd 1607:15 profil af snit 238 sydøst Fd 1607:16 stolpehul 230 m. sten under (naturlig) syd Fd 1607:17 profil af snit 238 syd

19 Bilag Tidstavle med udgravningen markeret 19

20 Ordliste for arkæologiske udtryk Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. 20

21 Højgrave: Randsten: Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Rutenberge: Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6- stolpeanlæg osv. Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Sadeltagshegn: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. 21

22 Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Termoluminiscens- datering: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Pollenanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. 22

23 Profil: Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Nivellering: Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan be- stemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 23