HAM5379 Saksborg Skole, Burkal sogn, Slogs herred, tidl. Tønder amt. Sted nr Sb.nr. 52.

Transkript

1 HAM5379 Saksborg Skole, Burkal sogn, Slogs herred, tidl. Tønder amt. Sted nr Sb.nr. 52.

2 Indhold Resumé... 5 Spor efter forhistoriske bebyggelser... 5 Den arkæologiske overvågning, og resultatet heraf... 7 Fremtidigt arbejde på stedet... 9 Ordliste Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Bygherre er velkommen til at kontakte museet for den fulde arkæologiske beretning. 2

3 Fig. 1. Udgravningens placering (markeret med rød stjerne) i forhold til Tønder Fig. 2. Udgravningens placering (markeret med rød stjerne) i forhold til Bylderup Bov 3

4 Fig. 3. Grøftens placering (rød streg) (orto 2010) 4

5 Resumé I forbindelse med anlæggelsen af 650 m cykelsti mellem Saksborg Skole og Bylderup Bov blev der foretaget en arkæologisk overvågning af anlægsarbejdet. I det 3 m brede tracé fremkom spor efter dele af den vestlige del af et hegnshus til et gårdsanlæg fra e.kr. (yngre romersk eller ældre germansk jernalder), se arkæologisk tidstavle side 10. Dateringen er foretaget ud fra husets opbygning, der blev ikke udført nogen 14 C-dateringer. Spor efter forhistoriske bebyggelser Forhistoriske bebyggelser viser sig ofte som spor efter nedgravede stolper fra huse, hegn og andre konstruktioner under vore dages pløjelag. Når muldlaget er fjernet, fremstår stolpehullerne som mørke plamager i den gule undergrund (fig. 4). For det meste er der intet tilbage af selve stolperne; de er for længst rådnet bort. Ofte efterlader stolperne dog tydelige aftryk, især hvis huset er brændt ned. På bopladserne kan der også være spor efter andre aktiviteter. Ofte har man gravet store huller for at hente ler til gulve, vægge eller ovne. Nogle gange blev disse huller fyldt op med affald fra den daglige husholdning. Er bevaringsforholdene gode, kan vi være heldige at finde både ildsteder, gulvlag og stenbrolægninger. Fig. 4. En udgravningssituation. De mørke pletter i den gule undergrund er stolpespor (foto: Silke Eisenschmidt, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev). I jægerstenalderen byggede man hytter, der var nemme at forlade eller tage med, da man var nomader. I bondestenalderen blev man mere og mere bofaste og byggede toskibede huse. Dvs. at huset tag blev båret af én række indvendige stolper. Fra bronzealderen og hele vejen op gennem jernalderen byggede man lange, treskibede huse. Her blev husenes tag båret af to rækker indvendige stolper, der var placeret i sæt. Væggene var som regel også bygget med stolper og lerklinet. Husene var stort set altid øst-vest orienterede. Mennesker og dyr boede under samme tag. Beboelsen lå gerne i vestenden, mens stalden var indrettet i østenden. I ganske få tilfælde har indretningen dog vist sig at være spejlvendt. Husets indgange befandt sig i midten af begge langsider. 5

6 Fig. 5. Rekonstruktionstegning af et treskibet jernalderhus (tegning: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev) I tilknytning til langhusene var der ofte mindre økonomibygninger eksempelvis lader, hegnshuse og staklader, hvis orientering kunne være mere varierende. Gennem det meste af jernalderen ses forskellige former for hegn. De kunne indhegne både huse, gårde og hele landsbyer. I dag er der intet bevaret af husene fra forhistorien over jordoverfladen. Derfor ved vi ikke præcis, hvordan husene så ud. Vi kan dog komme meget tæt på ved at studere resultater fra arkæologiske udgravninger. Ved at sammenholde husenes bredde og længde med stolpesporenes dybde og diameter har vi efterhånden fået et godt billede af, hvordan husene var konstrueret. I heldige tilfælde kan man finde bevaret bygningstømmer i brønde. Her er det sekundært anvendt til at lave brøndforingen. Den slags fund indgår også i rekonstruktionen af husenes udseende. Oftest er det kun sporene efter de indre stolpesæt, der er tilbage af husene. Disse stolper var gravet forholdsvis dybt ned for at kunne bære taget. Væggene bar kun en mindre del af tagets vægt, så derfor var det ikke nødvendigt at grave vægstolperne tilsvarende dybt ned. Der kan dog også være en anden forklaring på, at vi så sjældent finder rester af vægstolper: Måske var væggene rejst på fodremme, der lå oven på jorden og derfor ikke efterlod spor i undergrunden. Da man har anvendt jordgravede stolper, har et hus sandsynligvis haft en begrænset levetid måske en generation eller to afhængig af fornyelser og reparationer. Så flyttede man og byggede et nyt hus i nærheden. Selvom man gennem store dele af forhistorien byggede langhuse, så ændrede husenes størrelse, placeringen af de tagbærende stolper, deres indbyrdes afstand og væggens konstruktion sig med tiden (Ethelberg 2003:130). Derfor kan vi ud fra stolpernes placering inddele husene i typer, som vi i grove træk kan datere. Skår fra lerkar findes ofte i husenes stolpehuller eller i affaldshuller. Også lerkarrene ændrede form og udseende op igennem tiden. Derfor kan lerkarskår også bidrage til dateringen af et hus. Disse dateringer, sammenholdt 6

7 med 14 C-dateringer af trækul og forkullet korn fra stolpehullerne, giver os en god forståelse af kronologien for de formmæssige ændringer, huse og landsbyer gennemløber. Den arkæologiske overvågning, og resultatet heraf I forbindelse med anlæggelsen af 650 m cykelsti mellem Saksborg Skole og Bylderup Bov foretog Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, i maj 2013, en arkivalsk kontrol af det berørte anlægsområde, som var et ca. 640 m langt og op til 8 m bredt anlægstracé. Indenfor tracéet var der ikke tidligere registreret nogen kendte fortidsminder, men der var registreret fortidsminder i nær omkreds. Eksempelvis kan nævnes, at der i 1925 blev undersøgt en jættestue med efterbegravelser fra bronzealder og ældre jernalder, og denne ligger 500 m øst for anlægstracéet. Set ud fra landskabet er området et eftertragtet ressourceområde. Derfor var det Museets vurdering, at der i forbindelse med det pågældende anlægsarbejde, ville være stor risiko for at påtræffe spor efter væsentlige jordfaste fortidsminder, som er beskyttet af museumslovens 27. Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev anbefalede derfor, at der skulle gennemføres en frivillig forundersøgelse af tracéet. På grund af tracéets længde opfattede Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev anlægsprojektet som repræsenterende et område, der overstiger m 2. På et anlægsområde på m 2 skal der trækkes 250 m søgegrøft. I sagens tilfælde skal der trækkes 640 m søgegrøft. Det svarer til et areal på 1,25 ha. Udgifterne til forundersøgelsen skal derfor i henhold til Museumsloven afholdes af bygherre. Anlægstracéet ligger på geesten langs Slogs Å og Uge Bæk i en afstand af m. Undergrunden på stedet bestod af rødligbrun let gruset sand samt gulbrunt og rødbrundt sand. I nord lå anlægstracéet 11,36 m over DNN, og i syd 11,14 m over DNN. Alle anlæg på feltet samt selve anlægsgrøften blev indmålt med en robot station, af mærket Trimble S6 GNSS og indmålt i projektion UTM zone 32 Euref 89. Ved overvågningen blev der fundet et omtrent NØ-SV orienteret hus, som antagelig repræsenterer et hegnshus til et gårdsanlæg. Huset har været mindst 8 m langt og 4,5 m bredt. Den østlige langvæg og nordgavlen ligger uden for tracéet. Det kunne ikke afgøres med sikkerhed hvilken vej, gårdsanlægget er orienteret. Eftersom der ikke er påvist hegnsforløb på tværs af traceet, hverken nord eller syd for hustomten, er det mest sandsynligt, at det tilhørende gårdsanlæg er orienteret mod øst ned mod Uge Bæk. Ud fra husets opbygning kan det dateres til at være fra e.kr. (yngre romersk eller ældre germansk jernalder). 7

8 Fig. 6. Hustomten, der blev fundet i anlægstracéet. Den tagbærende stolpe er markeret med grå, og væg- samt gavlstolper er markeret med rød 8

9 Fremtidigt arbejde på stedet Efter Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev havde afsluttet afgravningskontrollen af stitracéet, mellem Burkal og Bylderup Bov, burde stien herefter kunne anlægges uden risiko for at støde på væsentlige jordfaste fortidsminder, som er beskyttet af museumslovens 27. Bygherre skal dog være opmærksom på, at hvis der under anlægsarbejdet alligevel påtræffes jordfaste fortidsminder eller andre kulturhistoriske anlæg, skal indvindingen (jf. museumslovens 27, lov nr. 473 af 7. juli 2001) omgående indstilles i det omfang, det berører fortidsmindet og Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev adviseres. Det kan oplyses, at skulle denne situation opstå, vil bygherre ikke skulle udrede udgifterne til en eventuel arkæologisk undersøgelse. Den bygning, der blev fundet under overvågningen, fortsætter ud af tracégrænsen mod øst. Det er desuden antageligt, at resten af den gård, som bygningen repræsenterer, sandsynligvis ligger mod øst. På baggrund af dette, vil det være af stor vigtighed at foretage arkæologiske undersøgelser på de østligt liggende områder før et eventuelt fremtidigt anlægsarbejde. 9

10 10

11 Ordliste Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Rutenberge: Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 11

12 Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Nivellering: Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 12