HAM 4735 Nørremark, Hammelev sogn, Sb. Nr. 146

Transkript

1 HAM 4735 Nørremark, Hammelev sogn, Sb. Nr. 146 Arkæologisk forundersøgelse af to områder på henholdsvis 1,7 ha og m 2 ved Nørremark, beliggende i et erhvervsområde ud til motorvejen nord for Hammelev, MATRNR. 3 Hammelev ejerlav, Hammelev, Haderslev Kommune. Forundersøgelsen resulterede i fund af indhegnede gårdsanlæg bestående af øst/vest-orienterede langhuse, økonomibygninger, hegnsforløb og slaggegruber fra jernindvindingsovne fra yngre romersk jernalder ( e.kr.). De arkæologiske anlægsspor dækker 1,5 ha. Af Erling Mario Madsen 1

2 Data Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslevs journalnummer HAM 4735 Lokalitet Nørremark Sogn Hammelev Sognebeskrivelsesnummer 146 Stednummer Herred Amt Haderslev Kortnummer 1212 IV SØ Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslevs sagsnummer 07/ Kulturarvsstyrelsens journalnummer /MSJ-0029 Dokumentationsmaterialet, bestående af beretning, plantegninger, billeder og fund, opbevares på Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Anvendte forkortelser i teksten: 26 Anlægsnummer. Et enkeltstående tal i teksten refererer til et anlægsnummer et stolpehul etc. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til, hvilken originaltegning (To-nummer) man kan genfinde anlægget på. x25 TO Fundnummer. Tal angivet med x foran angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. Tegningsoversigt. Det efterfølgende nummer angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 2

3 Prøvegravning ved Nørremark med vindmøllefabrikken i baggrunden. Indholdsfortegnelse Rapport Resumé... 4 Undersøgelsens baggrund... 4 Undersøgelsens data... 5 Metode og opmåling... 5 Topografi og undergrund... 5 Forundersøgelsens resultat... 6 Perspektivering... 8 Litteratur... 8 Katalog Nummerliste... 8 Bilag 1 Oversigtsplan over forundersøgelsesområdet 2 Arkæologisk tidstavle for Sønderjylland, med udgravningens tidsmæssige indplacering 3 Ordliste over arkæologiske udtryk 4 Stolpehulsskemaer 5 Pantograftegning af udvidelserne 3

4 Resumé Den arkæologiske forundersøgelse af to delområder på hhv. 1,7 ha i første etape og m 2 i anden etape. Områderne ligger i et erhvervsområde ud til motorvejen nord for Hammelev, Haderslev Kommune. Forundersøgelsen havde til formål at klarlægge, om der fandtes jordfaste fortidsminder, som var beskyttet af museumsloven. Ved undersøgelsen blev der trukket 9 nord/syd-orienterede søgegrøfter i første etape og 3 i anden etape, hvorved der fremkom et stort antal jordfaste fortidsminder. I første etape blev der afsat to delområder med arkæologiske anlægsspor på henholdsvis m 2 og m 2. I anden prøvegravningsetape blev der afsat et område på m 2. Disse tre område skal udgraves før eventuelle anlægsarbejder på arealet. De arkæologiske anlægsspor er stolpehuller, gruber og jernudvindingsanlæg. Blandt stolpehullerne kan udskilles mindst 2 gårdsanlæg. De består af store, treskibede langhuse, som er omgivet af faskinehegn, der er delvis sadeltagsoverdækkede. Ud fra lerkarskår og hustyper skal lokaliteten dateres til yngre romersk jernalder ( e.kr.). Undersøgelsens baggrund Den arkæologiske forundersøgelse er foranlediget af Haderslev Kommunes ønske om at udlægge to områder, Nørremark I og II på henholdsvis 10,6 ha og 10,4 ha, som et led i lokalplansforslag 31.E.14-1, og derved udvide erhvervsområdet ud til motorvejen nord for Hammelev, Haderslev Kommune. På det ny-udlagte område skulle vindmøllefabrikken LM, som ligger umiddelbart syd for forundersøgelsesområdet, udvides. Forundersøgelsen blev iværksat i mindre etaper, begyndende med de 1,7 ha nærmest vindmøllefabrikken, hvor anlægsarbejdet skulle igangsættes hurtigst muligt. Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev vurderede, at der ved jordarbejder på området kunne være stor risiko for at støde på jordfaste fortidsminder, der i henhold til museumslovens. 27 vil skulle udgraves, og anbefalede således en forundersøgelse af planområdet. Vest for lokalplanområdet er der i 1991 forud for byggemodning registreret både en urnegravplads (sb 92, Hammelev sogn) og bopladsspor i form af gårdsanlæg daterende til henholdsvis ældre jernalder (500 f.kr. 350 e.kr.) og vikingetid ( e.kr.), (sb 7, Hammelev sogn). Erfaringsmæssigt ved man, at sådanne gårdsbebyggelser over tid flytter rundt inden for et større ressourceområde. Da store dele af det aktuelle lokalplanområde udgøres af områder som topografisk set er ideelle for sådanne bebyggelsesplaceringer vurderede museet, at der ville være stor risiko for at finde hidtil uregistrerede forhistoriske anlæg inden for lokalplanområdet. 4

5 Undersøgelsens data Undersøgelsen fandt sted i perioden: november 2007 Med deltagelse af: Mikkel Siepken, studerende Erling Mario Madsen Cand. Mag., (leder) Opmålinger og oversigtsplaner: Egil Søbye (Landmåler) Udgravning er betalt af: Haderslev Kommune. Udgravning er udført af: Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev Maskinkraft: Arne Andersen A/S, Rejsby Metode og opmåling Ved undersøgelsesstart henlå området som græsmark. Der blev etableret en øst/vest-linie tværs henover midten af planområdet. Dette blev gjort med kompas og målebånd, og for hver tyvende meter blev der sat en landmålerstok. Ud fra hver enkelt stok blev der vinklet en nord/syd-orienteret linje, der ligeledes blev markeret med landmålerstokke. Gravemaskinen havde en 2,50 meter bred skovl, og med denne bortfjernedes muldjorden i de 12 nord/syd-orienterede grøfter. Den fremkomne undergrund blev renskovlet, og eventuelle anlæg ridset ind og markeret med en pind. Udvalgte anlæg blev ligeledes snittet med skovl/spade undervejs for at af eller bekræfte tilstedeværelsen af anlæg. Under gravningen blev der udvidet ved tegn på jordfaste fortidsminder. De markerede fyldskifter og søgegrøfterne blev opmålt med hjælp af museets GNSS Trimble R8 (Global Navigation Satellit System) af Egil Søbye (Landmåler) og georefereret i GISprogrammet MapInfo. Det anvendte koordinatsystem er opmålt i UTM 32 (ED 50). Registrering af anlæg og fund blev foretaget på udprint fra GNSS i målestok 1:1500. Udvalgte fyldskifter blev snittet med spade og registreret på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslevs stolpehulskema (profiltegninger i målestok 1:20). Fundgenstande blev samlet op. Der blev ført lister over anlæg og fund. Ikke udgravede anlæg med fund er også blevet påført nummerlisten. Topografi og Undergrund Området omkring Nørremark er et kuperet morænelandskab øst for Hovedopholdslinjen, 5

6 Det består langt overvejende af sej moræneler, og undergrunden består af sej lerjord. Det aktuelle udstykningsområde ved Hammelev ligger nord for erhvervsområdet ud til motorvejen. En bakkehøjning ligger i den nordlige del af udstykningsområdet, mens udstykningsområdet vest herfor falder ned i en lavning. Syd for området ligger vindmøllefabrikken LM. Et muldlag på ca cm dækker hovedparten af arealet. Hele undersøgelsesarealet med de tre afsatte arealer mod vest, mens de tre østlige afsatte arealer stammer fra senere prøvegravninge. Kortet er et preussisk kort fra 1870 erne. Forundersøgelsens resultat Det arkæologiske forundersøgelsesområde androg hhv. 1,7 ha og m 2. Prøvegravningen viste, at tre områder på m 2, m 2 og m 2 indeholdt så væsentlige jordfaste fortidsminder, at disse vil skulle udgraves før eventuelle anlægsarbejder på området. Ved forundersøgelsen fandtes i store dele af planområdet bopladsspor i form af spor efter stolpehuller. Her var det er muligt at udskille 2 gårdsanlæg bestående af øst/vest-orienterede reskibede langhuse og økonomibygninger. Desuden fandtes hegnsforløb, der er delvis sadeltagsoverdækkede samt gruber og jernudvindingsanlæg, som tyder på, at der mellem 150 og 350 e. Kr. har ligget en boplads bestående af mindst 2 gårdsanlæg på stedet. Det vestlige delområde: Det udskilte område på m 2 ligger i den midterste del af første forundersøgelsesetape. Her blev der i den sydlige del påvist et aktivitetsområde, hvor der blev fundet spor efter slaggegruber og et kulturlag. Disse gruber er resterne efter jernudvindingsanlæg fra jernalderen. I kulturlaget er der lerkarskår og trækul, og laget skal nok forstås som et udsmids-/udflydningslag, som delvis har opfyldt et lavereliggende, fugtigt område. Antageligt har landskabet i jernalderen fremtrådt mere kuperet end det landskab, vi ser i dag. Lavningerne har formodentligt stået mere eller mindre vandfyldte i kortere eller længere perioder. I den nordlige del af delområdet fremkom spor efter stolpehuller fra sadeltagshegn og hustomter. 6

7 En udvidelse i søgegrøft 6, hvor der fremkom spor efter hegnsforløb. De hvide markeringspinde viser anlægsspor. Det østlige delområde: Det udskilte område på m 2 ligger i den sydøstlige del af første forundersøgelsesetape. Her blev der fundet spor efter et gårdsanlæg bestående af øst /vestorienterede treskibede langhuse, økonomibygninger samt hegnsforløb, der er delvis sadeltagsoverdækkede. Mikkel i gang med at tegne fladen i en udvidelse i søgegrøft 8 med feltpantograf. Det nordlige delområde: Det udskilte område på m 2 fra anden forundersøgelsesetape. Her blev der igen påvist spor efter et gårdsanlæg bestående af øst /vest-orienterede treskibede langhuse, økonomibygninger samt hegnsforløb, der er delvis sadeltagsoverdækkede. 7

8 Et øst/vest-orienterede treskibet langhus. Perspektivering I den nordøstlige del af Sønderjylland synes bebyggelsen omkring israndlinien og mod vest i yngre romersk jernalder at være præget af samme byggeskik, som vi kender fra geestområderne mod vest og den, som også dominerer Midt- og Vestjylland. Her kan nævnes pladser som Louisegården ved Haderslev, Hammelev Øst, og senest også ved Teglgård i den vestlige udkant af Vonsild. På moræneområderne mod øst synes byggeskikken at være en anden. Her ligner den i højere grad anglernes måde at bygge huse på, hvilket bl.a. ses på Sportspladsen øst for Christiansfeld. På samme måde som Teglgård befinder den nyfundne bebyggelse ved Nørremark sig således i grænseområdet mellem to forskellige byggetraditioner. Bebyggelser i et sådant spændingsfelt er altid interessante, fordi de besidder et stort videnskabeligt potentiale til belysning af kulturudviklingen. Hvordan starter bebyggelsen? Som enkeltgård eller som en landsby? Over hvor lang tid er der kontinuitet? Hvor store er gårdene/den indhegnede tofte? Litteratur Ethelberg, P. 2003: Gården og landsbyen i jernalder og vikingetid (500 f.kr e.kr.). I: P. Ethelberg, N. Hardt, B. Poulsen og A. B. Sørensen, Det Sønderjyske Landbrugs Historie. 2 Jernalder, vikingetid og middelalder. Haderslev. Hvass, Lone 2001: Oldtiden i Danmark. Jernalderen. Sesam Jensen, Jørgen 2003: Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr e.kr. Gyldendal

9 Katalog Lister Anlægsliste Nr. TO Mat søgegrøft Anlæg Oldsager stolpehul stolpehul stolpehul stolpehul stolpehul stolpehul stolpehul stolpehul X 1000 keramikskår stolpehul X 1001 keramikskår stolpehul stolpehul stolpehul stolpehul stolpehul stolpehul stolpehul stolpehul Fundliste NR. T. O. MAT. A. Nr. Objekt ker 8 keramikskår ker 9 keramikskår Tegningsoversigtsliste TO Nr. Målestok Objekt 1 1:50 aktivitetsområde 2 1:50 hegn, nord/sydvendt hustomt 3 1:50 sadeltag/hegnshus Fotoliste Fenr Billednr Tekst Orientering Årstal Akronym J-nr Sted 1 spor efter hegn set mod nord 2007 HAM 4735 Nørremark 9

10 2 Mikkel tegner med feltpantograf 3 spor efter hegn 4 søgegrøfterne ved Nørremark set mod vest set mod nord set mod sydvest 2007 HAM 4735 Nørremark 2007 HAM 4735 Nørremark 2007 HAM 4735 Nørremark Haderslev d. 13/ Arkæolog Erling Mario Madsen Forundersøgelsesområdet ved Nørremark. Områderne inden for de tre vestlige blå felter, udgør det ca. 1,5 ha område, der skal udgraves, hvis der foretages anlægsarbejde, som kan berøre de jordfaste fortidsminder på området. De nord/syd-orienterede streger er søgegrøfter. 10

11 De tre østlige felter er felter, som blev udskilt ved en senere prøvegravning. 11

12 12

13 Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube. Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. 13

14 Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Staklade: Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Diemen: Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Rutenberge: Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4- stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. 14

15 Faskinehegn: Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidlig middelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14, som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Termoluminiscens- datering: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Pollenanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. 15

16 Stratigrafi: Profil: Nivellering: Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan be- stemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 16

17 17

18

19

20

21