Errested HAM 5528 Sb 24, Bjerning Sogn Af Anders Hartvig

Transkript

1 Errested HAM 5528 Sb 24, Bjerning Sogn Af Anders Hartvig

2 Indhold Resume... 3 Undersøgelse resultat... 3 Skatten... 4 Spredning... 5 Mønter... 6 Brudsølv... 8 Guldperle... 8 Nedlæggelsestidspunkt og ejer... 9 Perspektivering Fremtidige arbejde litteratur Bilag 1 Tidstavle Bilag 2 Ordforklaring for arkæologiske udtryk 2017 Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Dokumentationsmaterialet (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Bygherre er velkommen til at kontakte museet for den fulde arkæologiske beretning.

3 Resume I efteråret 2014 havde detektorfører Michael Kildal Frederiksen på en mark lige syd for Errested, nord for Haderslev, fundet otte sølvmønter fra den sene vikingetid. Mønterne lå alle indenfor et område på 10 x 15 meter, ned mod et nu rørlagt vandløb. Mønterne blev hurtigt afleveret til arkæologi Haderslev der kunne konstatere der var tale om oppløjede mønter fra en skat. Med støtte fra Slots og kulturstyrelsen blev der i august 2015 fortaget en udgravning af området. Ved undersøgelsen blev der fundet yderligere 185 mønter samt bunden af et lerkar hvori der lå en større mængde mønter. Foruden mønter blev der fundet tre stykker brudsølv og en guldperle. Undersøgelse resultat I skrivende stund er skatten på nationalmuseet, hvor den endnu ikke er udgravet og undersøgt, hvorfor nedenstående skal ses som en foreløbig gennemgang. Ved undersøgelsen blev der afdækket et felt på 720 m 2. Ved udgravningen blev der fundet tre fyldskifter, et moderne dræn, et udateret kulturlag og en nedgravet skat fra sen vikingetid ( e.kr.). I alt blev der ved undersøgelsen hjemtaget 209 X-numre. De dækker over 185 mønter, fire brudsølv, fire ubestemt, fire keramik, fire bly, to mulige fibler, 2 mulige fingerringe, to mulige sølvmønter, en sten, en basalt og en guldperle. Til de 185 mønter skal ligges fire mønter som Michael har fundet efter tildækning, hvorved der er fundet 189 mønter plus de ni fra før undersøgelsen.

4 Fig. 6. Bunden af lerkarret X175 med mønterne. Foto Anders Hartvig, Arkæologi Haderslev Skatten Et af formålene ved undersøgelsen var at finde deponeringsstedet, samt en mulig beholder for skatten. Ved undersøgelsen var det tydeligt at beholderen var blevet ramt og en del af indholdet var spredt med ploven se fig.7. I alt blev der fundet 185 mønter spredt omkring skatten, til skatten hører også tre stykker brudsølv samt en perle af guld. Heldigvis var bunden af lerkarret stadig bevaret in situ. Lerkarret stod endnu på bunden og i karret kunne der ses mere end 45 mønter. På vest siden af lerkarret var en del knytnæve store sten, om disse sten har forbindelse til nedsættelsen af skatten er uvist, måske de har været placeret som en markør af stedet. Selve lerkarret var rund bundet og groft magret. Lerkarret var nedsat ved foden af skråningen på nordsiden af det lille vandløb der i dag løber i et rør på sydsiden af hegnet.

5 Fig. 7. plan over udgravningen med alle indmålte fund, ved A10 var lerkarret med mønterne. Der ses en tydelig spredning langs hegnet. Spredning Som det ses på Fig. 7 var skattens indhold spredt i en øst-vest gående retning langs hegnet. Langt hovedparten af fundene lå vest for lerkarret, hvilket vidner om den fortrukne pløjeretningen har været fra øst mod vest og ved hjørnet af marken har man drejet mod nord, dette bekræftede landmanden. At der ikke blev fundet mønter på sydsiden af hegnet fortæller, at skatten er pløjet op efter hegnet er lavet. Hegnet kan følges på alle kort helt tilbage til det preussisk kort fra 1860 erne. Hegnet må derfor være gammelt, dette forklare hvorfor der ikke er mønter på sydsiden. Hvornår lerkarret er pløjet i stykker er uvist, men i det øverste muldlag lå ikke mange mønter, faktisk skulle man omkring 20 cm ned før der begyndte at komme mange. Mønterne kunne derefter følges i mulden helt til undergrund. Måske dette skyldes at man en eller flere gange tidligere har pløjet dybt, hvorved man er kommet i kontakt med lerkarret, efterfølgende har man ikke pløjet i samme dybde, hvorved der ikke er kommet så mange mønter op i de øvre muldlag. Den begrænsede spredningen af mønterne må være sket dan traktoren har skullet dreje mod nord ved hjørnet.

6 Mønter Skatten bestod hovedsagligt af mønter. Mønterne fandtes som hele, halve, kvarte og i mindre stykker, om alle små stykker skyldes afklip er usikkert, flere havde tegn på kontakt med ploven. Fig. 8. Mønt X207 Pointed helmet Knud d. Store De manglende stykker af mønten må skyldes ploven har haft fat i mønten. Foto. Jørgen Andersen, Arkæologi Haderslev. Da præparatet endnu ikke er udgravet forligger der ikke en udredning over fordelingen af hele og klippede mønter. Mønterne er endnu ikke bestemt, men en overfladisk gennemgang, har vist at mønter er slået i Danmark, under Knud d. Store. ( ), samt i det nuværende Tyskland og Holland og England ligeledes under Knud d. Store ( ). Den største gruppe af mønter er Otto Adelheid pfennig. Mønterne er slået i området omkring Goslar i perioden fra sidste del af 900-tallet til starten af 1000-tallet. Otto Adelheid mønterne var ofte dårligt bevaret og blev ofte fundet i mindre stykker, ofte som halve og kvarte, antageligt afklip. Den næststørste gruppe af mønter, er mønter slået under Knud d. store ( ). Gruppen består hovedsagligt af pointed helmet og Quatrefoil mønter. Enkelte af Knud d. Store mønterne er fotograferet og hurtigt set af Jens Christian Moesgård (Mønt og medalje samling, Nationalmuseet) han har bestemt dem som slået i England. Generelt var Knud d. Store mønterne velbevaret og tydelige i prægningen, hvilket antageligt skyldes de ikke har været længde i omløb før de blev deponeret i skatten.

7 Fig. 9. Otto Adelheid pfennig, til venstre en hel og til højre en halv. Foto Jørgen Andersen Museum Sønderjylland. Fig. 10. To Knud d. Store mønter, til venstre Pointed helmet, til højre Quatrefoil. Foto Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland. Foruden de to nævnte mønt grupper, blev der fundet mønter slået i Deventer i det nuværende Holland, samt mønter fra Køln, Duisburg og Strassbourg i Frankrig.

8 Brudsølv Foruden mønter blev der med detektor fundet tre små stykker brudsølv. Brudsølvet er endnu ikke vejet med der er ikke tale om mange gram. Alle tre stykker har tydelige mærker efter klip. Fig. 11. Stykker brudsølv X117. Foto Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland. Guldperle Med detektor blev der også fundet en guldperle. Perlen er af gennembrudt arbejde på fladen har den fire fugle der står to og to med hovederne drejet væk fra hinanden. Om halsen sider et hjerte der binder fuglene sammen to og to. For at fremhæve detaljer ved fuglene og hjerterne var der indlagt niello. Der er endnu ikke fundet paralleller til denne perle, men fugle er et ofte benyttet objekt i vikingetiden og den tidlige middelalder, brugen af niello er ligeledes udbredt i vikingetiden. Perlen har antageligt siddet i en kæde sammen med almindelige glasperler, at der ikke er fundet glasperler kan tyde på den er taget ud af kæde og gemt sammen med mønterne og brudsølvet.

9 Fig. 12. Til venstre ses perlen med to fugle med hjerter om halsen. Nederst er perlen foldet ud her ses de fire fugle med hjerter om halsen. Foto Jørgen Andersen Museum Sønderjylland. Nedlæggelsestidspunkt og ejer Som nævnt er skatten ikke færdig bearbejdet men det ser ud til de yngste mønter er mønter slået under Knud d. Store ( ). Skatten må derfor være nedlagt engang i 1030 erne. Hvad årsagen har været er uvist, der har antageligt være nogle spændinger i samfundet der bevirkede at skattens ejer følte sig nødsaget til at gemme værdierne væk. I 1043 omtales et slag ved Lyrskov hede, nord for Slesvig, hvor de fremrykkede Abroditter (vendiske stamme) blev stoppet. Slaget er dog senere end skatten er nedlagt, men måske spændingerne med venderne går længere tilbage og kan være en af årsagerne til nedlæggelsen. Men hvem var skattens ejer? Der må være tale om en lokal stormand. Den nærliggende landsby Errested er opkaldt efter en Erik måske det er denne Eriks slægt der har været bagmændene bag skatten. Hvorfor skatten så ikke er blevet hentet er ligeledes uvist, ejeren må have været forhindret, måske døde han og hermed er skatten ikke blevet hentet igen.

10 Perspektivering Fra Sønderjylland kendes ikke samtidige møntskatte, men ved Bovlund og St. Jyndevad er der fundet møntskatte fra vikingetiden. Møntskattene bestod her af arabiske mønter, hvilket daterer dem tidligere end skatten ved Errested. Mønterne fra Errested er med til at fortælle om møntsammensætningen i Sønderjylland ved overgangen fra vikingetid til tidlige middelalder. Endvidere giver det store indslag af engelske mønter slået under Knud d. Store et vidnesbyrd om den tætte kontakt mellem Danmark og England på dette tidspunkt. At mønterne udelukkende stammer fra Vesteuropa giver et fingerpraj om datidens kontaktflade, samt det netværk Sydjylland var bundet op i. Fra Bjerning sogn kendes ikke til samtidige lokaliteter, men fire kilometer mod syd, hvor Åstrup bæk munder ud i Haderslev fjord, ligge lokalitet Vesterris, og på modsatte side af fjorden ligger Starup Kirke. Begge lokaliteter tolkes som anløbspladser fra den sene vikingetid, ved Starup ligger Sønderjyllands ældste kirken og foran den står i dag en runesten, omkring 2 km syd for Starup er der fundet en guld armring fra vikingetiden. (Kristensen, R. 2015). Møntskatten og dens ejer må skulle sættes i forbindelse med disse anløbspladser ved fjorden, antageligt kan slægten være bagmanden bag Vesterris, mens en anden slægt har styret sydsiden af fjorden. Møntskatten er hermed med til at tegne et billede af et rigmandsmiljø omkring Haderslev i tallet, altså omtrent 100 år før Haderslev bliver etableret. Fig.13. Kort over møntskatten, Vesterris og Starup.

11 Fremtidige arbejde Selv om der blev gået intensivt og meget omhyggeligt med detektor i forbindelse med udgravningen, kan vi ikke sige at alt er fundet, derfor vil det være meget vigtigt, at der de kommende år fortsat bliver afsøgt i området. For at besvare spørgsmålet hvem de nedlagde skatten samt hvor boede denne stormand. Vil det være vigtigt at der i fremtiden bliver fortaget detektorafsøgninger samt eventuelle prøvegravninger på bakketoppen nord for fundstedet. Anders Hartvig museumsinspektør Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev

12 litteratur Jensen. Jørgen Steen. 1995: Tusindtallets Danske mønter. Kristensen. R. Tenna. 2015: Haderslev En købstad bliver til, udgravninger ved Starup og Møllestrømmen.

13 Bilag 1 tidstavle

14 Bilag 2 Ordliste for arkæologisk udtryk Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau.

15 Højgrave: Randsten: Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Rutenberge: Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6- stolpeanlæg osv. Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Sadeltagshegn: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen.

16 Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Termoluminiscensdatering: Makrofossilanalyse: Fosfatanalyse: Pollenanalyse: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område.

17 Profil: Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Nivellering: Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan be- stemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling.