K K R S J Æ L L A N D

Transkript

1 D AG SORDEN 2013 K K R S J Æ L L A N D Dato : :30 Sted: Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted. Der er formøde kl Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

2 1 Godkendelse af referat Godkendelse af referat den 7. november Regionalpolitiske sager Tema, Fælles politiske KKR målsætninger på sundhedsområdet Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet i 2012 og Tema: Første drøftelse: Strategi: Kollektiv trafik Vision for jernbanetrafik Effektivisering af befordringsopgaven Kommunale indspil til vækstpartnerskabsaftalerne for En fokuseret vækstdagsorden for den funktionelle hovedstadsregion Senhjerneskadeområdet et fælleskommunalt projekt Socialt bedrageri og kontrolindsatsen Godkendelses- og tilsynsreform den videre proces Orientering om omfordeling af midler under Sjællandsprogrammet Proces og temaer for revideringen af den regionale klimastrategi Skriftlig orientering: Beskæftigelse og uddannelse Udpegninger Udpegning til Østdansk Turisme Regeringens arbejde med en hovedstadsstrategi KKR Siden sidst Meddelelser SIDE 2

3 6 Punkter til næste møde Sager på vej til kommende møder Eventuelt SIDE 3

4 1 Godkendelse af referat 1.1 Godkendelse af referat den 7. november 2012 MDR adr Baggrund Godkendelse af referat fra møde i KKR Sjælland den 7. november 2012 og ekstraordinært møde i KKR Sjælland den 18. december Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland godkender referat af møde i KKR Sjælland den 7. november 2012, og referat af møde i KKR Sjælland den 18. december Sagsfremstilling Referatet af møde den 7. november 2012 blev udsendt til medlemmerne den 16. november Nyhedsbrev blev udsendt samme dag. Referatet af møde den 18. december 2012 blev udsendt den 20. december Referaterne er vedlagt som særskilte bilag. SIDE 4

5 2 Regionalpolitiske sager 2.1 Tema, Fælles politiske KKR målsætninger på sundhedsområdet MDR hfh Baggrund KKR Sjælland drøftede på møde den 7. november 2012 opfølgningen på økonomiaftalen for 2013 som giver et gennembrud for det kommunale sundhedsområde. Det er KL s ambition i foråret 2013 at kunne vise regeringen, at kommunerne løfter sundhedsindsatsen i fællesskab, skaber klare resultater og arbejder systematisk med at dokumentere indsatser og effekt. På mødet var der enighed om, at kommunerne i KKR Sjælland vil medvirke til at realisere ambitionen../. Derfor er der udarbejdet forslag til en række fælles målsætninger for det nære sundhedsvæsen i KKR Sjælland. Kommunaldirektør Torben Gaarskær indleder sagen. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland godkender de 5 målsætninger for det nære sundhedsvæsen, samt anbefaler, at de 17 kommunalbestyrelser i KKR Sjælland også drøfter og godkender målsætningerne. Sagsfremstilling Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om, hvilke sundhedsydelser man leverer til borgerne - og hvad man kan forvente som samarbejdspart at alle kommuner i regionen kan løfte. Det gælder både indsatser, der kan aflaste sygehusene og indsatser, som bidrager til at gøre borgerne mere selvhjulpne. De væsentligste samarbejdsparter er regionen, sygehusene og de praktiserende læger../. Der vedlægges kommunefordelte tal fra KL s spørgeskemaundersøgelse på sundhedsområdet i efteråret Nedenfor fremgår de overordnede målsætninger indenfor de centrale fokusområder for opfølgningsprocessen, hvoraf det første mål om forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser og aflastning af sygehusene, vurderes at være det mest centrale. Af et bilag fremgår uddybende om målsætningerne. (Bilaget eftersendes). SIDE 5

6 1. Målsætning: Kommunerne skal aflaste sygehusene ved at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. 2. Målsætning: Alle kommuner skal have tilbud til kronisk syge. 3. Målsætning: Alle kommuner skal implementere en fælles kvalitetsmodel for det tværfaglige samarbejde om komplekse genoptræningsopgaver. 4. Målsætning: Alle kommuner skal arbejde med systematisk ledelsesinformation på sundhedsområdet. 5. Målsætning: Alle kommuner skal indgå i det tværsektorielle samarbejde med Region Sjælland og almen praksis om optimering af indsatsen på psykiatriområdet. De politiske målsætninger er rettet mod at tydeliggøre, hvilke ydelser kommunerne som minimum kan levere, og hvilken kvalitet man kan forvente. Der er naturligvis forskellighed i vilkår, kompetencer og prioriteringer mellem kommunerne, og derfor vil der også være forskellighed i tilbud, indhold mv. Og i modellerne for, hvordan man udmønter målsætningen. Målsætningerne er ikke tænkt som et ydelseskatalog der favner alle tilbud i alle kommuner, men som en fælles basis på tværs af kommunerne. Fokus er på at finde ensartethed på trods af forskelligheder. 2.2 Tværsektorielle indsatser på sundhedsområdet i 2012 og 2013 MDR hfh Baggrund KKR Sjælland orienteres nedenfor om status på indsatser i 2012 til styrkelse af det tværsektorielle samarbejde på sundhedsområdet. Der vedlægges desuden beskrivelser af tværsektorielle indsatser i 2013, som Regionsrådet har godkendt på sit møde den 10.januar Tilsvarende orientering forelægges på møde i Kontaktudvalget den 5. februar Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. SIDE 6

7 Sagsfremstilling Tværsektorielle indsatser i 2012./. Status for de tværsektorielle indsatser i 2012 fremgår af vedlagte oversigt. Herudover kan der på KKR Sjællands hjemmeside findes en oversigt over 2012 projekterne. Tværsektorielle indsatser i 2013 I Region Sjællands budgetaftale 2013 er der afsat 30 mio. kr. til målrettet at understøtte implementering og udvikling af tiltag, der fremmer samarbejdet med kommunerne på sundhedsområdet. Der sættes fokus på følgende områder: Psykiatri Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Den patientrettede forebyggelse Nye samarbejdsformer Optimering af sektorovergange (LEAN) Fælles skolebænk, forskning og EU-projektudvikling Der var desuden et ønske om at undersøge, om der kan opnås enighed om forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer for yderligere at understøtte implementeringen. Indsatsområder Sigtet med puljen til styrket kommunesamarbejde på sundhedsområdet er fortsat primært rettet mod større fælles projekter, der har et driftsnært sigte, men der er også behov for at understøtte en række konkrete, mindre indsatser og relevante forskningsprojekter. Beskrivelsen af 2013-indsatserne indeholder både indsatser, der er igangsat i 2012 og som videreføres, samt en række nye indsatser. Der er lagt vægt på at skabe mulighed for at udforske nye måder at samarbejde på til optimering af de tværsektorielle patientforløb, styrke patienternes handlekraft og i højere grad inddrage patienter og pårørende i patientforløb. Der er fokus på at undersøge potentialet i fælles kompetenceudvikling og i det hele taget øge viden om og forståelse for hinanden på tværs af sektorerne. Indsatserne er desuden i tråd med de fælles visioner i Sundhedsaftalen om fokus på særlige målgrupper, herunder de længerevarende syge, de sårbare ældre, børn og unge og de psykisk syge. Indsats med fokus på multisygdom foreslås prioriteret som en af hovedindsatserne i SIDE 7

8 Opfølgning Der vil blive udarbejdet leverancemål for indsatserne, og indsatserne vil blive monitoreret og evalueret i forhold til de opnåede effekter. Budgetter De enkelte indsatser er budgetteret med forbehold for, at budgetbehovet vil afhænge af det videre arbejde med at konkretisere form og indhold../. Udmøntning af midler til styrkelse af kommunesamarbejdet på sundhedsområdet i beskrivelser af de enkelte indsatser fremgår af vedlagte notat: Psykiatri: 5,5 mio. kr. 1. Shared care til psykisk sårbare unge 2. Tværsektoriel indsats for dobbeltdiagnosticerede 3. Øget indsats for selvmordstruede børn og unge 4. Udbredelse af samarbejdsmodel for udredning af børn og unge 5. Lean på skizofreni Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser: 8,7 mio. kr. 6. Følge-op (opfølgende hjemmebesøg) og følge-hjem ordninger 7. KOL-kompetencecenter Patientrettet forebyggelse: 7,85 mio. kr. 8. Patientrettet forebyggelse med fokus på KRAM-faktorernes betydning for helbredet 9. Patientuddannelser i Region Sjælland 10. Samarbejde vedr. behandling af overvægt 11. Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 Nye samarbejdsformer og optimering af sektorovergange: 6,05 mio. kr. 12. Udvikling af Sundhedsaftale-samarbejdet - opfølgning på midtvejsevaluering 13. Telesårsbehandling 14. Det sammenhængende virke samarbejde på tværs af kommuner, primære sundhedsudbydere og regionen med udgangspunkt i sundheds- og akuthuse 15. Tværsektoriel indsats til begrænsning af multiresistente bakterier, herunder clostridium difficile 16. Styrket implementering af forløbsprogrammer a. Lean på forløbsprogrammer b. Forløbsledelse SIDE 8

9 Forskning og EU-projektudvikling: 1,9 mio. kr. 17. EU-fundraising 18. Ph.d.-stipendier 19. Administrativ konsulentbistand 2.3 Tema: Første drøftelse: Strategi: Kollektiv trafik MDR adr Baggrund Som led i KKR Sjællands drøftelse af fælleskommunale interesser (ejerstrategier) lægges op til en drøftelse af de udfordringer, som tegner sig i fht. den kollektive trafik. Afsættet for KKR Sjællands interessevaretagelse på hele trafikområdet er beskrevet nedenfor. KKR Sjælland har i denne og den foregående valgperiode haft fælles interessevaretagelse med Region Sjælland på det trafikpolitiske område i form af diverse fælles trafikoplæg. Der er tilsvarende aftalt fælles interessevaretagelse i forhold til arbejdet i Trængselskommissionen. KKR Sjællands formand vil indlede punktet med en status for arbejdet i trængselskommissionen. Direktør for MOVIA, Dorte Nøhr vil herefter komme med et oplæg om udfordringerne på trafikområdet i fht. MOVIA. Herunder om samarbejdet med kommunerne. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager en første drøftelse af de fælleskommunale interesser på trafikområdet i fht. den kollektive trafik, herunder i fht. MOVIA Sagsfremstilling KKR Sjælland har i denne og den foregående valgperiode haft fælles interessevaretagelse med Region Sjælland på det trafikpolitiske område i form af diverse fælles trafikoplæg. Det seneste fælles trafikoplæg Sjælland baner vejen frem fra november måned 2011 har primært sit fokus på: Etablering af den sammenhængende Sjællandske Tværforbindelse Etablering af fast forbindelse over Kattegat Udviklingen af Femern Bælt-korridoren, herunder skal der findes en ny løsning for jernbanen over Storstrømmen SIDE 9

10 Nedbringelse af rejsetiden mod København, byens omegn og Kastrup Lufthavn I forhold til det første trafikoplæg fra juni måned 2008 er der følgende infrastrukturanlæg, som ikke er vedtaget og som der skal arbejdes for: Kalundborg-Slagelse, motor/motortrafikvej: Ingen status Næstved-Rønnede, motorvej: Forundersøgelse igangsat. Forventes afsluttet i Slagelse-Næstved, motor/motortrafikvej: Forundersøgelse igangsat. Udvidelse af Holbæk-motorvejen, etape 2 mellem Roskilde Vest og Hornsherred-afkørslen: Ingen status I forbindelse med Trængselskommissionens arbejde, hvor KKR Sjælland og Region Sjælland tilsammen har fire pladser, er det aftalt at have fælles interessevaretagelse med udgangspunkt i Sjælland baner vejen frem. På KKR Sjællands møde i august måned 2012 blev medlemmerne af KKR orienteret. I sagen lægges der bl.a. op til, at Trængselskommissionen skal komme med løsningsforslag og ikke kun analyser, at etablering af parker og rejseanlæg samt direkte busser har høj prioritet. Og at statslige arbejdspladser lige så godt kan ligge på Sjælland og Lolland-Falster som i København. Det fremgår af kommissoriet for Trængselskommissionen, at kommissionen fremlægger et katalog med fordele og ulemper ved forskellige forslag til reduktion af trængsel, støj og luftforurening i Hovedstadsområdet i januar 2013 og fremlægger forslag til samlet strategi i august Idekataloget er drøftet på møde i trængselskommissionen den 16. januar 2013, og forventes offentliggjort snarest. Ud over de ovenstående beskrevne trafikoplæg har KKR Sjælland en rolle i forhold til MOVIA. KKR Sjælland udpeger via repræsentantskabet to medlemmer til MOVIA s bestyrelse. De kommunale medlemmer af MOVIA s bestyrelse orienterer mundtligt KKR om arbejdet i bestyrelsen, forudsat de er medlemmer af KKR. Der er en fast aftale, at direktøren for MOVIA drøfter den kollektive trafik med KKR på det første møde i året. SIDE 10

11 Alt i alt vurderes den løbende interessevaretagelse i forhold til MO- VIA at være tilfredsstillende med de ovenstående beskrevne aktiviteter. Kommunaldirektørforummet K17 har på sit møde den 30. november 2012 drøftet interessevaretagelsen på trafikområdet, der var enighed om, at pege på de eksisterende trafikoplæg som udgangspunkt for den fortsatte strategiske interessevaretagelse på området. 2.4 Vision for jernbanetrafik MDR adr Baggrund Det er aftalt i kommunekontaktudvalget, at kommunerne og regionen i fællesskab skulle udarbejde en vision for banetrafikken i Region Sjælland. Der forelægges udkast til vision. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland drøfter visionen for banetrafik med henblik på endelig godkendelse i KKU. Sagsfremstilling Det er aftalt i kommunekontaktudvalget, at kommunerne og regionen i fællesskab skulle udarbejde en vision for banetrafikken i Region Sjælland../. Der blev nedsat en fælles administrativ arbejdsgruppe med repræsentanter for kommunerne og Region Sjælland samt Regionstog og Movia samt tilknyttet et eksternt konsulentfirma. Der har været en styregruppe bestående af tre kommunaldirektører og en koncerndirektør fra regionen. Alle kommuner har haft lejlighed til at bidrage til arbejdet med visionen via den eksisterende trafikfølgegruppe. (Udkast til Vision for banetrafikken i Region Sjælland vedlægges.)./. Der afholdes politisk dialogmøde d. 29. januar 2013 omkring den fremtidige jernbanetrafik i Region Sjælland. Indbydelse og program vedlægges. SIDE 11

12 Indhold i vision for banetrafikken i Region Sjælland Visionen er ikke opbygget som en forpligtende fysisk plan, men som en vision om mulige forbedringer af jernbanetrafikken i Region Sjælland. Visionen vil kunne danne udgangspunkt for en dialog med staten. Det igangværende arbejde med visionen lå således til grund for Region Sjællands høringssvar til den statslige trafikplan for jernbanetrafikken. Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er relevant at drøfte banebetjeningen i Region Sjælland: Der gennemføres i disse år en række markante baneinvesteringer i Østdanmark. Region Sjælland har opgraderet lokalbanerne med nyt materiel og højere hastighed og etableret et succesfuldt R-net. Statens trafikkøbskontrakt med DSB udløber med udgangen af Der vil skulle tages stilling til trafikbetjeningen i nye trafikkøbskontrakter. Staten udarbejder lovpligtig trafikplan for den statslige jernbane Region Sjælland, Regionstog og Movia arbejder sammen om mulighederne for at skabe en bedre sammenhæng mellem den statslige og regionale banetrafik. Der er politisk fokus på udvikling af den kollektive trafik. Den politiske aftale en grøn transportpolitik har en målsætning om, at passagertransporten på jernbane skal være fordoblet i Der er nedsat en trængselskommission, som skal se på trængselsproblemer og luftforurening i Hovedstadsområdet. Visionen består af en række overordnede visioner for banetrafikken i Region Sjælland med udgangspunkt i, at Østdanmark er ét pendlingsområde, og at pendlingsafstandene hele tiden stiger. Fokus skal derfor være på en sammenhængende jernbanetrafik i Region Sjælland på tværs af organisatoriske grænser. De overordnede visioner er: Højt og ensartet betjeningsniveau i hele Region Sjælland. Sammenhængen mellem de statslige og regionale baner skal udnyttes. Sammenhængende kollektiv trafik i Region Sjælland ingen kunstige barrierer. Direkte og hurtige forbindelser til hovedstaden fra hele Region Sjælland maksimalt 1 time er målet. Høj frekvens i lokal- og regionaltrafikken - minimum ½ times drift er målet. Hurtige og attraktive nationale og internationale forbindelser. SIDE 12

13 Moderne og attraktiv befordring. Transporttiden skal udnyttes og tilbyde ekstra værdi for de rejsende. Tilgængeligheden og mulighederne for at skifte til andre transportmidler på stationerne skal optimeres. Stationerne og de stationsnære områder skal udnyttes som et aktiv i byudviklingen. Det nye i visionen er, at se de regionale baner i sammenhæng med de statslige baner. Tankegangen er slået igennem i flere sammenhænge, blandt andet i udkastet til den statslige trafikplan. Det er ligeledes aftalt mellem Region Sjælland og Transportministeren at igangsætte et fælles udredningsarbejde. Visionen påpeger en række konkrete og oplagte muligheder til umiddelbare forbedringer: Betjeningen af Østbanen mellem Fakse Ladeplads/Rødvig og Køge føres videre til Roskilde eller måske videre ind i Hovedstadsområdet via den nuværende statslige Lille Syd bane. Direkte forbindelser fra Nykøbing Sjælland og Nakskov til Hovedstadsområdet. Herudover er visionen om høj frekvens i lokal- og regionaltrafikken med minimum halvtimes drift også markant i forhold til dele af det statslige banenet. Inspirationen er her de gode erfaringer med det regionale R-net. Der er i dag ikke R-net frekvens på Nordvestbanen mod Kalundborg og på Sydbanen mod Nykøbing Falster. K-17 behandlede udkast til vision for banetrafikken på Sjælland på sit møde den 30. november K17 fandt, at udkastet til vision indgår positivt som pejlemærke i arbejdet på området. 2.5 Effektivisering af befordringsopgaven MDR poe, adr Baggrund Der er aktuelt stort fokus på hvordan man kan realisere identificerede ef-fektiviseringspotentialer på befordringsområdet. Regeringen lægger op til, at det fremover skal være obligatorisk at anvende trafikselskaber. Såfremt dette skal undgås, kræver det, at den kommunale sektor SIDE 13

14 kan præsentere en alternativ vej til at hente effektiviseringsgevinsterne. Indstilling Det indstilles: at KKR Sjælland drøfter kommunernes interesser i forhold til effektiviseringen af befordringsopgaven at KKR Sjælland på mødet i april får forelagt forslag fra KL til en alternativ kommunal vej til realisering af effektiviseringsgevinster på befordringsområdet. Sagsfremstilling Finansministeriet har fået gennemført en analyse af kommunernes udgifter til befordring af skoleelever, voksne handicappede, ældre der skal køres til læge mv. Analysen viser, at der er stor forskel på kommunernes udgifter til befordring samt at trafikselskaberne generelt opnår bedre kørselspriser end kommuner, der varetager opgaven selv. Der identificeres i den forbindelse et effektiviseringspotentiale på 430 mio. kr. årligt. På baggrund af analysen lægger regeringen op til, at det fremover skal være obligatorisk at anvende det regionale trafikselskab. Det må forventes, at hvis kommunerne ikke selv realiserer de identifice-rede potentialer, vil staten gennemtvinge mere centraliserede løsninger med henblik på at sikre effektiviseringsgevinsterne. Det er en argumenta-tion, som også kendes fra Udbetaling Danmark. I statens optik er obliga-torisk brug af trafikselskaber den mest sikre vej til at realisere gevin-sterne på området. KL har i dialogen med regeringen lagt vægt på, at der er flere veje til at hente de identificerede effektiviseringspotentialer på. Hvis kommunerne ikke ønsker en obligatorisk brug af trafikselskaber, skal den kommunale sektor kunne præsentere en alternativ model, som med lige så stor sik-kerhed kan realisere effektiviseringspotentialet. KL vil derfor udarbejde forslag til hvordan den kommunale sektor samlet set kan realisere effektiviseringsgevinster på området. Der lægges op til, at forslagene drøftes på KKR-møderne i april. KL vil på baggrund af KKR ernes tilbagemeldinger bringe forslagene ind i dialogen med staten. Det forventes, at der i forbindelse med økonomiaftalen for 2014 tages endelig stilling til den fremtidige organisering af be-fordringsopgaven. SIDE 14

15 Udarbejdelse af forslagene vil bl.a. tage afsæt i erfaringerne fra særligt to aktiviteter, som KL henover efteråret har gennemført i dialog med kommunerne. Dels har KL gennemført en survey, der afdækker kommunernes praksis på området. Dels har KL udarbejdet et større effektivi-seringskatalog, hvor kommunerne kan finde inspiration til en lang række konkrete effektiviseringstiltag. De to publikationer kan hentes på hjem-mesiden: Både rapport om surveyresultater og effektiviseringskataloget viser, at der fortsat er stor forskel på kommunernes praksis på befordringsområdet. Analyserne bekræfter, at langt de fleste kommuner har mulighed for at hente yderligere gevinster på området. Det gælder også for kommuner, der allerede har været i gang, da de typisk ikke har fået skruet på alle effektiviseringshåndtag. Eksempelvis viser analyserne, at kommunerne i varierende omfang har fastsat et egentligt serviceniveau for kørslen, ligesom der er stor forskel på, om der foreligger klare skriftslige retningslinjer for visitationen. Som et andet eksempel kan nævnes, at der er forskel på, i hvilket omfang kommunerne i forberedelsen af udbud har planlagt kørslen så der anvendes færrest mulig vogne, som til gengæld udnyttes bedre. De tiltag, der præsenteres i effektiviseringskataloget er i øvrigt generelt relevante uanset om det bliver obligatorisk at anvende trafikselskaber eller ej../. Der vedlægges notat, der beskriver baggrund og problemstilling på befordringsområdet nærmere. 2.6 Kommunale indspil til vækstpartnerskabsaftalerne for 2013 MDR hfh Baggrund KKR Sjælland drøftede den 7. november 2012 mulighederne for kommunal indflydelse på vækstpartnerskabsaftale. Der foreligger nu et udkast til kommunale input til vækstpartnerskabsaftalen, hvor det foreslås, at der fokuseres særligt på energi og klima, sundhed og velfærdsløsninger samt erhvervsservice. SIDE 15

16 Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland: drøfter og godkender input til vækstpartnerskabsaftalen at inputtet yderligere kvalificeres i samarbejde med de kommunale repræsentanter fra Vækstforum. Sagsfremstilling Der indgås hvert år en partnerskabsaftale mellem Vækstforum Sjælland og Regeringen - tilsvarende i de fire andre regioner. Partnerskabsaftalen udarbejdes af Vækstforums sekretariat og godkendes i Vækstforum. KKR Sjælland drøftede den 7. november 2012 muligheden for kommunal indflydelse på Vækstforums vækstpartnerskabsaftale, og bad K17 om at udarbejde et forslag til indspil. I den nuværende politiske situation med pres på dansk økonomi og konkurrenceevne har kommunerne som vækstmotorer regeringens store politiske bevågenhed. Regeringen har i forbindelse med ny erhvervs- og vækstpolitik nedsat otte vækstteams med virksomhedsrepræsentanter i førersædet, der har til opgave at komme med anbefalinger på følgende. områder:./. Det Blå Danmark, sundheds- og velfærdsområdet, vand, bio og andre miljøløsninger, kreative erhverv, energi- og klimaområdet, turismefremme samt IT og digital vækst (Se vedlagte beskrivelse af de otte vækstteams). Alle områder som kommunerne har indflydelse på eller arbejder med. Erhvervs- og Vækstministeriet efterlyser flere konkrete indspil fra kommunerne i vækstpartnerskabsaftalerne på samarbejdsområder mellem de regionale vækstfora og kommunerne, hvor der er et erhvervsudviklingspotentiale, som kan danne grundlag for politiske initiativer og -formulering fremover. Tydelige kommunale fingeraftryk i aftalerne vil samtidig være medvirkende til at ændre billedet af, at erhvervsudvikling udelukkende foregår i regionalt regi. Vækstpartnerskabsaftalen for 2013 skal fokusere målrettet på de områder, hvor sjællandsregionen kan have gavn af et tæt samspil med staten for at skabe grundlag for yderligere vækst. Sjællandsregionen har inden for en række områder særlige forudsætninger for at skabe vækst og erhvervsudvikling. Idet Erhvervs- og Vækstministeriet efterlyser flere konkrete indspil er det forventningen, at en prioritering af områder med kommunal interesse vil styrke muligheden for at få inddraget SIDE 16

17 kommunale indspil i den kommende vækstpartnerskabsaftale. Det foreslås derfor, at der fokuseres særligt på energi og klima, sundhed og velfærdsløsninger samt erhvervsservice. Det er 3 områder hvor kommunerne i sjællandsregionen skiller sig særligt ud../. På den baggrund er udarbejdet vedlagte notat, der peger på områder, der kunne være relevante som input til vækstpartnerskabsaftalen. Forslaget har været i lynhøring hos de 6 kommunale medlemmer af Vækstforum. Indspillet til vækstpartnerskabsaftalerne skal ses i sammenhæng med den generelle kommunale vækstdagsorden om at fremme vækst og innovation i de sjællandske kommuner i øvrigt. Der er i den erhvervspolitiske indsats behov for, at der i højere grad tages udgangspunkt i virksomhedernes udfordringer og derigennem bidrage til ny vækst og nye arbejdspladser. Det er derfor vigtigt at være tæt på virksomhederne. Væksthuset er i den forbindelse en central aktør. Der foreslås følgende plan for det videre arbejde: Der arbejdes videre med at kvalificere indspillet med de kommunale medlemmer af Vækstforum Det kommunale indspil sættes på dagsordenen ved møde i Vækstforum Sjælland i det tidlige forår 2013 De kommunale medlemmer af vækstforum er: Henning Jensen, Næstved; Stig Vestergaard, Lolland; Mette Touborg, Lejre, Martin Damm, Kalundborg, Niels Hörup, Solrød; Niels Ulrich Hermansen, Ringsted. 2.7 En fokuseret vækstdagsorden for den funktionelle hovedstadsregion MDR hfh Baggrund Der er en udfordring med at skabe vækst i sjællandsregionen. Hovedstadsregionen oplever ligeledes udfordringer med at skabe vækst og arbejdspladser i forhold til de regioner, som hovedstadsregionen normalt sammenlignes med. Væksten i hovedstadsområdet (København /Malmø) var således i væsentligt lavere end i konkurrerende metropoler som Stockholm, Berlin og Hamborg. SIDE 17

18 Formandskabet for KKR Sjælland har i januar på initiativ fra KKR Hovedstaden - deltaget i møde med formandskabet for KKR Hovedstaden og regionsrådsformændene for hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland om en fælles dagsorden på erhvervs- og vækstområdet for hele den funktionelle hovedstadsregion (Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne). En fælles fokuseret vækstdagsorden, som skal være med til at sikre, at de ressourcer der samlet set anvendes på at skabe vækst og arbejdspladser i dag, anvendes fokuseret og målrettet og med størst mulig effekt. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland: godkender, at indgå i det videre arbejde med en fokuseret vækstdagsorden for den funktionelle hovedstadsregion godkender den skitserede proces for det videre arbejde anmoder K17 om at tage stilling til hvilke aktører der fra KKR Sjællands kommuner skal indgå i arbejdsgruppen Sagsfremstilling Formandsskabet for KKR Sjælland har i januar drøftet mulighederne, for at sætte en fælles dagsorden på erhvervs- og vækstområdet for hele den funktionelle region, med formandskabet for KKR Hovedstaden og regionsrådsformændene for hhv. Region Hovedstaden og Region Sjælland. Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark, den højtuddannede internationale arbejdskraft bosætter sig i regionen, og en stor del af den virksomhedsrettede forskning såvel som grundforskning sker i regionen. Alligevel oplever hovedstadsregionen i stigende grad udfordringer med at skabe vækst og produktivitet i forhold til de regioner, som hovedstadsregionen normalt sammenlignes med. Væksten i hovedstadsområdet (København /Malmø) var således i væsentligt lavere end i konkurrerende metropoler som Stockholm, Berlin og Hamborg. Den manglende vækst i hovedstadsregionen smitter af på væksten i sjællandsregionen. På den baggrund er der i regi af KKR Hovedstaden taget initiativ til en dialog med de relevante parter om, hvordan der kan skabes en organisatorisk ramme, som samler alle aktører i den funktionelle region (Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Skåne), såvel kom- SIDE 18

19 munale, regionale, statslige som foreninger og private om en fælles fokuseret vækstdagsorden. En fokuseret vækstdagsorden, som kan sikre, at de ressourcer der samlet set anvendes på området i dag, anvendes med størst mulig effekt og dermed størst gavn for regionen../. KKR Hovedstaden har udarbejdet vedlagte oplæg til en fokuseret vækstdagsorden for den funktionelle hovedstadsregion. På mødet i januar 2013 var der enighed om, at det er vigtigt, at alle parter på området trækker i samme retning, og at de mange igangsatte initiativer skal koordineres og ses i sammenhæng, hvis væksten i regionen skal øges yderligere. Der blev i den forbindelse peget på følgende tre centrale fokuspunkter: behovet for at styrke regionens rolle som vækstmotor behovet for et stærkt fælles brand for regionen behovet for et stærkt universitetssamarbejde Det var endvidere enighed om at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra KKR Hovedstaden, KKR Sjælland, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Københavns Kommune. Arbejdsgruppen får som opgave at: skabe et overblik over aktører og aktiviteter i den funktionelle region således, at der foreligger et validt beslutningsgrundlag komme med forslag til den videre proces for, hvordan en strømlinet indsats for samarbejde og sammenhæng på tværs af aktører sikres bedst muligt udarbejde oplæg til fælles vision og strategi, som kan samle aktørerne på området og være et væsentligt input til en kommende hovedstadsstrategi. Arbejdet forventes at forløbe i to faser. Fase 1 hvor aktører og indsatser kortlægges og første udkast til vision og strategi udarbejdes. Fase 2 hvor vision og strategi kvalificeres under inddragelse af relevante parter, herunder Region Skåne og herefter godkendes politisk. Arbejdet igangsættes februar 2013 og der forventes at foreligge udkast til fælles vision og strategi til politisk drøftelse i juni SIDE 19

20 2.8 Senhjerneskadeområdet et fælleskommunalt projekt MDR adr Baggrund KL lancerede den 20. september 2012 et udspil på hjerneskadeområdet En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade, som består af 10 anbefalinger. Udspillet er et af KL s bidrag til evaluering af kommunalreformen på social- og sundhedsområdet. Det er af afgørende betydning, at den enkelte kommune, KKR og KL alle viser, at der er tyngde og vilje til, at anbefalingerne omsættes til handling og at hver enkelt KKR kan synliggøre, at alle borgere, uanset hvilken kommune de kommer fra, har adgang til specialiseret hjerneskaderehabilitering. På møde 7/ besluttede KKR Sjælland at anmode den administrative styregruppe på det sociale område om til næste KKR-møde den 5. februar 2013: at udarbejde en statusredegørelse for arbejdet med de initiativer på hjerneskadeområdet, der indgår i rammeaftalen for 2012 at overveje og evt. fremlægge forslag til yderligere indsatser, der kan sættes i værk med henblik på at leve op til de tre anbefalinger i KL s hjerneskadeudspil, som KKR erne har (med)ansvar for at løfte. De tre anbefalinger der refereres til er: 1. Alle kommuner skal sikre, at borgerne har adgang til specialiseret hjerneskaderehabilitering, enten i egne tilbud, i tværkommunale tilbud eller ved samarbejde med specialiserede tilbud 2. Der skal skabes økonomisk bæredygtighed for de mest specialiserede tilbud 3. KL anbefaler en konsolidering blandt de specialiserede tilbud på hjerneskadeområdet, som resulterer i få, særligt stærke vidensmiljøer, som både kan bistå kommunerne i rehabiliteringsarbejdet og understøtter den faglige udvikling og forskning. På baggrund af KKRs beslutning, nedsatte styregruppen for rammeaftale Sjælland en arbejdsgruppe, der skal levere en status for initiativer på hjerneskadeområdet og forslag til yderligere indsatser til KKR mødet i februar SIDE 20

21 Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland: drøfter status for initiativer og forslag til yderligere indsatser på hjerneskadeområdet, godkender kommissorium for det videre arbejde med hjerneskadeområdet i Sagsfremstilling Igangværende projekter: KKR har besluttet at senhjerneskadede er fokusområde i Rammeaftale 2012 og Netværksgruppen Voksne handicappede er udpeget som ansvarlig for arbejdet med dette fokusområde og inddrager de øvrige netværksgrupper efter behov. Under 150 mill. puljen, der blev sat af i finanslov 2011 for at forbedre indsatsen for hjerneskaderamte er der iværksat en lang række initiativer i regionens kommuner. Eksempelvis har Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Faxe og Næstved igangsat et fælleskommunalt projekt om en styrket indsats omkring rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade. Statusrapport for rehabiliteringsprojektet kan findes på KKR Sjællands hjemmeside../. 13 kommuner har ansat hjerneskadekoordinatorer. Oversigt over kommunernes hjerneskadeprojekter i region Sjælland er vedlagt som bilag../. På tilbudssiden eksisterer aktuelt 12 specialiserede hjerneskadetilbud i regionen jf. tilbudsoversigt i bilag. Det er det umiddelbare indtryk, at der kun i beskedent omfang er problemer med kapaciteten i de specialiserede tilbud. Der er samtidig en omfattende viden på området, og udfordringen er derfor primært at sikre koordineringen internt i kommunerne og på tværs af sektorer../. Forslag til yderligere indsatser - projektbeskrivelse: (for uddybning se vedlagte kommissorium) Baggrund: Der er to vigtige dokumenter på senhjerneskadeområdet: Sundhedsstyrelsens forløbsprogram KL s 10 anbefalinger på området SIDE 21

22 Hovedproblem: Mulighederne for en vellykket rehabilitering af senhjerneskadede er betinget af, at de instanser, der er omkring den ramte borger yder den rette indsats til rette tid. Fokus må derfor sættes på den konkrete indsats og dennes koordinering. Indsats: Indsatsen skal leve op til Forløbsprogrammet. Problemstilling: Hvordan følger kommunerne Forløbsprogrammets anvisninger? Metode: For at finde ud af, om kommunernes indsats følger Forløbsprogrammets anvisninger, må den enkelte kommunes indsats afdækkes gennem en barometerundersøgelse som har til formål at: Afdække persongruppens omfang Afdække den enkelte kommunes indsats og herigennem give kommunen et redskab til at vurdere eventuelle forbedringsmuligheder omkring egen indsats Afdække kommunernes behov og herigennem mulige initiativer i samarbejde med andre kommuner Få markeret og fundet status på kommuners i år 0, så udviklingen i denne kan måles i efterfølgende år (dermed også leve op til KL s 10. anbefaling Alle kommuner skal dokumentere deres indsatser på hjerneskadeområdet ) Danne grundlag for en workshop/temadag, som er det endelige startskud på en række tværkommunale initiativer på området. Dokumentere i hvilket omfang, kommunerne lever op til Forløbsprogrammet. Koordinering: Indsatsen skal være sammenhængende og sættes ind uden unødig ophold. Den skal derfor som minimum leve op til KL s anbefalinger. Dette kompliceres af, at der er mange aktører omkring den senhjerneskadede. Problemstilling: Implementering af KL s anbefalinger samlet i region Sjællands 17 kommuner. Målgruppe: Alle personer mellem 18 og 65 år, som rammes af en hjerneskade. SIDE 22

23 Forløbsprogrammet: Forløbsprogrammet retter sig til hele populationen. Det vil sige de ca personer, som årligt bliver ramt af en hjerneskade. Forløbsprogrammet går dybt ned i selve forløbet af den enkelte hjerneskade. Der er tale om en kvalitetsstandard, som bare skal indarbejdes i kommunerne (og regionerne). KL s anbefalinger: KL s anbefalinger drejer sig i det væsentlige om at styrke samarbejdet omkring de specialiserede tilbud til de ca personer, der hvert år bliver ramt af en kompleks hjerneskade. Det vil sige en delmængde af de ovennævnte personer (forløbsprogrammet gælder selvfølgelig også for dem). Det er KL s mål, at samtlige anbefalinger er implementeret i Nogle af anbefalingerne ligger i forlængelse med forløbsprogrammet; men der er tale om mere tværgående fælleskommunale forhold. Organisering og tidsplan: Arbejdsgruppe med deltagelse af de 17 kommuner. Februar: Opstart, projekt/spørgeskema præsenteres for hjerneskadekoordinatorer. Marts: Spørgeskema udsendes, returneres og resultater analyseres. April: Workshop afholdes. Tilbagemelding til styregruppe, K17, KKR med forslag til kommissorier og organisering af det videre arbejde. Maj- Juni: Sagen behandles i Styregruppen, K17 og KKR. August: Arbejdsgrupperne begynder deres arbejde. 2.9 Socialt bedrageri og kontrolindsatsen MDR adr Baggrund Med nedsættelse af udvalg og udarbejdelse af analyser har der i de sene-re år været stor fokus på området socialt bedrageri og kommunernes kontrolindsats. Aktuelt er der, med DR s dokumentarserie Aktion socialt bedrageri og opfølgende udsendelser i tv- og radioaviserne og Aftenshowet sat særlig fokus på området og udsendelserne har sat gang i debatten mellem borgere, politikere, jurister og fagfolk. SIDE 23

24 ./. Det offentlige snydes for milliarder af kroner hvert år og de landspolitiske krav til bekæmpelsen af socialt bedrageri har aldrig været større end tilfældet er nu. Kontrolindsatsen i kommunerne omhandler især sagstyperne dobbelt forsørgelse og enlig-sager, og i sagerne af sidstnævnte type oplever en række af landets kommuner at støde på store udfordringer i det daglige arbejde. Vedlagt supplerende beskrivelse af problemstillingen. Kommunaldirektørforummet K17 har på sit møde den 25. januar 2013 drøftet sagen. K17 besluttede at anbefale, at sagen sendes til KKR og derefter til KL, som anmodes om at står for henvendelsen til ministerierne. Og at det afklares om den igangværende dialog med Statsforvaltningen kan bidrage til indholdet af henvendelsen til ministerierne, og at indholdet i henvendelsen/bilaget justeres på baggrund heraf. Efter det oplyste afholdes der møde mellem kommunerne og Statsforvaltningen ultimo januar Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland oversender sagen til KL, der anmodes om at stå for henvendelsen til ministerierne. Sagsfremstilling Kontrolindsatsen i kommunerne omhandler især sagstyperne dobbelt forsørgelse og enlig-sager, og i sagerne af sidstnævnte type oplever en række af landets kommuner at støde på store udfordringer i det daglige arbejde. Helt overordnet kan udfordringerne begrundes i, at berettigelsen til - eller størrelsen af - disse ydelser er betinget af, at man er reelt enlig. Hvorvidt borgeren kan betragtes som værende reelt enlig, er ikke en fast størrelse, hvor vi som myndighed ud fra en tjekliste/facitliste kan konkludere, at borgeren er enlig eller ikke enlig. Spørgsmålet om, hvorvidt borgeren kan betragtes som reelt enlig eller som levende i et ægteskabslignende forhold, skal søges besvaret ved en konkret og individuel vurdering, hvor en række forhold jf. gældende lovgivning og praksis lægges til grund. Lige netop den øvelse har - efter at Ombudsmanden udgav en redegørelse i april måned - vist sig at være mere end vanskelig, idet Ankenævnenes og Ankestyrelsens afgørelser afspejler en ændret praksis, selvom lovgivning og praksis på området endnu - er uændret. SIDE 24

25 Kommunerne i KKR Sjælland oplever, at nævnene har ændret praksis og træffer afgørelse efter en praksis på vej, allerede inden praksis reelt er ændret. Nævnene har bekræftet, at de har ændret praksis, men samtidig er det fra Ankestyrelsen oplyst, at der ikke foreligger nye principafgørelser på området. Det betyder reelt, at kommunerne i 1. instans træffer afgørelse i henhold til én praksis (den gældende), mens nævnene i 2. instans træffer afgørel-se i henhold til en anden praksis, og det resulterer i et stort antal af om-gjorte og hjemviste sager. Kontrolgruppernes virkelighed er, at man som myndighed bliver mødt med øget og ændrede krav til sandsynliggørelse, og at man dermed har sværere og sværere ved at løfte opgaven vedrørende enligsagerne og dermed også har sværere ved at indfri de stadig større politiske krav til bekæmpelsen af socialt bedrageri. Man ønsker at gøre opmærksom på den diskrepans, der er mellem de politiske intentioner på den ene side og den ændrede praksis i ankeinstanserne på den anden. Man efterlyser bedre og flere redskaber, herunder ankenævn, der praktiserer således, at de landspolitiske bestræbelser på at bekæmpe socialt bedrageri reelt understøttes. Og man ønsker at gøre opmærksom på, at ankeinstanserne har ændret praksis inden praksis reelt er ændret Godkendelses- og tilsynsreform den videre proces MDR adr Baggrund Holbæk Kommune er nu udpeget af social- og integrationsministeren som tilsynskommune til at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud i Region Sjælland. Nu går forberedelserne i gang med den praktiske etablering af tilsynet. Lovforslag om de nye Socialtilsyn fremsættes til 1. behandling medio marts 2013 og forventes vedtaget primo juni Loven skal træde i kraft den 1. november 2013, hvor de fem nye tilsynskommuner skal være funktionsdygtige. SIDE 25

26 Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling De fem tilsynskommuner har fra 1. november 2013 det fulde myndighedsansvar for at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud og dermed det fulde ansvar for kvaliteten i tilsynets arbejde. Men der er flere parter, der har et medansvar for, at de nye tilsynskommuner kommer godt i gang. Staten har ansvaret for at fastsætte kvalitetskriterier, der skal danne grundlag for godkendelse af og tilsyn med sociale tilbud. Socialstyrelsen har ansvaret for at udvikle redskaber, procedurer mv. til at understøtte implementering af de nye socialtilsyn. KL har ansvaret for at skabe rum for dialog, videndeling og erfaringsudveksling mellem de fem tilsynskommuner, samt understøtte den mellemkommunale dialog mellem tilsynskommunen og de øvrige kommuner i KKR-regi. Endelig har kommunerne i de fem KKR-områder et ansvar for at drøfte det fremtidige samarbejde mellem tilsynskommunen og de øvrige kommuner i KKR-regi. Hvis de nye socialtilsyn skal lykkes, er det nødvendigt, at både tilsynskommunen og de øvrige kommuner har et medejerskab og er ansvarlige for godkendelses- og tilsynsopgaven. Derfor er det helt centralt, at kommunerne drøfter, hvorledes man fremadrettet ønsker at samarbejde om tilsynsopgaven. Det er en drøftelse, der vil forløbe over flere KKR-møder. Formålet med denne første drøftelse er primært at sikre en fælles forståelse, få indkredset opgaven og aftale rammerne og grundlaget for den videre proces. Der kan umiddelbart peges på følgende opgaver for KKR: At drøfte hvilke temaer, der kan være relevante at drøfte i KKRregi. At få beskrevet principper for et godt samarbejde mellem tilsynskommunen og de øvrige kommuner i regionen. At få udarbejdet en aktivitets- og tidsplan for KKR s drøftelser frem til det sociale tilsyn går i luften../. I bilaget uddybes nærmere, hvad der kan være indholdet i det videre arbejde, Der foreslås en proces, hvor tilsynskommunen har ansvaret SIDE 26

27 for at komme med oplæg til aprilmødet, om temaer, det kan være relevant at drøfte i KKR-regi, principper for det gode samarbejde samt en tids- og aktivitetsplan. Undervejs i arbejdet inddrages den administrative styregruppe på det sociale område. Der har været en første orientering i styregruppen, hvor Holbæk kommune lagde vægt på etablering af et godt samarbejde og en tæt kontakt til de enkelte kommuner også i planlægningsfasen. Det anbefales, at den administrative styregruppe på det sociale område inddrages i arbejdet. Dels for at sikre en fælleskommunal forankring af opgaven, og dels fordi social- og integrationsministeren har meldt ud, at godkendelse og tilsyn med sociale tilbud er et særligt tema til rammeaftalerne for Den administrative styregruppe skal således indarbejde samarbejdet mellem tilsynskommunen og de øvrige kommuner om godkendelse og tilsyn med sociale tilbud som tema i det forslag til udviklingsstrategi, der vil blive forelagt på KKR-mødet i april Orientering om omfordeling af midler under Sjællandsprogrammet MDR adr Baggrund Der er i december 2012 blevet gjort status over forventninger til forbrug af midler under Sjællandsprogrammet i I den forbindelse har parterne i Sjællandsprogrammet afgivet overskydende midler for i alt kr. Der fremlægges nedenfor en proces for omfordeling af overskydende midler. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Arbejdsgruppen for Sjællandsprogrammet, som består af repræsentanter fra kommuner, LAG og Region Sjælland, forelægger følgende proces for omfordeling af overskydende midler til godkendelse af Vækstforum den 28. februar 2013: SIDE 27

28 Alle kommuner i Region Sjælland får mulighed for at sende ønsker til arbejdsgruppen ultimo januar 2013, hvorefter arbejdsgruppen fordeler de overskydende midler efter følgende kriterier: Projekterne skal som minimum understøtte én af bekendtgørelserne eller ordningerne, samt selve Sjællandsprogramansøgningen. De kommuner, der ikke har fået tildelt midler i første omgang, eller som har fået færrest midler, vil blive prioriteret. Anden offentlig medfinansiering skal være på plads. Fordeling sker umiddelbart efter Vækstforummødet den 28. februar 2013, således at ansøgninger kan blive behandlet på Vækstforums møde den 8. maj 2013 eller ved behandling i de lokale aktionsgrupper inden 1. juli 2013, som er sidste frist. Ved eventuel afgivelse af yderligere midler i løbet af foråret 2013, omfordeler arbejdsgruppen midlerne løbende efter samme kriterier. LAG erne i Region Sjællands samt de kommunale tovholdere for Sjællandsprogrammet, som står for indsendelse af ansøgninger og som er dem, der kan indgive projektønsker med henblik på opnåelse af de overskydende midler, er blevet orienteret om processen for omfordelingen den 10. januar Hvis man har en projektide, er det således den kommunale tovholder, man skal kontakte. For mere information om Sjællandsprogrammet, se Region Sjællands hjemmeside, som også indeholder en kontaktliste over de kommunale tovholdere. Projekterne skal understøtte temaerne i den egentlige Sjællandsprogramansøgning samt én af følgende ordninger: Erhvervsudviklingsordningen Natur- og Miljøprojekter Netværksordningen 4 Attraktive Levevilkår og nye arbejdspladser i Landdistrikterne (LAG-ordninger) SIDE 28

29 ve_levevilkaar.aspx?id= Proces og temaer for revideringen af den regionale klimastrategi MDR adr Baggrund Den Regionale Klimastrategi fra 2009 skal revideres, og den reviderede udgave af klimastrategien skal ligge klar i Der fremlægges forslag til temaer og proces for revisionen af klimastrategien. Der lægges op til en kortere og mere handlingsorienteret ny strategi, som spiller tæt sammen med kommunernes og regionens øvrige strategier på det grønne område. Sagen drøftes tilsvarende på møde i Kontaktudvalget efterfølgende møde i KKR-Sjælland. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen om proces og temaer til efterretning. Sagsfremstilling Det blev ved udarbejdelsen af den første klimastrategi i 2009 besluttet, at det i 2012 skulle vurderes, om der skulle laves en ny klimastrategi. Styregruppen for den regionale klimastrategi (bestående af ledelsesrepræsentanter fra kommunerne og regionen) har på møde den 21. september 2012 drøftet revideringen af strategien og foreslået temaer, form og proces for den nye strategi. Den politiske forankring af klimastrategien ligger overordnet hos Kommune Kontakt Udvalget (KKU). Den reviderede udgave af klimastrategien skal foreligge i Styregruppen lægger op til, at den nye klimastrategi skal være en kort, handlingsorienteret strategi, som målrettet og fokuseret bygger videre på den nuværende strategis visioner og allerede opnåede resultater. Endvidere er der fokus på, at indsatsområderne i klimastrategien spiller sammen med kommunernes og Region Sjællands grønne satsning, bl.a. med Grøn Komités og Vækstforums indsatser. Strategien skal derudover understøtte indsatsen for vækst og beskæftigelse. SIDE 29

30 Klimastrategien skal styrke den kommunale og regionale udvikling og grønne vækst gennem en prioriteret, koordineret og vedvarende indsats. Det skal opnås dels ved at udnytte de samarbejder, der eksisterer i dag, dels ved at skabe nye relationer på tværs i den geografiske region og dermed støtte op om den samlede kommunale og regionale grønne satsning. Temaer Styregruppen foreslår, at de otte handlingsprogrammer i den nugældende klimastrategi reduceres til fire nedenstående temaer: Et bæredygtigt regionalt energisystem: (Eksempelvis mere effektiv udnyttelse af energikilder; omstilling, udbygning og fortsat udnyttelse af vedvarende energi.) Fremtidssikret transport og infrastruktur: (Eksempelvis øget sammenhæng mellem forskellige transportformer, f.eks. bil, tog og cykel; øget anvendelse af kollektiv transport og alternative drivmidler; reduktion af transportbehovet og øget incitament til køb af små, lette køretøjer.) Grønne byer og bygninger: (Eksempelvis strategisk planlægning af byudvikling i forhold til forsyning, samt bolig i forhold til industri; flere grønne arealer i byerne af hensyn til klimatilpasning; vedvarende energi i offentlige bygninger og virksomheder; energireno-vering af bygninger og lavenergistandarder ved nybyggeri; fremme og udbygning af klimalandsbyerne.) Klimatilpasning af kysterne og det åbne land: (Eksempelvis opmærksomhed på, at klimaændringerne vil forøge presset på de danske kyster med stigende erosions- og oversvømmelsesrisiko til følge; opmærksomhed på, at et mildere klima giver en længere vækstsæson og mulighed for at dyrke nye afgrøder, men også bedre betingelser for skadedyr og plante- og husdyrsygdomme. ) Inden for disse fire temaer vurderes det, at alle igangværende, planlagte samt fremtidige projekter og initiativer kan indeholdes. Det pointeres, at underpunkterne er eksempler på emner, der skal behandles under hvert tema. Alle emner tænkes udfoldet under workshops i Fase 2, der er beskrevet nedenfor. SIDE 30