SIDE 2 UNG MED EPILEPSI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SIDE 2 UNG MED EPILEPSI"

Transkript

1 UNG MED EPILEPSI

2 Ung med epilepsi er skrevet af neuropsykolog Karin Nørgaard og sygeplejerske Dorthe Møller Schmidt, Epilepsiklinikken i Glostrup i samarbejde med Dansk Epilepsiforening. Afsnittet Dansk Epilepsiforenings tilbud til dig er skrevet af ungdomskoordinator i Dansk Epilepsiforening, Elena Faddersbøll Boe. Udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra Eisai 1.udgave 2013 ISBN ISBN elektronisk udgave Pjecen er trykt i 6000 eksemplarer. Producent: dtpnord Grafisk, Aalborg SIDE 2 UNG MED EPILEPSI

3 UNG MED EPILEPSI Først vil vi gerne slå fast: At have epilepsi betyder ikke, at du får et dårligt ungdomsliv. Denne folder handler om at være ung med epilepsi. Som alle unge er du i en fase i livet, hvor sociale, følelsesmæssige og uddannelsesmæssige muligheder skal udfoldes. I nogle tilfælde vil du have større udfordringer end dine jævnaldrende uden epilepsi på grund af epilepsien og behandlingen af den. Ofte er det sådan, at jo større viden og kendskab, du har til din epilepsi, jo mere tryg vil du føle dig. Når du lærer at håndtere din sygdom på den bedst mulige måde, vil du opdage, at du kan leve et liv stort set som dine jævnaldrende. HVAD ER EPILEPSI? Epilepsi er ikke en egentlig sygdom, men en samling af symptomer, der viser sig ved spontane, gentagne og ensartede anfald, hvor bevidstheden kan være påvirket. Under et epilepsianfald kan du miste kontrol over dele af kroppen eller hele kroppen. Epilepsianfald er meget forskellige, opleves meget forskelligt og ser meget forskellige ud. Det kan for eksempel være diskrete, kortvarige tilfælde af fjernhed, pludselig ændring af adfærd eller krampeanfald, hvor hele kroppen ryster. Årsagerne til epilepsi er også meget forskellige. I ca. 30 % af tilfældene skyldes epilepsien arvelige forhold. I omkring 40 % af tilfældene skyldes det en skade på hjernen, måske på grund af hjernebetændelse, en blodprop i hjernen, en hjerneblødning, en medfødt misdannelse eller andet. DANSK EPILEPSIFORENING SIDE 3

4 Ved de sidste 30 % af dem der har epilepsi, ved man ikke, hvorfor de har fået det. Scan QR - koden og se mere om hvad epilepsi er. SIDE 4 UNG MED EPILEPSI

5 FØLELSER OMKRING EPILEPSI Epilepsi opleves forskelligt. Det kan være, at du oplever, at dit liv ikke bliver påvirket af epilepsi. Det kan også være, at du oplever, at din epilepsi påvirker dig. Under alle omstændigheder er det en rigtig god idé at tale med din nærmeste familie og venner om din epilepsi. Det er vigtigt at fortælle, hvad epilepsien betyder for dig. Din familie og dine venner kan jo kun gætte på, hvordan du har det, hvis du ikke fortæller det. Det er derfor vigtigt, at du med dine egne ord gør opmærksom på, hvilken hjælp du ønsker fra dine omgivelser. Det er lige så vigtigt, at venner og familie også fortæller, hvordan de har det, og hvordan de oplever din epilepsi. Det giver en større forståelse og tryghed imellem jer. LIVET MED EPILEPSI Ungdomslivet er en spændende periode fyldt med nye udfordringer for alle, uanset om man har epilepsi eller ej. Epilepsien kan dog betyde, at der er nogle enkelte hensyn, du bør være opmærksom på og forholde dig til. SKOLE OG VENNER Informer dine skolelærere, skolekammerater og venner om, at du har epilepsi, og hvad det betyder for dig. På denne måde er du med til at fjerne mystikken og måske en utryghed hos dem og dig selv. Alle ved herefter, hvad der kan ske og hvad de skal gøre, hvis du får anfald i skolen eller blandt dine venner. Du kan f.eks. få hjælp til det fra Dansk Epilepsiforening, som har forskellige informationsmaterialer og et tilbud DANSK EPILEPSIFORENING SIDE 5

6 til medlemmer, hvor en informatør gratis kommer ud og fortæller om epilepsi. MOTION Det er altid sundt at dyrke motion også når man har epilepsi. Angsten for anfald skal ikke afholde dig fra at dyrke motion. Det er vigtigt, at du får fortalt, at du har epilepsi, og at du sammen med dine omgivelser bliver enige om, hvad der skal gøres, hvis du får et anfald. Ved svømning skal du altid svømme sammen med en, som kan hjælpe dig, hvis du får anfald. Fortæl livredderen, at du har epilepsi. KÆRESTER OG SEX Din epilepsi skal ikke afholde dig fra at få en kæreste eller dyrke sex. Fortæl din kæreste om, at du har epilepsi. Det giver et åbent og trygt forhold. Nogle unge er bange for at få anfald, når de dyrker sex eller partneren kan være bange for anfald. Det sker dog yderst sjældent. SIDE 6 UNG MED EPILEPSI

7 PRÆVENTION Ligesom alle andre bør du bruge prævention mod uønsket graviditet og kønssygdomme. Hvis du ønsker at bruge P-piller, skal du være opmærksom på, at P-piller og epilepsimedicin kan påvirke hinandens virkning, sådan at du ikke får den optimale effekt af enten P-piller eller epilepsimedicin. Derfor skal du tale med din epilepsilæge, hvis du ønsker at starte på P-piller. Hvis uheldet er ude, og du vil benytte dig af en Fortrydelsespille, skal du tale med din epilepsilæge om, hvilken dosis du skal tage. GRAVIDITET Hvis du ønsker at blive gravid, bør du planlægge det i samråd med din epilepsilæge, da epilepsimedicinen skal justeres under graviditeten og din læge skal tage stilling til, om du får den rigtige medicin i den rigtige dosering. Graviditet og fødsel forløber ganske normalt for langt de fleste kvinder med epilepsi. UDDANNELSE Uanset om man har epilepsi eller ej, er der mange overvejelser ved valg af uddannelse. Et godt sted at starte er at søge uddannelse efter lyst. Derefter skal du som alle andre finde ud af, om det overhovedet er muligt at komme i gang med din drømmeuddannelse. Der er gode muligheder for at få hjælp og vejledning til valg af uddannelse. Hvis du har behov for støtte undervejs i din uddannelse, findes der love og regler, som skal sikre, at flest mulige unge også dem, som for eksempel har epilepsi kan gennemføre en uddannelse. Du kan få rådgivning hos Dansk Epilepsiforening (se Specialrådgivning om Epilepsi (se og Børneskolen Filadelfia (se DANSK EPILEPSIFORENING SIDE 7

8 FORÆLDRE Forældre kan indimellem have tendens til at blive overbeskyttende og kontrollerende. Det kan være irriterende. Du skal hen ad vejen selv lære at tage hånd om din epilepsi og dine forældre skal samtidig lære at give slip og tro på, at du selv kan finde ud af det. AT FLYTTE HJEMMEFRA Måske er du begyndt at tænke på at flytte hjemmefra. Nogle unge tænker, at det vil være en fordel at bo sammen med andre unge, så man ikke er alene, hvis man får anfald. Andre har ingen problemer med at bo alene. Hvis det giver større tryghed, kan du altid lave aftaler med familie eller venner om, at I har daglig telefonkontakt f.eks. 1 2 gange om dagen. Tal også med dit behandlingssted, hvis du går med overvejelser om at flytte hjemmefra. DRØMMER DU OM KØREKORT? I følge færdselsloven har alle pligt til at gøre op med sig selv om de kan færdes på betryggende måde epilepsi eller ej! Drømmen om kørekort kan måske gå i opfyldelse, også selvom du har epilepsi. Det kræver dog, at du er helt anfaldsfri. Anfald i trafikken er meget farlige, og derfor må man som udgangspunkt ikke køre, med mindre anfaldene er fuldstændig under kontrol. Det er derfor helt afgørende, at du har en god dialog med din epilepsilæge om effekten af din epilepsibehandling, så I sammen kan arbejde hen imod anfaldsfrihed. Der findes lidt forskellige regler alt afhængig af, hvilket kørekort du ønsker og hvilken situation du befinder dig i. Din epilepsiklinik/epilepsilæge vil typisk kunne vejlede dig om de muligheder, du har, ligesom Dansk Epilepsiforening har lavet et særligt afsnit på foreningens hjemmeside om emnet. SIDE 8 UNG MED EPILEPSI

9 DANSK EPILEPSIFORENING SIDE 9

10 BEHANDLING AF EPILEPSI AMBULANT KONTROL For at du kan få den bedste behandling og føle dig tryg, er det vigtigt, at du møder op til de aftalte ambulante kontroller ved epilepsiklinikken/epilepsilægen. Det er også en god idé at føre dine anfald ind i en anfaldskalender. Du kan få en anfaldskalender på dit behandlingssted eller hos Dansk Epilepsiforening, eller du kan registrere dine anfald på din telefon eller på en computer. På den måde kan du og din epilepsilæge nemt og hurtigt få et overblik over dine anfald, og kalenderen er også med til at give et indtryk af, om den medicinske behandling er effektiv. I forbindelse med den ambulante kontrol vil det ofte være nødvendigt at tage en blodprøve for at måle medicinmængden i blodet. Det kan være for at se, om du får den rigtige mængde medicin. MEDICIN Medicinsk behandling er den mest almindelige måde at behandle epilepsi på. De fleste bliver anfaldsfri med medicin. Behandlingens formål er at forebygge anfald. Man fjerner ikke årsagen til epilepsien, men man kan fjerne anfaldene og dermed mindske risikoen for skadelig påvirkning af hjernen. Valget af epilepsimedicin er altid en helt individuel vurdering, hvor anfaldenes type og hyppighed, bivirkninger, alder, køn og andet tages med i overvejelserne. Husk altid at følge den behandlingsvejledning, som du har fået. Det er vigtigt, at du ikke selv ændrer på medicinen, men at det gøres i samråd med din epilepsikli- SIDE 10 UNG MED EPILEPSI

11 nik/epilepsilæge. Det gælder også, hvis du har spørgsmål til din behandling eller føler ubehag i forbindelse med din medicin. Måske oplever du bivirkninger til medicinen, som f.eks. træthed, svimmelhed, hovedpine, irritabilitet, hukommelsesproblemer m.m. Nogen kan føle sig fristet til at glemme deres medicin i håbet om at epilepsien mirakuløst er forsvundet. Epilepsien er højst sandsynlig ikke forsvundet og melder sig med anfald. Derfor kan det være en god idé at bruge en doseringsæske, når man dagligt skal huske sin medicin. Vi anbefaler også, at du tilmelder dig apotekets sms-tjeneste på så vil du modtage en sms hver gang, du skal tage din medicin. Se i øvrigt Gør selv noget for at undgå anfald. KIRURGI, VNS OG DIÆT Omkring 3 ud af 10 personer, som har epilepsi, kan ikke blive anfaldsfri med epilepsimedicin. I nogle tilfælde bliver de tilbudt en epilepsioperation. Hvis man har tindingelapsepilepsi kan man i nogle tilfælde få en epilepsioperation. En del personer, som opereres, bliver anfaldsfri og andre får betydeligt færre anfald. Epilepsianfald kan også behandles med en Vagus Nerve Stimulator, kaldet VNS. Det er en lille form for pacemaker, der stimulerer en nerve på halsen, som har forbindelse til en række nervecentre. Hvis en operation ikke kan lade sig gøre, er en Vagus Nerve Stimulator måske en mulighed. I nogle tilfælde kan man behandle epilepsi med særlige diæter, de såkaldte ketogene diæter. Diæterne findes i flere varianter, som har det tilfælles, at de tilrettelægges i et tæt samarbejde med ens behandlingssted. DANSK EPILEPSIFORENING SIDE 11

12 Det er særligt specialiserede behandlingssteder som varetager behandling med kirurgi, VNS og diæt. Desværre er det langt fra alle, der kan have glæde af disse behandlingsformer. Tal med din epilepsilæge eller Dansk Epilepsiforening, hvis du gerne vil høre mere om behandling med kirurgi, VNS eller diæt. ALTERNATIV BEHANDLING Der findes personer, som har god erfaring med forskellige former for alternativ behandling. Hvis du vil forsøge dig med alternativ behandling, skal du tale med din epilepsiklinik/epilepsilæge om det, før du går i gang, da ikke al alternativ behandling er lige gavnlig for epilepsien. SIDE 12 UNG MED EPILEPSI

13 ANDRE ASPEKTER AF EPILEPSI Der er en stigende opmærksomhed på, at epilepsi ikke kun er anfald. Der kan optræde andre følgetilstande, som du skal være opmærksom på. Det er ikke sikkert, at du har eller får andre problemer, men hvis du gør, er det vigtigt, at du fortæller det til din epilepsilæge. Det kan være, at du skal have ændret din epilepsimedicin eller have hjælp til psykiske problemer i form af samtale, medicin eller begge dele. Det kan også være, du har brug for anden hjælp. Det er vigtigt, at du som ung har de bedste forudsætninger for at danne din egen identitet og tilegne dig ny viden. KOGNITIVE FØLGER AF EPILEPSI Kognition er en samlebetegnelse for alle de områder i hjernen, som har med tænkning, indlæring, koncentration, hukommelse, sprog, problemløsning, genkendelse mv. at gøre. Mange med epilepsi oplever kognitive problemer som en konsekvens af deres epilepsi og dens behandling. Særligt klager mange over problemer med koncentration, hukommelse, indlæring og at finde de rette ord i samtalen. For nogle handler de kognitive problemer om, at de kan have indlærings- og hukommelsesproblemer som led i deres epilepsi, fordi epilepsien udspringer fra de områder i hjernen, som har med sprog, indlæring og hukommelse at gøre. For andre er de kognitive udfordringer bivirkninger til medicin. Nogle medicintyper har desværre den bivirkning, at de forringer de kognitive funktioner. Imidlertid kan det enkelte specifikke stof være den bedste vej til anfaldsfrihed. Man kalder dette forbigående kognitive vanskeligheder, fordi funktionerne kan vende tilbage, hvis man ophører med at bruge medicinen. Der er altså DANSK EPILEPSIFORENING SIDE 13

14 ikke sket permanente skader. Kunsten kan så være at finde en anden medicin uden bivirkninger, som kan give anfaldskontrol. PSYKISKE FØLGER For nogle er det at få epilepsianfald forbundet med et psykisk traume. Nogle oplever krisereaktioner som vrede, frustration, sorg mv. i tiden efter diagnosen. Men med tiden falder der ofte mere ro på, i takt med at den medicinske behandling virker og fordi man lærer at leve med sine anfald. DEPRESSIONSSYMPTOMER Depressionssymptomer kan opstå på et eller andet tidspunkt i livet. Jo mere man ved om sin sygdom, desto bedre kan man tage vare på sig selv i tide. Man kan måske være tilbøjelig til at opfatte symptomerne som en naturlig reaktion på et liv med pludselige og uforudsigelige anfald eller som bivirkning til epilepsimedicinen. Det er imidlertid ikke nødvendigvis tilfældet. De depressionssymptomer, man skal være opmærksom på, og som er karakteristiske for personer med epilepsi, er blandt andet: nedstemthed, følelse af håbløshed, hyppig gråd, lav selvfølelse, irritabilitet m.m. Nævn det for epilepsilægen, hvis du oplever nogle af disse symptomer. ANGSTSYMPTOMER Angst er mere udbredt blandt mennesker med epilepsi end i befolkningen som helhed. Som ved depression kan der være flere årsager. Angst kan optræde som en reaktion på diagnosen epilepsi. Nogle udvikler ofte angst i forbindelse med, at epilepsidiagnosen er stillet eller efter at have oplevet det første anfald. Den usikkerhed, det medfører, at et anfald kan komme på et hvilken som helst tidspunkt og ethvert sted uden megen advarsel, er et centralt punkt for angst. Især unge bliver bekymrede for social afvisning på grund af deres tilstand. SIDE 14 UNG MED EPILEPSI

15 DANSK EPILEPSIFORENING SIDE 15

16 GØR SELV NOGET FOR AT UNDGÅ ANFALD HUSK DIN MEDICIN Husk altid at tage medicinen, som epilepsilægen har ordineret. I værste fald kan en glemt dosis være årsag til anfald. Har du glemt en dosis, skal du tage den, så snart du opdager det og ikke springe den over! Hvis du kaster op inden for ½ time efter, at du har taget din medicin, skal du tage din medicin igen. Se i øvrigt afsnittet behandling af epilepsi medicin FÅ TILSTRÆKKELIG SØVN For nogle unge kan søvnmangel udløse anfald. Det er vigtig at få en sammenhængende god nattesøvn. Sørg for at være udhvilet. Tag eventuelt en lur midt på dagen, hvis din nattesøvn har været dårlig. Går du til fester og kommer meget sent hjem, er det en god idé at tage din morgenmedicin, når du går i seng. På den måde skal du ikke stå op for at tage medicinen, men kan i stedet få en sammenhængende tiltrængt søvn. Vær gerne udhvilet op til festen, og læg ikke store planer for dagen efter festen, hvor du skal have mulighed for at hvile ud og slappe af. VIS MÅDEHOLD MED ALKOHOL Om man kan tåle alkohol er forskelligt fra menneske til menneske, også inden for gruppen af mennesker med epilepsi. Det er således meget individuelt, hvordan man reagerer på alkohol. Generelt kan man sige, at for det store flertal af mennesker med epilepsi plejer alkohol i små mængder ikke at medføre en større risiko for anfald, så det en god ide at holde sig fra at drikke store mængder på én gang. Ved nogle typer epilepsi, især juvenil myoklon epilepsi, SIDE 16 UNG MED EPILEPSI

17 er man særlig følsom for at få anfald i forbindelse med indtagelse af alkohol, særligt når det er i kombination med manglende søvn. Derfor er det altid en god ide at du spørger din epilepsiklinik/epilepsilæge til råds. BRUG IKKE STOFFER Kokain kan forårsage krampeanfald hos mennesker, der aldrig har haft krampeanfald før. Epilepsianfald kan forværres ved brug af amfetamin, stesolid, heroin, visse smertestillende midler eller ecstasy. Virkningerne af disse stoffer på epilepsi er ikke kendt med sikkerhed, men de kan give anfald og kan få dig til at glemme at tage din epilepsimedicin. ER DU LYSFØLSOM Fotosensitivitet i forbindelse med epilepsi betyder, at nogle epilepsianfald bliver fremprovokeret af blinkende lys eller særlige mønstre. Det gælder dog langt fra alle. Gå gerne på diskotek, men undgå stroboskoplys og mærk efter på dig selv, hvor meget det blinkende diskotekslys generer dig. Kig ikke direkte på lyset og stå ikke lige foran, hvor det er skarpest. Hold gerne kortere pauser, når du ser TV, spiller playstation/wii og andet og når du sidder foran computeren. Lyset herfra og den vedvarende koncentration kan i nogle tilfælde give anfald. Sørg for, at rummet, du sidder i, er oplyst, så du ikke sidder i mørke foran TV og computer. SPØRG Brug din epilepsiklinik/epilepsilæge til at rådgive dig; det er dem, som kender dig og din epilepsi bedst. Du kan også få rådgivning ved Dansk Epilepsiforenings rådgivere på www. epilepsiforeningen.dk og hos Specialrådgivning om Epilepsi på DANSK EPILEPSIFORENING SIDE 17

18 DANSK EPILEPSIFORENINGS TILBUD TIL DIG Mange synes, at det er en fantastisk oplevelse at møde andre unge med epilepsi. De finder ud af, at de ikke er så anderledes, som de troede, og at de bestemt ikke er alene om at have epilepsi. Det kan give et nyt syn på, hvad man kan og hvem man er, hvordan forskellige situationer kan gribes an og meget mere. Hvert år afholder Dansk Epilepsiforening forskellige arrangementer. Der har gennem længere tid f.eks. været afholdt en sommerlejr for unge mellem 18 og 35 år. Det er en uge, hvor vi mødes for at have det sjovt og få nye venner. Vi udveksler erfaringer og støtter hinanden. Det handler ikke kun om epilepsi, men mindst ligeså meget om at have det sjovt og hygge sig. På lejren er alle med i fællesskabet fra dag ét, for alle er på forhånd i samme båd. Dagene har haft forskellige aktiviteter, der henvender sig til alle, men der er også rig mulighed for at være social og det er altid okay at trække sig tilbage, hvis det er nødvendigt. Desuden har vi flere gange afholdt en social weekend for årige i begyndelsen af året. Det er en weekend med en lille skare, som råhygger. Weekenden er meget ligetil vi snakker, spiller spil og måske lidt bold. Det er den perfekte mulighed for at møde andre unge med epilepsi, uden at det bliver for mange på én gang. Vi har også jævnligt afholdt julefrokost for unge. Udover den typiske julemad har den bl.a. stået på pakkeleg og juleklip og nogle gange har festen fortsat til først på natten også uden alkohol. SIDE 18 UNG MED EPILEPSI

19 Ses vi på Facebook? Epilepsi for unge Her er der også mulighed for at få kontakt med andre unge og følge med i hvilke aktiviteter, der foregår lige for tiden. Kommende arrangementer for unge kan følges på og dem kan du jo være med til at sætte dit præg på Scan QR - koden og se mere om hvordan epilepsi kan opleves når man er ung. Bliv medlem af Dansk Epilepsiforening: - gå ind på - eller ring på

20 Tlf

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014

Udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014 SVAR PÅ EPILEPSI Svar på epilepsi er skrevet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Dansk Epilepsiforening Udgivet af Dansk Epilepsiforening

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Kvinder med. EPILEPSI hos kvinder EPILEPSI. Overlæge Anne Sabers

Kvinder med. EPILEPSI hos kvinder EPILEPSI. Overlæge Anne Sabers Kvinder med EPILEPSI EPILEPSI hos kvinder Overlæge Anne Sabers Kvinder med epilepsi Indledning Epilepsi optræder stort set på samme måde hos kvinder og mænd, men det er særlige problemstillinger, der

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

FORSTOPPELSE FORSTOPPELSE

FORSTOPPELSE FORSTOPPELSE Forstoppelse FORSTOPPELSE Der er mange, som har problemer med at komme af med afføringen. Op mod hver femte oplever problemer med afføringen. Hos ældre udgør det et stort problem. Afføringsproblemer er

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Håndkøbsmedicin. Håndkøbsmedicin er lige så rigtig medicin som receptpligtig

Håndkøbsmedicin. Håndkøbsmedicin er lige så rigtig medicin som receptpligtig Håndkøbsmedicin Håndkøbsmedicin er lige så rigtig medicin som receptpligtig medicin. Du skal derfor også bruge håndkøbsmedicin med omtanke. Det kan du læse mere om her i brochuren. Håndkøbsmedicin er

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning. Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Råd til håndteringen af stress.

Råd til håndteringen af stress. Råd til håndteringen af stress. Af cand. Psych. Tue Isaksen I forhold til stress skal du overveje mange aspekter. Stress er ikke kun et spørgsmål om krav/forventninger kontra ressourcer, men i højere grad

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM

SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM NMU-2 SPØRGESKEMA OM DIN SØVNSYGDOM Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM SØVN OG

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Generel viden om søvn 6 12 år

Generel viden om søvn 6 12 år Generel viden om søvn 6 12 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings

Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings Helbred og Sikkerhed oculus.com/warnings * Disse advarsler om helbred og sikkerhed opdateres jævnligt for at sikre, at de er nøjagtige og fuldstændige. Du kan se den nyeste version på oculus.com/warnings.

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde 1 Lev bedre med 2 natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry Nielsen

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Kære patient. Skulle du ikke finde svar på alle dine spørgsmål i nedenstående, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Kære patient. Skulle du ikke finde svar på alle dine spørgsmål i nedenstående, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os. Kære patient Denne skrivelse er udarbejdet til dig, der står overfor at skulle opereres på CFR Hospitaler. Her kan du og dine pårørende få information om det forestående forløb før, under og efter din

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Trafikfarlig medicin

Trafikfarlig medicin Trafikfarlig medicin Der er andet end alkohol, der kan påvirke din evne til at køre bil. Denne brochure handler om, hvordan du styrer uden om trafikproblemer i forbindelse med medicin. Hvad er trafikfarlig

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

med fokus på skoledagen

med fokus på skoledagen nye venner biologi med fokus på skoledagen Om Equasym Depot (Metylfenidat) og ADHD! koncentration 1 Skoledagen 2 Om ADHD 2 Behandlingen 3 Medicinen 3 Misbrug 4 Equasym Depot 5 Sådan anvender du Equasym

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Trafikfarlig medicin

Trafikfarlig medicin Trafikfarlig medicin Der er andet end alkohol, der kan påvirke din evne til at køre bil. Denne brochure handler om, hvordan du styrer uden om trafikproblemer i forbindelse med medicin. Hvad er trafikfarlig

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere