SIDE 2 UNG MED EPILEPSI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SIDE 2 UNG MED EPILEPSI"

Transkript

1 UNG MED EPILEPSI

2 Ung med epilepsi er skrevet af neuropsykolog Karin Nørgaard og sygeplejerske Dorthe Møller Schmidt, Epilepsiklinikken i Glostrup i samarbejde med Dansk Epilepsiforening. Afsnittet Dansk Epilepsiforenings tilbud til dig er skrevet af ungdomskoordinator i Dansk Epilepsiforening, Elena Faddersbøll Boe. Udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra Eisai 1.udgave 2013 ISBN ISBN elektronisk udgave Pjecen er trykt i 6000 eksemplarer. Producent: dtpnord Grafisk, Aalborg SIDE 2 UNG MED EPILEPSI

3 UNG MED EPILEPSI Først vil vi gerne slå fast: At have epilepsi betyder ikke, at du får et dårligt ungdomsliv. Denne folder handler om at være ung med epilepsi. Som alle unge er du i en fase i livet, hvor sociale, følelsesmæssige og uddannelsesmæssige muligheder skal udfoldes. I nogle tilfælde vil du have større udfordringer end dine jævnaldrende uden epilepsi på grund af epilepsien og behandlingen af den. Ofte er det sådan, at jo større viden og kendskab, du har til din epilepsi, jo mere tryg vil du føle dig. Når du lærer at håndtere din sygdom på den bedst mulige måde, vil du opdage, at du kan leve et liv stort set som dine jævnaldrende. HVAD ER EPILEPSI? Epilepsi er ikke en egentlig sygdom, men en samling af symptomer, der viser sig ved spontane, gentagne og ensartede anfald, hvor bevidstheden kan være påvirket. Under et epilepsianfald kan du miste kontrol over dele af kroppen eller hele kroppen. Epilepsianfald er meget forskellige, opleves meget forskelligt og ser meget forskellige ud. Det kan for eksempel være diskrete, kortvarige tilfælde af fjernhed, pludselig ændring af adfærd eller krampeanfald, hvor hele kroppen ryster. Årsagerne til epilepsi er også meget forskellige. I ca. 30 % af tilfældene skyldes epilepsien arvelige forhold. I omkring 40 % af tilfældene skyldes det en skade på hjernen, måske på grund af hjernebetændelse, en blodprop i hjernen, en hjerneblødning, en medfødt misdannelse eller andet. DANSK EPILEPSIFORENING SIDE 3

4 Ved de sidste 30 % af dem der har epilepsi, ved man ikke, hvorfor de har fået det. Scan QR - koden og se mere om hvad epilepsi er. SIDE 4 UNG MED EPILEPSI

5 FØLELSER OMKRING EPILEPSI Epilepsi opleves forskelligt. Det kan være, at du oplever, at dit liv ikke bliver påvirket af epilepsi. Det kan også være, at du oplever, at din epilepsi påvirker dig. Under alle omstændigheder er det en rigtig god idé at tale med din nærmeste familie og venner om din epilepsi. Det er vigtigt at fortælle, hvad epilepsien betyder for dig. Din familie og dine venner kan jo kun gætte på, hvordan du har det, hvis du ikke fortæller det. Det er derfor vigtigt, at du med dine egne ord gør opmærksom på, hvilken hjælp du ønsker fra dine omgivelser. Det er lige så vigtigt, at venner og familie også fortæller, hvordan de har det, og hvordan de oplever din epilepsi. Det giver en større forståelse og tryghed imellem jer. LIVET MED EPILEPSI Ungdomslivet er en spændende periode fyldt med nye udfordringer for alle, uanset om man har epilepsi eller ej. Epilepsien kan dog betyde, at der er nogle enkelte hensyn, du bør være opmærksom på og forholde dig til. SKOLE OG VENNER Informer dine skolelærere, skolekammerater og venner om, at du har epilepsi, og hvad det betyder for dig. På denne måde er du med til at fjerne mystikken og måske en utryghed hos dem og dig selv. Alle ved herefter, hvad der kan ske og hvad de skal gøre, hvis du får anfald i skolen eller blandt dine venner. Du kan f.eks. få hjælp til det fra Dansk Epilepsiforening, som har forskellige informationsmaterialer og et tilbud DANSK EPILEPSIFORENING SIDE 5

6 til medlemmer, hvor en informatør gratis kommer ud og fortæller om epilepsi. MOTION Det er altid sundt at dyrke motion også når man har epilepsi. Angsten for anfald skal ikke afholde dig fra at dyrke motion. Det er vigtigt, at du får fortalt, at du har epilepsi, og at du sammen med dine omgivelser bliver enige om, hvad der skal gøres, hvis du får et anfald. Ved svømning skal du altid svømme sammen med en, som kan hjælpe dig, hvis du får anfald. Fortæl livredderen, at du har epilepsi. KÆRESTER OG SEX Din epilepsi skal ikke afholde dig fra at få en kæreste eller dyrke sex. Fortæl din kæreste om, at du har epilepsi. Det giver et åbent og trygt forhold. Nogle unge er bange for at få anfald, når de dyrker sex eller partneren kan være bange for anfald. Det sker dog yderst sjældent. SIDE 6 UNG MED EPILEPSI

7 PRÆVENTION Ligesom alle andre bør du bruge prævention mod uønsket graviditet og kønssygdomme. Hvis du ønsker at bruge P-piller, skal du være opmærksom på, at P-piller og epilepsimedicin kan påvirke hinandens virkning, sådan at du ikke får den optimale effekt af enten P-piller eller epilepsimedicin. Derfor skal du tale med din epilepsilæge, hvis du ønsker at starte på P-piller. Hvis uheldet er ude, og du vil benytte dig af en Fortrydelsespille, skal du tale med din epilepsilæge om, hvilken dosis du skal tage. GRAVIDITET Hvis du ønsker at blive gravid, bør du planlægge det i samråd med din epilepsilæge, da epilepsimedicinen skal justeres under graviditeten og din læge skal tage stilling til, om du får den rigtige medicin i den rigtige dosering. Graviditet og fødsel forløber ganske normalt for langt de fleste kvinder med epilepsi. UDDANNELSE Uanset om man har epilepsi eller ej, er der mange overvejelser ved valg af uddannelse. Et godt sted at starte er at søge uddannelse efter lyst. Derefter skal du som alle andre finde ud af, om det overhovedet er muligt at komme i gang med din drømmeuddannelse. Der er gode muligheder for at få hjælp og vejledning til valg af uddannelse. Hvis du har behov for støtte undervejs i din uddannelse, findes der love og regler, som skal sikre, at flest mulige unge også dem, som for eksempel har epilepsi kan gennemføre en uddannelse. Du kan få rådgivning hos Dansk Epilepsiforening (se Specialrådgivning om Epilepsi (se og Børneskolen Filadelfia (se DANSK EPILEPSIFORENING SIDE 7

8 FORÆLDRE Forældre kan indimellem have tendens til at blive overbeskyttende og kontrollerende. Det kan være irriterende. Du skal hen ad vejen selv lære at tage hånd om din epilepsi og dine forældre skal samtidig lære at give slip og tro på, at du selv kan finde ud af det. AT FLYTTE HJEMMEFRA Måske er du begyndt at tænke på at flytte hjemmefra. Nogle unge tænker, at det vil være en fordel at bo sammen med andre unge, så man ikke er alene, hvis man får anfald. Andre har ingen problemer med at bo alene. Hvis det giver større tryghed, kan du altid lave aftaler med familie eller venner om, at I har daglig telefonkontakt f.eks. 1 2 gange om dagen. Tal også med dit behandlingssted, hvis du går med overvejelser om at flytte hjemmefra. DRØMMER DU OM KØREKORT? I følge færdselsloven har alle pligt til at gøre op med sig selv om de kan færdes på betryggende måde epilepsi eller ej! Drømmen om kørekort kan måske gå i opfyldelse, også selvom du har epilepsi. Det kræver dog, at du er helt anfaldsfri. Anfald i trafikken er meget farlige, og derfor må man som udgangspunkt ikke køre, med mindre anfaldene er fuldstændig under kontrol. Det er derfor helt afgørende, at du har en god dialog med din epilepsilæge om effekten af din epilepsibehandling, så I sammen kan arbejde hen imod anfaldsfrihed. Der findes lidt forskellige regler alt afhængig af, hvilket kørekort du ønsker og hvilken situation du befinder dig i. Din epilepsiklinik/epilepsilæge vil typisk kunne vejlede dig om de muligheder, du har, ligesom Dansk Epilepsiforening har lavet et særligt afsnit på foreningens hjemmeside om emnet. SIDE 8 UNG MED EPILEPSI

9 DANSK EPILEPSIFORENING SIDE 9

10 BEHANDLING AF EPILEPSI AMBULANT KONTROL For at du kan få den bedste behandling og føle dig tryg, er det vigtigt, at du møder op til de aftalte ambulante kontroller ved epilepsiklinikken/epilepsilægen. Det er også en god idé at føre dine anfald ind i en anfaldskalender. Du kan få en anfaldskalender på dit behandlingssted eller hos Dansk Epilepsiforening, eller du kan registrere dine anfald på din telefon eller på en computer. På den måde kan du og din epilepsilæge nemt og hurtigt få et overblik over dine anfald, og kalenderen er også med til at give et indtryk af, om den medicinske behandling er effektiv. I forbindelse med den ambulante kontrol vil det ofte være nødvendigt at tage en blodprøve for at måle medicinmængden i blodet. Det kan være for at se, om du får den rigtige mængde medicin. MEDICIN Medicinsk behandling er den mest almindelige måde at behandle epilepsi på. De fleste bliver anfaldsfri med medicin. Behandlingens formål er at forebygge anfald. Man fjerner ikke årsagen til epilepsien, men man kan fjerne anfaldene og dermed mindske risikoen for skadelig påvirkning af hjernen. Valget af epilepsimedicin er altid en helt individuel vurdering, hvor anfaldenes type og hyppighed, bivirkninger, alder, køn og andet tages med i overvejelserne. Husk altid at følge den behandlingsvejledning, som du har fået. Det er vigtigt, at du ikke selv ændrer på medicinen, men at det gøres i samråd med din epilepsikli- SIDE 10 UNG MED EPILEPSI

11 nik/epilepsilæge. Det gælder også, hvis du har spørgsmål til din behandling eller føler ubehag i forbindelse med din medicin. Måske oplever du bivirkninger til medicinen, som f.eks. træthed, svimmelhed, hovedpine, irritabilitet, hukommelsesproblemer m.m. Nogen kan føle sig fristet til at glemme deres medicin i håbet om at epilepsien mirakuløst er forsvundet. Epilepsien er højst sandsynlig ikke forsvundet og melder sig med anfald. Derfor kan det være en god idé at bruge en doseringsæske, når man dagligt skal huske sin medicin. Vi anbefaler også, at du tilmelder dig apotekets sms-tjeneste på så vil du modtage en sms hver gang, du skal tage din medicin. Se i øvrigt Gør selv noget for at undgå anfald. KIRURGI, VNS OG DIÆT Omkring 3 ud af 10 personer, som har epilepsi, kan ikke blive anfaldsfri med epilepsimedicin. I nogle tilfælde bliver de tilbudt en epilepsioperation. Hvis man har tindingelapsepilepsi kan man i nogle tilfælde få en epilepsioperation. En del personer, som opereres, bliver anfaldsfri og andre får betydeligt færre anfald. Epilepsianfald kan også behandles med en Vagus Nerve Stimulator, kaldet VNS. Det er en lille form for pacemaker, der stimulerer en nerve på halsen, som har forbindelse til en række nervecentre. Hvis en operation ikke kan lade sig gøre, er en Vagus Nerve Stimulator måske en mulighed. I nogle tilfælde kan man behandle epilepsi med særlige diæter, de såkaldte ketogene diæter. Diæterne findes i flere varianter, som har det tilfælles, at de tilrettelægges i et tæt samarbejde med ens behandlingssted. DANSK EPILEPSIFORENING SIDE 11

12 Det er særligt specialiserede behandlingssteder som varetager behandling med kirurgi, VNS og diæt. Desværre er det langt fra alle, der kan have glæde af disse behandlingsformer. Tal med din epilepsilæge eller Dansk Epilepsiforening, hvis du gerne vil høre mere om behandling med kirurgi, VNS eller diæt. ALTERNATIV BEHANDLING Der findes personer, som har god erfaring med forskellige former for alternativ behandling. Hvis du vil forsøge dig med alternativ behandling, skal du tale med din epilepsiklinik/epilepsilæge om det, før du går i gang, da ikke al alternativ behandling er lige gavnlig for epilepsien. SIDE 12 UNG MED EPILEPSI

13 ANDRE ASPEKTER AF EPILEPSI Der er en stigende opmærksomhed på, at epilepsi ikke kun er anfald. Der kan optræde andre følgetilstande, som du skal være opmærksom på. Det er ikke sikkert, at du har eller får andre problemer, men hvis du gør, er det vigtigt, at du fortæller det til din epilepsilæge. Det kan være, at du skal have ændret din epilepsimedicin eller have hjælp til psykiske problemer i form af samtale, medicin eller begge dele. Det kan også være, du har brug for anden hjælp. Det er vigtigt, at du som ung har de bedste forudsætninger for at danne din egen identitet og tilegne dig ny viden. KOGNITIVE FØLGER AF EPILEPSI Kognition er en samlebetegnelse for alle de områder i hjernen, som har med tænkning, indlæring, koncentration, hukommelse, sprog, problemløsning, genkendelse mv. at gøre. Mange med epilepsi oplever kognitive problemer som en konsekvens af deres epilepsi og dens behandling. Særligt klager mange over problemer med koncentration, hukommelse, indlæring og at finde de rette ord i samtalen. For nogle handler de kognitive problemer om, at de kan have indlærings- og hukommelsesproblemer som led i deres epilepsi, fordi epilepsien udspringer fra de områder i hjernen, som har med sprog, indlæring og hukommelse at gøre. For andre er de kognitive udfordringer bivirkninger til medicin. Nogle medicintyper har desværre den bivirkning, at de forringer de kognitive funktioner. Imidlertid kan det enkelte specifikke stof være den bedste vej til anfaldsfrihed. Man kalder dette forbigående kognitive vanskeligheder, fordi funktionerne kan vende tilbage, hvis man ophører med at bruge medicinen. Der er altså DANSK EPILEPSIFORENING SIDE 13

14 ikke sket permanente skader. Kunsten kan så være at finde en anden medicin uden bivirkninger, som kan give anfaldskontrol. PSYKISKE FØLGER For nogle er det at få epilepsianfald forbundet med et psykisk traume. Nogle oplever krisereaktioner som vrede, frustration, sorg mv. i tiden efter diagnosen. Men med tiden falder der ofte mere ro på, i takt med at den medicinske behandling virker og fordi man lærer at leve med sine anfald. DEPRESSIONSSYMPTOMER Depressionssymptomer kan opstå på et eller andet tidspunkt i livet. Jo mere man ved om sin sygdom, desto bedre kan man tage vare på sig selv i tide. Man kan måske være tilbøjelig til at opfatte symptomerne som en naturlig reaktion på et liv med pludselige og uforudsigelige anfald eller som bivirkning til epilepsimedicinen. Det er imidlertid ikke nødvendigvis tilfældet. De depressionssymptomer, man skal være opmærksom på, og som er karakteristiske for personer med epilepsi, er blandt andet: nedstemthed, følelse af håbløshed, hyppig gråd, lav selvfølelse, irritabilitet m.m. Nævn det for epilepsilægen, hvis du oplever nogle af disse symptomer. ANGSTSYMPTOMER Angst er mere udbredt blandt mennesker med epilepsi end i befolkningen som helhed. Som ved depression kan der være flere årsager. Angst kan optræde som en reaktion på diagnosen epilepsi. Nogle udvikler ofte angst i forbindelse med, at epilepsidiagnosen er stillet eller efter at have oplevet det første anfald. Den usikkerhed, det medfører, at et anfald kan komme på et hvilken som helst tidspunkt og ethvert sted uden megen advarsel, er et centralt punkt for angst. Især unge bliver bekymrede for social afvisning på grund af deres tilstand. SIDE 14 UNG MED EPILEPSI

15 DANSK EPILEPSIFORENING SIDE 15

16 GØR SELV NOGET FOR AT UNDGÅ ANFALD HUSK DIN MEDICIN Husk altid at tage medicinen, som epilepsilægen har ordineret. I værste fald kan en glemt dosis være årsag til anfald. Har du glemt en dosis, skal du tage den, så snart du opdager det og ikke springe den over! Hvis du kaster op inden for ½ time efter, at du har taget din medicin, skal du tage din medicin igen. Se i øvrigt afsnittet behandling af epilepsi medicin FÅ TILSTRÆKKELIG SØVN For nogle unge kan søvnmangel udløse anfald. Det er vigtig at få en sammenhængende god nattesøvn. Sørg for at være udhvilet. Tag eventuelt en lur midt på dagen, hvis din nattesøvn har været dårlig. Går du til fester og kommer meget sent hjem, er det en god idé at tage din morgenmedicin, når du går i seng. På den måde skal du ikke stå op for at tage medicinen, men kan i stedet få en sammenhængende tiltrængt søvn. Vær gerne udhvilet op til festen, og læg ikke store planer for dagen efter festen, hvor du skal have mulighed for at hvile ud og slappe af. VIS MÅDEHOLD MED ALKOHOL Om man kan tåle alkohol er forskelligt fra menneske til menneske, også inden for gruppen af mennesker med epilepsi. Det er således meget individuelt, hvordan man reagerer på alkohol. Generelt kan man sige, at for det store flertal af mennesker med epilepsi plejer alkohol i små mængder ikke at medføre en større risiko for anfald, så det en god ide at holde sig fra at drikke store mængder på én gang. Ved nogle typer epilepsi, især juvenil myoklon epilepsi, SIDE 16 UNG MED EPILEPSI

17 er man særlig følsom for at få anfald i forbindelse med indtagelse af alkohol, særligt når det er i kombination med manglende søvn. Derfor er det altid en god ide at du spørger din epilepsiklinik/epilepsilæge til råds. BRUG IKKE STOFFER Kokain kan forårsage krampeanfald hos mennesker, der aldrig har haft krampeanfald før. Epilepsianfald kan forværres ved brug af amfetamin, stesolid, heroin, visse smertestillende midler eller ecstasy. Virkningerne af disse stoffer på epilepsi er ikke kendt med sikkerhed, men de kan give anfald og kan få dig til at glemme at tage din epilepsimedicin. ER DU LYSFØLSOM Fotosensitivitet i forbindelse med epilepsi betyder, at nogle epilepsianfald bliver fremprovokeret af blinkende lys eller særlige mønstre. Det gælder dog langt fra alle. Gå gerne på diskotek, men undgå stroboskoplys og mærk efter på dig selv, hvor meget det blinkende diskotekslys generer dig. Kig ikke direkte på lyset og stå ikke lige foran, hvor det er skarpest. Hold gerne kortere pauser, når du ser TV, spiller playstation/wii og andet og når du sidder foran computeren. Lyset herfra og den vedvarende koncentration kan i nogle tilfælde give anfald. Sørg for, at rummet, du sidder i, er oplyst, så du ikke sidder i mørke foran TV og computer. SPØRG Brug din epilepsiklinik/epilepsilæge til at rådgive dig; det er dem, som kender dig og din epilepsi bedst. Du kan også få rådgivning ved Dansk Epilepsiforenings rådgivere på www. epilepsiforeningen.dk og hos Specialrådgivning om Epilepsi på DANSK EPILEPSIFORENING SIDE 17

18 DANSK EPILEPSIFORENINGS TILBUD TIL DIG Mange synes, at det er en fantastisk oplevelse at møde andre unge med epilepsi. De finder ud af, at de ikke er så anderledes, som de troede, og at de bestemt ikke er alene om at have epilepsi. Det kan give et nyt syn på, hvad man kan og hvem man er, hvordan forskellige situationer kan gribes an og meget mere. Hvert år afholder Dansk Epilepsiforening forskellige arrangementer. Der har gennem længere tid f.eks. været afholdt en sommerlejr for unge mellem 18 og 35 år. Det er en uge, hvor vi mødes for at have det sjovt og få nye venner. Vi udveksler erfaringer og støtter hinanden. Det handler ikke kun om epilepsi, men mindst ligeså meget om at have det sjovt og hygge sig. På lejren er alle med i fællesskabet fra dag ét, for alle er på forhånd i samme båd. Dagene har haft forskellige aktiviteter, der henvender sig til alle, men der er også rig mulighed for at være social og det er altid okay at trække sig tilbage, hvis det er nødvendigt. Desuden har vi flere gange afholdt en social weekend for årige i begyndelsen af året. Det er en weekend med en lille skare, som råhygger. Weekenden er meget ligetil vi snakker, spiller spil og måske lidt bold. Det er den perfekte mulighed for at møde andre unge med epilepsi, uden at det bliver for mange på én gang. Vi har også jævnligt afholdt julefrokost for unge. Udover den typiske julemad har den bl.a. stået på pakkeleg og juleklip og nogle gange har festen fortsat til først på natten også uden alkohol. SIDE 18 UNG MED EPILEPSI

19 Ses vi på Facebook? Epilepsi for unge Her er der også mulighed for at få kontakt med andre unge og følge med i hvilke aktiviteter, der foregår lige for tiden. Kommende arrangementer for unge kan følges på og dem kan du jo være med til at sætte dit præg på Scan QR - koden og se mere om hvordan epilepsi kan opleves når man er ung. Bliv medlem af Dansk Epilepsiforening: - gå ind på - eller ring på

20 Tlf

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine.

HOVEDPINE HOVEDPINE. Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Hovedpine HOVEDPINE Næsten alle har oplevet hovedpine på et eller andet tidspunkt i deres liv, nogle har dagligt eller næsten dagligt hovedpine. Blandt dem, der har hovedpine, er de fleste kvinder specielt

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

Eksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Epilepsi. før, under og efter. graviditet

Epilepsi. før, under og efter. graviditet Epilepsi før, under og efter graviditet Epilepsi før, under og efter graviditet er forfattet af overlæge Anne Sabers, Epilepsiklinikken, Rigshospitalet, overlæge Helle Zingenberg, afsnit for føtalmedicin,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Temahæfte for patienter med migræne I Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Indledning Dette hæfte handler om migræne i forbindelse med menstruation, i fagsprog

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

spørgeskema om din epilepsi

spørgeskema om din epilepsi AER-1001 spørgeskema om din epilepsi Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. du kan læse mere i det vedlagte brev. på forhånd tak! neurologisk ambulatorium OM DIN EPILEPSI

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Børnepolypper Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED Regler og råd til virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter Denne pjece er udarbejdet i 2013 af

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere