MØDET TIRSDAG DEN 1. JULI

Transkript

1 2-001 MØDET TIRSDAG DEN 1. JULI (Mødet åbnet kl. 9.05) FORSÆDE: Patrick COX Formand Onesta (Verts/ALE). - (FR) Hr. formand, jeg vil blot gerne gøre Dem opmærksom på, at jeg i sidste uge forsøgte at besøge fængslet i Villeneuve-les-Maguelone, hvor bøndernes leder José Bové sidder fængslet. Jeg har forsøgt at gøre en ret gældende, som er ethvert fransk parlamentsmedlems, nemlig at mødes med de indsatte efter eget valg. Efter næsten to timers forhandling over telefonen med det franske justitsministerium fik jeg det svar - så overraskende det end kan forekomme - at et parlamentsmedlem, som er valgt i Frankrig ved almindeligt direkte valg, ikke er et fransk parlamentsmedlem, det vil sige, at jeg, eftersom jeg befinder mig på europæisk niveau, ikke har fået samme rettighed, som alle mine parlamentskolleger på nationalt niveau nyder godt af. Jeg ville være Dem yderst taknemmelig for at rette en henvendelse til de franske myndigheder, således at et europæisk parlamentsmedlems arbejde i fremtiden ikke længere er fyldt med forhindringer af denne slags. Vores institution kunne måske også på et mere overordnet plan undersøge de begrænsninger, der kan lægges på vores arbejdsevne med henblik på de rettigheder og den praksis, som vores ligemænd i de nationale parlamenter nyder godt af. Jeg er sikker på, at vi her i Parlamentet ville nyde større respekt, hvis generalsekretæren kunne udarbejde en rapport til Europa-Parlamentets Præsidium og foreslå nogle tiltag over for den nationale myndighed Formanden. - Hr. Onesta, frem for at komplicere tingene vil jeg skrive til de relevante myndigheder og rejse dette spørgsmål direkte. Der er ingen grund til at sende det via Præsidiet eller på anden måde. Lad os se, om vi ikke kan løse det, så De og andre kolleger fra Frankrig bliver tilfredse Ribeiro e Castro (UEN). - (PT) Hr. formand, jeg vil gerne ganske kort berette om den positive udvikling i Angola. Jeg var i sidste uge i Angola, hvor jeg havde lejlighed til at deltage i UNITA's kongres som repræsentant for min gruppe (jeg erindrer om, at Angola var i borgerkrig indtil for halvandet år siden). Det var bestemt en demokratisk kongres, hvor der var opstillet tre kandidater. Formanden for den angolanske nationalforsamling overværede kongressens åbning som den angolanske præsidents repræsentant. Ved kongressens afslutning sendte præsidenten et lykønskningsbudskab til den nyvalgte formand, Isaías Samakuva, der trådte i stedet for den midlertidige formand, der havde fungeret som sådan ca. et år. Jeg synes således, at vi i Europa-Parlamentet ikke bare skal registrere de dårlige nyheder, men også de gode. Umiddelbart kunne det se ud, som om vi var i et land med en lang demokratisk erfaring. Det mener jeg bør fylde os med tilfredshed og glæde, eftersom Europa- Parlamentet også i denne samling flere gange har givet udtryk for sin støtte til fred og demokrati i Angola. Jeg har været vidne til, at fred og demokrati udvikler sig positivt i Angola. Det er den iagttagelse, som det her glæder mig at overbringe Parlamentet Det græske formandskab Formanden. - Næste punkt på dagsordenen er forhandling under ét om beretning fra Det Europæiske Råd og redegørelse fra Kommissionen om Det Europæiske Råd i Thessaloniki den juni 2003 og en redegørelse fra rådsformanden om status over det græske formandskab. Før jeg indbyder premierministeren, hr. Simitis, til at tale til Parlamentet, vil jeg gerne på egne og på Europa- Parlamentets vegne give udtryk for vores tak til premierministeren, til udenrigsministeren og hans kolleger - i særdeleshed til hr. Yiannitsis - for at have været yderst samarbejdsvillige over for Europa- Parlamentet under hele det græske formandskab i bestræbelserne for i fællesskab at forsøge at fremme de større sager. Vi er også taknemmelige for den bistand, de har givet på et antal områder, der er af interesse for Parlamentet, herunder afslutningen af vores forhandlinger om den interinstitutionelle aftale om bedre regulering og lovgivning, vedtægten for europæiske politiske partier og deres betydelige bistand - selv om vi stadig ikke har nået målet - ved at samarbejde med os om spørgsmålet om statutten for Europa-Parlamentets medlemmer. Jeg er på denne baggrund glad for at give ordet til premierminister Simitis. (Bifald) Simitis, formand for Rådet. - (EL) Hr. formand, hr. formand for Europa-Parlamentet, hr. formand for Kommissionen, kommissærer, mine damer og herrer, det glæder mig at kunne præsentere resultaterne af det græske formandskab fra talerstolen i dag. Da vi i januar havde vores første forhandling her om prioriteringer, understregede jeg, at vi skulle stræbe efter at fremme et stærkt Europa, som deltager og fungerer i et globalt system med flere centre og arbejder for fred, udvikling og samarbejde. I de forløbne seks måneder er der sket vigtige begivenheder og en afgørende udvikling. Jeg mener, at Europa er blevet voksent som følge af disse begivenheder, som har gjort det muligt for os at se

2 6 01/07/2003 vores svagheder, f.eks. krisen i Irak, men også vores stærke sider. På trods af krisen har der været en følelse af enhed, af sammenhørighed og fælles mission. Begivenhederne har gjort Europa mere politisk modent og fastere besluttet på at gennemføre nye skridt, og de har understreget behovet for at tage udfordringerne om dets fremtid op. Det er meget betegnende, at konventet færdiggjorde sit arbejde på udkastet til forfatning, og at dette forfatningsudkast blev godkendt af konventet med stort flertal. Det er ligeledes meget betegnende, at Ministerrådet påbegyndte debatten om europæisk forsvar og sikkerhed, en debat, som fortsatte på topmødet i Thessaloniki. Problemerne medførte forståelse for, hvad der skal gøres og gøres hurtigt. Grækenland var så heldigt at overtage formandskabet i et usædvanligt vigtigt halvår. Et halvår, der som før nævnt var præget af uventede begivenheder. Begivenheder, som medførte enorme vanskeligheder, men som også var en stor udfordring, som vi efter min mening alle levede op til, og hermed mener jeg både medlemsstaterne, Kommissionen og formandskabet. I dag er den debat om udenrigspolitik, forsvar, sikkerhed og Europas globale strategiske opfattelse, som er opstået i løbet af disse måneder, og udkastet til en forfatningstraktat vidnesbyrd om, at arbejdet er begyndt - et arbejde, som vil resultere i en anden form for samarbejde. Og jeg er sikker på, at det vil være positivt for Europa, og at det vil give os ny styrke. Vi har indset, at vi må træffe beslutninger hurtigst muligt. Mine damer og herrer, i december 2002 præsenterede det græske formandskab sine prioritetsområder og særlige mål. Vi sagde dengang, at vi havde fem hovedprioriteter. For det første at afslutte udvidelsen af Den Europæiske Union. For det andet at fremskynde gennemførelsen af Lissabon-strategien. For det tredje at afslutte arbejdet i Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid. For det fjerde at behandle fænomenet ulovlig indvandring og indvandring generelt og for det femte at fremme specifikke prioritetsområder i forbindelse med eksterne relationer. Jeg kan her ved udgangen af dette halvår sige, at vi har arbejdet hårdt på at nå disse mål, og at vi har opnået meget tilfredsstillende resultater, som jeg gerne kort vil gøre rede for. Højtideligheden, hvor de 10 kandidatlande underskrev tiltrædelsestraktaten, som beseglede udvidelsen, markerede en af de vigtigste begivenheder i Europas udvikling. Den bekræftede genskabelsen af Europa, og vi fejrede dette ved foden af Akropolis som et særligt symbol på videreførelsen af europæisk civilisation. Umiddelbart inden tog det græske formandskab sig af en række problemer, der var opstået, f.eks. nye krav fra de nye medlemsstater om, at eksisterende aftaler skulle tilpasses, og om nye bevillinger, samt den debat, vi havde med Dem her i Europa-Parlamentet om udvidelsesspørgsmål og finansiering eller finansiering af den udvidede Union. Nu er medlemsstaterne blevet gnidningsløst integreret i Ministerrådets arbejde, som de vil deltage i som aktive observatører, indtil traktaterne ratificeres af de nationale parlamenter. Jeg vil gerne kommentere integrationen af Cypern, som tiltrådte sammen med de ni andre lande og berettiger kampen for politisk genoprettelse og genindførelse af folkeretten. Vi var meget tæt på at få et forenet Cypern med i Unionen og overvinde de politiske problemer, men desværre ønskede den tyrkisk-cypriotiske ledelse ikke af afslutte den proces, der blev startet på grundlag af Annan-planen. I april vedtog Rådet reviderede partnerskabstekster sammen med de tre kandidatlande. Med hensyn til Bulgarien og Rumænien er målet at afslutte deres tiltrædelsesforhandlinger inden udgangen af Vi afsluttede utallige kapitler i forhandlingerne med disse lande. Det nye partnerskab med Tyrkiet omfatter særlige betingelser i forbindelse med talrige problemstillinger, bl.a. politikken vedrørende godt naboskab, ejendom tilhørende mindretal, religionsfrihed og indskrænkning af hærens rolle. Hvad angår det andet punkt, mine damer og herrer, det vil sige Lissabon-spørgsmålet, er vi klar over vigtigheden af de problemstillinger, der hører ind under denne overskrift, og at de, hvis vi løser dem, vil gøre det lettere for os at løse problemerne med udvikling, miljøafgifter og skabelsen af en videnbaseret økonomi. De vigtigste resultater er i korte træk aftalen om bedre koordinering af finanspolitikken og vedtagelse af nye retningslinjer for den økonomiske politik for perioden fra Retningslinjerne for den økonomiske politik gælder fremover i tre år, og det er efter min mening vigtigt for bedre at kunne planlægge. Et andet punkt var den nye beskæftigelsesstrategi. Vi indførte den sociale trepartskonference, som var uformel, men nu er blevet formaliseret, og som naturligvis gør det muligt at udvide den sociale dialog. Der var enighed om skattebestemmelser vedrørende skattely i tredjelande og beskatning af energiprodukter. Aftalen om skattebestemmelser vedrørende skattely havde været til debat i Rådet i meget lang tid, uden at vi var nået til nogen konklusion, og jeg er glad for, at vi overvandt problemerne under det græske formandskab - problemer, som også opstod, fordi visse lande mente, og stadig mener, at de burde indføre deres egne bestemmelser om sådanne grundlæggende spørgsmål. Vi fik løst det problem. En anden problemstilling, som havde været til debat i meget lang tid, var det europæiske patent. Vi afsluttede den relevante forhandling og nåede til enighed, ligesom det var tilfældet med handlingsplanen om øget investering i forskning og inddragelse af nye teknologier i de europæiske uddannelsessystemer. Jeg mener, at vedtagelsen af charteret for små virksomheder, beslutningerne om at forbedre reglerne

3 01/07/ for og aftalerne om integration af de europæiske aktiebørser var vigtig. Beslutningerne om liberalisering af energimarkedet, om jernbanefragt og det nye transeuropæiske energinet samt udvidelse af transportnettet var emne for lange forhandlinger, men vi afsluttede dem. Vedtagelsen af den nye strategi for bæredygtig udvikling, indførelsen af miljømål i sektorer som vedvarende energikilder, beslutninger om udfasning af enkeltskrogede tankskibe samt aftalen om miljøansvar afslutter denne korte redegørelse. Jeg vil her gerne understrege, at beslutningen om at udfase enkeltskrogede tankskibe, som alle interessenter var med til at træffe, var en vigtig beslutning for beskyttelsen af miljøet - en beslutning, som det ikke lykkedes at få vedtaget for år tilbage efter Erikas forlis. Mine damer og herrer, det bringer mig til det tredje emne, nemlig Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid. På Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki blev konventets endelige forslag, som De ved, fremlagt af hr. Giscard d'estaing. Forhandlingerne havde stået på i 18 måneder, og Deres deltagelse var en afgørende faktor. Udkastet til forfatningstraktaten nød stor opbakning. I Thessaloniki drøftede vi, om dette udkast er et udkast til indledning af forhandlinger ved regeringskonferencen, og om det er et godt diskussionsoplæg. Og vi var enige om, at det var et godt oplæg, som vil bidrage til at få forhandlingerne i gang, fordi vi indså, at terminologien ikke måtte skabe forvirring med hensyn til realiteterne. Konventets aftale viser, at de rammer, inden for hvilke vi kan ændre noget, er rammer, som skal bygge på bred opbakning. Konventet udtrykte bred opbakning, og det er et godt grundlag for at løse problemet. Vi behøver ikke starte helt forfra med drøftelserne på regeringskonferencen, ligesom vi heller ikke behøver fokusere på det eller det andet emne, så vi ikke når frem til en løsning med en politisk foruddefineret margen som nævnt i beslutningen fra Halkidiki. Vi må afslutte regeringskonferencen inden 1. maj og underskrive den efter 1. maj, så de nye medlemmer kan skrive under, og teksten er klar inden valget den 15. juni, så de europæiske borgere ved, hvad det er de stemmer om. Det er tidsplanen - og det er kun godt, hvis vi kan blive tidligere færdige - men den endelige skæringsdato for fremlæggelsen af den underskrevne tekst må og skal være 15. juni. Vi aftalte også, at konventet i et vist tidsrum skal fortsætte med at studere teksten for at behandle det tredje kapitel, der, som teksten siger, omhandler politikker vedrørende tekniske spørgsmål. Vi drøftede også indvandringspolitik i Thessaloniki. Hvad var problemet? Problemet er, at vi traf en hel del beslutninger i Sevilla og Tampere, og at vi ikke kunne gennemføre dem, først og fremmest på grund af manglende midler. Europa-Kommissionen udtalte, at den havde ca. 140 millioner euro til rådighed. Vi noterede os, at denne sum stod til rådighed, og besluttede så at fremme koordinering og samarbejde om grænsekontrol, da det står klart, at problemet med ulovlig indvandring, som vi f.eks. så det for et par uger siden i Italien, ikke kan løses af et land alene, da de ulovlige indvandrere f.eks. kommer med båd og prøver at gå i land i det ene eller det andet Middelhavsland, og der er behov for en generel overvågning af området. Det andet punkt, vi fokuserede på, var forpligtelsen til at hjemsende ulovlige indvandrere. Vi opfordrede Kommissionen til at undersøge nye muligheder for at sikre, at dette sker. Da der allerede findes talrige traktater og aftaler om hjemsendelse, som i bund og grund ikke fungerer, sagde vi imidlertid, at Kommissionen var nødt til at evaluere samarbejdet med tredjelande om alle spørgsmål vedrørende såvel indvandring som samarbejde med EU på grundlag af bestemte kriterier. Den skulle så tage højde for disse ved indgåelse af aftaler eller gennemførelse af politikker med disse lande, da vi ikke - det står ikke i teksten, men er almindeligt accepteret - kan vedtage en politik om aktiv støtte og samarbejde, samtidig med at de lande vi handler med, er ligeglade med deres forpligtelser til at bekæmpe ulovlig indvandring. Vi besluttede at oprette et fælles IT-system til udstedelse af visa til tredjelandsstatsborgere, som gør det muligt at kontrollere ulovlige indvandrere, og vi traf visse beslutninger om indvandrernes integration i samfundet. Mine damer og herrer, som De ved, blev der efter Thessaloniki-topmødet indgået en aftale om reform af den fælles landbrugspolitik. Her spillede formandskabet igen en vigtig rolle, og vi mener, at denne aftale er særligt nyttig, fordi den sender tre vigtige signaler. Hvad betyder aftalen for landmændene? Den betyder, at de nu har en flerårig, garanteret, forudsigelig indkomststøtteordning i stil med den, de har i dag, samt vide rammer for produktions- og forretningsmuligheder. For de europæiske borgere betyder aftalen bedre livskvalitet, fordi landmændenes indkomststøtte vil være afhængig af, om de overholder EU-lovgivningen vedrørende miljø, folkesundhed, fødevaresikkerhed, hygiejne og dyrevelfærd. For det tredje styrkes EU's position ved de kommende WTO-forhandlinger betydeligt ved, at en meget stor del af støtten under den fælles landbrugspolitik flyttes fra produkter til indkomststøtte til landmændene. Med denne aftale kan Unionen tale med én klar røst. Mine damer og herrer, hvad angår de eksterne relationer, kan jeg berette, at der blev indgået en aftale mellem Unionens medlemsstater efterfulgt af en aftale med landene i det vestlige Balkan, som bekræfter tiltrædelsesudsigterne for landene i regionen, og hvori der blev vedtaget en ny procedure for regelmæssig politisk dialog og fremme af harmoniseringen af deres lovgivning med EU's acquis og en væsentlig forøgelse af den finansielle støtte.

4 8 01/07/2003 Irak udgjorde, som vi alle ved, det sværeste kapitel i vores formandskab. Mange forventede, at det ville optage al vores tid. Det gjorde det selvfølgelig ikke, og det, formandskabet prøvede at opnå, var at overvinde uenighederne - ikke ved at diskutere, om visse personer havde ret, når de støttede den ene eller den anden holdning, men ved at pege på, hvad der skulle gøres i fremtiden. Og efter vedtagelsen af FN's sikkerhedsrådsresolution har vi nu et samarbejdsgrundlag, og vi er løbende i kontakt med FN, så vi kan hjælpe med genopbygningen af Irak inden for rammerne af FN-resolutionerne. Hvad angår Mellemøsten, blev tidsplanen for fred i regionen, kvartettens såkaldte køreplan, som bekendt offentliggjort, og EU deltager i denne kvartet. Formandskabet havde gentagne kontakter med landene i området og med de andre lande, og jeg mener, at den opnåede våbenhvile er resultatet af både kvartettens og EU's indsats. Med hensyn til de transatlantiske relationer gjorde det græske formandskab alt, hvad der stod i dets magt, for at lette de spændinger, der var opstået, og jeg mener, at besøget i Washington demonstrerede, at vi har et godt samarbejde. Der blev vedtaget et princip, som efter min mening er selvindlysende: Vi skal samarbejde med USA af de nødvendige grunde, det vil sige af økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige grunde. Vi kan være enige eller uenige, og når vi er uenige, kan vi være enige om at være uenige, og fortsætte vores samarbejde på dette grundlag. Det græske formandskab forbedrede forholdet mellem EU og Rusland betydeligt på topmødet i Skt. Petersborg. Endelig vil jeg gerne gå fra politiske problemstillinger til forsvars- og sikkerhedspolitik. Det var vores mål, at EU skulle have fuld operationel kapacitet. Og det opnåede vi i denne periode. Det skete ved at afklare udestående problemer, f.eks. partnernes styrkebidrag, anvendelsen af manøvreprogrammet og udviklingen af krisestyringsprocedurer. Som følge heraf er der nu en EU-styrke i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, der er en politimission i Bosnien- Hercegovina, og vi drøfter også den militære mission i Bosnien-Hercegovina, der skal overtage NATO-styrkens nuværende aktiviteter der. På Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki blev rapporten om en strategi til gradvis formulering af en europæisk forsvars- og sikkerhedsdoktrin fremlagt og diskuteret. Det uformelle udenrigsministerråd havde bestilt denne rapport fra hr. Solana. Hr. Solana vil fortsætte arbejdet med denne rapport, og vi mener, at rapporten og den relevante debat vil udgøre et vigtigt skridt til afklaring af vores fælles mål i forbindelse med forsvar og sikkerhed og midlerne til at nå de fælles mål. Rapporten var med til at overvinde den modstand, der var opstået - men som jeg ikke tror var reel - mellem visse lande, der samarbejdede om at fremme forsvars- og sikkerhedsmæssige spørgsmål, og andre lande, som ikke ønskede et sådant samarbejde. Vi sidder nu ved samme bord, og diskussionen vil vise, hvordan vi kan løse problemerne. Til slut vil jeg gerne nævne to punkter vedrørende fællesskabsinstitutioner. Det første er revisionen af vedtægten for EU-ansatte. Der er tale om den første gennemgribende reform af løn- og pensionssystemet og karrieresystemet, siden Det Europæiske Fællesskab blev grundlagt. Endelig er to punkter af umiddelbar interesse for Europa-Parlamentet, nemlig den interinstitutionelle aftale om forbedring af de lovgivningsmæssige rammer og for det andet reglerne for europæiske politiske partiers status. Med disse to ordninger fik vi sat punktum for nogle diskussioner, der begyndte for længe siden. Mine damer og herrer, det var en kort redegørelse for, hvad der er udrettet under formandskabet, og jeg vil gerne slutte med først og fremmest at takke formanden for Europa-Parlamentet, Pat Cox, for hans samarbejde, og alle medlemmer af Europa-Parlamentet. Vi mener, at den øgede europæiske integration og forsvaret af Unionens interesser står og falder med Parlamentet, og vi tilstræber derfor et tæt samarbejde med Dem. Og De har da også ydet direkte støtte til og samarbejdet med os om vores indsats. Jeg takker Dem hjerteligt for Deres bidrag og ønsker Dem held og lykke under det kommende italienske formandskab. (Bifald) Prodi, formand for Kommissionen. - (IT) Hr. formand, hr. premierminister, mine damer og herrer, vi er nået halvvejs igennem et år præget af ambitiøse projekter og intens debat om Europas karakter og skæbne. Jeg vil gerne begynde med på det hjerteligste at lykønske premierminister Simitis og alle dem, der har bistået ham med at nå vores politiske og institutionelle mål. Jeg vil gerne fokusere på fire af disse mål: afslutningen af konventets arbejde, reform af Kommissionen, de betydelige fremskridt i forbindelse med gennemførelsen af Tampere-dagsordenen samt den nye statut for de europæiske politiske partier. Før jeg går i detaljer med dem, må jeg dog nævne nogle af de øvrige større begivenheder i det forløbne halve år: Afslutningen af tiltrædelsesforhandlingerne - en vigtig begivenhed, som premierminister Simitis allerede har omtalt - og håndteringen af den vanskelige interne og internationale situation forårsaget af krigen i Irak. Reformen af den fælles landbrugspolitik fortjener også særlig omtale, og aftalen fra sidste uge var en værdig afslutning på de sidste seks måneder. Et af de væsentlige elementer i denne succes var udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter under forsæde af Joseph Daul. Jeg takker hjerteligt for udvalgets indsats. Til trods for problemets yderst komplekse og ømtålelige karakter lykkedes det udvalget at aflevere sin udtalelse i god tid inden afslutningen af forhandlingerne. Der er tale om en reel nyskabelse, for adskillelsen af Fællesskabets produktionsstøtte, hvor ufuldstændig den end måtte være, kombineret med arealforvaltnings-,

5 01/07/ miljø- og fødevaresikkerhedsforanstaltninger, er virkelig et revolutionerende skridt for vores landbrugspolitik. Vi har nu et godt udgangspunkt for WTO-forhandlingerne, og jeg forventer, at vores internationale partnere, som jo altid præker for os, lever op til vores forpligtelse og også yder deres. I de sidste seks måneder har det græske formandskab styret os sikkert gennem meget rørte vande med den klogskab og følsomhed, der har kendetegnet det græske folk siden vores civilisations begyndelse. Og nu til det første punkt, jeg ville tale om. Årets første halvdel var i Unionen domineret af konventets arbejde, som var næsten, men ikke helt afsluttet inden Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki. Vi har fundet en metode, der har fungeret, og som vi kan bruge til at ændre forfatningen, hvis den nogensinde behøver at blive revideret i lyset af den konstante strøm af nye udviklingsområder, som fremtiden gemmer. Med hensyn til det faktiske forfatningsudkast mener Kommissionen, som De ved, at der er både positive og negative punkter. Det gør helt sikkert Unionen mere gennemsigtig ved at forenkle og reducere antallet af retsakter og ved at foreslå en bedre magtfordeling mellem institutionerne. Det styrker vores demokratiske legitimitet ved at udvide den fælles beslutningsprocedure, så den finder anvendelse over næsten hele linjen, og det er noget, der er ekstremt vigtigt for Parlamentet. Det øger vores mulighed for at blive hørt ude i verden gennem den nyoprettede udenrigsministerpost for hele Unionen, gennem etablering af en enkelt juridisk person og gennem nye bestemmelser om udenrigspolitikken og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Endelig omfatter forfatningsteksten nu charteret om grundlæggende rettigheder, der beskytter alle europæiske borgeres rettigheder. Det er højdepunkterne, og de er meget vigtige, men der er også en række svage punkter, hvor det indgåede kompromis ikke går så langt, som vi kunne ønske. Selv om forfatningsudkastet udvider muligheden for afstemninger med kvalificeret flertal, er det bestemt ikke vidtgående nok. Løsningsforslaget indebærer en risiko for, at en Union med medlemsstater kan blive lammet. Med hensyn til institutionerne vil det desuden blive svært at overbevise borgerne om, at det kun er halvdelen af kommissærerne, der har stemmeret i kollegiet, i det mindste i den komplicerede fase, institutionerne befinder sig i nu. Endvidere vil de potentielt overlappende nyoprettede poster som præsident for Rådet og præsident for Kommissionen være lige så svære at forstå. Der er tale om visse fremskridt med hensyn til økonomisk ledelse, men det er bydende nødvendigt, at vi også sørger for euroens eksterne repræsentation, da det ellers uden tvivl vil gøre euroen mere sårbar og vores økonomi mere udsat. Der er ikke blot tale om formaliteter, men om problemstillinger, som kræver, at vi samler mod til at overvinde vores betænkeligheder og frygt for nutiden og vender os mod fremtiden. Vi må indse, at hvis vi ikke tager skridtet i dag, vil Europa ikke længere spille nogen rolle på den internationale scene om år. Konventets udkast udgør dog som helhed et solidt grundlag - og en fælles præstation, som jeg støtter - for regeringskonferencen, der får til opgave at godkende en endelig version. Kommissionen vil gøre sit til at sikre, at dette sker, ved i første omgang at offentliggøre en udtalelse i september inden regeringskonferencens start. Det andet punkt er reformen af Kommissionen og af personalevedtægten. Vi nærmer os det sidste år i Kommissionens embedsperiode. Da jeg kom til, prioriterede jeg bl.a. en reform af Kommissionen, og jeg husker, at vi udsendte en hvidbog helt tilbage i marts En vigtig del af denne reform var en gennemgang af personalevedtægten for EU-ansatte. Her må jeg igen takke det græske formandskab for at skubbe på disse forhandlinger, der faktisk var yderst vanskelige. Takket være dets værdifulde bestræbelser på at mægle og drive processen fremad nåede vi til enighed om det bedst mulige kompromis - et kompromis, der respekterer - og det vil jeg gerne understrege - den generelle indstilling i Kommissionens første forslag. Som opfølgning på denne aftale vil Kommissionen til efteråret udsende endnu et forslag, der naturligvis tager højde for Parlamentets beslutning af 19. juni 2003 og forhandlingerne mellem personalerepræsentanter, institutioner og medlemsstater i det rådgivende udvalg. Målet er, at de nye bestemmelser skal træde i kraft den 1. maj 2004, det vil sige samme dag, som de nye medlemsstater bliver en del af Unionen. Ud over dette mål er jeg dog også interesseret i øvelsens endelige mål, nemlig at sikre kontinuitet, uafhængighed og kvalitet i vores afdelinger. Jeg må sige, at selv om jeg har arbejdet med mange administrationer i mit liv, har jeg sjældent oplevet medarbejdere, der var så hårdtarbejdende og så dygtige som her i EU-institutionerne. Jeg tror derfor, at den nye personalevedtægt vil indgyde vores medarbejdere fornyet energi og stolthed, især når deres kolleger fra de 10 nye medlemsstater ankommer. Det bliver ikke let at forene de nye kulturer, og da slet ikke, når der kommer 10 nye lande på en gang og ikke kun ét. Det tredje punkt, jeg vil fokusere på, er indvandring og asylpolitik og sikring af Unionens ydre grænser. Kommissionen vil gerne lykønske det græske formandskab med dets fastholdelse af en konsekvent og afbalanceret holdning til disse spørgsmål. Det glæder mig endvidere, at Det Europæiske Råds konklusioner er inspireret af Kommissionens meddelelser fra 4. juni. På baggrund af de spørgsmål, der stadig er til forhandling, vil jeg mere specifikt pege på, at EUfinansieringen gradvist bør øges, så den svarer til omfanget af vores politiske mål og målsætninger. Med andre ord kan vi under ingen omstændigheder bilde os selv ind, at vi kan nå alle de mål, vi har stillet os, med den finansiering, vi har foreslået. Vi har naturligvis foretaget en ressourceberegning, som ikke overskrider budgettet - vi har holdt os fuldstændig inden for budgettet - men vi har beregnet, at der er behov for

6 10 01/07/2003 ressourcer i størrelsesordenen 140 millioner euro for årene og 250 millioner euro til et flerårigt samarbejdsprogram med lande uden for EU i perioden Dette fører os frem til den nye finansiering under det finansielle overslag for perioden efter 2006, der, som konklusionerne fra Thessaloniki bekræfter, skal afspejle denne politiske prioritering i EU. For hvis det ikke lykkes os at sikre borgerne, sætter vi jo selve Unionens identitet på spil. Hvad angår relationerne til tredjelande, vil det nye samarbejdsprogram, som Kommissionen stillede forslag om den 11. juni, udgøre en betydelig støtte til den fælles tilbagetagelsespolitik, som er endnu en milepæl, og det er afgørende, at De og Rådet godkender dette forslag inden udgangen af Parlamentets valgperiode. Forhandlingen af fællesskabsaftaler med støtte fra Rådet og medlemsstaterne bør også optrappes. Som jeg ser det, skal Rusland, Ukraine og Marokko, der alle er vigtige lande for disse aftaler, prioriteres højest. Det Europæiske Råd har bedt Kommissionen om at arbejde hen imod integreret kontrol af de ydre grænser, og vi mener, at den bedste løsning er at oprette et agentur. Det vil gøre det muligt at fremme gennemførelsen af Rådets strategiske retningslinjer i forståelse med de relevante nationale myndigheder, så de udgør en koordineringsnetværk. Vi skaber også grundlaget for det ambitiøse visumidentifikationssystem, som også er et fælles redskab til gennemførelse af en politik, der vil sikre vores borgere og give dem fred i sindet under behørig hensyntagen til individuelle friheder. Det vigtigste er netop at skabe balance mellem sikkerheden og vores forpligtelse til at værne om frihederne - en forpligtelse, som vi har indgået, som vi bekræfter, og som vi ikke under nogen omstændigheder kan løbe fra. Bekæmpelse af ulovlig indvandring skal derfor ske sideløbende med foranstaltninger til at lette den lovlige indvandring til Unionen. I denne forbindelse vil jeg gerne minde Dem om, at vi allerede har stillet nogle forslag, bl.a. om indrejsetilladelse og opholdstilladelse med henblik på arbejde, studier, erhvervsuddannelse samt frivilligt arbejde for at øge integrationen. Parlamentet har allerede fremsat en udtalelse om disse forslag, som stadig drøftes i Rådet. Kommissionen bifalder Det Europæiske Råds opfordring til at udforme en overordnet politik om integration af lovlige indvandrere. Der er ligeledes behov for bedre koordinering af nationale foranstaltninger på fællesskabsplan. Efter min mening ville en årlig statusrapport bestemt være et skridt i den rigtige retning. Der har været talt meget om benchmarking, dialog osv. I så indviklet en sag, hvor så mange forskellige faktorer spiller ind, mener jeg, at en statusrapport på europæisk plan ville være nyttig for både Dem og os. Vi må udvise samme politiske handlekraft på asylområdet. I den forbindelse må jeg med beklagelse meddele, at Rådet ikke kunne nå til enighed om et direktiv til definition af flygtningebegrebet og harmonisering af subsidiære beskyttelsesformer. Vi skal nå til enighed, og igen skal det ske inden for rammerne af debatten om rettigheder, som vi var inde på lige før. Dette direktiv udgør jo sammen med proceduredirektivet kernen i det fælles system. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at love, at Kommissionen vil samarbejde fuldt ud med det italienske formandskab om at få disse to direktiver vedtaget senest til december, som er den frist, der blev opstillet på Det Europæiske Råd i Thessaloniki. Jeg er nu nået til det sidste punkt, statutten for politiske partier. Vi bifalder Parlamentets vedtagelse for nylig af statutten for europæiske politiske partier. Det er den fjerde succes under det græske formandskab, som jeg vil nævne i dag. I forlængelse af de mange andre pæne ord vil jeg gerne takke for Deres bidrag til afgørelsen af dette evindelige problem, som det var bydende nødvendigt at få løst. En række faktorer var medvirkende hertil: ikrafttrædelsen af Nice-traktaten, Kommissionens nye forslag, anvendelsen af flertalsafgørelser samt frem for alt et fremragende samarbejde mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet. Der var tale om et kompliceret spørgsmål, som var forblevet uløst i to år. Denne velkomne løsning var alene resultatet af flertalsafstemning og den fælles beslutningsprocedure. Det kan vi lære noget af i fremtiden. Endelig har de europæiske politiske partier nu klare og gennemsigtige rammer at arbejde indenfor, og de kan regne med en finansiering, der i det mindste delvis vil blive afholdt af Fællesskabets budget. Det er en absolut forudsætning for demokrati og led i en større proces, der skal gøre europæisk integration til en del af forfatningen. Det vedtagne forslag opstiller nogle klare og enkle betingelser, men undgår at være for restriktivt eller for formelt bureaukratisk, og jeg mener derfor, at det er en fornuftig foranstaltning, der vil få en positiv politisk effekt. Som vi alle ved, er de politiske partier jo det vigtigste element i Unionens demokratiske struktur. Uden dem kan der ikke opnås integration eller europæisk forståelse. Mine damer og herrer, det var, hvad jeg ville sige i dag. Som jeg sagde til at begynde med, er der mange andre emner, der fortjener omtale, men jeg mener, det er bedre at stoppe her, så vi kan fokusere ordentligt på nogle få begivenheder i de forløbne seks måneder, som har haft særlig politisk betydning. Til sidst vil jeg endnu en gang takke premierminister Simitis og hele det græske formandskab. Formandskabet har i det sidste halve år opnået enorme fremskridt for Europa, og jeg roser og takker dem ikke bare af høflighed, men fordi de virkelig fortjener det. (Bifald) Poettering (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, kære kolleger, Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De Europæiske Demokrater, som i dag for PPE-delens vedkommende fejrer sit 50-års

7 01/07/ jubilæum, har altid fulgt det græske formandskab meget positivt i tæt samarbejde med vores græske kolleger under ledelse af Antonios Trakatellis, men også med vores venner i Grækenland, Nyt Demokrati og dets leder Konstantinos Karamanlis. Det lovede vi Dem også i Athen, hr. premierminister, og vi har holdt ord, fordi vi ved, at Deres succes er vores fælles succes. Højdepunktet for det græske formandskab var helt sikkert underskrivelsen af tiltrædelsestraktaterne i Attalos-stoaen den 16. april, og her kunne De bygge på det gode forarbejde fra det danske formandskab og på Europa-Parlamentets beslutning af 9. april. Da vi steg ud af bussen - og jeg vil gerne udtrykkeligt takke Dem, fordi De inviterede gruppeformændene, hvilket bør danne skole for andre højtidelige begivenheder i EU i fremtiden - kom jeg tilfældigvis til at følges med Polens første frit valgte ministerpræsident, Tadeusz Mazowiecki, ved siden af Akropolis på trappen op til Attalos-stoaen, og vi talte om de store forandringer i Europa og folkenes vilje til at leve i frihed i Central- og Østeuropa. At dette nu blev fuldendt med underskrivelsen af traktaterne i Athen vil aldrig blive glemt, og vi er taknemmelige for, at vi nu har 162 observatører fra tiltrædelseslandene her hos os. Desværre har Deres formandskab ikke kun bestået af positive ting, som De selv nævnte, Deres formandskab har været overskygget af Irak-krigen. Heller ikke jeg vil se tilbage i vrede i dag, jeg vil se fremad, og vi må lære af de fejl, vi har begået. Vores konklusion er for det første, at når der skal vedtages nationale holdninger i et udenrigspolitisk spørgsmål, eller hvis to eller tre lande vil indtage et standpunkt, så er det deres pligt først at drøfte spørgsmålet med alle partnere i EU og i fællesskab finde frem til en løsning på spørgsmålene. Vi må handle i fællesskab, og Europa, EU, må ikke være splittet i to, tre eller fire i disse vigtige afgørelser - altså fælles handling fra europæernes side! Det andet punkt handler om konventet. Også når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitikken, er der visse spørgsmål, hvor vi må være modige nok til at træffe afgørelser med flertal - med store, kvalificerede flertal. Hvis der fortsat skal være enstemmighed i alle spørgsmål, så kan vi ikke nå frem til fælles holdninger, og det er vi nødt til. Og for det tredje er partnerskaber ikke nemme, især ikke hvis en af partnerne er en supermagt. Men netop hvis vi ønsker, at Europa skal være ligestillet med vores amerikanske venner, så må den europæiske sikkerhedsog forsvarspolitik, udformes, så den ikke opfatter USA som en modstander, men som en partner, som vi vil løse problemerne på denne klode sammen med. Hr. formand, De pegede med rette på de vanskelige spørgsmål om asyl og indvandring, og kommissionsformand Prodi, som jeg også vil takke varmt for hans arbejde, talte om den fælles administration af de ydre grænser. Det er et vigtigt emne. Vi må indgå nogle aftaler med de lande, som disse virkelig ulykkelige mennesker kommer fra og begiver sig af sted fra i bådene, om at de skal sikre deres grænser. Men jeg vil gerne understrege, at det ikke kun er en politiopgave eller en repressiv opgave. Det er en opgave, som især skal løses i landene i Middelhavsområdet og Nordafrika, og derfor er der brug for EU-støtte til disse lande, og disse lande skal gennemføre reformer, så de unge mennesker i disse lande har en fremtid og ikke skal risikere deres liv, når de begiver sig af sted. Vi opfatter altså ikke kun dette immigrationsproblem som et politiproblem, men som et fundamentalt menneskeligt problem. Det er afgørende, at vi giver menneskene en chance for en fremtid i deres hjemegn. Et andet punkt er konventet. Jeg vil gerne takke formanden, hr. Giscard d'estaing, for hans arbejde, men også de to medlemmer af konventets præsidium, fra vores gruppe Iñigo Méndez de Vigo og fra Den Socialdemokratiske Gruppe Klaus Hänsch, samt talsmanden for vores gruppe, Elmar Brok. Vi må nu kræve, at dette forfatningsudkast bliver grundlaget for arbejdet i konventet, og at man nu træffer beslutningen i konventet på grundlag af dette forfatningsudkast. Vi håber meget, og det vil jeg også sige til den kommende rådsformand i morgen, at vi kan nå et resultat inden årets udgang, så der hurtigt kan gøres fremskridt, og at Europa-Parlamentet får en passende og effektiv repræsentation. Når stats- og regeringscheferne mødes, skal formanden for Parlamentet være med, og når udenrigsministrene handler, bør vores repræsentanter fra Parlamentet være med og ikke skubbes ud på forvaltningsniveauet. Vi har en stor opgave foran os, men jeg tror, vi kan løse den. Jeg vil gerne takke Dem, hr. rådsformand, for Deres bidrag til partivedtægten. Det skal ganske vist besluttes formelt under det italienske formandskab, men vejen derhen var efter min mening en god vej, og hvad medlemsstatutten angår, så håber jeg, at det også her vil lykkes at komme videre i de kommende uger og måneder. Til slut vil jeg gerne sige, at det har været et formandskab med højdepunkter og lavpunkter, jeg misundte Dem ikke, da De måtte varetage formandskabet under Irak-krisen og alt det, der fulgte med. Jeg glædede mig på Deres vegne den 16. april, De gjorde Deres pligt, som man kan forvente det af et formandskab, og jeg vil gerne takke Dem hjerteligt for det! Vores gruppe har fulgt Dem på en fair, objektiv og positiv måde - jeg håber, De har opfattet det på samme måde, for dette er vores fælles Europa, og når Europa har succes, har vi alle sammen succes! (Bifald) 2-011

8 12 01/07/2003 Barón Crespo (PSE). - (ES) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, ærede medlemmer, tillad mig at begynde med på Den Socialdemokratiske Gruppes vegne at lykønske Gruppen for Det Europæiske Folkeparti med dens 50-års fødselsdag. Det er en vigtig dag for PPE og for demokratiet i Europa. Hr. formand, jeg har et problem. Det er svært for mig nu at sige noget mere positivt om det græske formandskab end det, som hr. Poettering og Financial Times allerede har sagt, på grund af de velkendte familie- og solidaritetsforbindelser, der knytter mig til den græske premierminister. Jeg vil blot sige, at hans formandskab ikke har været et krydstogt på Ægæerhavet, men langt snarere en "odyssé". Jeg tror, at man med god ret kan sige, at han har evnet at føre det europæiske skib med lederskab og beslutsomhed, og det mener jeg bør fremhæves her. Følger vi formandskabets prioriteringsrækkefølge og tager udvidelsen som det første, var ceremonien den 16. april i Attalos-stoaen, på markedet ved siden af Akropolis, bestemt en vigtig begivenhed. Jeg vil gerne takke for behandlingen af Europa-Parlamentets repræsentanter, med vores formand i spidsen, men ikke mindst for den historiske begivenhed, der fandt sted her, hvor demokratiets vugge stod. Med hensyn til et spørgsmål, der ligger alle europæere på sinde, og som er meget dramatisk især for grækerne, nemlig Cypern og forholdet til Tyrkiet, vil jeg også gerne takke for den intelligente og fleksible måde, hvorpå den nuværende græske regering opbygger og udvikler forbindelserne til en så vigtig allieret. For det andet, hvad angår Lissabon-strategien, mener jeg, at man bør fremhæve udviklingen af de beskæftigelsespolitiske retningslinjer, især med hensyn til lige muligheder - hvor jeg gerne vil takke for den indsats, som kommissær Diamantopoulou udfolder. Vi er derimod meget bekymrede over, at direktivet om vikaransatte blokeres i en situation som den nuværende, og at de generelle retningslinjer for den økonomiske politik ikke finder praktisk udtryk, men snarere finder sted på det intellektuelle end på det politiske plan, så vi ikke får skabt den nødvendige dynamik i den europæiske økonomi og kan forsvare vores fælles valuta. Jeg mener, som også formanden har sagt, at de fremskridt bør fremhæves, der er gjort med hensyn til sikkerheden til søs, især når man betænker Grækenlands rolle som førende europæisk skibsfartsnation. Hvad angår et så vigtigt spørgsmål for vores økonomiske fremtid som den fælles landbrugspolitik, mener jeg, at man også bør glæde sig over, at der er opnået enighed om en reform, der stiller os stærkere over for fremtidens udfordringer for især det europæiske landbrug, men også i forhandlingerne inden for WTO. Med hensyn til Europas fremtid var det vigtigt, at det lykkedes konventet at afslutte sit arbejde dette halvår med en tekst uden optioner, uden røde kort, og som ifølge formandens ord kun har behov for tekniske modifikationer, hvilket jeg synes man bør notere. Vi ville jo gerne have haft en forfatning, som sikrede øget brug af kvalificeret flertal på det sociale og det afgiftspolitiske område, men også inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, og som sikrede bedre balance mellem institutionerne. Men det bedste er det godes fjende. Vi mener, at det nu drejer sig om at konsolidere det, vi har vundet, og holde stillingen. På dette punkt er vi bekymrede med hensyn til Parlamentets medvirken, idet vi mener, at formanden bør være repræsenteret på det højeste niveau, og at vi bør have repræsentanter på regeringskonferencen, ligesom vi, efter at Europas fremtid for første gang har været debatteret i en stor offentlig kreds, synes, at Europa-Parlamentet, plenarforsamlingen og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, også bør være det offentlige forum, hvor formandskabet skal aflægge rapport. Det mener jeg også svarer til de tider, som vi nu befinder os i. Jeg vil ligeledes gerne tilføje et par ord om vedtægten for de politiske partier. Vi har arbejdet sammen med alle Parlamentets partier og grupper for at få en vedtægt for partierne. Nu er vi imidlertid kommet i en dramatisk situation, for vi har en vedtægt for partierne, men ikke nogen vedtægt for Parlamentets medlemmer, hvilket svarer til et reglement for hæren, men ingen rettigheder for soldaterne. Jeg vil derfor virkelig gerne sige til Rådets formandskab, at det ikke går at blokere en så vigtig sag, der har konstitutionel betydning for Europa. Til slut en udenrigspolitisk bemærkning. Formandskabet har stået over for en dramatisk krise, der satte den gensidige loyalitet på prøve, som traktaterne pålægger de europæiske partnere, og det reagerede med fasthed i det transatlantiske forhold. Formandskabet har med værdighed varetaget den europæiske repræsentation på topmødet med en meget vigtig allieret, som vi godt kan have forbindelser med uden at være enige om alt. Jeg mener, at det græske formandskab fortjener vores anerkendelse og bifald. (Bifald) Watson (ELDR). - (EN) Hr. formand, hr. formand for Rådet, når vi nu skal gøre regnskabet op for det græske formandskab, så opvejer de positive sider af regnskabet så rigeligt de negative. I betragtning af Europas vanskeligheder i det sidste halve år med Irak-krigen og økonomisk stagnation er det en stor anerkendelse af Deres regering. Deres første prioritet har med rette været at overholde tidsplanen for udvidelsen af EU. Underskrivelsen af tiltrædelsestraktaterne ved foden af Akropolis og syv succesrige folkeafstemninger har så rigeligt levet op til dette mål. Vores glæde over Europas genforening er ikke desto mindre blandet med sørgmodighed over, at Grækenland ikke kunne udnytte sit særlige forhold til at få et forenet Cypern ind. Bliv endelig ved med at prøve. Vi beklager også de spændinger, der er dukket op

9 01/07/ mellem det "nye" og det "gamle" Europa over Irak til trods for Deres anstrengelser og de to fælles holdninger, som tjener Dem til ære. At få konventets udkast til forfatningstraktat sikkert i havn fortjener også at blive nævnt som en betydelig succes for Deres formandskab. Den Liberale Gruppe her i Parlamentet er enig med Dem. Det udkast, som konventets medlemmer er blevet enige om, giver et godt grundlag for forfatningen, og vi vil fastholde medlemsstaternes regeringer på de forpligtelser, de har påtaget sig. Vi glæder os over den ekstra tid, som konventet har fået til at afslutte sit arbejde med del III, selv om det nok er en markant overdrivelse, når Rådet beskriver de drøftelser om flertalsafgørelser og fælles beslutningstagning, der står tilbage, som "rent tekniske". Det svarer næsten til den britiske regerings beskrivelse af hele processen som blot "lidt oprydning". Sejrens tomme stolthed lærer os langt mindre end nederlagets ydmygelse, og Europas fiasko i Irak synes at have haft nogle gavnlige virkninger, i særdeleshed ved at drive det europæiske samarbejde inden for sikkerhedsog forsvarspolitikken fremad. Etableringen af den hurtige reaktionsstyrke, igangsættelsen af operationerne i Bosnien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Congo er bestemt plusser. Men svagheden i kvaliteten og koordineringen af de europæiske forsvarsudgifter er klart negative ting, som vi håber, der vil blive rådet bod på ved hjælp af det nye våbenagentur. Vores fiasko i Irak har også hjulpet Dem med at få vedtaget to bemærkelsesværdige dokumenter i Thessaloniki: hr. Solanas EU-sikkerhedsstrategi og Rådets erklæring om masseødelæggelsesvåben. Sikkerhedsstrategien giver et passende europæisk svar på USA's doktrin, idet den hviler på de europæiske principper om flersidethed og forebyggelse snarere end foregribelse. Udtalelsen om masseødelæggelsesvåben gør det klart for vores amerikanske venner, at vi tager truslen fra disse våben alvorligt, og skaber en ramme for Europas reaktion over for Iran og Nordkorea. De har gjort retlige og indre anliggender til det centrale i programmet for Deres formandskab. Der er blevet nået meget, selv om retfærdighed og frihed stadig spiller anden violin i forhold til sikkerheden, hvilket ikke tjener EU til ære. Forpligtelser til yderligere fremskridt vedrørende legal indvandring og integrering af borgere fra tredjelande er et passende svar til dem, der i Thessaloniki forsøgte at gentage den slags overskrifter, der skæmmede Sevilla-topmødet. Men min gruppe beklager, at De ikke sørgede for ordentligt parlamentarisk tilsyn, på europæisk eller nationalt niveau, ved den nyligt indgåede aftale om udlevering mellem EU og USA. Hvad angår økonomisk reform, har det græske formandskab gjort gode fremskridt i særdeleshed ved at reformere stabilitetspagten, så den tager højde for underliggende underskud, ved at færdiggøre liberaliseringspakken på energiområdet og ved at vedtage det hårdt påkrævede direktiv om pensioner. Alt i alt har dette været et nyttigt halvt år for EU til trods for de store omkostninger ved krigen og de vanskelige økonomiske forhold. Lad os håbe, at når De nu giver dirigentstaven videre til Deres efterfølgere, så vil disse også arbejde hårdt for at opretholde det olympiske forspring, De har nået. (Bifald) Wurtz (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, jeg vil koncentrere mit indlæg om et emne, som blev behandlet på Det Europæiske Råd i Thessaloniki, og som næppe har været på tale indtil nu, selv om det har en betydelig rækkevidde. Jeg vil også tale om det dokument, der blev fremlagt af Javier Solana under overskriften "Et sikkert Europa i en bedre verden". Jeg bad af flere omgange forgæves om en reaktion fra EU på offentliggørelsen den 20. september 2002 af USA's nye strategiske doktrin, hvis "præventive" krig mod Irak blev det første resultat. Ni måneder efter Washington-regeringen nedkommer Rådets således med sin egen strategiske doktrin. Det er utvivlsomt et rent tilfælde, at teksten så dagens lys umiddelbart før det transatlantiske topmøde. Hvad står der så i doktrinen? Jeg citerer: "Med de nye trusler vil den første forsvarslinje ofte være i udlandet. De nye trusler er dynamiske. Hvis der ikke gøres noget ved dem, bliver de farligere. Spredningsrisikoen vokser med tiden, og hvis man lader terrornetværk være i fred, bliver de stadig farligere (...)." Citatet kaster lys over denne anden gådefulde sætning i dokumentet, nemlig: "En forebyggende indsats kan afværge alvorligere problemer i fremtiden. (...) Dette indebærer, at vi skal være klar til at handle, før en krise opstår." Og i tilfælde af, at det stadig ikke er klart, kan jeg citere: "I sammenbrudsstater kan der være behov for militære instrumenter for at genoprette ro og orden (...)." Og mere generelt, og jeg citerer stadig: "Vi skal udvikle en strategisk kultur, der fremmer en tidlig, hurtig og om nødvendigt håndfast intervention." Og endelig, et must: "Sammen kan EU og USA udrette overordentlig meget til gavn for verden." Vi tror ikke vores egne ører, når vi hører en sådan efteraben af de idéer og endda den sprogbrug, der tilhører den nuværende beboer af Det Hvide Hus. I forlængelse heraf skulle hr. Prodi endda, hvis man skal tro pressebureauerne, have ladet sin begejstring for præsident Bush bryde ud i lys lue ved at erklære, at når Europa og USA er forenet, er der ingen fjende, der kan holde stand imod os. Men forenet på hvilket niveau og med hvilket formål, hr. Prodi, det er netop spørgsmålet! Det er ikke ved imødekommenhed, at vi bliver

10 14 01/07/2003 respekteret af en amerikansk regering, som foragter europæerne, selv de mest forsonligt stemte blandt dem. Jeg for min del er overbevist. Europa vil være en uomgængelig global aktør, når det får den fornødne politiske vilje til at bruge sin økonomiske vægt, sin politiske indflydelse og sin evne til at knytte stærke partnerskaber med de sydlige lande til at skabe andre regler end dem, der er gældende, til at skabe en mere solidarisk og mere demokratisk globalisering og til at skabe en fredelig verden. Det dokument, der blev præsenteret i Thessaloniki, negligerer et sådant perspektiv og byder på en apokalyptisk beskrivelse af truslerne uden nogensinde at uddybe årsagerne. Konflikten i Mellemøsten bliver ordnet heri på fire en halv linje ud af 15 siders tekst. Opfattelsen af kampen for sikkerhed, som udvikles heri, støtter den militære dimension, selv om denne tilgang har bevist sin ineffektivitet fra Kabul til Baghdad og helt til USA, hvis sårbarhed blev understreget på tragisk vis den 11. september 2001, på trods af at landet alene sidder på 40 % af verdens militære udgifter. I den sammenhæng lyder henvisningerne i Rådets dokument til det multilaterale system hult. For øvrigt er der i den forbindelse i dokumentet især tale om WTO, de internationale finansielle institutioner og NATO. FN er kun nævnt for at kræve, at EU for fremtiden er rede til, og jeg citerer, "at handle, når deres regler overtrædes." Vi kan i denne allusion genkende en slags kalden til orden, som er adresseret til Sikkerhedsrådets medlemmer, der betvivlede George Bushs argument om material breach, som han brugte for at gå i krig med FN's samtykke. Af alle disse grunde, hr. formand, mener min gruppe, at vedtagelsen af dette første skridt i retning af en ny strategisk doktrin for EU ville være et vendepunkt, hvis følgevirkninger vi skal belyse, og hvis farer vi skal understrege for vores medborgere. Ved synet af den magt, som mobiliseringen af den europæiske offentlighed imod krigens logik og den amerikanske hegemonisme for kort tid siden havde både i øst og vest, kan vi forsikre Dem om, at De kommer til at forklare Dem. Jeg opfordrer kollegerne, som er motiveret af en viden om, at det er civilisationen, som står på spil, til at deltage i en høring i den forbindelse allerede i dag kl med to eminente eksperter, hvoraf den ene er europæeren Pascal Boniface og den anden amerikaneren Philip Golub. Lad os debattere emnet ligeud, for det er hele betydningen af fremtidens Europa, som står på spil. (Bifald) Voggenhuber (Verts/ALE). - (DE) Hr. formand, mine damer og herrer, det græske formandskab faldt i en vanskelig tid, og det havde succes. Det ønsker jeg Dem tillykke med, hr. rådsformand. De har i øvrigt bevist, at princippet med halvårlig rotation af formandskabet for Det Europæiske Råd var et kreativt og berigende element, og det vil det kommende varige rådsformandskab først skulle bevise, om det også er. Topmødet i Chalkidiki var også en succes. Det var ikke aftalt på forhånd. Stats- og regeringscheferne mødtes, og de havde næsten alle sammen en lang liste af nationale ambitioner, som de i sidste øjeblik ville vride ud af konventets forfatningstekst. Men da vores stats- og regeringschefer så på hinanden, blev de meget forskrækkede og lod konventsudkastet være i fred. Det var en stor succes, bortset fra det øjeblik, hvor man besluttede at betragte mandatet fra Laeken som opfyldt og meddele os - og det vil jeg gerne komme ind på nu, hr. rådsformand - at del III nu kun mangler noget rent teknisk arbejde. Det var der ikke tale om, for hvorfor fortsætter vi overhovedet med at arbejde i konventet i juli? Fordi der nemlig ikke var konsensus om præsidiets forslag. Hundredvis af ændringsforslag og ikke om tekniske spørgsmål. Det centrale i dette arbejde er et helt klart spørgsmål, nemlig om vi virkelig realiserer løfterne, værdierne og målene i første og anden del, realiserer de kompetencer, ansvarstildelinger og demokratiske principper, som vi har forankret i konsensus i første og anden del, eller om vi kun sætter os nye mål uden at befri Europa fra fortidens lænker. Jeg vil gerne illustrere det dramatiske i denne situation med nogle få eksempler. Naturligvis bekender vi os i første del fuldt ud til demokratiets og retsstatens principper. Men i tredje del er der fortsat tilfælde, hvor Rådet lovgiver alene i centrale spørgsmål, f.eks. om det europæiske sociale system. Nationale parlamenter mister deres ret til at ratificere internationale traktater, uden at Europa-Parlamentet får denne ratifikationsret. I et af de vanskeligste tilfælde, nemlig hullerne i EF-Domstolens kontrol af det interne samarbejde mellem politi og retsvæsen, som er det allermest følsomme område, hvad de grundlæggende rettigheder angår, krævede 80 % af konventet, at undtagelserne blev slettet. Ingen politik uden domstolskontrol, ingen lov uden parlament - det er ikke tekniske spørgsmål, det er spørgsmål om selvbestemmelse og definitionen af Europa! Handleevne - i konventets sidste nætter forsvandt hele politiske områder fra flertalsbeslutning til enstemmighed. Regeringer lagde pres på os, flertallet i konventet vil gerne have mere, Europas borgere vil have mere. Vi ved, at Europas åbenhed forlanger langt mere af Europa, end regeringerne vil give Europa. Her skal konventet ikke træffe tekniske beslutninger, det skal præstere vigtige reformer. Offentlige tjenester af almen interesse, hjørnestenene i det europæiske sociale system - det store flertal i konventet kræver, at de udtrykkeligt bliver beskyttet i forfatningen. Det har man hidtil nægtet. Det siger jeg ikke for at nedgøre konventets arbejde eller det hidtidige udkast, men for at gøre Parlamentet opmærksom på, at vigtige ting, som vi har forankret i første og anden del, skal gennemføres, og at vi fortsat mangler at opfylde store løfter over for befolkningen, hvis vi ikke forsøger at få gennemført en ægte reform i tredje del! (Bifald)

11 01/07/ Collins (UEN). - (EN) Hr. formand, den græske regering påtog sig formandskabet for Unionen på et tidspunkt, hvor der var stor international usikkerhed og politisk ustabilitet. Ved årets begyndelse var det klart, at forskellige regeringer i Europa havde forskellige synspunkter på det voksende politiske problem med Irak. Den græske regering forsøgte at få en fælles europæisk holdning til Irak på plads. Det ville under alle omstændigheder have været svært at nå, men den græske regering har hele tiden tacklet dette politiske problem med beslutsomhed og med ægte følsomhed over for alle de involverede parter. De internationale vanskeligheder, som omgav krigen i Irak, var mange, men jeg tror, at den græske regering i sin egenskab af formand for EU håndterede denne vanskelige politiske sag så retfærdigt som muligt. I det sidste halve år har der også været stor udvikling i arbejdet i Det Europæiske Konvent. Den græske regering har arbejdet tæt sammen med repræsentanter for konventet, og det har bidraget til at sikre et nyt udkast til traktat, som vil bane vej for nye strukturer i Unionen. Traktaten udgør grundlaget for fremtidige drøftelser i regeringskonferencen, der så vil foretage den endelige afpudsning af bestemmelserne i en ny europæisk traktat. Vi er alle opmærksomme på, at de internationale strukturer, der virker inden for EU, skal moderniseres, og den 1. maj næste år vil vi forhåbentlig leve i et fællesskab med 25 medlemsstater og med en samlet befolkning på over 500 millioner mennesker. Beslutningsprocedurerne må ændres, så vi kan garantere, at der kan træffes beslutninger i de forskellige EUinstitutioner på en strømlinet og struktureret måde. Vi vil gerne have gennemført en ny traktat, der kan vinde tilslutning hos Europas befolkning, og som kan sikre, at EU fungerer gnidningsløst de næste 50 år. Vi må erindre, at EU har haft succes, fordi både de mindre og de større medlemsstaters interesser og bekymringer bliver respekteret inden for Europas institutionelle struktur. Faktisk har de sidste seks måneder været et vidnesbyrd om, at de mindre lande i Europa kan organisere et effektivt og fokuseret formandskab for EU. Det er et spørgsmål, vi vil vende tilbage til igen i forlængelse af næste regeringskonference. Den græske regering har støttet den senere tids fredsbestræbelser i Mellemøsten. Efter krigen i Irak er det mellemøstlige området blevet mere ustabilt, og det påhviler os alle at sikre, at vi får fredsprocessen i Mellemøsten tilbage på sporet. Det er noget, som ikke bør overlades til USA alene. EU har en meget positiv og central rolle at spille ved at fremme fredsprocessen i Mellemøsten. Jeg vil gerne rose den græske regering for den måde, hvorpå den har ført tilsyn med funktionen af formandskabet for EU i det sidste halve år. Det store flertal af politiske mål, som blev sat først på året, er blevet nået, og det er et resultat der fortjener ros. Det græske formandskab har givet et godt eksempel på, hvordan et formandskab bør fungere på vegne af alle medlemsstater, og andre vil gøre vel i at følge dette eksempel. Til rådsformanden vil jeg gerne sige, at De har vundet respekt og støtte fra denne institution for denne periode. Personligt vil jeg gerne ønske ham en lille afslapningsperiode på en af de mange smukke græske øer, som nogle af os havde lejlighed til at besøge under formandskabet for ikke så længe siden. Må jeg foreslå premierminister Simitis det sted, jeg synes er allerbedst, nemlig Platy Yialos, og han vil vide, hvad jeg mener, når jeg siger det. (Bifald) Bonde (EDD). - Hr. formand, slutpunktet for det græske formandskab var et særligt topmøde med de nye nationer i Vestbalkan. De arbejder nu også for at komme med i EU - de skal være hjerteligt velkomne, og jeg er glad for, at EU-chartret for menneskerettigheder indeholder den anerkendelse af etniske mindretals rettigheder, som alle folk på Balkan fortjener. EU kan have 25 medlemsstater den 1. maj næste år - måske 30 i 2007 og 35 i Det kan pludselig gå meget hurtigt, fordi landene har svært ved at se alternativer; EU lovgiver også i praksis for nabolandene. Så meget hurtigere må vi reformere EU for at få mere fleksible og smidige beslutningsstrukturer, som passer til et helt Europa med meget større forskelle mellem landene. En sproglærer i Estland kan tidoble sin løn ved at arbejde i Bruxelles. Det bliver ikke let at sikre en ordentlig sproguddannelse i Tallin. Et EUparlamentsmedlem fra Prag vil kunne tjene 20 gange så meget som kollegerne i det nationale parlament, det bliver ikke sjovt at vende tilbage over Carlsbroen i Prag. En hektar jord i Holland koster 30 gange så meget som polsk landbrugsjord. Det bliver næppe polske landmænd, som opkøber Holland. Hovedparten af de polske slagterier og mejerier skal lukkes, når EUreglerne træder i kraft. Hvorfor ikke være mere fleksibel med at indføre Unionens regler i ansøgerlandene og de nye partnerskabslande. Der er ingen i EU, som står i kø for at betale understøttelse til ledige slagteriarbejdere i Polen. Højdepunktet under det græske formandskab var den højtidelige underskrivelse af aftalerne om at udvide EU med 10 nye medlemsstater. Her stod vi samlede ved demokratiets vugge og bød velkommen til en række lande, som kun kan komme med i EU, fordi de har fået demokrati. Det hører med til Københavnskriterierne, at lande kun kan optages, når de har et stabilt parlamentarisk demokrati. Så meget mere absurd er det, at det afsluttende topmøde i Haldidiki accepterede

12 16 01/07/2003 konventets udkast til forfatning, som vil fjerne hovedparten af både de nye landes og de nuværende medlemsstaters demokrati. Her hos os skal magten ikke ligge hos dem, der er valgt, men hos nogen, der engang har været valgt, og nu ikke længere kan vælges. Når statsministrene ikke længere kan genvælges i deres egne lande, kan de udpeges til at lede os i Europa, og de står ikke til ansvar over for vælgerne. De nationale parlamenter og vælgerne mister langt mere magt end Europa-Parlamentet erobrer, og det er ikke en garanti for en øget valgdeltagelse ved EU-valgene. Sæt forfatningen til folkeafstemning i alle lande, spørg vælgerne om de vil vælge lidt mindre. Tænk, at det kunne godtages i demokratiets fødeland, at Giscard d'estaing kan slippe af sted med i sit forfatningsudkast at citere Thykidid, når det, forfatningsudkastet gør, netop er at tage magten fra flertallet af vælgerne i medlemsstaterne og give hovedparten af den til bureaukraterne i Bruxelles De Gaulle (NI). - (FR) Hr. formand, hr. Giscard d'estaings forslag til traktat er kun et forfatningsforslag blandt andre. Det er også for en stor dels vedkommende hr. Giscard d'estaings eget forslag, eftersom de andre medlemmer af dette konvent efter rent formelle forhandlinger er efterladt fuldstændigt uvidende om en tekst, som for hovedpartens vedkommende er brygget sammen i hemmelighed af præsidiet. Udsagn om, at det ikke passer, er ren og skær propaganda, hvilket ganske vist ville være hverdagskost i Bruxelles-kredse. Denne tekst, som er ulæselig for uindviede, er intet mindre end et nyt forsøg på at skabe en europæisk central- og enhedsstat, en slags super- Maastricht. Den udvider reelt Bruxelles' beføjelser med forskellige juridiske fiksfakserier og organiserer tilsidesættelsen af de folkevalgte nationale ledere især under dække af de såkaldt delte kompetencer. Nej, hr. Badinter, euroskeptikerne har endnu ikke sagt deres sidste ord! Det er derfor den næste regeringskonferences opgave at modsætte sig disse drømmerier og åndsfostre ved f.eks. fra traktatforslaget - forudsat at der stadig eksisterer et sådant - at slette udtrykkene eller ordene "forfatning", "forfatningsmæssig", "føderal" - måske det værste af alle! - "lov" eller "rammelov", "delte kompetencer", "subsidiaritet" - synonym for "integration" -, "juridisk personlighed", "forstærket samarbejde", "borgerskab" og mere generelt alt det, der henhører under artikel 308 i de nuværende traktater. Jeg håber, at nogle af de berørte regeringer - og ikke kun Storbritanniens - stærkt vil modsætte sig forsøget på at vælte de demokratier, de er ansvarlige for, og det uden at gøre brug af de illusoriske og midlertidige, lette udveje som opt-out eller en eller anden uskadelig juridisk form, som kan bruges til alle senere fortolkninger Evans, Jonathan (PPE-DE). - (EN) Hr. formand, tiltrædelsestraktaten, der blev underskrevet i Athen den 16. april, var en væsentlig begivenhed i Europas historie. Siden Berlinmurens fald har mit parti konsekvent og beslutsomt støttet udvidelsen af Unionen, og vi glæder os uden forbehold over det positive resultat af de folkeafstemninger, der allerede har fundet sted i mange af tiltrædelseslandene. Men vi er mindre positive over for formandskabet i andre henseender. Hvad angår Irak, underminerede skaden på de transatlantiske relationer på grund af firebandens topmøde, hvor Tyskland, Frankrig, Belgien og Luxembourg deltog, også i alvorlig grad NATO. På et tidspunkt, hvor mange af vores borgere i Europa står over for økonomisk stagnation og deflation, er der sket sørgeligt få fremskridt i retning af at fremme Lissabondagsordenen om reformer af den økonomiske struktur. I stedet har vi set, at vi igen foretrækker at bruge det meste af tiden på reform af institutionerne, mens vi overbeviser os selv om, at det er den slags fremskridt, Europas borgere råber på. Det tvivler jeg på. Formandskabets konklusioner begynder med at sige, at konventet var en succes ved at bringe Unionen tættere på borgerne, styrke Unionens demokratiske karakter og forbedre dens evne til at handle som en koordineret og forenet kraft i det internationale system. Jeg frygter, at en sådan varm og optimistisk retorik ikke er meget andet end just det. Resultaterne af konventets arbejde har igen vist den europæiske politiske elites manglende evne til at give svar på det, der virkelig bekymrer befolkningen i Europa. Man beder os om at tro, at det, vores borgere ønsker, er et EU med egen juridisk status, et juridisk bindende charter om grundlæggende rettigheder, fjernelse af søjlestrukturen, en udvidelse af flertalsafgørelser, en EU-præsident og EUudenrigsminister, fælles asyl- og indvandringspolitik og en offentlig anklager for Europa - kort sagt, at folk ønsker en fundamental ændring af forholdet mellem Unionen og dens befolkning. Den britiske premierministers nu berygtede synspunkt, at konventet simpelthen er et oprydningshold, har fremkaldt hånlatter både fra euroskeptikere og eurofile. Jeg gentager i dag, at befolkningen i Det Forenede Kongerige har ret til at afholde en folkeafstemning om denne forfatningstraktat, ligesom andre medlemsstater agter at gøre. Hvis Unionens regeringer virkelig ønsker at bringe deres borgere tættere på Unionen, så er det i deres og deres befolkningers interesse at sikre, at der afholdes folkeafstemninger for at legitimere det, der foreslås i befolkningernes navn. Mit parti tror på et andet Europa, hvor nationalstaten er hjørnestenen for samarbejdet, og hvor samarbejdet mellem regeringerne er at foretrække frem for en integration, der kun går én vej, hvilket jeg frygter styrkes af konventet. Det er en anden slags Europa end det, integrationisterne ønsker, men det er ikke desto mindre et Europa. Jeg ville ønske, at konventet havde valgt den vej. Jeg håber, at Unionens regeringer vil se på resultaterne af konventet endnu en gang, når regeringskonferencen begynder sit arbejde.

13 01/07/ Endelig har jeg noteret mig, at formandskabet tilføjer, at tiltrædelseslandene vil deltage i regeringskonferencen på lige fod med de nuværende medlemsstater. Jeg håber, det betyder, at de vil få samme stemmeret som medlemsstaterne. Det ville være skandaløst, hvis regeringskonferencen afsluttede arbejdet med en ny forfatningsstruktur for Europa kun nogle få uger før tiltrædelsen og så forsøgte at fremlægge dette som et fait accompli. Det bør ingen demokrat finde sig i Formanden. - Bare til Deres orientering, så fremgår det meget klart af konklusionerne fra Thessaloniki, at tiltrædelseslandene vil deltage fuldt ud i regeringskonferencen, hvilket, som De sagde, er ideelt Katiforis (PSE). - (EL) Hr. formand, hr. formand for Rådet, hr. formand for Kommissionen, kommissærer, mine damer og herrer, formanden for Europa- Parlamentets Socialdemokratiske Gruppe talte netop om det græske formandskabs odyssé. Og det har virkelig været en odyssé mellem Irak-krigens Kirke - jeg skal måske lige minde om, at Kirke var en ond troldkvinde, som kunne forvandle mennesker til svin - og konventets gode gudinde Kalypso, som kan føre den europæiske Odysseus frelst i havn i hans drømmes Europa. Som europæere og som grækere kan vi være stolte af denne succes, uanset hvor ulykkelige vi er over de krigsbegivenheder, vi måtte tage os af. Det græske formandskab påtog sig at tage sig af såvel Irak-spørgsmålet som de divergenser, som krigen skabte mellem EU-medlemsstaterne indbyrdes og mellem EU og USA. På topmøderne i februar og marts opnåede EU ved at fremme og udnytte FN's rolle en betydelig tilstedeværelse på den internationale scene. Offentligheden i de europæiske lande anerkendte og bifaldt fællesskabsinstitutionernes bidrag. EU bygger ikke kun på demokratiske principper, men også på en principiel afvisning af krig i internationale relationer. Medlemsstaterne, som har en meget blodig historie af indbyrdes konflikter, ruster sig ikke længere imod hinanden. Disse principper skal nu konsolideres mellem medlemsstaterne, kandidatlandene og Europa og dets nye naboer som helhed. Det græske formandskab var vedholdende i sine bestræbelser på at udbrede disse principper til de nye og undertiden farlige ansvarsområder, som udvidelsen af EU har ført med sig. Problemer på følsomme områder, f.eks. Cypern, som udenrigsministrene i området har kaldt en krudttønde under det østlige Middelhavsområde, blev behandlet metodisk og konsekvent. Hvis der fra tyrkisk side udvises det forventede samarbejde, hvilket vi desværre endnu ikke har set, men som vi stadig håber på, kan Cypern sætte standarden for forskellige nationers sameksistens i samme stat. I samme ånd fremmede det græske formandskab ikke mindst fredsprocessen i Mellemøsten. De nuværende diplomatiske procedurer i denne region er også resultatet af det græske formandskabs initiativer. I et bredere perspektiv er det værd at understrege retningslinjerne for EU's formulering af en ny strategi, som ned til mindste detalje blev udarbejdet af Rådets højtstående repræsentant. Fremme af europæiske pacifistiske holdninger i det vestlige Balkan og beslutningerne på topmødet i Thessaloniki medførte en væsentlig kovending i forholdet mellem Europa og det vestlige Balkan. Disse bestræbelser gjorde ikke verden til et fuldstændig sikkert sted, men vi må sige, at det græske formandskab takket være disse bestræbelser har overdraget en meget lettere eller i hvert fald mindre vanskelig opgave til sin efterfølger, end det havde været muligt uden det græske formandskabs metodiske, konsekvente og indimellem inspirerede indsats. (Bifald) Duff (ELDR). - (EN) Hr. formand, først vil jeg gerne komplimentere hr. Katiforis for hans arbejde for det græske formandskab inden for konventet. Det Europæiske Råd gjorde helt ret i at modstå fristelsen til at dekonstruere konventets arbejde. Resultatet ville bestemt have været langt ringere. Hvad angår revisionen af del III, er jeg parat til at gøre mig selv til tekniker, ren eller ej, med henblik på den sidste fase af arbejdet. Jeg er helt enig med hr. Prodi i, at det er af afgørende betydning at udstrække omfanget af afstemningerne med kvalificeret flertal så langt, vi kan, hvis Rådet i fremtiden skal kunne træffe beslutninger. Men hvad med del IV om revisionen og ikrafttrædelsesprocedurerne? Det Europæiske Råd sagde ikke noget som helst om dette. Blev det nævnt, og hvis det er tilfældet, hvad blev der så sagt? Er hr. Simitis ikke enig med mig i, at medmindre vi kan modificere de fremtidige revisionsprocedurer, vil vi for altid være fanget i en dobbelt fælde af enstemmighed og nationale ratifikationsprocedurer - ofte langvarige og problematiske? Det er da ønskeligt, at Unionen undgår at anbringe sig selv i en sådan spændetrøje. Vi må finde en tilstrækkelig fleksibel form for modificeringen af forfatningstraktaten, hvis vi skal kunne bevæge os med de stadig skiftende omstændigheder, som vi vil stå over for i de kommende år. (Bifald) Korakas (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand, som vi forudsagde ved begyndelsen af det græske formandskab, er der desværre truffet beslutninger i løbet af det græske formandskabs seks måneder, som forstærker EU's antigræsrods-, reaktionære og aggressive karakter.

14 18 01/07/2003 Højere pensionsalder, lavere pensioner, privatisering af sociale ydelser samt øget deltids- og vikarbeskæftigelse blev fremmet. I konkurrencens navn blev der godkendt generelle økonomiske retningslinjer for EU, hvis vigtigste træk er angrebet på arbejderne for at øge monopolernes profit. Borgerne i EU's medlemsstater blev udleveret til USA bundet på hænder og fødder af de skammelige aftaler om retligt samarbejde. Det græske formandskab rettede ind efter USA i dets indgreb på Cuba, i forbindelse med påskuddet om Iraks masseødelæggelsesvåben, som viste sig at være ikke-eksisterende, og med hensyn til olie for at sikre USA's globale suverænitet. Under det græske formandskab fandt EU til trods for protester fra EU-borgerne, som er uden fortilfælde, undskyldninger for og endte med at legalisere de engelsk-amerikanske troppers brutale angreb på og besættelse af Irak med veldokumenterede katastrofale følger for det irakiske folk. Heldigvis gør det irakiske folk modstand mod besættelsen. De hjertelige lykønskninger fra de herrer Bush og Powell, men også borgernes ramaskrig viser tydeligt, hvem det græske formandskab tjente. Under påskud af at knuse terrorismen fremmede man EU's øgede militarisering ved at gennemføre dannelsen af en europæisk hær til imperialistiske indgreb overalt i verden sammen med NATO og USA, ligesom man generelt styrkede de repressive mekanismer til beskyttelse af storkapitalens interesser i og uden for EU mod fjendtligt indstillede borgere. Idéen om at øge de militære udgifter, så vi kan være pålidelige partnere for de amerikanske imperialister, som vi siges at være forenet med i kraft af fælles værdier, nød også fremme. Midtvejsrevisionen af den fælles landbrugspolitik blev godkendt. Den reducerer og adskiller støtten fra produktionen med katastrofale følger for små og mellemstore landbrug, kvaliteten og miljøet. Styrkelsen af Fort Europa blev fremmet gennem nye udvisninger af indvandrere og strengere asylregler. Underskrivelsen af udvidelsen af EU markerer begyndelsen til nye afsavn for borgerne og legaliserer delingen af Cypern som følge af dets invasion og besættelse af kandidatlandet Tyrkiets hær. Endelig blev der under det græske formandskab godkendt en forfejlet tekst, oprettelsen af et antidemokratisk konvent, som styrker EU's beskaffenhed som en Union, der er for monopoler og imod arbejderklassen, samt de stærkes magt og militariseringen af EU med henblik på at opnå en mere aktiv rolle inden for rammerne af den internationale imperialisme ved USA's side. Hr. Simitis og hans venner er stolte af alt dette. Vi er vrede, og vi udvider sammen med folket vores kamp mod denne politik. Vi skal hver især tjene vores sag MacCormick (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, som medlem af konventet har jeg noteret mig, at det meget tidligt blev almindeligt - i det mindste var der visse regeringer, som forsøgte at gøre det almindeligt - at hævde, at seksmåneders formandskaber for Rådet på skift fører til ineffektivitet, tab af fremdrift, tab af retning og, med dæmpet stemme, at hvis alt for mange små lande har formandskabet, vil det ikke virke. Jeg vil oprigtigt komplimentere det græske formandskab for at have vist, at dette er helt forkert. Det har i de sidste fem år været sådan, at de små landes formandskaber har vist sig at være modeller for, hvordan systemet kan virke. Vi burde være stolte og glade over dette og komplimentere det græske formandskab for det. I fredags blev det ved et møde i London bemærket i et dokument fra Europa-Parlamentets London-kontor, at konventet foreslog, at Rådet skulle have et stærkt, permanent formandskab. Enhver der mener det, burde se på teksten i udkastet. Rådets formandskab får ikke nogen konstitutionelle beføjelser. Rådet bliver nægtet enhver lovgivningsmæssig beføjelse. Rådet kan - og bør - have indflydelse, men den idé, at formandskabet skal være "stærkt", er en stor misforståelse. Eftersom det bliver et formandskab, der præsiderer over et møde af premierministre og statsoverhoveder, vil det ikke så meget være et spørgsmål om den første blandt ligemænd som om ligemænd blandt de første, i modsætning til formandskabet for Kommissionen i fremtiden, hvilket jeg er glad for. Selv om vi med rette har hørt en vis uro over det dobbelte formandskab, bliver det måske ikke så slemt, som det lyder, ligesom Wagners musik. I konventet havde jeg den ære som suppleant at repræsentere Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance og i særdeleshed den underafdeling af Den Europæiske Fri Alliance, der repræsenterer Europas statsløse nationer - de små lande. Jeg glæder mig, som jeg sagde forleden, til at se flagene fra de nye lande, som kommer ind. Men ikke alle de små lande i Europa er endnu medlemsstater i Europa - og det er heller ikke hensigten, at de skal være det. Det er derfor af afgørende betydning, at vi spørger os selv, når vi overvejer en ny forfatning for Europa, om den fremtidige stilling for Catalonien (der kan sammenlignes i størrelse med Ungarn), Skotland (der kan sammenlignes i størrelse med Den Slovakiske Republik), og for Galicien og Wales (der kan sammenlignes i størrelse med Letland). Hvordan skal Unionen arbejde? Hr. de Gaulle fornøjede sig med at udtrykke foragt for idéen om subsidiaritet. Hvis vi ikke erkender, at dette må blive et Europa med demokrati på mange niveauer, som tager subsidiaritet alvorligt og i en transitiv betydning tager det hele vejen gennem medlemsstaterne til alle Europas lande, så vil det ikke virke. Jeg håber, at det ikke bliver tilfældet Queiró (UEN). - (PT) Hr. formand, kære kolleger, Det Europæiske Råd i Thessaloniki blev domineret af fremlæggelsen af det udkast til forfatningstraktat, som

15 01/07/ konventet har udarbejdet. I dette perspektiv kan man sige, at den cyklus blev afsluttet, der begyndte på Rådet i Laeken. I Laeken besluttede stats- og regeringscheferne for mindre end to år siden at sammenkalde et konvent, der skulle drøfte de væsentligste problemer, som rejser sig i forbindelse med den fremtidige udvikling af EU. Som vi alle ved, fik konventet også til opgave at udarbejde et slutdokument, der med Laekenkonklusionernes egne ord, som jeg her citerer, "enten kan omfatte forskellige valgmuligheder med angivelse af, hvilken støtte de har fået, eller anbefalinger, hvis der er opnået konsensus". Især takket være dets formands indsats valgte konventet en tredje vej, der bestod i at udarbejde et fuldstændigt udkast til en forfatningstraktat, en slags lukket strukturerende ramme for EU. Det er værd at notere sig, at konventets tekst hverken blev eller kunne blive udtryk for konsensus. Uden at gå i detaljer må vi erkende, at der var mange kontroverser, uenigheder og udeladelser, men også stor succes, hvilket alt sammen er mundet ud i en syntese, der nødvendigvis er ufuldendt, og som vil udfordre regeringernes evne til forlig og beslutning på den kommende regeringskonference. Rådet har derfor meget rigtigt taget imod konventets udkast som et udgangspunkt og ikke som et endepunkt. Et godt udgangspunkt ganske vist, men netop kun dét. Jeg vil gerne, hr. formand, fremføre to bemærkninger til sidst. Den første for at konstatere, at hvis konventets løsning for fremtidens formandskab for Der Europæiske Råd bliver vedtaget, vil det græske formandskab blive uløseligt forbundet med begyndelsen til enden for den fremragende praksis, at formandskabets arbejde evalueres hvert halve år her i Europa-Parlamentet. Disse regelmæssigt tilbagevendende debatter om de store europæiske spørgsmål vil fatalt ophøre, uden at jeg kan se noget nyttigt eller fordelagtigt i dét, tværtimod. Det er nok min fejl, men det skal ikke forhindre mig i at give udtryk for et ønske, nemlig det ønske, at den opgørelse, som vi i dag foretager af det græske formandskabs arbejde, ikke bliver en afskedsopgørelse, en indledning til afskeden med en måde at udøve EU-formandskabet på, som vi finder afgørende for at sikre ligheden mellem medlemsstaterne. Sammenfattende - og med denne anden bemærkning slutter jeg - vil vi gerne lykønske den græske regering med de fremragende resultater, der er opnået under dens formandskab, men vi ser nødigt, at det skulle være sidste gang, vi lykønsker Grækenland under den fremgangsmåde, som hidtil har været anvendt FORSÆDE: Giorgos DIMITRAKOPOULOS Næstformand Bernié (EDD). - (FR) Hr. formand, under det seneste Europæiske Råd blev jeg endnu en gang slået af den afgrund, der er mellem statslederne og borgerne. Hvordan kan man bede sidstnævnte om at vise entusiasme for oprettelsen af en post som superudenrigsminister - som pludselig udnævnes til næstformand for Kommissionen - for udnævnelsen af en formand for Det Europæiske Råd eller for alle disse tekster, som helt går over deres forstand eller lyder hult? Skal der gives flere kompetencer til Europa for flere medlemsstater? Godt, men hvilke budgetter skal betale? Skal der være flere afstemninger med kvalificeret flertal? Hvad skal de bruges til? Hr. Blair ser heri betingelsen for større liberalisering, på trods af at der på samme side af det politiske skakbræt er andre, der tænker, at det er betingelsen for skabelsen af det sociale Europa. Det kræver ikke noget stort geni at forstå, at der er nogle mennesker, der bliver skuffede. Dette forslag til forfatning, som sigter mod at kvæle staterne, er efter min mening uforeneligt med det demokratiske udtryk. Jeg ønsker ikke, at vores stater fratages deres beslutningskraft og bliver regioner under Europa. Konventet havde ikke brug for folkets mandat hertil. Dette forslag til forfatning, som er udarbejdet af et ikke-repræsentativt konvent, har ingen juridisk værdi og endnu mindre merværdi for borgeren. Jeg håber, at den endelige tekst giver de nationale parlamenter mulighed for effektivt at kontrollere subsidiariteten for at undgå, at Europa har noget at skulle have sagt alle steder. Det er under alle omstændigheder befolkningernes opgave at afgøre ved folkeafstemning, om de accepterer at forsvinde i et europæisk demokrati, som er skabt ud af ingenting, og derved stadig give broderparten til et almægtigt demokrati Berthu (NI). - (FR) Hr. formand, Det Europæiske Råd i Thessaloniki har i sine konklusioner erklæret, at konventets forslag til europæisk forfatning var et godt startgrundlag for den regeringskonference, som begynder i oktober. Dette udtryk er interessant, for det viser tydeligt, at selv om konventet har arbejdet meget for at rydde vejen, er der stadig lang vej tilbage, før vi når til en acceptabel tekst. Regeringskonferencen, som vil have mere end seks måneder foran sig før den 1. maj 2004, skal arbejde i tre retninger, og her henvender jeg mig lige så meget til det kommende italienske formandskab som til det græske formandskab. Først og fremmest respekterer tekstforslaget ikke den nødvendige balance mellem på den ene side samarbejdsmekanismerne og på den anden side respekten for den nationale suverænitet, som er de to søjler i den oprindelige fællesskabsmetode. I virkeligheden skrider denne uafbalancerede tekst til fordel for et overvejende overnationalt system, en superstat, som vil afskære Europa endnu mere fra sine befolkninger. Dernæst er det nødvendigt alvorligt at genoverveje det tredje afsnit, som konventet endnu ikke overhovedet har kigget på, og som det kun kan ændre med hensyn til tekniske aspekter før den 15. juli. Der er imidlertid nogle meget store principspørgsmål, som stadig trænger sig på. Det er f.eks. umuligt at lade afsnittet om landbrug stå uændret, eftersom det på ingen måde behandler vores

16 20 01/07/2003 aktuelle målsætninger, nemlig bevarelse af vores model, uafhængighed på fødevareområdet, fødevaresikkerhed og bevarelse af naturen, som alle er målsætninger, der kun kan nås gennem et multifunktionelt landbrug og regionale præferencer. Endelig bliver det nødvendigt at omskrive præambelen, for den begår to centrale forglemmelser. For det første siger den, hvilket er utroligt, ikke et ord om nationerne, bortset fra en svag hentydning til nationalhistorien. Men nationen er ikke kun fortidens historier. Det er først og fremmest den vigtigste politiske virkelighed for vores medborgere og den mest effektive ramme for dagens demokrati. Dernæst siger præambelen heller ikke et ord om kristendommen, som nok kunne fortjene at blive nævnt i hvert fald på linje med humanismen, ikke blot i form af en historisk reference, men snarere som et bevis for et flertal af europæernes tro på Gud. Således afstår præambelen fra på to centrale punkter, nemlig nationen og kristendommen, at nævne, hvad der er selve essensen af Europa. Det er utilladeligt, hr. formand, for en tilsyneladende så formel tekst Trakatellis (PPE-DE). - (EL) Hr. formand, de positive bemærkninger fra salen om det græske formandskab ligesom de positive kommentarer tidligere om andre formandskaber er efter min mening det mest overbevisende argument for at fastholde systemet med skiftende formandskaber i spidsen for EU og naturligvis ikke til fordel for det, der bliver foreslået i den nye forfatningstraktat, som har klare ulemper. Hr. rådsformand, vi er her for at give konstruktiv kritik af formandskabets arbejde, ærligt og i god tro, på basis af Deres beretning. Jeg vil primært kommentere de emner, hvor der ikke er sket fremskridt, ikke for at beklage mig, men fordi det er godt at huske de ting, som ikke blev gjort, så vi kan rette op på dem og komme videre med dem. Jeg går ud fra, at der har været en forsinkelse i indvandringssektoren, for der står ikke et ord i konklusionerne fra Rådets topmøde om spørgsmålet om at etablere et europæisk korps af grænsevagter, hvorimod Kommissionen er helt overbevist om det og har offentliggjort det. Hvorfor denne stilstand ved et så akut problem? Ligeledes er spørgsmålet om økonomisk solidaritet og en ligelig fordeling af byrden i indvandringssektoren stort set forsvundet, selv om den var prioriteret i Deres program, idet der ikke er vedtaget særlige midler som foreslået af Kommissionen. Ligeledes må jeg sige, at det fælles europæiske asylsystem ikke blev gennemført og til sidst, at vi ikke har nogen tilbagetagelsesaftaler. Hvilke tilbagetagelsesaftaler er blevet indgået? Hvordan kan mellem og illegale indvandrere fra et land med relationer til EU, jeg taler naturligvis her om Tyrkiet, blive taget til fange, og tilbagesendelse ikke accepteres? Der er ansøgt om tilbagetagelse - hvis jeg husker rigtig for mere end og kun 14 er blevet accepteret. Hvor er Europas styrke og vilje vedrørende et så vigtigt emne, som ikke kun har økonomiske, men også, hvad der er vigtigere, humanitære konsekvenser? Jeg vil skynde mig at understrege, at bevogtning af EU's ydre grænser også kunne være en hjælp inden for den udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske sektor, hvor det går ud over EU, fordi dette netop udgør de udenrigspolitiske og forsvarsmæssige hjørnesten. Vedrørende Lissabon-strategien er jeg stadig af den opfattelse, at der fortsat er politiske og økonomiske usikkerheder. Udsigten til bæredygtig udvikling i Europa synes at være et fjernt håb. Med hensyn til reformen af den fælles landbrugspolitik tror jeg, De er klar over, at forhandlingen om midtvejsrevisionen ikke er fuldført, idet en række produkter ikke er medtaget i beslutningerne. Endelig, hvad angår Europas fremtid, er jeg helt enig med kommissionsformand Prodi i, at forfatningstraktaten indeholder nogle meget vigtige og positive punkter, men den indeholder også visse elementer, som giver megen grund til bekymring. Jeg vil begynde med Deres ord om, at vi skal dele dette værdifællesskabs fremtid, og spørge, hvordan vi deler fremtiden. Opdelt i blokke af store og små lande, hvor de store lande får bedre mulighed for at påvirke beslutninger? Med dualitet? Dobbelte strukturer? Med andre ord noget, som enhver, der er ansat i den private eller offentlige sektor, ved vil føre til genvordigheder, forvirring og i sidste instans ineffektivitet? Eller ved at skære i hver medlemsstats ret til ligelig repræsentation af en kommissær i Kommissionen? Med sådanne forhold, hvordan beskyttes hensynet til landene og frem for alt borgerne? Og hvilket værdifællesskab? Fællesskabet, hvor det ikke er EU's fællesskabsmodel, men samarbejdet mellem regeringerne, der udbygges? Og endelig, hvilke værdier? Dem, vi ikke tør henvise udtrykkeligt til i forfatningstraktatens præambel, og som tilbyder borgerne - hvis støtte vi beder om - den politiske uddannelse og værdierne i et sidsteøjeblikskompromis? Sakellariou (PSE). - (EL) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, hr. formand for Rådet, først og fremmest må jeg sige, at jeg ikke kan svare Dem på noget andet sprog, end det vi talte, da vi gik i skole sammen for 50 år siden. For det første vil jeg gerne takke Dem og lykønske Dem med det meget vellykkede formandskab, som den græske regering har afsluttet. Som De har fået at vide gennem de ærede parlamentsmedlemmers indlæg - og indlæg, der ikke kommer fra den samme politiske familie, betyder mere - er der en generel opfattelse af, at det græske formandskab var meget vellykket. Uanset dette ønsker jeg ikke at omtale de emner, der allerede er omtalt, men et andet emne. Det, De eufemistisk omtaler som den "irakiske krise", fandt sted under det græske formandskab. Jeg er af den opfattelse, at det græske formandskab reagerede bedst muligt på den splittelse, der opstod i EU i forbindelse hermed, ved at indkalde til Det Europæiske Råds ekstraordinære

17 01/07/ møde i Bruxelles den 17. februar 2003 og på resultatet af det pågældende møde. Det er ikke det græske formandskabs skyld, at nogle af deltagerne, før ugen var omme, ikke stod ved deres egne underskrifter. Jeg fortsætter på tysk, som er sproget i det land, jeg repræsenterer her i Parlamentet, og jeg ved også, at De derfor ikke har brug for hovedtelefoner (DE) For det første er vi ligesom De tilfredse med, at den militære del af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik nu er klar til indsats, og at de tre indsatser i Bosnien-Hercegovina, i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og i Bunia i Den Demokratiske Republik Congo allerede er vedtaget eller sågar allerede indledt. For det andet har vi ikke overvundet de strukturelle problemer i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, heller ikke med forslagene fra konventet. Princippet om enstemmighed i disse afgørelser er i modstrid med begrebet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og Europa-Parlamentet bliver ikke involveret i denne politik, selv om det gennem mange år har været idégiver og motor for denne politik. For det tredje er aftalerne mellem EU og NATO sikkert vigtige og også nødvendige i øjeblikket. Men vi må allerede nu gøre os tanker om, hvordan vi i fremtiden skaber os de evner, vi mangler, i første linje inden for transport og efterretning. Deres forsvarsminister var ret åben på dette felt. Jeg håber, at Grækenland også efter formandskabet vil tage flere initiativer på dette område (EL) Hr. rådsformand, De har modtaget Parlamentets lykønskninger for Deres vellykkede formandskab. Om 408 dage, den 13. august, åbner i Athen De Olympiske Lege, som De har påtaget Dem at arrangere. Jeg ønsker Dem samme store succes med organiseringen og arrangeringen af disse Lege, og først og fremmest ønsker jeg Dem personligt held og lykke med som premierminister at erklære Legene for åbne. (Bifald) Van den Bos (ELDR). - (NL) De europæiske stats- og regeringschefer talte i Thessaloniki næsten uafbrudt om behovet for at tale med én stemme. Det er, hvad alle ønsker, bare stemmen er deres egen. Hvis de ikke gør op med den holdning, vil der ikke ske store ændringer trods konventet og trods hr. Solanas interessante dokument. Der er ikke meget at kritisere i forbindelse med hans analyse, men det er samtidig svagheden. Beretningen taler om, hvad der forener os, men siger intet om, hvad der adskiller os, og det er i praksis netop problemet med 25 medlemsstater. I et udvidet EU ligger truslerne ikke kun uden for Europas grænser, men også inden for. Vi er enige med hr. Solana på det abstrakte plan, men gud forbyde, at det skulle blive mere konkret end som så. Jeg frygter først og fremmest en intern splittelse i forbindelse med holdningen til USA's rolle i verden og dermed, hvordan den store risiko for konflikter skal gribes an. Hr. Solana har ret, når han siger, at et effektivt EU kan få en betydelig effekt, som kan medvirke til en fair, sikker og multilateral verden. Vi skal udvikle vores egen sikkerhedspolitik, men det er desværre endnu ikke lykkedes for os. Krisen i Irak handlede ikke kun om Irak, men også om en ny magtfordeling i verden og i EU. Efter murens fald er udenrigspolitikken i EU igen blevet nationaliseret. Stats- og regeringschefer, især i de store medlemsstater, forsøger at kompensere for tabet af national suverænitet og identitet på mange områder ved at profilere sig nationalt på det udenrigspolitiske område. Desværre bekræfter konventet den eksisterende praksis ved at fastholde reglen om konsensus. Selv stemmen fra en europæisk superminister for udenrigspolitik kan først høres, når kakofonien fra hans nationale kolleger er forstummet Papayannakis (GUE/NGL). - (EL) Hr. formand for Rådet, i Thessaloniki gjorde De for det første fremskridt, hvad angår landene i det vestlige Balkan og deres udsigter til at komme med i EU. Det er udmærket. Men det lykkedes Dem ikke at fastlægge en tidsplan. Jeg nærer stor frygt for, at vi ikke kan foregribe de nye konflikter, der er på vej. For det andet er invasionen af Irak blevet efterfulgt af militær besættelse med det, der logisk følger en militær besættelse, mænd i elefanthuer, politiagenter osv. Besættelsesmagten er, som vi hørte i går, ved at bygge et nyt Guantanamo. Politisk set, hvad siger vi så til disse herrer, som vi sommetider kalder allierede, og hvor nogle også er medlemmer af EU? Jeg forstår det ikke. Jeg tror ikke, at vi løser problemerne ved politisk at pacificere allierede. For det tredje har De underskrevet en aftale med USA. Parlamentet anklagede Dem med den begrundelse, at det var en krænkelse af demokratiet. Den artikel, som De valgte, udelukker parlamenterne, men den anfører, at medlemsstaterne kan udtrykke deres modvilje, hvis deres interne forretningsorden kræver det. Vil Grækenland gøre det? For det fjerde og til sidst skete der virkelig fremskridt med forfatningstraktaten, men med uigennemsigtige og efter min mening meget farlige procedurer, som endog kan ændre essensen af alt, hvad konventet har gjort. Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer politiseringen af den europæiske enhed og det begrænsede samarbejde, som kan være et incitament for dem, der virkelig ønsker at gøre noget som modvægt til de amerikanske bestræbelser på at reducere alt til laveste fællesnævner. Vil Grækenland afholde en folkeafstemning som led i disse bestræbelser på politisering?

18 22 01/07/2003 Jeg nævner ikke dette for at forklejne alle de positive tilkendegivelser, men for at minde Dem om, at den politiske virksomhed fortsætter, og at meget alvorlige spørgsmål venter, herunder det fortsatte politiske liv i Europa Lambert (Verts/ALE). - (EN) Hr. formand, jeg vil gerne tale om et af bilagene til erklæringen fra Rådet, i særdeleshed det om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben. Det bør man glæde sig over, og jeg ved, at vi vil vende tilbage til dette mange gange i fremtiden. Vi glæder os i særdeleshed over udtalelsen i punkt 2: "Spredning af masseødelæggelsesvåben og missiler er til fare for vore staters og vore befolkningers sikkerhed og for vore interesser i hele verden". Men jeg beklager, at en imødegåelse af denne udfordring kun tages op inden for rammerne af EU's aktioner udadtil. Vi må håbe på, at bestræbelserne med hensyn til ikkespredning vil gælde for alle stater, der allerede har atomvåben og andre masseødelæggelsesvåben, og for dem, der kan udvikle denne evne, og ikke bare for stater, der opfattes som uvenlige, i modsætning til dem, vores udenrigspolitik støtter. For at gå over til andre spørgsmål, glæder min gruppe sig bestemt over de bestræbelser, det græske formandskab har gjort sig vedrørende spørgsmålet om arbejde for vikarbureauer, der i øjeblikket er blokeret ved flere politiske julelege fra visse medlemsstaters side. Det er klart, at vi har brug for yderligere fremskridt vedrørende arbejdstageres rettigheder og gennemførelsen af de eksisterende rettigheder, f.eks. når det gælder massefyringer som hos Schiesser-Palco i Athen og spørgsmålet om omskoling og social beskyttelse, der følger heraf. Rådet må virkelig begynde at sætte spørgsmålstegn ved, om Lissabon virker så godt, som folk tror, det gør, når det gælder tilvejebringelse af arbejdspladser af høj kvalitet og den sociale samhørighed, man søgte at opnå i Lissabon. På et af disse områder må vi se på forholdet mellem det og WTO-aftalerne og de forslag, vi i øjeblikket følger, og se, om vi kan sikre sociale og miljømæssige rettigheder inden for EU og opmuntre og støtte en sådan udvikling i fattigere lande under den nuværende ordning. Endelig vil jeg gerne vende tilbage til spørgsmålet om skatteunddragelse, som premierministeren nævnte, og udtrykke håb om, at kommende formandskaber - jeg tror ikke, der er meget håb for det næste - vil se på spørgsmålet om skatteunddragelse inden for EU og ud over EU's grænser, for i øjeblikket mister vi formuer fra vores offentlige budgetter på grund af manglende skatteindbetalinger fra virksomheder Borghezio (NI). - (IT) Hr. formand, konklusionerne fra topmødet i Thessaloniki med hensyn til indvandring repræsenterer en opmuntrende milepæl, for så vidt som der er truffet vigtige beslutninger, hvad angår forvaltningen af de ydre grænser og politikken vedrørende tilbagesendelsen af illegale indvandrere, ikke mindst når det gælder EU's økonomiske tilsagn. Med hensyn til dette yderst alvorlige spørgsmål lider de europæiske institutioner så at sige fortsat under en endemisk modvilje til uden tøven at tage fat på truslen fra kriminelle mafiaorganisationer, der organiserer foragtelig menneskehandel, som ofte er årsag til tragedier, som dem der vises på fjernsynsskærmene hjemme hos alle europæiske borgere rundt om i verden, hvor der males et billede, som ganske givet også bringer de europæiske institutioner i vanry. Der er stadig en række spørgsmål om dette emne, som der ikke klart blev taget stilling til ved topmødet i Thessaloniki. Europa har ikke taget fat på forbindelsen mellem illegal indvandring og terrorisme, og alligevel identificeres al-qaeda-medlemmer dagligt i de illegale indvandringsghettoer. For nylig blev der i mit land afsløret et kriminelt netværk, hvis medlemmer endog har forbindelse til modtagelsescentrene. Hvad nu hvis disse i stedet for udelukkende at hjælpe med til kriminel handel med illegale indvandrere havde været medlemmer af islamiske terrororganisationer? Hvorfor er der endvidere ikke fastlagt hensigtsmæssige sundhedsbeskyttelsesforanstaltninger, ikke mindst af hensyn til indvandrerne, i betragtning af den yderst ustabile situation, der hersker i de lande og områder, som de illegale indvandrere kommer fra? Tænk på forholdene i Algeriet med hensyn til pest. Har Europa endvidere overvejet, eller har man til hensigt at overveje behovet for at beskytte, ikke mindst ud fra det synspunkt at beskytte EU og dets naturrigdomme, f.eks. øerne omkring og kystområderne i det sydlige Italien, hvor illegale indvandrere forlader menneskehandlernes skibe? Øen Lampedusa med dens ekstraordinært smukke landskaber - en af de sidste striber europæisk land inden Afrika - og Costa Domiziana er dele af vores europæiske arv, som er unikke på grund af deres smukke landskab. Hvor meget længere skal de fortsat være omdannet til modtagelseslejre for det store antal illegale indvandrere? I den henseende bør forslaget fra Det Forenede Kongerige om at placere modtagelsescentre uden for Europas grænser hilses velkommen Brok (PPE-DE). - (DE) Hr. formand, hr. formand for Kommissionen, hr. formand for Rådet, jeg tror altid, det græske rådsformandskab vil være forbundet med billedet for foden af Akropolis, hvor Europa blev genforenet. Det vil vi også altid forbinde med en følelse af taknemmelighed. Men vi vil også se, at Europa led et stort nederlag under dette formandskab, ikke at det græske formandskab skal bære ansvaret for det, det skal vi alle sammen, nemlig den manglende evne hos os europæere til at have en fælles opfattelse i et spørgsmål om krig og fred. Det har vi lært af, og det har ansporet konventet til at nå endnu længere inden for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken, end vi oprindeligt troede var muligt. Det gælder også for diskussionerne om et strategisk koncept for EU, som fandt sted i Thessaloniki, og som

19 01/07/ fortsætter, så vi fremover også indholdsmæssigt kan være bedre forberedt på at foretage en afvejning af interesser og i fællesskab bruge en sådan afvejning af interesser til at føre en mere operationel politik. Vi må konstatere, at det, som blev opnået i konventet, er behæftet med nogle fejl. I sidste øjeblik er man veget tilbage, og man vil åbenbart heller ikke bruge de sidste 14 dage af konventet til at forsøge at opnå en åbning hen imod flere flertalsafgørelser i udenrigspolitiske spørgsmål. Den situation, at et land i fremtiden kan blokere for 25 lande i udenrigspolitikken, og der ikke er nogen udvej ud af det, er en bitter erfaring, og en chance risikerer at gå tabt. Hr. formand, jeg vil endnu en gang bede Dem definere, hvad det er, man i erklæringen fra Thessaloniki betegner som teknisk relevant med hensyn til del III for at komme videre med hensyn til flertalsafgørelser - særligt i forbindelse med udenrigspolitikken, men også på andre områder - så det ikke bliver brugt som alibi for, at man til sidst ikke kan diskutere noget som helst. Det, som regeringsrepræsentanterne foreslår i konventet, ser i det mindste ikke ud til at være teknisk, når jeg ser på det forslag, som den tyske udenrigsminister har stillet for den tyske regering i forbindelse med en udenrigstjeneste. Hvis man via en fodnote i del III, der deklarerer det som teknisk, opretter en særskilt udenrigstjeneste, som tager sit personale fra Kommissionen eller fra Rådet og tilkalder nationale embedsmænd under udenrigsministerens eksklusive kompetence, så er det en dramatisk ændring af ligevægten mellem institutionerne og en dramatisk svækkelse af Kommissionen og dermed i sidste ende også af Parlamentet. Det er ikke acceptabelt, at vi nu skaber nye bureaukratier for den vigtige post, som udenrigsministerens er. Vi har denne dobbelte kasket for at føre ting sammen og ikke for at skabe noget tredje, som vil gøre det endnu vanskeligere i fremtiden, og som er mindre kontrollabelt. Vi har ikke brug for nye kongeriger, vi skal integrere tingene, og jeg håber, at man med Deres hjælp vil forsøge at får styr på det. Jeg vil derfor indtrængende bede Dem om at bistå os i denne sag, ligesom jeg endnu en gang beder om definitionen på "teknisk", så vi kan nå noget i denne og næste uge i konventet, og i denne forbindelse også sige, hvorfor del IV ikke kan røres. Konventet har hidtil endnu ikke drøftet del III og IV. Det bør konventet have ret til at gøre, og det må ikke hindres heri af regeringerne. (Bifald) Terrón i Cusí (PSE). - (ES) Hr. formand, jeg vil gerne tale om Thessaloniki-dagsordenen for asyl- og indvandringsområdet. Sammenlignet med konklusionerne fra Sevilla finder jeg den meget interessant, selv om jeg efter at have hørt hr. Borghezio spørger mig selv, om jeg har forstået det rigtigt. Jeg mener nemlig, at Rådet igen har fået en mere global og afbalanceret tilgang til indvandringen og har skruet ned for volumenknappen i erklæringerne, men med større klarhed og med øget intensitet i de vedtagne foranstaltninger. Jeg er særlig positiv over for beslutningen om at styrke grænsekontrollen ved at oprette en operativ struktur på fællesskabsplan. Grænsekontrollen er nødvendig, hr. formand, men den er kun en del af indvandringspolitikken, og den har sine begrænsninger. Det gælder både med hensyn til sikkerheden, for de kriminelle plejer jo ikke at vise pas eller krydse grænserne de steder, der er beregnet til det, og med hensyn til styringen af migrationsstrømmene, for de fleste af de indvandrere, der i dag ulovligt befinder sig i Europa, har engang lovligt krydset grænserne, som studerende, med en første arbejdstilladelse eller som turister, men de har engang krydset grænsen lovligt. Det er virkelig en dramatisk situation, der udspiller sig langs de maritime grænser, og vi forholder os meget negativt til det på grund af den dobbelte spænding, vi udsættes for: dels frygten for et fænomen, der synes ude af kontrol, dels den ubeskrivelige medfølelse, som alle må føle, når de, der når vores kyster, undertiden gør det som lig. Antallet er dog begrænset sammenlignet med indvandringen som helhed. Der er brug for Tampere-delen, hvis gennemførelse ikke fordrer penge, men politisk mod. Der er også brug for en fælles lovgivning om lovlig indrejse og harmoniserede asylregler. Ligeledes er tilbagevendelsesaftalerne også kun en del af forholdet til tredjelandene. Vi har brug for noget fantasi, således at denne bevægelighed i en verden som vores, hvor alle kan bevæge sig overalt, kan komme ind i en god cirkel, der for tredjelandene, for vores naboer og for os selv kunne skabe noget velstand. Vi har brug for den fantasi. Som afslutning, hr. formand, vil jeg også gerne takke Dem for som den første at have accepteret, at der må være en europæisk indvandringspolitik, og for rigtigt at have formuleret dens mål og påpeget, at den skal gennemføres i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder og de sociale aktører. Vi har meget på spil i denne sag. Vores staters sammenhængskraft står på spil. Jeg håber blot - og lykønsker Dem med Deres formandskab - at Deres efterfølgere vil behandle denne sag med den samme alvor, som De har gjort. (Bifald) Ludford (ELDR). - (EN) Hr. formand, også jeg påskønner i høj grad, at det græske formandskab har indtaget en oplyst holdning til at lette legal indvandring og integration, og ikke blot har bekæmpet illegal indvandring. Ved en vigtig konference afholdt af formandskabet om dette tema i Athen og ved at sikre enighed om direktiverne om familiesammenføring og langtidsophold har De gjort en del for igen at bringe EU's dagsorden i balance, efter at den indtil nu i alt for høj grad har været fokuseret på kontrol og afvisning.

20 24 01/07/2003 EU's rolle vedrørende tilbud om beskyttelse af flygtninge har været under angreb fra visse regeringer, i særdeleshed i Det Forenede Kongerige. Jeg er glad for, at man i Thessaloniki afviste den tåbelige idé, at alle, der søgte asyl i EU, skulle drives tilbage i retning af den tredje verden og EU's randstater. Udsigten til kæmpemæssige interneringslejre, der fremkaldte mindet om koncentrationslejrene, var med rette et skridt for langt for nogle medlemsstater. Vi må få orden på vores asylsystemer med et fælles EU-system, som ikke flytter ansvaret, men deler det. Det ville gøre en ende på den skadelige rotation, hvorved først ét land og så et andet oplever, at tallene topper. Vi kan kun få et reelt partnerskab med tredjelande vedrørende indvandring, hvis vi tilbyder deres borgere tilstrækkelige alternative muligheder, særligt inden for landbruget. Den fælles landbrugspolitik med dens eksportsubsidier og importbeskyttelse er en grov barriere for retfærdig handel. Der er sket visse fremskridt i retning af reform, men ikke nok. Min kollega, hr. Watson, har med rette beklaget formen og indholdet af det juridiske samarbejde mellem EU og USA og udleveringsaftalerne. Jeg er enig med ham. Men jeg glæder mig over, at der fra topmødet lød en trompetfanfare med stærk støtte til Den Internationale Straffedomstol. EU må stå fast over for USA's skandaløse forsøg på at underminere domstolen ved hjælp af intimidering. Endelig fandt underskrivelsesceremonien for tiltrædelsen sted ved foden af Akropolis, hvor det nye Parthenon-museum også ligger. Jeg repræsenterer London, hvor British Museum ligger, men jeg ser ikke så strengt på spørgsmålet om Parthenon-frisen som dets direktør, og jeg håber, at man kan nå en ordning om overførsel før Olympiaden næste år, selv om det kun er i form af et lån. (Bifald) Caudron (GUE/NGL). - (FR) Hr. formand, kære kolleger, jeg vil her til morgen først og fremmest endnu en gang takke det græske formandskab for det gode samarbejde og lykønske det med dets arbejde i løbet af et yderst givende og vanskeligt halvår. Jeg vil også efter mødet i Thessaloniki give udtryk for min store forbavselse over den afgrund, som har åbnet sig mellem den entusiastiske mediemodtagelse af Valéry Giscard d'estaings suveræne forslag og de utallige kritiske røster, som har lydt i kulisserne eller rundt omkring i hovedstæderne, fra mange medlemsstater. Endelig vil jeg endnu en gang sige, at Europa uden en klart defineret social dimension, uden egentlige retningslinjer for europæisk territorialudvikling, uden betydelige offentlige europæiske tjenester, uden fordelene ved et reelt europæisk statsborgerskab, som respekterer en nødvendig pluralisme og den reelle mangfoldighed i vores historie, kultur og traditioner, ja, uden alt dette dømmer sig selv til at skabe en desillusion, som på sigt uden tvivl er dødelig for selve dets eksistens. Regeringskonferencen skal altså forbedre konventets forslag på disse punkter, før det, der kaldes den nye Rom-traktat, reelt åbner døren for et europæisk Europa, et socialt Europa og et borgernes Europa Oostlander (PPE-DE). - (NL) Hr. formand, rådsformanden har drøftet forskellige aspekter i forbindelse med EU's udvidelsesproces, og disse aspekter blev også drøftet i Thessaloniki. Herfra har man fået indtryk af, at processen i øjeblikket går hånd i hånd med mindre strenge kriterier. Tidligere har vi bestemt ikke ønsket at anføre datoer for begyndelsen af forhandlingerne, afslutningen af forhandlingerne eller tiltrædelsen af EU. Nu foreslås der helt spontant datoer, som i sig selv også fortolkes på alle mulige måder. Hvad angår Rumænien og Bulgarien, gik vores beslutning ud på at anføre indledningsvis, at vi sætter pris på, at disse lande selv har fastsat en dato, nemlig Vi har ikke givet vores mening tilkende, men vi hører oftere og oftere, at vi forventer, at forhandlingerne kan være afsluttet ved udgangen af Man kan ikke undgå at tænke på, om betingelserne også er fastsat for gennemførelsen af, hvad der skal fastlægges efter loven. Vil Rumænien f.eks. fungere normalt, når vi når frem til 2007, eller vil det stadig være tynget af korruption og politiske magtkampe, hvor der ses stort på hensynet til den almindelige befolkning? Vi har aldrig forestillet os, at det, vi kaldte de to omgange, ville følge så hurtigt efter hinanden. Vi er derfor overrasket over datoerne for Rumænien og Bulgarien. Det vestlige Balkan og Kosovo omtales i samme åndedrag. Jeg vil gerne bemærke i den forbindelse, og det skal gøres fuldstændigt klart for myndighederne i Kosovo, at ingen her ønsker en etnisk baseret medlemsstat. Kunne det måske være et tilfælde af malplaceret skyldfølelse over for de kandidatlande, der ikke kommer med? Denne følelse er ikke til stede blandt EU's borgere. Folk er blevet mere kritiske, vigtigheden af et velfungerende Europa er blevet større. De nye ansøgerlandes økonomiske og politiske problemer er også vokset, og samtidig ser det ud til, at Rådet og Kommissionen er blevet mildere stemt. Som rådsformanden nævnte, er der den største potentielle udvidelse, nemlig Tyrkiets tiltrædelse. Desværre er der også blevet fastsat en dato for begyndelsen af forhandlingerne, hvorimod der endnu ikke er fastlagt betingelser herfor. Ifølge Tyrkiets fortolkning er dette en ubetinget dato. Det er uheldigt, hvis Rådet og Kommissionen er modtagelige for Tyrkiets kritik af, at de ikke reagerer tilstrækkelig hurtigt, at Tyrkiet bestemt har ventet tilstrækkeligt længe, mens det er os, der har ventet på, at der sker ændringer i Tyrkiet. Heldigvis omtalte formanden for Rådet mindretallene, religiøs frihed og militærets position. Kommissionen har på sin side lovet en undersøgelse af militærets rolle. Det anser jeg for yderst vigtigt, forudsat at den ikke udelukkende ser på, i