Generel Klinisk Studieplan 8. modul, Holstebro Kommune Forsorgshjemmet Skovvang

Transkript

1 Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Generel Klinisk Studieplan 8. modul, Holstebro Kommune Forsorgshjemmet Skovvang Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Social og arbejdsmarked er organiseret på følgende måde: Social og arbejdsmarkedsdirektør i Holstebro Kommune: Helle Bro Socialchef i Holstebro Kommune: Anette Holm Daglig leder på Skovvang: Thorbjørn Strunk Forsorgshjemmet Skovvang er en boform under Holstebro Kommune, med 60 pladser i henhold til servicelovens 110 til midlertidigt ophold, samt 16 pladser i henhold til servicelovens 107/108 til midlertidigt/permanent ophold. Hertil kommer eksterne pladser. Forsorgshjemmet Skovvang består af: Skovbo. Midlertidig/permanent bo tilbud for psykisk syge misbrugere jf. serviceloven 107/108 (9 pladser) Skovly. Permanent bo tilbud/alternativ plejehjem jf. serviceloven 107/108 (6 pladser) Afrusning og afgiftning. Midlertidig bo-tilbud jf. serviceloven 110 Afrusning 11 pladser (klinisk studiested 8. modul) Afgiftning 6 pladser (klinisk studiested 8. modul) Forsorgsafdeling. Forskellige bo-tilbud til hjemløse jf. serviceloven 110 (ca. 45 pladser fordelt på forskellige afsnit) Efterforsorg. Bostøtte i egen bolig jf. serviceloven 85 - Nybohøj. Værksted Tilbud efter serviceloven 107/108 er visiterede pladser. Tilbud efter serviceloven 110 forudsætter henvendelse fra hospital, praktiserende læge, alkoholbehandlingen, sagsbehandler eller borgeren selv. Formålet med indsatsen på Forsorgshjemmet Skovvang er at være et åndehul for mennesker, der lever et kaotisk liv: Et kaotisk liv grundet f.eks. misbrug og/eller svære sociale/psykiske vanskeligheder. Som oftest er borgere, der opsøger Forsorgshjemmet Skovvang, hjemløse eller ude af stand til at klare sig i eget hjem. På Forsorgshjemmet Skovvang mødes borgeren med tolerance og ydmyghed, uanset på hvilket tidspunkt af døgnet, henvendelsen sker - og næsten uanset tilstand. På Forsorgshjemmet Skovvang tages udgangspunkt i den enkeltes drømme og ønsker, med Januar 2012 Side 1 af 12

2 henblik på at skabe nye muligheder og ansvarsbevidsthed. På Forsorgshjemmet Skovvang kan mennesker med et tilsyneladende håbløst liv gå ind gennem fordøren og efter et tilrettelagt ophold forlade forsorgshjemmet som et helt menneske - et menneske, som har fået livslysten tilbage. Men da opholdet bygger på frivillighed, er det frit for enhver at forlade forsorgshjemmet Skovvang gennem en sidedør, hvis de føler, de har fået opbygget den nødvendige ballast. En af styrkerne ved Forsorgshjemmet Skovvang er, at man på én gang fungerer som en social skadestue og som et sted, hvor nedbrudte mennesker kan få et længerevarende ophold, der er nøje afstemt efter den enkeltes behov for støtte og omsorg. Det eneste, der ikke findes på Forsorgshjemmet Skovvang, er fordømmelse. Samarbejdsrelationer Forsorgshjemmet Skovvang samarbejder med: Praktiserende læge Hjemmeplejen Psykiatrisk ambulatorium (psykiater socialrådgiver psykolog sygeplejerske) Alkoholrådgivning Stofbehandling Støtte/kontaktpersoner Sagsbehandler Sociale tilbud Vagtlæge Politi Hospitalsafdeling Distriktspsykiatrien Patient/borger kategorier Forsorgshjemmet Skovvang er et tilbud til særligt udsatte personer i alderen 18 år og op efter, og som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Centrale kliniske problemstillinger De sygeplejefaglige udfordringer på Forsorgshjemmet Skovvang er mangfoldige. Sygeplejersken yder sygepleje/støtte til borgere: med alkohol misbrug med stof misbrug med blandingsmisbrug med substitutionsbehandling med sidemisbrug med social angst ADHD med depressioner med skizofreni Sygeplejersken arbejder udfra den enkelte borgers ressourcer, behov og problemer. Kompleksiteten hos den enkelte borger er individuel. Januar 2012 Side 2 af 12

3 Sygeplejersken arbejder med følgende: Mødet og samarbejdet med borgeren At etablere en tillidsfuld kontakt Samarbejde med professionelle netværk Observerende og behandlende indsats hos borgere med abstinenser. Sygepleje/støtte til borgere med ernæringstrusler Sygepleje/støtte til borgere med behov for støtte til valg i planlægning af fremtiden Sygepleje/støtte til borgere med uafklarede ressourcer Strukturering af døgnrytme Støtte til borger med fysiske og sjælelige men efter mange års misbrug Grænsesættende støtte i forhold til borgerens adfærd Støtte til at udvikle konstruktiv problemløsende holdning til livet Støtte borger i organisering af kaos efter misbrugsperiode (skelne væsentlig fra uvæsentlig) Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalet på Forsorgshjemmet Skovvang består af ca. 80 medarbejdere i alt, fordelt på de enkelte enheder. Personalegruppen er sammensat af: Sygeplejersker, ergoterapeuter, pædagoger, fysioterapeuter, social og sundhedsassistenter, administrativ medarbejder, serviceassistent, pedel, værkstedsmedarbejdere, køkkenmedarbejdere, socialrådgiver, tilsynsførende assistenter samt lægefaglig konsulent. I Afrusning/afgiftning samt Skovly er ansat sundhedsfagligt personale. Udover det interne samarbejde i afdelingen samarbejder man med øvrigt personale på Skovvang. Ligeledes samarbejdes med eksterne samarbejdspartnere jf. afsnittet samarbejdsrelationer Forsorgshjemmet Skovvang er desuden kontinuerligt uddannelsessted for: social - og sundhedsassistentelever i 2. praktikperiode pædagogstuderende i 2. lønnet praktik sygeplejestuderende i 8. modul sygeplejestuderende i 13. modul socialrådgiverstuderende Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Forsorgshjemmet Skovvang er et tilbud til hjemløse/funktionelt hjemløse. Afrusning/afgiftning er et tilbud til hjemløse med misbrugsproblemer Heroinmisbrug Amfetaminmisbrug Hashmisbrug Blandingsmisbrug Kokainmisbrug Benzodiazepinmisbrug Alkoholmisbrug Desuden vil man på Forsorgshjemmet Skovvang møde borgere med psykiatriske diagnoser som f.eks. ADHD Januar 2012 Side 3 af 12

4 Depressioner Skizofreni Angsttilstande Sygeplejefaglige opgaver Sygeplejefaglige opgaver retter sig mod: At udføre sygepleje At planlægge, koordinere og lede sygepleje Formidle sygepleje Udvikle sygepleje Med udgangspunkt i motivationsteorier (Per Revstedt) ydes en sygeplejefaglig indsats, som har til hensigt at: Den enkelte borger under opholdet på Forsorgshjemmet Skovvang modtager tilbud om en hensigtsmæssig og faglig forsvarlig organisering af det kaos, som en misbrugs-periode efterlader - herunder et lægeligt ordineret tilbud mod abstinenser. Efter endt afrusning/afgiftning er det målet, at der er planlagt foranstaltninger til fortsat opfølgning efter opholdet. Sygeplejestuderende kan selvstændigt eller sammen med kontaktpersonen: Observere, analysere, reflektere, udføre, justere og koordinere indsatsen hos enkelte borgere i den kliniske periode. Herunder: Modtagelse af ny borger. Pleje og omsorg for ebrieret/stofpåvirket borger. Pleje og omsorg for borger med abstinenser. Pleje og omsorg for borger med fysiske og sjælelige men efter mange års misbrug. Støtte borger i at organisere/strukturere kaos efter misbrugsperiode, samt mestre egen hverdag. (herunder opretholde normal døgnrytme). Støtte borgeren i at opstarte eller vedligeholde medicinsk behandling, herunder observation af medicinens virkning og bivirkninger. Støtte borgeren i at samarbejde med behandleren. Støtte borgeren i at tilegne sig viden om, samt deltage i sund kost og motion. Deltage i koordinering af den samlede tværfaglige indsats. Støtte borgeren i at opretholde/vedligeholde kontakten til egne pårørende/netværk. Støtte borgeren i at vedligeholde daglige gøremål og personlige færdigheder. Dokumentation i elektronisk borgerjournal (PCD klient). Desuden fokuseres på: Mødet og samarbejdet med borger. Mono- og tværfagligt samarbejde. Observation rapportering og dokumentation. Sundhedsfremme og forebyggelse. Medicin håndtering (herunder administration dosering/injektion). Planlægning og koordinering. Mestring. Etiske aspekter. Holdninger i forhold til misbrugere og hjemløse. Sygeplejeområder/Funktioner: Relationen mellem borger og sygeplejerske: Bruge sig selv som redskab, samarbejde, skabe kontakt, samspil. Januar 2012 Side 4 af 12

5 Omsorg: Omsorg/egenomsorg både fysisk og psykisk, respekt/beskyttelse af den enkelte, observation. Kommunikation: Verbal og non verbal kommunikation, aktiv lytning, samværsformer, observationer, forsvarsmekanismer, containing/ transport af psykisk smerte, bruge sig selv som redskab (rollemodel), situationsfornemmelse, autentisk i situationen, lære fælles sprog og kultur. Pædagogiske: Egenomsorg ansvarlighed, vejledning, undervisning, vejledning og observation i forbindelse med medicingivning. Etiske: Tvang/ umyndiggørelse, respektfuld grænsesætning og skærmning, overgreb, patientrettigheder, håndtering af tavshedspligt, medicinering kontra terapi m.m. Udvikling: Supervision, faglig vejledning, refleksion, fagudvikling. Ledelse/Organisation: Kontaktpersonfunktionen, ledelse af grupper gruppemøder, fællesmøde, indgå i en personalegruppe, tværfagligt samarbejde, fælles værdier og mål, personale ledelse. Eksempel på arbejdsopgaver den studerende varetager i en dagvagt: Morgenvækning, medicingivning samt modtage/læse mundtlig og skriftlig rapport. Morgenmøde og morgengymnastik med brugerne. Skabe overblik over dagens aktiviteter Varetage kontaktpersonsopgaver hos 1-2 brugere: Pleje og omsorg i forhold til aktuel tilstand. Organisering af kaos i og efter misbrugsperioden. Motivere til deltagelse i aktiviteter og fastholdelse af døgnrytme. Samtaler i forhold til mestring af tilværelsen efter udskrivelse. Deltage i møder/konferencer Rapportering/dokumentation Planlægge og deltage i aktiviteter sammen med brugerne f.eks. motionsrum, gåtur, køretur, badminton osv. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Nedenstående er en kort skitsering af forskellige udviklingsforløb, der forløber på Forsorgshjemmet Skovvang: Udvikling af dokumentations- og arbejdsredskaber. Ambulant afrusning. Udvidet herbergstilbud. Udvikling og fastholdelse af Skovvangs faglige profil i forhold til skiftende krav. Det konstante krydspres imellem borger og mange faggrupper. Styrke borgeren i at mestre livet i egen bolig. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings - og forskningsmetoder På Forsorgshjemmet Skovvang afrusning/afgiftning arbejdes med følgende metoder: Den motiverende referenceramme: Forsorgshjemmet Skovvang er inspireret af den motiverende tilgang jf. Per Revstedt, hvilket Januar 2012 Side 5 af 12

6 betyder, at vi fokuserer på den enkelte og arbejder relationsorienteret. Vi benytter en kognitiv stil og arbejder fremtidsorienteret med de aktuelle problemer, som den enkelte beboer oplever i hverdagen. Hver beboer får hver dag tildelt en kontaktperson, der følger op på indsatsen omkring den enkelte. Udover almindelig pleje og omsorg omfatter tilbuddet medicinske, miljøterapeutiske og socialpædagogiske elementer. Vi arbejder, jf. Per Revstedt, ud fra et positivt menneskesyn. Vi tror på, at der i alle mennesker er en indre positiv drivkraft, en positiv kerne, og at alle mennesker inderst inde er konstruktive, sociale, målrettede og aktive. Det destruktive eller onde er noget der kommer udefra gennem påvirkning fra omverden og miljø. Grundet omstændigheder i tilværelsen og opvæksten handler vores beboere destruktivt, de er ikke i kontakt med deres egne følelser og de ser ingen mulighed for forandring. Vi kan som professionelle, gennem engagement, håb, tillid, respekt, forståelse og ærlighed, hjælpe til at styrke den positive kerne, så personen bliver bedre i stand til selv at skabe en forandring. Beboerens destruktive adfærd ser vi som en beskyttelse mod at mærke egne følelser en slags forsvarsmekanisme - samtidig med, at det er et råb om hjælp. Personen skjuler sig bag en maske, som vi forsøger at se bagom. Som professionelle ser vi ikke på overfladen, men på den følelse, der ligger bag, og vi ser på handlinger frem for ord. Der arbejdes med følgende metoder: Kognitiv referenceramme Miljøterapi Relationsorienteret Fremtidsorienteret tilgang Socialpædagogisk tilgang Anerkendende tilgang NADA-akupunktur. Sygeplejefaglige/pædagogiske metoder, herunder at identificere ressourcer, analysere, opstille mål, planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre, formidle, dokumentere og evaluere indsatsen. Anvendelse af det sundhedsfaglige skøn. Borgers livshistorie, oplevelse af sundhed, sygdom, behandling og pleje. Identificere, reflektere og analysere sundhedsfaglige dilemmaer. Dokumentation i elektronisk journalsystem. Didaktiske metoder ved vejledning og undervisning af borgere og pårørende. Planlagt sundhedsfaglig undervisning. Samtaleformer. Kollegial vejledning og supervision. Inddragelse, vurdering og analyse af relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret viden i sygeplejen. Vidensdeling og -udvikling på f.eks. mono- og tværfaglige møder samt konferencer. Januar 2012 Side 6 af 12

7 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Den kliniske vejleder er i samarbejde med den sygeplejestuderende ansvarlig for tilrettelæggelsen af den kliniske periode. Udgangspunktet er modulets læringsudbytte jf. modulbeskrivelsen modul 8 (se nedenstående) Tema: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. Modulet retter sig mod individuelle patientforløb og sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter. Modulet retter sig mod patienter/borgere med psykisk sygdom og udsatte grupper. Modulet kan tilrettelægges i primær og i sekundær sundhedstjeneste i forhold til børn, unge, voksne og ældre. Efter modul 8 har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden om sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter. At reflektere over etiske og juridiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med psykiske problemer og sygdomme. At redegøre for karakteristika vedrørende udvalgte psykologiske krisetilstande og psykiske sygdomme. At observere og identificere fænomener knyttet til psykologiske behov og reaktioner på psykiske problemer, sygdom og lidelse. At tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje til patienter/borgere under hensyntagen til udvalgte psykologiske og eksistentielle aspekter som identitetsopfattelse, krise og angst pog psykisk sygdom med respekt for den enkeltes integritet. At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere. At identificere dilemmaer og handle forsvarligt under hensyntagen til aktuel lovgivning og etiske retningslinjer. At etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer, dialog og samspil med patienter, pårørende, andre i det sociale netværk og samarbejdsparter. At anvende kommunikative færdigheder og udføre sundhedspædagogisk virksomhed for patienter, pårørende og andre. Der planlægges med 1 studerende pr klinisk vejleder i 8.modul. Den studerende tilknyttes et fast team i den kliniske periode, og bliver således en del af en personalegruppe. Modul 8: Klinisk periode = 8 uger Den kliniske studieperiode kan ses i tre faser: I første fase introduceres den studerende til det kliniske undervisningssted og til konkrete opgaver, med udgangspunkt i modulets tema og læringsudbytte. I anden fase opnås øvelse i løsningen af opgaverne. Der problematiseres og diskuteres. Den kliniske vejleder vil stille spørgsmål med henblik på at fremme refleksion, samt stille krav i forhold til modulets læringsudbytte. I tredje fase arbejdes selvstændigt med opgaverne dog under kontinuerlig vejledning af klinisk vejleder/sygeplejerske og de øvrige medarbejdere i teamet. Den studerende deltager i weekend og aftenvagter, svarende til 1 aftenvagt/nattevagt ugentlig og weekendvagt hver 3. weekend. Undervisningens organisering og tilrettelæggelse: Den kliniske undervisning organiseres og tilrettelægges ud fra planlagte målrettede læresituationer, samt situationsbestemte læresituationer der opstår i praksis. Januar 2012 Side 7 af 12

8 Ligeledes benyttes de formelle og uformelle refleksionsprocesser samt evalueringsseancer. Planlægningsmøde: Der planlægges med at den studerende og den kliniske vejleder afholder planlægningsmøde indenfor de første dage i den kliniske periode. Mødet tager udgangspunkt i den studerendes Individuelle kliniske studieplan. Ved mødet tilrettelægges perioden i hovedtræk. Skemaet: Evaluering af den kliniske periode inddrages i planlægningsmødet. Der laves desuden aftaler vedr. fremmøde/mødetider, plan for undervisning/vejledning herunder indhold og form, studieaktiviteter (Fastlagt studieaktivitet er seminar) og intern klinisk prøve (se desuden modulbeskrivelse modul 8), og endelig udarbejdes en detaljeret plan for de første 1-2 uger. Der planlægges med ugentlig status /refleksion/evaluering/undervisning, hvor den studerende og klinisk vejleder kontinuerligt planlægger det videre forløb i den kliniske periode. E-portfolio anvendes i hele den kliniske studieperiode. Evaluering af perioden/klinisk prøve: Den kliniske periode afsluttes med en evalueringsdrøftelse hvor den studerende, og den kliniske vejleder gør status over den kliniske periode set i forhold til modulets læringsudbytte. Anbefalinger for det videre studie skitseres. Som forberedelse til evalueringsdrøftelse har den studerende udfyldt skemaet: Evaluering af din kliniske undervisningsperiode som drøftes med den kliniske vejleder. Ligeledes udfyldes skemaet Dokumentation af tilstedeværelse, studieaktivitet og klinisk prøve. Læringsmiljø /Studiemiljø Læringsmiljøet på Forsorgshjemmet Skovvang: Læringsmiljøet er kendetegnet ved indflydelse, medindflydelse, interesse for og viden om sygeplejerskeuddannelsens indhold og tilrettelæggelse. Der er mulighed for at få ansvar og prøve sig selv af, og der er let adgang til ny viden. Der er således adgang til IT og litteratur på det kliniske uddannelsessted. Der tages udgangspunkt i den studerendes læringsprofil jf. individuelle studieplan. Der fokuseres på en åben og ærlig dialog, hvor samarbejdet er præget af gensidig respekt, tillid, anerkendelse og ansvarlighed. Den kliniske vejleder/sygeplejerske vil kontinuerligt støtte den studerende i de forskellige læringsrum med henblik på udvikling af den studerendes viden, færdigheder og kompetencer, og under hensyntagen til den studerendes individuel fremadskridende lærings- og udviklingsproces. Praksisrummet: Hvor den studerende i direkte samspil med borgeren, observerer sygeplejerskens virke og selv udøver sygepleje, samt reflekterer over praksis og vilkår der påvirker det faglige skøn. Den kliniske vejleder udfordrer den studerende i etiske praktiske og teoretiske kundskaber. Undervisningsrummet: Hvor den studerende undervises i monofaglige og tværfaglige emner evt. målrettet i forhold til en konkret situation/emne hos en borger, hos hvem den studerende udøver sygepleje. Bearbejdningsrummet: Hvor den studerende deltager i gruppediskussioner med udgangspunkt i en konkret problemstilling hos en borger. Det er den studerende der præsenterer problemstillingen. Den kliniske vejleder, samt evt. øvrige medarbejdere i teamet deltager i diskussionen som en slags katalysator. Studierummet: Hvor den studerende ved egen indsats, og uden vejleder, fordyber sig teoretisk f. eks. som forberedelse til eller opfølgning af konkret situation hos en borger. Studiebesøg er også en del af studierummet. Januar 2012 Side 8 af 12

9 Vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder har den fornødne tid (gennemsnitligt ca. 6 timer pr. uge) pr. studerende. Denne vejledningstid anvendes til følgende vejlednings og evalueringstilbud: Udarbejde introduktionsmateriale. Introduktion af den studerende til det kliniske undervisningssted. I samarbejde med den studerende planlægge det kliniske undervisningsforløb ud fra modulbeskrivelse, den studerendes individuelle studieplan og studiestedets generelle kliniske studieplan. Oplære den studerende i konkrete sygeplejehandlinger herunder før - under og efter undervisning. Undervise være aktiv medspiller i samarbejde med den studerende jf. de 4 læringsrum. Se Læringsmiljø/studiemiljø. Kontinuerligt udfordre/undervise i etiske praktiske og teoretiske kundskaber. Med udgangspunkt i den studerendes individuelle læringsproces og modulets læringsudbytte. Formaliseret undervisning/evaluering samt videre planlægning/koordinering af studieperioden min. en gang ugentligt. Kontinuerlig evaluering og feedback med henblik på at den studerende bliver bevidst om egne kundskaber færdigheder holdninger og egen læreproces, samt anbefalinger for videre studie. Læse, samt give kvalificerede tilbagemeldinger på skriftlige opgaver logbogsnotater med henblik på at fremme refleksion i forståelsen mellem teori og praksis. (E portfolio) Tilrettelæggelse af evt. studiebesøg i den kliniske periode. Deltage i seminar i 8. modul. Deltage i intern klinisk praktisk prøve i 8. modul. Afholde evalueringsdrøftelse ved slutningen af den kliniske studieperiode, med inddragelse af Evaluering af den kliniske undervisningsperiode og anbefalinger for videre studie. Dokumentere fremmøde, gennemførte studieaktiviteter, samt resultat af intern klinisk praktisk prøve, m.m. Informere/koordinere og vejlede øvrige sygeplejersker på det kliniske uddannelsessted, herunder hvilke læringsmål den studerende arbejder med/skal nå, samt afklaring af forventninger/roller. Deltage i møder med øvrige kliniske vejledere i kommunen (2 ¼ time x 4 årligt) med henblik på at styrke samarbejdet mellem de kliniske studiesteder og udvikle rollen som vejleder. Deltage i min. 2 pædagogisk temadage årligt (på VIA). Se desuden Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Kliniske vejlederes sygeplejefaglige- og pædagogiske kvalifikationer På Forsorgshjemmet Skovvang, er der 2 kliniske vejledere, der som minimum har klinisk vejlederuddannelse (1/6 diplom). Desuden har den kliniske vejleder gennemgået relevante fagspecifikke kurser. Mette Michaelsen Klinisk vejleder Mette.Michaelsen@holstebro.dk Januar 2012 Side 9 af 12

10 Andreas Hopf Klinisk vejleder Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Motivationsarbejde, Per Revstedt, Hans Reitzels forlag. Betragtes som primær litteratur i den kliniske periode. Derudover anbefales nedenstående litteratur: - Benjaminsen, Lars. Hjemløshed i Danmark National kortlægning SFI Gabrielsen, Tone Saugstad og Mach-Zagal, Ruth. Sundhedspædagogik for praktikere. Munksgaard Hiim, Hilde & Hippe, Else. Undervisnings planlægning for faglærer. Gyldendals Lærerbibliotek, 2. udgave 1. oplag Pædagogiske grundsyn: Side Helhedsmodellen og de didaktiske kategorier: Side Elevernes læringsforudsætninger: Side Honneth, Axel. Behovet for anerkendelse, Hans Reitzels Forlag, København,1. udgave Højlund, Peter Højlund & Juul, Søren. Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde, Hans Reitzels Forlag, København, 1. udgave Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J. Sundhedsfremme i teori og praksis. Philosophia Lauridsen, Mette Munk. Observation og behandling af alkoholabstinenser, Sygeplejersken 1/2009. Side Lauvås, Per og Handal, Gunnar. Vejledning og praksisteori. Forlaget Klim, 1. udgave, Evaluering i vejledningssammenhæng: Side Vejledning, Kvalitetssikring og udvikling: Side Metze, Erno og Nystrup, Jørgen. Samtaletræning. Hans Reitzels Forlag, 1. udgave Kommunikationsteori: Side Gensvarsmodeller: Side Transaktionsanalyse: Side Pedersen, Mads Uffe. Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler. Århus Universitetsforlag Peter, Marianne. Den umotiverende patient findes ikke, Sygeplejersken 6/2010. Side Rollnick, Stephen - Miller, William R. - Butler, Christopher C. Motivationssamtalen i sundhedssektoren, Hans Reitzels Forlag, København, 1. udgave Simonsen, E og Møhl, B (2010). Grundbog i psykiatri. Hans Reitzels Forlag. Alkoholmisbrug/stofmisbrug side Strand, Liv. Fra kaos mod samling, mestring og helhed. Munksgaard Danmark, Januar 2012 Side 10 af 12

11 København 13. udgave Sundhedsstyrelsen: Kvalitet i alkoholbehandlingen %20et%20raadgivningsmateriale.aspx Sundhedsstyrelsen 2004: Rusmidlernes Biologi Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser I den kliniske periode forventes det, at den studerende: Har et fremmøde på min 30 timer om ugen. Sammen med klinisk vejleder udarbejder studieplan 1-2 uger forud. Er velforberedt og deltager aktivt i undervisning/vejledning/evaluering. Er engageret undrende spørgende, samt søger viden via litteratur/it. Arbejder målrettet med modulets kompetencer. Er reflekterende i tanke og ord og på skrift f.eks. via brug af logbog og E portfolie, herunder praksisbeskrivelser og andre skriftlige, faglige overvejelser med henblik på at fremme forståelsen mellem teori og praksis. Søger udfordringer i arbejdet med etiske, praktiske og teoretiske kundskaber. I samarbejdet med borgeren og medarbejdere udviser pli og respekt for det enkelte menneskes værdier, normer og valg. Planlægger relevante studiebesøg i forhold til modulets kompetencer (se samarbejdsrelationer ). Læst og anvendt litteratur svarende til sider fordelt på følgende ECTS point: sygepleje 8 ECTS = sider psykologi 1 ECTS = sider pædagogik 1 ECTS = sider kommunikation 1 ECTS = sider Heraf 20 % selvvalgt pensum. Per Revstedt Motivationsarbejde. Hans Reitzels forlag, forventes læst i den kliniske periode og udvalgte emner diskuteret til vejledning. Deltager i 1 aftenvagt/nattevagt ugentligt, samt weekendvagt hver 3. weekend med fokus på pårørende samarbejde, samt borgerens situation på andre tider af ugen/døgnet. Januar 2012 Side 11 af 12

12 Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Underskrift af klinisk vejleder: Mette Michaelsen Uddannelsesansvarlig: Kirsten Skovgaard Nærmeste overordnede leder: Hanne Thalund Sygeplejerskeuddannelsens godkendelse: Uddannelsesleder: Lisbeth Sørensen: Januar 2012 Side 12 af 12