Evaluering af skolens samlede undervisning er gennemført marts 2017 Næste evaluering af skolens samlede undervisning gennemføres forår 2019

Transkript

1 Evaluering af skolens samlede undervisningstilbud Evaluering af skolens samlede undervisning er gennemført marts 2017 Næste evaluering af skolens samlede undervisning gennemføres forår 2019 Alle evalueringer af skolens virke foretages med baggrund i skolens formål og værdigrundlag Skolens formål Institutionens formål er at drive en friskole baseret på traditionen efter N.F.S. Grundtvig og Chresten Kolds skoletanker. Skolen arbejder på grundlag af det syn på skole, menneskeliv og folkeliv, som er udsprunget heraf og efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler m.v. Skolens værdigrundlag Faglighed gennem tryghed, tillid og trivsel Det forstår vi ved det Grundtvig/Koldske De ældste Grundtvig-Koldske friskoler er mere end 160 år gamle græsrodsbevægelser, som lever og stadig fornyr de tanker Grundtvig og Kold gjorde sig om forholdet mellem hjem og skole, undervisning og opdragelse, dannelse og duelighed og oplivning og oplysning. Hjemmet er det centrale i børnenes verden. Ansvaret for børnenes opdragelse og udvikling er hjemmets. Eleverne har krav på at opleve glæde ved at lære. Eleverne er virksomme på mange forskellige måder. Samværet i skolen baseres på elevernes forskellige forudsætninger og interesser. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels fremstå som tydelig og målrettet dels foreskrive en refleksiv og undersøgende praksis, der skal medvirke til udvikling og læring på alle niveauer. Skolen ønsker at fastholde fag, undervisning og pædagogik som et personligt anliggende og ansvar, hvor sammenhængen skabes gennem den åbne dialog mellem lærere, elever og forældre. Evalueringsplanen er en selvevaluering med det dobbelte formål både at være det interne værktøj, der kan støtte op om konstruktive udviklingsprocesser og samtidig være den synlige oversigt over skolens

2 evalueringspraksis, som skolen ønsker at delagtiggøre og involvere alle interesserede i. Desuden beskriver evalueringsplanen hvorledes skolens evalueringspraksis lever op til gældende lovgivning. Heraf følger blandt andet Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål. Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen. Skolen skal offentliggøre sine slutmål, delmål og undervisningsplaner og resultatet af evaluering og opfølgningsplan på skolens hjemmeside. Plan og praksis for evaluering på Kalundborg Friskole Evalueringskulturen på Kalundborg Friskole er først og fremmest mundtlig, og vi har lavet en plan for den samlede evaluering, der tager hensyn til dette. Den samlede evaluering er en sammenskrivning af de evalueringsresultater der er i skolens forskellige samarbejdsfora - Lærermøder - Personalemøder - Bestyrelsesmøder - Pædagogiske dage - Personale-bestyrelsesmøder - Friskoleaftener - Forældremøder - Skole-hjemsamtaler - MedarbejderUdviklingsSamtaler - LederUdviklingsSamtaler Underretning af forældrene Der opleves tilfredshed med skolens underretning af forældrene. Vi har fået indarbejdet en form med skole-hjemsamtaler i oktober/november, hvor klasselæreren (som regel dansklæreren) og

3 matematiklæreren deltager. For bhk til 3. klasses vedkommende er der også en pædagog fra sfo til stede. Når samtalerunden er afsluttet afholdes cafésamtaler, hvor forældrene kan ønske at tale med øvrige lærere. Der vurderes på tidligere tiltag, der drøftes den aktuelle situation og der aftales fremadrettede fokusområder. Vi oplever stor tilfredshed med at vi stadig har skole-hjemsamtaler og andre møder med forældrene i aftentimerne. Forældremøder Udover skole-hjemsamtalen afholdes minimum et årligt forældremøde. På dette møde etablerer og vurderer skolen og elevernes forældre det løbende samarbejde sammen med eleven, ligesom de, sammen med de andre forældre, drøfter, kommenterer og vurderer klassens/gruppens arbejde og samvær som helhed. Ugeplaner Lærerne holder forældrene opdateret på, hvad klassen som helhed arbejder med i ugeplaner og andre beskeder på intra. Breve og forældre-intra bruges i vidt omfang til løbende kommunikation af faglige og sociale planer og vurderinger. Opstår der i årets løb uklarhed mellem skole og hjem om undervisningen eller andre forhold i skolens dagligdag, søges dette løst ved en samtale mellem hjemmet og klassens lærer/lærere. Kan man ikke her komme videre inddrages skolens ledelse i en fortsat drøftelse. Forældre kan i sidste instans henvende sig til skolens bestyrelse, hvis de ikke føler sig hørt. Dette er et usædvanligt skridt, og bør kun anvendes efter nøje omtanke, da det er skolens ledelse der står inde for planlægningen, tilrettelægningen og afviklingen af skolens daglige undervisning og samvær. Det er derfor skolens ledelse, der vil kunne ændre på gældende forhold. Vi evaluerer hvert år, om det er det fortsat er den rette form og om forældrene har mulighed for at tale med de rigtige lærere. UPV Vi foretager en uddannelsesparathedsvurdering af eleverne i 8. og 9. klasse. I samarbejde med UU følger vi tæt op på at alle elever starter på en ungdomsuddannelse.

4 Overgang til ungdomsuddannelse I maj 2016 lavede Ungdommens Uddannelsesvejledning en oversigt over, hvad afgangsklasserne fra 2013, 2014 og 2015 var i gang med. Ud af 52 elever var 50 elever i gang med en ungdomsuddannelse, 1 var i fast arbejde og 1 var i et midlertidigt afklaringsforløb. Vi forsøger at få denne oversigt fra UU for hver afgangsklasse, idet, det er en af de vigtigste parametre for om vi lykkes med vores opgave. Fravær Vi har indført elektronisk fraværsregistrering, hvor forældrene også kan følge børnenes samlede fravær. I den forbindelse har vi også indført en fast procedure for kontakt til hjemmet ved bekymrende fravær. Vi evaluerer hvert år, om det øgede fokus nedbringer fraværet. UMV Vi foretager en undervisningsmiljøvurdering hver tredje år, og følger op på dens konklusioner. Sidste vurdering er foretaget i foråret 2014, hvor der var meget stor tilfredshed med det psykiske og sociale miljø for børnene på skolen. Der var en del ønsker til forbedringer af det fysiske miljø, som alle i større eller mindre grad - er indarbejdet i det nye byggeri. Næste UMV er i skivende stund under udarbejdelse. Stå mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen Tilsyn Skolens tilsynsførende aflægger på skolens generalforsamling mundtlig beretning fra sit tilsynsbesøg, hvor han over 5-6 dage overværer undervisning rundt i klasserne. Beretningerne kan også læses på skolens hjemmeside. På baggrund af tilsynsførendes beretninger og forældrenes generelle tilfredshed med skolens faglige niveau konkluderer vi, at vi står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Vi tager afstand fra folkeskolens testtyranni og stærke fokus på målstyret undervisning. Vi tror på, at professionelle lærere, der gives frihed til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, giver eleverne det største udbytte.

5 Undervisningsplaner, delmål og slutmål Løbende evaluering af skolens undervisning Skolens ledelse og lærerne drøfter på lærermødet klasser og elever m.h.t. såvel faglige som sociale forhold. I forlængelse af ovenstående, drøfter skolens ledelse og lærere emner og opgaver i skolens aktuelle undervisning. Hvert forår og forud for næst skoleårs planlægning gennemføres en pædagogisk dag. Her drøftes som faste punkter: Skolens struktur, elevsammensætning og årsplan, aktualisering af skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner. Hvordan de udmeldte fokusområder fra evalueringen af skolens samlede undervisning indgår i skolens dagligdag, lærernes samlede kompetenceplan i forhold til de foregående punkter herunder hhv. skolens og lærernes ønsker om kurser og efteruddannelse. I foråret evalueres skoleåret og der drøftes opfølgning og indsatsområder for det næste skoleår i sammenhæng med evalueringen af skolens samlede undervisning, hvilket også er en fast del af forårets medarbejderudviklingssamtaler. Aktuelle temaer fra skolens dagligdag drøftes løbende på forældremøder, lærermøder og bestyrelsesmøder. I foråret 2017 er det følgende indsatsområder, der arbejdes med fremadrettet: - Tydeligere krav til forældrene i forbindelse med opbakning til skolen. - Tættere opfølgning på elevernes fravær. - Elevernes generelle dannelse i forbindelse med anvendelse af telefoner og IT - Opgradering af skolens naturfaglige fokus, bl.a. ved indretning af nye sciencelokaler og arbejdet med den fællesfaglige naturfagsprøve. - I samme forbindelse iværksætter vi forsøg med at natur/teknologi i de mindre klasser varetages af matematiklæreren for at sikre større sammenhæng med den øvrige undervisning. - Både lærere og elever giver udtryk for, at valgfagene er for ufokuserede, og for meget præget af hyggefag. Bestyrelsen og elevrådet har givet udtryk for, at de stadig ønsker samarbejde på tværs af klassetrin og køn. Ledelse og valgfagslærere arbejder pt. med forskellige modeller for opgradering af det faglige indhold af valgfagene, som muligvis ender med større klasseopdeling. Hvis det er tilfældet vil vi lave andre tiltag, som sikrer et øget samarbejde klasserne i mellem.

6 Test, prøver og evaluering Evalueringen af elevernes udbytte af undervisningen bygger i høj grad på lærernes autonomi, og mange forskellige former for evaluering praktiseres; klassesamtaler, gennemgang af lektier, elevers selvevaluering, elektronisk opfølgning på elevarbejde, elevsamtaler osv. osv. Vigtigst er, at evalueringerne er formative for både lærere og elever og at eleverne ikke oplever at skulle måles og vejes mere end absolut nødvendigt. I overbygningen bruges regelmæssigt diagnostiske faglige prøver. Lige som der arbejdes med aflevering af tidligere eksamensopgaver. Der afholdes skriftlige terminsprøver lige efter jul i 9. klasse. Skolen lavede for nogle år siden forsøg med frivillige nationale test. Konklusionen var, at de ikke gav os bedre informationer om elevernes faglige niveau, men til gengæld krævede en relativt stor indsats. Det er derfor op til den enkelte lærer at beslutte hvilken form for evaluering, der bruges i det enkelte fag. I matematik bruges MG/FG 1-2 gange årligt for at undersøge, om der er faglige områder, der skal arbejdes yderligere med for hele klasen og for at finde ud af, om der er enkelte elever, der skal iværksættes specielle indsatser for. I dansk vælges blandt Hogrefes prøver, bogstavprøve, ordlæseprøve, sætningslæseprøve, staveprøve og tekstlæseprøve. Det er den enkelte dansklærer, der vurderer hvilke prøver, der skal bruges og om det er for hele eller dele af klassen. Skolen benytter sig af den nationale ordblindetest og den nationale test til opdagelse af risiko for ordblindhed i de tilfælde lærere og/eller forældre er bekymrede for læse-/skriveudviklingen. Frihed og folkestyre Demokrati, frihed og folkestyre er en integreret del af skolens hverdag med udpræget elevinddragelse i undervisningen og et elevråd. Elevrådet består af en repræsentant for hver af klasserne fra 4. til 9. klasse. Der er udnævnt en lærer som hjælper med organiseringen af elevrådsarbejdet. Elevrådet er medlem af DSE og modtager kursustilbud herfra. Der udnævnes hvert år 1-2 bestyrelsesmedlemmer som elevrådskontakt, som er ansvarlige for afholdelse af minimum et møde med elevrådet, samt at

7 invitere elevrådet med til minimum et bestyrelsesmøde i løbet af året. Elevrådet råder selvstændigt over indtægterne fra skolens sponsorløb. Inklusion og specialundervisning For elever, som modtager special-/støtteundervisning udarbejdes særskilte elevplaner i samarbejde med PPR, som evalueres i forbindelse med tilrettelæggelsen af et nyt skoleår. Skolens indsats på inklusionsområdet foregår ved: - Tidlig, forebyggende specialundervisning i dansk og matematik. I børnehaveklassen, 1., 2. og 3. klasse er der 2-lærerordninger, som bruges til at give de elever, der størst behov et boost: I børnehaveklassen har vi 2-lærerordning i alle lektioner. - I 1. til 3. klasse er der en lærer, som har 2 lektioner i hver af klasserne. Derudover er der 1 lektion ugentligt til forebyggende indsats i 1. klasse. - VAKS samt specialundervisning i dansk og matematik VAKS er et forløb, der gives til elever i tredje klasse, som har svært ved at læse. Forløbet varer ½ år med 8 lektioner ugentligt. 1 elever i 3. klasse, 1 elev fra 4. klasse, samt 2 elever fra 5. klasse har modtaget forløbet. Derudover er afsat 4 lektioner ugentligt til specialundervisning. - Supplement til det bevilgede timetal for 1 specialundervisningselev. 7 lektioner ugentligt til en lærer/pædagog. Det er vores klare opfattelse, at inklusionsmidlerne udnyttes fleksibelt og struktureret til gavn for de svageste elever. Vi vil fortsætte med at prioritere tidlig og forebyggende indsats, da det ser ud til at give den ønskede effekt. Friskoleaften Der afholdes hvert år en Friskoleaften, hvor skolens ledelse og lærere sætter skolens praksis til diskussion, ofte med et særligt fokusområde. Mødet skal inspirere og inddrage flest mulige i skolens udvikling, og søge løbende at aktualisere skolens daglige praksis. Mødet i 2016 blev aflyst pga. for få tilmeldte

8 LederUdviklingsSamtaler (LUS) Bestyrelsen gennemfører hvert år LUS for at følge op på og evaluere skolens overordnede udvikling. I efteråret 2016 er aftalt følgende fokusområder: - Der arbejdes med udbygning og ombygning af skolens fysiske rammer. Sørg for at de er pædagogisk fremtidssikrede. - Fokus på udvikling af fællesfaglig naturfagsprøve. - Fokus på at udbrede de grundtvig-koldske værdier. - Fortsat fokus på personalepleje. MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS) Der afholdes MUS en gang årligt for alle medarbejdere og derudover 2-3 trivselssamtaler årligt med lærerne. En del af disse samtaler indeholder altid evaluering af skolens samlede udvikling samt den enkelte medarbejders fagområde. Konklusionerne på MUS i 2016 var: - Valgfagene fungerer ikke optimalt. - Vi skal kigge på vores sprogmodel herunder om tysk og fransk skal ligestilles. - Natur/teknologi fungerer ikke optimalt i indskolingen. - Vi skal arbejde med overgangen mellem børnehaveklassen og 1. klasse Der arbejdes med ovenstående punkter i planlægningen af næste skoleår. APV Der udarbejdes en arbejdspladsvurdering hvert tredje år. Sidste APV er foretaget januar Psykisk arbejdsmiljø Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø gav ikke anledning til særlige indsatsområder, idet vi på alle væsentlige parametre lå over eller på gennemsnittet. Ledelsen har stærkt fokus på at udbygge den sociale kapital på den samlede arbejdsplads. Fysisk arbejdsmiljø Der var nogle problemer om støj og manglende plads. Vi har fået udarbejdet en akustikmåling af alle skolens lokaler og er i gang med at sætte akustiklofter op i prioriteret rækkefølge. Vi har foreløbig nået de otte værste lokaler. Kravene til akustik er en væsentlig del af kravspecifikationen til vores arkitekt i forbindelse med om- og nybyggeri, lige som øvrige fysiske forhold søges adresseret.