MarieBladet. Tema: Aktivitet og beskæftigelse. else. Sved på panden - Karen Marie ta r fat. Strøm til aktivering. eringen
|
|
- Jørgen Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MarieBladet Tema: Aktivitet og beskæftigelse else Strøm til aktivering eringen en - Gentofte sætter fart i aktiveringen Et job må man ha - eller noget at rive i Dage med indhold - dage med liv Sved på panden - Karen Marie ta r fat Du er havd du gør - om identitet Kan vi ikke bare få fred! Leder Juni 2006 FONDEN HJEMMENE
2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, Leder ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, RIKKE MARIEHJEMMET Skodsborg Strandvej Skodsborg, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, BIRTHE MARIE Liselundager Taastrup (under etablering) Forsidebilledet er fra Karen Marie, hvor to af beboerne, der er ansat i Karen Maries beskyttede værksted, er på arbejde i færd med at slå græsset i den store park. Kan vi ikke bare få fred! Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene I dette nummer af Mariebladet er temaet beskæftigelse og aktivering. Mange synes, det er underligt at gøre sig anstrengelser med at aktivere og beskæftige mennesker, som ikke længere er på arbejdsmarkedet eller som på grund af deres helbredsforhold eller af andre årsager ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet. Lad dem dog få fred og passe sig selv. Der er mindst to ting man skal være opmærksom på : Det er formentlig næsten alle i den arbejdsføre alder, der lægger enorm stor vægt på at have et arbejde, at kunne sige til sine omgivelser, hvad det er, man er beskæftiget med og at vide, at man har en vigtig opgave, der betyder noget for andre. Uanset handicap er det en værdi, der næsten altid fremhæves. At være i aktivitet betyder også, at man bliver brugt man bruger sin krop og sin hjerne. Flere undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem den fysiske aktivitet og evnen til at bruge sin hjerne fysisk aktivitet er en af de ting, der kan modvirke udviklingen af demens. Det er derfor beskæftigelse og aktivering er så vigtig, og det er vigtigt at tilrettelæggelsen baserer sig på beboernes egne ønsker for selvvalgt er velvalgt. God læselyst Redaktionen. 2
3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg Flemming Høj Jermiin Arne Skovgaard Nielsen ansvarshavende Lone Markussen FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Leder Kan vi ikke bare få fred!... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Jobs skal der til... 6 Dagene skal have et indhold... 7 I dit ansigts sved skal du tjene dit brød 8-9 Og aldrig skal de to mødes Fra den store verden Aktiv aktiveringsindsats i Gentofte Bagsiden Mariehjemmene lige nu tre typer botilbud i nyt Mariehjem i Bæverskov Trykning StormTryk Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs og sundhedsministeriet: Socialministeriet: Videnscentre MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 503 medarbejdere og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i alt 73 i de 18 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på 3
4 Fra den store verden Artikel Flemming Høj Jermiin Når Enhver Skal Aktiveres På vej til samtalen kommer man forbi frisør-salonen og hører den ældre dame sige til frisøren: Næh! Det skal da være permanent! Man må formode, hun aftaler med frisøren, hvad de to skal have gang i om et kort øjeblik??!! Med vid og bid Den første korrektion, man får af Abbelone Holm, fysioterapeut og ansat i Gentofte kommunes aktiveringsteam, er (-da vi beder hende fortælle om projektet med aktivering): Næh! Det er da permanent! Det er altså ikke som vi her gik og troede- et projekt! Og sådan kommer vi lige ind til sagens kerne. En permanent véd man da, hvad er, ikke sandt??! Sikker på, at der er form over det, og at det holder en rum tid! Ikke noget med vandondulation her, du!! Om det er sundt? Tjah! Hundredtusindvis af mennesker har prøvet det, og de har da ingen skade taget!! 4 Abbelone Holm, fysioterapeut og ansat i Gentofte Kommune aktiveringsteam Abbelone Holm arbejdede tidligere på Egebjerg i Gentofte og kom med i en arbejdsgruppe, som med medlemmer fra såvel kommunale som selvejende institutioner skulle komme med bud fra ældresektoren på, hvordan man kunne anvende NESA-pengene på en måde i Gentofte, så det levede op til den politiske beslutning om flere aktiviteter og at borgere på plejehjem fik mulighed for at komme mere ud. Derfor var det nærliggende at lægge billet ind på at komme ind i aktiveringsteamet, da det skulle dannes. Det består nu af fire personer, tre fysioterapeuter og en sosuassistent, som indgår i alle plejehjemmenes arbejde med at øge aktiviteterne og sikre, at initiativet resulterede i ekstra aktivitet, ekstra mulighed for at komme ud og opleve noget og ikke over tid forsvandt ind i den enkelte institutions almindelige driftsbudget. Vi havde den forpligtelse over os, at vi skulle sørge for at komme i gang meget hurtigt, og arbejdet i arbejdsgruppen havde gjort det klart for os, at hvis vi blot delte ressourcerne ud efter institutionernes størrelse, ville vi miste styringen over, at de øremærkede midler blev ved at være til rådighed for det, de var afsat til. Derfor begyndte vi med en besøgsrunde til alle plejehjemmene, sådan at vi fik et indblik i deres kultur og kunne danne os et indtryk af, hvordan vi kunne tilføre noget konkret og specielt netop på dén institution. Vi var opmærksomme på, at hvert sted har sin kultur, og at det derfor er meget forskelligt, hvordan man kan komme ind som team, der kommer udefra, og især hvordan man kan tilføre noget af værdi de enkelte steder. Vi har så gjort det på den måde, at vi på skift opprioriterer et sted og lægger flere ressourcer der, end på de andre hjem, så vi bedst muligt kan støtte nye initiativer, mens de bliver løbet i gang. Hele grundidéen er, at vi som team skal støtte, at ting sættes i gang, og at det almindelige, faste personale skal overtage initiativerne og fortsætte dem i dagligda-
5 - aktivitet og beskæftigelse gen. Netop her på Rikke Mariehjemmet, som ligger på den stejle skrænt ned mod vandet, og som har et pragtfuldt område i baglandet, hvor man kan gå ture og tage på picnic osv. arbejder vi fx med en ide om en motordreven sofa-cykel, som kan hjælpe de ældre op over den stejle skrænt og ind i området med skov og stier. Vi er lidt spændte på, om den har motorkraft nok til at klare stigningen. Vi laver et skema for et halvt år ad gangen og sender ud til plejehjemmene, sådan at det kan ses, hvor og hvad vi har gang i. Det enkelte plejehjem giver tilbagemelding på, om forslagene er noget, man kan bruge, om de passer til det pågældende hjem. Vi har en buket af aktiviteter, vi kan hjælpe med: dansegrupper, harmonika-musik, kegle-spil, bowling, curling (men altså ikke på en isbane!), dart, faldskærm, cykel, sofa-cykel, spadsereture langs stranden, osv. Men det er naturligvis ikke os som team, der alene har ansvaret for at skabe et idékatalog! De respektive steder skal og er meget velkomne tilselv at komme med ønsker og idéer, som vi så kan bruge noget kno-fedt på at hjælpe i gang. Faktisk bruger man ofte meget tid på at undersøge og tilrettelægge nye ting, og der har vi erfaring og netværk, der betyder, at vi kan yde denne service i forhold til det enkelte sted. Det oplever vi selv som vigtigt for at udvikle området. Men vi har fra starten lagt vægt på fysiske aktiviteter. Det at vi får smuglet noget bevægelse, noget vedligeholdelsestræning og mobilitet ind i aktiviteterne har været Fakta-box Salget af NESA gav bl.a. Gentofte kommune en meget betydelig fri kapital, og borgere i lokalområdet vil vide, at en masse energi på alle niveauer har været - og fortsat bliver! - udfoldet for at finde gode måder at bruge disse mange penge på. Således også i ældresektoren, hvor kommunen har taget det prisværdige initiativ at beslutte at bruge flere midler på aktivering af de ældre i plejehjemmene. Man har derfor etableret et såkaldt aktiverende team, som servicerer borgere på kommunens plejehjem ved at tilrettelægge og afvikle aktiverings-initiativer for beboerne. Dette gælder også for Rikke Mariehjemmet, som én gang om ugen får besøg af teamet. 5 afgørende for os, og vi søger at involvere det faste personale, få dem inspireret til at gøre mere af samme slags. Så på den måde prøver vi at smitte lidt af på de enkelte steders kultur og dagligdag. Og det er faktisk en vigtig pointe for os: vi er jo dybest set et tilbud. Derfor handler det meget om at få os og det, vi står for, solgt til plejehjemmene, så de har lyst til det. Og derfor er det så vigtigt for os fire ansatte at agere som et team, at inspirere og supplere hinanden. Det er da klart, at der var en vis skepsis over for os i begyndelsen! Hva var vi for nogle? Skulle vi nu komme og bestemme over stederne? Skulle det faste personale gå og være vores oppassere? Osv. Osv. Men alt det føler vi klart, at vi er kommet forbi for længst! I den henseende er vi for længst blevet...permanente.. Ikke noget med vandondulation her, du!!... Vi har bedt gymnastikpædagog Bente Nilsson fra Rikke Mariehjemmet om at fortælle om den gode ide: Det er blevet en meget stor succes, såvel blandt beboerne som hos personalet, fortæller Bente Nilsson. Men det er sandelig ikke det hele! Ud over at vi får besøg af aktiveringsteamet, så er det jo teamet, der står med ansvaret for at arrangere aktiviteterne. Det kan være gåture, det kan være fælles spil og sang i dagligstuen, det kan være trænings-sessioner med eller uden hjælpemidler, og det kan være så meget andet. Hovedpointen er, at aktiviteterne er sat i system, at der er ressourcer til dem og at de er fornøjelige og netop..aktiverende! Det gi r indhold i dagen! Men herudover er der stillet en 8-personers bus til rådighed for alle plejehjemmene. Vi råder over den to dage i den ene og tre dage i den anden måned, og det er vi simpelthen utrolig glade for! fortsætter Bente Nilsson. Vi har været på en tur til Lyngby Centret med bussen fuld af beboere, som på den måde kom på shopping-tur, spiste frokost og nød en kop kaffe på restaurant. Vi har været en tur i Skovshoved Havn og rundt i lokalområdet, som en anden busfuld beboere havde stor glæde af at gense, og senest var et tredje hold en tur i Helsingør, hvor målet var Teknisk Museum, så man kunne beundre veteranbiler, flyvemaskiner og andre tekniske vidundere fra en svunden tid, sådan at man også kunne mindes at der var en gang, inden der blev sluttet af med kaffe i caféen! Det giver et dejligt pust af liv sådan at komme ud af de daglige cirkler!
6 Fra vores egen verden Interview Jesper Maarbjerg Line Marie i Slangerup er som bekendt et botilbud for hjerneskadede. De 10 beboere har næsten alle haft et job, før de blev skadet, men det er nyt for dem både at bo uden deres familie, og at bo i Slangerup kun en beboer kommer fra Slangerup Kommune. Det er vigtigt for dem at have et job eller noget fast at tage sig til; men ofte er det svært at forstå, at de ikke længere er i stand til at fortsætte med det job, de har haft før. Jobs skal der til! Der har derfor været nok at se til for Berit Sandager og hendes personale med at finde frem til, hvordan beboerne kunne få sig en tilfredsstillende tilværelse. Her har det hjulpet meget, at Berit i forvejen fra sit arbejde i Ballerup Kommune var kendt med problemerne, men også, at Slangerup Kommune og Frederiksborg Amt har været rigtig gode samarbejdspartnere. I begyndelsen forsøgte kommunen med flere skånejobs, der desværre ikke førte til mere varig beskæftigelse. Det er derfor nu amtets jobkonsulent, der har været konstruktiv med at finde frem til forskellige former for beskyttet beskæftigelse.det Berit trækker frem som noget helt centralt er, at den beskæftigelse, der bliver tilbudt beboerne skal være individuelt tilpasset til personerne hver for sig. Alle 10 beboere er helt individuelle personer, som ikke vil kunne finde sig til rette med et standard-beskæftigelsestilbud, der var fælles for dem alle. Når f.eks. 4 beboere arbejder i beskyttet beskæftigelse på Højagergård, så arbejder de på 3 forskellige værksteder, som hver har deres miljø, produktion og arbejdsform. Jobbene giver løn og oplevelser. Lønnen er ikke så stor, fordi beboerne jo også får førtidspension, men alligevel giver den beboerne et større råderum til deres private forbrug. Oplevelserne er ikke noget, der snakkes så meget om beboerne imellem, men man kan tydeligt mærke, at de betyder meget for dem alligevel. 6 Der er desværre to beboere, som endnu ikke har beskæftigelse, så vi har forsøgt at oprette ulønnet beskæftigelse her på Line - her er rigeligt at tage sig til både i køkkenet og haven, siger Berit Sandager.
7 - aktivitet og beskæftigelse - og dagene skal have et indhold Det er sundt for alle mennesker at have et arbejde eller en eller anden form for beskæftigelse På Pensionatet Mette Marie er beboerne ikke i stand til at have et fast arbejde 5 dage om ugen endsige fast beskæftigelse på grund af deres mange års sygdom og misbrug af rusmidler. Det nytter ikke at forvente, at vanskeligt stillede sindslidende med et aktivt misbrug skal tilpasse sig normalsamfundets normer og et værdisæt, som det umiddelbart ikke er muligt for dem at leve op til. Det betyder ikke, at vi ingen planer eller ønsker har om at give beboerne nogle små opgaver, for at vise at de har evner, og kan bidrage til fællesskabet. Vi har mange beskæftigelses tilbud til beboerne, som forgår på frivillig basis. De praktiske gøremål som madlavning, indkøb, rengøring og opvask fylder meget i huset. Det er en krævende opgave for medarbejderne at motivere beboerne. Når beboerne ikke vil, så er det medarbejderne der har de opgaver. Vi gør det til en vane at motivere beboerne uden at opgive. Ved siden af de praktiske gøremål har vi andre opgaver for at aktivere og give beboerne nogle gode oplevelser: Rejser: Vores indlands- og udlandsrejser hvert år tiltrækker mange beboere. Mange uger går med at snakke og planlægge disse ture. Det er også en måde at aktivere 7 beboerne. Ud af 16 beboere har 15 været med på vore indlands- og udlandsrejser. Kunst: Vi arbejder på at få mange til at tegne og male. Det forgår når beboerne har tid og lyst til det. Vores kunstmalerværksted er åbent 24 timer.10 ud af 16 beboere har bidraget til vores årlige udstilling i byen. De tjener lidt ved at sælge deres kunst på den årlige udstilling. Musik: Vi har et band i huset, som hedder Open Air. 5 beboere er med i bandet. De får undervisning hver onsdag. De senest 2 år har bandet optrådt 5 gange i byen. De tjener lidt ved at spille i byen. Havearbejde og høns: En del af beboerne er aktive i vores have og passer hønsene. Snerydning: Er også en fast opgaver for beboerne. Men oven i disse ting, så har vi såmænd også en beboer som får en ekstra indtægt ved at køre taxa 3 gange om ugen og en anden beboer, der arbejder fast 4 timer om ugen på et socialpsykiatrisk bosteds cykelværksted. Så Mettes beboere kan godt få dagen til at gå med ting, der er til gavn for både dem selv og deres medbeboere.
8 Fra vores egen verden Interview Lone Markussen / Flemming Høj Jermiin Beskæftigelse på Karen Marie er på den ene side et afgørende grundvilkår og på den anden side en kilde til stadig tænksomhed og bekymring. Hvordan indretter man en arbejdsplads, som kan virke attraktiv på mennesker som de, der bor på Karen Marie? Hvordan kan man få fat om den nældens rod, som jo i sin tid blev fostret i det daværende Åndssvageforsorgen, og hvis bærende tanke var og er: Alle mennesker skal hver dag for at have et godt liv og et liv med kvalitet - udsættes for et miljøskifte. Det er i det daglige miljøskifte at tilværelsen nuanceres og facetteres. Det er i miljøskiftet at ens daglige liv perspektiveres og sættes i relief. Det er disse spørgsmål, vi er draget til det sydsjællandske for at drøfte med folk, der har fingeren på pulsen, og som arbejder i dette felt til daglig. Det er i hvert fald det første tema, vi kommer ind på i samtalen med Søren Anker Jensen og Sten Gunnar Rasmussen fra Karen Marie. Sammen står de med ansvaret for at skaffe arbejdsopgaver og tilrettelægge en arbejdsdag for stedets beboere. Og der er stor spredning på de aktiviteter og beskæftigelses-initiativer, de har og har haft gang i. I dit ansigts sved skal du tjene dit brød... Vi møder en større flok ansatte og beboere - i skøn sammenstimlen om dagens spændende projekt, som faktisk er tænkt som en ny mulighed, for at skabe et beskæftigelsesområde: Karen Marie står over for at skulle holde det årlige forårs-marked, hvor alle mand er af huse, og hvor folk fra nær og fjern stimler til Karen Marie for at være sammen med beoerne, for at se, om man kan gøre en god handel og for at støtte op om fællesskabet. Og til det formål har man i år besluttet at købe frem for at leje det store festtelt, der skal bruges i sagens anledning. Og det er det, der skal undersøges i månederne fremover Så rundt om den kæmpemæssige teltdug og de overdimensionerede teltstænger finder vi mennesker fordybet i rejsningens mysterier. Hvordan pokker får man sådan et skrummel stillet op??? Og den mulige beskæftigelsesmulighed? Jo, mon ikke der kunne være et marked i lokalområdet for at udleje og opstille det nyindkøbte stortelt til andre, der går med planer om at tromme folk sammen? 8 Stor spredning, både hvad angår kompleksitet og hvilken fysik, der fordres for at kunne klare opgaverne. Fra den ene yderlighed, der er svejsning af et stort parti trådlåger til senere galvanisering for et lokalt smedeværksted og til den anden yderlighed, der består i at dekorere stearinlys til at sælge i husets egen butik. Vi mener, at der er en vigtig pointe i at komme væk fra parcellen her, og at arbejdet foregår andre steder i området end hos os selv. Derfor afprøver vi modellen med at tage af sted med et sjak hver morgen til en lokal smedefabrik, hvor vi har aftale om at svejse 300 låger sammen og beklæde den med tråd fortæller Søren. - Men vi må nok sande, at det er lige i overkanten af, hvad vi kan klare Til at begynde med, var ikke mindst nyhedens interesse så stor, at vi ikke havde problemer med at samle et større hold og tage af sted med madpakker og alt hvad der hører en arbejdsdag til; men da den var forsvundet, begyndte det at knibe gevaldigt med at holde fast i motivationen, og opgaven er nok også lige sammensat nok til vores beboere; vi skal faktisk selv være
9 - aktivitet og beskæftigelse med i produktionen uden afbrydelser for at det flyder så nogenlunde, og vores hastighed i arbejdsprocessen er bestemt ikke, som smeden ønsker det! På den anden side er vi langt fra at fortryde, at vi har prøvet det af! Vi har behov for, at der konstant sker en afprøvning af nye områder, og vi arbejder konkret med ikke kun at sidde med opgaver af den type, som fængselsvæsnet har gjort berømt; vi vil ikke være et sted, hvor man sidder kun og samler tøjklemmer! For os er det vigtigt, at der er så stor en varians og spredning på aktiviteterne som overhovedet muligt. Jo bedre, vi er i stand til løbende at skaffe nye opgaver ind og til at holde fast i strategien om at kombinere opgaver herhjemme i vores eget produktionslokale med opgaver ude af huset og ude i verden, desto bedre mener vi faktisk også, vi er i stand til at levere det rigtige svar på den tænkning, som Forsorgen præsterede, da den fik indført dette, at der skal ske miljøskifte i beboernes hverdag, for at de kan føle, at de har en god hverdag. værdighed, vi stræber efter i dagligdagen her. Og det er en sjov og dejlig oplevelse at overvære lønningsdag her. Folk er både glade og stolte over at lønsedlen. Og sådan skal det være! Vi får lov at kikke rundt i værkstedet, og vi taler med nogle af arbejderne der. Èn af dem fortæller med begejstring om deres fiske-projekt: at leje en rigtig fiskekutter og drage til havs og få fanget den største det dur!! Du ved: lige stegt på panden og så godt med persillesovs til Vi andre har jo også brug for den struktur på dagene, at vi kan blive i stand til at skelne mellem søgn og hellig! Hvorfor i al verden skulle de mennesker, der bor her, ikke have det samme behov! Men der er bestemt grænser for, hvor langt vi kan drive den ideologi! Dels er folks evne til at honorere krav til en arbejdsindsats meget forskellig, dels og faktisk ret vigtigt! har vi jo hensyn at tage både til ikke at være konkurrenceforvridende og til det faktum, at lønnen her er særlig. Men vi er fantastisk godt tilpasse med, at vi for nu snart længe siden indførte den ordning, at man selvfølgelig har sin egen lønseddel og at der bliver afregnet med en almindelig løndannelse, når borgerne går ind i vores arbejdsmarked her på Karen Marie. Det blev et afgørende skridt i retning af den normalisering og lige- 9 Fakta-box Karen Marie er først og fremmest et botilbud til 38 borgere, som har svært ved at klare en hverdag uden hjælp og støtte til bl.a. at skabe indhold og mening i tilværelsen. En hverdag med nærhed og fællesskab, hvor den enkelte får mulighed for at opleve små og store succeser i forhold til at mestre eget liv. Der ydes støtte, hjælp og vejledning med henblik på at styrke, genfinde, vedligeholde og udvikle færdigheder i forhold til borgerens funktionsnedsættelse både i og udenfor boligen. Det tværfaglige personale tager udgangspunkt i at opbygge en relation til borgerne, der bygger på tillid, tryghed og respekt. På Karen Marie støttes den enkelte i at udvikle sin personlighed og tage beslutninger om eget liv. Vil du vide mere:
10 Fra vores egen verden...og aldrig skal de to mødes Det står i grundloven: Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang til erhverv,... skal hæves ved lov. Det står i Biblen: I dit ansigts sved skal du tjene dit brød! Det ligger indlejret i vort sprog: Lediggang er roden til alt ondt og Arbejde adler. Intetsteds kommer man uden om det. Det er en selvfølgelighed i vores omgang med hinanden. Det er vort afsæt for at forstå hinanden. Vi har dusinvis af ordsprog og talemåder, som medvirker til at bekræfte os selv og hinanden i, at sådan er det. Arbejde, beskæftigelse, aktivitet er godt. De tre ords modsætninger er noget skidt. Filosoffer har til alle tider...beskæftiget...(ja, det lyder jo næsten sjovt!) sig med, hvorfor det er sådan. Læs en gang, hvordan man kan svinge sig op i lianerne over noget, som vi som forældre vel stort set gør uden at tænke over det: Utilitaristerne forlangte ikke mere af en god opdragelse end nyttige og dygtige håndværkere inden for deres fagområde - konkret viden i et konkret håndværk. Nyhumanisterne antog at en almen dannelse som mål for undervisningen i børneskolen i den sidste ende ville være et bedre fundament for det enkelte menneske og for samfundet end den direkte erhvervsmæssige nytteuddannelse. Hvad kan du / Hvad laver du? Når et menneske fødes, er det endnu ikke noget individ. Det må opbygge sin individualitet gennem dannelsesprocessen. Dannelsens mål er totalitet, dvs. udviklingen af om muligt alle individets evner og potentialer, men ikke som enkelt stående færdigheder, der er uden indbyrdes forbindelse, men således, at individet bliver en integreret helhed, individet får identitet. For at det også rent faktisk skal lykkes at udvikle alle anlæg og potentialer må selve dannelsesstoffet dannelsesindholdet udvælges. Det skal være universelt, ikke sådan at forstå at det skal indeholde alt imellem himmel og jord, at alt skal gøres til genstand for dannelsesprocessen, men de skal rumme alle de nødvendige strukturer og værdier for individets totale udvikling. Hvad står der dér? Vist noget i retning af, at det er godt at lære lidt mere og lidt bredere end bare det, der skal til for at passe et arbejde. Tak for kaffe! Men en sjov tanker er det, at vi i alle sammenhænge i vor kultur måler hinanden på brugsværdien, så at sige: Hva kan du? Hva laver du? 10 Du er, hvad du laver! Får du en ukendt mand/kvinde til bords, kan du være næsten sikker på, at når ellers I er færdig med at tale om vejret, går I i gang med at pejle jer gensidigt ind på, hvad I laver, hvad jeres arbejde er eller var. Hva er nytteværdien? Det er indgangen til næsten enhver mellemmenneskelig forståelse med hinanden i vesterlandske kulturer. Du er, hvad du laver. Du får din identitet via det, du gør. I det lys er det ikke underligt, at det gennemsyrer hele vores tænkning, vores lovgivning, vores samfundsindretning og vores møde med omverdenen og med andre
11 - aktivitet og beskæftigelse Mon det kan tænkes, at der er en sammenhæng med denne kulturforskellighed og det at tænke og forstå, hvad der giver livet mening og indhold. At der er grunde til, at Yoga, zen, taichi og hvad det alt sammen hedder, er udviklet og kommer fra kulturer, der forstår de mellemmenneskelige relationer og det at være så helt anderledes end vi gør her om lands?? Østen er østen og vesten er vesten. Og aldrig skal de to mødes. mennesker at det er godt at ha noget at rive i! I det lys er det ikke underligt, at vi indtænker det at være beskæftiget, det at have aktiviteter, det at gøre noget i alt, hvad vi indretter for gamle, for svage, for psykisk syge, for børn, for hvem som helst. Vi tror simpelthen så grundfæstet på, at livets mening og indhold har en tæt sammenhæng med, hvad vi gør og at vi gør noget. I vor kultur er det vanskeligt at forestille sig og at argumentere for det modsatte af at lave noget, gøre noget, være aktiv på den ene eller den anden måde. Og fordi det er sådan, bygge vi vore argumenter op for denne tænkning i overensstemmelse med..netop vores måde at forstå verden på. Indholdet i tilværelsen Ikke i denne sammenhæng, hvor talen er om det at forstå sig selv i en større sammenhæng, forstå sig selv som en del af et fællesskab. Ikke når det drejer sig om at skabe det, som vi i vesten og i Mariehjemssammenhæng!- forstår ved kvalitet og indhold i tilværelsen. Vi har intet at stille op som alternativ til de værdier og den tænkning, vi bekender os til: at for at få indhold i dagligdagen skal der beskæftigelse, aktivitet og arbejde til. Det er det, der giver identitet og derfor livskvalitet. Vi bekender os 120 procent til dette udgangspunkt. Fordi vi ved, at ikke mindst de grupper, som bor i Mariehjemmene, kender, forstår og har direkte glæde af det... Flemming Høj Jermiin Hvad laver du / Hvem er du Anderledes forholder det sig jo i østerlandsk kultur. Der får du ikke din identitet af hvad du laver, men af hvem du er. Man kan forestille sig den samme situation: man har en fremmed mand/kvinde til bords. Hvordan kommer man i gang med konversationen? Taler om vejret? Måske? Hvis det er det samme vejr det meste af året, er det formentlig et emne, der hurtigt er uddebatteret??? Men derefter må det være: - ikke hva laver du? Men hvem er du? - hvem er din far? - hvem var hans far, altså din farfar? og hans far igen, altså din oldefar? osv. osv. Du er din slægt. Du får din identitet af, hvem du nedstammer fra... 11
12 Mariehjemmene lige nu... MarieBladets bagside Nyt Mariehjem i Bjæverskov I MarieBladet marts 2006 omtales, at Fonden Mariehjemmene er i færd med at etablere botilbud i Bjæverskov til mennesker med sindslidelser. Det blev endvidere omtalt, at forstanderne fra Rose Marie, Kirsten Marie, Mette Marie og Karen Marie, som i dag helt eller delvist arbejder med samme målgruppe, har være inddraget i projektet og fortalt om fordele og ulemper ved den måde deres hjem er opbygget og indrettet. Erfaringerne fra disse Mariehjem er nu tænkt ind i indretningen af botilbudet i Bjæverskov, som sandsynligvis kommer til at indeholde 22 boliger. Mariehjemmene er således med i udviklingen af helt nye boformer, skræddersyet til målgruppen. Tre typer botilbud Botilbud 1 10 et - værelses lejligheder med eget bad /toilet og trinette køkken. Boligerne er placeret under samme tag som fællesfaciliteterne. De 7 af boligerne har en lille have. Boligerne er et tilbud til beboere, der har brug for den tryghed det giver at være tæt på personale og andre beboere. 3 boliger er etableret i direkte forlængelse af serviceafdelingen. Beboerne kan bruge de fælles faciliteter herunder vaskeriet Botilbud 2 8 to - værelse lejligheder med eget bad/toilet og trinette køkken. Boligerne er placeret i små selvstændige huse 12 De allerførste skitser af det nye Mariehjem i Bjæverskov er basseret på erfaringerne fra andre Mariehjem med lille have og indgang direkte fra det fri. Boligerne er et tilbud til de beboere der ønsker at gøre brug af fællesfaciliteterne, men ikke ønsker eller har brug for den helt tætte kontakt. Botilbud 3 4 to - værelses lejligheder med eget bad/ toilet og lille køkken. Boligerne ligger separat fra de øvrige boliger og beboerne kan ikke gøre brug af fællesfaciliteter. Boligerne er et tilbud til beboere, som er i stand til og ønsker at bo i selvstændig bolig med støttetimer fra Mariehjemmet. Støtten foregår i boligen efter aftale. Støttetimerne kan varieres i omfang og intensitet efter aftale mellem kommune og forstander. Beboerne bruger ikke fællesfaciliteterne i Mariehjemmet, men har en form for netværk i form af værested, undervisningstilbud, interesser o.a De 19 af boligerne har en lille have, 12 af boligerne har vaskemaskine i lejlighederne. Til samtlige lejligheder hører et skur. Fællesfaciliteterne består af køkken/ alrum, opholdsstue, studie, vaskeri og terrasse og have. Beboergrupperne 1. og 2. udgør en beboergruppe i forhold til beboermøder, råd og servicetilbud. De kan vælge at gøre brug af det sociale fællesskab, som ofte opstår, når man bor i nærheden af hinanden, laver mad og spiser sammen og deltager i de aktiviteter, der foregår i og udenfor huset.
Dagens dont på Dorthe Marie
Dagens dont på Dorthe Marie Af Flemming Høj Jermiin, forstander på Dorthe Mariehjemmet Allerede forud for husets modernisering var Dorthe Mariehjemmet et stort plejehjem med 67 beboere. Og med 90 beboere
Læs mereTilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej
Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bostedet Vangsbovej Tilbudstype
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereBørnehave- og vuggestuehjælperassistent
Børnehave- og vuggestuehjælperassistent Hvad vil I sige til at kunne yde en endnu bedre service for kommunens yngste borgere og samtidig tage et socialt ansvar ved at ansætte nogle af landets mest pligt
Læs mereTemadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune
Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Indhold: Spørgsmål og svar fra dagen Side 3 10. Alle spørgsmål i samlet rækkefølge Side 11 Hjælpe spørgsmål til uddybning
Læs mereDet er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har
Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der
Læs mereModel for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads
Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereTemanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mereHun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann
Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at
Læs mereFrivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab
Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab 1 Bliv frivillig Kulturelle oplevelser Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs merePh.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier
Slægtskabelser - relationer mellem børn i pleje, forældre, og plejeforældre Ph.d. Afhandling finansieret af RUC, Metropol og Børn & Familier idahammen@hotmail.com Program for formiddagen Lidt om undersøgelsen
Læs mereVelfærdsteknologi er positivt
Paneldebat: Velfærdsteknologi hvordan kommer vi med på vognen? Velfærdsteknologi er positivt Vi har brug for at tænke anderledes Voksende ældregeneration & færre hænder Etik er vigtigt Overordnet formål,
Læs mereNyhedsbrev Uge 6 2015
Nyhedsbrev Uge 6 2015 Et helt nyt år er godt i gang, og vi glæder os til at udfylde det med mange aktiviteter, oplevelser og stjernestunder for beboerne på Meta. Vi har nu lavet nyhedsbrev i et år, og
Læs mereTil medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE
Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereKirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156
Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereNyhedsbrev. Marts 2014 ÆRTEBJERGHAVE BØRNECENTER
Nyhedsbrev Marts 2014 ÆRTEBJERGHAVE BØRNECENTER fra bestyrelsen Vi er kommet forbi de mørke og kolde vintermåneder og går en lysere og varmere tid i møde. Foråret har givet sig tidligt til kende og der
Læs mereBofællesskab giver tryghed i den tredje alder
Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Rune Gleerup og Angete Birch Smith 16. april 2010 Tusindvis af danskere over 65 år har valgt at flytte i bofællesskab. Erling Nielsen er en af dem Den lille
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereBeboerbladet. Plejecenter Egely Maj 2015
Beboerbladet Plejecenter Egely Maj 2015 1 Om dette nummer Kære beboere, pårørende, personale og frivillige Da vi netop er blevet adskilt fra Rosenhaven og fremtidigt hører sammen med Kirstinehaven, vil
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereNyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej 4 9220 Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk - 1 -
Sjov og fart Dus Mellervang Frøstrupvej 4 9220 Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev April BEMÆRK DUS-avisen kan også ses på Mellervangskolens hjemmeside under DUS, hvor alle månedens billeder
Læs mereVirksomhedsplan 2008
Virksomhedsplan Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE... 3 ORGANISATIONSPLAN... 4 FORORD... 5 INDLEDNING... 5 IDÉGRUNDLAG... 6 VISION... 6 VÆRDIGRUNDLAG... 6 MÅLGRUPPE...
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs mereTale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole
Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag
Læs mereRapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården.
Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården. Rapporten er udarbejdet med en fremstilling af dialogoplysninger fra 2 plejepersonaler fra henholdsvis afdeling A og B og gruppeleder, samt gennemført dialogmøde
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereInklusion. hvad er det????
1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereCool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?
STØTTET AF TILMELD DIG TIL COOL CAMP 2016 - EN CAMP FOR SØSKENDE TIL KRÆFTRAMTE Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med? Cool Camp er en camp for 20 søskende til kræftramte
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereNår du skal forberede din MUS-samtale MUS
Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og
Læs mereUanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Møllegården.
Læs mereSammen om velfærd. Vi har brug for dig
Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.
Læs mereVi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler
Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Den Blå Viol er mit hjem Den Blå Viol i Skive er et værested for mennesker med psykiske, sociale alkohol- eller
Læs mereNYT FRA PLADS TIL FORSKEL
NYT FRA PLADS TIL FORSKEL Juni 2016 BJERGPOSTEN o Præsentation af PLADS TIL FORSKEL o Invitation til Sct. Hans o Familieaften på Borgen o Sommerferieaktiviteter Hvad er PLADS TIL FORSKEL og hvem er vi?
Læs merePROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013
PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 Program 1 Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 2 Ensomhed blandt ældre: myter og fakta 3 Redskaber
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereKOLLEGIALT SAMARBEJDE
DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereForældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.
Bilag Grønærten Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som du
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ
SERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ Thorvaldsensvej 12 9700 Brønderslev Telefon: 9945 4628 Afdelingsleder: Annemette Stenberg Christensen E-mail: annemette.s.christensen@99454545.dk Præsentation
Læs mereFigur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereMedieavisen. Dette nummer indeholder fire fantastiske artikler om det nye byggeri på Knagegården.
Medieavisen 2014 nr. 1 Hv em er Mediehuset? Mediehuset på Skovgården består af Medieværkstedet på Skovgården og det tidligere Infohuset. De to medietilbud er i dag slået sammen og hedder Mediehuset. Denne
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereMarieBladet. Ansvar - Magt - Indflydelse. Fælles arbejdstidsaftale - Forhandlingsleder med gang i. Indflydelse??... tjah!! - gummistempel??... nææh!!
MarieBladet Ansvar - Magt - Indflydelse Fælles arbejdstidsaftale - Forhandlingsleder med gang i Beboer boere e i bestyrelsen elsen - det er vi andre,, der må ændre os Indfly lydelse som en byr yrde --
Læs mereErnæringsindsatser på Abildgården
Ernæringsindsatser på Abildgården Ernæring I Aarhus har man lavet en kostpolitik for et lokalcenter, der omfatter forskellige ernæringsindsatser. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Formålet med
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereMariehjemmenes historie
42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede
Læs mereInterview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1
1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereForord. Julen 2005. Hej med jer!
Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den
Læs mereNaturdagpleje Stadil Vedersø. Fra spirende idé til naturlig hverdag. Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig
Naturdagpleje Stadil Vedersø Fra spirende idé til naturlig hverdag Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig Det er præcis ét år siden at idéen til Stadil Vedersø Natur Dagpleje opstod, og så er tiden vel
Læs mereDet talte ord gælder.
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Det talte ord gælder. Spørgsmål A: Mener ministeren, at de gældende regler i forhold til ældres mulighed for at beholde egne
Læs mereINDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien "Drama ti minutter 15 nye danske enaktere", Borgens Forlag 1987.
INDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien "Drama ti minutter 15 nye danske enaktere", Borgens Forlag 1987. Personerne: Pascal, Basic og A. Scenen: Et bart rum. Et lille bart bord, to
Læs mereAnkenævnets j.nr. 4858521-0001 Klage over mangler ved bryllup
Ankenævnets j.nr. 4858521-0001 Klage over mangler ved bryllup Klager bestilte 14. december 2007 et bryllupsarrangement hos indklagede til afholdelse den 6. september 2008. Klager modtog den 17. december
Læs mereNaturvejledning på Morslands Historiske Museum
Naturvejledning på Morslands Historiske Museum ÅRSRAPPORT 2012 Naturvejleder Jørgen Frank Rasmussen. Jeg blev ansat 1. marts 2009. Friluftsrådet, Morsø Kommune og museet yder løntilskud til stillingen.
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs mereKvalikombo... eller det nytter stadig
Kvalikombo... eller det nytter stadig "Det Kan Nytte" i en ny og opdateret form - udviklingen finder sted på botilbud i seks nordsjællandske kommuner. Kommunerne Allerød, Fredensborg, Gribskov, Helsingør,
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mere4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer
4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer Formål: Varighed: Deltagere: Materialer: Konsulent: Dialogværktøjet om 4R-modellen (Rammer, Retning, Råderum og Relationer) er rigtig nyttigt, når der er sket
Læs mereDet er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereVelkommen til Asgård
Velkommen til Asgård Kære forældre! Åbningstider Velkommen til SFO ASGÅRD. Formålet med denne lille skrivelse er at give børn og forældre en række praktiske oplysninger om fritidsordningens dagligdag.
Læs mere1. årgang nr. 9. April 2009/10. Teamteatrets forestilling MÆRKELIG. Brobygningsprojekt i 7. årgang
1. årgang nr. 9 April 2009/10 Teamteatrets forestilling MÆRKELIG Brobygningsprojekt i 7. årgang Nyt fra ledelsen side 2 Af Thomas Henten, skoleleder Tiden flyver af sted og inden vi ser os om er skoleåret
Læs mereIdrætsbørnehaven Lærkereden Parkvej 55 9700 Brønderslev Tlf.: 9945 4800. www.laerke-reden.dk
Idrætsbørnehaven Lærkereden Parkvej 55 9700 Brønderslev Tlf.: 9945 4800 www.laerke-reden.dk Velkommen i Idrætsbørnehaven Lærkereden Vi vil med denne velkomstfolder byde jer og jeres barn velkommen i Idrætsbørnehaven
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs mereOpgaver til:»tak for turen!«
Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer
Læs mereFrivillige på institutioner OSI Årsmøde den 25. maj 2009 på Mødecenter Odense
Frivillige på institutioner OSI Årsmøde den 25. maj 2009 på Mødecenter Odense Michael Brostrøm, formand for OSI bød velkommen og fortalte om de emner der optager OSI f.eks. markedsføring af institutionerne,
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereIndhold. Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14
Indhold Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14 Forord Du sidder med Kirsebærhavens Plejehjems nyeste værdigrundlag,
Læs mereHandleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder
Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover
Læs mereLøbetræning for begyndere 1
Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil
Læs mereArbejdsberetning 2015
Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.
Læs mereNyt fra Den Sikre Vej
Nyhedsbrev maj 2005 Nyt fra Den Sikre Vej I dette nyhedsbrev kan jeg tilbyde en frisk opdatering på dagligdagen hos Camino Seguro, efter den nye skolebygning er taget i brug i en artikel skrevet af Anne
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereEN E-BOG FRA MIG TIL DIG
EN E-BOG FRA MIG TIL DIG 8 GYLDNE GENVEJE TIL MERE ALENETID UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. Apropos børn, så har vi sammen smukke Aia på 6 år, charmerende Villads på 3 år og bedårende Vega på 1 år. 3 verdensstjerner
Læs mereBOSTEDET MUNKEHATTEN. Velkommen som beboer på Bostedet Munkehatten
Velkommen som beboer på Bostedet Munkehatten 1 Udgivet af Ældre- og Handicapforvaltningen September 2013 2 Indhold Lidt om os Velkommen! 4 Botilbuddet Munkehatten 4 Vores værdigrundlag 4 En god hverdag
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereEn lille familiesolstrålehistorie
Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs mereSocial- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.
Læs mereArtikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013
Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013 FAKTA Medarbejder Uddannelse Institution Stilling De spisende Økologiprocent Kolleger Kontaktoplysninger
Læs mereLinjeindsatser 2013-2014. Horsebohus. På den grønne gren
Horsebohus På den grønne gren Forskning bekræfter vores positive erfaringer med unge, der færdes dagligt i naturen. I Horsebohus er vi vidner til deres flow og udvikling, og ønsker naturligvis at styrke
Læs mereSERVICEDEKLARATION BO- OG HELHEDSTILBUDDET NORDSTJERNEN
SERVICEDEKLARATION BO- OG HELHEDSTILBUDDET NORDSTJERNEN Nordens Allé 72-74 9700 Brønderslev Telefon: 99 45 52 40 Afdelingsleder: Rikke Thomasberg E-mail: rikke.thomasberg@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:
Læs mereGODE INTRODUKTIONSFORLØB. HK/Kommunals Elevudvalgs anbefalinger til introduktion af nye kontorelever i kommuner og regioner. ELEV
GODE INTRODUKTIONSFORLØB HK/Kommunals Elevudvalgs anbefalinger til introduktion af nye kontorelever i kommuner og regioner. ELEV Godt begyndt... Det er vigtigt, at komme godt i gang på en ny arbejdsplads.
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereAf Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 37
36 Nyt klubhus samler sejlere og surfere Vandkultur I Sejlere og surfere kommer fra vidt forskellige idrætskulturer, men alligevel kan de finde sammen om fælles foreningsliv i et nyt klubhus. Et eksempel
Læs mereMANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO
MANUSKRIPT TIL PROFIL 2 INNOCENT NDUGO PROFIL 2 INNOCENT NDUGO MAND 45 ÅR FLYGTNING FRA KENYA BOET HER I DK I 20 ÅR BLIND PGA. ARBEJDSULYKKE KAN DANSK BLINDSKRIFT TALER FLYDENDE DANSK OG KISWAHILI OMSKOLET
Læs mere