De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

Transkript

1 De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske genopretning efter krisen. BNP skrumpede i euroområdet i 1 og vil formentlig også skrumpe i 13. I stedet for at alle lande sparer på samme tid, bør konsolideringen af de offentlige finanser spredes mere ud, og lande med råderum bør gøre mere for at stimulere vækst og beskæftigelse på den korte bane. AE s gennemgang viser, at de nordeuropæiske lande sammen med, og har et råderum til at gøre mere for vækst og beskæftigelse. En stimulans på ½ i 13 og yderligere ½ pct. i 1 vil kunne skabe næsten 1 mio. job i EU7. Af senioranalytiker Erik Bjørsted, chefanalytiker Frederik I. Pedersen & stud. Polit. Niels Storm Knigge 15. marts 13 Analysens hovedkonklusioner EU s sparekurs har bidraget til, at den europæiske økonomi igen skrumper, og man har undervurderet, hvor store de negative effekter af sparekursen har været, når EU-landene strammer på samme tid. Konsolideringen af de offentlige finanser i EU bør i stedet spredes ud over flere år, og de lande, som har råderum, bør gøre mere på den korte bane for at stimulere vækst og beskæftigelse. De nordeuropæiske lande,, sammen med, og har råderum til at stimulere deres økonomier med fx offentlige investeringer. En stimulans på ½ i 13 og yderligere ½ pct. i 1 fra de nævnte lande kan skabe næsten 1 mio. job i EU7. Dertil kan komme tillidseffekter. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil la@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 151 København V

2 Enorme forskelle i den økonomiske situation i EU AE har på baggrund af EU-kommissionens og OECD s seneste prognose kigget på en række indikatorer, der beskriver den økonomiske situation og tilstand i de fleste EU-lande. Med udgangspunkt i tal for den offentlige saldo, betalingsbalancen, den private opsparingsbalance, strukturel saldo, den offentlige nettogæld, samt udlandsformue benchmarkes den økonomiske sundhedstilstand med fokus på, hvem der kunne have luft i økonomien til at lempe finanspolitikken til gavn for europæisk vækst og beskæftigelse. Tabel 1 viser, hvordan de lande rangeres indbyrdes på seks økonomiske nøgletal, og til slut er vist en simpel sammenvejning af placeringerne til en samlet score, der fungerer som en indikator for den samlede sundhedstilstand i økonomierne. Den enkelte indikator uddybes i appendiks 1. Tabel 1. Oversigt over placering og samlet score Offentlig saldo Privat opsparing Strukturel saldo Offentlig nettogæld Betalingsbalance Udlandsformue Samlet score , , 1 3 3, , , , , , , , , , , , , , , , , ,5 Anm: Samlet score er et uvægtet gennemsnit af placeringerne på de enkelte områder. Kilde: AE på baggrund af EU-kommissionen, OECD og Eurostat. Se bilag for uddybning af hver enkelt indikator-element. Som det ses, topper ranglisten efterfulgt af. Tyskernes eneste umiddelbare svaghed er en forholdsvis høj offentlig nettogæld, men saldoen er under kontrol, og der tjenes mange penge på økonomiske transaktioner med udlandet, hvilket øger den i forvejen pæne udlandsformue. Dernæst følger,,, og i den øverste gruppering. I midtergruppen er det værd at bemærke, at en af de største økonomier,, ligger tungt, men ikke i bundgruppen, som man måske kunne vente. Begrænsede underskud nu samt nogenlunde styr på den strukturelle saldo hjælper dem opad ift. de resterende Middelhavslande. Den sidste gruppering er domineret af gældskrisens lande, GISP (,, og ) samt og Storbritannien. Ikke over-

3 raskende er GISP-landene hårdt presset af den dårlige offentlige økonomi. Betalingsbalance og den private opsparingsbalance er også svag på de udvalgte indikatorer med som en undtagelse. På figur 1 ses den geografiske fordeling af den samlede score. En lav score er bedst, da den indikerer mange topplaceringer på de enkelte mål. Figur 1. Samlet score i Sundhedsindikatoren Anm.: Lande uden markering er ikke medtaget, da der mangler data fra enten OECD eller EU-kommissionen (eller begge). Kilde: AE pba. af EU-kommissionen, OECD og Eurostat. Se tabel 1 samt bilag 1. Det geografiske mønster er meget klart. De lande, som scorer bedst, er centreret i Nordeuropa med som tilføjelse. I Middelhavslandene samt De Britiske Øer ser det derimod skidt ud, og disse lange udgør sammen bundgruppen. I midten findes de resterende Øst- og Vesteuropæiske lande. De nordeuropæiske lande har luft til at sætte gang i økonomien Selvom gældskrisen ser ud til at være på retur, er der stadig meget store renteforskelle landene imellem. Der er samtidig stor risiko for, at den økonomiske krise vil vare mange år endnu i Europa, hvis ikke den finanspolitiske kurs ændres. AE/IAGS peger på fire områder, hvor der kan gøres noget 1) Sprede de finanspolitiske opstramninger ud over længere tid ) ECB mindre restriktive og mere aggressiv (intervention) 3) Større udnyttelse af udlån fra Europæiske Investeringsbank, strukturfonde mv. ) Større koordination i finanspolitikken, hvor lande, der har råderum, fører en ekspansiv finanspolitik til gavn ikke kun for dem selv men for hele EU. 3

4 En række lande har økonomier, der er så hårdt pressede, at der ikke umiddelbart er rum for understøttet vækst gennem finanspolitisk stimulans. Der er dog også lande, som har så sunde økonomier, at der er plads til at gøre noget ved den manglende efterspørgsel og få lukket outputgabet hurtigere. Særligt de grønne lande fra figur 1 er oplagte her. I det følgende har vi beregnet et scenarie, hvor de fem nordeuropæiske grønne økonomier stimulerer økonomien i en koordineret vækstpakke. Konkret er der set på effekten i et scenarie, hvor,,, og øger de offentlige investeringer med ½ i 13, stigende til 1 i 1. Effekterne på EU for vækst og beskæftigelse er skitseret i tabel. Tabel. EU-effekter på BNP og beskæftigelse af nordeuropæisk koordineret vækstpakke 13 1 BNP (pct.),,5 Beskæftigelse (1. pers.) 7 1 Kilde: AE pba. HEIMDAL Som det ses af tabellen, vil effekten være betragtelig, selvom det kun er de bedst stillede lande, der bidrager. De dårligst stillede lande vil dog nyde godt af den øgede aktivitet i disse lande, da det også medfører øget import og dermed også øget aktivitet i andre lande. I 13 vil BNP være godt, pct. højere som følge af stimuleringen, og beskæftigelsen vil blive øget med ca. 75. personer. I 1 vokser effekten til knap,5 pct. højere BNP, mens beskæftigelsen vil være løftet til et niveau på knap. over alternativet. Knap 1/5 af beskæftigelseseffekten ligger uden for de lande, der stimulerer. Dertil kan naturligvis komme afledte tillidseffekter på væksten og beskæftigelsen i EU. Stadig overkapacitet i Nordeuropa Selvom de fleste nordeuropæiske økonomier er kommet relativt godt gennem krisen, peger indikatorer for kapacitetsudnyttelsen stadig på overkapacitet. Målt ved det såkaldte output-gab, der viser BNP s afvigelse fra konjunkturneutralt/strukturelt BNP, har alle fem nordeuropæiske økonomier stadig et BNP-niveau, der ligger under normalen. Det viser figur.

5 Figur. Outputgab 1 i Kilde: OECD Economic Outlook 9 5

6 Bilag 1. Økonomiske sundhedsindikatorer Her vil vi gennemgå hvert enkelt element af den samlede score præsenteret i figur 1 og tabel 1. Offentlig saldo Figur A1 viser EU-kommissionens seneste prognose (februar 13) for, hvad den offentlige saldo ender på i 1. Den nuværende offentlige saldo giver et simpelt øjebliksbillede af sundheden i de offentlige finanser. I figur A1 er vist den offentlige saldo for de EU/OECD-lande, som er med i sammenligningen. Figur A1. Offentlig saldo 1 i Kilde: EU kommissionens prognose, februar 13 Betalingsbalancens løbende poster Betalingsbalancens løbende poster i 1 fra OECD s seneste prognose er anvendt. Betalingsbalancens løbende poster giver et øjebliksbillede af den nationale balancesituation ift. udlandet tjenes der penge på handel og formueindkomst fra udlandet, eller sendes pengene ud af landet? I figur A er rangeringen på denne indikator afbilledet. Figur A. Betalingsbalancens løbende poster 1 i 1 1 Kilde: OECD Economic Outlook 9

7 Privat opsparingsbalance Privat opsparing er beregnet ud fra betalingsbalancens løbende poster og den offentlige saldo. Hvis nationen som helhed tjener penge ift. udlandet, mens det offentlige har underskud, må den private sektor i landet per definition have et opsparingsoverskud 1. Figur A3. Privat opsparing 1 i Kilde: OECD Economic Outlook 9 Som det ses af figuren, har alle lande på nær polen et privat opsparingsoverskud. Igen præger de nordeuropæiske økonomier, bortset fra, billedet i toppen, mens man finder de gældsplagede lande, på nær, længere nede af listen. Offentlig nettogæld Figur A viser den offentlige nettogæld i 1 fra OECD s prognose. Det er vigtigt at skelne mellem netto- og bruttogælden, hvor den sidste er den, som omtales fx i konvergenskriteriet på max. pct. af BNP. Nettogælden er et mere retvisende begreb for den offentlige finansielle position, da en stor gæld ikke er et problem, hvis det modsvares af store aktiver, og derfor benyttes dette begreb. 1 Beregningen er et overslag og vil ikke matche de faktiske private opsparinger 1 pct., da man da skal anvende nettofordringserhvervelsen over for udlandet i stedet for betalingsbalancens løbende poster. 7

8 Figur A. Offentlig nettogæld 1 i Kilde: OECD Economic Outlook 9 Som det ses af figuren, er der meget stor spredning i, hvor stor en nettogæld landene har. Tre lande,, og, har sågar en offentlig nettoformue, mens i den anden ende har næsten 1,5 gange deres BNP i offentlig nettogæld. Strukturel saldo Figur A5 viser den strukturelle saldo i 1, som er opgjort i EU-kommissionens helt nye prognose (februar 13). Den strukturelle saldo er en indikator for den underliggende stilling på de offentlige finanser, idet der renses for konjunkturernes indflydelse og særlige forhold. Figur A5. Strukturel saldo Kilde: EU-kommissionens seneste prognose, februar 13. Som det fremgår, ligger og i top og har overskud på den strukturelle saldo. Herefter følger,, og, som har forholdsvis små strukturelle underskud.

9 En lang række lande har dog meget store underskud på den strukturelle saldo. I er det strukturelle underskud således på næsten og over i og i. Udlandsformue / udlandsgæld Figur A viser udlandsformuen / udlandsgælden beregnet for 11 (senest tilgængelige år) på basis af Eurostat. Tallet viser, om nationen som helhed skylder udlandet penge, eller om der er tilgodehavender. En håndfuld lande, særligt fra den grønne gruppe, har pæne udlandsformuer, mens de resterende har gæld. En håndfuld, heraf især fra den røde gruppe, har meget stor udlandsgæld. Figur A. Udlandsformue/udlandsgæld 11 i Kilde: Eurostat Som det fremgår af figur A, har den største udlandsformue på over. Herefter følger, og, hvor udlandsformuen udgør mellem. I den anden ende af skalaen finder vi,,, og, hvor gælden til udlandet udgør mere end. 9