Det økologiske gødningskatalog

Transkript

1 Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Det økologiske gødningskatalog

2 Indhold Mulighed nr. Det økologiske gødningskatalog Udnyt kvælstoffet i husdyrgødningen... 1 Recirkulering af haveaffald... 2 Recirkulering af kildesorteret affald... 3 Placeret startgødning til majs og frøgræs... 4 Vinasse flydende eller fast... 5 Protamylasse kaliumgødning fra kartoffelmelsproduktion... 6 Andre kalium- og fosforkilder... 7 Gødning fra biogasanlæg... 8 Samarbejde med en husdyrproducent... 9 Enggræs til biogas og økologisk gødning...10 Put kløver i tanken...11 Mobil grøngødning Ensilage som gødningsmiddel Få dyr på bedriften Kløvergræs som motor i sædskiftet Lad din efterafgrøde lave kvælstof Saml næringsstoffer med fangafgrøder Flere bælgplanter øger kvælstofniveauet Beregn forfrugtsvirkningen med NDICEA Gør jorden frugtbar Hamp den nye afgrøde i dit sædskifte Høst mere med den rigtige sort Prioriter din husdyrgødning Spadeprøven giver vigtig information...24 Jordprøver giver mening Kilder Forfattere: 2,3: Aikan Technology; 10: Thomas V. Jørgensen, LMO. Fra Økologisk Landsforening: 6,18: Claus Østergaard; 9,11,14,15,16,17,21: Bjarne Hansen; 1,12,13,19,20,23: Erik Kristensen; 4,22: Marie-Louise Simonsen; 24,25: Sven Hermansen; 7: Carsten Markussen; 8: Lone Klit Malm. Redigering: Marie-Louise Simonsen, Økologisk Landsforening, Korrektur: Claus Østergaard, Økologisk Landsforening. Omlagsfoto: Erik Kristensen, Økologisk Landsforening Udgave 2, Oplag 1, Layout: ph7 kommunikation, Denne tryksag er svanemærket.

3 Det økologiske gødningskatalog Med dette hæfte ønsker vi at give inspiration til, hvorledes det økologiske landbrug i højere grad kan udnytte og recirkulere næringsstoffer i markdriften. I det økologiske landbrug, er næringsstofferne ikke direkte tilgængelige, men bundet i organisk materiale. Jorden og dens beskaffenhed får derfor stor betydning for, om næringsstofferne frigives til tiden og i tilstrækkelig mængde. Jordens mikroorganismer skal have optimale arbejdsvilkår for, at sikre et godt udbytte. Styringsinstrumentet hertil er sædskiftet. Det gode sædskifte opretholder frugtbarheden i jorden, sikrer planternes sundhed og øger tilgængeligheden af næringsstoffer. Stor biologisk aktivitet i jorden betyder stor frigivelse af næringsstoffer, hvilket resulterer i god plantevækst. Udfordringen ligger i, at erstatte de næringsstoffer, der forlader systemet i form af udbytte og tab til omgivelserne. I Økologisk landbrug er der behov for at importere næringsstoffer, fordi recirkulering fra by til land er meget begrænset. Med planen om udfasning af husdyrgødning fra det konventionelle landbrug har økologerne sat sig i en helt ny situation. Der er behov for nytænkning til hvordan gødningsniveauet i det økologiske planteavls sædskifte sikres. Økologisk Landsforening håber, med hæftets 25 forslag, at opfindsomheden vil blomstre og inspirere til håndværket om det gode sædskifte. Hæftet er udgivet i projektet: Egen produktion af økologisk gødning og effektive sædskifter, der er støttet af EU s Landdistriktsprogram og Fonden for Økologisk Landbrug.

4 1 Udnyt kvælstoffet i husdyrgødningen Erling Kjærs Maskinstation med 14,5 meter bred nedfælder og nyeste GPS-teknik. Foto: Erik Kristensen Udspredning af husdyrgødning kræver omtanke. Uanset om udnyttelsen er 60 eller 80 procent er omkostningerne til udspredning den samme. For at få den bedste udnyttelse skal du vælge den nyeste teknik, den rette mængde og det rette tidspunkt. Effekten af udbragt husdyrgødning er størst i foråret og mindst i efteråret. Udbringning i efteråret er en nødløsning. Vintersædsafgrøder har et lavt behov for næringsstoffer efter såning og kan normalt klare sig med eftervirkningen fra tidligere afgrøder frem til foråret. Lars Remme Larsen fra Sørvad, har valgt en maskinstation med den nyeste GPS-teknik til udbringning af husdyrgødningen. Der køres i faste kørespor med en 14,5 meter bred nedfælder. Den nye GPS-teknik og de faste kørespor skulle resultere i 20 % merudbytte fortæller Lars. Når dybstrøelse udbringes i foråret har nedpløjningstidspunktet afgørende betydning for markeffekten. Går der mere end 6 timer fra udbringning til dybstrøelsen nedpløjes halveres udnyttelsen af kvælstoffet. Husdyrgødning skal udbringes første gang jorden er tjenlig. Omsætningen tager tid og kræver fugt, luft og mikroorganismer. Udbring helst gødningen i overskyet stille vejr, ved lave temperaturer. Brug kun dybstrøelse til afgrøder med en lang vækstsæson f.eks. når der undersås udlæg eller efterafgrøder i en kornafgrøde. Normtal for markeffekt af totalkvælstof i gylle, vist som %-udnyttelse. Ved våd eller tør jord, med temperaturer over 15 o C eller ved sol, blæst og lav fugtighed, fratrækkes 10 enheder. Markeffekt Kvæggylle Svinegylle % Forår Sommer Forår Sommer Nedfældning Slanger Nedfældning Slanger Nedfældning Slanger Nedfældning Slanger Vårsæd Majs Vintersæd Frøgræs Fodergræs Tabel: Torkild Birkemose

5 Recirkulering af haveaffald 2 Solum D-Gro A Kompost er et EU miljømærket organisk jordforbedringsmiddel med gødningseffekt. Solum D-Gro A Kompost produceres af ren have- og parkkompost ved en toårig Rullemadraskompostering. Rullemadrassen opbygges løbende af knuste grene, blade mv., hvilket sikrer en ensartet kvalitet. Solum D-Gro A Komposten er primært et jordforbedringsmiddel, som med fordel kan anvendes, hvor muldens dyrkningsegenskaber ikke er tilfredsstillende. Lerjord bliver lettere at arbejde med, fordi dræningsevne og luftskifte forbedres. Derudover modvirkes komprimering og tilslemning. Sandjords evne til at holde på næringsstoffer forbedres, behovet for vanding mindskes og endelig nedsættes risikoen for vind- og vanderosion. Gødningsindholdet er begrænset, men udgør et godt supplement til andre gødningstyper. Solum D-Gro A komposten anvendes til jordforbedringsprodukter til brug for græspleje og golfbaner og sælges derudover til anlægsgartnere, brolæggere, byggeentreprenører, haveforeninger og landbrug i hele Danmark. Solum D-Gro A kompost kan uden forudgående tilladelse anvendes til jordbrugsformål, og er således ikke omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Derfor kan Solum D-Gro A anvendes som ikke-økologisk gødning af økologer. Derfor kan Solum D-Gro A også anvendes af økologer. Noter i plantelogbogen hvorfor produktet er nødvendigt og gem følgesedlen. Kvælstofindholdet af jordforbedringsmidler medregnes ikke i de 70 kg total N, der kan importeres konventionelt. Komposten koster omkring 60 kr./ton. Solum D-Gro A kompost produceres i dag ved Solum Roskilde A/S, Vestre Hedevej 34, 4000 Roskilde. Solum D-Gro A komposten kan spredes med en almindelig møgspreder. Solum D-Gro A komposten kan opbevares i markstakke. Indhold i Solum D-Gro A kompost. Solum D-Gro A kompost produceres af ren have- og parkaffald og opbygges løbende af knuste grene og blade i en rullemadras. Foto: Aikan Technology Næringsstoffer i foreliggende Solum D-Gro A Kompost Kvælstof-total 5,2 Kg/ton Ammonium-kvælstof 0,04 Kg/ton Nitrat-kvælstof 0,11 Kg/ton Fosfor-total 1,0 Kg/ton Kalium-total 2,7 Kg/ton Magnesium-total 1,3 Kg/ton Svovl-total 0,7 Kg/ton ph-værdig, sundhedsgrad 7,2 Rt, reaktionstal 7,5 Jordforbedrende egenskaber, udover tilførsel af mikroorganismer Calcium-total omregnet til calciumcarbonat 3,0 %/TS Kalkvirkning 20 Kg/ton Organisk stof 29 %/TS

6 3 Recirkulering af kildesorteret affald Aikan kompost er et organisk jordforbedringsmiddel med gødningseffekt. Komposten produceres ved bioforgasning og efterfølgende kompostering med 70 % kildesorteret organisk dagrenovation (madaffald fra husholdninger, restauranter og lignende) og 30 % have- og parkaffald. Komposten er primært et jordforbedringsmiddel, der tilfører stabilt organisk materiale til jorden. Herved forbedres mikrobiel omsætning og jordstruktur, men også gødningsindholdet er betydeligt, og udgør et godt supplement til andre gødningstyper. Komposten anvendes lokalt på landbrug i området. Aikan anlægget producerer biogas og kompost af faste organiske restprodukter fra land & by. Der må tilføres op til 6,8 ton (ca. 14,6 m 3 ) Aikan kompost pr. ha pr. år, hvis der ikke tilføres andre organiske gødninger. Mængden må tildeles hvert år, forudsat, at der dyrkes afgrøder med en kvælstofnorm. Der skal indregnes en udnyttelse på 20% af totalkvælstoffet i gødningsregnskabet (se NaturErhvervstyrelsens vejledning om gødskning og harmoniregler). Max. tilførsel ved tilførsel hvert tredje år er 20,4 ton (ca. 43,9 m 3 ) Aikan kompost per ha. Økologisk set regnes komposten for jordforbedringsmiddel. Komposten koster omkring 60 kr./ton. Aikan kompost produceres i dag på BioVækst, Hagesholsmvej 7, 4532 Gislinge. Komposten kan spredes med en almindelig møgspreder. På brug med klovbærende dyr skal udspredning af kompost ske før såning. Ved udspredning på græsningsarealer må arealet ikke anvendes til afgræsning eller slæt de efterfølgende fire uger. Ved tilførsel af 6,8 ton tildeles 99 kg totalkvælstof, 10 kg ammonium-kvælstof, 30 kg totalfosfor, 45 kg kalium og ca. 174 kg jordbrugskalk. Aikan kompost er lavet af 70 % kildesorteret dagrenovation og 30 % have- og parkaffald. Foto: Aikan Technology. Næringsstoffer i foreliggende kompost Kvælstof-total 14,6 Kg/ton Ammonium-kvælstof 1,5 Kg/ton Nitrat-kvælstof 0 Kg/ton Fosfor-total 4,4 Kg/ton Kalium-total 6,6 Kg/ton Magnesium-total 1,3 Kg/ton Svovl-total 2,5 Kg/ton Lv, ledningsværdi 17,4 10mS/cm Lt, ledningstal 40,4 10mS/cm ph-værdig, sundhedsgrad 7,2 Rt, reaktionstal 7,4 Jordforbedrende egenskaber, udover tilførsel af mikroorganismer Calcium-total omregnet til calciumcarbonat 51,2 kg CaC03/ ton Kalkvirkning 25,6 Kg/ton Organisk stof 49,8 %/TS

7 Placeret startgødning til majs og frøgræs 4 Biogrow er piller lavet af hovedsageligt kød- og benmel tilsat kalk og vinasse. Foto: Karen Munk Nielsen, Økologi&Erhverv. Biogrow er et organisk alternativ til NPK-gødninger. Det består af granulater, der primært er lavet af kød- og benmel tilsat 5 % kalk, og vinasse. Kvælstofeffekten i Biogrow er næsten på højde med kvælstof i handelsgødning. Næringsstofferne frigives til planterne ved mikrobiel nedbrydning af proteinet i kød- og benmelet. Nærringsstofferne synes at være hurtigere tilgængelige, sandsynligvis fordi der ikke først skal nedbrydes cellulose i animalsk protein. Samtidig har Biogrow været opvarmet, hvilket gør proteinerne lettere tilgængelige. Nedbrydningshastigheden vil afhænge af jordtemperaturen, jordens ph og jordens fugtighed. Erfaringsmæssigt sker hovedparten af nedbrydningen under tempererede forhold over nogle uger. Landsforsøg fra 2011 med 80 kg Total-N i kød- og benmel viser, at tildeling af Biogrow til havre giver et udbytte på niveau med udbyttet målt efter tildeling af svinegylle. Effekten var lidt mindre i vårbyg, men der var stadig en høj virkning. Udbyttet varierer dog fra sort til sort. Biogrow indeholder ca. 10 % N, 2.8 % P og 1 % K. Gødningen defineres som ikke-økologisk animalsk biprodukt, på bilag I, i økologireglerne. Der må bruges op til 70 kg total N pr. ha nedfældet eller placeret i forbindelse med såning. Det må ikke anvendes af økologiske mælkeproducenter. Produktet er hydroskopisk og bør kun anvendes i tørvejr for, at opnå den ønskede effekt. Pillerne leveres i sække og kan spredes med almindelig gødningsspreder eller nedfældes direkte ved såning. Biogrow findes i forskellige typer, som f.eks. NPK Indhold i Biogrow. Kvælstof, N 10 % Fosfor, P 3 % Kalium, K 1 % Fordele Værditallet er 87, hvilket indikerer at kvælstofeffekten er næsten på højde med kvælstof i handelsgødning Ulemper Dyrt, ikke langtidsholdbart, når konventionel gødning udfases Økonomi Listeprisen for Biogrow er ca. 185 kr./100 kg

8 5 Vinasse flydende eller fast Vinasse er et restprodukt efter udvinding af sukker fra sukkerroer, og efter fremstilling af alkohol, citronsyre og protein fra melassen. Rest produktet er flydende vinasse. Kaliumvinasse, fast vinasse, udfældes ved tilsætning af kalciumsulfat (gips) til gødningsproduktet, som har en kalklignende konsistens, der kan spredes som kalium- og svovlgødning. Både kalium og svovl i vinasse er vandopløselige og blot en lille byge vil frigive næringsstofferne til jorden. Det er umiddelbart optageligt for planterne. Der er lavet forsøg med vinasse i Landsforsøgene til kløvergræs. Der var god virkning af vinasse ved kaliumtal på under 5, og kun her kan der forudsiges økonomisk merudbytte ved tildeling af kg kalium i vinasse til kløvergræs. FØJO har i årene lavet omfattende forsøg med kalium til økologiske afgrøder, hvor vinasse også blev anvendt. Brug af vinasse som gødningsmiddel til spisekartofler har i disse forsøg vist sig at fremme kvalitet og udbytte. I et andet forsøg med vinasse til kartofler opnåede man et merudbytte på 34 hkg knolde pr. ha. ved tilførsel af 150 kg kalium i vinasse som supplement til gylle. Vinasse er omfattet af reglen om tilførsel af ikkeøkologisk gødning. I kaliumvinasse er kvælstof indholdet under 0,4% og har derfor ikke stor betydning i gødningsregnskabet. Vinasse er underlagt slambekendtgørelsen. Det betyder, at kommunen skal underrettes, hvis der modtages mere end 10 ton tørstof/år. Prisen på vinasse varierer med afgrøde- og kunstgødningspriser, har den ligget på kr./t. Kaliumvinassen er et fint pulver, som kan spredes med en kalkspreder. Det ligger dog meget tungt i sprederen, og der vil typisk udspredes mindre kaliumvinasse end kalk, ved tilsvarende indstilling. Kaliumvinasse skal opbevares tørt, da det har en stor vandsugende evne. Tørret vinasse forhandles af alle grovvareselskaber. Hos DLG eller Brdr. Thorsen I/S kan man bestille flydende vinasse. Af tabellen fremgår indholdet i vinassen flydende og fast. << Kaliummangel i kløverudlæg. Symptomer på kaliummangel i kløver er døde pletter på bladene, ofte rundt langs bladkanten. På små kornplanter ses lyse-hvide pletter på bladene. Kaliummangel i starten af vækstsæsonen udbedres af sig selv ved temperaturstigninger. Foto: Carsten Markussen, Økologisk Landsforening Indhold Flydende vinasse Fast vinasse Patentkali Tørstof (afhængig af opbevaringsforhold) Op til 98 % Kvælstof N 0,8 % <0,4 % 0 % Kalium K 21 % 21 % 24,9 % Svovl S 7 % 16 % 18 % Pris (2011 og 2012) kr./t kr./t

9 Protamylasse kaliumgødning fra kartoffelmelsproduktion 6 Kartoffelfrugtsaft er et restprodukt fra kartoffelstivelses- og kartoffelproteinproduktion. Inddampet og koncentreret kartoffelfrugtsaft forhandles under navnet Protamylasse og bliver stadig mere udbredt, fordi det med få omkostninger kan transporters over store afstande, mens den ufortyndede kartoffelsaft er under afvikling på mange kartoffelmelsfabrikker. Gødningen indeholder en række næringssalte herunder kvælstof, fosfor, kalium, magnesium og svovl. Et højt kaliumindhold gør gødningen meget velegnet til kløvergræsmarker. Næringsstofferne frigives til planterne ved mikrobiel nedbrydning af proteinet i kartoffelfrugtsaft og protamylasse. Landsforsøg har vist, at virkningen af kvælstof i protamylasse er %, mens virkningen af kalium har ligget på niveau med virkningen i mineralsk kaliumgødning. Protamylasse kan bruges som supplement i sædskifter, der har underskud af kalium og kan i visse situationer erstatte indkøbt konventionel svinegylle både på nærringsindhold og pris. I kløvergræs med mere end 50 % kløver, hvor kaliumbehovet er 4-5 gange så højt som kvælstofbehovet i vårbyg, kan protamylasse erstatte svinegylle, hvis omkostningerne til transport og udbringning af svinegylle overstiger 20 kr./ton. I eksempelet er prisen på svinegyllen(sg) sat til 50 kr./ton inkl. transport og udbringning med et indhold pr. ton på 4,5 kgn, 1,0 kgp og 2,5 kgk. Prisen på protamylasse (PM) er, ifølge oplysninger fra DLG 525 kr./ton. TABEL 1. PRIS I KRONER PER HEKTAR VED GØDSK- NING AF KLØVERGRÆS MED HENHOLDSVIS PROTA- MYLASSE OG SVINEGYLLE. Udbringning af Protamylasse efter 1. slæt i kløvergræs. Foto: Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Gødningen defineres som ikke-økologisk og må importeres med indtil 70 kg total kvælstof og hører under slambekendtgørelsen. Kartoffelfrugtsaft forhandles både som ufortyndet frugtsaft med tørstofindhold på 2,5 % og inddampet med 35 % tørstof. Protamylasse forhandles af kartoffelmelsfabrikker i Toftlund, Brande og Karup. Man kan også kontakte DLG. Protamylasse leveres i hele træk i palletanke eller udspredt på marken. Ufortyndet kartoffelfrugtsaft leveres fra kartoffelmelsfabrikken i Brande. Prisen på ufortyndet kartoffelfrugtsaft er 10,60 kr./ton incl. levering og udbringning i I perioden august til november er levering/udbringning gratis. Ved levering længere væk end 20 km koster det et tillæg. TABEL 2. PRIS OG INDHOLD I ET 1 TON PROTAMYLAS- SE OG UFORTYNDET KARTOFFELFRUGTSAFT Protamylasse Ufortyndet kartoffelfrugtsaft Kvælstof 18 kg N 1,5 kg N Fosfor 5 kg P 0,4 Kg P Kalium 69 kg K 3,80 Kg K Magnesium 4 kg Mg 0,25 Kg Mg Svovl 8 kg S 1,5 Kg S Pris 525 kr./ton 5-35 kr./ton Kløvergræs N P K Pris, Kr./ha Ligevægtspris Svinegylle Behov Tildelt PM (2 T/ha) kr./ha 20 kr./ton Tildelt SG (52 T/ha) Kr./ha

10 7 Andre kalium- og fosforkilder Af, bilag I, i NaturErhvervstyrelsens Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion fremgår en række kalium- og fosforkilder som er tilladt at bruge, under forskellige betingelser. Kalium findes kun på uorganisk form i jorden, og er relativt let tilgængeligt for planterne. Det binder sig til silt og lerpartikler, der kan fungere som buffer. Sandjord stiller ikke store mængder til rådighed for planterne og kalium udvaskes let ved nedbørsoverskud. Fosfor findes relativt hårdt bundet i både uorganisk og organisk bundet form i jorden, og der er i næsten alle danske jorde relativt meget af den. Derfor er den økologiske udfordring først og fremmest at udvikle dyrkningsmetoder, sorter etc., der kan udnytte de hårdt bundne fosforressourcer vi har i jorden. KILDER TIL KALIUM OG FOSFOR: Kaliumråsalt (kainit, sylvinit, Patenkali m.m.). Markedsføres bl.a. af K+S KALI GmbH i Göteborg. Men kan også skaffes Danmark. Gødningen brydes i miner ved en fysisk proces. Kaliumsulfat, der muligvis indeholder magnesiumsalt. Kaliumsulfat kan udvindes af kainit, men også via kemiske processer af svovlsyre eller som et biprodukt ved fremstilling af salpetersyre. Blødt råfosfat, er direkte udvundet fra fosfatminer. Det bruges ikke i Danmark. Blødt råfosfat virker meget langsomt, og har derfor en meget begrænset virkning de(t) første år det bruges Aluminiumcalciumfosfat må kun bruges på basiske jorder med en ph >7, denne slags jorde er meget sjældent forekommende i Danmark Ovenstående gødninger er tilgængelige på verdensmarkedet, men er vanskelige at skaffe i Danmark. Anvendelsen i Danmark er da også meget begrænset, og med de gældende gødningsregler findes der brugbare alternativer. Kaliumsulfat udvindes af kainit, som ses her på billedet. Kaliumsulfat indeholder muligvis magnesiumsalt. Foto: Sven Hermansen

11 Gødning fra biogasanlæg 8 Et økologisk biogasanlæg giver mulighed for både at være selvforsynende med gødning og producere energi. Foto: Michael Tersbøl, Økologisk Landsforening. Biogasgylle består af en blanding af husdyrgødning og afgrøder, der har ligget i et biogasanlæg i en periode på dage og afgivet gas. Biogasgyllen har et højt indhold af lettilgængeligt kvælstof og er let, at sprede ud på marken, fordi det er en homogen flydende gylle. Plantebiomassen, i form af friske/ensilerede afgrøder, er i forgæringsprocessen blevet delvist nedbrudt i biogasanlægget. Denne nedbrydning betyder, at kvælstoffet er blevet lettilgængeligt for de planter, der gødes med biogasgyllen. Praktisk brug af biogasgylle hos Bjarne Viller Hansen i Bording, viser en stigning i udbyttet, fordi kvælstoffet kan tildeles netop, når planterne har mest brug for det. I praksis har jeg opnået udbyttestigninger på gennemsnitlig % fortæller Bjarne Viller Hansen. Indholdet af næringsstoffer i biogasgyllen vil være den samme som i inputmaterialet. Biomassen i et økologisk biogasanlæg bør være fra dyr og marker, der er drevet økologisk. Hvis der modtages økologisk biogasgylle skal indholdet af kvælstof i gyllen dokumenteres. Der skal også redegøres for hvilke stoffer, der indgår i biomassen. Ved modtagelse af gødning fra et delvist økologisk anlæg, skal der redegøres for hvor stor en andel den konventionelle biomasse og kvælstof udgør. Der må ikke være slagteriaffald i biogasgyllen eller andre biomasser, der ikke er tilladt i økologireglerne. Der er kun ganske få eksisterende eller planlagte økologiske biogasanlæg i Danmark. Der findes en masse viden og erfaring fra andre lande samlet hos Kompetencecenter for Økologisk Biogas samt information og materialer fra tidligere kurser og studieturer. (se Egenskaber for biogasgylle Højt indhold af kvælstof (4-6 pct.) Højere udnyttelse af kvælstof, (70-80 pct.) P og K afhænger af udgangsmaterialet Mindre lugt, Færre ukrudtsfrø og sygdomskim Mere tyndtflydende Ca. 50 pct. af organisk stof er nedbrudt Risiko for ammoniakfordampning er større Kan separeres i fast og væskefraktion

12 9 Samarbejde med en husdyrproducent Planteavler Arne Jensen optimere sit sædskifte ved hans samarbejde med en kvægbruger, der kan aftage hans kløvergræs. Foto: Bjarne Hansen Det sikrer planteavleren en fast andel kløvergræs i sit sædskifte. Derved kan der planlægges et optimalt sædskifte med mulighed for, at bevare frugtbarheden i jorden, sanere for sædskiftesygdomme og nedsætte ukrudtstrykket væsentligt. Der fraføres en del næringsstoffer med salg af kløvergræs. Derfor skal der sikres en tilbagelevering af gødning, der bringer kaliumregnskabet i balance. Denne gødning er med til at sikre en fordeling af næringsstoffer til afgrøder, ofte højværdiafgrøder som frøgræs, der ellers kunne være vanskelige at dyrke for en planteavler uden en flytbar gødningstilførsel. Kvægbrugeren kan dyrke korn i sit ofte pressede sædskifte med rigelig kløvergræs og derved udnytte det opsamlede kvælstof i kløvermarkerne til kvælstofforbrugende afgrøder med et højt udbytte. Alt i alt er det en rigtig win-win situation. Planteavler Arne Jensen og kvægbruger Jan Pedersen har i en årrække kørt efter et fast aftalt koncept, der er baseret på tillid og dialog parterne imellem. Den lokale økologikonsulent Jens Christian Skov er nøgleperson i konceptet, i det han sikrer, at begge parter får en fair handel. For Arne Jensen betyder det, at han kan planlægge sit sædskifte med 25 % kløvergræs. Der udlægges et nyt areal hvert år og kløvermarken ligger i 2 år. Derudover modtager han kvæggylle til fordeling på de marker, der er sidst i sædskiftet og til de kløvermarker, der tages slæt på samt til en ny afgrøde i sædskiftet, frøgræs. Arne Jensen udtaler: En sådan aftale fordrer naturligvis, at begge parter ser en fordel i aftalen og at man er god til at tale sammen i løbet af sæsonen. Desuden skal der være en fælles tillid til den person, der opgør mængde og pris. En to årig kløvergræs, der pløjes om foråret vil efterlade ca. 100 kg N til den efterfølgende afgrøde. Det er tilstrækkelig kvælstof til, at fuldgøde en kornafgrøde. Derudover efterlader den ca. 40 kg kvælstof til afgrøden i år 2, hvis der er etableret en efterafgrøde, der opsamler kvælstof i efteråret og forhindrer udvaskning om vinteren. I forsøg på Foulum er der målt, at et år med kløvergræs som grøngødning har øget jordens kulstofindhold med 1,5 ton pr. ha. Kløvergræs er sanerende over for alle kornsædskifte sygdomme og ukrudtstrykket er markant mindre efter kløvergræs. Afsøg dit lokalområde for husdyrproducenter evt. via NaturErhvervstyrelsens hjemmeside, hvor der kan udskrives en liste med alle landets økologer. Oversigt over fordele og ulemper Fordelene Mere kløvergræs i sædskiftet 2 årig kløvergræs efterlader ca. 100 kg N til den efterfølgende afgrøde 40 kg N til næste afgrøde, hvis der har været en efterafgrøde Ulemperne Manglende samarbejde mellem parter

13 Enggræs til biogas og økologisk gødning 10 Engene langs vore åer og vandløb er en værdifuld ressource. Biomassen herfra kan blive til CO 2 -neutral energi og økologisk gødning, når den afgasses i et biogasanlæg. Der er tilmed økonomi i det. Det viser erfaringer fra engene langs Nørreåen mellem Viborg og Randers. Høst af biomasse fra engarealer til biogas bidrager med gødning, der indeholder næringsstoffer svarende til det, der er nævnt under indsats 8: biogasanlæg. Dvs. gødning med let tilgængeligt kvælstof. Samtidig bliver engarealerne plejet, hvilket bevarer det åbne landskab og øger floraens og faunaens trivsel. Erfaringer fra engene langs Nørreåen mellem Viborg og Randers har vist, at der er økonomi i at høste engbiomasse og afgasse det i et biogasanlæg sammen med husdyrgødning og andre økologiske biomasser, som f.eks. halm og kløvergræs. Det har været muligt, at høste biomassen med almindelige græsmaskiner, selv på våde arealer med meget siv, hvis man vælger de letteste typer grej. Rundballer er en enkel og billig metode til at bjærge enggræs. Indtægterne ved, at sælge enggræs til biogas kan Enggræsset kan høstes med almindelige græsmaskiner, hvis man vælger de letteste typer grej. Rundballer er en enkel og billig metode til, at bjærge enggræs. Foto: Søren U. Larsen, Agrotech kun lige dække omkostningerne til høst og transport, men det betyder, at de ekstra næringsstoffer fra engene er stort set gratis. Totaløkonomien forbedres ved, at afgasse halm og kløvergræs, som supplement til enggræs. Biogasanlægget er det centrale omdrejningspunkt for at udnytte biomasse fra enge. Flere steder i landet er de eksisterende biogasanlæg interesserede i at udnytte plantebiomasse til gasproduktion. I de fleste tilfælde kræver det, at biogasanlægget investerer i teknik, som kan findele tør plantebiomasse og føde materialet ind i reaktoren. Biogasanlæggene er typisk interesserede i at modtage større mængder end en enkelt økolog kan levere. Derfor kan flere økologer med fordel gå sammen i et selskab, som varetager høst og leverancer af plantebiomasse og distribution af den afgassede biomasse. Er der ikke et anlæg i nærheden var det måske en idé, at samle økologerne i dit område og lave jeres eget økologiske biogasanlæg. Konventionelle biogasanlæg skal søge om økologiautorisation hos NaturErhvervstyrelsen til at producere økologisk eller delvist økologisk afgasset biomasse. Efter ansøgning kan enggræs fra konventionelle arealer sidestilles med økologiske råvarer. Hvis der er søgt og opnået miljøtilskud til engene. Oversigt over udbytte og omkostning ved at høste enggræs til biogas på 1 ha. Udbytte og omkostning på 1 hektar enggræs til biogas (12,5 km transport) Biogas/ energi 7400 KWh kg 4-23 kg Græs/ biomasse 3,9 T tørstof (TS) Kvælstof Fosfor Kalium kg Høst og transport koster 2067 kr./ha (0,53 kr./kg TS)* * Beregninger foretaget ved Aarhus Universitet viser at enggræs må koste op til 0,52 kr. pr kilo tørstof (leveret på biogasanlæg), så er det konkurrencedygtigt med biogas- majs til 0,85 kr. pr kilo tørstof.

14 11 Put kløver i tanken Der kan ved % kløvergræs i markplanen skaffes kvælstof nok til, at dyrke krævende afgrøder som frøgræs og vinterraps i et planteavlssædskifte. Kløvergræsset snittes så fint som muligt og køres direkte i en gylletank. Som planteavler forudsætter produktion af grøngylle naturligvis adgang til en gylletank. Her blandes grøngødningen op med den mængde vand, der skal til for at grøngyllen kan udbringes uden problemer med tilstoppede slanger og pumper. Lidt populært sagt, så giver 1 hektar med rødkløver, gødning til 3 hektar. Fordelen ved at tilføre kløver i tanken er, at kløverens kvælstof bliver flytbart og kan fordeles til mere trængende marker end grøngødningsmarken selv. Vær opmærksom på kaliumfordelingen. Der flyttes nemlig rundt på store mængder kalium ved slæt. Og vær opmærksom på at grøngylle der laves ved, at blande grønmassen op i gylle udgør et klimaproblem, idet massen vil afgive store mængder metan. Klaus Aage Bengtson i Nordjylland har lavet grøngylle ved, at hælde rødkløver der svarer til ca. 25 % af beholderens samlede kapacitet i en gylletank med svinegylle. Gyllen er kørt ud uden komplikationer. Klaus Aage Bengtson fortæller: Den er nedfældet og det har slet ikke givet problemer. Kløveren er opløst fint i gyllen. Grøngyllen er kørt ud på frøgræsmarker, som er en af de mere krævende kvælstofforbrugende afgrøder. I frøgræs er flydende gødning nødvendigt for at sikre et tilfredsstillende udbytte. Gødningsværdien af grøngyllen hos Klaus Åage Bengtson, med to tre slæt i rødkløver giver 260 kg N til fordeling efter behov. Hertil kommer en forfrugtsvirkning, der fortsat er intakt. N-udbyttet af 1 ha rødkløvergrøngødning rækker til at gødske op til 3 andre hektar foruden forfrugtsvirkningen på selve arealet. 3 slæt rødkløver i knop stadie Klaus Aage Bengtson sidder her i en frøgræsmark som han har tænkt sig at bruge den let flydende kløvergylle på. Foto: Karen Munk Nielsen, Økologi&Erhverv giver 6750 kg tørstof med 24 % råprotein. Det svarer til et samlet udbytte på 259 kg kvælstof per ha. Du skal kun komme grønmasse i gylletanken, hvis der ikke er andre muligheder, da klimabelastningen fra denne løsning er meget stor. Indholdet i rødkløver ved 3 slæt i knop stadie giver Rødkløver 1 ha med 3 slæt 6750 kg TS med 24 % råprotein 1620 kg råprotein svarende til 259 kg N

15 Mobil grøngødning 12 til udlægning og findeling af den mobile gødning siger Lars Skytte. Gartneriet har især haft glæde af den mobile gødning i det tidlige forår, hvor omsætningen og frigivelsen af næringsstoffer fra forfrugten ikke er kommet i gang. Lars Skytte har i flere år haft held med at bruge mobil grøngødning til eftergødskning af grøntsager, der spises rå. Foto: Markedsafdelingen, Økologisk Landsforening Det er økonomisk attraktivt for grøntsagsavlere, at flytte grønmasse fra en mark til en anden, når der er behov for en eftergødskning af grøntsager, der spises rå og hvor smittekim fra husdyrgødning er uønskede. Mobil grøngødning kan enten være frisk eller konserveret som ensilage, kompost, hø eller grønpiller. Mobil grøngødning virker, hvor N-min i jorden er lav og hvor der er behov for eftergødskning. Biologisk set kan mobil grøngødning, træde i stedet for en grundgødskning, der hvor der mangler husdyrgødning. Men vil sandsynligvis af økonomiske grunde blive brugt som eftergødskning, hvor det ikke har været muligt at fuldgøde fra starten. Grøntsagsavler Lars Skytte fra Fyn har været vært for nogle af de første forsøg, der er blevet udført i Danmark med mobil grøngødning. I dag bruger gartneriet en blanding af 50 % tør hønsegødning og 50 % kløvergræs ensilage, som udlægges, inden plantemaskine eller bedformer indarbejder gødningen i jorden. Nåleøjet er ordentlig mekanik Udnyttelsen af kortsnittet frisk grønmasse, hø, ensilage, kompost eller piller er afhængig af massens C/N-forhold. Er den under 15, sker der en hurtig frigivelse af næringsstoffer. Ved eftergødskning er der et sikkert merudbytte, når N-min indholdet i jorden er lavt. Konserveret grønmasse vejer væsentlig mindre end frisk pr. næringsstofenhed og er derfor nemmere at håndtere. Kulstoffet i alle grøngødninger udgør ca. 40 % af tørstoffet. Derfor er det nok at kende gødningens proteinprocent, for at vurdere om den er egnet til eftergødskning. Er proteinprocenten i tørstoffet over 2,7 kan gødningen bruges. I ensilage og grønpiller, hvor protein angives i rå-protein skal den være over 17 for at være egnet. En N-min prøve inden udbringning er nødvendig for, at kunne vurdere hvor meget gødning marken efterfølgende skal tildeles. Og så vil enhver indarbejdning i jorden fremme omsætningen af grøngødningen, fordi en større del af grønmassen kommer i kontakt med jordens mikroorganismer. Indholdet af protein har betydning for, hvornår gødningen er god og kan bringes ud Grøngødning egnet når Mindst 2,7 % protein i tørstof C/N-forhold <15 Ensilage og grønpiller egnet når Mindst 17 % rå-protein

16 13 Ensilage som gødningsmiddel Tildeling af 56 kg udnyttet N i kløvergræsensilage på forsøgs parcel før nedpløjning. Foto: Erik Kristensen, Økologisk Landsforening I kampen for, at finde alternative gødningsmidler til den økologiske planteavler, som ikke har gødning til rådighed, er ensilage blevet afprøvet som gødningsmiddel. Det kan umiddelbart lyde som en dyr løsning, at skulle ensilere afgrøder for, at bruge dem til gødning. Men det er også dyrt at flytte husdyrgødning mange kilometer. Derfor kan det blive aktuelt, at fiksere sin egen gødning. C/N-forholdet i ensilagen har væsentlig betydning for, hvor hurtigt næringsstofferne frigives. En hurtig frigivelse af næringsstoffer opnås ved et lavt træstofindhold og et højt proteinindhold i ensilagen. Det er de samme mål som for mælkeproducenter, der skal lave grovfoder af høj kvalitet. Jordens biologiske aktivitet øges under fugtige og varme for hold i vækstsæsonen, og er afgørende for ensilagens gødningseffekt. I 2011 og 2012 afprøvede Økologisk Landsforening ensilage som gødning i vårkorn. Forsøget viste at ensilagen er sur og indeholder en del organiske syrer, og derfor skal den nedpløjes til kornafgrøder. Udnyttelsesprocenten ligger omkring % af total N i første dyrkningsår. I kløvergræs etableret som grøngødning, skårlagt og ensileret, høstes der godt 300 kg total kvælstof pr. ha. Derudover høstes 35 kg fosfor og 300 kg kalium. Ammoniumindholdet pr. ton gødning vil være lavt, mens total indholdet pr. ton gødning vil ligge omkring 6-10 kg N. Udnyttelsesprocenten er mellem 35-40% af total N. Tag en gødningsanalyse af din kort snittede ensilage, lej en gødningsspreder med spredeplader til udspredning og sørg for en hurtig indarbejdning i jorden. OK laboratorium laver gødningsanalyser af ensilage, hvor NPK indholdet direkte fremgår. Indhold i skårlagt og ensileret kløvergræs Ensileret kløvergræs Udnyttelses % 300 kg N pr. ha kg P pr. ha.? 300 kg K pr. ha.?

17 Få dyr på bedriften 14 Eget dyrehold med drøvtyggere er den ultimative løsning på gødningsforsyning i et økologisk planteavls sædskifte. Etablering af eget dyrehold, der er tilpasset til den kløvergræsproduktion der er i sædskiftet, vil kunne sikre et robust og effektivt sædskifte, med optimal næringsstof forsyning til de afgrøder man ønsker at dyrke. Det giver en mulighed for at udnytte kløvergræsmarken til foder. Samtidig produceres husdyrgødning, til de afgrøder der skal have supplerende gødning, ud over den fixerede kvælstofgødning. Stort set alle næringsstoffer holdes på ejendommen og der fjernes kun ganske få næringsstoffer ved salg af kød og kerne. Den største udfordring er, at bevare næringsstofferne og undgå udvaskning af kvælstof og kalium. Dyr på bedriften giver en frugtbar og levende jord, som er udgangspunkt for en god ukrudtsstyring og lavt skadedyrs tryk. Planteavler Kurt Jessen har specialkorn til konsum, som afregnes til en høj pris og han er afhængig af, at afgrøderne har en optimal kerneog bagekvalitet. Kurt har derfor valgt, at have et dyrehold på ca. 225 stude på sin bedrift med 225 ha. Studene er dejlig nemme at passe og det betyder, at min jord forbliver levende og frugtbar. Samtidig sikrer dyrene gode næringsstofforhold til mine konsumafgrøder fortæller Kurt. Når der skabes mulighed for en gødningstilførsel kombineret med et passende grøngødningsareal øges mulighederne for at dyrke konsumkorn og andre højværdiafgrøder. I dækningsbidrags kalkuler fra Håndbog i økologiske sædskifter er der beregnet en forøgelse af DB fra 1362 kr. til 2576 kr. pr. ha ved en tilførsel af gødning under forskellige sædskifter med grøngødning som grundgødning. Forskellen ligger i muligheden for, at kunne producerer varer, der kan sælges til en højere pris. Men også ved, at udnytte det afgrødepotentiale, nogle afgrøder, som f.eks. vinterhvede, har ved et højere gødningsniveau. Tal med en kollega der har køer og hør om studene skal gå hos dig eller indkøb stude til bedriften. FIGUR: Responskurver for tilførsel af ammoniumkvælstof til havre, vårbyg, vårhvede og vårtriticale med forfrugt kløvergræs. Responskurverne er næsten vandrette og der en meget begrænset effekt af, at gøde vårafgrøder efter kløvergræs Gødskning af vårsæd med forfrugt af kløvergræs 50 Udbytte, hkg pr. ha Kurts kornmark ser ren og flot ud. Det takker han bl.a. sit studehold for. Foto: Bjarne Hansen Gødningsniveau, kg ammoniumkvælstof Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Figur fra Oversigt over Landsforsøgene 2008, side 277.

18 15 Kløvergræs som motor i sædskiftet Kløvergræsset i Claus Damgaards sædskifte giver gødning til næste afgrøde og mulighed for bekæmpelse af rodukrudt som tidsler. Foto: Mads Vinther, Økologisk Landsforening Som planteavler kan man efterligne det robuste sædskifte, der er på de økologiske kvægbrug ved, at inddrage kløvergræs i et passende omfang. Kløvergræsset er det økologiske omdrejningspunkt eller økologiens motor. Kløvergræsset opbygger jordens frugtbarhed og sikrer forsyningen af kvælstof til de efterfølgende salgsafgrøder. Samtidig kan kløvergræsset medvirke til at reducere ukrudtsbestanden, især problematiske arter som tidsler. Simple modelberegninger viser, at selv om man blot afpudser kløvergræsset og ikke opnår nogen indtægt af afgrøden, vil det være økonomisk optimalt, at have fra 10 til 25 % kløvergræs i sædskiftet, størst andel på sandjord, 25 % og mindst andel på lerjord 10 %. Prisforhold på korn kan selvfølgelig rykke ved den optimale andel af kløvergræs, men set over en længere årrække holder tallene. Claus Damgaard, Lynge har 20 ha kløvergræs i sit sædskifte. Han sælger 1. slæt, men resten afpudses med en brakpudser eller afgræsses af får. Claus Lynge er glad og tilfreds med kløvergræs andelen i sit sædskifte. Det giver mig mulighed

19 for et alsidigt sædskifte og en mulighed for bekæmpelse af tidsler. Og så er der en rigtig god forfrugtsvirkning i kløvergræsset, så den efterfølgende havremark giver et udbytte, som er på højde med eller bedre end naboerne fortæller Claus. Kløvergræsandelen er kommet for at blive i Claus Lynge s sædskifte, uanset om den kan sælges eller ej, men i fremtiden kommer kløverandelen måske også til at omfatte kløver til frøproduktion. Kvælstof fra en kløvergræs, der har ligget i et helt år vurderes til at være mellem kg pr ha. Størst kvælstofmængde opnås ved afpudsning eller afgræsning, mindst ved udnyttelse til slæt. Der er en direkte sammenhæng mellem indholdet af kløver og dermed N-fikseringen i kløvergræsset og udbyttet i den efterfølgende afgrøde. Brug regnearket Kløvergræs i planteavlssædskiftet fra Videnscentret, til at lave beregninger over og inspiration til, hvor meget kløvergræs der skal være i dit sædskifte: dk/oekologi/planteavl/saedskifte/ Økonomi i sædskifter på ler- og sandjord med og uden grønbrak ved to forskellige afgrødepriser for korn og bælgsæd og med op til 25 % kløvergræs i sædskiftet. Afgrødepriser Alternativ 1 Brutto -udbytte Styk-omkostninger Alternativ 2 Korn 190 kr/hkg og bælgsæd 260 kr/hkg Korn 220 kr/hkg og bælgsæd 290 kr/hkg Sædskifte økonomi, gns. kr/ha Procent kløvergræs i sædskiftet 0 pct. 10 pct. 20 pct. 25 pct. Lerjord Sandjord Lerjord Sandjord Lerjord Sandjord Lerjord Sandjord DB. I Maskin arb. omk. DB. II Brutto udbytte Styk-omkostninger DB. I Maskin arb. omk. DB. II

20 16 Lad din efterafgrøde lave kvælstof Hvis du mangler kvælstof i dit sædskifte kan du øge produktionen ved, at anvende kvælstoffikserende efterafgrøder i din hovedafgrøde. Et kløverudlæg anvendt i et kornrigt sædskifte kan have en eftervirkning på ca kg kvælstof til den efterfølgende kornafgrøde. For at opnå den virkning skal efterafgrøden sås om foråret i hovedafgrøden og først nedmuldes næste forår før såning af hovedafgrøde. Det kan være blandinger af hvidkløver/rajgræs eller rødkløver/rajgræs. Kvælstoffikserende efterafgrøder sået efter høst kan være fodervikke/gul sennep eller vintervikke/rug som skal sås senest 10. august for, at få en optimal virkning. Hos Peter Jacob Nielsen, Hoven, som dyrker 425 ha bliver der brugt en blanding af 1,2 kg rødkløver og 3 kg rajgræs som efterafgrøde, der bidrager med kvælstof i sædskiftet. Vi sår efterafgrøde i alt det korn der efter en vurdering ikke skal efterårs behandles for rodukrudt og tidsler, så det vil sige ca. 200 ha hvert år. Efterafgrøden er meget højt prioriteret i sædskiftet og sås meget omhyggeligt med godt udstyr til formålet. Det holder jorden frugtbar og jeg vil mene, at det giver os ca. 15 tønder korn mere pr. ha og sparer en vanding i sæsonen, så udgifterne til grøngødningen og arbejdet med samme kommer så rigelig ind igen. Besværet med efterafgrøden i de våde høstår løses ved, at skårlægge afgrøden som så er meget lettere at høste. Så jeg vil ikke på nogen måde undvære grøngødningen i mit sædskifte, siger Peter Jacob Nielsen. Efterafgrøder som erstatning for kvælstof i husdyrgødning kan indpasses på forskellige måder i sædskiftet. Den kvælstoffikserende efterafgrøde består normalt af hvid- eller rødkløverudlæg, men andre bælgplanter som persisk kløver, blodkløver, stenkløver og kællingetand kan også bruges, de tager ikke lys og næring fra hovedafgrøden og volder normalt ikke høstbesvær. Landsforsøgene 2011 har gennemført et efterafgrøde forsøg, der viser at Vinter Forår Sommer Efterår Afstrømning Tilgængelighed af kvælstof Potentiel kvælstofoptagelse Vårbyg Efterafgrøde D D J F M A M J J A S O N Figuren viser tilgængeligheden af kvælstof samt afgrødernes potentielle optagelse hen over et år. Figur lavet af Bent T. Christensen (Figur fra Peter Sørensen et al., 2010)

21 forårsudlagte efterafgrøder stiller kg N til rådighed for en efterfølgende vintersæd. Udsæd af grøngødning er dyrt, så det er vigtigt, at anvende de mest optimale så- og nedmuldningsteknikker. Vær opmærksom på efterafgrødens indhold, hvis man har et ønske om at have kløverfrø til modenhed i sædskiftet, så der ikke kommer sortsproblemer på sigt. Kællingetand overvintrer og omsættes meget hurtig, når den nedmuldes. Foto Erik Kristensen Farvevajd forbliver lav indtil høst af hovedafgrøden og udvikler en stor og meget dybtgående rodmasse. Foto Michael Tersbøl.

22 17 Saml næringsstoffer med fangafgrøder Fangafgrøder bliver brugt som redskab til at opnå en mere optimal udnyttelse af den gødning, der er til rådighed. Fangafgrøder er ikke kvælstof fikserende, men bruges til at optage de næringsstoffer der allerede findes i jorden. Det er både kvælstof og kalium der skal fanges og opbevares med disse afgrøder. Fangafgrøderne er med til at sikre dyrkningsbetingelserne for den efterfølgende afgrøde. Hvilken art man skal vælge afgøres af kvælstofniveauet i marken, jordtypen, vinternedbøren og især hvornår man kan komme til at så fangafgrøden. På Livø bruges fangafgrøder aktivt for, at holde på de sparsomme næringsstoffer, der er til rådighed på Øen. Landmand Karsten Kjærgaard bruger gul sennep i den hovedafgrøde af korn, der kommer efter kløvergræsset. Fangafgrøden etableres i halvdelen af marken ca. 1 måned før høst med en pendulspreder og i resten af marken efter høst med såmaskine. Marken deles fordi såning før høst er en usikker etableringsmetode. Gul sennep er valgt fordi, den har en hurtigt rodudvikling og vækst om efteråret. Derudover er næringsstofferne opsamlet i gul sennep hurtig omsat efter nedmuldning i foråret. Der skelnes meget imellem overvintrende fangafgrøder, som f.eks. vinterraps og ikke overvintrende fangafgrøder, som f.eks. olieræddike. Overvintrende arter bør foretrækkes på sandjord, hvor det giver den bedste beskyttelse af jord og næringsstoffer. For de korsblomstrede efterafgrøder gælder, at de skal sås så tidligt som muligt, gerne før høst og ikke senere end d. 20. august, for at opnå den ønskede virkning. Deres vækst og effektivitet aftager for hver dag, der går fra høst og til d. 20. august. Har du en sen høst eller vil lave en kortvarig jordbearbejdning kan du anvende vinterrug som fangafgrøde. Har du mulighed for, at så en fangafgrøde om foråret er rajgræs en god mulighed. Hvis man har dyrehold er der også en mulighed for, at lave en blanding af fangafgrøder og lade dyrene afgræsse den sent om efteråret. Metoden til nedmuldning har indflydelse på, om det er en hurtig eller langsom nedbrydning, der sker. En overfladisk nedmuldning af korsblomstrede fangafgrøder, f.eks. med stubharve eller tallerkenharve giver en forholdsvis hurtig nedbrydning i forhold til en nedpløjning af en fangafgrøde af rajgræs. Reduktion af kvælstof udvaskning og eftervirkning ved anvendelse af lovpligtige efterafgrøder på forskellige jordtyper med varierende tilførsel af organisk gødning. Karsten Kjærgaard bruger gul sennep til at samle nærringsstoffer op i kornmarker, der har været sået efter kløvergræs. Foto: Udvaskningsreduktion Effekt af eftervirkning Under 0,8 DE Over 0,8 DE pr. ha pr. ha Lerjord Sandjord Lerjord Sandjord KgN pr. ha

23 Flere bælgplanter øger kvælstofniveauet 18 Med en gradvis udfasning af konventionel husdyrgødning vil nogle planteavlsbedrifter med fordel kunne ændre sædskiftet mod at have flere bælgplanter som f.eks. hestebønne, lupin og markært, som er selvforsynende med kvælstof. Bælgplanterne kan via kvælstoffiksering lagre kvælstof i jorden gennem deres rødder og samtidig er de selvforsynende med kvælstof. Kvælstoffiksering sker, fordi planterne har skabt en symbiose med mikroorganismer, der danner knolde på plantens rødder. Herved omdannes luftens frie kvælstof (N 2 ) til kvælstofforbindelser, som kan optages af planten. I tabel 1 ses et eksempel på en bedrift, der har 40 kgn/ha til rådighed i gennemsnit. Ved at udskifte havre med hestebønne kan gødningen fordeles anderledes. Det giver mulighed for, at tildele vinterrug den dobbelte mængde kvælstof via husdyrgødning. Dermed øges udbyttet i vinterrug med 10 hkg/ha. Forudsætning er, at gødningen indeholder 80 % plantetilgængeligt kvælstof, og at merudbyttet er 20 kg kerne pr. tildelt plantetilgængeligt N. Derudover har hestebønne et højere udbyttepotentiale end havre, når den placeres 3. år efter kløvergræs i sædskiftet. Ved et korn udbytte på 35 hkg/ha er eftervirkningen efter lupin beregnet til at være kg N/ha. Efter hestebønne er den kg N/ha, mens man i markært ikke kan regne med, at eftervirkningen Knoldbakterier er meget veludviklede på lupin og kan producerer optil 300 kgn/ha. Foto: Claus Østergaard, økologisk Landsforening overstiger kg N/ha. Normalt er udbyttet i markært og hestebønne dog større end i lupin. Men det vil delvis udjævne sig fordi lupin har højere kvælstoffiksering og eftervirkning. Etabler kvælstoffikserende afgrøder. I tabel 2 er angivet, hvor store mængder kvælstof forskellige bælgplanter kan fiksere i løbet af en vækstsæson. TABEL 2. KVÆLSTOFFIKSERING I BÆLGSÆD DYRKET TIL MODENHED KG N/HA. Udbytte i afgrøden kg/ha Afgrøde Markært Hestebønne Lupin TABEL 1. SÆDSKIFTER MED OG UDEN BÆLGPLANTER Sædskifte I Gødning KgN/ha Udbytte hkg/ha Sædskifte II Gødning kgn/ha Udbytte hkg/ha Kløvergræs 0 0 Kløvergræs 0 0 Vårhvede m. efterafgrøde Vårhvede m. efterafgrøde Vinterrug m Vinterrug m rodukrudtsbekæmpelse rodukrudtsbekæmpelse Havre m. kl.græs udlæg Hestebønne m. kl.græs udlæg 0 35

24 19 Beregn forfrugtsvirkningen med NDICEA Jorden indeholder en stor kvælstofpulje og det er rart at vide, hvor meget den vil bidrage med i løbet af vækstsæsonen, så gødskningen kunne tilpasses derefter. EDB-programmet NDICEA er udviklet til at forudsige kvælstofmineraliseringen fra den organiske kvælstofpulje måned for måned. Kvælstof i rette mænger, på rette tid, er afgørende for afgrødernes vækst. Mineraliseres der for meget, går det ud over afgrødernes kvalitet, da sygdom og udvaskning kan blive resultatet. Mineraliseres der for lidt, falder udbyttet og proteinprocenten. NDICEA (Nitrogen Dynamics in Crop rotation in Ecological Agriculture) giver et præcist og overskueligt billede af kvælstofdynamikken på den enkelte mark. Programmet sammenholder afgrødens kvælstofbehov, med den forventede gødningseffekt fra husdyrgødning, efterafgrøder, grøngødning og forfrugt. Jordtype, temperatur og nedbør er afgørende for effekten af organiske gødninger og derfor henter programmet automatisk danske klimadata. Planteavler Anders Lund i Hoven mangler økologisk husdyrgødning. Han har brugt NDICEA til at give et bud på, hvad et ændret sædskifte og dertil hørende efterafgrøder, vil betyde for kvælstofforsyningen til de enkelte afgrøder og om en del af husdyrgødningen kunne undværes? NDICEA viste at kvælstoffikserende grøngødninger kunne matche afgrødernes behov for kvælstof til rette tid og overflødiggøre husdyrgødningen. NDICEA er udviklet af Louis Bolk Instituttet på Wageningen Universitet i Holland. Programmet er afprøvet og tilpasset danske forhold i Økologisk Landsforenings projekt: Egen produktion af gødning og effektive sædskifter. NDICEA programmet kan frit downloades fra www. ndicea.nl, hvor der også findes en manual og en fortolkningsnøgle. Spørg en af planteavlsrådgiverne i Økologisk Landsforening, de kan alle bruge programmet. NDICEA udskriften viser på letforståelig vis tilgængeligheden af kvælstof i forhold til afgrødernes behov hen over året. Foto: Erik Kristensen, Økologisk Landsforening