Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)"

Transkript

1 Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds placering 1

2 INDHOLD 1. Beskrivelse af systemet 2. Klimabelastning fra Åstrupgård 2.1. Klimabelastning og hotspotanalyse 2.2. Følsomhedsanalyse 3. Tiltag til forbedring af klimabelastningen 3.1. Energi - reduceret brug af fossil energi og øget energiproduktion Alternativt scenarium 1 (foreslået af ejeren selv) Følsomhedsanalyse af alternativt scenarie Kvælstof - mere effektiv udnyttelse og mindre tab Alternativt scenarium Kulstof - øget binding i jord og biomasse 4. Konklusion BILAG 2

3 1. Beskrivelse af systemet Den økologiske planteavlsbedrift Åstrupgård ligger i Østjylland på grov lerblandet sandjord til sandblandet lerjord (JB 3-5). Bedriftens samlede areal er 82,8 ha, hvoraf det dyrkede areal udgør 72,6 ha og 6,2 ha er lagt ud i vedvarende græs. Afgrødefordelingen og gødningstildelingen på Åstrupgård i dyrkningssæsonen 2007 er vist i Tabel 1. Tabel 1. Dyrkede afgrøder og gødningstildeling på Åstrupgård i Afgrøder Areal (ha) Forfrugt Gødningstype Total N tilført (kg N/ha) Vinterhvede 12,2 Markært Svinegylle 120 Vårhvede 15,1 Kløvergræs Kvæg- og fjærkrædybstrøelse 160 Havre 18,0 Vinterhvede Kvæggylle 140 Hestebønner 10,8 Havre - - Rajgræs 10,1 Vårtriticale Svinegylle 140 Klimabelastningen for den økologiske plantebedrift Åstrupgård beregnes ved en livscyklusanalyse (LCA). En LCA er en miljøvurdering, hvor alle delprocesser, der påvirker fremstillingen af enten et specifikt produkt (f.eks. 1 kg hvede) eller som i dette eksempel de delprocesser, der påvirker en bedrifts samlede produktion, inddrages. Det vil i dette eksempel sige, at bidrag fra f.eks. fremstilling af indkøbte hjælpestoffer som husdyrgødning, energi i form af diesel og el indregnes i bedriftens samlede klimabelastning. I denne beregning er der indregnet delprocesser frem til produkterne forlader landbrugsbedriften. Alt hvad der går ind på bedriften i form af materialer, energi, kemikalier og andet tages med i beregninger sammenholdt med det der går ud fra bedriften, i form af afgrøder i dette tilfælde. Ud fra oplysningerne beregnes emissioner til jord, luft og vand og inddrages i beregningerne. I Figur 2 er input, output og emissioner for basisscenariet for bedriften Åstrupgård illustreret. I Bilag, Tabel B1 er bedriftens kvælstofbalance angivet. 3

4 Emissioner til luften (CO 2, N 2 O, CH 4 og NH 3 ) INPUT Materialer 574 t svinegylle 525 t kvæggylle 179 t kvægdybstrøelse 76 t fjerkrædybstrøelse N 2 fiksering Såsæd Energi 9026 l dieselolie 78 l benzin kwh el Kemikalier Andet m 3 vand (markvanding) DYR ÅSTRUPGÅRD Basisscenarium HEGN MARK Afgrøderester (halm) tilbageføres Indlejring af kulstof (biomasse og jordpulje) Emissioner til jord og vand (NO 3 - og PO 4 - ) OUTPUT Udbytte af afgrøder 12 ha x 2,0 (3,3) t vinterhvede 15 ha x 3,7 (4,0) t vårhvede 18 ha x 3,3 (3,6) t havre 11 ha x 2,6 (2,6) t hestebønner 10 ha x 1,0 (8,5) t rajgræs (6 ha eng (x12,5 a.e.) m. kvier) Figur 2. Illustration af input, output og emissioner der inddrages i beregningen af klimabelastningen af bedriften Åstrupgård. Tallene er fra 2007, hvorimod udbyttetallene i parentes er gennemsnitlige udbytter, som er opnået på bedriften i perioden 2003 til Kød Tilvækst på kvier Klimabelastningen beregnes for hele bedriften, som er den funktionelle enhed. Dvs. resultaterne for klimabelastningen angives som kg CO 2 -ækvivalenter per bedriften per år. CO 2 -ækv. er en fælles enhed for drivhusgasserne kuldioxid(co 2 ), lattergas (N 2 O) og metan (CH 4 ), hvor klimaeffekten for CH 4 og CH 4 omregnes til CO 2 med hhv. en faktor 25 og 298, da disse drivhusgasser er langt kraftigere klimagasser end CO 2. For at kunne sammenligne med resultater fra lignende bedrifter angives endvidere resultatet pr ha. Endelig udregnes også klimaaftryk per energienhed i salgsafgrøder (her er valgt FE, selvom de fleste salgsafgrøder ikke anvendes som foder). Da der på denne bedrift indgår en del frøgræssafgrøder med et meget lille output i form af kg eller FE per ha, kan dette tal virke lidt misvisende. Input til bedriften er dels materialer i form af indkøbt husdyrgødning, kvælstoffiksering og såsæd (Figur 2). Klimabelastningen for indkøbt husdyrgødning tillægges en værdi svarende til klimabelastningen ved at fremstille samme mængde plantetilgængeligt N i kunstgødning. Kvælstoffikseringen bidrager ikke direkte til lattergasemissionen (IPCC, 2006), men påvirker den potentielle udvaskning i form af N-input til kvælstofbalancen, og mængden af kvælstof udvasket har en afledt lattergasemission. 4

5 Input af energi består dels af det direkte energiforbrug på bedriften, og dels af det indirekte energiforbrug fra maskinstationens transport og udbringning af husdyrgødning. Dieselforbruget hertil tillægges bedriftens klimabelastning. Fra afgrødeproduktionen på bedriften sker der en udledning af lattergas (N 2 O) fra udbragt husdyrgødning, fra gødning afsat af de græssende kvier, og fra afgrøderester efterladt på marken (både overjordiske og underjordiske rester medtages). Endvidere er der en indirekte udledning af lattergas fra ammoniakfordampningen (Bilag, Tabel B4) og nitratudvaskningen (Bilag, Tabel B1). Beregning af udledningen af lattergas i basisscenariet er vist i Bilag, Tabel B2. Fra afgrødeproduktionen på bedriften sker der ligeledes en udledning af metan fra det udbragte husdyrgødning og fra gødning afsat af de græssende kvier (Bilag, Tabel B3). Bedriftens samlede udledning af drivhusgasser skal ses i forhold til den frembragte produktion, her salgsafgrøder. Til dette output lægges endvidere foderforbruget til de græssende kvier. I denne beregning er der ikke indregnet et bidrag fra ændring af kulstof i jordpuljen, da denne antages at være i ligevægt. I basisscenariet anvendes de gennemsnitlige udbytter opnået i , da udbyttet var ekstraordinært lavt i Effekten af disse lave udbytter undersøges i en efterfølgende følsomhedsanalyse (tabel 4). Beregning af klimabelastningen i basisscenariet er stort set baseret på produktionsdata fra 2007, der hovedsaglig fremgår af Grønt regnskab 2007, markplaner og gødningsregnskab for Åstrupgård. Til bedriften indkøbes 7045 kg total N (svarer til 106 kg N/ha sædskiftejord eller 97 kg N/ha dyrket areal) og bruges markvanding (2007 niveau: m3 svarende til 198 m3/ha dyrket). Kvierne, der afgræsser de vedvarende arealer, regnes som en del af bedriften (dvs. deres udledning af metan og output i form af tilvækst er indregnet og den afsatte gødning regnes som intern post). 2. Klimabelastning fra Åstrupgård 2.1. Klimabelastning og hotspotanalyse af basisscenarium Af Tabel 2 fremgår, at det samlede klimaaftryk fra Åstrupgård som udgangspunkt er 188 t CO 2 -ækv. per bedrift per år. Omregnet til klimabelastning per ha dyrket areal giver det 2,6 t CO 2 -ækv. per ha per år eller 1,00 kg CO 2 -ækv. per FE salgsafgrøde per år (svarer til 0,97 kg hvede). Til sammenligning har 1 kg hvede en klimabelastning på ca. 0,6 kg CO 2 -ækv. Tabel 2. Klimaaftryk for basisscenariet for den samlede planteavlsbedrift (kg CO 2 -ækvivalenter). Scenarie Basisscenarium (2007 sædskifte, gns. udbytte) Bedriftens samlede klimabelastning Pr. ha dyrket (72, 6 ha)

6 Pr. ha i alt (82,4 ha) 1) 2287 Pr. FE salgsafgrøde 1,00 Pr. FE i salgsafgrøder og kvietilvækst 0,96 I Figur 3 er vist en oversigt over bedriftens samlede klimabelastning. Som det ses kommer 29% af klimabelastningen fra indkøb af husdyrgødning, 29% fra energiforbruget og 42% fra selve afgrødeproduktionen på bedriften. I Tabel 3 er disse bidrag udspecificeret yderligere, således at man kan se bidraget fra de forskellige klimagasser. For en planteavlsbedrift som Åstrupgård kommer 56% af klimabidraget fra lattergasemissioner, 40% fra CO 2 og kun 3% fra metanemissioner. 1 1 INDKØB 29% 36% ENERGI EMISSIONER 29% 42% Udsæ Udsæ Gødni produ Gødni Gødni produ transp Gødni Diesel transp Diesel El Udsæd Produktion af gødning Transport af gødning Diesel N 2 O fra marken Klimabelastning (tons CO 2 ækv. per bedrift per år) Figur 3. Hotspotanalyse af klimabelastningen fra basisscenariet for bedriften Åstrupgård Klimabelastning (tons CO 2 ækv. per bedrift per år) Tabel 3. De vigtigste bidrag til klimabelastningen for basisscenariet for bedriften Åstrupgård (kg CO 2 ækv. per bedrift per år). I bidraget fra de forskellige klimagasser angives den procentvise andel i parentes). Kg CO 2 -ækv. I ALT % af total El CO 2 ( kg CO 2 -ækv) Bidrag fra forskellige klimagasser N 2 O ( kg Co 2 -ækv) CH 4 fra dyrene CH 4 ( kg Co 2 -ækv) INDKØB Udsæd , (27%) 4118 (69%) 228 (4%) Gødning , (33%) (67%) - Transport af gødning ) 4, (95%) 254 (3%) 237 (3%) ENERGI El ) 9, (99%) 4 (0,02%) 264 (1%) Diesel ) 18, (95%) (3%) 957 (2%) Udbringning af gødning , (95%) 53 (3%) 49 (2%) EMISSIONER på bedriften , (94%) 4607 (6%) I alt (40%) (56%) 6341 (3%) El N2O N2O CH4 CH4 6

7 1) Heraf markvanding 4716 kg CO 2 -ækv, korntørring kg CO 2 -ækv, andet 2869 kg CO 2 -ækv. 2) Heraf korntørring , forbrug af diesel i til markbehandlinger kg CO 2 -ækv 3) Dieselforbruget til transport af husdyrgødning er opgjort til 2254 l diesel (0,2 l diesel per ton gødning transporteret 1 km, Dalgaard et al., 2002) her er ikke indregnet bidrag fra det husdyrgødning som Anders selv transporterer, antaget inkluderet i dieselforbrug mark. 2.2 Følsomhedsanalyse af basisscenarium I følsomhedsanalysen vises hvor følsomme resultaterne er overfor ændringer i forhold til de værdier der er brugt i basisscenariet. I) Basisscenariet ændret til det faktiske udbytteniveau fra 2007 (lavere niveau) I basisscenariet anvendes de gennemsnitlige udbytter, som er opnået på bedriften i perioden 2003 til 2007, hvis man i stedet anvender det faktiske udbytte opnået i 2007 forbliver bedriftens samlede klimaaftryk uændret 188 ton CO 2 -ækv. per bedrift per år (se tabel 4). Ser man på klimaaftrykket pr produceret enhed er det 11% lavere i basis scenariet som følge af, at der alt i alt produceres FE mere i salgsafgrøder svarende til 13%. Det højere udbytteniveau i basis scenariet betyder desuden, at der fraføres mere kvælstof (310 kg N ekstra i forhold til basis med 2007 udbytteniveau) med afgrøderne, hvorved bedriftens N-overskud reduceres tilsvarende. Da udvaskningen beregnes som differencen mellem overskuddet og de øvrige tabsposter, og disse er uændret, reduceres udvaskning også tilsvarende, og dermed også den lattergasemission forårsaget heraf (reduceres 2,3 kg N 2 O-N). Dette opvejes dog af, at lattergasemissionen fra afgrøderester bliver større (øges med 2,9 kg N 2 O-N) som følge af de højere udbytter. II) Basis scenariet uden bidrag til korntørring og alt andet lige( bidrag til tiltag vedr. energi 3.1) I basis scenariet anvendes kwh el (à 0,655 kg CO 2 -ækv/kwh) og 4320 l diesel (à 3,893 kg CO 2 - ækv/l) til korntørring. Hvis produktionen kan gennemføres uden brug af korntørring ville bedriftens samlede klimabelastning reduceres med 14% (Tabel 4). Tabel 4. Følsomhedsberegninger for klimaaftrykket for basisscenariet, den samlede plantebedrift (kg CO 2 - ækv.) Scenarie Basisscenarium (gennemsnitsudbytter) Basisscenarium (2007- udbytter) Basisscenarium uden korntørring Bedriftens samlede klimabelastning Pr. ha dyrket (72, 6 ha) Pr. ha i alt (82,4 ha) 1) Pr. FE salgsafgrøde 1,00 1,14 0,86 Pr. FE i salgsafgrøder og kvietilvækst 0,96 1,08 0,82 3. Tiltag til forbedring af klimabelastningen På en planteavlsbedrift er der en række virkemidler, der kan tages i brug for at reducere fra klimabelastningen den samlede bedrift og dermed også klimabelastningen for de enkelte produkter, der bli- 7

8 ver solgt fra bedriften. Overordnet kan virkemidlerne inddeles i tre hovedemner, nemlig energi, kvælstof og kulstof der alle på hver deres måde påvirker klimabelastningen fra en bedrift: 1. Energi reduceret brug af fossil energi og øget energiproduktion 2. Kvælstof mere effektiv udnyttelse og mindre tab 3. Kulstof øget binding i jord og biomasse De tre tiltag beskrives nærmere i de enkelte efterfølgende afsnit. 8

9 3.1 Energi reduceret brug af fossil energi og øget energiproduktion Energiforbruget på Åstrupgård udgør, som nævnt, ca. 29% af bedriftens totale klimabelastning og går primært til diesel (trækkraft) og elektricitet (markvanding og korntørring) (Figur 3). Klimabelastningen fra energiforbruget kan reduceres ved enten at 1) reducere energiforbruget og/eller 2) benytte vedvarende energi produceret enten på bedriften eller andetsteds. Energiforbruget kan generelt reduceres ved at vælge afgrøder, der har et lavt energiforbrug, såsom flerårige afgrøder (hvor dieselforbruget til jordbehandling og såning reduceres), afgræssede afgrøder (hvor dieselforbruget til slæt spares), N 2 -fikserende afgrøder (hvor energiforbruget til gødning reduceres) eller hårdføre afgrøder (hvor markvanding kan reduceres). Desuden kan reducerede transportafstande og let reduceret jordbearbejdning reducere energiforbruget, hvor det sidstnævnte dog er vanskeligt på økologiske jordbrug i relation til ukrudtsbekæmpelse. Alternativt kan bedriften søge at blive selvforsynende med energi eller benytte vedvarende energi produceret andetsteds enten via biogasproduktion, rapsolie, vindmøller eller solceller. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at hvis dyrkningsegnede arealer benyttes til energiproduktion og mængden af salgsafgrøder reduceres tilsvarende, så risikerer klimabelastningen at stige per kg solgte produkt. På Åstrupgård i 2007 har korntørring som tidligere nævnt forøget energiforbruget på bedriften betragteligt. I tabel 3 ses, at korntørring har øget energiforbruget med knap 27 ton CO 2 på bedriften per år, hvilket næsten er en fordobling af det energiforbrug, der kunne have været på bedriften uden korntørring. Risikoen for korntørring øges i afgrøder med udlæg og ukrudt og der kan derfor være større tørringsbehov på økologiske brug. Den faktor der har størst betydning for risikoen for korntørring er dog vækstsæsonen og specielt vejrforholdene omkring høst, hvilket er umuligt at styre. Tørringssystemet kan dog have en vis betydning for energiforbruget til korntørring Alternativt scenarium 1 (forslået af ejeren selv) Ejeren af Åstrupgård har selv foreslået et alternativt scenarium med mere hårdføre afgrøder med det formål at reducere energiforbruget på bedriften til markvanding. Effekten af dette tiltag i forhold til basisscenariet er vist i det følgende. Strategien for det alternative scenarium 1 er at ændre sædskiftet til en 3-marksdrift med afgrøderne: rødkløver til frø, vinterrug med gul sennep som efterafgrøde, vårtriticale med rødkløverudlæg, der kan klare sig uden markvanding. Desuden er indkøbet af husdyrgødning reduceret med 33% og begrænset til kun at være svinegylle (se figur 4). 9

10 Emissioner til luften (CO 2, N 2 O, CH 4 og NH 3 ) INPUT Materialer 931 t svinegylle N 2 fiksering Såsæd Energi 8956 l dieselolie 78 l benzin kwh el Kemikalier Andet 0 m 3 vand (markvanding) DYR ÅSTRUPGÅRD Alternativt scenarium 1 HEGN MARK Afgrøderester (halm) tilbageføres Indlejring af kulstof (biomasse og jordpulje) OUTPUT Udbytte af afgrøder 22 ha x 0,25 t rødkløver til frø 22 ha x 4,3 (5,3) t vinterrug 22 ha x 3,6 (4,6) t vårtriticale m. kløvergræsudlæg (6 ha eng (x12,5 a.e.) m. kvier) Kød Tilvækst på kvier Emissioner til jord og vand (NO 3 - og PO 4 - ) Figur 4. Flowdiagram der illustrerer de vigtigste input, output og emissioner fra det alternative scenarium 1. Det forventede udbytteniveau er angivet for afgrøderne. Tallene i parentes er udbytteniveauet for 2009 (10 hkg over gns i korn) ifølge ejeren. Effekten af udbytteniveauet undersøges i en følsomhedsberegning. Ændringer i forhold til basisscenariet alternative scenarium 1: Der indkøbes 4704 kg total N (33% mindre end i basis scenariet) (svarer til 71 kg N/ha sædskiftejord eller 65 kg N/ha dyrket) udelukkende svinegylle Indkøbt svinegylle antages at komme fra samme afgiver som i 2007, dvs. transporteret 3,7 km Ingen markvanding, da der i dette sædskifte indgår afgrøder, der er robuste over for perioder med tørke, hvilket ifølge Anders strategi betyder, at der ikke er behov for vanding). I det Alternative scenarium 1 anvendes et udbytteniveau svarende til det der forventes opnået som gennemsnit over årene. Kvælstofbalancen af det alternative scenarium 1 i forhold til basisscenariet er angivet i Bilag, Tabel B1 og klimabelastningen for det alternaive scenarium 1 er vist i Tabel 5 og Figur 5. 10

11 Tabel 5. Klimaaftryk for det alternative scenarium 1 for den samlede planteavlsbedrift (kg CO 2 -ækvivalenter). Scenarie Alternativt scenarium 1 (ændret sædskifte, gns. udbytte Bedriftens samlede klimabelastning (90%) Pr. ha dyrket (72, 6 ha) 2319 Pr. ha i alt (82,4 ha) 1) 2045 Pr. FE salgsafgrøde 0,94 (95%) Pr. FE i salgsafgrøder og kvietilvækst 0,90 INDKØB 23% ENERGI EMISSIONER 29% 48% 1 36% Udsæd Produktion Transport af gødning af gødning Diesel El N 2 O fra marken CH 4 fra dyrene Klimabelastning (tons CO 2 ækv. per bedrift per år) Figur 5. Hotspotanalyse af klimabelastningen fra det alternative scenarium 1 for bedriften Åstrupgård Klimabelastning (tons CO 2 ækv. per bedrift per år) Som det fremgår af tabel 6, så er klimabelastningen reduceret med 11% fra 188 i basisscenariet til 168 t CO 2 per bedrift per år, som følge af det alternative scenarium 1 (foreslået af ejeren selv). Som illustreret i figur 5, skyldes reduktionen primært at el-forbruget er reduceret med 5 t CO 2 per bedrift per år (fra markvanding, tabel 3) og at der indkøbes en mindre mængde kvælstof til bedriften (reduktion på 15 t CO 2 per bedrift per år). Derudover er lattergasemissionen steget med 3 t CO 2 per bedrift per år, grundet flere afgrøderester fra rødkløveren og højere udvaskning. Den højere udvaskning kan primært skyldes at vintersæd, som vinterrug, er dårlige til at udnytte forfrugtsværdien fra rødkløveren, hvor meget kvælstof udvaskes i løbet af efteråret og vinteren. I Tabel 6 udspecificeres bidragene fra de enkelte drivhusgasser i det alternative scenarium 1. 11

12 Tabel 6. De vigtigste bidrag til klimabelastningen for det alternative scenarium 1 for bedriften Åstrupgård (kg CO 2 ækv. per bedrift per år). I bidraget fra de forskellige klimagasser angives den procentvise andel i parentes). I ALT Bidrag fra forskellige klimagasser Kg CO 2 -ækv. % af total CO 2 N 2 O CH 4 ( kg Co2-ækv) ( kg Co2-ækv) ( kg Co2-ækv) INDKØB Udsæd , (27%) (69%) 158 (4%) Gødning ) 18, (33%) (67%) - Transport af gødning ) 1, (93%) 82 (3%) 76 (3%) ENERGI El ) 8, (98%) 28 (0,2%) 193 (1%) Diesel ) 20, (93%) 1011 (3%) 941 (3%) Udbringning af gødning ) 0, (93%) 32 (3%) 29 (3%) EMISSIONER på bedriften ) 47, (94%) 4598 (6%) I alt (36%) (61%) (4%) 1) Gødningsindkøb i kg N reduceret 33% i Scenarie 1, hvorved der spares 8860 kg CO 2 -ækv. den store effekt af indkøbt husdyrgødning skyldes at det i klimaregnskabet tillægges samme belastning som produktion af kunstgødning, da økologernes forbrug af (konventionelt (evt. skal man skelne her ml øko og konv. indkøbt husdyrgødning??) husdyrgødning forventes at betyde, at der indkøbes mere kunstgødning på en konventionel husdyrbedrift!? 2) I scenarium 1 indgår der ikke noget elforbrug til markvanding (=7.200 KW=4716 kg CO 2 -ækv i basis scenariet. El bidraget fra korntørring er sat til 378 kw/ha med korn ligesom i basisscenariet. 3) Dieselforbruget i scenarium 1 er stort set som i basis. Bidrag til korntørring på 4199 l diesel (er beregnet ud fra et dieselforbrug på 95 l /ha med korn fra basis scenariet og et kornareal på 44 ha i Scenarium 1). Dieselforbruget til markbehandlinger er i basis scenariet opgivet til 4706 l i Grønt Regnskab, dette er sammenholdt med de angivne antal markbehandlinger fra Grønt Regnskab og det teoretiske dieselforbrug pr markoperation ifølge Dalgaard et al.. (2002), hvilket giver anledning til en korrektionsfaktor på 1,22. I scenarie 1 er antal markoperationer i de forskellige afgrøder taget dels fra Anders strategi og dels antagelse om kvikbehandling (harvning og pløjning som opgivet for vår- og vinterhvede i basis) i både vårtriticale og vinterrug!, hertil er brugt det teoretiske dieselforbrug og samme korrektionsfaktor som i basis, og alt i alt ender det på samme niveau (4757 l diesel til markbehandlinger i scenarie 1 versus 4706 l i basis) 4) Klimabidraget fra transport af husdyrgødning er reduceret med 5951 kg CO 2 -ækv, skyldes dels færre tons transporteret (980 vs 1325 t) og dels den kortere afstand (3,7 km antaget i scenarie 1) 5) 0,3 l/ton gylle og 0,6 l/ton dybstrøelse udbragt (Dalgaard & Halberg, 2004 (Føjo rapport 19)) af maskinstation eller afgiver. Klimabidraget er 723 kg CO 2 -ækv mindre i scenarie 1 (=3% af den samlede klimareduktion) pga mindre mængde gødning, og mere gylle der har lavere dieselforbrug per ton 6) Klimabidraget fra selve produktionen på bedriften er øget med kg CO 2 -ækv i scenarie 1, hvilket skyldes større lattergasudledning, da metan produktionen fra græssende kvier er antaget uændret og metan bidrag fra udbragt husdyrgødning er minimal (hhv. 9 og 8 kg CH 4 svarende til hhv. 225 og 200 kg CO 2 -ækv. i basis og scenarie 1). Lattergas fra gødning udbragt i marken reduceres 33% som følge af den mindre mængde udbragt i scenarie 1 (svarende til 24 kg N 2 O-N = kg CO 2 -ækv), dette opvejes dog af større indirekte lattergas emission fra større nitratudvaskning i scenarie 1 (8309 versus 4972 kg NO 3 -N i basis) ( se N-balance for de 2 scenarier i tabel 6) og større bidrag fra afgrøderester (35,5 kg N 2 O-N i scenarie 1 mod 26,7 i basis, her er det især det store bidrag fra et højt N indhold i halmen fra rødkløverfrø (14,5% råprotein mod f.eks. 3,3% råprotein i hvedehalm), der gør forskellen Følsomhedsanalyse af alternativt scenarium 1 I) Scenarie 1 med højere kornudbytter (som opnået i 2009) I scenarie 1 anvendes det udbytteniveau, der forventes at kunne opnås i med det ændrede sædskifte (fremgår af figur 4). Hvis man i stedet anvender de kornudbytter, der blev opnået på bedriften i 2009 ifølge ejeren (se figur 4) forbliver bedriftens samlede klimaaftryk stort set uændret med 166 ton CO 2 - ækv. per bedrift per år (se tabel 7). Det højere udbytteniveau betyder, at der fraføres mere kvælstof 12

13 (592 kg N ekstra i forhold til scenarie 1) med afgrøderne, hvorved bedriftens N-overskud reduceres tilsvarende. Da udvaskningen beregnes som differencen mellem overskuddet og de øvrige tabsposter, og disse er uændret, reduceres udvaskning også tilsvarende, og dermed også den lattergasemission forårsaget heraf (reduceres 4,4 kg N 2 O-N). Dette opvejes dog af, at lattergasemissionen fra afgrøderester bliver større (øges med 4,7 kg N 2 O-N) som følge af de højere udbytter. For bedriftens samlede klimaaftryk er der ingen fordel af det højere udbytteniveau, men ser man på klimaaftrykket pr produceret enhed bliver dette 20% lavere som følge af højere udbytter (se tabel 7). Alt i alt produceres der FE mere i salgsafgrøder svarende til 25%. Tabel 7. Følsomhedsberegninger for klimaaftrykket for scenarium 1 for den samlede plantebedrift s udledning af kg CO 2 -ækv. (kg CO 2 ækv. per bedrift per år). Scenarie Alternativt scenarium 1 Alternativt scenarium 1 m. høje udbytter som i 2009 Bedriftens samlede klimabelastning (100%) Pr. ha dyrket (72, 6 ha) Pr. ha i alt (82,4 ha) 1) Pr. FE salgsafgrøde 0,94 0,74 (79%) Pr. FE i salgsafgrøder og kvietilvækst 0,90 0,72 (80%) 3.2 Kvælstof mere effektiv udnyttelse og mindre tab Reduktion af det direkte energiforbrug på bedriften er dog ikke det eneste, der kan reducere klimabelastningen fra bedriften, da CO 2 ikke er den eneste gas, der bidrager til global opvarmning. Kvælstofforbruget, -omsætningen og -tabet på bedriften påvirker også i høj grad bedriftens klimabelastning, idet kvælstof kan omdannes til drivhusgassen lattergas, N 2 O, der er en 298 gange mere potent drivhusgas end CO 2. Jo mere kvælstof der cirkulerer på bedriften og jo større tabet er, jo større er den potentielle udledning af N 2 O. Jo mere kvælstof der kan omdannes til udbytte, f.eks. ved hjælp af effektive efterafgrøder, jo mindre bliver klimabelastningen per kg af de solgte produkter. En mere effektiv udnyttelse af kvælstof på bedriften påvirker derfor automatisk klimabelastningen for bedriften og for de solgte afgrøder. Der er desuden som tidligere beskrevet sat en klimabelastning på produktionen af husdyrgødning, i det det har en gødningsværdi og derfor ikke bør være gratis. Ved reduktion af indkøb af husdyrgødning, reduceres denne post til produktion af husdyrgødning ligeledes. På Åstrupgård kommer ca. 26% af klimabelastningen fra produktionen af gødning og 39% fra udledning af N 2 O. Der er derfor meget at hente, hvis indkøbet af kvælstof til bedriften minimeres (uden at det går ud over udbytterne) og udnyttelsen og tabet af kvælstof optimeres. På Åstrupgård er der allerede godt besat med efterafgrøder i basisscenariet, der kan medvirke til en effektiv udnyttelse af kvælstoffet, hvor den størst mulige mængde kvælstof omdannes til udbytter. Der er kun to pladser til efterafgrøder efter vårhvede og disse er sandsynligvis forbeholdt kvikbekæmpelse. Med kvikbekæmpelsen opstår et dilemma, idet dette skaber et hul, hvor meget kvælstof kan tabes, hvilket bidrager til lavere udbytter og større udvaskning og dermed også højere klimabelastning. Hvis det på nogle måder er muligt at reducere denne kvikbekæmpelse ville dette kunne reducere klimabelastningen. 13

14 Hvis man ser på kvælstofbalancen for basisscenariet, er der et overskud på 82 kg kvælstof og en estimeret udvaskning på 68 kg N/ha. Hvis N-effektiviteten kunne optimeres og kvælstofindkøbet til bedriften minimeres ville klimabelastningen falde betragteligt. I et alternativt scenarium 2 i det efterfølgende illustreres således effekten på klimabelastningen af at reducere kvælstofindkøbet til bedriften til et minimum, hvorved N-cirkulationen på bedriften og N-tabet minimeres. 14

15 3.2.1 Alternativt scenarium 2 I scenarium 2 reduceres indkøbt mængde husdyrgødning i forhold til mængden i basisscenariet med 58%. Hestebønner og afgrøder, der kommer efter kløvergræs gødes ikke og øvrige afgrøder tildeles en mindre mængde kvælstof svarende til det niveau, der er anvendt i de økologiske afgrødekalkuler (71 kg total N/ha fra 14 ton konventionel svinegylle). Samtidig ændring gødningstypen til udelukkende at bestå af gylle, hvor kvælstoffet har den højeste planteudnyttelse (Figur 6). I scenarium 2 antages det således at være agronomisk muligt at reducere tilført gødningsmængden samtidig med, at udbytteniveauet fastholdes. Emissioner til luften (CO 2, N 2 O, CH 4 og NH 3 ) INPUT Materialer 569 t svinegylle N 2 fiksering Såsæd Energi 9026 l dieselolie 78 l benzin kwh el Kemikalier Andet m 3 vand (markvanding) DYR ÅSTRUPGÅRD Basisscenarium HEGN MARK Afgrøderester (halm) tilbageføres Indlejring af kulstof (biomasse og jordpulje) OUTPUT Udbytte af afgrøder 12 ha x 3,3 t vinterhvede 15 ha x 4,0 t vårhvede 18 ha x 3,6 t havre 11 ha x 2,6 t hestebønner 10 ha x 0,85 t rajgræs (6 ha eng (x12,5 a.e.) m. kvier) Kød Tilvækst på kvier Emissioner til jord og vand (NO 3 - og PO 4 - ) Figur 6. Flowdiagram der illustrerer de vigtigste input, output og emissioner fra det alternative scenarium. Som i basisscenariet anvendes de gennemsnitlige udbytter, idet udbyttet var ekstraordinært lavt i Resultatet af scenarie 2 for klimabelastningen for Åstrupgård ses i Tabel 8 og Figur 7. Den reducerede gødningstildeling i scenarie 2 reducerer bedriftens klimabelastning med 31%, fra 188 til 127 ton CO 2 - ækv. per bedrift per år (Tabel 8). I scenarie 2 er klimaaftrykket pr. ha kun 1750 kg CO 2 -ækv. eller 0,67 kg CO 2 -ækv. pr. FE salgsafgrøde. 15

16 Tabel 8. Klimaaftryk for det alternative scenarium 2 for den samlede planteavlsbedrift (kg CO 2 -ækvivalenter). Scenarie Basis (2007 sædskifte, gns. udbytte) Scenarie 2 (reduceret input af N) Bedriftens samlede klimabelastning (69%) Pr. ha dyrket (72, 6 ha) (69%) Pr. ha i alt (82,4 ha) 1) (69%) Pr. FE salgsafgrøde 1,00 0,67 (69%) Pr. FE i salgsafgrøder og kvietilvækst 0,96 0,65 (69%) Den opnåede reduktion i bedriftens i klimaaftryk skyldes en betydelig reduktion i bidraget fra to vigtige poster, dels indkøbt husdyrgødning, der udgør 21% af bedriftens samlede klimaaftryk i basisscenariet og dels lattergasemissioner fra afgrødedyrkningen, der udgør 39% af bedriftens samlede klimaaftryk i basisscenariet (Figur 7 og Tabel 9). INDKØB 21% ENERGI EMISSIONER 42% 37% Udsæd Transport af gødning Diesel Produktion af gødning El N 2O fra marken CH 4 fra dyrene Klimabelastning (tons CO 2 ækv. per bedrift per år) Figur 7. Hotspotanalyse af Klimabelastning klimabelastningen (tons fra det CO alternative 2 ækv. per scenarium bedrift 2 per for bedriften år) Åstrupgård. I Tabel 9 udspecificeres reduktionen fra basisscenariet til scenarium 2 i relation til de vigtigste input og emissioner. 16

17 Tabel 9. Ændringer i bidrag til klimaeffekten for scenarie 2 saml. med basis (kg CO 2 ækv. per bedrift per år). Basis Scenarie 2 Kg CO 2 -ækv. (100%) (% af basis) INDKØB Gødning (48%) Transport af gødning (19%) 1 ENERGI Udbringning af gødning (37%) (59%) EMISSIONER fra N 2 O, heraf (54%) -N 2 O-N fra nitratudvaskning (41%) -N 2 O-N fra gødn. udbringning I alt (69%) 1) svinegyllen transporteres kun 4 km som i basis Det reducerede bidrag fra indkøbt husdyrgødning skyldes, at husdyrgødning mht. klimaaftryk tillægges samme klimaaftryk som tilsvarende mængde plantetilgængeligt N fra kunstgødning. Det reducerede bidrag fra lattergasemissioner skyldes dels en direkte reduktion i lattergasemissionen som følge af den mindre mængde kvælstof udbragt, og dels en indirekte effekt som følge af mindre nitratudvaskning. I scenarium 2 reduceres bedriftens kvælstofoverskud med 57 kg N/ha, idet input i form af husdyrgødning er reduceret tilsvarende og output af N fra bedriften opretholdt. Der frigives dog mere N (og CO 2 ) fra jorden som følge af den mindre mængde gødning tilført og ændring af gødningstype fra en blanding af gylle og dybstrøelse i basis scenariet til udelukkende at bestå af gylle i scenarium 2. Alt i alt reduceres den potentielle udvaskning dog fra 68 til 27 kg N/ha/år (Tabel 10). Tabel 10. Bedriftens kvælstofbalance ændringer som følge af reduceret gødningsmængde i scenarium 2. Bedrifts N-balance Basis Scenarie 2 INPUT Kg N/ha Kg N i alt Kg N/ha Kg N i alt Indkøbt husdyrgødning Pr ha dyrket Pr ha dyrket svinegylle, slagtesvin kvæggylle, øko 1838 Dybstrøelse kvæg, øko 780 Dybstrøelse fjerkræ, kyllinger 1528 I alt (pr ha dyrket) Input i alt (pr ha dyrket) Output i alt Bedriftens N-balance Fordeling af overskud Kg N/ha Kg N i alt Kg N/ha Kg N i alt Ændring i Jordpulje 2) Udvaskning (NO 3 -N) 3) heraf tabt som N 2 O-N 37,3 14,8 17

18 3.3.3 Kulstof øget binding i jord og biomasse Den forøgede mængde CO 2 i atmosfæren kan modvirkes ved at binde noget kulstof. Dette kan gøres på bedriften, hvorved det modregnes positivt i bedriftens klimabelastning. Binding af kulstof på bedriften kan ske enten i jorden eller den overjordiske biomasse. Binding af kulstof i jord kan stimuleres primært ved nedmuldning af afgrøderester, brug af husdyrgødning (især dybstrøelse), flerårige græsmarker og brug af efterafgrøder. Mange af disse tiltag er allerede effektueret på Åstrupgård. I de alternative scenarier 1 og 2 er bindingen af kulstof på bedriften dog ikke optimal, hvilket blandt andet skyldes at dybstrøelsen erstattes med gylle. En alternativ måde at binde kulstof på bedriften er at plante flere blivende hegn og træer, for på den måde at binde kulstof i biomasse. 4. Konklusion Planteavlsbedriften Åstrupgård har en total klimabelastning på 188 tons CO 2 -ækvivalenter per år, hvilket svarer til 1 kg per FE salgsafgrøde. 29% af klimabelastningen fra bedriften stammer fra produktion og transport af input i form af husdyrgødning og udsæd, 29% stammer fra det direkte energiforbrug på bedriften til primært trækkraft, vanding og korntørring, hvorimod 42% af klimabelastningen stammer fra direkte emissioner af lattergas (N 2 O) og metan (CH 4 ). Det direkte energiforbrug har været højt pga. korntørring i referenceåret. En følsomhedsanalyse illustrerer at klimabelastningen for bedriften uden korntørring ville være 14% lavere. Følsomhedsanalysen illustrerer desuden hvordan lavere udbytter øger klimabelastningen per FE af de solgte produkter. Klimabelastningen kan generelt reduceres på bedriften ved tre hovedfokusområder: 1) Energi reduceret brug af fossil energi og øget energiproduktion, 2) Kvælstof mere effektiv udnyttelse og mindre tab og 3) Kulstof øget binding i jord og biomasse. Med hensyn til reduceret energiforbrug på bedriften, har ejeren har selv foreslået et alternativt scenarium 1. I dette scenarium skæres energiforbruget til markvanding væk, ved at vælge mere tørkeresistente afgrøder og kvælstofindkøbet til bedriften reduceres samtidig. Dette tiltag reducerer klimabelastningen for bedriften med 11%. Ligeledes har korntørring, som tidligere nævnt en stor effekt på energiforbruget. Med hensyn til en mere effektiv udnyttelse og mindre tab af kvælstof, er effekten på klimabelastningen illustreret i et scenarium, hvor kvælstofindkøbet til bedriften er reduceret til et minimum. Dette tiltag reducerer klimabelastningen betragteligt på bedriften med 32%. 18

19 BILAG Tabel B1. Bedriften Åstrupgårds kvælstofbalance i basisscenariet og scenarie 1. Bedrifts N-balance Basis Scenarie 1 Sædskifteareal, ha 66,4 66,4 Dyrkede areal, ha 72,6 72,6 INPUT Kg N/ha Kg N i alt Kg N/ha Kg N i alt Indkøb Foder Halm Udsæd Fixering Pr. ha med afgrøden Pr. ha med afgrøden Lupin Ært hestebønner Rødkløver til frø kl græs slæt vedv græs Udlæg efterafgrøde I alt (pr ha dyrket) Indkøbt husdyrgødning Pr ha dyrket Pr ha dyrket svinegylle, slagtesvin kvæggylle, øko 1838 Dybstrøelse kvæg, øko 780 Dybstrøelse fjerkræ, kyllinger 1528 I alt (pr ha dyrket) Atmosf. deposition, nedbør I alt (pr ha dyrket) Input i alt (pr ha dyrket) OUTPUT Kg N/ha Kg N i alt Kg N/ha Kg N i alt Salgsafgrøder Pr. ha med afgrøden Pr. ha med afgrøden vinterhvede hestebønner vårhvede Havre alm. Rajgræs, frø rødkløver, frø 5,4 119,5 vårtritikale m kl udlæg 50,5 1116,1 vinterrug 54,4 1201,3 I alt (pr. ha dyrket) Mælk Kød - tilvækst Solgt husdyrgødning Dyr 19

20 Halm Output i alt Bedriftens N-balance Fordeling af overskud Kg N/ha Kg N i alt Kg N/ha Kg N i alt Ammoniakfordampning kg NH3-N kg NH3-N stald, HG lager, HG udbringning af HG 7, ,7 343 afgræsning, HG 0,4 32 0,0 0 afgrøder 1, ,9 136 (kunstgødning) I alt Ammoniakfordampn Heraf tabt som N 2 0-N 6,7 5 Amm. Fordampning (efter N 2 O-N tab) 9, ,5 474 Denitrifikation 1) 8, ,1 663 Ændring i Jordpulje 2) Udvaskning (NO 3 -N) 3) heraf tabt som N 2 O-N 37,7 62 1) Beregnet vha. SimDen 2) Beregnet med B.M. Pedersens nye C-tool model (2009) tilpasset økologi (kulstofskolen) dvs. at der frigives 4 kg N/ha/år i basis scenariet mod 14 kg N/ha/år i scenarie 1. Samtidig frigives 50 kg C svarende til 183 kg CO 2 pr. ha, hvilket øger klimabelastningen pr FE i salgsafgrøde med +0,07 kg CO 2 -ækv. 3) Beregnet som differens, N overskud minus øvrige tabsposter 20

21 Tabel B2. Beregning af lattergas emission Basis scenarie. Lattergas (N 2 O) emission: Gødningshåndtering kg N 2 O-N Emissions faktor N mængde, kg Kildefaktor Afgræsning Fra gødning afsat under afgræsning 9,2 0, kg N i gødning afsat på græs Stalden Fra gødning afsat i stalden 0 0,002 0 kg N i gødning afsat i stalden Lager Fra gødning overført til lager 0 0, kg N i gødning overført til lager Udbringning i marken Husdyrgødning udbragt 70,5 0, kg N i gødning udbragt på marken Afgrøderester Fra afgrøderester 29,6 0, kg N i afgrøderester IPPC 2006 Indirekte lattergas emission Fra ammoniakfordampning 6,7 0, kg NH 3 -N tabt Fra nitratudvaskning 37,3 0, kg NO 3 -N udvasket Samlede lattergasemission

22 Tabel B3. Beregning af metanemission basisscenarie for Åstrupgård. Metan (CH 4 ) emission: Gødningshåndtering kg CH 4 Emissions faktor Mængde Kilde faktor Afgræsning Gødning afsat under afgræsning 7,0 0, kg DM gødning afsat på græs IPCC 2006 Stalden Fra gødning afsat i stalden 0 0, kg DM gødning afsat i stalden Lager Fra gødning overført til lager 0,0 0, kg DM gødning overført til lager Udbringning i marken Fra husdyrgødning udbragt 1,8 0, m 3 gødning udbragt på marken Enteric fermentation 179 0, kg TS indtag *18,45 MJ/kg DM Samlet metan (CH4) emission: 188,0 22

23 Tabel B4. Beregning af ammoniakfordampning basisscenarie for Åstrupgård. Ammoniakfordampning kg NH 3 -N Emissions faktor Mængde Stald, HG 0 0,062 kg NH 3 -N/kg HG_N afsat i stalden Lager, HG 0 0,065 kg NH 3 -N/kg HG_N overført til lager Udbringning af HG 514 0,073 kg NH 3 -N/kg HG_N udbragt på marken Afgræsning, HG 32 0,07 kg NH 3 -N/kg HG_N afsat på græs Afgrøder hhv. 0,5 kg NH 3 -N/ha (Kunstgødning) 0 0,03 kg NH 3 -N/kg N udbragt I alt Ammoniakfordampn. 667 Heraf tabt som N 2 0-N 6 0,01 andel af NH 3 -N tabt som N 2 O-N Amm. fordampning efter N 2 O-N tab

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Klimabelastning for bedriften Knuthenlund - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

Klimabelastning for bedriften Knuthenlund - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Klimabelastning for bedriften Knuthenlund - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 15-12-09 INDHOLD 1. Beskrivelse af systemet 2. Klimabelastning

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

klimaudfordringen - hos 24 landmænd

klimaudfordringen - hos 24 landmænd Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Randi Dalgaard & Niels Halberg, Afdelingen for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Som vist i de foregående kapitler

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau

N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau Af Seniorforsker Tommy Dalgaard (tommy.dalgaard@agrsci.dk) Fagmøde i landovervågningen, Scandic Hotel Silkeborg den 26/2 2003 Program Eksempler fra oplandet omkring

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Udledningen af klimagasser fra dyrkning, forarbejdning og transport

Udledningen af klimagasser fra dyrkning, forarbejdning og transport Udledningen af klimagasser fra dyrkning, forarbejdning og transport af foder Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Thu Lan T. Nguyen, Marie Trydeman Knudsen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Læs mere

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner

Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts. 2006. Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Vælg rigtig grovfoder strategi v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk Grovfoder afgrøder Mål for grovfoderproduktion Højt udbytte og god kvalitet Foderroer udbyttepotentiale 200 a.e/ha Silomajs udbyttepotentiale

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG - anbefalinger til miljøteknologi Hans Nielsen Biogas Luftvasker GPS-styring Gylleforsuring Selektiv bekæmpelse fremtidens miljø skabes i dag INDLEDNING Selv om landbrugets

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

Crimpning og ensilering af korn

Crimpning og ensilering af korn Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.

Notat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Kvartalsopgaver. Kvartal 1.

Kvartalsopgaver. Kvartal 1. Kvartalsopgaver. Kvartal 1. Foder: I skal foder jeres køer, kvier og kalve. Køernes og kviernes foder består af grovfoder (tungt fordøjeligt og tilskudsfoder (let fordøjeligt). Grovfoderet kommer fra majs-

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug

KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG. Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug KLIMASTRATEGI FOR ØKOLOGISK JORDBRUG Målsætninger, indsatsområder og virkemidler for bedre klimabeskyttelse med økologisk jordbrug VI KAN GØRE DET BEDRE Økologisk jordbrug har i dag markante fordele i

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere

Læs mere

Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker

Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker Ved planteavlskonsulent Torben Viuf Sønderjysk Landboforening www.slf.dk Hvorfor forsuret gylle til græs? Bedre kvælstofudnyttelse, større udbytte

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner: Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828. Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere