LandboNord. Indsendt via elektronisk indsatsplan. Aalborg Kommune. Høringssvar - indsatsplan PSD Hammer Bakker.

Transkript

1 LandboNord Aalborg Kommune Indsendt via elektronisk indsatsplan MiljøRådgivningen Erhvervsparken Brønderslev TIf Brønderslev, den 14. februar 2019 Høringssvar - indsatsplan PSD Hammer Bakker På vegne af lodsejer Poul Faurholt, ejer af Forsøgsvej 24, Tylstrup med tilhørende arealer, fremsendes hermed høringssvar til ovenstående indsatsplan. Indledningsvist skal det bemærkes, at vi ikke mener, at Aalborg Kommune i Indsatsplanen tilstrækkeligt har dokumenteret et behov for nødvendigheden af at skulle implementere de foreslåede tiltag. Særligt det forhold, at Aalborg Kommune vælger at udlægge en større beskyttelseszone end BNBO er kritisabelt. Aalborg Kommune har indtil videre ikke kunnet redegøre for behovet for at udvide den pesticidfrie zone til 5 års transporttid fremfor 1 års transporttid, som BNBO er beregnet efter. Ved forespørgsel kan Aalborg Kommune alene henvise til forsigtighedsprincippet - uden nogen nærmere faglig vurdering af behovet. Hvis Aalborg Kommune ønsker at gennemføre de meget vidtrækkende indgreb, så må det først og fremmest underbygges i Indsatsplanen, at det faktisk er nødvendigt at indføre restriktioner på arealdriften - udover hvad Staten har foreslået med Deres BNBO-plan. Det synes ikke dokumenteret, at Aalborg Kommune i indsatsplanen har anvendt en passende balance ml. forsigtigheds- og proportionalitetsprincip i de foreslåede indsatser. Forsigtighedsprincippet indeholder et krav til myndighederne om, at usikkerhed om risici for miljøet og sundheden - som kan opstå i forbindelse med introduktion af et stof, et produkt, en aktivitet, en tilstand - ikke må være begrundelsen for myndighedspassivitet/-accept". Vi opfatter det sådan, at når man har en grænseværdi og denne er overholdt, så kan man ikke anvende forsigtighedsprincippet til at skærpe yderligere og indføre flere restriktioner. Hvis der skal ske et indgreb, skal det være nødvendigt og ske mod fuld erstatning. I indsatsplanen er der tale om at man vil forbyde brugen af lovligt godkendte pesticider. Ved en evt. aftale forventes det, at vandværkerne pålægges at erstatte minimum svarende til den forventede statslige model i BNBO-områderne. Det vil være særdeles uhensigtsmæssigt, hvis der arbejdes med flere forskellige erstatningsmodeller og erstatningsbeløb for det samme indgreb. Vi vil således anbefale, at der - fremfor at pålægge lodsejere omkostningstunge tiltag - i stedet fokuseres på monitering afgrundvandstilstanden og frivillige aftaler, hvor tiltag stadig er nødvendige (uden senere mulighed for påbud). At meddele påbud om forbud mod anvendelse af godkendte pesticider bør kræve en langt grundigere analyse og et helt andet reelt trusselsbillede end det der ligger til grund for indsatsplanen. Aalborg Kommune - i samarbejde med vandværket - bør prioritere frivillige aftaler som eneste middel til indgåelse af dyrkningsaftaler - hvilket vil sikre bedst mulige anvendelse af de økonomiske midler, der investeres i at fremtidssikre grundvandsressourcen (proportionalitet).

2 LandboNord Med venlig hilsen LandboNord Allan K. Olesen Chefkonsulent MiljøRådgivningen Side 2

3 Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Aalborg Kommune Stigsborg Brygge Nørresundby Grimdvandskortlægning Ref. MST Den 1. marts 2019 pr. indsatsplan-vand@aalborg.dk Høringssvar til forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Hammer Bakker-Tylstrup i Aalborg Kommune Miljøstyrelsen har den modtaget kommunens forslag til indsatsplan i høring. Miljøstyrelsen har primært gennemgået indsatsplanen i forhold til de formelle krav til indsatsplaners indhold i vandforsyningsloven og bekendtgørelsen om indsatsplaner nr. 912 af , og Miljøstyrelsen har derfor ikke forholdt sig til indsatsplanens faglige vurderinger herunder rækkevidden og nødvendigheden af de foreslåede indsatser. Lovgrundlag for vedtagelse af indsatsplaner Kommunalbestyrelsen skal if. 13 i vandforsyningsloven vedtage en indsatsplan inden for de af staten udpegede indsatsområder, mens kommunen kan vedtage en indsatsplan uden for de af staten udpegede indsatsområder jf. 13 a i vandforsyningsloven. Ingen bemærkninger. Resumé afkortlægning En indsatsplan skal ifølge bekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 1 indeholde et resumé af den kortlægning, der ligger til grund for indsatsplanen. Den seneste kortlægning fra Miljøstyrelsen fremgår ikke af litteraturlisten, men de seneste områdeudpegninger fremgår af indsatsplanen I indsatsplanen står der, at hele OSD og indvindingsoplande uden for OSD er vurderet sårbart af staten. Sårbarhedsvurderingen er dog mere nuanceret i statens kortlægning, hvor store dele af området er vurderet at have stor sårbarhed og mindre dele er vurderet til at have nogen sårbarhed. Miljøstyrelsen har dog vurderet, at dette ikke behøver at give anledning til ændringer i forslag til indsatsplan. Områdeudpegning En indsatsplan skal ifølge bekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 2 indeholde en angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres. Ingen bemærkninger. Retningslinjer og foranstaltninger En indsatsplan skal ifølge bekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 3 indeholde en angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet. Miljøstyrelsen Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Tlf CVR EAN njl@mst.dk

4 samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen. Retningslinjer og foranstaltninger er angivet i Handleplan for grundvandsbeskyttelse. Ingen bemærkninger. Overvågning En indsatsplan skal ifølge bekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 4, indeholde en angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen. Miljøstyrelsen vurderer, at indsatsplanen lever op til de formelle krav i forbindelse med overvågning, da det i indsatsplanen fremgår tydeligt, hvilken overvågning, der skal gennemføres, og hvem, der skal gennemføre overvågningen. Det konkrete omfang af overvågningen kan dog med fordel præciseres yderligere. Opgørelse over behovet En indsatsplan skal ifølge bekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 5, indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse. Ingen bemærkninger. Tidsplan og ophævelse af tidligere indsatsplan En indsatsplan skal ifølge bekendtgørelsens 2, stk. 2, indeholde en tidsplan for gennemførelsen samt en oplysning om, der ophæves en tidligere indsatsplan. Ingen bemærkninger. Øvrige bemærkninger Der er ikke helt overensstemmelse mellem områdeudpegninger og zoneringer ved Grindsted Vandværk, Espelunden. Miljøstyrelsen har ikke forholdt sigt til kommunens afgørelse om screening for miljøvurdering. Miljøstyrelsen opfordrer til, at de endelige indsatsplanområder indberettes til Danmarks Arealinformation, Danmarks Miljøportal. Se information på Danmarks Milløportal Help Center Grundvand. Miljøstyrelsen håber, at kommunen vil tage højde for ovenstående bemærkninger i den endelige indsatsplan. Med venlig hilsen Anna Maria Nielsen

5 Sulsted stationsbys vandværk Formand Jørgen Pedersen Tvedens alle 3 Tlf Kasserer Jørgen Bertelsen Strindbergparken 44 Tlf Sulsted den 1 marts 2019 Sulsted Stationsby Vandværk takker for muligheden for at komme med høringssvar til udkast til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse til sikring af rent drikkevand, OSD Hammer Bakker og Tylstrup. Det er først og fremmest en rigtig god plan. Det fremgår af indsatsplanen, at Sulsted Stationsby Vandværk er kategoriseret som tæt by vandværk, og at vandværkets indsatser for grundvandsbeskyttelse er rettet mod vandværkets kildepladszone og udelukkende omhandler informationsindsatser. Sulsted Stationsby Vandværk har godt styr på vandkvaliteten. Vandværket indvinder vand med god vandkvalitet, med et lavt indhold af nitrat og uden indhold af miljøfremmede stoffer og sprøjtemidler. Vandværkets kildeplads er udpeget som nitratsårbar. Aalborg Kommune har vurderet, at der er en vis nitratreduktionskapacitet, hvilket stemmer overens med, at vandet ffa Sulsted Stationsby Vandværk er nitratfrit. Sulsted Stationsby Vandværk er enig i Aalborg Kommunes vurdering af, at vandværket skal sikre kildepladsen ved at gennemføre indsatser rette mod aktiviteter i byområdet. Disse indsatser har vandværket allerede fokus på og igangsat. Sulsted Stationsby Vandværk kunne dog godt ønske, at der i indsatsplanen var større fokus på beskyttelse af de grundvandsdannende oplande til vandværkerne. Det er trods alt i disse områder vandet til vores vandvandværker hovedsageligt bliver dannet, hvorfor disse områder har stor betydning for vores fremtidige vandressource. Og derfor bør de også besk34tes. Idet Sulsted Stationsby Vandværk er udpeget som tæt by vandværk, fremgår det grundvandsdaimende opland ikke engang af indsatsplanen. Sulsted Stationsby Vandværk mener, at det grundvandsdannende opland til vandværket som minimum bør fremgå af indsatsplanen. Sulsted Stationsby Vandværk er med i Hammer Bakker Vandforsyningsselskab og har gode forbindelsesledninger til øvrige vandværker i Hammer Bakker området. I Aalborg Kommunes Vandforsyningsplan er der lagt stor vægt på fællesskab, og at vandværkerne skal løse opgaverne i fællesskab. Det er et princip vi støtter. Af samme grund mener Sulsted Stationsby Vandværk, at vandforsyningen i Hammer Bakker området bør ses i en større sammenhæng, og da Sulsted Stationsby Vandværk indvinder en god vandkvalitet, er det oplagt, at vi prioriteres i indsatsplanen og indgår som en ressource i Vandforsyningsplanens bilag 14. Venlig hilsen Jørgen Pedersen Sulsted stationsbys vandværk

6 AG RI Til Aalborg kommune 3.marts 2019 Jeg henvender mig for Agri Nord med disse bemærkninger til den fremlagte revision af indsatsplanerne 1475 og Disse bemærkninger indsendes i forbindelse med den høring af revisionen, som udløber 4. marts Indledningsvis vil jeg gøre den bemærkning, at en indsatsplan kan ikke påklages administrativt, så indlægget er alene tænkt til at indgå i den politiske behandling af forslagene. Til gengæld står det frit for lodsejere, som omfattes af påbud i medfør af indsatsplanerne til den tid at gøre gældende, at påbud ikke er lovlige. I øjeblikket har Agrl Nord og Landbrug og Fødevarer bistået en lodsejer til at klage over ekspropriation til realisering af indsatsplan med pesticidfri landbrugsdrift. Den klage er under behandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Agri Nord konstaterer, at så en meget stor del af de beskyttede områder i de fremlagte planer er markeret som pesticidfølsomt. Dette er i kras modsætning til, hvad den gældende pesticidfølsomheds-kortlægning viser. Risikokort <vx - I I Ikke medregnede arealer im Særligt fo eommc omrader [ I Potentielt folaomme omrader I Mindre falsomme områder \ Ikke sæilrg følsomme områder H[ Lcr>10% 50 A I ikiometet N DLBR, Agri Nord, Aalborg Hobrovej Aalborg SV Agri Nord, Aars Markedsvej Aars Agri Nord, Hobro Horsøvej Hobro info@agrinorci.dk Q Føla os oå Facebook n Besøa os oå Twitter m Besøa os på Linkedin fi* ] Føla os på Instaaram

7 4 AGRI Dette billede viser resultatet af analysen af den sandede landbrugsjord efter KUPA-sand konceptet, hvilket er den hidtidige pesticidkortlægning. Resultatet af kortlægningen er også opstillet i denne tabel: Tabel 1. Areal og andel af pesticidfølsomme sandede områder i Danmark fraregnet ikke-dyrkede områder og lavbundsjorde. Særlig følsomme områder Potentielt følsomme områder ^3.288 k Mindre følsomme områder Ikke særligt følsomme områder Kilde: Validering af jordbundsdata Pesticidfølsomme sandjorder-værkstedsområde Grindsted. Naturstyrelsen. Det ses af tabellen, at der ikke er udpeget særligt pesticidfølsomme områder i den sydlige del af Vendsyssel, og hvor de pesticidfølsomme områder iøvrigt findes, udgør de kun en forsvindende del af arealet. Udpegningerne i nærværende indsatsplaner knytter an til en skrivelse fra Miljøministeriet af 6. oktober 2011, hvoraf fremgår, at der kan være yderligere områder, hvor pesticidfølsomheden er større end det fremgår af denne kortlægning - det drejer sig især om områder med særlig stor grundvandsdannelse. Med afsæt i denne skrivelse udpeger Aalborg kommune så alle indsatsområderne til pesticidfølsomme! Eftersom pesticidkortlægningen blandt andet er tænkt som en hjælp til indsatsplanlægning, er det ikke loyalt over for kortlægningen, når Aalborg kommune erklærer, at i alle indvindingsoplandene er grundvandsdannelsen stor, så følgelig er områderne pesticidfølsomme. Hvis det forholdt sig så enkelt, fandtes kortlægningen ikke. Ydermere fremgår det af kommunens målsætning for indsatsplanlægning, at i alle beskyttelseszoner er der en målsætning om, at der ikke må bruges pesticider. Den kategoriske målsætning sætter kommunens skøn under en vidtgående regel, som ikke har noget med Naturstyrelsens skrivelse at gøre. Det er ren Aalborg-politik. så alt i alt : Indsatsplanlægningen går for langt med pesticidforbud. Agri Nord, Aalborg Hobrovej Aalborg SV TIf Agri Nord, Aars Markedsvej Aars TIf Agri Nord, Hobro Horsøvej Hobro TIf DLBR Q agrinord.dk info@agrinord. dk O Facebook.com/agrinord Find os pa Linkedin

8 AGRI Der foreligger nu en politisk aftale om, at man vil friholde de borinqsnære beskyttelsesområder fra pesticider. Aalborg kommune bør begrænse oesticidforbud i indsatsplanerne til de områder. Generelle pesticidforbud er byrdefulde for de fleste landbrug, og Aalborg kommune burde stole mere på godkendelsesordningen for pesticider. Det er ikke forsigtighedsprincippet, der kan begrunde kommunens forbud. Forsigtighedsprincippet er knyttet til usikkerhed af for eksempel videnskabelig art - hvis man ikke kan afvise en risiko; men der er ikke håndfaste beviser, kan forsigtighedsprincippet benyttes til at begrunde den løsning, der er sikrest for miljøet. Det, Aalborg kommune gør, når man afviser pesticidkortlægningen, er, at kommunen afviser godkendelsesordningen. Der er ikke usikkerheder eller fejl i godkendelsesordningen, men kommunen afviser den - under henvisning til særlige forhold over det hele. Tilsvarende holdning har Aalborg kommune ingen tillid til slam; men her er målsætningen, at kommune så vidt muligt vil undgå slam på drikkevandsområderne. Det er dog en anerkendelse af loven giver nogle rammer, der skal respekteres. I forhold til pesticiderne går kommunen endnu videre. Her anerkender man ikke de spilleregler. Miljøstyrelsen har stillet op med godkendelsesordningen. Det holder ikke. Gødningsrestriktionerne (25 mg nitrat) har vi gjort indsigelse mod hver gang, og vi mener fortsat grænsen er for restriktiv. Vi noterer os med tilfredshed, at mange af indsatsplanerne i denne høring ikke har nitratrestriktioner. Vi vil her gøre opmærksom på, at deklarationerne påbyder dyrkning med permanent græs, brak eller skov til opfyldelse af deklarationen. Mange steder vil denne drift give væsentlig mindre udvaskning end 25 mg nitrat pr. liter, hvorved deklarationen overimplementeres. Der har været lodsejere, som har foreslået sædskifter, som gennemsnitlig ville ligge under 25 mg nitrat pr. liter i udvaskning, hvilket hidtil alligevel er blevet afvist under henvisning til, at afhængig af nedbørsforhold og landmandskabet ville udvaskningen variere. Aalborg kommune og vandværkerne burde være mere åbne for landbrugsmæssig udnyttelse af deklarationsområderne. Den ekstensive drift, der kunne blive tale om, vil typisk være græsdyrkning, evt. med kløver iblandet, og driften vil have karakter af pleje af arealerne. Risikoen for udvaskning af mere end 25 mg nitrat pr. liter overspilles, eftersom udvaskning fra arealerne under alle omstændigheder er gennemsnitstal, som er meget påvirket af nedbørsforhold. Agri Nord anbefaler i øvrigt jordfordeling til virkeliggørelse af indsatsplanlægningen, så landbrugernes produktion i videst muligt omfang kan opretholdes. En vellykket jordfordeling Agri Nord, Aalborg Hobrovej Aalborg SV TIf Agri Nord, Aars Markedsvej Aars TIf Agri Nord, Hobro Horsovej Hobro TIf DLBR agrinord.dk info@agrinord.dk O Facebook.com/agrinord Find os på Linkedin

9 kan også minimere ulempeerstatninger, fordi de ulemper, der ellers vil blive gjort op som økonomiske tab, kan afhjælpes ved at anden jord kommer ind i dyrkningen. AGRI Hans Ole Kristensen, Kons., cand.jur. Direkte hok@agrinord.dk Agri Nord, Aalborg Hobrovej Aalborg SV TIf Agri Nord, Aars Markedsvej Aars TIf Agri Nord, Hobro Horsøvej Hobro TIf DLBR agrinord.dk info@agrinord. dk O Facebook.com/agrinord Find os pa Linkedin

10 LandboNord Aalborg Kommune Indsendt via elektronisk indsatsplan MiljøRådgivningen Erhvervsparken Brønderslev TIf Brønderslev, den 3. marts 2019 Høringssvar - indsatsplan OSD Hammer Bakker samt OSD Hvorup LandboNords høringssvar harføkus på landbrugets interesser, specielt på landbrugsarealerne i ømråderne ift. nødvendigheden af de føreslåede dyrkningsrestriktiøner. Høringssvaret indehølder ikke en fuldstændig gennemgang afalle føreslåede indsatser pr. vandværk - men førhølder sig til de øverørdnede pølitikker på grundvandsømrådet, søm Aalbørg Kømmune ønsker at gennemføre med indsatsplanerne. Særligt ønsker vi at gøre indsigelse mød planerne øm at gennemføre indgreb (påbud) mød løvlig anvendelse af pesticider i "beskyttelseszøner", søm rækker udøver BNBO-ømråderne, hvør der ikke er et behøv - altså hvør der ikke er et reelt øg døkumenteret trusselsbillede før en førurening afgrundvandsmagasinet. En sådan viden kan f.eks. øpnås gennem at etablere møniteringsbøringer mv. Det må være en fælles målsætning øg fælles interesse, at man ikke løkalt øverimplementerer indsatser øg dermed hindrer et erhverv i at udføre dets aktiviteter. Hvør der alligevel vurderes behøv før at gennemføre en indsats ift. pesticider eller nitrat, så appellerer vi til, at man i kømmunen søger løsninger alene gennem anvendelse af frivillige aftaler med lødsejere. I en sådan aftale bør der tages hensyn til defigurering af tilbageværende arealer, således lødsejer ikke kømmertil at stå tilbage med et jørdlød, søm ikke kan dyrkes ratiønelt. Indledningsvist skal det bemærkes, at vi ikke mener, at Aalbørg Kømmune i Indsatsplanen tilstrækkeligt har døkumenteret et behøv før nødvendigheden af at skulle implementere de føreslåede tiltag. Særligt det førhøld, at Aalbørg Kømmune vælger at udlægge en større beskyttelseszøne end BNBO er kritisabelt. Aalbørg Kømmune har indtil videre ikke kunnet redegøre før behøvet før at udvide den pesticidfrie zøne til 5 års transpørttid fremfør 1 års transpørttid, søm BNBO er beregnet efter. Ved førespørgsel kan Aalbørg Kømmune alene henvise til førsigtighedsprincippet - uden nøgen nærmere faglig vurdering af behøvet. Det er uklart øm det er en pølitisk vedtagen strategi - eller øm det alene er embedsværkets vurdering af et indsatsbehøv, der er defineret i Indsatsplanerne. Den er en meget stør risikø før, at den føreslåede pølitik ømkring beskyttelseszønerne sætter skøn under regel. Det er naturligvis ikke en løvlig praksis. Hvis Aalbørg Kømmune ønsker at gennemføre de meget vidtrækkende indgreb, så må det først øg fremmest underbygges i Indsatsplanen, at det faktisk er nødvendigt at indføre restriktiøner pa arealdriften - udøver hvad Staten har føreslået med Deres BNBO-plan. De føreslåede indgreb går meget længere end den nuværende almindelige løvgivning på ømrådet. Der er efter vøres vurdering tale øm en klar øverimplementering af den løvgivning øg det regelsæt, der regulerer anvendelse af pesticider. Miljøbeskyttelsesløven giver kømmunerne

11 LandboNord mulighed for at indføre særlige restriktioner pa anvendelsen af pesticider under særlige forhold. Nedenfor er et uddrag af medsendte bilag 1 (side 4 i dokumentet): Loven siger imidlertid, at der skal være dokumentation for, at der er behov tor en kraftig indsats, for man kan iværksætte den. Indgrebene må ikke være mere vidtgående end nødvendigt, og kommunen skal kunne begrunde, at en given aktivitet el ler situation kan forurene boringen. Deter altså ikke tilstrækkeligt at bygge en indsatsplan på teoretiske risici. Det synes ikke dokumenteret, at Aalborg Kommune i indsatsplanen har anvendt en passende balance ml. forsigtigheds- og proportionalitetsprincip i de foreslåede indsatser. Forsigtighedsprincippet indeholder et krav til myndighederne om, at usikkerhed om risici for miljøet og sundheden - som kan opstå i forbindelse med introduktion af et stof, et produkt, en aktivitet, en tilstand - ikke må være begrundelsen for myndighedspassivitet/-accept". Vi opfatter det sådan, at når man har en grænseværdi og denne er overholdt, så kan man ikke anvende forsigtighedsprincippet til at skærpe yderligere og indføre flere restriktioner. Hvis der skal ske et indgreb, skal det være nødvendigt og ske mod fuld erstatning. I indsatsplanen er der tale om at man vil forbyde brugen af lovligt godkendte pesticider - også udover BNBO-områderne. Ved en evt. aftale forventes det, at vandværkerne pålægges at erstatte minimum svarende til den forventede statslige model i BNBO-områderne. Det vil være særdeles uhensigtsmæssigt, hvis der arbejdes med flere forskellige erstatningsmodeller og erstatningsbeløb for det samme indgreb. Vi vil således anbefale, at der - fremfor at pålægge lodsejere omkostningstunge tiltag - i stedet fokuseres på monitering afgrundvandstilstanden og frivillige aftaler, hvor tiltag stadig er nødvendige (uden senere mulighed for påbud). At meddele påbud om forbud mod anvendelse af godkendte pesticider bør kræve en langt grundigere analyse og et helt andet reelt trusselsbillede end det der ligger til grund for indsatsplanen. Aalborg Kommune - i samarbejde med vandværket - bør prioritere frivillige aftaler som eneste middel til indgåelse af dyrkningsaftaler - hvilket vil sikre bedst mulige anvendelse af de økonomiske midler, der investeres i at fremtidssikre grundvandsressourcen (proportionalitet). Med venlig hilsen LandboNord Lars Mellemkjær Næstformand, LandboNord Allan K. Olesen Chefkonsulent MiljøRådgivningen Side 2

12 Kommunerne er i samarbejde med vandværkerne i færd med at udarbejde indsatsplaner for at sikre drikkevandet. Faktaark BESKYTTELSE AF DRIKKEVAND I Danmark har vi de fleste steder rigeligt med godt grundvand, der i stort set uforarbejdet stand kan pumpes op og brugestil drikkevand. Vi har denne gunstige situation på trods af, at der har været landbrug i århundreder, at afgrøderne er gødsket, samt at der i de seneste 70 år er anvendt pesticider. I VEjLEDNING OM INDSATSPLANLÆGNING TIL SIKRING AF GRUNDVANDET Vi skal fortsat værne om det danske drikkevand. Målet må være på én gang at sikre rent drikkevand til en rimelig pris og en rentabel landbrugsproduktion til gavn for samfundsøkonomien. Indsatsplaner Folketinget har besluttet, at der skal gøres en indsats for afsikre drikkevandsressourcerne. Derfor er kommunerne i samarbejde med vandværkerne i færd med at udarbejde indsatsplaner. Planerne fastlægger retningslinjer for, hvordan den menneskelige aktivitet må være i forhold til drikkevandsressourcerne, og ikke mindst landbrugsdriften er i fokus. Kommunerne har mulighed for at udlægge beskyttelsesområder rundt om indvindingsområder for at beskytte drikkevandet- også kaldet boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Kommunernes og vandværkernes tilgangtil, hvordan de håndterer beskyttelseszonerne varierer, men der er en tendens til, at man i mange områder næsten pr. automatik stiller krav om pesticidfri dyrkning og restriktioner for, hvor meget gødning der må bruges. SEGES har udarbejdeten vejledning, hvor du mere detaljeret kan læse om de faglige og juridiske aspekter, som er relevante i de forskellige faser for en indsatsplan. Vejledningom indsatsolanlæeningtil sikring af grundvandet. Læs også Pianteavlsorientering 237 Loven siger imidlertid, at der skal være dokumentation for, at der er behov for en kraftig indsats, før man kan iværksætte den. Indgrebene må ikke være mere vidtgående end nødvendigt, og kommunen skal kunne begrunde, at en given aktivitet eller situation kan forurene boringen. Deter altså ikke tilstrækkeligt at bygge en indsatsplan på teoretiske risici. SEGES P/S I Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N seges.dk