IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE"

Transkript

1 IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE

2 FORORD Idékataloget er til dig, som sidder i en bestyrelse eller et råd eller arbejder med at inddrage og engagere forældre, elever og unge i skolernes, dagtilbuddenes og fritids- og ungdomsskoletilbuddenes arbejde. Formålet er at inspirere til at gentænke samarbejdet på alle niveauer og dermed bidrage til at fremme engagement og deltagelse i forældresamarbejdet og samarbejdet med elever og unge i alle Børn og Unges tilbud. I idékataloget får du idéer til: Det formelle samarbejde i bestyrelser og råd Inddragelse af forældre som ressource i det daglige samarbejde Inddragelse af elever og unge Kataloget er inddelt efter disse tre temaer. På den måde retter indholdet sig i et 0-18 års perspektiv mod såvel dagtilbud og skoler som fritids- og ungdomsskoletilbud. Udover idéer til samarbejdet indeholder kataloget gode eksempler fra praksis. Samtidig er der relevante input fra forskningen om forældrenes, skolens samt dag- og fritidstilbuddets betydning for børnene og ikke mindst betydningen af det gode samarbejde. Idékataloget er blevet til i et samarbejde med repræsentanter fra bestyrelser og råd, Børn og Unge-rådet, Børn & Unge-byrådet, Danske Skoleelever, forældreforeninger, lederforeninger og faglige organisationer. Målet har været at udvikle ideer og inspiration til at styrke forældres, elevers og unges engagement og deltagelse i bestyrelser og råd og i det daglige lokale samarbejde. Idékataloget er resultatet af gruppens arbejde. INDHOLD DET FORMELLE SAMARBEJDE I BESTYRELSER OG RÅD SIDE 4 INDDRAGELSE AF FORÆLDRE SOM RESSOURCE I DET DAGLIGE SAMARBEJDE SIDE 7 INDDRAGELSE AF ELEVER OG UNGE SIDE 12 2

3 DET FORMELLE FORÆLDRESAMARBEJDE Det formelle forældresamarbejde handler om samarbejdet i bestyrelser og råd. Rammen for arbejdet er beskrevet i en styrelsesvedtægt for hvert af Børn og Unges områder: Skoler, dagtilbud og fritids- og ungdomsskoletilbud. Med styrelsesvedtægterne ønsker Byrådet at skabe en tydelig opgave-, rolle- og ansvarsfordeling som grundlag for et gensidigt, forpligtende samarbejde om børn og unges trivsel, læring og udvikling. Styrelsesvedtægterne handler om bestyrelsernes og rådenes opgaver og kompetencer. De overordnede rammer for bestyrelsernes og rådenes arbejde er fastsat i folkeskoleloven, dagtilbudsloven, ungdomsskoleloven og Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik. Formålet med bestyrelser og råd er at sikre alle parter - forældre, elever, unge og medarbejdere - indflydelse på hverdagen i deres tilbud. Bestyrelser og råd skal også bidrage til et godt samarbejde mellem øvrige forældre, elever, unge, ledelse og medarbejdere på tværs af afdelingerne i tilbuddet til gavn for alle børn og unge. Endelig skal bestyrelser og råd medvirke til at sikre et godt samarbejde på tværs af lokalområdet. EKSEMPEL FRA PRAKSIS Skolebestyrelsen vægter forældresamarbejdet højt, og forventer, at man som forælder gør det samme. Og børn, forældre, medarbejdere og ledelse er alle vigtige aktører i at skabe den bedst mulige skole for vores børn. Derfor har skolebestyrelsen udarbejdet en pjece med forventninger til det gode samarbejde mellem skole og forældre. Skåde Skoles bestyrelses pjece Forventninger mellem skole og forældre. Det, som jeg brænder for, er chancen for at være med til at gøre vores børns og unges fritid til en positiv og lærende oplevelse. - forældrerepræsentant 4

4 IDEER TIL AT STYRKE ENGAGEMENT OG DELTAGELSE I BESTYRELSER OG RÅD IDEER - OPGAVER, ROLLER OG KOMPETENCER Bestyrelserne har stor indflydelse. Det er bestyrelsens opgave at tage ansvar og ledelse, så scenen bliver sat for indflydelse i stedet for information. Hav fokus på emner, der medvirker til at skabe de bedste vilkår for alle børn og unge i jeres lokalområde. Lav informationsmateriale til bestyrelser og råd, der fortæller hvad rammerne for arbejdet er, og hvilke kompetencer forældrene har som medlemmer af bestyrelser og råd. IDEER - SAMARBEJDE OG DIALOG I min bestyrelse har vi talt meget om det daglige samarbejde mellem forældre og pædagoger, men også mere overordnet om den betydning et godt forældresamarbejde har på den enkelte afdeling og dermed også for hele dagtilbuddet. Det har givet mig nye perspektiver på samarbejdet. Og det har jeg kunnet bruge i mit arbejde. Både i forældrerådet og i dagtilbudsbestyrelsen. - forældrerepræsentant Samarbejd med andre råd og bestyrelser i jeres lokalområde for eksempel på tværs af skole, SFO, fritids- og ungdomstilbud og dagtilbud om at løfte forældrenes engagement. Repræsentanter fra erhvervs- og fritidsliv kan også indgå, og de lokale muligheder kan udnyttes til gavn for alle i området. Afhold fælles møder på tværs af lokalområdet, og informer om det, I arbejder med for tiden. Det skaber fælles indblik i opgaver og kendskab til hinanden. På den måde bliver det mere enkelt at løfte fælles opgaver i flok. Inddrag forældrerepræsentanter fra brugerrådene (fra fritidsog ungdomsskoleområdet) mere direkte i bestyrelsesarbejdet. Vær klar og tydelig i kommunikationen. Det fremmer lysten til arbejdet i bestyrelser og råd. Det er en stor mundfuld i starten, men intro og samarbejdsforholdet mellem bestyrelsens repræsentanter får alligevel det hele til at gå op i en højere enhed. - forældrerepræsentant DET VED VI FRA UNDERSØGELSER En landsdækkende undersøgelse har vist, at når det gælder skolebestyrelsernes udformning af principper, er de mest populære emner: Skole-hjem-samarbejdet, undervisningens organisering, elevernes timetal og lejrskoler. Mange har også beskæftiget sig med ordensregler og værdiregelsæt. Kilde: Skole og forældre 2011: Medlemsundersøgelse Som noget nyt har bestyrelsen været med til at lave visionen for vores dagtilbud. Det har været godt at høre, at det er meget af det samme, de forskellige forældre og personale har vægtet højt. - forældrerepræsentant 5

5 IDEER TIL AT STYRKE ENGAGEMENT OG DELTAGELSE I BESTYRELSER OG RÅD IDEER - MØDER Lav årshjul og årsplaner for bestyrelses- og rådsarbejdet. Det sikrer overblik, indflydelse og fremdrift. Inddrag hverdagens set og hørt som særskilt punkt uden at sagsbehandle. For eksempel snakken over køledisken om børn og skole. På den måde kan I aflive myter, der kan dræne energien. Vi vil gerne blive endnu stærkere i vores samarbejde og tror på, at et fælles sprog kan være vejen frem. - forældrerepræsentant Udarbejd skabeloner for det gode forældremøde og andre typer møder. Læg de gode eksempler ud på jeres forældreside til inspiration for andre. Placer møder i skolebestyrelse og SFO-forældreråd på samme tidspunkt, så møderne kan startes med en fælles information om nyt fra skolen herunder nyt fra både skoleleder og SFOleder. Dette kan give en fælles forståelse for og indgangsvinkel til de fælles møder, som derved kan blive mere givtige for alle parter. Arbejd med en fleksibel og lokalt baseret model for samarbejdet. Meget afhænger af lokale forhold, traditioner og eksempelvis arbejdsform i den enkelte bestyrelse. Super fedt at være i første række, når der i fællesskab træffes afgørelser omkring vigtige forhold i de unges fritidssfære. - forældrerepræsentant DET VED VI FRA UNDERSØGELSER En undersøgelse blandt skolebestyrelsesformænd viser en klar sammenhæng mellem bedømmelsen af kvaliteten af skolens undervisning og vurderingen af muligheden for at påvirke kvaliteten. Jo højere kvalitet, jo bedre bedømmes også skolebestyrelsens mulighed for at påvirke den. Det kunne tyde på, at et velfungerende samarbejde mellem skolebestyrelsen og skolelederen kan bidrage til at højne kvaliteten af undervisningen. Tallene kan også tolkes sådan, at hvis man har gode muligheder for at påvirke undervisningens kvalitet, så bedømmer man også denne kvalitet højere. Kilde: Skole og Forældre 2011: Skolebestyrelsernes bedømmelse af skolens kvalitet. Jeg synes, det er vigtigt at følge med i, hvad der skal ske med vores børn og sørge for, at de får de rigtige værktøjer med, når de skal ud i den virkelige verden. - forældrerepræsentant Der er rart at være med til at sikre, at børn og unge i vores lokalområde får en god start på livet og er klar til livet efter folkeskolen. - forældrerepræsentant 6

6 INDDRAGELSE AF FORÆLDRE SOM RESSOURCE Forældre er vigtige aktører i deres børns og unges dag-, skole-, og fritidsliv. Blandt forældrene er der en mangfoldighed af ressourcer, der kan trækkes ind og bringes i spil til glæde og gavn for alle parter. Arbejdet med at styrke forældrenes aktive rolle i forhold til alle børn i dagtilbud, skole- og FU-tilbud kan ske ved, at forældrene stiller sig til rådighed med deres kompetencer i dagligdagen, eller når de støtter op om diverse arrangementer. Forældrene realiserer og aktiverer det store potentiale, de har som primære voksne i deres børns liv, når de deltager i barnets hverdagsliv og har fokus på barnets læring og udvikling i samspil med den læring, der foregår i dagtilbud, skole eller FU-tilbud, fx i forhold til læsning. EKSEMPEL FRA PRAKSIS I et dagtilbud vil forældrene gerne bidrage til dagtilbuddets aktiviteter og arrangementer. Derfor har man lavet et skema, hvor forældre kan melde ind med det som de vil bidrage med i forbindelse med arrangementer eller i dagtilbuddets dagligdag. På den måde er der samlet en database over forældreressourcer baseret på frivillighed. Dagtilbud Langenæsstien. 7

7 IDÉER TIL AT STYRKE ARBEJDET MED FORÆLDRE SOM RESSOURCE IDEER - MØDER Opkvalificer skole-hjemsamarbejdet, så forældrene inddrages mere i forældremøderne. For eksempel ved at inddrage klasserådene i tilrettelæggelsen af møderne. Lav en ny mødeform, så I går fra informationsmøder til mere dialogorienterede møder. Giv forældrene en rolle ved møderne. Lav opslag og invitationer, hvor at det fremgår. Tilrettelæg også gerne uformelle møder, hvor børnene er med, for eksempel med optræden. Gennemfør temamøder om demokrati. I særdeleshed for førstegangsforældre og forældre af anden etnisk herkomst end dansk. Hensigten er at udskifte den autoritative forståelse af skolen, dagtilbuddet og fritids- og ungdomsskoletilbuddet som myndighed med en forståelse for samarbejde og fælles ansvar. Informer om de arbejdsopgaver, forældrene har som medlemmer af bestyrelser og råd. Hold eventuelt alle møder i 0-18-års-fora i jeres lokalområde på samme aften for eksempel på skolen, så der er mulighed for dialog og samarbejde. Som ledere og medarbejdere kan I invitere til korte statements med positiv og negativ kritik på alle forældremøder. Forhold jer synligt, tydeligt og konkret til kritikken. Lav langtidsplanlægning med muligheder for forældrebidrag, der er konkrete og overskuelige. Lav en fast mødeplan og struktur, så forældrene ved, hvornår og hvor meget I mødes. Afhold et årligt møde for forældre og medarbejdere i FU-regi med et aktuelt tema. DET VED VI FRA UNDERSØGELSER En anerkendende og differentieret tilgang til forældrene, hvor lærere og ledere hjælper hinanden ved en stærk vidensdeling om forældresamarbejdet internt på skolerne, er medvirkende til at skabe gode samarbejdsrelationer. Kilde: EKSEMPEL FRA PRAKSIS Skole-hjem-samarbejdet kan tænkes anderledes, interessant og involverende. Et socialt arrangement, et forældremøde og skole/ hjemsamtaler kan koordineres i ét anderledes og involverende forløb. Hold to ens aftener for en klasse med halvdelen af eleverne pr. gang. - Kl : Lærere, forældre og elever mødes til spisning og socialt samvær. - Kl : Lærere og forældre holder forældremøde. Elever laver andre aktiviteter imens. - Kl : Eleverne viser materialer og produktioner for forældrene samtidig med at der afholdes individuelle forældresamtaler med lærerne i tilstødende lokale. Forældrene drøfter også emner, der er relevante for elevernes skolegang. Fx sovetid eller brug af mobiltelefoner. - Kl til 20.00: Aftenen sluttes af med en fælles opsamling med mulighed for at stille lærerne spørgsmål på baggrund af drøftelsen blandt forældrene. En lærers praktiske erfaringer med skole-hjemsamarbejdet. 8

8 IDÉER TIL AT STYRKE ARBEJDET MED FORÆLDRE SOM RESSOURCE IDEER - SAMARBEJDE Opret en såkaldt forældrebank, for eksempel på ForældreIntra, hvor forældrene har mulighed for at stille deres kompetencer til rådighed. Mange forældre har resurser, der kunne komme tilbuddet/skolen til gavn, fx hjælp til praktiske opgaver eller som input til det faglige arbejde. Skab en positiv forventning om, at alle forældre bidrager med det, de kan. Tal forældrene op. Alle skal opleve, at de har noget at byde på. Opdyrk traditioner, der inkluderer enkle bidrag fra familierne også bedsteforældre. Styrk relationen mellem klassens lærergruppe og forældrene: Forældrenes engagement og deltagelse i skolens arbejde går igennem eget barns nærmiljø, med lærergruppen som centralt bindeled. Gør noget sammen og styrk relationen. Vis i stort og småt, at forældrene er væsentlige for børnenes liv, også i skolen og institutionen. Anerkend det, som forældrene yder. Fortæl om det, der dur. Vær konkret i invitationerne til at bidrage. EKSEMPEL FRA PRAKSIS Skolebestyrelsen ønsker at inddrage forældrene mere i skolens liv - i det omfang, forældrene har lyst til og mulighed for at deltage. Bestyrelsen er overbevist om, at forældrene kan bidrage med mange gode ting, der kan give børnenes skole og hverdag lidt ekstra luksus : F.eks. sjove oplevelser og interessante historier mm. Derfor har skolen inviteret forældre til at overveje, hvad de kan bidrage med, og taste det ind i en database på forældreintra ud fra devisen: De oplysninger, forældrene giver, forpligter ikke til, at man SKAL bidrage aktivt. Vorrevangskolens bestyrelse DET VED VI FRA KVALITETSRAPPORTEN På dagtilbudsområdet er forældrenes tilfredshed med samarbejdet tæt forbundet med, om de har en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem. Jo større klarhed, der er omkring forventningerne, jo højere tilfredshed med samarbejdet alt i alt. Dagtilbud, hvor mange forældre har en klar opfattelse af forventninger, er ofte kendetegnet ved, at der arbejdes med en eller anden form for ramme som grundlag for samarbejdet (fx status- og udviklingssamtalemateriale). Kilde: Børn og Unge 2012: Hovedrapport på baggrund af kvalitetsrapporteringen for

9 IDÉER TIL AT STYRKE ARBEJDET MED FORÆLDRE SOM RESSOURCE IDEER - KOMMUNIKATION OG DIALOG Styrk overgangen til ungdomsuddannelse gennem et tæt samarbejde mellem skole og hjem, de unge, skole/hjem-vejledere og ungdomsuddannelsesvejledere. Formidling relevante informationer via nyhedsbreve, videoklip på Intra og hjemmeside. Fokuser på få, men vigtige informationer. Fortæl historierne om, hvorfor det er vigtigt for børn og unge, at forældre og medarbejdere interesserer sig for alle børn og unge: Vi er sammen om at ville det bedste for alle vores børn og unge, og lad os tro på, at vi tilsammen udgør et stærkt fællesskab. Skab mulighed for, at forældre og medarbejdere kan mødes uformelt. Lad for eksempel et rum være åbent for forældre i morgentimer og sidst på dagen. Forældre har ofte glæde af at snakke med andre forældre eller medarbejdere over en kop kaffe. EKSEMPEL FRA PRAKSIS Vi afholder årlige temamøder for forældre og medarbejdere. Det overordnede tema er: Hvad der sker blandt børn og unge lige nu? Eksempler på oplæg er bl.a. Børn og unges brug af sociale medier, Kostens betydning for børn og unges trivsel og Seje drenge og super seje piger. UngiAarhus Silkeborgvej. DET VED VI FRA UNDERSØGELSER På 0-6 års området har dagtilbuddet en stor betydning for et barns samlede livschancer, men den mest betydningsfulde faktor er forældrene. En dansk forskningsoversigt peger på, at en god kontakt mellem forældre og personale er vigtig for barnet. Jo bedre kontakt desto mere vil barnet opleve kontinuitet, positive følelser og tryghed i forhold til dagtilbuddet. Kilde: SFI 2009: Børnehavens betydning for børns udvikling. ID=9267 DET VED VI FRA UNDERSØGELSER 15-årige i Danmark scorer højere i PISAs læsetest, hvis deres forældre har læst højt for dem, da de var små. De højere scores svarer til næsten et halvt års ekstra skolegang. Den samme tendens gør sig gældende for de forældre, der snakker om politik og samfundsforhold med deres teenagere. Kilde: 10

10 IDÉER TIL AT STYRKE ARBEJDET MED FORÆLDRE SOM RESSOURCE IDEER - MERE VIDEN OM FORÆLDREENGAGEMENT De gode historier om forældresamarbejdet udspringer nedefra. Inviter forældre, ledere og medarbejdere til at byde ind med gode eksempler på samarbejde, der fungerer. Gør en indsats for, at forældrene oplever sig taget alvorligt. Imødekom forældrenes ønsker, hvor det er muligt. For eksempel om trivselssamtaler - om og med den unge. Gå i dialog med forældrene og spørg dem om, hvilket samarbejde de ønsker, og hvordan I i fællesskab kan nå derhen. Spørg, hvad der skal til, for at engagement og lyst til deltagelse kan blive større. Lyt til deres erfaringer, og undersøg, hvorfor nogle forældre deltager i skolebestyrelse og forældreråd, og andre ikke deltager. Start med forældre til børn i 0. klasse, og lav forventningsafstemninger og eventuelt forpligtende aftaler. Ledere og medarbejdere har et professionelt ansvar for, at relationen bliver en succes. Klæd ledere, lærere og pædagoger på til at tage endnu bedre ansvar for et konkret forældreengagement. DET VED VI FRA UNDERSØGELSER Undersøgelser peger på, at børn og unges læringsresultater kan forbedres betydeligt, hvis forældrene i større omfang er opmærksomme på deres vigtige rolle i deres barns læringsproces. Dette gælder for alle slags forældre, også forældre, der ikke har en uddannelse selv. Det handler nemlig ikke om, hvor veluddannet man er som forælder, men i højere grad om, hvor involveret man er i forhold til sit barn og dets læring og udvikling. Kilde: Charles Desforges (2003): The Impact of Parental Involvement, Parental Support and Family Education on pupil Achievements and Adjustment: A literature Review DET VED VI FRA UNDERSØGELSER Dansk og international forskning viser, at der er store forskelle på forældres holdninger og aktiviteter i forhold til barnets skolegang. Forældre, der engagerer sig i barnets skolegang samt udtrykker en positiv holdning til skolen, har stor betydning for barnets skolegang og videre uddannelse. Meget tyder på, at skolerne kan skabe en betydelig forbedring af kvaliteten af undervisningen via et styrket samarbejde med forældrene, og at en sammenhængende indsats i forhold til forældrenes holdninger og aktiviteter i hjemmet i forhold til alle skolens fag kan give en god effekt. Kilde: Skolerådet 2009: Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen

11 INDDRAGELSE AF ELEVER OG UNGE Inddragelse af elever og unge i demokratiske processer er et vigtigt bidrag til deres dannelse og læring samt til udviklingen af undervisnings- og fritidstilbuddet. Eleverne og de unge skal opleve, at de er medbestemmende og medansvarlige for deres egen læring. Elever og unge, der bliver inddraget, får således en større bevidsthed om samfundet og demokratiets betydning, og det øger samtidig deres trivsel. I takt med at børnene bliver ældre, ændres balancen mellem inddragelsen af forældre og inddragelsen af de unge selv. Elever og unge er i mindretal i bestyrelser og råd. Det kræver stor lydhørhed fra de voksne! - Elev/ungerepræsentant Man får lov til at fremføre sine egne holdninger og være med til at gøre en forskel i fremtiden - Elev/ungerepræsentant 12

12 IDÉER TIL AT STYRKE ELEVERS OG UNGES ENGAGEMENT OG DELTAGELSE IDEER - BESTYRELSER OG RÅD Styrk unges engagement i bestyrelses- og rådsarbejdet ved at flere unge deles om pladserne i bestyrelser og råd, og lad de unge deltage i møderne, når der er emner, som de unge synes er relevante at deltage i. For at engagere elever i skolebestyrelsen er det ikke alene vigtigt, at de kan se en mening med det, men også at det er sjovt og/eller giver en form for prestige i deres hverdag på skolen. Når man f.eks. skal indvie en ny del af skolen, holde en tale lige før ferien, eller give en fælles besked til hele skolen, er det en oplagt mulighed at få eleverne i skolebestyrelsen med. Lad dem holde elevernes afsluttende tale, eller klippe det røde bånd over. Samarbejd med Danske skoleelever (DSE) om kurser for elevrepræsentanter ud fra et elev til elev perspektiv. Anerkend den indsats, som de unge gør i bestyrelser og råd. Giv dem et diplom, en udtalelse eller en anbefaling for det arbejde, de har lavet. Inddrag de unge i arbejdet i det lokale brugerråd. Oplever de det som spændende, kan der skabes en god tradition for aktiv inddragelse. DET VED VI FRA UNDERSØGELSER En dansk undersøgelse har påvist, at øget elevinddragelse i skolen målbart styrker elevernes faglighed, samfundsengagement og trivsel. Styrket elevinddragelse har potentialet til en forbedring i elevernes karaktergennemsnit på næsten et karakterpoint, og samtidig påvirkes elevernes samfundsengagement og trivsel positivt. Elevinddragelse defineres i rapporten som et samarbejde om undervisningens form, rammer og indhold. Rapporten finder, at den samproduktion, der er forbundet med elevinddragelse, indeholder væsentlige velfærdspotentialer. EKSEMPEL FRA PRAKSIS I et lokalområde har man valgt at lave en baggrundsgruppe, der fungerer som sparringsgruppe for de fire repræsentanter fra området, som vælges til Børn og Unge-byrådet. Baggrundsgruppen består af 2-4 unge fra hver skole i distriktet samt interesserede fra lokale privatskoler. Interesserede unge inviteres på en valgtur, hvor unge, der opstiller til byrådet, laver eget valgmateriale/video mv. og hele baggrundsgruppen snakker om det samarbejde, der skal være i valgperioden. Valgturen indeholder også ungevalg til FU-bestyrelsen og eventuelle øvrige pladser til de unge. Efter valget arbejder baggrundsgruppen som sparringsgruppe for byrådsrepræsentanterne. Baggrundsgruppen holder for-møder, så de følger strukturen for ungebyrådsmøderne / FU bestyrelsesmøderne. Valgperioden afsluttes med en evalueringstur til Christiansborg og dialog med en politiker. UngiAarhus Randersvej. Danske Skolelever 2012: Elevinddragelse - velfærdspotentiale ved øget samproduktion i skolen. 13

13 IDÉER TIL AT STYRKE ELEVERS OG UNGES ENGAGEMENT OG DELTAGELSE IDEER - MØDER Skab rammer for skolebestyrelsens møder, som den unge kan forstå. Det indebærer blandt andet et let tilgængeligt materiale. Det kræver også, at de unge hjælpes til at forstå, hvad skolebestyrelsesarbejdet går ud på. Informer de unge om, hvad der skal ske på mødet og om, hvad de enkelte punkter handler om. Skab anderledes og uformelle møder. Organiser møderne, så de unge ikke behøver at deltage i møder og punkter, der ikke vedrører dem. Pas på de unges tid. De kan ikke være både elevrådsrepræsentant, medlem af skolebestyrelsen, Børn og Unge-byrådsrepræsentant og sidde i diverse udvalg. Spørg de unge, hvordan mødeformen skal være, og hvad de gerne vil tale om på møderne. Vær tydelig om, hvilke punkter, der er til beslutning, og hvilke der er til orientering i forhold til dagsordenen. IDEER - ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE OG UNDERVISNING Lav en film eller direkte TV fra et Børn og Unge-byrådsmøde, der kan vises i den enkelte klasse/klubben. Det vil skabe interesse for arbejdet. Sæt fokus på elevråds- og bestyrelsesarbejdet i klassens time. Gør arbejdet i bestyrelser og råd, herunder Børn og Unge-byrådet, til et tema i samfundsfagsundervisningen. Ud over at man har en god mulighed for at sige sin mening, er man med i et hyggeligt og sjovt fællesskab. Det er super fedt! - Elev/ungerepræsentant Start med elevråd fra 4. klasse. Jo yngre børn er, når de starter i elevråd og skolebestyrelser, desto mere naturligt bliver det for dem. Få de unge til at fortælle den gode historie om det gode og sjove ved at være i bestyrelser og råd. Man får et bredere syn på samfundet og dets funktioner, altså hvor der gøres en forskel - Elev/ungerepræsentant 14

14 IDÉER TIL AT STYRKE ELEVERS OG UNGES ENGAGEMENT OG DELTAGELSE IDEER - PARAT TIL ARBEJDET I BESTYRELSER OG RÅD Spørg de unge, hvad der skal til, for at elevrådsarbejdet bliver mere attraktivt. Skoleledelsen kan hjælpe ved aktivt at gå forrest i elevrådsarbejdet. Skab klarhed om alle de forskellige fora, hvor unge kan gøre deres mening gældende. Lav kurser for unge i skolebestyrelser og fritids- og ungdomsskolebestyrelser og brugerråd på tværs af byen. Det vil skabe et netværk blandt de unge. På kurserne skal der være plads til, at unge fortæller unge om arbejdet i bestyrelser og råd. Man møder nye spændende mennesker med forskellige holdninger, men man får samtidig nogle rigtig nære venner, som man altid kan få en god diskussion med, og stadig gå derfra med venskabet i behold - Elev/ungerepræsentant Lav et fælles introduktionsmøde, workshop eller en tur for nyvalgte og genvalgte unge i bestyrelser og råd. Formålet er at lære de unge om bestyrelsesarbejde og inspirere hinanden til det daglige arbejde i bestyrelser og råd. Lav en håndbog til nyvalgte elevrådsrepræsentanter/unge repræsentanter med information om, hvordan organiseringen er af den bestyrelse eller de råd, som den unge er blevet valgt ind i. Forklar begreber, der kan være ukendte for de unge, og skriv i et sprog, som de unge kan forstå. Håndbogen skal beskrive den indflydelse, som medlemmerne i råd og bestyrelser har og ikke har. Giv gode eksempler på indflydelse og ikke-indflydelse. For eksempel indflydelse på indretning af lokaler, fester og aktiviteter i klubben. At sidde i baggrundsgruppen giver dig en mulighed for at få noget indflydelse på, hvad der skal diskuteres i Børn og Unge-byrådet - Elev/ungerepræsentant Beskriv, hvordan de unge formidler til baglandet, for eksempel fra skolebestyrelse til elevråd og videre til eleverne. Husk at eleverne ofte er meget alene. 15

15 AFSÆT OG RAMMER DET SIGER LOVEN OG KOMMUNALE BESTEMMELSER AARHUS KOMMUNES BØRN OG UNGE-POLITIK Børn og unge-politikken vedrører alle borgere i Aarhus Kommune. Fra byråd til medarbejdere, frivillige og forældre har alle et ansvar for børnene og de unge, og alle er vigtige bidragsydere til børns og unges udvikling af identitet, selvværd og kompetencer. Hvis alle voksne i Aarhus er bevidste om deres store ansvar og betydning, kan vi tilsammen skabe rammerne for et rigtig godt børne- og ungdomsliv. Det kræver, at vi møder børnene og de unge med anerkendelse og med ubrydelig tro på de ressourcer, de hver især er i besiddelse af. Det kræver også, at vi hjælper børn og unge til at behandle hinanden med respekt i deres egne fællesskaber. Og det kræver, at alle voksne og især forældrene sætter tydelige normer og grænser. Kilde: Aarhus Kommunes børn og unge-politik. AARHUS KOMMUNES EFFEKTMÅL FOR FORÆLDRESAMARBEJDE Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Kilde: Budgetbemærkninger, Børn og Unge DAGTILBUD I følge dagtilbudsloven skal dagtilbud i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Endvidere skal dagtilbud fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Dagtilbudsbestyrelsen fastsætter principper for dagtilbuddets arbejde. Kilde: Dagtilbudsloven. KOMMUNALE BESTEMMELSER - DAGTILBUD Dagtilbudsbestyrelsens formål er at sikre forældrene og medarbejderne indflydelse på principperne for dagtilbuddets daglige virke. Dagtilbudsbestyrelsen skal endvidere bidrage til, at der opnås det bedst mulige samarbejde mellem forældre, medarbejdere og dagtilbuddets ledelse på tværs af alle afdelinger i dagtilbuddet. (uddrag af 5 i Vedtægt for styrelse af kommunale dagtilbud i Aarhus Kommune). 16

16 FOLKESKOLER Ifølge folkeskoleloven skal folkeskolen i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder bl.a. om samarbejdet mellem skole og hjem. Kilde: Folkeskoleloven. KOMMUNALE BESTEMMELSER - FOLKESKOLER Skolebestyrelsens formål er at sikre forældre og medarbejdere indflydelse på principperne for skolens daglige virke. Skolebestyrelsen skal endvidere bidrage til, at der opnås det bedst mulige samarbejde mellem forældre, medarbejdere og skolens ledelse. (punkt 5 i Vedtægt for styrelse af kommunale skoler i Aarhus Kommune). FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLETILBUD Ifølge ungdomsskoleloven skal fritids- og ungdomsskoletilbuddet give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse for og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Fritids- og Ungdomsskolebestyrelsen udarbejder budget for fritids- og ungdomsskolevirksomheden og fastlægger ungdomsskolens indhold og omfang. Kilde: Ungdomsskoleloven. KOMMUNALE BESTEMMELSER - FU-TILBUD Formålet med at oprette en FU-bestyrelse er at sikre forældre, brugere, medarbejdere og organisationer med særlig interesse for FU-arbejdet indflydelse på områdets samlede FU-tilbud. FUbestyrelsen skal endvidere bidrage til, at der opnås det bedst mulige samarbejde mellem forældre, brugere, medarbejdere og ledelse på tværs af alle enheder i det enkelte FU-tilbud. 17

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,

Læs mere

Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.

Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole. Side 1 Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole. Hvad siger loven: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Kapitel 1 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune 9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner

Læs mere

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og

Læs mere

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Vision, værdier og menneskesyn

Vision, værdier og menneskesyn Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Vil du være med til at styre den retning, som Tarm Skole skal bevæge sig i, så deltag i valgmødet torsdag den 25. marts kl. 18.30-21.

Vil du være med til at styre den retning, som Tarm Skole skal bevæge sig i, så deltag i valgmødet torsdag den 25. marts kl. 18.30-21. Vil du være med til at styre den retning, som Tarm Skole skal bevæge sig i, så deltag i valgmødet torsdag den 25. marts kl. 18.30-21.30 i Samlingssalen på Lønborgvej 53, Tarm Nu skal der vælges ny skolebestyrelse

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi

Læs mere

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige

Læs mere

Evaluering. Emne. Resultat af evaluering af forsøg med valg til skolebestyrelserne og SFO-forældreråd efter forsøg med nye styrelsesvedtægter

Evaluering. Emne. Resultat af evaluering af forsøg med valg til skolebestyrelserne og SFO-forældreråd efter forsøg med nye styrelsesvedtægter Evaluering Emne Resultat af evaluering af forsøg med valg til skolebestyrelserne og SFO-forældreråd Aarhus Kommune Den 31. marts 2012 1. Resumé: I efteråret 2011 gennemførte en evaluering af valg til skolebestyrelser

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og

Læs mere

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi? Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde

Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde - samlet blandt skolebestyrelsesmedlemmer og skoleledere i Skive Kommune Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Erfaringer og ideer til skole-/hjemsamarbejde

Læs mere

Udkast til Ungdomspolitik

Udkast til Ungdomspolitik Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.

Læs mere

Vedtægt for styrelse af fritids- og ungdomsskoletilbud i Århus Kommune

Vedtægt for styrelse af fritids- og ungdomsskoletilbud i Århus Kommune Vedtægt for styrelse af fritids- og ungdomsskoletilbud i Århus Kommune 1 Formål Vedtægten fastlægger rammerne for fritids- og ungdomsskolebestyrelsens og forældreog brugerrådets arbejde, herunder rammerne

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kontaktforældrerollen på Munkegårdsskolen

Kontaktforældrerollen på Munkegårdsskolen Kontaktforældrerollen på Munkegårdsskolen Indhold Overvejer I at blive kontaktforældre i Jeres barns klasse?... 3 Fællesskab vi rækker hånden ud... 3 Hvorfor er kontaktforældrerollen vigtig?... 3 Hvilken

Læs mere

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016. Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores

Læs mere

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger

Læs mere

Indstilling. Indstilling om evaluering af nye vedtægter for styrelse af kommunale dagtilbud, fritids- og ungdomsskoletilbud og kommunale skoler

Indstilling. Indstilling om evaluering af nye vedtægter for styrelse af kommunale dagtilbud, fritids- og ungdomsskoletilbud og kommunale skoler Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 25. oktober 2012 Indstilling om evaluering af nye vedtægter for styrelse af kommunale dagtilbud, fritids- og ungdomsskoletilbud og kommunale

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

KVALITET OG KVALITETSUDVIKLING I BØRN OG UNGE

KVALITET OG KVALITETSUDVIKLING I BØRN OG UNGE PJECE TIL FORÆLDREREPRÆSENTANTER I BESTYRELSER KVALITET OG KVALITETSUDVIKLING I BØRN OG UNGE SOM FORÆLDER KAN DU TAGE DEL I ARBEJDET MED FORTSAT AT SIKRE OG UDVIKLE KVALITETEN I BØRN OG UNGES SKOLER, DAG-

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder

Læs mere

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet

Læs mere

Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen

Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Indledning og værdigrundlag Med følgende principper for skole-hjemsamarbejde ønsker vi at skabe forudsætninger for et godt og åbent samarbejde

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Om at være forælder til børn i indskolingen på Utterslev Skole. Senest revideret januar 2016

Om at være forælder til børn i indskolingen på Utterslev Skole. Senest revideret januar 2016 Om at være forælder til børn i indskolingen på Utterslev Skole Senest revideret januar 2016 1 Indhold Kære forældre... 3 Aktive forældre...4 Hverdagen...4 Skole/hjem samarbejdet... 5 Skolebestyrelsen...

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Sammen om en bedre skole

Sammen om en bedre skole Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.

Læs mere

FORÆLDRE- SAMARBEJDE. En del af den gode undervisning

FORÆLDRE- SAMARBEJDE. En del af den gode undervisning FORÆLDRE- SAMARBEJDE En del af den gode undervisning I pjecen kan du læse om Nye platforme for samarbejdet Ugeplan og nyhedsbrev På mail med forældre Forældremødet Skole-hjem-samtaler Ændringer i den normale

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv. Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1 Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles

Læs mere

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene

Læs mere

Pjece til forældre. om at være i forældreråd

Pjece til forældre. om at være i forældreråd Pjece til forældre om at være i forældreråd Kære forælder Velkommen som forældrerådsrepræsentant i dit barns institution. Som Rådmand for Børn og Unge vil jeg gerne takke for dit engagement. Jeg ved fra

Læs mere

bestyrelse EN DEL AF DAGTILBUDDETS E l l e v a n g Forældrepjece - om hvad det vil sige at være en del af bestyrelsesarbejdet i Ellevang Dagtilbud

bestyrelse EN DEL AF DAGTILBUDDETS E l l e v a n g Forældrepjece - om hvad det vil sige at være en del af bestyrelsesarbejdet i Ellevang Dagtilbud E l l e v a n g - dagtilbud i Vejlby-Risskov EN DEL AF DAGTILBUDDETS bestyrelse Forældrepjece - om hvad det vil sige at være en del af bestyrelsesarbejdet i Ellevang Dagtilbud flere Der er gode Vil du

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere