IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE"

Transkript

1 IDÉKATALOG DIT ENGAGEMENT GØR EN FORSKEL STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE SAMT ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE

2 FORORD Idékataloget er til dig, som sidder i en bestyrelse eller et råd eller arbejder med at inddrage og engagere forældre, elever og unge i skolernes, dagtilbuddenes og fritids- og ungdomsskoletilbuddenes arbejde. Formålet er at inspirere til at gentænke samarbejdet på alle niveauer og dermed bidrage til at fremme engagement og deltagelse i forældresamarbejdet og samarbejdet med elever og unge i alle Børn og Unges tilbud. I idékataloget får du idéer til: Det formelle samarbejde i bestyrelser og råd Inddragelse af forældre som ressource i det daglige samarbejde Inddragelse af elever og unge Kataloget er inddelt efter disse tre temaer. På den måde retter indholdet sig i et 0-18 års perspektiv mod såvel dagtilbud og skoler som fritids- og ungdomsskoletilbud. Udover idéer til samarbejdet indeholder kataloget gode eksempler fra praksis. Samtidig er der relevante input fra forskningen om forældrenes, skolens samt dag- og fritidstilbuddets betydning for børnene og ikke mindst betydningen af det gode samarbejde. Idékataloget er blevet til i et samarbejde med repræsentanter fra bestyrelser og råd, Børn og Unge-rådet, Børn & Unge-byrådet, Danske Skoleelever, forældreforeninger, lederforeninger og faglige organisationer. Målet har været at udvikle ideer og inspiration til at styrke forældres, elevers og unges engagement og deltagelse i bestyrelser og råd og i det daglige lokale samarbejde. Idékataloget er resultatet af gruppens arbejde. INDHOLD DET FORMELLE SAMARBEJDE I BESTYRELSER OG RÅD SIDE 4 INDDRAGELSE AF FORÆLDRE SOM RESSOURCE I DET DAGLIGE SAMARBEJDE SIDE 7 INDDRAGELSE AF ELEVER OG UNGE SIDE 12 2

3 DET FORMELLE FORÆLDRESAMARBEJDE Det formelle forældresamarbejde handler om samarbejdet i bestyrelser og råd. Rammen for arbejdet er beskrevet i en styrelsesvedtægt for hvert af Børn og Unges områder: Skoler, dagtilbud og fritids- og ungdomsskoletilbud. Med styrelsesvedtægterne ønsker Byrådet at skabe en tydelig opgave-, rolle- og ansvarsfordeling som grundlag for et gensidigt, forpligtende samarbejde om børn og unges trivsel, læring og udvikling. Styrelsesvedtægterne handler om bestyrelsernes og rådenes opgaver og kompetencer. De overordnede rammer for bestyrelsernes og rådenes arbejde er fastsat i folkeskoleloven, dagtilbudsloven, ungdomsskoleloven og Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik. Formålet med bestyrelser og råd er at sikre alle parter - forældre, elever, unge og medarbejdere - indflydelse på hverdagen i deres tilbud. Bestyrelser og råd skal også bidrage til et godt samarbejde mellem øvrige forældre, elever, unge, ledelse og medarbejdere på tværs af afdelingerne i tilbuddet til gavn for alle børn og unge. Endelig skal bestyrelser og råd medvirke til at sikre et godt samarbejde på tværs af lokalområdet. EKSEMPEL FRA PRAKSIS Skolebestyrelsen vægter forældresamarbejdet højt, og forventer, at man som forælder gør det samme. Og børn, forældre, medarbejdere og ledelse er alle vigtige aktører i at skabe den bedst mulige skole for vores børn. Derfor har skolebestyrelsen udarbejdet en pjece med forventninger til det gode samarbejde mellem skole og forældre. Skåde Skoles bestyrelses pjece Forventninger mellem skole og forældre. Det, som jeg brænder for, er chancen for at være med til at gøre vores børns og unges fritid til en positiv og lærende oplevelse. - forældrerepræsentant 4

4 IDEER TIL AT STYRKE ENGAGEMENT OG DELTAGELSE I BESTYRELSER OG RÅD IDEER - OPGAVER, ROLLER OG KOMPETENCER Bestyrelserne har stor indflydelse. Det er bestyrelsens opgave at tage ansvar og ledelse, så scenen bliver sat for indflydelse i stedet for information. Hav fokus på emner, der medvirker til at skabe de bedste vilkår for alle børn og unge i jeres lokalområde. Lav informationsmateriale til bestyrelser og råd, der fortæller hvad rammerne for arbejdet er, og hvilke kompetencer forældrene har som medlemmer af bestyrelser og råd. IDEER - SAMARBEJDE OG DIALOG I min bestyrelse har vi talt meget om det daglige samarbejde mellem forældre og pædagoger, men også mere overordnet om den betydning et godt forældresamarbejde har på den enkelte afdeling og dermed også for hele dagtilbuddet. Det har givet mig nye perspektiver på samarbejdet. Og det har jeg kunnet bruge i mit arbejde. Både i forældrerådet og i dagtilbudsbestyrelsen. - forældrerepræsentant Samarbejd med andre råd og bestyrelser i jeres lokalområde for eksempel på tværs af skole, SFO, fritids- og ungdomstilbud og dagtilbud om at løfte forældrenes engagement. Repræsentanter fra erhvervs- og fritidsliv kan også indgå, og de lokale muligheder kan udnyttes til gavn for alle i området. Afhold fælles møder på tværs af lokalområdet, og informer om det, I arbejder med for tiden. Det skaber fælles indblik i opgaver og kendskab til hinanden. På den måde bliver det mere enkelt at løfte fælles opgaver i flok. Inddrag forældrerepræsentanter fra brugerrådene (fra fritidsog ungdomsskoleområdet) mere direkte i bestyrelsesarbejdet. Vær klar og tydelig i kommunikationen. Det fremmer lysten til arbejdet i bestyrelser og råd. Det er en stor mundfuld i starten, men intro og samarbejdsforholdet mellem bestyrelsens repræsentanter får alligevel det hele til at gå op i en højere enhed. - forældrerepræsentant DET VED VI FRA UNDERSØGELSER En landsdækkende undersøgelse har vist, at når det gælder skolebestyrelsernes udformning af principper, er de mest populære emner: Skole-hjem-samarbejdet, undervisningens organisering, elevernes timetal og lejrskoler. Mange har også beskæftiget sig med ordensregler og værdiregelsæt. Kilde: Skole og forældre 2011: Medlemsundersøgelse Som noget nyt har bestyrelsen været med til at lave visionen for vores dagtilbud. Det har været godt at høre, at det er meget af det samme, de forskellige forældre og personale har vægtet højt. - forældrerepræsentant 5

5 IDEER TIL AT STYRKE ENGAGEMENT OG DELTAGELSE I BESTYRELSER OG RÅD IDEER - MØDER Lav årshjul og årsplaner for bestyrelses- og rådsarbejdet. Det sikrer overblik, indflydelse og fremdrift. Inddrag hverdagens set og hørt som særskilt punkt uden at sagsbehandle. For eksempel snakken over køledisken om børn og skole. På den måde kan I aflive myter, der kan dræne energien. Vi vil gerne blive endnu stærkere i vores samarbejde og tror på, at et fælles sprog kan være vejen frem. - forældrerepræsentant Udarbejd skabeloner for det gode forældremøde og andre typer møder. Læg de gode eksempler ud på jeres forældreside til inspiration for andre. Placer møder i skolebestyrelse og SFO-forældreråd på samme tidspunkt, så møderne kan startes med en fælles information om nyt fra skolen herunder nyt fra både skoleleder og SFOleder. Dette kan give en fælles forståelse for og indgangsvinkel til de fælles møder, som derved kan blive mere givtige for alle parter. Arbejd med en fleksibel og lokalt baseret model for samarbejdet. Meget afhænger af lokale forhold, traditioner og eksempelvis arbejdsform i den enkelte bestyrelse. Super fedt at være i første række, når der i fællesskab træffes afgørelser omkring vigtige forhold i de unges fritidssfære. - forældrerepræsentant DET VED VI FRA UNDERSØGELSER En undersøgelse blandt skolebestyrelsesformænd viser en klar sammenhæng mellem bedømmelsen af kvaliteten af skolens undervisning og vurderingen af muligheden for at påvirke kvaliteten. Jo højere kvalitet, jo bedre bedømmes også skolebestyrelsens mulighed for at påvirke den. Det kunne tyde på, at et velfungerende samarbejde mellem skolebestyrelsen og skolelederen kan bidrage til at højne kvaliteten af undervisningen. Tallene kan også tolkes sådan, at hvis man har gode muligheder for at påvirke undervisningens kvalitet, så bedømmer man også denne kvalitet højere. Kilde: Skole og Forældre 2011: Skolebestyrelsernes bedømmelse af skolens kvalitet. Jeg synes, det er vigtigt at følge med i, hvad der skal ske med vores børn og sørge for, at de får de rigtige værktøjer med, når de skal ud i den virkelige verden. - forældrerepræsentant Der er rart at være med til at sikre, at børn og unge i vores lokalområde får en god start på livet og er klar til livet efter folkeskolen. - forældrerepræsentant 6

6 INDDRAGELSE AF FORÆLDRE SOM RESSOURCE Forældre er vigtige aktører i deres børns og unges dag-, skole-, og fritidsliv. Blandt forældrene er der en mangfoldighed af ressourcer, der kan trækkes ind og bringes i spil til glæde og gavn for alle parter. Arbejdet med at styrke forældrenes aktive rolle i forhold til alle børn i dagtilbud, skole- og FU-tilbud kan ske ved, at forældrene stiller sig til rådighed med deres kompetencer i dagligdagen, eller når de støtter op om diverse arrangementer. Forældrene realiserer og aktiverer det store potentiale, de har som primære voksne i deres børns liv, når de deltager i barnets hverdagsliv og har fokus på barnets læring og udvikling i samspil med den læring, der foregår i dagtilbud, skole eller FU-tilbud, fx i forhold til læsning. EKSEMPEL FRA PRAKSIS I et dagtilbud vil forældrene gerne bidrage til dagtilbuddets aktiviteter og arrangementer. Derfor har man lavet et skema, hvor forældre kan melde ind med det som de vil bidrage med i forbindelse med arrangementer eller i dagtilbuddets dagligdag. På den måde er der samlet en database over forældreressourcer baseret på frivillighed. Dagtilbud Langenæsstien. 7

7 IDÉER TIL AT STYRKE ARBEJDET MED FORÆLDRE SOM RESSOURCE IDEER - MØDER Opkvalificer skole-hjemsamarbejdet, så forældrene inddrages mere i forældremøderne. For eksempel ved at inddrage klasserådene i tilrettelæggelsen af møderne. Lav en ny mødeform, så I går fra informationsmøder til mere dialogorienterede møder. Giv forældrene en rolle ved møderne. Lav opslag og invitationer, hvor at det fremgår. Tilrettelæg også gerne uformelle møder, hvor børnene er med, for eksempel med optræden. Gennemfør temamøder om demokrati. I særdeleshed for førstegangsforældre og forældre af anden etnisk herkomst end dansk. Hensigten er at udskifte den autoritative forståelse af skolen, dagtilbuddet og fritids- og ungdomsskoletilbuddet som myndighed med en forståelse for samarbejde og fælles ansvar. Informer om de arbejdsopgaver, forældrene har som medlemmer af bestyrelser og råd. Hold eventuelt alle møder i 0-18-års-fora i jeres lokalområde på samme aften for eksempel på skolen, så der er mulighed for dialog og samarbejde. Som ledere og medarbejdere kan I invitere til korte statements med positiv og negativ kritik på alle forældremøder. Forhold jer synligt, tydeligt og konkret til kritikken. Lav langtidsplanlægning med muligheder for forældrebidrag, der er konkrete og overskuelige. Lav en fast mødeplan og struktur, så forældrene ved, hvornår og hvor meget I mødes. Afhold et årligt møde for forældre og medarbejdere i FU-regi med et aktuelt tema. DET VED VI FRA UNDERSØGELSER En anerkendende og differentieret tilgang til forældrene, hvor lærere og ledere hjælper hinanden ved en stærk vidensdeling om forældresamarbejdet internt på skolerne, er medvirkende til at skabe gode samarbejdsrelationer. Kilde: EKSEMPEL FRA PRAKSIS Skole-hjem-samarbejdet kan tænkes anderledes, interessant og involverende. Et socialt arrangement, et forældremøde og skole/ hjemsamtaler kan koordineres i ét anderledes og involverende forløb. Hold to ens aftener for en klasse med halvdelen af eleverne pr. gang. - Kl : Lærere, forældre og elever mødes til spisning og socialt samvær. - Kl : Lærere og forældre holder forældremøde. Elever laver andre aktiviteter imens. - Kl : Eleverne viser materialer og produktioner for forældrene samtidig med at der afholdes individuelle forældresamtaler med lærerne i tilstødende lokale. Forældrene drøfter også emner, der er relevante for elevernes skolegang. Fx sovetid eller brug af mobiltelefoner. - Kl til 20.00: Aftenen sluttes af med en fælles opsamling med mulighed for at stille lærerne spørgsmål på baggrund af drøftelsen blandt forældrene. En lærers praktiske erfaringer med skole-hjemsamarbejdet. 8

8 IDÉER TIL AT STYRKE ARBEJDET MED FORÆLDRE SOM RESSOURCE IDEER - SAMARBEJDE Opret en såkaldt forældrebank, for eksempel på ForældreIntra, hvor forældrene har mulighed for at stille deres kompetencer til rådighed. Mange forældre har resurser, der kunne komme tilbuddet/skolen til gavn, fx hjælp til praktiske opgaver eller som input til det faglige arbejde. Skab en positiv forventning om, at alle forældre bidrager med det, de kan. Tal forældrene op. Alle skal opleve, at de har noget at byde på. Opdyrk traditioner, der inkluderer enkle bidrag fra familierne også bedsteforældre. Styrk relationen mellem klassens lærergruppe og forældrene: Forældrenes engagement og deltagelse i skolens arbejde går igennem eget barns nærmiljø, med lærergruppen som centralt bindeled. Gør noget sammen og styrk relationen. Vis i stort og småt, at forældrene er væsentlige for børnenes liv, også i skolen og institutionen. Anerkend det, som forældrene yder. Fortæl om det, der dur. Vær konkret i invitationerne til at bidrage. EKSEMPEL FRA PRAKSIS Skolebestyrelsen ønsker at inddrage forældrene mere i skolens liv - i det omfang, forældrene har lyst til og mulighed for at deltage. Bestyrelsen er overbevist om, at forældrene kan bidrage med mange gode ting, der kan give børnenes skole og hverdag lidt ekstra luksus : F.eks. sjove oplevelser og interessante historier mm. Derfor har skolen inviteret forældre til at overveje, hvad de kan bidrage med, og taste det ind i en database på forældreintra ud fra devisen: De oplysninger, forældrene giver, forpligter ikke til, at man SKAL bidrage aktivt. Vorrevangskolens bestyrelse DET VED VI FRA KVALITETSRAPPORTEN På dagtilbudsområdet er forældrenes tilfredshed med samarbejdet tæt forbundet med, om de har en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem. Jo større klarhed, der er omkring forventningerne, jo højere tilfredshed med samarbejdet alt i alt. Dagtilbud, hvor mange forældre har en klar opfattelse af forventninger, er ofte kendetegnet ved, at der arbejdes med en eller anden form for ramme som grundlag for samarbejdet (fx status- og udviklingssamtalemateriale). Kilde: Børn og Unge 2012: Hovedrapport på baggrund af kvalitetsrapporteringen for

9 IDÉER TIL AT STYRKE ARBEJDET MED FORÆLDRE SOM RESSOURCE IDEER - KOMMUNIKATION OG DIALOG Styrk overgangen til ungdomsuddannelse gennem et tæt samarbejde mellem skole og hjem, de unge, skole/hjem-vejledere og ungdomsuddannelsesvejledere. Formidling relevante informationer via nyhedsbreve, videoklip på Intra og hjemmeside. Fokuser på få, men vigtige informationer. Fortæl historierne om, hvorfor det er vigtigt for børn og unge, at forældre og medarbejdere interesserer sig for alle børn og unge: Vi er sammen om at ville det bedste for alle vores børn og unge, og lad os tro på, at vi tilsammen udgør et stærkt fællesskab. Skab mulighed for, at forældre og medarbejdere kan mødes uformelt. Lad for eksempel et rum være åbent for forældre i morgentimer og sidst på dagen. Forældre har ofte glæde af at snakke med andre forældre eller medarbejdere over en kop kaffe. EKSEMPEL FRA PRAKSIS Vi afholder årlige temamøder for forældre og medarbejdere. Det overordnede tema er: Hvad der sker blandt børn og unge lige nu? Eksempler på oplæg er bl.a. Børn og unges brug af sociale medier, Kostens betydning for børn og unges trivsel og Seje drenge og super seje piger. UngiAarhus Silkeborgvej. DET VED VI FRA UNDERSØGELSER På 0-6 års området har dagtilbuddet en stor betydning for et barns samlede livschancer, men den mest betydningsfulde faktor er forældrene. En dansk forskningsoversigt peger på, at en god kontakt mellem forældre og personale er vigtig for barnet. Jo bedre kontakt desto mere vil barnet opleve kontinuitet, positive følelser og tryghed i forhold til dagtilbuddet. Kilde: SFI 2009: Børnehavens betydning for børns udvikling. ID=9267 DET VED VI FRA UNDERSØGELSER 15-årige i Danmark scorer højere i PISAs læsetest, hvis deres forældre har læst højt for dem, da de var små. De højere scores svarer til næsten et halvt års ekstra skolegang. Den samme tendens gør sig gældende for de forældre, der snakker om politik og samfundsforhold med deres teenagere. Kilde: 10

10 IDÉER TIL AT STYRKE ARBEJDET MED FORÆLDRE SOM RESSOURCE IDEER - MERE VIDEN OM FORÆLDREENGAGEMENT De gode historier om forældresamarbejdet udspringer nedefra. Inviter forældre, ledere og medarbejdere til at byde ind med gode eksempler på samarbejde, der fungerer. Gør en indsats for, at forældrene oplever sig taget alvorligt. Imødekom forældrenes ønsker, hvor det er muligt. For eksempel om trivselssamtaler - om og med den unge. Gå i dialog med forældrene og spørg dem om, hvilket samarbejde de ønsker, og hvordan I i fællesskab kan nå derhen. Spørg, hvad der skal til, for at engagement og lyst til deltagelse kan blive større. Lyt til deres erfaringer, og undersøg, hvorfor nogle forældre deltager i skolebestyrelse og forældreråd, og andre ikke deltager. Start med forældre til børn i 0. klasse, og lav forventningsafstemninger og eventuelt forpligtende aftaler. Ledere og medarbejdere har et professionelt ansvar for, at relationen bliver en succes. Klæd ledere, lærere og pædagoger på til at tage endnu bedre ansvar for et konkret forældreengagement. DET VED VI FRA UNDERSØGELSER Undersøgelser peger på, at børn og unges læringsresultater kan forbedres betydeligt, hvis forældrene i større omfang er opmærksomme på deres vigtige rolle i deres barns læringsproces. Dette gælder for alle slags forældre, også forældre, der ikke har en uddannelse selv. Det handler nemlig ikke om, hvor veluddannet man er som forælder, men i højere grad om, hvor involveret man er i forhold til sit barn og dets læring og udvikling. Kilde: Charles Desforges (2003): The Impact of Parental Involvement, Parental Support and Family Education on pupil Achievements and Adjustment: A literature Review DET VED VI FRA UNDERSØGELSER Dansk og international forskning viser, at der er store forskelle på forældres holdninger og aktiviteter i forhold til barnets skolegang. Forældre, der engagerer sig i barnets skolegang samt udtrykker en positiv holdning til skolen, har stor betydning for barnets skolegang og videre uddannelse. Meget tyder på, at skolerne kan skabe en betydelig forbedring af kvaliteten af undervisningen via et styrket samarbejde med forældrene, og at en sammenhængende indsats i forhold til forældrenes holdninger og aktiviteter i hjemmet i forhold til alle skolens fag kan give en god effekt. Kilde: Skolerådet 2009: Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen

11 INDDRAGELSE AF ELEVER OG UNGE Inddragelse af elever og unge i demokratiske processer er et vigtigt bidrag til deres dannelse og læring samt til udviklingen af undervisnings- og fritidstilbuddet. Eleverne og de unge skal opleve, at de er medbestemmende og medansvarlige for deres egen læring. Elever og unge, der bliver inddraget, får således en større bevidsthed om samfundet og demokratiets betydning, og det øger samtidig deres trivsel. I takt med at børnene bliver ældre, ændres balancen mellem inddragelsen af forældre og inddragelsen af de unge selv. Elever og unge er i mindretal i bestyrelser og råd. Det kræver stor lydhørhed fra de voksne! - Elev/ungerepræsentant Man får lov til at fremføre sine egne holdninger og være med til at gøre en forskel i fremtiden - Elev/ungerepræsentant 12

12 IDÉER TIL AT STYRKE ELEVERS OG UNGES ENGAGEMENT OG DELTAGELSE IDEER - BESTYRELSER OG RÅD Styrk unges engagement i bestyrelses- og rådsarbejdet ved at flere unge deles om pladserne i bestyrelser og råd, og lad de unge deltage i møderne, når der er emner, som de unge synes er relevante at deltage i. For at engagere elever i skolebestyrelsen er det ikke alene vigtigt, at de kan se en mening med det, men også at det er sjovt og/eller giver en form for prestige i deres hverdag på skolen. Når man f.eks. skal indvie en ny del af skolen, holde en tale lige før ferien, eller give en fælles besked til hele skolen, er det en oplagt mulighed at få eleverne i skolebestyrelsen med. Lad dem holde elevernes afsluttende tale, eller klippe det røde bånd over. Samarbejd med Danske skoleelever (DSE) om kurser for elevrepræsentanter ud fra et elev til elev perspektiv. Anerkend den indsats, som de unge gør i bestyrelser og råd. Giv dem et diplom, en udtalelse eller en anbefaling for det arbejde, de har lavet. Inddrag de unge i arbejdet i det lokale brugerråd. Oplever de det som spændende, kan der skabes en god tradition for aktiv inddragelse. DET VED VI FRA UNDERSØGELSER En dansk undersøgelse har påvist, at øget elevinddragelse i skolen målbart styrker elevernes faglighed, samfundsengagement og trivsel. Styrket elevinddragelse har potentialet til en forbedring i elevernes karaktergennemsnit på næsten et karakterpoint, og samtidig påvirkes elevernes samfundsengagement og trivsel positivt. Elevinddragelse defineres i rapporten som et samarbejde om undervisningens form, rammer og indhold. Rapporten finder, at den samproduktion, der er forbundet med elevinddragelse, indeholder væsentlige velfærdspotentialer. EKSEMPEL FRA PRAKSIS I et lokalområde har man valgt at lave en baggrundsgruppe, der fungerer som sparringsgruppe for de fire repræsentanter fra området, som vælges til Børn og Unge-byrådet. Baggrundsgruppen består af 2-4 unge fra hver skole i distriktet samt interesserede fra lokale privatskoler. Interesserede unge inviteres på en valgtur, hvor unge, der opstiller til byrådet, laver eget valgmateriale/video mv. og hele baggrundsgruppen snakker om det samarbejde, der skal være i valgperioden. Valgturen indeholder også ungevalg til FU-bestyrelsen og eventuelle øvrige pladser til de unge. Efter valget arbejder baggrundsgruppen som sparringsgruppe for byrådsrepræsentanterne. Baggrundsgruppen holder for-møder, så de følger strukturen for ungebyrådsmøderne / FU bestyrelsesmøderne. Valgperioden afsluttes med en evalueringstur til Christiansborg og dialog med en politiker. UngiAarhus Randersvej. Danske Skolelever 2012: Elevinddragelse - velfærdspotentiale ved øget samproduktion i skolen. 13

13 IDÉER TIL AT STYRKE ELEVERS OG UNGES ENGAGEMENT OG DELTAGELSE IDEER - MØDER Skab rammer for skolebestyrelsens møder, som den unge kan forstå. Det indebærer blandt andet et let tilgængeligt materiale. Det kræver også, at de unge hjælpes til at forstå, hvad skolebestyrelsesarbejdet går ud på. Informer de unge om, hvad der skal ske på mødet og om, hvad de enkelte punkter handler om. Skab anderledes og uformelle møder. Organiser møderne, så de unge ikke behøver at deltage i møder og punkter, der ikke vedrører dem. Pas på de unges tid. De kan ikke være både elevrådsrepræsentant, medlem af skolebestyrelsen, Børn og Unge-byrådsrepræsentant og sidde i diverse udvalg. Spørg de unge, hvordan mødeformen skal være, og hvad de gerne vil tale om på møderne. Vær tydelig om, hvilke punkter, der er til beslutning, og hvilke der er til orientering i forhold til dagsordenen. IDEER - ELEV- OG UNGEINDDRAGELSE OG UNDERVISNING Lav en film eller direkte TV fra et Børn og Unge-byrådsmøde, der kan vises i den enkelte klasse/klubben. Det vil skabe interesse for arbejdet. Sæt fokus på elevråds- og bestyrelsesarbejdet i klassens time. Gør arbejdet i bestyrelser og råd, herunder Børn og Unge-byrådet, til et tema i samfundsfagsundervisningen. Ud over at man har en god mulighed for at sige sin mening, er man med i et hyggeligt og sjovt fællesskab. Det er super fedt! - Elev/ungerepræsentant Start med elevråd fra 4. klasse. Jo yngre børn er, når de starter i elevråd og skolebestyrelser, desto mere naturligt bliver det for dem. Få de unge til at fortælle den gode historie om det gode og sjove ved at være i bestyrelser og råd. Man får et bredere syn på samfundet og dets funktioner, altså hvor der gøres en forskel - Elev/ungerepræsentant 14

14 IDÉER TIL AT STYRKE ELEVERS OG UNGES ENGAGEMENT OG DELTAGELSE IDEER - PARAT TIL ARBEJDET I BESTYRELSER OG RÅD Spørg de unge, hvad der skal til, for at elevrådsarbejdet bliver mere attraktivt. Skoleledelsen kan hjælpe ved aktivt at gå forrest i elevrådsarbejdet. Skab klarhed om alle de forskellige fora, hvor unge kan gøre deres mening gældende. Lav kurser for unge i skolebestyrelser og fritids- og ungdomsskolebestyrelser og brugerråd på tværs af byen. Det vil skabe et netværk blandt de unge. På kurserne skal der være plads til, at unge fortæller unge om arbejdet i bestyrelser og råd. Man møder nye spændende mennesker med forskellige holdninger, men man får samtidig nogle rigtig nære venner, som man altid kan få en god diskussion med, og stadig gå derfra med venskabet i behold - Elev/ungerepræsentant Lav et fælles introduktionsmøde, workshop eller en tur for nyvalgte og genvalgte unge i bestyrelser og råd. Formålet er at lære de unge om bestyrelsesarbejde og inspirere hinanden til det daglige arbejde i bestyrelser og råd. Lav en håndbog til nyvalgte elevrådsrepræsentanter/unge repræsentanter med information om, hvordan organiseringen er af den bestyrelse eller de råd, som den unge er blevet valgt ind i. Forklar begreber, der kan være ukendte for de unge, og skriv i et sprog, som de unge kan forstå. Håndbogen skal beskrive den indflydelse, som medlemmerne i råd og bestyrelser har og ikke har. Giv gode eksempler på indflydelse og ikke-indflydelse. For eksempel indflydelse på indretning af lokaler, fester og aktiviteter i klubben. At sidde i baggrundsgruppen giver dig en mulighed for at få noget indflydelse på, hvad der skal diskuteres i Børn og Unge-byrådet - Elev/ungerepræsentant Beskriv, hvordan de unge formidler til baglandet, for eksempel fra skolebestyrelse til elevråd og videre til eleverne. Husk at eleverne ofte er meget alene. 15

15 AFSÆT OG RAMMER DET SIGER LOVEN OG KOMMUNALE BESTEMMELSER AARHUS KOMMUNES BØRN OG UNGE-POLITIK Børn og unge-politikken vedrører alle borgere i Aarhus Kommune. Fra byråd til medarbejdere, frivillige og forældre har alle et ansvar for børnene og de unge, og alle er vigtige bidragsydere til børns og unges udvikling af identitet, selvværd og kompetencer. Hvis alle voksne i Aarhus er bevidste om deres store ansvar og betydning, kan vi tilsammen skabe rammerne for et rigtig godt børne- og ungdomsliv. Det kræver, at vi møder børnene og de unge med anerkendelse og med ubrydelig tro på de ressourcer, de hver især er i besiddelse af. Det kræver også, at vi hjælper børn og unge til at behandle hinanden med respekt i deres egne fællesskaber. Og det kræver, at alle voksne og især forældrene sætter tydelige normer og grænser. Kilde: Aarhus Kommunes børn og unge-politik. AARHUS KOMMUNES EFFEKTMÅL FOR FORÆLDRESAMARBEJDE Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Kilde: Budgetbemærkninger, Børn og Unge DAGTILBUD I følge dagtilbudsloven skal dagtilbud i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Endvidere skal dagtilbud fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Dagtilbudsbestyrelsen fastsætter principper for dagtilbuddets arbejde. Kilde: Dagtilbudsloven. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= KOMMUNALE BESTEMMELSER - DAGTILBUD Dagtilbudsbestyrelsens formål er at sikre forældrene og medarbejderne indflydelse på principperne for dagtilbuddets daglige virke. Dagtilbudsbestyrelsen skal endvidere bidrage til, at der opnås det bedst mulige samarbejde mellem forældre, medarbejdere og dagtilbuddets ledelse på tværs af alle afdelinger i dagtilbuddet. (uddrag af 5 i Vedtægt for styrelse af kommunale dagtilbud i Aarhus Kommune). 16

16 FOLKESKOLER Ifølge folkeskoleloven skal folkeskolen i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder bl.a. om samarbejdet mellem skole og hjem. Kilde: Folkeskoleloven. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= KOMMUNALE BESTEMMELSER - FOLKESKOLER Skolebestyrelsens formål er at sikre forældre og medarbejdere indflydelse på principperne for skolens daglige virke. Skolebestyrelsen skal endvidere bidrage til, at der opnås det bedst mulige samarbejde mellem forældre, medarbejdere og skolens ledelse. (punkt 5 i Vedtægt for styrelse af kommunale skoler i Aarhus Kommune). FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLETILBUD Ifølge ungdomsskoleloven skal fritids- og ungdomsskoletilbuddet give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse for og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Fritids- og Ungdomsskolebestyrelsen udarbejder budget for fritids- og ungdomsskolevirksomheden og fastlægger ungdomsskolens indhold og omfang. Kilde: Ungdomsskoleloven. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=24628 KOMMUNALE BESTEMMELSER - FU-TILBUD Formålet med at oprette en FU-bestyrelse er at sikre forældre, brugere, medarbejdere og organisationer med særlig interesse for FU-arbejdet indflydelse på områdets samlede FU-tilbud. FUbestyrelsen skal endvidere bidrage til, at der opnås det bedst mulige samarbejde mellem forældre, brugere, medarbejdere og ledelse på tværs af alle enheder i det enkelte FU-tilbud. 17

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Fællesledelse mellem skole og daginstitution

Fællesledelse mellem skole og daginstitution Styrelsesvedtægt Fællesledelse mellem skole og daginstitution Dagtilbudsafdelingen januar 2011 Klakring Stationsvej 5, Klakring 7130 Juelsminde T: 79755000 Forældrebestyrelser i institutioner med fælles

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00. I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00. I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00 Børnehusene Nivå Jane Sys Toftesgaard Telefon 72 56 53 44 JSTO@fredensborg.dk I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Pjece til forældre. om at være i dagtilbudsbestyrelser

Pjece til forældre. om at være i dagtilbudsbestyrelser Pjece til forældre om at være i dagtilbudsbestyrelser Kære forælder Velkommen til arbejdet som bestyrelsesrepræsentant i dit barns dagtilbud. Det er min overbevisning, at ansvar og inddragelse giver de

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR

DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK 0-18 ÅR Vores vej // Indledning // Side 1 DELTAGELSE FOR ALLE SAMMENHÆNGENDE BØRNE- OG UNGEPOLITIK I HELSINGØR KOMMUNE 2014 2018 Den sammenhængende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Intranet i skolen. Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C

Intranet i skolen. Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C Intranet i skolen Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C I grundskolen bliver it i større og større omfang brugt i skole-hjem-samarbejdet. Der er i stilhed sket en revolution på dette område.

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Forældremøder på Kalbyris. 4.-5. klasser august-september 2012

Forældremøder på Kalbyris. 4.-5. klasser august-september 2012 Forældremøder på Kalbyris 4.-5. klasser august-september 2012 Trivsel og forældresamarbejde Forældrerådet Vi starter tættest på jer I klassen er det vigtigt at skabe god trivsel både blandt elever, forældre

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014. Indhold

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014. Indhold Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014 Indhold Kapitel 1: Indledning... 1 Kapitel 2: Ungdomsskolebestyrelsen... 2 Sammensætning... 2 Stemmeret... 2 Valg... 2 Mødevirksomhed... 3

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Klasseforældrerådets opgaver: Ved Møldrup skole har skole-hjemsamarbejdet høj prioritet. Vi har tradition for en god og konstruktiv dialog og lægger vægt på, at samarbejdet er gensidigt

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR HADERSLEV KOMMUNALE UNGDOMSSKOLE

STYRELSESVEDTÆGT FOR HADERSLEV KOMMUNALE UNGDOMSSKOLE STYRELSESVEDTÆGT FOR HADERSLEV KOMMUNALE UNGDOMSSKOLE 1 Indholdsfortegnelse Ungdomsskolens styrelsesvedtægt Kapitel I Kommunalbestyrelsen side 3 Kapitel II Ungdomsskolebestyrelsen side 3 Kapitel III Ungdomsskolebestyrelsens

Læs mere

Brædstrup Skole. Referat af Skolebestyrelsesmøde 19.09.2012 27. Mødet finder sted: På Brædstrup Skole, Lærerværelset Mælkevejen, kl. 18.30-21.

Brædstrup Skole. Referat af Skolebestyrelsesmøde 19.09.2012 27. Mødet finder sted: På Brædstrup Skole, Lærerværelset Mælkevejen, kl. 18.30-21. Referat af Skolebestyrelsesmøde 19.09.2012 27 Mødet finder sted: På Brædstrup Skole, Lærerværelset Mælkevejen, kl. 18.30-21.30 Deltagere: Ole Jesper Dahl Kristensen, Winnie Jensen, Elly Møller Pedersen,

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Børn og unge-politik i Albertslund Kommune

Børn og unge-politik i Albertslund Kommune Børn og unge-politik i Albertslund Kommune Kommunalbestyrelsen i Albertslund ser det som væsentligt, at der er sammenhæng i børns og unges liv. Børn og unge påvirkes af mange forskellige voksne: Forældre,

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 I fritidspædagogikken arbejder vi med at videreudvikle barnets personlighed og sociale kompetencer. Barnets personlige

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: at genskabe troen, selvværdet og selvtilliden, så de over tid kan få en uddannelse eller arbejde. at de unge lærer at

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Overbygningen på Hærvejsskolen

Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen på Hærvejsskolen Overbygningen er en selvstændig afdeling, der består af 7., 8. og 9. årgang samt specialklasser. Overbygningen har den samme vision som resten af Hærvejsskolen: Vi lægger

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere