Status på Danmarks indsats for den biologiske mangfoldighed
|
|
- Alexander Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Status på Danmarks indsats for den biologiske mangfoldighed Ved COP10 i Japan skrev Danmark sammen med 192 andre lande under på de 20 Aichi-biodiversitetsmål. Målene skal styre arbejdet med at stoppe nedgangen i den biologiske mangfoldighed og genoprette ødelagte økosystemer senest i Men hvordan er det gået? Biodiversitetseksperter i DN og WWF har i november 2015 vurderet Regeringens indsats fire år efter. For hvert af de 20 delmål er der med en kort begrundelse givet en vurdering af, hvor langt regeringen er kommet med udmøntningen. Grøn betyder i mål/godt på vej. Gul betyder i gang, men langt igen. Rød betyder ingen eller begrænset indsats. Baseline er sat til 2010, hvor de 20 delmål blev vedtaget. Vurdering i parentes angiver status i I vurderingen har eksperterne lagt vægt på, at halvdelen af perioden er gået. Regeringen har derfor kun fem år til at nå i mål. Den danske oversættelse af delmålene er hentet fra Naturstyrelsens Biodiversitet en folkesag. Debatoplæg om beskyttelsen af biodiversiteten. Miljøministeriet, 2011 i. Aichi-biodiversitetsmål Begrundelse Vurdering (2014) 2015 Delmål 1: Senest i 2020 er befolkningen bekendt med de værdier, der knytter sig til biologisk mangfoldighed, og de skridt de kan tage for at beskytte og udnytte biodiversitet bæredygtigt. En EU-undersøgelse ii af befolkningens kendskab til biologisk mangfoldighed afslørede, at 23 % af de adspurgte danskere ved hvad biodiversitet er. Der er endnu ikke gennemført en landsdækkende folkeoplysningskampagne eller tilsvarende, der over for befolkningen sætter fokus på værdierne ved biologisk mangfoldighed eller hvad man kan gøre for at beskytte naturen. (Gul) Gul Der findes i dag (2015) relevant borger-rettet information om biodiversitet på Naturstyrelsens hjemmeside iii. Der foreligger undervisningsmateriale til alle klassetrin på Naturstyrelsens hjemmeside. Delmål 2: Senest i 2020 er værdien af biologisk mangfoldighed integreret i Værdien af biologisk mangfoldighed indgår ikke i de nationale og kom- (Rød) Rød
2 nationale og lokale udviklings- og fattigdomsbekæmpelsesstrategier og planlægningsprocesser og er på passende vis under indarbejdelse i de nationale regnskaber og rapporteringssystemer. munale planlægningsprocesser eller regnskaber. Der er i Danmark hverken udviklet eller besluttet en metode til at lade værdier ved biodiversitet indgå i de nationale regnskaber og rapporteringssystemer. Men man er ved at finde konsensus om en metode på FN niveau iv. Miljøministeriet har givet støtte til udarbejdelsen af en dansk forskningsrapport, som giver en status over kortlægningen af økosystemer, økosystemtjenester og biodiversitet i Danmark v. I rapporten gives også en status over relevant viden og data for kortlægning af den økonomiske værdi knyttet til økosystemtjenester og biodiversitet. Det er et vigtigt skridt, til at kunne integrere værdier ved biodiversitet i det nationale regnskab. Via Nordisk Ministerråd er der blevet udført et indledende udredningsarbejde om nordiske økosystemtjenester og deres samfundsværdi, hvilket i 2012 resulterede i en slutrapport vi. Danidas Udviklingsstrategi fra 2012 vii har Grøn Vækst som ét af fire indsatsområder. I 2013 blev en strategisk ramme for naturressourcer, energi og klima vedtaget. Her nævnes bæredygtig forvaltning af naturressourcer (biodiversitet) som en central faktor i fattigdomsbekæmpelsen. Projekter, der bevarer eller fremmer biodiversitet er ikke som sådan omtalt eller prioriteret i strategien, men et bæredygtigt forbrug og forvaltning af naturressourcer nævnes som vigtig for at opnå grøn vækst. 2
3 Delmål 3: Senest i 2020 er incitamenter og støtteordninger, som er skadelige for biologisk mangfoldighed elimineret, udfaset eller omdannet med henblik på at minimere eller undgå negative effekter, og positive incitamenter for beskyttelse og bæredygtig brug af biodiversitet er udviklet og anvendt i overensstemmelse og harmoni med Biodiversitetskonventionen og andre relevante internationale forpligtelser under hensyn til nationale socioøkonomiske tilstande. I marts 2015 blev rapporten Naturpleje en analyse af de udfordringer lodsejere og dyreholdere oplever viii udarbejdet. Ligeledes har IEEP i 2009 har udarbejdet en metode til identifikation af miljøskadelige subsidier ix. Men der mangler stadig en fuldstændig gennemgang på tværs af sektorer Der foreligger heller ikke en konkret plan med tidsfrister for, hvordan disse udfases, og erstattes af incitamenter og støtteordninger som enten gavner eller er uskadelige for den biologiske mangfoldighed. Regeringens Natur- og Landbrugskommissionen har afrapporteret i Udmøntning af anbefalingerne afventes fortsat, og det vides ikke hvorvidt den nuværende regerings vil inddrage anbefalingerne i deres varslede 16 punkts plan x. Foreløbige meldinger lyder på at tilskud til fx naturgenopretning og klimavenlig husdyrproduktion ventes skåret væk som følge af finanslovsbesparelser. (Gul) Rød Delmål 4: Senest i 2020 har regeringer, erhvervsliv og interessenter på alle niveauer taget skridt til at opnå eller har implementeret planer for bæredygtig produktion og forbrug og holdt effekterne af forbrug af naturressourcer godt inden for de økologiske grænser. Målet om 50 % genanvendelse af alt husholdningsaffald inden 2022 i regeringens ressourcestrategi fra 2013 xi skulle senest i oktober 2014 udmøntes i kommunale affaldsplaner. Forslagene til kommunale affaldsplaner afslører dog et gab mellem det opstillede mål og de planlagte indsatser, som gør det urealistisk, at 2022-målet nås. Affaldsstatistik for 2013 xii (der kom i september 2015) viser en lille fremgang i andelene af genanvendelse, men skal målet nås, skal der meget mere fart på udviklingen. (Gul) Rød I Januar 2015 kom den tidligere Regering med en strategi for affaldsforebyggelse. Det er desværre ikke nogen visionær plan, da den genbruger gamle penge og mangler stærke virkemidler. Det er derfor 3
4 svært at se, at denne plan kommer til at sætte fokus på ressourceeffektivitet og fremme den cirkulære økonomi. Der er ikke overensstemmelse mellem politiske mål og investeringer i affaldsforbrændingsanlæg. Der investeres stadig i nye forbrændingsanlæg og vi har en overkapacitet, hvilket betyder at vi importer over tons affald om året. Den tidligere regering udgav i april 2015 strategien Danmark uden affald xiii, der har fokus på bæredygtigt forbrug i såvel den private som den offentlige sektor. Det vides endnu ikke om den nuværende regering fastholder denne strategi. Der mangler fortsat opstramning af den offentlige grønne indkøbspolitik. Det er frivilligt for virksomheder og interessenter i øvrigt, om man vil inddrage biodiversitetshensyn i sin virksomhedsstrategi og produktion. Rådet for samfundsansvar (CSR), blev oprettet i 2010 med det formål at rådgive virksomheder i at tage sociale og miljømæssige hensyn. Rådets mandatperiode løber til og med 2015, det vides ikke om denne forlænges. Delmål 5: I 2020 er tabet af alle naturlige levesteder herunder skove som minimum halveret og hvor muligt bragt tæt på nul og degradering, og fragmentering er betydeligt reduceret. Af den 5. landerapport xiv fra 2014 fremgår det, at arealet med lysåbne naturtyper samlet har et lille fald. Her er arealet med græsland (heder og overdrev) opgjort til 2 % af Danmarks areal, mens moser, enge og søer udgør 7 % af landarealet. Arealet med vådområder, er stigende. De danske skov er stærkt underrepræsenteret i naturbeskyttelsen. Fx er 61% af de rødlistede skovarters levesteder ubeskyttet. Desuden er urørte skovområder for små og fragmenterede. 5,7 % af det samlede skovareal i Danmark er udlagt med biodiversitet (Rød) Rød 4
5 som primært eller sekundært formål ifølge rapporten om evaluering af indsatsen for biodiversitet i de danske skove fra I efteråret 2015 forventes den reviderede kortlægning af 3- beskyttede naturområder endelig opgjort for hele landet. Resultaterne vil ligeledes være at finde i miljøgis, hvilket medfører, at det fremover vil være muligt at opgøre om arealet med naturlige lysåbne levesteder er i tilbagegang, stabilt eller i fremgang. Der er sat penge af til en landsdækkende kortlægning af, hvor de biologisk værdifulde skove findes i de privat- og offentligt ejede skove. Afrapportering af denne kortlægning ventes af finde sted i Det er dog fortsat lovligt i private skove at konvertere biologisk værdifuld skov til pyntegrøntproduktion. Der er indført forbud mod fiskeri med bundslæbende fiskeredskaber på stenrev, 14 ud af 90 marine Natura 2000 områder findes er der reguleringer for i en 240 meter bufferzone om revene. Den nationale muslingepolitik begrænser det skrabede areal i Natura 2000 områder til 15 % kumulativt over fem år og beskytter rev og ålegræs. Regeringen har ikke gjort det lovpligtigt at vurdere naturkvaliteten eller økosystemernes tilstand i de 3-beskyttede områder, i skove uden for Natura 2000 områderne eller marint. 3-områder kan som følge af manglende pleje vokse ud af beskyttelsen. Artikel 17 rapporteringen under habitatdirektivet fra 2014 giver et klart billede af, at naturtilstanden er ugunstig for langt de fleste lysåbne naturtyper og samtlige skovnaturtyper. Levestederne på land er fortsat generelt for små og isolerede og stærkt påvirkede af næringsstoffer, og der mangler pleje på majoriteten af de lysåbne lokaliteter, og dødt ved, veterantræer og vand i skovene. 5
6 Delmål 6: I 2020 er alle bestande af fisk, hvirvelløse dyr og vandplanter forvaltet og udnyttet bæredygtigt, lovligt og gennem økosystembaserede metoder, så overfiskeri undgås. Genopretningsplaner og målsætninger er på plads for alle forringede arter, fiskeri har ingen betydende negativ effekt på truede arter og sårbare økosystemer, og fiskeriets effekt på bestande, arter og økosystemer er inden for sikre økologiske grænser. Levesteder er fortsat genstand for reduktion og opsplitning ved anlæg af ny infrastruktur. Af EU s fælles fiskeripolitik xv fremgår, at alt fiskeri skal ske, så der kan sikres maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) senest i I danske farvande er seks ud af 18 bestande af konsumfisk overfiskede og mange kommercielle arter er ikke omfattet af langsigtede forvaltningsplaner. I nordøstatlanten fiskes 32 ud af de 62 bestande, for hvilke man kender MSY, inden for rammerne af maksimalt bæredygtigt udbytte xvi. Der er ingen forvaltningsplaner for arter, som ikke er beskyttet af EUdirektiver. Der mangler udpræget viden om tilstanden hos både en række kommercielle arter og især ikke-kommercielle arter, fx flere topprædatorer. (Gul) Gul Aktuelt sikrer hverken EU-regler eller danske regler tilstrækkelig beskyttelse eller genopretning af den stærkt truede bestand af Europæisk ål på trods af at den videnskabelige rådgivning anbefaler totalt fiskeristop. Der mangler fortsat forbud mod brug af bundslæbende fangstredskaber, der skader arter og deres levesteder, i størstedelen af i de 90 marine Natura 2000 områder. Delmål 7: I 2020 er arealer med landbrug, skovbrug og akvakultur forvaltet Danmark er ved at udarbejde et indsatsprogram, der som del af forpligtelserne under EU s havstrategidirektiv skal medvirke til at opnå god miljøtilstand i havet i 2020, men det præcise indhold og virkemidler er fortsat ukendt. I januar kom den forrige regering med et forslag om beskyttelse af seks områder i Kattegat for beskyttelse af den dybe, bløde bund, men det er uvist hvorvidt dette bliver gennemført. De 18 % af skovarealet, der er statsskov, er certificerede efter både (Gul) Gul 6
7 bæredygtigt, så beskyttelse af biologisk mangfoldighed sikres. FSC og PEFC-standarderne. Under halvdelen af det samlede skovareal er certificeret som bæredygtigt i FSC: ha/33 % og PEFC: ha/42 %. Størsteparten af skovene er dobbeltcertificeret. Udtag af ved til flisning til brug i biologisk energiproduktion er stærkt stigende og skaber bekymring for mængden af dødt ved i driftsskove. Knap syv procent af landbrugsarealet drives efter økologiske principper i I 2015 er de seneste års stagnation i det økologisk dyrkede areal vendt. Der er anmeldt ha til omlægning. Regeringen har dog valgt at skrotte målet om en fordobling af det økologiske areal. Delmål 8: I 2020 er forurening, herunder også overskud af næringsstoffer, bragt til niveauer, der ikke er skadelige for økosystemfunktioner og biologisk mangfoldighed. Regeringen har ikke omsat akvakulturudvalgets anbefalinger fra 2010 til konkrete initiativer. Derimod har regeringen præsenteret et forslag til strategi for bæredygtig akvakultur, der ikke redegør for miljøkonsekvenserne ved at øge produktionen til havs. I 2013 fremlagde den fhv. regering en pesticid-strategi, der bl.a. indeholdt en afgiftsforøgelse på insekticider Direktivet om bæredygtig brug af pesticider er mangelfuldt implementeret i forhold til brug af pesticider i Natura 2000 områder. Der skal samlet reduceres tons kvælstof i Der er planlagt reduktion af tons kvælstof i 1. generations vandplaner. I høringsudkastet til 2. generationsvandplaner er der foreslået reduktion af yderligere tons kvælstof. Der udestår således en indsats for at fjerne de resterende tons kvælstof fra vandmiljøet før at næringsstofforureningen er bragt ned på et niveau, hvor næringsstofferne ikke belaster den våde natur. (Gul) Gul Der mangler sikring af kontinuerlig pleje af de ca ha plejekræ- 7
8 vende lysåben natur, hvilket vil gøre naturtyperne mindre sårbare for forhøjede næringsstofniveauer. I dag er stort set alle naturtypernes tålegrænser overskredet. Der mangler en plan for reduktion af ammoniak og NOx er fra trafik og industri samt opfølgende regulering. Delmål 9: I 2020 er invasive arter og deres spredningsveje identificerede og prioriterede, prioriterede arter er under kontrol eller udryddet, og indsatser for forvaltning af spredningsveje er på plads med henblik på at forebygge invasive arters introduktion og etablering. Delmål 10: I 2015 er de forskellige typer pres fra menneskelige aktiviteter på koralrev og andre sårbare økosystemer påvirket af klimaforandring*, ** eller havforsuring*** minimeret med henblik på at bevare deres integritet og funktioner. Der mangler en plan for nedbringelse af den industrielle forurening, der påvirker biodiversitet, herunder forureningen fra energiproducerende anlæg baseret på fossile brændstoffer og affald. EU Parlamentet har vedtaget en forordning om håndtering af invasive arter, der vil være direkte bindende for medlemsstaterne (april 2014). Regeringen har påbegyndt implementering af forordningen. Der er udarbejdet en analyse af de invasive arters spredningsveje i Selv om strandenge er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, mangler der en indsats for at sikre strandenge som naturtype og levested på langt sigt. (Rød) Rød (Gul) Gul *Klimaforandringer forventes at føre til ændret artssamensætning i de marine områder pga. temperaturstigninger. **Klimaforandringer vil føre til havvandsstigninger i danske farvande, hvilket vil øge arealet med potentielle nye marine levesteder, da de lavvandede områder bliver større. Tilsvarende forventes arealet med naturtypen strandeng at blive mindre. ***Forsuring af havene forventes at få mindre betydning i de danske farvande. Delmål 11: I 2020 er mindst 17 % af landarealet inkl. ferskvandsområder samt 10 % af havarealet og kystområderne, især områder som er særligt vigtige for biologisk mangfoldighed og 17,7 % af det danske havareal, fordelt på 90 områder, er udlagt som beskyttede marine områder som en del af Natura 2000 netværket. (Rød) Rød 8
9 økosystemtjenester, beskyttet gennem effektivt og ligeligt forvaltede, økologisk repræsentative og velforbundne systemer af beskyttede områder og andre effektive områdebaserede foranstaltninger. De er integrerede i bredere hav- og landskaber. Der er vedtaget naturplaner for de marine Natura 2000 områder, men det er fortsat ikke besluttet, hvilke virkemidler der skal tages i anvendelse for at realisere målene. 14 ud af 90 områder er nu beskyttet mod bundtrawling omkring rev, og flere er på vej. En kortlægning af havbunden i Natura 2000 områderne er næsten færdiggjort for Kattegat og de indre farvande, mens områderne i Nordsøen stadig mangler. Desuden begrænses beskyttelsen af den danske definition af rev (mangler helt for biogene rev) og kortlægningen er mangelfuld for mange områder. Desuden fokuserer beskyttelsen alene på rev og ikke de øvrige habitattyper på udpegningsgrundlaget. Det er også besluttet, at max 15 % af et Natura 2000 område må påvirkes af muslingeskrab. Men ud over rev er de marine naturtyper ikke beskyttet mod en negativ påvirkning. En effektiv forvaltning er dermed langt fra sikret. I januar kom den forrige regering med et forslag om beskyttelse af seks områder i Kattegat (i alt 650 km2) for beskyttelse af den dybe, bløde bund, men det er uvist hvorvidt dette bliver gennemført. Forslaget blev samtidig kritiseret af grønne organisationer for at mange vigtige områder for biodiversiteten i Kattegat ikke blev medtaget. Ca. 9,5 % af landarealet er beskyttet som 3-områder, der kan gro ind i og ud af beskyttelse. Med få undtagelser er områderne små og spredt beliggende. Manglende pleje og sammenhæng mellem de mange små naturområder er i modstrid med effektiv forvaltning. Fx er de ca. 75 % af overdrevene, der er beliggende udenfor Natura 2000 områderne ikke sikret en effektiv beskyttelse og forvaltning. Ca. 8,3 % af landarealet er omfattet af Natura 2000 beskyttelsen. Der er et stort overlap mellem de områder som er Natura 2000 beskyttet og 3-beskyttet. Der mangler i høj grad beskyttelse af skovøkosystemer i 9
10 Natura 2000 i Danmark. Rødlistede skovarters levesteder er signifikant underrepræsenteret i Natura 2000 med 61% af levesteder ubeskyttede. I 2012 blev forvaltningsplaner for Natura 2000 områder på land godkendt, som i flere tilfælde desværre ikke rummer tilstrækkelige naturpleje og naturgenopretningstiltag. I de Natura 2000 områder, hvor det er relevant, er der indført jagt- og forstyrrelsesfrie zoner af hensyn til rastende og fældende vandfugle. Udpegningen af urørt skov, eller andre biodiversitetsskove dækker ikke i tilstrækkelig grad de rødlistede arters udbredelse i Danmark, og udpegningen følger ikke en national prioritering, men træffes primært efter lokale prioriteringer primært baseret på økonomi. 14,1 % af landarealet er dækket med skov, men blot ca. 5 % ( ha) heraf er udlagt med biodiversitet som formål, incl. de 3 % af skovarealet, der udgøres af habitatskovtyper i Natura 2000 områderne og 1,1 % urørt skov. I L94 der blev vedtaget foråret 2015 får kommunerne pligt til at udpege arealer til et sammenhængende naturnetværk Grønt Danmarkskort som et led i kommuneplanprocessen for Delmål 12: I 2020 er udryddelsen af kendte truede arter forebygget og deres beskyttelsesstatus, særligt for arter med størst tilbagegang, er forbedret og opretholdt. Nationalparkernes potentielle betydning som store sammenhængende naturområder er udvandet. Der er ingen særlige regler for naturindholdet i parkerne. Alle arter, der findes i Danmark, skal i princippet vurderes ud fra Rødlistens kriterier. Det er ca arter. Antallet af vurderede arter er i øjeblikket arter ud af vurderede arter optræder på den danske Rødliste som truede i en eller anden grad, svarende til 28 % af de vurderede arter. Andelen af Rødlistede arter er omtrent stort set uændret xvii. Der er blevet udarbejdet forvaltningsplaner for Hasselmus, Birkemus, Flagermus, Marsvin, Hare, Rød (Gul) Rød 10
11 Glente, Engsnarre, Agerhøne og Ulv. Disse er under udmøntning. Regeringen har igangsat udarbejdelsen af en samlet artsforvaltningsplan. Denne foreligger endnu ikke. Den Europæiske Ål mangler fortsat en tilstrækkelig forvaltningsplan, såvel nationalt som på EU-niveau. Delmål 13: I 2020 er den genetiske mangfoldighed hos de dyrkede planter og hos husdyr og deres vildtlevende slægtninge, herunder hos socioøkonomisk og kulturelt værdifulde arter, bevaret, og strategier for minimering af genetisk erosion og beskyttelse af deres genetiske variation er udviklet og implementeret. Delmål 14: I 2020 er økosystemer, som yder grundlæggende tjenester herunder tjenester relateret til vand, og bidrager til sundhed, levebrød og trivsel, genoprettet og beskyttet under hensyntagen til kvinder, oprindelige folk og lokale samfund samt fattige og sårbare mennesker. Danmark indgår i den fælles nordiske genbank for plantemateriale NordGen. I 2010 er gennemført en registrering og kortlægning af fødevareplanternes vilde slægtninge og deres bevaringsstatus. Oplysningsarbejde i form af materiale til undervisning i skoler og landbrugsmuseernes skoletjeneste, er blevet udarbejdet, såvel som formidling via en særlig kulturhistorisk kogebog. Genressourceudvalget varetager koordinering af indsatsen med bevaring af den husdyrgenetiske ressource. I 2009 er udarbejdet en 4-årig strategi med 14 tilhørende handlingsplaner. Den konkrete bevaringsindsats er overvejende baseret på en frivillig indsats, med adgang til en støtteordning. I 2015 er der gennemført en kortlægning og vurdering af tilstanden af de danske økosystemer og økosystemtjenester xviii, der vurderede den økonomiske værdi af økosystemtjenesterne i overensstemmelse med EU s biodiversitetsstrategi. Der stilles ingen særlige krav til driften af private skove, som udgør ca. 70 % af skovarealet, og dermed heller ikke til skovenes funktion som økosystem. Alle fredskove er dog omfattet af Skovlovens formål. På nuværende tidspunkt er der ikke taget konkrete initiativer til at stand- (Grøn) Grøn (Rød) Rød 11
12 se ødelæggelse og fragmentering af naturområder på land eller i havet, ud over EU-forpligtigelserne (vedtagelsen af natur- og vandplanerne). Delmål 15: I 2020 er økosystemernes robusthed og bidraget fra biodiversitet til kulstoflagring øget gennem bevaring og genopretning, der indbefatter genopretning af mindst 15 % af de forringede økosystemer, og bidrager derved til minimering af klimaforandringerne og til klimatilpasning samt bekæmpelse af ørkenspredning. Delmål 16: I 2015 er Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer og ligelig fordeling af udbyttet derfra trådt i kraft og operationel i overensstemmelse med national lovgivning. Delmål 17: I 2015 har hver part udarbejdet, vedtaget som politisk instrument og påbegyndt implementering af en effektiv, participatorisk og opdateret biodiversitetsstrategi og handlingsplan. Delmål 18: I 2020 er oprindelige folks og lokale samfunds traditionelle viden, opdagelser og metoder til beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biologisk mangfoldighed og deres traditionelle udnyttelse af biologiske ressourcer respekteret i overensstemmelse med national lovgivning og relevante internationale forpligtelser, og fuldt integreret og reflekteret i implementeringen af konventionen med fuldstændig og effektiv deltagelse af oprindelige folk og lokale samfund på alle relevante niveauer. Delmål 19: I 2020 er den videnbase og de teknologier, der relaterer sig til biologisk mangfoldighed, værdien af biologisk mangfoldighed, funktioner, status og trends, og konsekvenserne af biodiversitetstab, forbedret, fordelt Områder med særlig drikkevandsinteresse er ikke tilstrækkelig beskyttet mod sprøjtning og gødskning. Der findes ikke i 2015 et samlet overblik over gennemført naturgenopretning eller en samlet strategi eller koordineret indsats for naturgenopretning i Danmark. Der er planlagt en indsats for at genoprette km vandløb via vandplanerne. Der mangler således en indsats for yderligere ca km vandløb. Protokollen er underskrevet, og den er nu ratificeret. National lovgivning er vedtaget i december 2012 i lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer. Naturplan Danmark er indmeldt til Biodiversitetskonventionens sekretariat, som Danmarks strategi og handlingsplan for biodiversitet. Ikke vurderet, da delmålet er mere relevant i en grønlandsk kontekst end i en snæver dansk sammenhæng. Viden er blevet mere tilgængelig med biodiversitetskortet og HNV kortlægning for landbrugsjorde samt HNV for skov er på vej, men videnagrundlaget er baseret på eksisterende data og derfor uændret. (Gul) Rød (Grøn) Grøn (Gul) Gul (-) - (Rød) Gul 12
13 bredt, overført og anvendt. Der fortsat store huller i vores viden om arter, der lever i Danmark. Der findes ikke en statslig artsportal. Ca. 66 % af de arter, der lever i Danmark, kan ikke vurderes efter Rødlistens kriterier pga. manglende viden. Det gælder epifytiske og jordboende laver, jordboende svampe, ferskvandsmuslinger og snegle, saltvandsorganismer samt leddyr (fluer, svirrefluer, svampemyg, bladbiller, møgbiller, sommerfugle, edderkopper m.fl.). Hvad angår levesteder har forskerne i 2012 peget på manglende viden om og kortlægning af skovenes biodiversitet, havets biodiversitet, jordbundens biodiversitet, småbiotopernes biodiversitet samt lysåbne naturtyper uden for habitatområderne. Med undtagelse af en igangsat kortlægning af stenrev i Natura 2000 områderne i Kattegat og de indre farvande, er billedet det samme i Regeringen har fået evalueret indsatsen for biodiversitet i skov i perioden Konklusionen er bl.a. at indsatsen ikke har været målrettet. I forbindelse hermed er der indsamlet ny viden om hvor arterne findes og hvor der var skov for 200 år siden, men der er fortsat ikke overblik over hvor de biologiske mest værdifulde skove er i dag. Det nationale naturovervågningsprogram NOVANA er mangelfuldt. Delmål 20: Senest i 2020 skal mobiliseringen af finansielle ressourcer fra alle kilder og i overensstemmelse med den konsoliderede og besluttede proces i strategien om ressourcemobilisering øges væsentligt fra det nuværende niveau for effektivt at implementere den strategiske plan for Der mangler i høj grad fortsat viden om værdierne ved den biologiske mangfoldighed og de økosystemtjenester, der knytter sig til naturen i Danmark. Det er ikke blevet opgjort, hvor mange ressourcer regeringen forventer der skal anvendes for at udmønte biodiversitetskonventionens mål i Danmark frem mod Danmark har i perioden i gennemsnit doneret 929 mio. kr. til bilateral biodiversitetsorienteret ud- (Gul) Gul 13
14 Dette mål vil blive genstand for ændringer afhængigt af vurderinger af ressourcebehovet, som skal udvikles og rapporteres af parterne. viklingsstøtte og 1.342,8 mio. kr. til multilateral biodiversitetsorienteret udviklingsstøtte. Dermed skal Danmark fra og med 2015 og mindst frem til 2020 fordoble sit bidrag til international biodiversitetsorienteret udviklingsbistand til henholdsvis mio. kr. om året til bilateral støtte og 2.686,6 mio. kr. til multilateral støtte. i Kilde: ii Kilde: Special Eurobarometer 436: Attitudes towards biodiversity, Udarbejdet af TNS Opinion & Social for EU Kommissionen. iii Kilde: iv Kilde: v Kilde: vi Kilde: vii Kilde: viii Kilde: ix Kilde: x Kilde: xi Kilde: xii Kilde: xiii Kilde: xiv Kilde: xv Kilde: xvi Kilde: /doc/com_2015_239_annex_en.pdf xvii Kilde: xviii Kilde: 14
Status på Danmarks indsats for den biologiske mangfoldighed
Status på Danmarks indsats for den biologiske mangfoldighed Ved COP10 i Japan skrev Danmark sammen med 192 andre lande under på de 20 Aichi-biodiversitetsmål. Målene skal styre arbejdet med at stoppe nedgangen
Læs mereStatus på Danmarks indsats for den biologiske mangfoldighed
Status på Danmarks indsats for den biologiske mangfoldighed Ved COP10 i Japan skrev Danmark sammen med 192 andre lande under på de 20 Aichi-biodiversitetsmål. Målene skal styre arbejdet med at stoppe nedgangen
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs merePræsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereNATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING DET GØR ET NETVÆRK Forbinder Styrker resilience Målretter Afstemmer forventninger
Læs mereNatura 2000 December 2010
Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereNatura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder
Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort
Læs mereNatur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 293 Offentligt Notat Juridisk kontor Landområdet J.nr. 406-00041 Ref. CHP/LWE Dato: 6. marts 2006 Notat om Biodiversitetskonventionens 8. partskonference
Læs mereInternationale naturbeskyttelsesområder
Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereCBD COP13 - teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Læs mereFlagermus og Vindmøller
Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Læs mereUdfordringer og indsatser på havet
Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereSigne Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll
IDA Miljø seminar 14. april 2015 Sammenhænge mellem VVM og Naturplan Danmark Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll 1 COWI
Læs mereNotat om randzoner. Vandrammedirektivet (VRD):
Dato: 14. marts 2014 Sagsbehandler: Rikke Lundsgaard og Thyge Nygaard Notat om randzoner Lov om randzoner bidrager til opfyldelsen af en række internationale forpligtigelser og nationale målsætninger.
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mereBedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet
Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om lovforslag om Danmarks natur og biodiversitet
2015/1 BSF 195 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 10. maj 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF) Forslag til
Læs mereNaturplan Danmark. - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1
Naturplan Danmark - Hvordan i praksis? 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Naturplan Danmark - en langsigtet masterplan for Danmarks natur Bedre og mere sammenhængende natur - LIFE-projekter- fokus sammenhæng
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereNaturrådets vurdering af og forslag til Habitatdirektivets gennemførelse i Danmark. Af Naturrådet
Naturrådets vurdering af og forslag til Habitatdirektivets gennemførelse i Danmark Af Naturrådet 1 27. marts 2001 Ref. tnp/pa Sammenfattende anbefalinger Naturrådets anbefalinger angår: - Nationale kvantitative
Læs mereNatur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:
Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred
Læs mereForslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.
Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje
Læs mereProaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV
Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Miljøvurderingsdag 19/8-2015 Martin Hesselsøe (mh@amphi.dk) Biologisk konsulentarbejde siden 1993 Ca. 20 konsulenter
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereFolket og forskerne i forening - Citizen science
Folket og forskerne i forening - Citizen science Formål med Biodiversitet Nu : Skabe ny viden om naturens mangfoldighed i din kommune Vække undren og begejstring omkring naturen og kendskab til biodiversitet
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereBiodiversitet. Status Forpligtelser Mangler JESPER FREDSHAVN DCE
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt AARHUS Biodiversitet
Læs merePlan-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutningsprotokol
Plan-, Miljø- og Klimaudvalget sprotokol 15-12-2014 12:30 Mødelokale C226, Silkeborg Rådhus Kl. 14.00 15.00 dialogmøde med Bevillingsnævnet. Afbud fra:. Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif.:
Læs mereNatura 2000-plan
Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,
Læs mereNatura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing
Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereForslag til Natura 2000 handleplan
Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune
Læs mereNatura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer
Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura
Læs mereForeløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereRingvej truer fredet natur ved Resenbro
PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks
Læs mereKommissionen har fastsat, at miljøinvesteringer foretaget via driftsprogrammet, som udgangspunkt, skal have en minimumseffekt på 25 %.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Kontor/initialer: Center for projekttilskud, virksomhed / helh Kategori: Producentorganisationer Dato: 10. juli 2012 Miljøpositivliste
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober
Læs mereCertificering og Naturhensyn
Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse
Læs mereByrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014
NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder
Læs mereSKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE-
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 14. december 2011
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015
Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Udvikling i behandlingshyppigheden SIDE 2 Udvikling i fladebelastning SIDE 3 Afgrænsning til andre områder Natur- og vandplaner Økologisk Handlingsplan
Læs mereNatura 2000-plan
Natura 2000-plan 2016-2021 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet rundt om Als Natura 2000-område nr. 197, Habitatområde H173 Fuglebeskyttelsesområde F64 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Flensborg
Læs mereTilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392
Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg
Læs mereTil Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
NOTAT Det åbne land J.nr. NST-4100-00040 Ref. trsla Den 10. november 2015 Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse (ophævelse
Læs mereForslag til Natura 2000-plan 2009-2015
Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster
Læs mereErhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF
Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Bekendtgørelsen indeholder 4 tilskudsordninger, der i 2015 var udstedt i 4 separate bekendtgørelser. Den
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne
Læs mereTillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune
Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn Udarbejdet for Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold til lovgivning og
Læs mereMiljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021
Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere
Læs mereBilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde
Bilag 3. Tilskudsordninger med relevans for husdyrgenetisk bevaringsarbejde I dette bilag præsenteres en række tilskudsordninger for medfinansiering af projekter vedrørende husdyrgenetisk bevaringsarbejde.
Læs mereVandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.
VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen?
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mereDN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.
Kontakt mail: fredensborg@dn.dk Dato: 8. marts 2012 Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Høringssvar Planstrategi 2011 2014 Fredensborg Byråd har med Planstrategi
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om etablering af nationalparker i Danmark (beretning
Læs mereMILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025
MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg
Læs mereForslag til Natura 2000 handleplan
Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereIndhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7
Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10
Læs mereMiljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer
NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING
Læs mereAichi-målene, hvad går de ud på?
Aichi-målene, hvad går de ud på? Natur og Miljø Konferencen, Herning den 6. juni 2018 Annette Samuelsen Biodiversitetskonventionen og dens to protokoller Konventionen (CBD) Vedtaget i Rio 1992 og trådte
Læs mereForest Stewardship Council
Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en
Læs mereÅr: ISBN nr.: Dato: 18.december Må citeres med kildeangivelse
Titel: Strategisk MiljøVurdering Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021. Ebbeløkke Rev Natura 2000-område nr. 243 Habitatområde nr. 243 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereUDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016
UDKAST TIL Tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Forlængelse 2016 1 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi
Læs mereBindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs mereBILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER
BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske
Læs mereArbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 625 Offentligt Den 15. april 2016. Arbejdsplan ift. Fødevare- og landbrugspakken Nr Initiativ 1. BÆREDYGTIGT GRUNDLAG 1.1 Indsatsbehov
Læs mere(1) Hvor effektivt et redskab er selv-regulering til at løse den kønsmæssige ubalance i virksomhedsbestyrelser i EU?
Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del Bilag 453 Offentligt European Commission DG Justice / D1 LX 46-1/101 'Consultation gender balance' B-1049 Brussels BELGIUM JUST-GENDERBALANCE-CONSULTATION@ec.europa.eu
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,
Læs mereUddannelsespolitik POLITIK 2015-2019
Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Bilag Klima, natur og miljøpolitikken bygger på følgende visioner fra Vision 2017 og Vision 2021: I Randers Kommune følger vi klimaplanen frem mod 2030 (75 procent
Læs mereMiljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål
Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål Møde i Rådgivningspanelet for DCE, 6. marts 2019 Mads Leth-Petersen Baggrund FN vedtog 2030 dagsordenen for bæredygtig udvikling og de 17 verdensmål i sept. 2015
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereNatura 2000 planlægning
Natura 2000 planlægning 2016-21 Naturstyrelsen: Vadehavet, Trekantsområdet, Sønderjylland og Blåvandshuk Dagsorden Velkomst Hvad er Natura 2000? En kort introduktion til Natura 2000 og begreberne. Hvem
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereBrakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008
Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Indledning Rapporten skal
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 160, Nordlige del af Sorø Sønderskov. Habitatområde H141. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.
Læs mereVVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping.
VVM screening af husstandsvindmølle på Horsens Hedegårdsvej 2, 9520 Skørping. Foto: Cirkel Energi Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2
Læs mereMiljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:
Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion
Læs mereMiljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver
Læs mere