Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb feb. 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017"

Transkript

1 Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler Helt i mål Prioriteringer i perioden feb feb Prioriteringer i perioden

2 2

3 Indholdsfortegnelse Forord...5 Indledning...6 Fredensborg Kommunes vision, mission og mål Strategiens fem indsatsområder...7 Succeskriterier...14 Ansvar, opfølgning og målrettet kompetenceudvikling

4 4

5 Forord I sommeren 2012 vedtog Byrådet i Fredensborg Kommune en ny sammenhængende Børneog Ungepolitik. Politiken tematiserer fem områder, der skal arbejdes systematisk med over de næste 4 år herunder Læring, hvortil knytter sig følgende udsagn: Børn og unges læring understøttes af alsidige læringsmiljøer og kompetente og nærværende medarbejdere. På skoleområdet arbejdes der målrettet med læring gennem rækken af faghæfter i overensstemmelse med folkeskoleloven. Her er den individuelle elevplan det værktøj, der sætter lys på den enkelte elevs læringsproces og trivsel. På dagtilbudsområdet arbejdes der med læring gennem leg ud fra de seks obligatoriske læreplanstemaer og formålsparagraffen i dagtilbudsloven. Læreplanerne retter sig mod grupper af børn, hvor ambitionen i Fredensborg Kommune - gennem denne strategi - er at gå skridtet videre og således også på 0-6 års områdets arbejde målrettet med det enkelte barns læringsparathed og trivsel. Læring sker alle steder og til alle tider. Det er pædagoger og læreres ansvar at hjælpe børnen godt på vej med læringen. Et særligt omdrejningspunkt med denne strategi er at skabe sammenhæng samt at udvikle samarbejdet omkring læring på tværs af dagtilbud og indskoling. Det skal vi gøre ved at udvikle vores forståelse og holdning til begrebet læringsparathed og ved at skabe en større sammenhængskraft i samarbejdet på tværs af skoler og dagtilbud. Forældresamarbejdet bliver et særligt fokusområde, og vi kommer derfor også til at igangsætte konkrete tiltag for at blive endnu bedre til at samarbejde med forældre i forhold til børns læring, udvikling og trivsel. Som i Fredensborg Kommunes sammenhængende Børne- og ungepolitik fokuserer strategien ligeledes på medarbejdernes roller i arbejdet med læring. Som kommune ønsker vi at sætte ind og skærpe vores fokus på, hvordan de forskellige faggrupper kan nærme sig hinanden i en fælles forståelse af den opgave, det er at tilbyde sammenhængende læringsmiljøer og forløb for børn i Fredensborg Kommune. At kommunens dagtilbud tilbyder 0-14 års opvækst-miljøer og skoler og dagtilbud strukturelt hænger sammen i de enkelte bysamfund, giver os oplagte muligheder for at skabe en større tværfaglig sammenhæng på tværs af skoler og dagtilbud - og det skal vi udnytte. Med denne strategi ligger en stor opfordring til den enkelte leder om at påtage sig det ledelsesmæssige ansvar og endvidere være med til at sikre, at alle relevante medarbejdere føler sig klædt på til arbejdet med at indfri læringsstrategiens mål. God arbejdslyst! Lina Thieden Direktør for Børn, Kultur og Sundhed 5

6 Indledning Denne strategi beskriver mål og indsatser på tværs af skoler og dagtilbud for de kommende fire år og er en tydeliggørelse af kommunens prioriteringer vedrørende læring frem mod Det primære fokus er sammenhæng og samarbejde. Strategien henvender sig primært til dagpleje og dagtilbud, samt indskoling fritidshjem og fritidsklub. Den er et resultat af en fælles indsats på tværs af ledelse, forvaltning, og medarbejdere i skoler og dagtilbud, med det identificere de væsentligste prioriteringer for de kommende fire års arbejde med læring. Læringsstrategien skal ses som en videreførelse af det igangværende arbejde på børne- og ungeområdet i Fredensborg Kommune. Skolerne arbejder i forvejen efter skoleudviklingsstrategien, der siden 2009 har været retningsgivende for skolernes centrale indsatser. Læringsstrategien skal derfor ses som et supplement, hvor samarbejdet med dagtilbuddene skærpes med særlig fokus på børns læringsparathed, trivsel, motivation, kontinuitet og tryghed. I Fredensborg Kommune har dagtilbuddene de seneste år arbejdet med lærerplaner og arbejdet målrettet med dokumentation af, hvilke indsatser, der fremmer børnenes trivsel og læring. Det særlige i denne strategi bliver således at skærpe fokus på samarbejdet med skolerne og se på det enkelte barns læringsproces og potentialer frem for på gruppen alene. Fredensborg Kommunes vision, mission og mål Læringsstrategien Helt i mål skal synliggøre overfor den enkelte leder og medarbejder på børne- og ungeområdet, hvordan vi tænker læring i Fredensborg Kommune, og med hvilke konkrete indsatser vi arbejder med læring. Med en fælles vision og mission lægges grundlaget for de konkrete mål og indsatser: - Vision Alle børn i Fredensborg Kommune trives og udvikles gennem deres institutions- og skoleforløb, og det skal resultere i at de gennemfører en ungdomsuddannelse. Det skal sikres gennem sammenhængende læringsmiljøer og gennem en mangfoldighed af tilbud til børn i skoler og dagtilbud. - Mission At alle børns lyst til læring stimuleres, hvad enten de går i institution eller skole, og at skoler og dagtilbud understøtter den læring, der foregår i de forskellige tilbud. Børn der trivsel lærer bedre og derfor anses sociale og emotionelle kompetencer som værende ligeså vigtige at udvikle som de kognitive. Skoler og dagtilbud får et godt kendskab til hinanden faglighed og arbejdsmetoder og samarbejder tæt om børnenes udvikling. Der skabes sammenhængende læringsmiljøer på tværs af aldersspændet 0-14 år hvor skoler og dagtilbud i samarbejde sikrer en rød tråd i arbejdet med læring. 6

7 Mål Strategien arbejder med en række overordnede mål Vi vil stimulere børnenes naturlige lyst til at lære Børns læringsproces skal drives af lyst. De skal derfor fra de er ganske små - have mulighed for at eksperimentere med forskellige tilgange til læring og læringsrum. Det pædagogiske personale arbejder derfor målrettet med at styrke fagligheden gennem en bevidstgørelse af barnets forhold til sprog, krop, bevægelse og udviklingen af eksperimentelle læringsrum. Vi vil styrke sammenhængen på tværs af dagtilbud og skoler Børn skal opleve, at de godt kan. De skal derfor motiveres og stimuleres gennem en række kompetencer, som kan ruste den enkelte til en god skolestart. Det pædagogiske personale henholdsvis dagtilbud og i indskolingen arbejder fælles med læringsparathed. Det betyder, at der udvikles et gensidigt kendskab til de læringsmiljøer, der bedst ruster barnet til en god skolegang. Vi vil være endnu dygtigere Det pædagogiske personale skal også opleve, at de kan. Målrettet kompetenceudvikling, der klæder pædagoger og lærere på til den pædagogiske og faglige opgave er afgørende. Hertil kommer de værktøjer, der skal muliggøre evaluering og systematisk opfølgning sådan, at der hele tiden er fokus på kvaliteten i vores tilbud. Vi vil sikre børns ret til at være en del af fællesskabet Børn der trivsel lærer bedre. Og børn trives, når de oplever, at de er en del af og bidrager til fællesskabet. Det er personalets ansvar at sikre dette i dagtilbud og skole. Der er mange overgange fra det ene fællesskab til det andet i et barns liv, hvorfor det er afgørende, at det er den rette viden om barnet/eleven, der overleveres. Det skal være en viden, der gavner barnet i fællesskabet og som tager udgangspunkt i barnets ressourcer. Strategiens fem indsatsområder For at indfri målene arbejdes der over de næste fire år med fire indsatsområder. Under hvert indsatsområde beskrives de tiltag, der arbejdes med og skal igangsættes i skoler og dagtilbud. Indsatsområderne understøttes af målrettet kompetenceudvikling. 1 Læring i dagtilbud Læringsparathed - Klar til skole og fritidshjem Læring i overgange Fornyet forældresamarbejde Motivation i skole og dagtilbud 7

8 1 Læring i dagtilbud Læring i dagtilbud Formålet med indsatsområdet er at understøtte arbejdet med læring i dagtilbud. Der er nøje udvalgt en række tiltag, der har særlig fokus på sprog, krop og bevægelse samt eksperimenterende læringsrum, når de pædagogiske aktiviteter planlægges og gennemføres. Et større fokus på læring på 0-6 års området samt vedtagne mestringsmål ved 3 års alderen og 6 års alderen skal medvirke til yderligere udvikling af de pædagogiske tilbud, så de i højere grad understøtter det lærings- og dannelsesmiljø, barnet vil opleve, når det skal i skole. Det er ligeledes vigtigt at der arbejdes med dannelse og demokratiforståelse med børn i alle aldre. Børnenes læring 0-2 års alderen Børns sprog og evne til at kommunikere kan have afgørende betydning for, hvordan deklarer sig resten af deres liv. Udvikling af sanserne, sociale og motoriske kompetencer og sproglighed i en tidlig alder er derfor helt centrale for arbejdet med børn i 0-2 års alderen. Det skal sikres, at det enkelte barn stimuleres gennem planlagte pædagogiske aktiviteter. Derfor deltager kommunen i projektet: Barnet i Centrum hvor dagtilbud fra hele landet arbejder i faglige laboratorier med at nytænke de pædagogiske rammer med det enkelte barn i centrum. De kommende mestringsmål for børn ved 3 års alderen skal endvidere understøtte de pædagogiske indsatser. Børnenes læring i 3-6 års alderen I 3-6 års alderen skal pædagogerne særligt fokusere på sprog, bogstav, talforståelse og motorisk udvikling. Der arbejdes med at udvikle og tilbyde eksperimenterende læringsmiljøer og læringsrum. Dagtilbuddene skal tilbyde eksperimenterende læringsrum, hvor børnene har mulighed for at lære gennem leg, laboratorier og forsøg. Opstarten af den matrikelløse Naturskole, som tilbyder børn læringsrige og spændende oplevelser i og med naturen, samt børnedigitaliseringsprojektet er blandt andet med til at understøtte dette tiltag. Det pædagogiske personale bruger mestringsmål som pejlemærker til at følge børnenes udvikling. Børn og unges læring i 6-14 års alderen Der er særligt fokus på udvikling af det pædagogiske arbejde i fritidshjem og klubber i Fredensborg Kommune. Det betyder bl.a. at samarbejdet med skoler, biblioteker, foreningsliv og Fritidsbutikken er i udvikling, at læring for børn og unge i fritidshjem og klubber er i fokus og at medarbejderne fokuserer på at udvikle og fastholde progressionerne i aktiviteterne i henholdsvis fritidshjem og klub.. Personalet skal være opmærksomme på at understøtte læringselementer i børnenes aktiviteter. I løbet af 2014 vil der i samarbejde med forvaltningen blive sat ord på mål for børnenes læring i fritidshjem og klubber. 8

9 Inklusion og læring I forbindelse med udmøntningen af Børne- og Ungepolitikken er der også udarbejdet en inklusionsstrategi. I denne strategi er de tre primære indsatser; Det tværfaglige og forebyggende samarbejde - sådan er vi organiseret, Find Børnene tidlig opsporing af børn og unge i vanskeligheder og Et fornyet og stærkere forældresamarbejde. Fredensborg Kommune har gennem længere tid arbejdet med tidlig og forebyggende indsats, overgange og det tværfaglige samarbejde. Hensigten med indsatsen Find Børnene er at styrke netop disse indsatser ved at skabe klarhed og ensartethed i de forebyggende arbejdsopgaver og herigennem styrke samarbejdet mellem forskellige faggrupper, der hver i sær spiller en vigtig rolle for børn og familier i vanskeligheder. Det betyder også, at de to strategier, læringsstrategien og inklusionsstrategien, er samstemte i forhold til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Børnedigitalisering Der arbejdes med etableringen af en digital kultur i kommunens dagtilbud. I en digital kultur indgår brug af digitale medier som en naturlig del af arbejdet med pædagogiske metoder og aktiviteter i dagtilbuddene. Hensigten er at børn og voksne bruger kamera, GPS, ipad og lignende til at udforske verden i fællesskaber. Et partnerskab med professionshøjskolen UCC, som uddanner pædagoger om udvikling af digital kultur i dagtilbud sikrer kvalitet ved sparring, idéudvikling og kompetenceudvikling af medarbejdere, der arbejder med digitale medier som pædagogisk værktøj. Endvidere arbejdes der på fra forvaltningen at tilbyde det pædagogiske personale konkrete værktøjer med henblik på sprogstimulering og udvikling af kompetencer ved brug af digitale medier. 9

10 2 Læringsparathed - Klar til skole og fritidshjem Børn skal opleve, at de godt kan. De skal motiveres ved at have mulighed for i skole og dagtilbud at bruge og udvikle de kompetencer, der fungerer godt for dem. Det er det pædagogiske personales ansvar, at børnene oplever personlige succeser, passende forstyrrelser og udfordringer, så barnet trives og forstår sig selv i det nye læringsmiljø. Formålet med indsatsområdet er at styrke arbejdet med børnenes dannelse, sproglige, motoriske, personlige, sociale og emotionelle kompetencer forud for skolestart samt at sikre, at de kompetencer børnene kommer med, når de starter i skole og fritidshjem opleves som brugbare og nødvendige i skolen. Derfor sker arbejdet med læringsparathed ikke blot i børnehaver og fritidshjem og hjemme hos mor og far men er i lige så høj grad et spørgsmål om at skolens personale kan arbejde videre med børnenes kompetencer på baggrund af et solidt kendskab til disse. Det sker blandt andet på baggrund af mål, som dagtilbuddet har arbejdet med og skolens opfølgning herpå. Mestringsmål For at skabe fælles fodslag og sikre den røde tråd på tværs af og skoler er der fastsat mestringsmål for børnenes udvikling af kompetencer. Mestringsmål for 6 årige er lavet i samarbejde mellem pædagogisk personale i skoler og dagtilbud, samt læsevejledere og indskolingslærere. Mestringsmålene er pejlemærke, som kan indikere, at barnet er godt på vej. Der vil også blive lavet mestringsmål for de 3 årige børn. Løft af børn i udsatte positioner Med introduktionen af fælles overgangsskemaer og trivselsskemaer samt implementeringen af kommunens inklusionsstrategi arbejdes der mellem skoler og dagtilbud på at give børn i udsatte positioner de bedst mulige betingelser for en god læring. Sammenhæng og samarbejde Samarbejdet mellem skoler og dagtilbud udvikles i bysamfundene. Samtidig indføres en fælles pædagogisk dag for medarbejdere i dagtilbud og indskolinger. Ud over at udveksle viden om de enkelte børns ressourcer og kompetencer skabes også et større fagligt fællesskab som blandt andet muliggør gensidig inspiration på tværs gennem systematisk udveksling af områdelæreplaner, mestringsmål og trinmål mellem børnehave, fritidshjem og skole. Samarbejdet skal løbende evalueres i bysamfundene. Sprog At et barns sprog er tilstrækkeligt veludviklet, har ikke kun betydning for barnets hverdag i dagtilbud. Betydningen rækker helt ind i skolen og får dermed også betydning for børnenes uddannelsesmuligheder. Børn med et veludviklet sprog klarer sig langt bedre i skolen. Børn med et veludviklet sprog tilegner sig lettere skriftsproget og sproget giver også bedre forudsætninger for at tilegne sig faglige ord og begreber i alle skolens fag. Derfor hænger sprog og læringsparathed tæt sammen. For at understøtte arbejdet med sprogudvikling tilbydes forældre, pædagoger og indskoling inspirationskataloger og konkrete værktøjer til i det daglige at have fokus på børnenes sprog. 10

11 Overgange Børn der trivsel leger og lærer bedre. Det tror vi på i Fredensborg Kommune. Derfor er sociale, personlige og emotionelle kompetencer lige så vigtige som de kognitive kompetencer børn udvikler gennem de første år, og det skal der tages højde for. Overgange fra et læringsmiljø til et andet repræsenterer et vigtigt skift i børnenes udvikling. Overgange skal være præget af en glad forventning og repræsenterer en mulighed for positiv udvikling og vækst. Særligt overgangen fra institutionsmiljøet i børnehaven til fritidshjem og skole er vigtig i forhold til bibeholdelsen af et forsat stimulerende og anerkendende læringsmiljø for børn i Fredensborg kommune. Også de helt tidlige overgange har afgørende betydning for, hvordan børnene klare overgange fremadrettet. I overgangen mellem fritidshjem og klub skal der ligeledes tænkes på overlevering og brobygning, da relationer og nærværende voksne er afgørende i overgange. Forældre er en vigtig brik i børnenes overgange og skal i høj grad aktivt inddrages. Mere samarbejde Over de kommende fire år udvikles overgangssamarbejdet om overgange mellem forældre, børnehave, fritidshjem og skoler. Det tværfaglige samarbejde i bysamfundene skal fortsat prioriteres og fungere. Der udvikles gennem projekt Find Børnene faste rutiner for samarbejdet og fælles planlægning af børnenes overgange, og der etableres mulighed for at udveksle personale mellem dagtilbud og skoler. Det modtagende tilbud skal have kendskab til barnets ressourcer, venskaber samt hvilke pædagogiske virkemidler der fungere godt for barnet og formår at bruge de erfaringer, det tidligere tilbud, f.eks. børnehaven har gjort sig i forhold til det enkelte barn. Børnenes kendskab Børn kender deres hverdag og for at hjælpe dem videre er kendskab til det nye sted afgørende for at skabe tryghed, læring og trivsel. Dagtilbud besøger barnets nye sted for at lære de nye voksne og børn at kende. Besøgenes omfang og antal er besluttet individuelt mellem dagtilbud og skoler men besøgene er et fast mål. Dagtilbuddene har løbende fælles arrangementer på tværs af børnegrupperne, hvor et af formålene er at få kendskab til børnene og hinanden. Kommende skolebørn lærer hinanden bedre at kende inden skolestart og familier til børn som skal i samme skole tilbydes muligheder for socialt samvær inden overgange. Overlevering af viden Over de kommende fire år skal der udvikles å den systematiske overlevering af viden mellem forældre, børnehaver, fritidshjem og skoler. Trivsels- og overgangsskemaer udvikles og tages i brug i arbejdet med overgange. Det er personalets ansvar at arbejde med materialet. Dialogen udgangspunkt i tema fra læreplaner samt trivselsskemaer. Med introduktionen af trivsels og overgangsskemaer får skoler og dagtilbud et værktøj der sikre at vigtig viden om barnets ressourcer ikke går tabt men videregives i overgange. Forældre inddrages i det omfang de ønsker det, eller det findes nødvendigt. Læringsmuligheder for alle De kompetencer børnene kommer har med sig i det nye læringsmiljø skal bringes i spil i de modtagende miljøer. Mangfoldigheden i børnegruppen indtænkes i overgange, og der er særligt fokus på at sikre børnenes muligheder for at kunne drage nytte af såvel sociale emotionelle og kognitive kompetencer, i sikringen af den bedst mulige skolestart. Børn i udsatte positioner Der opstilles klare udviklingsmål i individuelle handlingsplaner for børn med særlige behov. Målene evalueres i et samarbejde mellem de pædagogiske miljøer barnet færdes. 11

12 Fornyet forældresamarbejde i skoler og dagtilbud Det har stor effekt, at forældre støtter børns udvikling i hjemmet og udviser engagement og deltagelse i de fællesskaber som dagtilbud og skoler tilbyder. Forældrenes samvær med barnet nysgerrige samtaler, historiefortællinger, leg og læsning - fra de er ganske små har en afgørende betydning for barnets trivsel i fællesskabet, ligesom det har en afgørende betydning for barnets videre læringspotentiale både i dagtilbud og skole. Støtte til familielivet Familielivet er den vigtigste del af børnenes opvækstmiljø. I skoler og dagtilbud kan forældre som har brug for det eller ønsker det få tilbudt assistance til at støtte børnenes udvikling, f.eks i form af råd om gode spil, bøger, aktiviteter, tilgange og lege, der kan udvikle børnenes kompetencer. Det er vigtigt, at forældre får information om den læring, der arbejdes med i skoler og dagtilbud. Når dagtilbud/skole møder forældrene første gang er det vigtigt at gøre det klart, hvad der skaber trivsel blandt børnene, og hvad der betinger et godt læringsmiljø for børnene. Forældres interesse i og forhåbninger til barnet spiller en afgørende rolle for børns læring, men nogle forældre har brug for hjælp til rollen. Derfor er det dagtilbud og skolers ansvar at motivere forældre til det fælles ansvar. Strukturer for samarbejdet Ved det første møde er det vigtigt, at der laves en gensidig forventningsafstemning og at det drøftes, hvordan der kommunikeres med forældre, der ikke taler eller læser dansk. Ved opstart af skoleklasser er det vigtigt at få formuleret nogle konkrete aftaler det være om fødselsdage, legegrupper, klassefester, udflugter, mødefrekvens mv. Anerkendelse og respekt i mødet med forældre Alle medarbejdere skal møde forældrene åbent og anerkendende. Gennem dialog og inddragelse sikres retningen for den fælles opgave og det fælles ansvar. Der lægges op til en løbende drøftelse af forældrenes rolle i forhold til det gode læringsmiljø og trivsel i børnegruppen. Det betyder, at den enkelte institution/klasse sammen med forældrene aftaler, hvor tit og hvordan og om hvad man mødes. Den enkelte institution og skole skal forventningsafstemme med forældrene, herunder gøre opmærksom på forældrenes og deres interne samarbejdes vigtighed for børnenes trivsel og skabelsen af det optimale udviklingsmiljøer. Inddragelse af skolebestyrelserne og områdebestyrelserne Skolens og institutionens værdier omkring det kompetente og gode læringsmiljø og trivselsaspektet tages op i bestyrelserne årligt og godkendes/justeres i overensstemmelse med læreplaner og årsplaner Straks- inddragelse af forældre ved tegn på bekymring Lærere og pædagoger inddrager forældrene med det samme, der ses tegn hos børnene, som kan vække bekymring. Tegn, der bekymrer skal tages alvorligt, og den enkelte lærer/pædagog skal med det samme rejse eventuelle bekymringer/opmærksomhedspunkter over for forældrene/forældregruppen. Der laves konkrete aftaler, hvad enten det handler om små justeringer i det daglige i skolen, i institutionen eller i hjemmet. Om nødvendigt inddrages de rette ressourcepersoner. 1 1 SE mere herom i Inklusionsstrategien 12

13 Motivation i skole og dagtilbud Børnenes motivation og lyst til at lære er helt afgørende for deres succes i dagtilbud og skoler og deres mod på at gå videre i en ungdomsuddannelse. Børnenes motivation og lyst afhænger i høj grad af hvilke læringsmiljøer, skoler og dagtilbud kan tilbyde dem. Der er bred enighed om, at det styrker elevernes motivation i skolerne, at de er helt klar over, hvad målet med deres indsats i skolen er. Derfor er elevplanernes opstilling af konkrete mål for og sammen med - den enkelte elev central. I dagtilbud er det væsentligt, at personalet tilbyder det enkelte barn tilbydes alsidige læringsmiljøer med udgangspunkt i behov og præferencer. Arbejdet med færre børn i grupper ad gangen sikrer det enkelte barns deltagelse i aktiviteterne og engagement. Alternative læringsmiljøer Skolerne i Fredensborg Kommune har i de senere år gjort sig en række erfaringer med andre typer af undervisningstilbud, der skal motivere og udfordre alle elever på netop deres niveau. Med f.eks. Skolen i Virkeligheden, Den Matrikelløse Naturskole, Det Grønne Værksted gives et alternativt supplement til de traditionelle rammer med fokus på sundhed og science. Samtidig tilbyder fritidshjem og klubber alternative læringsmiljøer til skolebørn. Fremtidens fleksible Folkeskole I Fredensborg Kommune skal eleverne være engagerede og motiverede, og ingen skal have lov til at blive skoletrætte. Skolerne organiserer derfor idag en undervisning, hvor nye og eksisterende fag sammensættes på anderledes og spændende måder under hensyntagen til fremtidens behov. Med årgangsundervisning og løbende klassedannelse er det ideen, at eleverne indgår i forskellige faglige fællesskaber, der understøtter deres faglige og personlige/sociale behov uanset om der er tale om ressourcesvage elever eller talentfulde elever, der kræver særlige udfordringer. Øget brug af IT og digitale medier i aktiviteterne Skoler og dagtilbud vil i de kommende år have særligt fokus på brugen af IT og digitale medier. Brugen af IT virker stærkt motiverende for mange børn, bla. mange drenge, der ellers er i risikozonen i forhold til at fastholde motivationen i skolen. Der er udarbejdet en pædagogisk digitaliseringsstrategi, der sætter mål og retning for arbejdet med IT og digitale medier i undervisningen. Der iværksættes en række uddannelsestiltag for lærere og pædagoger, der understøtter deres brug af IT i læringssammenhænge, herunder tablets. Tolærerordning i 3. klasserne fra skoleåret 14/15 Byrådet har i budgetforliget for 2013 og frem besluttet, at der skal bevilges midler til tolærerordninger på 3. klassetrin i skoleårene 14/15, 15/16 og 16/17. I forbindelse med læsning kan man konstatere, at mange drenge mister lysten til at læse fra 3. klasse. Det er derfor hensigtsmæssigt, hvis et af de specifikke faglige mål med tolærer-indsatsen bliver, at motivere drengene til læsning, f.eks. i kombination med læsning på skærm i forbindelse med brug af digitale lærermidler. 13

14 Succeskriterier Vi ønsker som resultat af arbejdet med strategiens indsatser at forvaltning og medarbejdere i dagtilbud kan observere følgende: Læringsmiljøer og læringsmuligheder - Dagtilbuddene arbejder endnu mere målrettet med pædagogisk styrede aktiviteter og understøttes med udvikling af pædagogiske tiltag fra dagtilbudsloven formålsparagraf 7 og 8, der omhandler dannelse og demokratiforståelse. Der arbejdes i alle aktiviteter med en bevidst defineret pædagogik. Pædagoger er bevidste om deres eget bidrag til læringsmiljøet ved blandt andet at reflektere over det samspil, de har med børnene i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. - I Fritidshjem og klub motiveres børn til at lave udfordrende aktiviteter, der samtidig understøtter børnenes læring. Samarbejdet med Fritidsbutikken, biblioteker og foreningslivet er i udvikling. De voksnes selvrefleksion er i udvikling og der er kommet en fortrolighed med forskellige evalueringsformer. Læringsparathed - Det pædagogiske personale arbejder målrettet med mestringsmål for børn i henholdsvis 3 års alderen og 6 års alderen, og der er udviklet og taget en fælles metode i brug, der kan følge det enkelte barns progression. Sprogtest i børnehaveklassen viser et gennemsnitlig øget ordforråd og styrkede sproglige kompetencer. - Skolerne oplever en større læringsparathed hos børnene, der starter i skole, og andelen af skoleudsættelser falder med min 10% fra niveauet ved skolestart i sommeren Forældrenes oplevelser - Forældre oplever, at dagtilbud og skole understøtter hinanden. Forældre tilbydes information og rådgivning til understøttelse af børnenes udvikling i hjemmemiljøet og gøres bekendte med de mestringsmål, der arbejdes med i dagtilbud og dagpleje. Forældrene oplever skolens og institutionens ramme for samarbejdet positivt, konstruktivt og relevant og har gennem engagerede kontaktforældre - skabt en mødekultur, hvor læringsmiljø og trivsel løbende er på dagsorden. Forældrene oplever, at de hurtigt inddrager og støttes, hvis lærere eller pædagoger har en bekymring om deres barn. Samarbejde - Pædagoger, børnehaveklasseledere og indskolingslærere oplever et større samarbejde på tværs. Indskolingslærere, fritidshjemspædagoger og børnehaveklasseledere og pædagoger, der arbejder med førskolebørn har kendskab til hinanden faglige mål og arbejdsmetoder, og mødes i fælles planlægning af overgange mellem institution og skole. Forældre inddrages i det omfang de ønsker det, eller det findes er nødvendigt. Alle forældre skal have set og evt. kommenteret overleveringsmaterialet, inden det afleveres til skolen. - Trivsels- og overgangsskemaer benyttes af alle parter, sundhedsplejen, PPR, Dagtilbud, skole og forældre. Det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud, skoler, Center for Familie, unge og integration og øvrige instanser understøtter opfølgningen. Nyansatte pædagogiske personaler i skoler og dagtilbud bliver tilbudt et pædagogisk diplommodul i social inklusion. Samtidig gives der mulighed for kompetenceudvikling om social inklusion af medhjælpere og dagplejere. 14

15 Ansvar, opfølgning og målrettet kompetenceudvikling Ansvar Læringsstrategien skal udmønte den sammenhængende Børne- og ungepolitik. Skoleledere, områdeledere og chefer og konsulenter på forvaltningsniveau skal sørge for, at medarbejdere på tværs af skoler og dagtilbud arbejder med strategiens fælles mål, ligesom de forpligter sig til at arbejde målrettet med implementeringen af de centrale indsatser. Opfølgning Det er vigtigt, at strategien tages op til opfølgning minimum hvert halve år i relevante fora, både i skoler, dagtilbud og i forvaltningen. Skoler og dagtilbud skal i deres årsplaner opstille mål for, hvorledes der i året arbejdes med indsatser og mål i strategien. Målrettet kompetenceudvikling De strategiske prioriteringer i læringsstrategien følges op af konkrete og målrettede tilbud om kompetenceudvikling til de medarbejdere, der arbejder med kommunens børn og unge. Derfor vil der i tilknytning til implementeringen af læringsstrategien og inklusionsstrategien arbejdes med en plan for den fornødne kompetenceudvikling, der skal understøtte medarbejdernes arbejde de kommende fire år. Planen udarbejdes i samarbejde med de relevante parter. Implementering Det er ledelsens ansvar at sikre implementeringen. Forvaltningen stiller ressourcer til rådighed og forpligter sig også til at udvikle pædagogiske vejledninger og lignende, og støtter op om de forskellige indsatser. 15

16 Kontakt Souschef Birgit Alstrup Center for Skoler og dagtilbud 16

Sådan arbejder vi med læring i Fredensborg Kommune

Sådan arbejder vi med læring i Fredensborg Kommune Sådan arbejder vi med læring i Fredensborg Kommune Helt i mål Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Prioriteringer i perioden 2013-2017 1 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord...

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Årsplan for Børnehusene Nivå

Årsplan for Børnehusene Nivå Årsplan for Børnehusene Nivå Periode: 2014-2015 Årsplan for Børnehusene Nivå Periode: 2014-2015 Hvem er vi? Børnehusene Nivå består af 7 huse med børn i alderen 0-14 år. De 7 huse er organiseret i en områdeinstitution

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Dagtilbudspolitik 2016-2019

Dagtilbudspolitik 2016-2019 Godkendt af Byrådet i Greve Kommune den 23. november 2015 Dagtilbudspolitik 2016-2019 Forord I Greve Kommune skal vi have dagtilbud, hvor børn trives og er glade. Dagtilbuddene skal fremme børnenes læring

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning

Udgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Brobygning. Handleplan

Brobygning. Handleplan Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013

Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN

Læs mere

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner HORSENS KOMMUNE Pædagogiske læreplaner Dagtilbud Brædstrup Eventyrhuset, Tinggården, Himmelblå & Dagplejen 2015/2016 D A G T I L B U D B R Æ D S T R U P Baggrund Baggrunden for de pædagogiske læreplaner

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske

Læs mere

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11. Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Sjørslev Skole og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet

Læs mere

Den røde tråd i børn og unges liv

Den røde tråd i børn og unges liv Den røde tråd i børn og unges liv Bornholms Regionskommune 2015 Indhold Hvad er Den røde tråd?... 3 Hjernen og Hjertet... 3 Dialogværktøjet:... 3 Sprogvurdering:... 4 TOPI... 4 Overgang... 4 Overgangen

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune

e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune Forord Der er mange milepæle i de fleste menneskers liv, og overgang

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud

Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune Indledning: Vores afholdte skolechef gennem 12 år har valgt at gå på pension. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse 1. april 2015

Læs mere

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik 2011-2014. Udviklingsplan for Vuggestuen Søstjernen Holstebro Kommune Dagtilbudspolitik 2011-2014 Udviklingsplan for Tingvej 39, Mogenstrup 7800 Skive 1 1. Indledning... 3 2. Præsentation af dagtilbuddet.... 3 3. Børne- og læringssyn.... 3 3.1 Holstebro

Læs mere

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Kong Christian d. IX og Dr. Louises Børneasyl. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering D. 1. juli 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune

Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune Kommunal sprogstrategi på dagtilbudsområdet i Gladsaxe Kommune 1 Workshop indledning Formålet: Samle en række mennesker til at komme med deres perspektiver på en problemstilling en udfordring Få nye vinkler

Læs mere

Pixiudgave Til fagprofessionelle

Pixiudgave Til fagprofessionelle Pixiudgave Til fagprofessionelle Alle børn og unge er en del af fællesskabet - Herning Kommunes Inklusionsstrategi Implementeringsperiode 2016-2020 November 2015 Forord Denne pixiudgave af Alle børn og

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

velkommen i skole 2015

velkommen i skole 2015 velkommen i skole 2015 indhold 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 Kære forældre En god skolestart Parat til skolen? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN Skolefritidsordningen (SFO) Samarbejdet mellem skole

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Bilag 2 ] SKOVHUSET. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Evaluering af ressourcepædagoger

Evaluering af ressourcepædagoger Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Evaluering af ressourcepædagoger Evalueringen tager udgangspunkt i den politiske

Læs mere

Viborg Kommune. Spurvehuset UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Spurvehuset UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015. Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Spurvehuset UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 10-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Barnet i centrum 3 2 Børn og unges udvikling og læring 4 3 Fællesskaber 5 4 Overgange mellem

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere