Hvidbog om planlægning for biogasanlæg og erhvervsområde ved Snævre, Regstrup

Transkript

1 Bilag 5 Hvidbog om planlægning for biogasanlæg og erhvervsområde ved Snævre, Regstrup Spørgsmål og svar fra fordebatten for Lokalplan Biogasanlæg ved Snævre, samt Kommuneplantillæg nr. 7 Erhvervsområde ved Regstrup Holbæk Kommune

2 Introduktion til hvidbogen Fordebatten foregik i perioden 6/9-18 til 4/ I fordebathøringsfasen gav borgere, foreninger og andre lokale aktører input og stillede spørgsmål til udarbejdelse af følgende: Plangrundlag o Lokalplan o Kommuneplantillæg Miljøgrundlag o Miljørapport o Miljøkonsekvensrapport o Input til fremtidig miljøgodkendelse Der er modtaget 70 skriftlige høringssvar, hvor der er identificeret ca. 580 spørgsmål. Grundet mængden af spørgsmål, og sammenfald heri, er spørgsmålene kategoriseret efter emne. Spørgsmålene vil derfor blive besvaret emnevis, med henvisning til de høringssvar emnet berører. I bilagene findes en oversigt over høringssvarene, med henvisning til hvilke temaer, spørgsmålene tilhører. Spørgsmålene er inddelt i tre overordnede temaer: 1. Plan, proces, placeringer og trafik 2. Miljøvurdering og tilsyn 3. Øvrige spørgsmål Spørgsmålene i tema 1 og 2 er behandlet af administrationen i Holbæk Kommune. Ved tema 3 Øvrige spørgsmål, går spørgsmålene på emner, som ikke vedrører plan- eller miljøgrundlag. Nogle af disse spørgsmål er derfor sendt til besvarelse hos udvikler, da det ikke er muligt for Holbæk Kommune at besvare dem. Resumeer af de indkomne høringssvar samt administrationens vurdering og indstilling fremgår af skemaet på de følgende sider. Høringssvarene er tildelt numre, som der henvises til undervejs i hvidbogen. Se bilag for oversigt over høringssvarene (bilag 1) og originale høringssvar (i separat dokument, udsendt med hvidbogen) i deres fulde længde. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til hvidbogen... 2 Tema 1 - Plan, proces, placeringer og trafik Proces og arbejdsfordeling Placeringer og afstande Alternative placeringer Trafikbelastning og kørselsveje Erhvervsområde generelt Øvrigt ift. planlægning Tema 2 Miljøvurdering og Tilsyn Lugtgener fra biogasanlægget Øvrige emissioner Virksomhedstilsyn OSD (Område med Særlig Drikkevandsinteresser) Kulturmiljø, landskabet, natur, kirke, lys Støjpåvirkning Miljøvurdering generelt Tema 3 Øvrige spørgsmål Tekniske spørgsmål Økonomiske / driftsmæssige spørgsmål Biomassegrundlag CO2-regnskab Nærhed til institutioner herunder beredskab/evakuering Huspriser Øvrige spørgsmål Underskriftindsamling Bilagsoversigt Bilag 1 - Oversigt over høringssvar og besvarelse heraf

4 TEMA 1 PLAN, PROCES, PLACERINGER OG TRAFIK Oversigt: Emne Spørgsmål til emnet stillet i høringssvar nr. 1.1 Proces og arbejdsfordeling 4, 8, 13, 15, 16, 24, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 43, 46, 56, 62, 64, 67, Placering og afstande 1, 2, 3, 6, 9, 13, 14, 15, 19, 25, 30, 32, 33, 34, 35, 38, 41, 51, 55, 59, 61, 63, Alternative placeringer 3, 4, 5, 7, 8, 10, 12, 13, 17, 18, 19, 20, 25, 32, 33, 34, 35, 37, 40, 43, 64, 65, Trafikbelastning og kørselsveje 1, 4, 5, 7, 10, 11, 12, 13, 15, 17, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 43, 44, 46, 47, 48, 49, 50, 53, 54, 55, 56, 57, 61, 62, 63, 64, 66, 67, Erhvervsområde generelt 4, 15, 25, 29, 32, 33, 34, 36, 40, 46, 47, 56, 59, 64, Øvrigt ift. planlægning 1, 5, 12, 35, 39, 40, Proces og arbejdsfordeling Hvorfor får vi som borgere først besked om planlægningen nu, og hvor længe har kommunen arbejdet på projektet inden denne høring? Borgerne er blevet inddraget i processen på samme tidspunkt som sædvanligt i forhold til ansøgninger om nye anlæg som kræver ny planlægning. Kommunen har arbejdet med projektet i Snævre siden juni 2018 og fordebatten blev annonceret i september Normalt forløber en planproces, hvor der også udarbejdes kommuneplantillæg således: - Ansøgning modtages indledende dialog med ansøger politisk beslutning om igangsætning af planlægning fordebat miljøvurdering planforslag politisk beslutning om planforslag i høring - offentlig høring af planforslag i 8 uger med borgermøde - politisk beslutning om endelig vedtagelse af plan - 4 ugers klagefrist fra offentliggørelse af vedtaget plan Der har hos leverandørforening (landmændene) og udvikler været et ønske om at etablere et biogasanlæg i Holbæk området gennem længere tid, dog uden at der har været indgivet en ansøgning om etablering af et anlæg. Holbæk Kommune har i foråret 2018 haft en indledende dialog med udvikler og leverandørforening, om muligheden for at placere et biogasanlæg i Holbæk Kommune. Placeringen ved Snævre, har været en overvejelse på administrativt niveau siden denne indledende dialog, da der i miljøvurdering skulle indgå et alternativ til den først søgte placering ved Kvanløse. I juni 2018 blev planlægningen for Kvanløse sat i bero, og kort efter opstartede ny dialog om placering ved Snævre. Udvikler indsendte ansøgning om placeringen ved 4

5 Snævre d. 15/8-18, og denne blev behandlet på Klima og Miljøudvalget d. 28/8-18 og på Økonomiudvalget d. 5/9-18. Dagen efter d. 6/9-18 blev der udsendt brev om fordebat til borgerne, og der blev annonceret på kommunens hjemmeside. Der er dermed ikke sket behandling af sagen, før der blev udsendt brev til borgerne, udover at ansøgningen er blevet indstillet godkendt til politisk behandling, da der ikke var et fagligt grundlag for at give afslag hertil. På udvalgsmøderne godkendte politikerne at igangsætte planlægningen. Administrationen har dermed fået mandat til at undersøge sagen i dybden med bl.a. udarbejdelse af lokalplanforslag, kommuneplantillæg og miljøvurdering. Når materialet er færdigarbejdet, skal det politisk behandles sammen med nærværende hvidbog. Såfremt det godkendes politisk, sendes materialet ud i offentlig høring i 8 uger. Der afholdes borgermøde i forbindelse med den offentlige høring Er der gjort opmærksom på, over for politikerne, at projektområdet er større end de i Kommuneplan 2017 angivne perspektivareal? Ja, der er i prioriteringsnotatet, som er blevet behandlet af Klima og miljøudvalget (28/8-18) og Økonomiudvalget (5/9-18), angivet følgende: Områdets nordlige del er allerede udlagt til perspektiv areal for erhverv i kommuneplan Med nærværende tillæg, udvides denne afgrænsning mod syd Har Lokalforum Regstrup mandat til at fremføre ønske om et erhvervsområde på borgernes vegne? Ja, Lokalforum Regstrup kan godt fremsætte ønsker, ligeså vel som alle øvrige borger og foreninger kan fremsætte ønsker til planlægning. Lokalforum består af de borgere, som møder op til lokalforums møder. Bestyrelsen er valgt blandt de lokale borgere. Man kan læse mere om lokalforum her: 5

6 1.1.4 Hvis biogasanlæg og erhvervsområde behandles som én sag, vil det så betyde at hvis den ene falder fra, gælder det samme for den anden? Kommuneplantillægget for erhvervsområde kan i princippet vedtages selvstændigt. Det kan lokalplan for biogas ikke, da det forudsætter at kommuneplantillægget er vedtaget. De to planer fremlægges til politisk behandling sammen Vil spørgsmål stillet på borgermødet blive medtaget som høringssvar? Nej. Høringssvar skal indgives skriftlig, for at de samlede svar skal kunne offentliggøres i sin helhed. Spørgsmålene til borgermødet blev dog noteret ned af Holbæk Kommune, for at kunne tages i betragtning i planlægningen Der er blevet henvist til en foreløbig analyse, som giver at der er tons husdyrgødning indenfor 20 km radius af anlægget. Hvilken analyse henvises til her? Hvordan ser udviklingen ud om 5 år? Der er tale om en GIS-analyse 1, hvor der er indtegnet en cirkel i en radius af 20 km fra placeringen ved Snævre. Indenfor denne cirkel, medtages alle husdyrbrug med over 100 DE (dyreenheder) indenfor kvæg, mink og svin. Den potentielle mængde gylle herfra vil være tons. Hvilket er mere end hvad anlægget har behov for. Der foreligger ikke en analyse af situationen om 5 år. Se kort med biomasse opland i miljøkonsekvensrapporten, figur 3.2 på side GIS (Geographical Information System) er et system, hvormed man kan lagre, bearbejde og hente data om geografisk information. GIS er et IT-værktøj, der som analyse- og visualiseringsredskab kan give overblik over data med en geografisk relation: Når data kobles til digitale kort, bliver det muligt at afdække geografiske sammenhænge i data. Hidtil ukendte mønstre kan dermed fremtræde klarere og fremme kommunikationen, fordi alle kan forstå, hvad de ser på et kort ( 6

7 1.1.7 Har udvikler købt grunden hvorpå anlægget planlægges placeret, og hvorfor er borgerne ikke blevet gjort opmærksomme på dette? Betyder det at planlægningen er så godt som godkendt? Når der ansøges om udarbejdelse af en lokalplan for et område, er det altid et krav, at ansøger enten er ejer af grunden, eller alternativt har fuldmagt til at søge om planlægning fra grundejer. Der er ikke noget usædvanligt i, at udvikler ejer den grund, som der ansøges om planlægning på. Det har ikke betydning for sagens politiske behandling og eventuelle godkendelse, om udvikler ejer grunden eller ej Hvor længe har kommunalpolitikerne arbejdet med biogasanlægget, og hvilket materiale er blevet forelagt dem? Har de arbejdet med det, før udvikler præsenterede sit ønske? Det indledende arbejde med planlægning for biogasanlæg er sket på følgende politiske møder: Kommunalpolitikerne har behandlet indstillingen ang. placering ved Kvanløse på møderne i Klima og miljøudvalget 29/5-18 og Økonomiudvalget 6/6-18. Kommunalpolitikerne har behandlet indstillingen ang. placering ved Snævre på møderne i Klima og miljøudvalget 28/8-18 og Økonomiudvalget 5/9-18. Dagsordener og referater kan findes på kommunens hjemmeside, hvor det fremgår hvilket materiale der var vedhæftet som bilag Hvilke andre anlæg har kommunen besøgt for at erhverve sig viden om lugtgener? Fagpersonerne, der er ansatte under kerneområdet Vækst og Bæredygtighed, i afdelingen Virksomhed og Miljø, arbejder med miljøgodkendelse af virksomheder og tilsyn heraf. Viden om lugtgener og andre påvirkninger er disse medarbejderes speciale og daglige virke. Der har i planlægningen ikke været behov for besøg på andre biogasanlæg. Det kan dog noteres, at to af kommunens medarbejdere deltog ved et besøg på udviklers anlæg på Nordfyn i foråret 2018, sammen med borgere fra Kvanløseområdet. I 2015, hvor et biogasprojekt havde været drøftet et par år blandt kommunens landmænd, blev der endvidere arrangeret en studietur til Holsted Biogasanlæg, hvor der også var deltagelse fra Holbæk Kommune. 7

8 Jeg har indtryk af, at Holbæk Kommune kører en standardprocedure med denne sag, og vi blot er statister hertil uden indflydelse. Er det ikke en demokratisk beslutningsproces? Proceduren for hvordan en lokalplan (og kommuneplantillæg og miljøvurdering) udarbejdes, hvad den skal indeholde, og hvor mange og hvor lange høringer er, reguleres af planloven. Borgerne havde ved den gennemførte fordebat mulighed for, at komme med input til planlægningen fx med ideer til forhold som skal undersøges nærmere, eller specifikke hensyn, som man mener er vigtige bliver behandlet. Der kan naturligvis også udtrykkes ønske om, at man ikke ønsker planlægningen, men da politikerne har godkendt, at der arbejdes for projektet, er det i denne retning der arbejdes. Holdningsudsagn om at man er imod projektet, kan derfor ikke besvares af administrationen. Det er op til politikerne at vægte hvilken betydning disse høringssvar har. Det er op til kommunalbestyrelsen at beslutte om planforslag mm. godkendes til udsendelse i høring, og en evt. endelig vedtagelse, og deraf en demokratisk beslutning. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Hvordan kan der igangsættes planlægning uden at lokalbefolkningen er taget i dialog inden? Før et ønske om planlægning offentliggøres, skal der være et politisk mandat til at arbejde videre med planlægningen. Grundejere i området, hvis matrikler påvirkes af planlægningen, er blevet oplyst om sagen umiddelbart før planlægning blev indstillet politisk. Administrationen har holdt møde med Lokalforum Regstrup d. 18. september 2018 ang. planlægningen. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Jeg havde en forventning om at oplægsholderne på borgermødet var bedre forberedte. Hvordan kan det være at der ikke var flere konkrete svar? Borgermødet 27/9-18 blev afholdt i forbindelse med fordebatten. Fordebatten foregik umiddelbart efter, at det politisk var besluttet at igangsætte planlægningen. Der var derfor ikke foretaget nogen konkret planlægning på dette tidspunkt, da borgerne skulle have mulighed på at komme med input til planlægningens indhold. Oplæggene på borgermødet og de svar der blev givet, var derfor af generel karakter, og ud fra det vidensniveau som var opnået på det tidspunkt. Efter at forslagene til plangrundlagene er udarbejdet, og såfremt de bliver godkendt politisk, bliver de udsendt i offentlig høring, hvor der vil være oplæg som fortæller helt konkret om projektet, og hvad planlægningen indeholder. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke 8

9 Har kommunen været i dialog med staten inden igangsættelse af planlægningen? Hvorfor / hvorfor ikke? Der har været dialog med den statslige myndighed Vejdirektoratet før projektet blev indstillet politisk igangsat. I forbindelse med miljøvurderingerne af kommuneplantillægget for erhvervsområdet og lokalplan for biogasanlæg, har der været høring hos: Museum Vestsjælland, Foreningen for bygnings- og landskabskultur i Holbæk Kommune, Miljøstyrelsen, Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen. Hvis forslagene til lokalplan, kommuneplantillæg og miljøvurdering godkendes politisk, udsendes disse i offentlig høring. I den forbindelse høres en række statslige myndigheder, herunder også Erhvervsstyrelsen, som er statslig planlovsmyndighed. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Er politikerne blevet forelagt, at motorvejssnære erhvervsområder, skal være forbeholdt transporttunge erhverv? Ja - dette er sket i forbindelse med den politiske behandling i forbindelse med igangsættelse af planlægningen. Igangsættelsen af planlægningen er behandlet på møderne i Klima og miljøudvalget 28/8-18 og Økonomiudvalget 5/9-18. Her er det indstillet, at erhvervsområdets fremtidige anvendelse vil være Erhvervsområde til transporttunge virksomheder.. Dagsordener og referater kan findes på kommunens hjemmeside, hvor det fremgår hvilket materiale der er vedhæftet som bilag. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke 9

10 Hvordan vil kommunen sikre, at der sker en uvildig miljøvurdering og planlægning? Niras er udviklers rådgiver og udarbejder plan- og miljøgrundlag. Hvem er borgernes rådgiver? Hvem er kommunens rådgiver? Kommunen er bl.a. myndighed på områderne natur, miljø og planlægning. Som offentlig myndighed, har administrationen en lovudøvende funktion, som ikke kan uddelegeres til eksterne rådgivere. Som offentlig myndighed, er administrationen en uvildig instans, der varetager samfundets interesser. Vedr. miljøgrundlag Det er bestemt i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), 20, at bygherre skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport (tidligere navngivet VVM) for det konkrete projekt. Da denne følger af et plangrundlag, skal der også udarbejdes en miljørapport for planen. Disse to sammenskrives til én rapport. Det er myndighedens (kommunens) opgave at foretage en afgrænsning af indholdet til rapporten, samt at udsende denne afgrænsning i høring hos de eksterne myndigheder. Det er ligeledes myndighedens (kommunens) opgave at gennemgå rapporten, hvor det er muligt at stille krav om supplerende oplysninger. Vedr. plangrundlag Det er bestemt i Bekendtgørelse af lov om planlægning, 13, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan forlange, at bygherren yder kommunen bistand til planens udarbejdelse. Det sker i tilfælde hvor projektet er særligt stort, og hvor generel sagsbehandling vil optage større ressourcer end normalt. Holbæk kommune har derfor stillet krav om at lokalplanen udarbejdes af bygherre. I den aftale, har Holbæk Kommune stillet krav til lokalplanens indhold, gennemgår planen, og stiller evt krav om ændringer/tilføjelser. I sidste ende er det planmyndigheden som har ansvaret for planens indhold. Kommuneplantillægget udarbejdes af administrationen i Holbæk Kommune. Borgernes rådgiver Holbæk Kommune har en borgerrådgiver, som kan hjælpe borgere med at forstå sager, eller hjælpe med klagevejledning. Se mere på dette link Kommunens rådgiver Holbæk Kommune benytter i hovedreglen ikke rådgiver i denne sag, da kommunen kun har myndighedsopgaverne, og i den sammenhæng har de relevante kompetencer. I begrænset omfang, har Holbæk Kommune benyttet egen rådgiver (Dansk Miljørådgivning) til at læse med på visse tekniske dele af miljøkonsekvensrapporten. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke 10

11 Hvorfor er politikerne ikke blevet orienteret om, at der allerede er udpeget andre områder til biogasanlæg? Igangsættelsen af planlægning er behandlet på møderne i Klima og miljøudvalget 28/8-18 og Økonomiudvalget 5/9-18. Her blev det indstillet, at området ikke er udpeget som område til tekniske anlæg/biogasanlæg, hvorfor der skal udarbejdes kommuneplantillæg som bl.a. tillader dette. Udpegningerne som der refereres til i spørgsmålet, antages at være et område ved Audebo Deponi samt et område ved St. Merløse. Disse to områder er vurderet ikke at være relevante ift. det ansøgte, bl.a. på grund af planlægning for biogasanlæg i nabokommunerne, trafikforholdene, samt at områderne ikke vurderes at kunne huse et anlæg af den ønskede størrelse. Det vil fremgå af lokalplanen, hvorfor disse placeringer ikke er relevante. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Hvorfor kan man som borger ikke regne med at kommune forvalter den nyligt vedtagne Kommuneplan 2017? Hvis en ansøgning om lokalplanlægning ikke er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan, er der mulighed for at udarbejde et kommuneplantillæg. Hvis dette er gældende for en ansøgning, som indstilles politisk prioriteret, angives dette forhold. Politikerne har mulighed for at godkende indstillingen, afvise den, eller komme med ændringsforslag. Et ændringsforslag kunne eksempelvis være, at ansøgningen skal afvente ny revision af kommuneplanen. I dette tilfælde, er planen prioriteret igangsat. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke 11

12 Hvor lang er processen? Det blev nævnt på borgermødet at intet er besluttet endnu. Hvornår er der endelig beslutning? Processens længde varierer fra sag til sag. Typisk tager en sag om lokalplanlægning omkring 12 måneder fra at den indledende dialog opstartes, til at planen kan endeligt vedtages politisk. Hvis planforslaget godkendes, forventes plangrundlaget indstillet til endelig vedtagelse medio Normalt forløber en planproces, hvor der også udarbejdes kommuneplantillæg således: - Ansøgning modtages indledende dialog med ansøger politisk beslutning om igangsætning af planlægning fordebat miljøvurdering planforslag politisk beslutning om planforslag i høring - offentlig høring af planforslag i 8 uger med borgermøde - politisk beslutning om endelig vedtagelse af plan - 4 ugers klagefrist fra offentliggørelse af vedtaget plan Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Hvorfor fik udvikler taletid på borgmødet? Burde det ikke have været kommunen som fortalte om projektet? Borgermødet 27/9-18 blev afholdt i forbindelse med fordebatten. Fordebatten foregår umiddelbart efter at planlægningen er blevet politisk godkendt igangsat. Der er derfor ikke foretaget konkret planlægning på dette tidspunkt, da borgerne skal have mulighed på at komme med input til hvad planlægningen skal indeholde. Det er normalt at udvikler deltager på sådanne møder, for at fortælle hvorfor og hvad der er ansøgt om. I denne sag, fortalte udvikler desuden om deres baggrund og om hvad et biogasanlæg er, og hvordan deres øvrige anlæg fungerer. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Hvilket forhold har kommunens embedsmænd og politikere? På borgermødet fik jeg fornemmelsen af, at embedsmændene ser politikerne som deres forlængede arm. Administrationen arbejder for kommunalbestyrelsen, og udarbejder på baggrund af godkendelse herfra, bl.a. lokalplaner. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke 12

13 Hvad er vores klagemuligheder, hvis det besluttes at gennemføre projektet? Der er 4 ugers klagefrist ved endelig afgørelse, som er ved den endelige vedtagelse i kommunalbestyrelsen. Såfremt projektet vedtages endeligt, vedtages lokalplan, kommuneplan og miljøkonsekvensrapport. Hver af disse er en afgørelse, som der kan klages over til de respektive klagenævn. Klagevejledning vil fremgå når der er truffet afgørelse og disse offentliggøres. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Der bliver lovet meget i sådan en proces her. Hvem er ansvarlig, hvis det lovede ikke holder? Jeg vil gerne have et navn. Holbæk Kommune cvr. nr er overordnet ansvarlig juridiske enhed for myndighedsbehandlingen. Nature Energy Holbæk ApS cvr. nr er ansvarlig bygherre. Det kommer an på en vurdering i det konkrete tilfælde, før et ansvar kan fastsættes. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Hvordan kan kommunens embedsmænd behandle en sag som denne her, omhandlende biogas, som de måske kun får én af i deres arbejdstid i Holbæk Kommune? Burde der ikke inddrages et rådgivningsfirma, som kan bistå kommunen i behandlingen? Holbæk Kommune arbejder med en stor variation i typen af plansager. Sager som denne størrelse har vi typisk 1-2 af om året. Det er dermed ikke en uvant sag i kommunen. Selvom der er en projektleder på sagen, er det ikke denne person som behandler sagen alene. Der trækkes på erfarne kolleger i hele forvaltningen, og derved kommer tidligere erfaringer i spil. Holbæk Kommune bruger konsulenter i de tilfælde, hvor der ressourcemæssigt ikke er mulighed for at løse opgave i kommunen. Det sker typisk i perioder med mange opgaver, hvor nogle opgaver uddelegeres til konsulenter. Se også spg Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke 13

14 Jeg synes ikke at forholdene var i orden til borgermødet i Vommevad Forsamlingshus. Det bør være et større sted, og med bedre lydforhold. Der kom flere til mødet end forventet, hvilket gjorde at nogle måtte stå og måske ikke kunne høre lige så godt som andre. Vi er opmærksomme på dette ved fremtidige borgermøder i sagen, således at forholdene bliver bedre fremover. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Hvornår forventes byggeriet at gå i gang? Hvis planerne bliver politisk godkendt, og det antages, at der ikke sker forsinkelser i projektet, kan det forventes at godkendelsen falder medio Der skal bl.a. også opnås byggetilladelse mm. før et byggeri kan gå i gang. Lokalplanen giver mulighed for byggeri, men dikterer ikke hvornår det skal igangsættes. Det vil derfor være op til udvikler at bestemme hvornår byggeriet igangsættes. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Hvordan kan kommunalbestyrelsen stemme ja til noget, som de endnu ikke har fuld indsigt i? Det som politikerne har godkendt er, at der udarbejdes et plan- og miljøgrundlag, som senere skal indstilles for politikerne som forslag. I forslaget vil projektet være fuldt teknisk belyst. Godkendes forslaget, følger en offentlig høring, hvorfra høringssvarene vil indgå ved en evt. endelig vedtagelse. Kommunalpolitikerne har indtil videre behandlet indstillingen ang. placering ved Snævre på møderne i Klima og miljøudvalget 28/8-18 og Økonomiudvalget 5/9-18. Nye placering ved Snævre Vest er behandlet på møderne i Klima og miljøudvalget 8/1-19, Økonomiudvalget 16/1-19 og i Kommunalbestyrelsen 23/1-19. Dagsordener og referater kan findes på kommunens hjemmeside, hvor det fremgår hvilket materiale der vedhæftet som bilag. Det der blev behandlet på disse møder var den ansøgning, som Holbæk Kommune har modtaget. Ansøgning er først behandlet i administrationen, som på baggrund heraf udarbejder et prioriteringsnotat. Prioriteringsnotatet indeholder ansøgningens ønsker, og en beskrivelse af de nuværende forhold. Notatet indeholder desuden en indstilling om at planudarbejdelse igangsættes. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke 14

15 Hvis situationen var sådan, at biogasanlægget lå der, og skolerne ikke gjorde, ville i så bygge skoler og institutioner rundt om anlægget, som de er placeret nu? Det er et hypotetisk spørgsmål, som er svært at svare konkret på. Generelt følger de kommunale anlæg af skoler og institutioner en generel byudvikling, og dermed et behov. Ligesom når biogasanlægget, der planlægges placeret på nuværende placering ved Snævre, skal overholde afstandskrav, skal anden bebyggelse det samme ift. biogasanlægget. Det vil dermed være muligt at placere skolerne og institutionerne, der hvor de ligger i dag, også selvom der lå et biogasanlæg, der hvor det planlægges placeret. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke På borgermødet fik jeg opfattelsen af, at embedsmændene allerede havde taget stilling til sagen, og anbefaler at biogasanlægget placeres ved Snævre. Hvordan kan politikerne få et objektivt billede af hvad et sådan anlæg har af omkostninger for den lokale befolkning? Holbæk Kommunes administration har ikke holdninger i plansager, men håndterer dem og vurderer dem fagligt. Hvis et projekt kan afvises, fordi det vurderes at det ikke er muligt at gennemføre på lovlig vis, eller det begrænser anden planlægning, kan der gives afslag. Hvis der ikke er noget fagligt belæg for at give afslag, behandles ansøgningen og planlægningen indstilles igangsat. Politikerne træffer afgørelse på baggrund af indstillingen, som i dette tilfælde vurderer at det er muligt at placere et biogasanlæg på placeringen ved Snævre. Administrationen har derfor nu til opgave at udarbejde plan- og miljøgrundlag, som indstilles som forslag for politikerne når de er færdigudarbejdede. Herefter skal politikerne behandle forslagene igen. Plan- og miljøgrundlaget indeholder også nærværende hvidbog og høringssvar fra fordebatten, som er med til at give politikerne et indtryk af de holdninger der er i lokalsamfundet. Plan- og miljøgrundlaget vil påpege hvilke påvirkninger der er og hvor der er behov for et tiltag. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke 15

16 På borgermødet blev der vist to tegninger over placeringen af biogasanlægget, den ene større end den anden. Hvordan kan det være? Det ene kort som blev vist var søgeafgrænsningen for lokalplanen, det store område. Det er indenfor dette område, at biogasanlægget, og lokalplanens endelige afgrænsning skal findes. Det andet kort, det mindre område, hvor der er indtegnet en skitse for hvordan biogasanlægget kan placeres, er udarbejder for at illustrere disponeringen af bygninger, samt det nødvendige arealforbrug. Skitsen er tegnet inden planlægningen er færdigudarbejdet, og der kan derfor forekomme ændringer i disponering og placering af bygningerne. De endelige kort vil forelægge sammen med planforslaget, som nærværende hvidbog udgives sammen med. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Kan man i et erhvervsområde med miljøklasse 7, sætte begrænsninger på bygningshøjde, luftforurening, anden forurening og støj, end dem der fremgår af klassifikationen? Ifølge planloven, kan bygningshøjden på f.eks. tanke, skorsten og haller reguleres i lokalplanen. Klassificeringen af anlægget i miljøklasse 7, tager udgangspunkt i Håndbog om Miljø og Planlægning (november 2004). I håndbogen beskrives det, at klassificering af virksomheder i miljøklasser tager udgangspunkt i virksomhedernes støjpåvirkning af omgivelser, herunder krav afstandskrav til de omkringboende. Klassificering af virksomheden i miljøklasse 7 har således ikke noget at gøre med, hvorledes der f.eks. fastsættes krav til bygningshøjder, anden forurening og støj. Klassificering af virksomheden i miljøklasse 7, er således en tilkendegivelse af, at der ønskes en afstand på 500 meter til nærmeste byområde og 300 meter til beboelse i det åbne land. Se mere om miljøklasser under punkt 2.3.1, herunder sammenhæng mellem lugt, støj og anden forurening. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Vil der komme nye lokalplanforslag for hvert enkelt byggeri i det påtænkte erhvervsområde? I takt med at der indkommer ansøgninger om byggeri i området, behandles disse og indstilles igangsat. Hvis det vurderes at give mening, kan flere byggerier inkluderes i én lokalplan. Men i udgangspunktet, så er det korrekt, at nyt byggeri i området vil resultere i nye lokalplansager. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke 16

17 Ville Holbæk Kommune på eget initiativ have udlagt dette område, hvis der ikke var kommet ønsker fra udvikler og Lokalforum Regstrup? Det er et hypotetisk spørgsmål, som er svært at svare konkret på. Formålet med at området er udpeget som perspektivområde for erhverv i Kommuneplan 2017, er at når der indkommer en ansøgning om byggeri i området, udarbejdes planlægningen. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Hvorfor er der krav om et erhvervsområde her, når et biogasanlæg i Kvanløse kunne opføres i landzone? Holbæk Kommune har i Kommuneplan 2017 udpeget et område som perspektivområde for transporttunge erhverv ved den ansøgte placering om biogasanlæg ved Snævre. Det er af Holbæk Kommune fundet hensigtsmæssigt, at udarbejde et samlet kommuneplantillæg for området, således at der laves en overordnet helhedsorienteret planlægning og disponering af området. Ved placeringen ved Kvanløse, var området ikke udpeget som perspektivområde, hvorfor der ikke var planer om at dette område skulle omdannes til erhvervsområde. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Vil det være en udgift for kommunen, at byggemodne og lave veje og gadelys på erhvervsområdet? Området der planlægges kommuneplanlagt til erhvervsområde, er privatejet. Kommunen er derfor ikke part i at skulle afholde udgifter til byggemodning, veje eller andet. Det vil være bygherre/udstykker, som skal afholde disse udgifter, i overensstemmelse med den planlægning som vil følge af nye projekter. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke 17

18 1.2 Placeringer og afstande Hvorfor planlægges anlægget placeres ved Snævre? Med en ny motorvejstilkørsel syd for Regstrup, og et område med få konfliktende udpegninger, er det vurderet, at der er gode muligheder for at etablere et erhvervsområde for transporttunge virksomheder. De udpegninger, som der er, bliver behandlet i miljøvurderingen, således at eventuelle påvirkninger bliver belyst, så der kan foretages relevante tiltag. Nærheden til motorvejen gør, at der planlægges for virksomheder, som vil gøre brug af den til transport. Planlægningen vil derfor ikke afstedkomme en væsentlig forøgelse af trafikken gennem landsbyerne. Dette er den væsentligste grund til, at placeringen er valgt. Miljømæssige grænseværdier og afstandskrav for biogasanlæg vurderes, at kunne overholdes på placeringen. Erhvervsområdet inddeles i flere rammeområder, som differentierer typen af virksomhed inden for rammerne. Biogasanlæggets ønskede størrelse og husdyrgrundlaget i en radius af 20 km, er en faktor for placeringen også, i kombination med transportforholdene. Der er ikke fundet en bedre placering, indenfor områder udpeget til biogasanlæg eller erhverv. Læs mere om alternative placeringer i emne 1.3 Alternative placeringer Den udleverede skitse er uspecifik. Hvordan kan afstandene overholdes ved en entydig placering af anlægget? Der er i det udsendte brev vedr. fordebat, vist et kort med søgeområdet for lokalplanen for biogasanlæg. Det er dermed indenfor dette område, at den endelige placering og afgrænsning skal findes. På borgermødet blev der vist en skitse for hvordan biogasanlægget kan placeres. Skitsen blev fremvist for at illustrere disponeringen af bygninger, samt hvilket arealforbrug der er nødvendigt. Skitsen er tegnet inden planlægningen er færdigudarbejdet, og der kan derfor forekomme ændringer i disponering og placering af bygninger. De endelige kort vil foreligge sammen med planforslaget, som nærværende hvidbog udgives sammen med. Alle afstandskrav skal overholdes med placeringen af biogasanlægget. 18

19 1.2.3 Hvordan kan anlægget placeres så tæt på skoler og institutioner? Der findes ikke specifikke afstandskrav ift. institutioner og skoler. Afstandskravet til boligområde er 500 m, og det vurderes dermed at afstand til skoler og institutioner er overholdt Den nye placering ved Snævre er dårligere end den forrige ved Kvanløse, da der ikke tages højde for nærområdets befolkning og trivsel. Planlægningen for biogasanlæg ved Snævre, vil tage højde for den lokal befolkning, således at de oplever så lille en påvirkning som mulig. Trafikken ledes af motorvejen, så der ikke sker en forøgelse i landsbyerne. Der etableres beplantning, som skærmer for anlægget. Med tiltag som disse, tages der højde for nærområdets befolkning Hvordan kan anlægget placeres så tæt på landsbyer samt Regstrup Å? Biogasanlæg beliggende i miljøklasse 7, skal placeres med en minimumsafstand til boligområder på 500 m. Denne minimumsgrænse overholdes. Der vurderes ikke at være nogen påvirkning af Regstrup Å. 19

20 1.2.6 I Kommuneplan 2017 er det nævnt, at der ikke er behov for nye erhvervsarealer. Hvorfor planlægges der så et nyt erhvervsområde? I Kommuneplan 2017 var der ikke taget højde for en ny virksomhed af den størrelse, der er ansøgt om. Virksomheden og den type virksomheder, som ønskes placeret i samme område, var ikke indeholdt i Kommuneplan 2017, hvorfor at det udpegede område til transporttunge erhverv nu planlægges Er det kutyme, at der etableres vindmøller, motorvej og biogasanlæg i nærheden af samme landsby? Vindmøller placeres ud fra hvor der er gode vindforhold samt afstande til beboelse. Motorvejen er planlagt af staten ved Vejdirektoratet, som en opgradering af rute 23 mod Kalundborg. Biogasanlæg og andre transporttunge virksomheder, placeres som udgangspunkt med gode forbindelser til det overordnede vejnet, altså motorvejsnettet Hvorfor skal ledige marker og motorvej være lig med industri? De statslige veje det overordnede vejnet egner sig som udgangspunkt godt, for placering af transporttunge virksomheder, da virksomhedernes forrentning består i at fragte leverancer langt. Når der inddrages nye arealer til dette formål, vil det som oftest være ved et barmarksprojekt, hvor der ikke er anden planlægning i forvejen. 20

21 1.2.9 Hvorfor ønsker kommunen et nyt erhvervsområde, når der er andre ledige arealer, og biogasanlæg kan placeres andre steder i kommunen? Det er korrekt, at der er øvrige ledige erhvervsområder i Kommuneplan Ingen af disse arealer tillader dog virksomheder i miljøklasse 7. Derfor planlægges for et nyt erhvervsområde, som tillader dette. Se følgende dokument om eksisterende ledige erhvervsarealer (restrummelighed) i kommuneplan 2017: ealudlaeg_og_restrummelighed_kp17.pdf Der tillades flere virksomheder, end bare biogasanlægget, for at sikre den fremtidige og langsigtede planlægning for området. Et biogasanlæg af den størrelse, som der er ansøgt om, er svært at placere andre steder i kommunen, end placeringen i området ved Snævre. Der er ikke fundet en bedre placering, indenfor områder udpeget til biogasanlæg eller erhverv. Læs mere om alternative placeringer i emne 1.3 Alternative placeringer. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Hvorfor ikke placere biogasanlægget der hvor der i forvejen er en højere koncentration af husdyrbrug? Placeringen af et anlæg af den ansøgte størrelse, skal både tage højde for husdyrgrundlag i nærområdet, men også nærhed til overordnet vejnet, samt afstand til boliger. Se spørgsmål for uddybning af husdyrgrundlag. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Afstanden til biogasanlæg, har været under justering siden Viser det ikke bare, at det ikke er klart defineret? Biogasanlæg af denne størrelse hører til miljøklasse 7, som fastsætter en afstand på mindst 500 m til nærmeste boligområde. Nærværende planlægning forholder sig til den nuværende lovgivning, som antages at være så klart defineret som muligt. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke 21

22 Hvorfor planlægges anlægget i strid med temaplan om landskabelige forhold i området? Området er ikke udpeget som bevaringsværdigt landskab, større sammenhængende landskab, eller større uforstyrret landskab i Kommuneplan Planlægningen overholder retningslinjerne fastsat i Kommuneplan Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Hvilke krav satte Vejdirektoratet, som gjorde at placeringen ved Kvanløse blev sat i bero? Rute 57 (Ringstedvej) og Rute 23 (Kalundborgmotorvejen) er statslige veje, og ejes og administreres af Vejdirektoratet. Der er i dag en vejadgang til grunden hvorpå biogasanlægget ved Kvanløse var tænkt placeret. Denne vejadgang vil skulle udbygges for at håndtere trafikken til anlægget. Der blev derfor planlagt med en lignende vejeadgang som den eksisterende. Efter at have vurderet forslaget om vejadgang, vurderede Vejdirektoratet, at afstanden til tilkørselsanlægget ved Rute 23, ikke var stor nok. De stillede derfor krav om, at vejadgangen skulle flyttes længere væk fra tilkørselsanlægget, mindst 100 m. Hvilket formentlig kun kan gennemføres hvis to boliger eksproprieres. Udvikler har på denne baggrund ønsket at sagen sættes i bero, og der er ikke arbejdet videre med denne placering. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke 22

23 Der blev på borgermødet udtalt, at øvrige erhvervsområder samt udpegninger til biogasanlæg, ikke var egnede. Hvordan vurderes egnetheden? Den konkrete projektansøgning, bliver vurderet på om det er muligt, at indplacere projektet på den ansøgte placering, og om der er andre udpegninger som bør undersøges. Hvis der er andre udpegninger som er mulige, bliver disse alternativer sammenlignet, således at den bedst mulige placering vælges. Af øvrige erhvervsområder udlagt i Kommuneplan 2017, er der ikke områder som tillader miljøklasse 7. Det er ikke hensigtsmæssigt at opgradere eksisterende områder til miljøklasse 7, da det vil konflikte med anden planlægning (eksempelvis nærhed til boligområder) og eksisterende aktiviteter. De øvrige biogasudpegninger, er ikke egnede, da biogasanlæg og planlægning herom pågår i nabokommuner, som vil resultere i større overlap i biomasseopland. Desuden er infrastrukturforholdene på de to placeringer, ikke gode, og det er vurderet, at påvirkningen af lokalområdet vil være mindre ved den valgte placering ved Snævre. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke 23

24 1.3 Alternative placeringer Hvorfor placeres anlægget ikke ved eksisterende udpegning til biogasanlæg ved Audebo eller St. Merløse? Er det en afgørende faktor, at der planlægges andre biogasanlæg i nabokommunerne? Området ved Audebo Deponi samt område ved St. Merløse, er vurderet ikke at være relevante ift. det ansøgte projekt, bl.a. grundet planlægning for biogasanlæg i nabokommuner, trafikforhold, og at områderne ikke vurderes at kunne huse et anlæg af den ansøgte størrelse. Det er altså den samlede vurdering af udpegningerne, som gør dem uegnede ifm. nærværende projekt. Det er ikke en afgørende faktor, at der planlægges biogasanlæg i nabokommunerne, men omvendt bidrager det heller ikke til, at vælge udpegningerne Hvorfor er der ikke udarbejdet VVM for udpegningerne ved Audebo og St. Merløse? Ved Audebo Deponi er der et eksisterende biogasanlæg for husholdningsaffald. For dette anlæg og tilhørende lokalplan, er der udarbejdet VVM-rapport. Jf. Kommuneplan 2017, er området dog stadig udpeget, da det er vurderet at anlægget kan udbygges, eller at der placeres nyt anlæg indenfor området. Dette er der ikke udarbejdet VVM vedrørende. Ej heller på udpegningen ved St. Merløse. Grunden til at der ikke er det, er at miljørapporter først udarbejdes når der foretages konkret planlægning ved lokalplanudarbejdelse. Udpegningerne kan ikke udnyttes i sig selv, da det vil kræve at der udarbejdes kommuneplanramme og lokalplan for området, før et byggeri kan opstartes Hvorfor udvides det eksisterende biogasanlæg ved Audebo ikke? Biogasanlægget ved Audebo håndterer husholdningsaffald, hvorimod det ansøgte projekt om biogasanlæg ved Snævre, skal håndtere gylle. Det er to forskellige biologiske processer, som ikke kan kombineres, og derfor behøves anlæg til håndtering af hvert emne. En anden årsag er desuden at udvikler ikke er ejer af anlægget ved Audebo, og dermed heller ikke kan træffe beslutning om eventuel ændring af dette anlæg. 24

25 1.3.4 Hvorfor blev den tidligere planlagte placering ved Kvanløse fravalgt? Rute 57 (Ringstedvej) og Rute 23 (Kalundborgmotorvejen) er statslige veje, og ejes og administreres af Vejdirektoratet. Der er i dag en vejadgang til grunden hvorpå biogasanlægget ved Kvanløse er tænkt placeret. Denne vejadgang vil skulle udbygges for at håndtere trafikken til anlægget. Der blev derfor planlagt med en lignende vejeadgang som den eksisterende. Efter at have set nærmere på forslaget om vejadgang, vurderede Vejdirektoratet, at afstanden til tilkørselsanlægget ved Rute 23, ikke var stor nok. De stillede derfor krav om, at vejadgang skulle flyttes længere væk fra tilkørselsanlægget, mindst 100 m. I det scenarie, skal to boliger formentlig eksproprieres. Sagen er derfor sat i bero, efter ønske fra udvikler, og der er ikke arbejdet videre med denne mulighed. Se også spg Hvorfor kan biogasanlægget ikke placeres indenfor et eksisterende erhvervsområde, eksempelvis rammeområde 2.E09, 2.E10, 2.E13 eller 2.E14? Det er korrekt at der er øvrige ledige erhvervsområder i Kommuneplan Ingen af disse arealer tillader dog virksomheder i miljøklasse 7. Derfor planlægges der for et nyt erhvervsområde, som tillader dette. Se endvidere dokument om eksisterende ledige erhvervsarealer (restrummelighed) i kommuneplan De eksisterende rammer som nævnes i spørgsmålet, kan ikke ændres til en højere miljøklasse, da det vil være i konflikt med eksisterende fysiske forhold og de hensyn der varetages med planlægningen. 25

26 1.3.6 Hvorfor ikke udvide erhvervsområdet ved Frode Laursen i Jyderup? Det antages at der menes kommuneplanramme 14.E02 og 14.E03. Rammerne tillader maks. miljøklasse 6, hvilket et biogasanlæg ikke kan placeres indenfor. Det er ikke undersøgt om en udvidelse af erhvervsområdet er mulig, da det ikke har været et emne i forbindelse med nærværende projekt, om et ønske om biogasanlæg ved Snævre. Holbæk Kommune ønsker at udnytte muligheden for at etablere erhvervsområde til transporttunge virksomheder, ved den nye tilkørsel til Kalundborgmotorvejen, hvilket ikke kan afhjælpes med en udvidelse af erhvervsområdet i Jyderup. 26

27 1.4 Trafikbelastning og kørselsveje Vil transporten gå gennem Regstrup, Nr. / Sdr. Jernløse? For biogasanlægget viser miljøkonsekvensrapporten, at transport af husdyrgødning til og fra anlægget ikke vil have ruter der går gennem Nr. Jernløse, Sdr. Jernløse eller Regstrup. Der er regnet på de hurtigste ruter fra alle potentielle leverandører. En enkelt potentiel leverandør vil have hurtigste rute gennem Regstrup, men skulle det vise sig at dette landbrug bliver leverandør, vil det blive sat som vilkår i miljøgodkendelsen, at denne leverandør skal køre ad alternativ rute, således at der ikke sker kørsel gennem Regstrup. For hvad angår erhvervsområdet generelt, skabes der mulighed for at transporttunge virksomheder og logistik virksomheder kan etablere sig inden for området. Det er tiltænkt virksomheder, hvis aktivitet består i at fragte gods i stor afstand, og som dermed gerne vil placere sig i nærheden af det overordnede vejnet. Deres primære kørsel vil derfor foregå på det overordnede vejnet, Kalundborgmotorvejen og øvrige statsveje. Hvis nye virksomheder vil etablere sig indenfor erhvervsområdet, skal der udarbejdes lokalplan med dertilhørende miljøscreening, som bl.a. vil forholde sig vil spørgsmålet omkring trafik for den konkrete plan/projekt Trafikken gennem Nr. Jernløse er steget de sidste 10 år. Hvad vil kommunen gøre for at begrænse denne udvikling? Se spg for spørgsmål om kørsel gennem Nr. Jernløse. Det er Holbæk Kommune vurdering at biogasanlæg og erhvervsområde ikke vil fordre stigning i trafik gennem Nr. Jernløse. Eksisterende trafik på Skovvejen vil overgå til udvidelse af Kalundborg Motorvejen, og dermed vil trafik på Skovvejen blive flyttet. 27

28 1.4.3 Hvordan påvirkes trafiksikkerheden generelt og især for skolebørn, fra biogas og erhvervsområde? Se også spg for kørselsruter fra erhvervsområde. Miljøkonsekvensrapport afsnit : Der forventes ingen problemer ift. de bløde trafikanter, som er skolesøgende, idet der er stisystemer fra Sdr. Jernløse til skolen i Nørre Jernløse. Stisystemet er planlagt med tunneller til bløde trafikanter, så de ikke skal krydse den kommende forlængelse af Ringvejen og der er allerede etableret tunnel under krydsning af Kalundborgmotorvejen. Virksomhedens kørselsruter, i nærområdet til biogasanlægget, hvor trafikintensiteten til anlægget er størst, foregår udelukkende på de store veje. Det forventes at fordelingen er at ca. 90% af trafikken vil ankomme fra Kalundborgmotorvejen og ca. 10 % fra Holbækvej Syd/Skovvejen og under 1 % fra den nye forlængelse af Ringvejen øst om Nørre Jernløse. Der vil ikke være kørselsruter gennem byområderne Sdr. Jernløse, Nørre Jernløse eller Regstrup Hvad bliver trafikbelastningen fra biogasanlægget? I miljøkonsekvensrapporten, er det estimeret, at der gennemsnitligt vil være 60 transporter til og fra anlægget om dagen. Det forventes, at hovedparten af trafikbelastning vil ske man-lør Kørsel kan dog ske alle dage hele døgnet. Der henvises endvidere til Miljøkonsekvensrapporten afsnit : Der kan foregå transporter til og fra biogasanlægget over hele døgnet, men hovedsageligt planlægges transporter at foregå i perioden fra kl I driftsfasen regnes derfor med en værste tænkelige belastning ved, at kørslen genereret af biogasanlægget foregår fra mandag-lørdag i tidsrummet , hvilket giver 312 dage om året med transport. Dette vil sige, at de årlige transporter vil anvende Sdr. Jernløsevej mellem det fremtidige tilslutningsanlæg og indkørslen til biogasanlægget. Det svarer til daglige transporter i gennemsnit, hvilket svarer til cirka 8 transporter i spidstimen. Ved kørsel fordelt ud over alle dage og hele døgnet vil de beregnede trafikbelastninger blive mindre. 28

29 1.4.5 Hvad bliver trafikbelastningen fra erhvervsområdet? Det vil afhænge af hvilke virksomheder, som ønsker at etablere sig i området. Kommuneplantillægget fastsætter hvilke rammer, som fremtidige lokalplaner skal overholde. Ved fremtidig lokalplanlægning, skal der foretages tilhørende miljøvurdering, som bl.a. forholder sig til trafikbelastningen. For hvad angår erhvervsområdet generelt, skabes der mulighed for at transporttunge virksomheder og logistik virksomheder kan etablere sig inden for området. Dette er dermed virksomheder, hvis aktivitet består i at fragte gods i stor afstand, og som dermed gerne vil placere sig i nærheden af det overordnede vejnet. Deres primære kørsel vil derfor foregå på det overordnede vejnet, Kalundborgmotorvejen og øvrige statsveje Vil transporten påvirke trafikken gennem Kvanløse? Miljøkonsekvensrapporten, afsnit : Den nærmest by, hvor potentielle biogasleverandørers kørsel rute går i gennem, er Kvanløse, via Ringstedvej, som er en overordnet vej. Der er ingen oplagte kørselsruter udenom Kvanløse, hvilket også afspejler sig i de eksisterende trafiktal på Ringstedvej, der går igennem Kvanløse I beregningen for antallet af biomasse transporter igennem Kvanløse på Ringstedvej er der taget udgangspunkt i worst case, dvs. hvor der underskrives leverandør kontrakt med samtlige biomasse producenter fra dette område. Biogasanlægget vil i worst case medføre en forøgelse af tung trafik på Ringstedvej i Kvanløse med 1,5%, hvilket svarer til 18 lastbiler i døgnet ud af lastbiler i døgnet i år Forøgelsen vurderes at være minimal ift. den generelle fremskrivning i området som er på 278 lastbiler i døgnet. 29

30 1.4.7 Vil landmændene selv køre gylle til anlægget med deres traktorer, eller er det anlæggets egne biler? Det vil være Nature Energy s egne lastbiler, som fragter gyllen til og fra anlægget. Der er ikke mulighed for at landmændene selv kan fragte gyllen til/fra anlægget Hvor mange transporter vil kører til og fra anlægget i døgnet? Gennemsnitligt 60 til og fra. Se spg Hvornår på døgnet, vil der køre transporter til og fra anlægget? Kørsel forventes primært at foregå mandag til lørdag i tidsrummet (Miljøkonsekvensrapporten, afsnit ). Kørsel må dog forekomme alle dage hele døgnet, jf. retningslinjer for miljøklasse 7 virksomheder. Se også spg Hvor mange transporter til biogasanlægget, vil køre via Holbækvej? Det kommer an på, hvilke af de potentielle ejendomme, der ender med at levere til anlægget. I et scenarie, hvor kørsel fordeles over samtlige potentielle leverandører, vil 6 transporter have kørsel via Holbækvej. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke 30

31 Kan de kommunale veje klare vægtbelastningen af biogas transporter? Der vil ikke være et problem med vægtbelastning på vejene. De kommunale veje, er dimensioneret til en bestemt trafikklasse, som primært beror på hvor mange tunge køretøjer der benytter vejen. Kommunens berørte veje er dimensioneret efter trafikklasser med en stor andel tung trafik. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke 31

32 1.5 Erhvervsområde generelt Hvilken type virksomheder er det tænkt skal etablere sig i erhvervsområdet? Vil der være begrænsninger på højde og anvendelse? Erhvervsområdet ligger nord og syd for den nye motorvej og tilkørselsanlægget der anlægges syd for Regstrup. Området får således en særdeles god tilgængelighed til det overordnede vejnet. Det er en national interesse, at erhvervsområder langs motorveje prioriteres til transporttunge virksomheder, der har brug for en placering ved det overordnede vejnet. Derved undgås transport igennem de nærliggende byområder. Holbæk Kommune har størrelsen og oplandet til at kunne tiltrække fx en medicinalproduktion eller andet højteknologisk produktion. Erhvervsområdet skaber en mulighed for sådanne virksomheder som kommunen pt. ikke har andre steder uden behov for kommunale investeringer. Området opdeles i tre områder: Erhvervsområde syd for motorvejen (ca. 41 ha). Hvor der kan opføres bebyggelse på op til 25 meter, skorstene dog op til 60 meter. Mulighed for virksomheder indenfor miljøklasse 4-7. Erhvervsområde nord for motorvejen (ca. 25 ha). Hvor der kan opføres bebyggelse på op til 10 meters. Mulighed for virksomheder indenfor miljøklasse 4-5. Område til tekniske formål ved Knabstrupvej (ca. 6 ha). Indenfor området kan den eksisterende transformerstation udvides. Indenfor det nordlige erhvervsområde gives der ikke mulighed for de høje miljøklasser (virksomheder med størst miljøpåvirkning), så det sikres, at afstandskrav kan overholdes til boligområde, skole mv. i Nr. Jernløse. Området kan efter nærmere lokalplanlægning anvendes til transport- og logistikvirksomheder, transporttunge produktionsvirksomheder og andre virksomheder der har et stort kørselsbehov og derfor er afhængige af en placering med god tilgængelighed til det overordnede vejnet. Yderligere information kan findes i kommuneplantillægget Vil det være muligt at etablere dagligvarebutik indenfor erhvervsområdet? En dagligvarebutik er ikke i overensstemmelse med anvendelse for området, som er erhvervsområde for transporttunge virksomheder i miljøklasse 4-7. Dagligvarebutikker skal ligge i centerområder, som skal opfylde en række krav ift. oplandet og placering i byen, hvilket ikke kan opfyldes her. Der kan derfor ikke placeres dagligvarebutik i området. 32

33 1.5.3 Erhvervsområdet på 100 ha synes at være meget stort. Hvorfor skal der udlægges så stort et areal? Efter en nærmere vurdering og på baggrund af høringssvar, som dette der antyder at erhvervsområdet synes stor, vurderer administrationen, at erhvervsområdet kan indskrænkes. Området foreslås indskrænket mod Snævre i syd langs højspændingsledningerne, da området ellers ville blive svært at anvende, da der skal holdes afstand til ledningerne. Der skabes samtidig større afstand til Snævre By. Området kan også indskrænkes mod Sønder Jernløse mod øst, da der med den nuværende viden om biogasanlæggets placering og lokalplanafgræsning, vil opstå et smalt og svært anvendeligt areal. Lokalplanområdet for placering af biogasanlæg reduceres fra ca. 39 ha til ca. 13 ha, da der nu forelægger mere konkret viden om den endelige placering og disponering af arealerne. Det samlede erhvervsareal går fra ca. 100 ha til ca. 79 ha, hvoraf ca. 14 ha går fra til motorvej og tilslutningsveje i forbindelse hermed. Erhvervsområdets reelle areal estimeres derfor til ca. 65 ha. Endeligt areal kendes først, når Vejdirektoratet har indberettet nye skel under tilblivelse. Administrationen indstiller pba. høringssvaret, at det samlede erhvervsareal går fra ca. 100 ha til ca. 79 ha, hvoraf op mod 14 ha går fra til motorvej og tilslutningsveje i forbindelse hermed. Lokalplanens søgeområde på ca. 39 ha, fastsættes samtidig til et areal på ca. 13 ha, da der nu forelægger mere konkret viden om den endelige placering og disponering af arealerne Har kommunen kontakt til øvrige virksomheder udover biogasanlægget-, som vil etablere sig i erhvervsområdet? Holbæk Kommune har kontakt til virksomheder som kunne være interesserede i at placere sig i området. Virksomheder, der overvejer at flytte har ofte flere alternativer under overvejelse. Pris, infrastruktur og investeringshorisont er typisk de vigtige beslutningsparametre. 33

34 1.5.5 I den vedtagne Kommuneplan 2017, fremgår det at der er en restrummelighed for erhvervsarealer på 275 ha. Af disse mener vi at ramme 2.E09, 2.E10, 2.E13 og 2.E14 kunne være muligheder for etablering af biogasanlægget. Hvorfor udlægges nyt erhvervsområde når restrummeligheden er så stor? Se også spg Det er korrekt at der er øvrige ledige erhvervsområder i Kommuneplan Ingen af disse arealer tillader dog virksomheder i miljøklasse 7, heller ikke de nævnte rammer som maks. tillader miljøklasse 4. Derfor planlægges derfor nyt erhvervsområde, som tillader dette. Se her dokument ang restrummelighed i Kommuneplan 2017: aludlaeg_og_restrummelighed_kp17.pdf Grunden til at der tillades flere virksomheder, end bare biogasanlægget, er for at sikre den fremtidige og langsigtede planlægning for området Ifølge planloven skal byudviklingsområder ligge i direkte tilknytning til eksisterende byzone. Det ses ikke at erhvervsområdet lever op til dette. Erhvervsområdet støder op til eksisterende byzone i den nordlige afgrænsning. Jf. planloven skal byudvikling ske indefra og ud. Reglen indebærer, at udlæg af nye arealer til byvækst (boliger og erhverv mv.) som udgangspunkt skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byområder. Kommunalbestyrelsen kan planlægge for en asymmetrisk byudvikling, f.eks. langs en central vej, hvis en sådan udvikling er begrundet i hensynet til en funktionelt sammenhængende byudvikling. Indenfor erhvervsområdets ramme syd for motorvejen planlægges der for de højeste miljøklasser. Derved sikres den nødvendige afstand til miljøfølsom anvendelse (boliger, skole mv.). Der fastlægges ikke rækkefølgebestemmelser for de to erhvervsrammer (henholdsvis nord og syd for motorvejen), da der er forskellige muligheder for miljøklasser inden for de to rammer. Der er således en funktionel begrundelse for, at byudviklingen ikke først sker nord for motorvejen. 34

35 1.5.7 Hvornår og hvordan opstod ideen om at udlægge erhvervsområdet? I forbindelse med Kommuneplan 2017 har Lokalforum Regstrup ytret ønske om et erhvervsområde omkring den nye motorvejsafkørsel ved Nr. Jernløse. I Kommuneplan 2017 er udlagt perspektivareal for erhverv i dette område, da det blev vurderet at den kommende motorvejsafkørsel, ville give grundlag for et erhvervsområde i fremtiden. Med ansøgning om biogasanlæg, modtog Holbæk Kommune dermed ønske om at etablere virksomhed i området. På dette tidspunkt var motorvejsudlægget også kendt, og erhvervsområdets afgrænsning blev derfor udvidet, da motorvejen optog ca. 20 ha Vil virksomheder placere sig i området, når der ligger et biogasanlæg? Ja - det vil ikke være en hindring, at der allerede ligger en virksomhed i området. Biogasanlægget skal overholde grænseværdier på naboarealer ift. lugt og støj. Specifikke krav stilles i miljøgodkendelsen. Se også spg Skal erhvervsområder ved motorvej iflg. lovgivning eller andre bestemmelser benyttes til transporttunge virksomheder? Hvilken miljøklassifikation skal disse have? Kommuneplanens rammer og lokalplanlægningen skal sikre, at erhvervsarealer langs motorvejen prioriteres til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder. På den måde sikres de erhverv, der har tung trafik, en placering tæt på motorvejenes til- og frakørsler. Med transport- og logistikvirksomheder menes virksomheder, hvis udviklingsmuligheder er afhængig af god tilgængelighed til det overordnede vejnet, og som primært genererer godstransporter, der så vidt muligt skal ledes uden om bymæssig bebyggelse. Der er ikke krav til miljøklasse, men denne typer af virksomheder befinder sig typisk i de højere klasser. Se mere om erhverv i planlægningen her Se også Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning, afsnit nteresser_i_kommuneplanlaegning.pdf 35

36 1.6 Øvrigt ift. planlægning Hvorvidt er det muligt at udbygge biogasanlægget i fremtiden, og er en mulig udvidelse indeholde i planlægning og de øvrige godkendelser? Mulighederne for udbygning og etablering af tilknyttede funktioner vil blive bestemt af lokalplanen. Såfremt der i fremtiden måtte være ønske om muligheder der ligger ud over mulighederne i lokalplanen, forudsætter det at der laves en ny lokalplan Vil det være muligt at udbygge biogasanlægget, så det i fremtiden kan modtage husholdningsaffald. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres funktioner i tilknytning til biogasanlægget. Holbæk Kommune er ikke vidende om konkrete ønsker herfor Er det muligt at udlægge miljøklasse 7 erhverv i OSD område? En virksomhed i miljøklasse 7 er ikke nødvendigvis en grundvandstruende virksomhed. Biogasanlæg er ikke på listen over grundvandstruende virksomheder. Der tages endvidere hensyn i den fysiske udformning af anlægget, således der ikke kan ske forurening af grundvandet Hvilken miljøklasse er biogasanlægget? Biogasanlægget placeres i miljøklasse 7. 36

37 1.6.5 Stort set hele området er udpeget i Kommuneplan 2017 til Særligt værdifuldt landbrugsjord. Hvordan kan udlægges erhvervsområde, når det er modstridende med denne udpegning? Kommuneplantillægget for erhvervsområde vil udtage denne udpegning af kommuneplanen, da den er modstridende med planlægning om at placere erhvervsområde på arealerne Der er i erhvervsområdet en række beskyttede sten- og jorddiger. Hvordan forholder planlægningen sig til dette? Der ligger en række jord- og stendiger inden for lokalplanområdet eller i lokalplanområdets afgrænsning. Biogasanlægget og andre anlæg vil blive placeret således at jord- og stendigerne i mindst muligt omfang bliver påvirket af anlægget. Omgivende diger er omfattet af Museumslovens 29a, hvoraf det fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende. Der er dog mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan dispensere fra forbuddet i særlige tilfælde. Se lovens 29 j, stk. 2. I forbindelse med sagsbehandlingen af et konkret projekt, skal der søges dispensation til gennembrud af dige. Dispensationen skal søges hos Holbæk Kommune. 37

38 TEMA 2 MILJØVURDERING OG TILSYN Oversigt: Emne Spørgsmål til emnet stillet i høringssvar nr. 2.1 Lugtgener fra biogasanlæg 1, 6, 7, 9-14, 18-21, 23, 25, 27, 29-31, 33-36, 39, 43-45, 47, 49, 52, 55, 56, 59-61, 63, 64, 68, Øvrige luftemissioner 2, 5, 6, 25, 44, 55, 58, Virksomhedstilsyn 7, 15, 24, 30, 43, 51, 56, 58, 66, OSD 4, 5, 7, 9, 12, 13, 17, 24, 26, 29-35, 38, 39, 40, 42, 45, 47, 51, 52, 54, 59, 63, Kulturmiljø, landskabet, natur, kirke, lys 3, 5, 7, 11, 12, 13, 15, 16, 17, 19, 21, 25, 26, 29, 31, 32, 35, 43, 45, 47, 50, 56, 59, 60, 64, 67, Støjpåvirkning 7, 9, 11, 12, 13, 18, 19, 21, 23, 25, 26, 27, 29, 31, 33, 34, 35, 39, 43, 45, 46, 47, 50, 56, 5, 60, 64, Miljøvurdering generelt 15, 30, 32, 34, 40, 43, 51, 56, 58, Lugtgener fra biogasanlægget Vil Sdr. Jernløse, Nr. Jernløse, Regstrup, Snævre samt de omkringliggende skoler, børnehaver og foreninger, være hyppigere eksponeret for lugt? Administrationen vurderer, at virksomheden har redegjort for, at Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt er eftervist overholdt og at de omkringliggende byer, boliger, skoler, børnehaver og foreninger kan fortsætte deres udendørs og indendørs aktiviteter som hidtidig, uden at være påvirket af lugt fra anlægget. Det anlæg der ansøges om, vil gøre bruge af den nyeste teknologi til at håndtere lugtemissionen. Det der lugter mest på et biogasanlæg, er når gylles omlastes fra tankbil, til gæringstanken på selve biogasanlægget. Ved omlastningen, kan det ikke undgås at biomasse bliver eksponeret for luft, hvorfra lugten afgives. I det planlagte anlæg vil omlastning ske indendørs, hvor der vil være installeret kraftige ventilationsanlæg, således at luften ikke undslipper bygningen, ej heller selvom porten står åben. Den indsamlede luft, bliver renset gennem store biofiltre, som består af bakterier, som spiser de lugtende molekyler, herunder svovl. Selve gæringstankene lugter ikke, da al emission derfra er den opsamlede biogas. Det der udledes gennem den op til. 60 m høje skorsten (kommer an på hvor anlægget placeres i terrænet), vil være den rensede luft, og højden sikrer, at der sker en god opblanding i de højere luftlag. 38

39 Administrationens redegørelse Lugt er en blanding af flygtige forbindelser der i små koncentrationer kan opfattes af den menneskelige lugtesans. Vi opfatter ændringer i lugt ikke den konstante lugt. Lugtesansen er ligesom hørelsen logaritmisk, dvs. at for at vi kan erkende en forskel skal stofkoncentrationen fordobles eller halveres. Lugt kan være generende og afhænger af lugtens karakter bl.a. hvad det lugter af, hvor kraftig lugten er. Der skal mere til for at behagelig lugt bliver generende end en ubehagelig lugt, men i rigelige mængder er en behagelig lugt også generende Da biogasanlægget hovedsageligt anvender husdyrgødning vil karakteren af den lugt, som fremkommer fra biogasanlægget være svarende til karakteren af husdyrgødning. Miljøstyrelsen har fastsat grænseværdier i luft 2 - og lugtvejledningen 3 for byer som Sdr. Jernløse, Nr. Jernløse, Regstrup, Snævre hvor grænseværdien er på 5 LE/m 3. I spredt beboelse i det åbne land er grænseværdien fastlagt til 10 LE/m 3 og i erhvervsområdet LE/m 3. Miljøstyrelsens grænseværdier fastlagt i luft- og lugtvejledningen er udtryk for det niveau, som Miljøstyrelsen har vurderet, er acceptabelt i forhold til påvirkningen af lugt uanset lugtens karter. Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at ved den maksimale driftssituation kan de grænseværdier for lugt, som Miljøstyrelsen har fastsat overholdes, både i forhold til byerne Sdr. Jernløse, Nr. Jernløse, Regstrup, Snævre, spredt beboelse i det åbne land og erhvervsområdet jf. nedenstående tabel. Den maksimale driftssituation betyder, at den foretagne OML-beregning på det planlagte anlæg er foretaget ud fra flere forudsætninger hvor den værste situation er valgt: Der er anvendt den maksimalt målte lugtkoncentration i afkast fra målinger på tilsvarende biogasanlæg Der er anvendt maksimal aktivitet og samtidighed på alle aktiviteter På den måde beregnes den maksimalt mulige lugtgene så det sikres, at virksomheden til en hver tid vil kunne overholde de af Miljøstyrelsen fastsatte grænseværdier. 2 Vejledning fra miljøstyrelsen nr Luftvejledningen, Begrænsning af luftforurening fra virksomheder 3 Vejledning fra miljøstyrelsen nr Begrænsning af lugtgener fra virksomheder 39

40 40 Der er i miljøkonsekvensrapporten ligeledes foretaget en beregning i forhold til den daglige drift, hvor det forventes at emissionen fra luftrensefilteret vil være halvt så stor, hvilket svarer til LE/m 3. Virksomheden baserer tallene for daglig drift på deres viden fra andre anlæg. Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at lugtimmissionen er ca. 2 lugtenheder mindre ved daglig drift i forhold til maksimal drift. Virksomheden har således redegjort for, at den både ved maksimal og ved normale drift situation kan overholde Miljøstyrelsens fastsatte grænseværdier, både i forhold til byerne Sdr. Jernløse, Nr. Jernløse, Regstrup, Snævre, spredt beboelse i det åbne land og erhvervsområdet jf. tabel 2.2, der viser de beregnede værdier for lugt ved den maksimal drift og tabel 5.2, der viser de beregnede værdier for den normale drift.

41 41

42 2.1.2 Vil biogasanlægget kunne skabe en lignende hændelse, som det ses ved anlægget i Kalundborg, hvor der er store lugtproblemer, selvom anlægget ikke burde lugte? Har Holbæk Kommune de fornødne ressourcer til at sikre, at der ikke opstår en lignede situation i Holbæk Kommune? Dele af redegørelsen i forbindelse med dette spørgsmål er udarbejdet af Nature Energy 4. Administrationen vurderer, at redegørelsen fra Natur Energy set i forhold til anlægget i Kalundborg, ikke giver anledning til, at der skal ændres i plangrundlaget eller miljøgrundlaget, idet Nature Energy har redegjort for, at driften af Natur Energys anlæg er en anden end driften af anlægget i Kalundborg. Holbæk Kommune har de nødvendige kompetencer og ressourcer til at føre tilsyn med Nature Energys anlæg, således at det sikres, at virksomheden overholder vilkår i miljøgodkendelsen og miljølovgivningen, herunder sikre at virksomhedens naboer ikke påvirkes af lugt eller støjgener fra anlægget. Natur Energy redegørelse Nature Energy har etableret en detaljeret processtyring af alle biotankene, hvor svovlindholdet måles meget præcist. Derudover har Nature Energy installeret udstyr til tilsætning af jernklorid, hvis svovl indholdet bliver for højt i biotankene. Det er enormt vigtigt, at netop svovlindholdet bliver fulgt meget nøje, og at de filtre der bruges til at rense svovlen ud med, er tilpasset biomasserne. Svovlfjernelse kan ske både via et biologisk filter, hvor bakterier optager svovldampende eller ved kemisk fældning eller en kombination. Den grundige forberedelse af opstarten af et biogasanlæg er kendetegnet for store dele af biogasbranchen, og det er langt fra normalen, at et anlæg lugter, som anlægget ved Kalundborg har gjort i opstarten. Nature Energy begynder med at fylde en af anlæggets biotanke op med pode-materiale fra et af virksomhedens andre anlæg. På den måde ved man hvilke bakterier, man starter med og hvad de er vant til at nedbryde. Biomassesammensætningen er meget sammenlignelig fra anlæg til anlæg, især set fra en bakteries synspunkt, hvilket gør, at man har et godt udgangspunkt. Det næste Nature Energy tilsætter er gylle, hvilket giver et kontrolleret miljø. Det er først når biotankene er helt fyldte, at Nature Energy meget langsomt skruer op for industribiomasserne. Det sikrer at man har en meget stabil opstart, da det første industriaffald vil blive fortyndet mange gange ned i en biotank med pode-materiale fra en af Nature Energys andre anlæg samt gylle. Til sammenligning kan man forstille sig at man tilsætter en liter koncentreret saft til vandet i en svømmehal. Forskning har vist, at bakterierne faktisk godt kan huske, at de har fået industribiomasser før, og de er derfor klar til at nedbryde det med det samme. Nature Energy planlægger nøje hvordan biomasserne i biotankene sammensættes. Allerede før Nature Energy begynder at tilføre biomasser til anlægget, har virksomheden testet sammensætningen i eget laboratorium. Her kan man se, hvordan de forskellige bakterier reagerer på hinanden. Nature Energy planlægger fødeplanen (valg af biomaser) efter et lavt svovl indhold, da det giver den hurtigste/største nedbrydning af biomasserne. 4 I mail af den 9. november

43 2.2 Øvrige emissioner Hvad kommer der ud af skorstenen? Administrationen vurderer, at virksomheden har redegjort for, at virksomheden kan overholde de af Miljøstyrelsens fastsatte grænseværdier for udledning fra de to skorstene, hvorfor de omkringliggende byer, boliger, skoler, børnehaver og foreninger vil kunne fortsætte deres udendørs og indendørs aktiviteter som hidtidig, uden at være påvirket af udledningen fra skorstenene. Administrationens redegørelse Der vil på anlægget blive opsat to skorstene en fra kedelanlæg og en fra luftrensefilter. Kedelanlæg Skorsten tilsluttet naturgas kedelanlæg med en indfyret effekt på 4 MW. Der vil ud af skorstenen komme NOx og CO og evt. lugt. Skorstenen er projekteret til at skulle blive op til 15 meter høj. Grænseværdierne NOx og CO for udledning fra skorstenen tilsluttet naturgasfyret kedelanlæg er fastlagt i Miljøstyrelsens bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg 5. Der er foretaget beregning, der viser, at virksomheden kan overholde de gældende grænseværdier for NOx og CO og lugt. Virksomheden kan derfor overholde de af Miljøstyrelsens fastsatte grænseværdier, hvorfor de omkringliggende byer, boliger, skoler, børnehaver, foreninger vil kunne fortsætte deres udendørs og indendørs aktiviteter som hidtil, uden at være påvirket af udledningen fra skorstenen. Luftrensefilter Skorsten tilsluttet luftrensefilteret vil modtage, ventilationsluft fra anlæggets proceshaller (lukkede haller med undertryk, hvor aflæsning af husdyrgødning sker), udsugning fra tankanlæg til ikke afgasset biomasse samt rejektluft fra opgraderingsanlægget (efter svovlrensning). Der vil ud af skorstenen komme lugt (karakter husdyrgødning), ammoniak samt svovlbrinte. Skorstenen er projekteret til at skulle blive op til 46 meter høj. Grænseværdierne for udledningen af ammoniak, svovlbrinte og lugt fra biogasanlægget er fastlagt via Miljøstyrelsens standardvilkårsbekendtgørelsens 6 afsnit 25, standardvilkår 25. Der er beskrevet, at virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi på H2S (svovlbrinte) på 5 mg/normal m 3 i afkastet samt en B-værdi på 0,001 mg/m 3. Der er ikke i standardvilkårsbekendtgørelsen fastsat grænseværdi for ammoniak, idet B-værdi for ammoniak er på 0,3 mg/m 3, hvilket er væsentlig højere end svovlbrinte. Ved beregning af skorstenshøjder anvendes den laveste B-værdi, og dermed sikres det, at B-værdier for andre stoffer f.eks. ammoniak med en højre B-værdi også overholdes. 5 Bek nr 751 af 28. mj 2018 om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg 6 43

44 Der er foretaget en beregning, der viser, at virksomheden kan overholde de gældende grænseværdier og B-værdi for svovlbrinte (H2S) og at skorsten er projektet til at kunne overholde Miljøstyrelsen har fastsat grænseværdier i luft- og lugtvejledningen for byer som Sdr. Jernløse, Nr. Jernløse, Regstrup, Snævre hvor grænseværdien er på 5 LE/m 3, samt i spredt beboelse i det åbne land er grænseværdien fastlagt til 10 LE/m 3 og i erhvervsområdet LE/m 3. Miljøstyrelsens grænseværdier fastlagt i luft- og lugtvejledningen er udtryk for det niveau, som Miljøstyrelsen har vurderet er acceptabelt i forhold til påvirkningen af lugt uanset lugtens karter. Da biogasanlægget hovedsageligt anvender husdyrgødning vil karakteren af den lugt, som fremkommer fra biogasanlægget være svarende til karakteren af husdyrgødning. Virksomheden kan derfor overholde de af Miljøstyrelsens fastsatte grænseværdier for svovlbrinte (H2S) og lugt, hvorfor de omkringliggende byer, boliger, skoler, børnehaver, foreninger vil kunne fortsætte deres udendørs og indendørs aktiviteter som hidtidig, uden at være påvirket af udledningen fra skorstenen. 44

45 2.3 Virksomhedstilsyn Er klassificering af anlægget korrekt, når der tages højde for ikke normale driftsforhold? Administrationen vurderer, at virksomheden har redegjort for, at der i klassificeringen af virksomheden i miljøklasse 7 jf. Håndbog om Miljø og Planlægning (november 2004) er sikret, at anlægget der også tages højde for, at virksomheden kan være beliggende på det pågældende sted, med de driftsformer, som virksomheden har behov for. Administrationen kan konstatere, at virksomheden har redegjort for, at afstandskrav på 500 meter til nærmeste byområde og 300 meter til beboelse i det åbne land er overhold samt at virksomheden kan overholde de af Miljøstyrelsens fastsatte grænseværdier støj, hvorfor de omkringliggende byer, boliger, skoler, børnehaver, foreninger vil kunne fortsætte deres udendørs og indendørs aktiviteter som hidtil, uden at være påvirket af støj fra virksomheden. Administrationens redegørelse Klassificeringen af anlægget i miljøklasse 7, tager udgangspunkt i Håndbog om Miljø og Planlægning (november 2004). Miljøklasser i tager udgangspunkt i virksomhedernes støjpåvirkning af omgivelser, herunder krav afstandskrav til de omkringboende. Det fremgår af Håndbog om Miljø og Planlægning at biogasanlæg skal indplaceres i miljøklasse 7 (højeste klasse), hvilket betyder, at der mindst skal være 500 meter til nærmeste bolig i byzonen samt 300 meter til beboelse i landzonen. 45

46 Det er i miljøkoncekvensrapporten beskrevet, at virksomheden med god margen kan overholde Miljøstyrelsens støjgrænser til boliger i det åbne land og de omkringliggende byer Hvad er tilsynsfrekvensen og hvem foretager tilsyn samt hvorledes sikres rapportering/dokumentation af ovenstående? Fremlægges denne til offentligheden? Vil omkostninger i forbindelse med kommunes tilsyn med virksomheden pålægges Holbæk Kommunes borgere? Miljøgodkendelse Miljøgodkendelsen er et juridisk dokument, som beskriver de miljøkrav, som virksomheden skal overholdes. I lovgivningen er der beskrevet, hvilke væsentligste miljøforhold, som er fra et biogasanlæg, se nedenstående tabel. Lovgiver har fastsat en række lovkrav (standardvilkår), som virksomheden skal overholde, og som skal sikre, at der sker minimering af forurening og gene til omgivelserne. Det er lovgiver, som har fastsat hvilke krav, som er vurdereret acceptabelt i forhold til emission til omgivelserne. Der vil på virksomheden blive opsat en række renseforanstaltninger, som skal sikre, at der ikke sker uacceptabelt udledning af f.eks. svovlbrinte. Administrationen vurderer, at virksomhedens aktivitet er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens 7 bilag 1, med listepunkt 5.3 b) Nyttiggørelse eller blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvor en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF: i) biologisk behandling. Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 tons pr. dag. Listepunktet er ikke mærket med (S), hvilket ifølge godkendelsesbekendtgørelsens 5, stk. 1 betyder: Holbæk Kommune er godkendelses- og tilsynsmyndighed for biogasanlægget. Tilsyn Via lovgivningen er der fastsat en plan for, hvor ofte der skal føres tilsyn med virksomheden, herunder både i opstartsfasen og i den daglige drift. Ved tilsyn vil der bl.a. blive ført tilsyn med virksomhedens renseforanstaltninger, således at det sikres, at disse fungere og at der ikke udledes f.eks. svovlbrinte som er over grænseværdierne. 7 BEK nr 1458 af 12/12/2017 om godkendelse af listevirksomhed 46

47 Det fremgår af Miljøstyrelsens miljøtilsynsbekendtgørelse 8 tilsynsfrekvensen samt hvad der skal offentliggøres i forbindelse med tilsyn med virksomheden. Holbæk Kommune skal efter hvert fysisk tilsyn sikre, at der på DMA sker en offentliggørelse af oplysninger fra det fysiske tilsyn. Holbæk Kommune skal som minimum føre 1 fysisk tilsyn (basistilsyn) på virksomheden i løbet af en 3 årige periode. Opstår der f.eks. klager eller driftsforstyrrelser, kan Holbæk Kommune sætte denne frekvens op, og der vil derfor blive ført oftere tilsyn med virksomheden. Offentliggørelse Der skal efter hvert fysisk tilsyn på virksomheden offentliggøres følgende oplysninger i en tilsynsrapport på DMA: 1) Baggrunden for tilsynet. 2) Navn, adresse, CVR-nummer, eventuelt P-nummer på virksomheden 3) Typen af virksomheden 4) Dato for tilsynsbesøgets udførelse. 5) Hvad der er ført tilsyn med. 6) Om der er konstateret jordforurening, hvis det er relevant. 7) Om der er meddelt påbud, forbud eller indskærpelser til virksomheden eller husdyrbruget m.v. 8) Konklusioner på virksomhedens eller husdyrbrugets m.v. seneste indberetninger om egenkontrol, herunder om indberetningen har givet tilsynsmyndigheden anledning til at udstede påbud, forbud eller indskærpelser. Økonomi Ifølge brugerbetalingsbekendtgørelsen 9 skal Holbæk Kommune opkræve brugerbetaling for den tid, kommunen bruger på at føre tilsyn med virksomheden, herunder kontrollere virksomhedens lovfastsatte driftsjournal og årsrapport. Timetaksten for tilsynsarbejdet reguleres årligt af Miljøstyrelsen, og opkrævningen sker hvert år i november måned. Brugerbetalingen for Holbæk Kommunes tilsyn med virksomheden tilfalder Holbæk Kommune og dermed sikres det, at det ikke er Holbæk Kommunes borgere, som betaler for tilsynet med virksomheden. 8 BEK nr 1476 af 12/12/2017 om miljøtilsyn 9 BEK. nr af 12/12/2017 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 47

48 2.3.3 Hvordan sikrer kommunen, at virksomhedens miljøgodkendelse bliver overholdt, herunder om der foretages periodisk eller kontinuerlige kontrol af f.eks. emissioner og støj? Holbæk Kommune skal føre et aktivt tilsyn med virksomheden, herunder rette henvendelse til virksomheden, hvis kommunen modtager klager over virksomheden. Holbæk Kommune har via lovgivningen en række muligheder for, at sikre at virksomheden overholder miljøgodkendelsen og miljølovgivningen. En af de muligheder er, at Holbæk Kommune efter en konkret vurdering kan indgive en politianmeldelse, hvis Holbæk Kommune konstatere, at virksomheden ikke vil overholde lovgivningen. Herefter bliver det op til anklagemyndigheden at foretage en vurdering af behov for f.eks. dagsbøder og bødestørrelse. Dagsbøder og bødestørrelser vil tilfalde statskassen. Kompensation til berørte naboer skal ske via et civilt søgsmål fra virksomhedens naboer. Holbæk Kommunen har ikke hjemmel til på forhånd at fastsætte vilkår der pålægger virksomheden f.eks. dagsbøder ved overskridelse af lugt eller støjgrænser. Holbæk Kommune har ligeledes heller ikke hjemmel til at kræve, at virksomheden opsætter faste målestationer for f.eks. lugt og støj udenfor virksomhedens anlæg. Administrationens redegørelse Miljøstyrelsens retningslinjer for tilsyn Miljøstyrelsen har beskrevet at Holbæk Kommune skal føre et aktivt og opsøgende miljøtilsyn. Der skal føres tilsyn med, at de regler, der er fastsat med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven overholdes. Derudover føres der bl.a. tilsyn med, at påbud og forbud efterkommes, og at vilkår i miljøgodkendelser og tilladelser overholdes. Miljøstyrelsen har ligeledes beskrevet, at et godt miljøtilsyn ikke kun handler om kontrol, men i lige så høj grad om vejledning og forebyggelse. Virksomheder får gennem dialogen i miljøtilsynet mulighed for at tilpasse produktion og praksis, inden der er tale om en egentlig overtrædelse af gældende love og regler. Når det fungerer godt, kan miljøtilsyn også bidrage til få fokus på ressourceoptimering i og på den måde være værdiskabende. Hos mindre virksomheder eller husdyrbrug er miljøtilsynet med til at skærpe fokus på miljø, mens det for større virksomheder bl.a. er muligheden for gennem dialog at forebygge miljøproblemer, der er centrale. Kontrol af emissioner og støj Emissioner Det fremgår af standardvilkårsbekendtgørelsens afsnit 25, vilkår 46 at: Senest 6 måneder efter et nyt biogasanlæg er taget i brug skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne, er overholdt. Der skal endvidere ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i afkast fra opgraderingsanlæg til dokumentation af, at emissionsgrænseværdien på 5 mg/normal m3 for H2S er overholdt i dette afkast. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift), herunder ved pumpning og omrøring. Al le målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af DANAK (Den Danske Ak krediteringsfond) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert andet år. Prøvetagning og analyse for lugt skal ske 48

49 efter me todeblad nr. MEL-13 og for H2S efter metodeblad nr. MEL 23 (Miljøstyrelsens anbefalede metoder, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder med mindst samme analysepræcision og usikker hedsniveau. Det vilkår 46 foreskriver er, at Natur Entergy Holbæk overfor Holbæk Kommune efter ibrugtagning af anlægget, skal redegørefor, at anlægget overholder de af miljøstyrelsens fastsatte grænseværdier til lugt og emissioner jf. vilkår i miljøgodkendelsen. Holbæk Kommune kan, hvis der konstateres problemer med biogasanlægget forlange, at derudover højst hvert andet år foretages yderligere målinger i skorsten fra luftrensefilter, hvis Holbæk Kommune vurderer, at der er behov for dette. I forbindelse med f.eks. vedvarende problemer med lugt fra anlægget, har kommunen derudover mulighed for at meddele påbud om nedbringelse af lugtgenerne. Støj Holbæk Kommune skal i miljøgodkendelsen jf. godkendelsesbekendtgørelsens 21 stk. 1 nr. 3 fastsætte vilkår for overholdelse og måling af støj, der skal sikre, at virksomheden f.eks. i forbindelse med støjklager kan redegøre for påvirkninger af støj i omgivelserne. Håndhævelse Miljøstyrelsen har beskrevet følgende 10 i forhold til at stoppe ulovlige forhold (håndhævelse): Ved ulovlige forhold er det hovedreglen, at tilsynsmyndigheden skal sørge for at bringe det ulovlige forhold til ophør eller at den nødvendige tilladelse meddeles. Tilsynsmyndigheden skal sørge for, at der rettes op på den manglende tilladelse, godkendelse eller manglende overholdelse af krav hos den virksomhed, som har forårsaget en forurening. Tilsynsmyndigheden kan følge Miljøstyrelsens vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven (nr. 6/2005) for retningslinjer om, hvad der skal gøres for at bringe det ulovlige forhold til ophør. Vejledningen indeholder nærmere retningslinjer i forbindelse med håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven. Der henvises også til Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2008, om behandling af sager om overtrædelse af miljølovgivningen. Der skal særligt gøres opmærksom på meddelelsens afsnit 5.2. omkring vejledende bødeniveauer, som er med udgangspunkt i forarbejderne til lov nr. 173 af 12. marts De vejledende bødeniveauer ønskes anvendt som udgangspunkt for domstolens udmåling af bøder ved forskellige overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelser. Det vil dog fortsat afhænge af domstolenes samlede vurdering af sagens omstændigheder, hvilken bøde der skal udmåles i den enkelte konkrete sag

50 2.4 OSD (Område med Særlig Drikkevandsinteresser) Er det overhovedet muligt at udlægge erhvervsarealet med miljøklasse 7 indenfor OSD, når der er andre uudnyttede erhvervsarealer udenfor OSD? Administrationen kan konstatere, at Miljøstyrelsen i notat af 20. september 2017 har fremhævet følgende: En virksomhed eller et teknisk anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet, kan være placeret i såvel miljøklasse 3 som miljøklasse 7. Miljøklasserne 1-7 kan ikke bruges som grundlag i forbindelse med vurderingen om, hvorvidt der kan være virksomheder eller tekniske anlæg omfattet af forbuddet mod planlægningen indenfor OSD og indvindingsoplande, som skal ske i medfør af bekendtgørelse nr af 21/12/2016. Administrationen har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en grundvandsredegørelse og der er derfor heller ikke krav om undersøgelse af alternative muligheder jf. afsnit i Vejledning om krav til kommuneplanlægning for områder med særlig drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse 11. Det vil i Kommuneplantillæg 7 ikke være muligt at placere virksomheder der giver anledning til væsentlig forurening af grundvandet eller er optaget på bilag 1 i Vejledning om krav til kommuneplanlægning for områder med særlig drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse. Administrationens redegørelse En kommune skal udarbejde en grundvandsredegørelse til kommuneplanen eller kommuneplantillæg, jf. bekendtgørelsens 12 2 når kommunen planlægger for virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet, jf. Vejledning om krav til kommuneplanlægning for områder med særlig drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse 13 bilag 1. Det betyder, at der i Kommuneplantillæg 7, ikke vil kunne placeres virksomhedstyper vist på bilag 1 i Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. I vejledningen til bekendtgørelse nr er det beskrevet, at der skal stilles krav om beskrivelse af tekniske tiltag i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning, hvilket også gør sig gældende for kommuneplantillæg 7. De tekniske tiltag skal bidrage til at sikre de statslige interesser med hensyn til grundvandsbeskyttelse. Kommunen planlægger ikke, at der kan opføres virksomheder indenfor Kommuneplantillæg 7, der kan medføre en væsentlig forurening af grundvandet eller er optaget på bilag 1 jf. Vejledning om krav til kommuneplanlægning for områder med særlig drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse 14, hvorfor administrationen har 11 Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand og Naturforvaltning, December BEK nr 1697 af 21/12/2016 om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse 13 Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand og Naturforvaltning, December Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand og Naturforvaltning, December

51 vurderet, at der ikke skal udarbejdes en grundvandsredegørelse og der er derfor heller ikke krav om undersøgelse af alternative muligheder jf. afsnit i vejledningen 15. Administrationen kan konstatere, at biogasanlæg ikke er optaget på vejledningen 16 bilag 1. Derudover vil der i vilkår i miljøgodkendelsen til biogasanlæggets jf. Miljøstyrelsens standardvilkår for jord- og grundvandsbeskyttelse på biogasanlæg, blive sikret at indretning og drift af biogasanlægget ikke giver anledning til jord- og grundvandsforurening Hvordan er det muligt at planlægge indenfor OSD, hvor hovedreglen er, at pågældende område skal friholdes for byudvikling og arealanvendelse? Administrationen har i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplantillæg 7 vurderet, at det er muligt at byudvikle indenfor OSD, idet Kommuneplantillæg 7 fastlægger, at det ikke er muligt at placere virksomheder, der giver anledning til væsentlig forurening af grundvandet eller er optaget på bilag 1 i Vejledning om krav til kommuneplanlægning for områder med særlig drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse. Administrationen oplyser, at der er en brønd placeret indenfor lokalplanområdet, som i forbindelse med opførelse af biogasanlæg vil blive sløjfet. I forbindelse med yderligere udarbejdelse af Lokalplaner indenfor Kommuneplanramme 7, vil der skulle foretages en konkret vurdering af, om der er behov for indførelse af et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO). Administrationens redegørelse Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse 17 stiller ikke krav til planlægningen om, at områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) skal friholdes for byudvikling og arealanvendelse. Bekendtgørelsen stiller kun krav til de områder der kaldes BNBO (BoringsNære BeskyttelsesOmråder), hvor kommunen kan vurdere, at et område skal friholdes. Dette er yderligere beskrevet i vejledningen til bekendtgørelsen: Hvis en kommune vurderer, at byudvikling generelt, herunder eksempelvis boliger, inden for BNBO udgør en øget fare for forurening af grund vandet, vil planlægningen være omfattet af forbuddet i bekendtgørelsens 2, stk. 1, 3. pkt. Administrationen kan konstatere, at der er en brønd på ejendommen. Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at brønden vil blive sløjfet ved opførelse af biogasanlæg og at brønden 15 Vejledning om krav til kommuneplanlægning for områder med særlig drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse, Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand og Naturforvaltning, December Vejledning om krav til kommuneplanlægning for områder med særlig drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor disse, Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand og Naturforvaltning, December BEK nr 1697 af 21/12/2016 om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse 51

52 sløjfes efter gældende regler bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land Hvordan er forholdet til planlægning i forhold vandområdeplanerne, de regionale grundvandsforekomster, følsomt indvindingsområde, nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og Regstrup Å? Vandområdeplanerne Der er i vandplanerne og i de nugældende Vandområdeplaner er udpeget regionale drikkevandsforekomster i området, hvor Kommuneplantillæg 7 udarbejdes. Vandområdeplanerne indeholder ingen konkrete grundvandsindsatser i forhold til drikkevandsforekomster. Den grundlæggende beskyttelse af grundvandressourcen og dermed drikkevandsressourcerne varetages som udgangspunkt af den generelle miljøregulering. Den målrettede beskyttelsesindsats overfor grundvand inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande varetages gennem de kommunale indsatsplaner, jf. vandforsyningsloven, samt inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Vandplanernes retningslinie 40 og 41 er afløst af Bekendtgørelse nr af 21/12/2016 om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse samt vejledningen til bekendtgørelsen. Det er korrekt, at biogasanlæg stod på bilag 1 i til Statens udmelding om vanplanernes retningslinjer 40 og 41. Biogas er dog ikke med på bilag 1 til vejledningen til bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse 19, hvorfor Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at opførelse af biogasanlæg ikke giver væsentlig anledning til påvirkning af grundvandet. Følsomme indvindingsområde Det følsomme indvindingsområde syd for erhvervsområdet, er udpeget i henholdsvis Indsatsplan for Tølløse og Holbæk Øst. Området er udpeget på baggrund af stor grundvandsdannelse, varierende dæklagstykkelser over grundvandsmagasinerne samt grundvandsmålinger som nogle steder i området viser tegn på overfladepåvirkning. Nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) Området som berøres af kommuneplantillæg 7 er ikke udpeget som NFI (nitratfølsomt indvindingsopland). NFI områder udpeges kun af staten. Regstrup Å 18 Bek nr 1260 af 28/10/ Bek nr af 21/12/

53 Anlægget er placeret indenfor oplandet til Regstrup Å. Anlægget vil blive indrettet således, at ved uheld og spild, kan dette opsamles kontrolleret. Regstrup Å er beliggende ca. 600 meter syd for anlægget og hældningen mod vandløbet er op ad bakke. Regstrup Å er et vandløb med en relativ stor gydebestand af ørreder. Regstrup Å har god økologisk tilstand som miljømål og er beskyttet vandløb under naturbeskyttelseslovens 3. Placering af anlægget i Regstrup Å s opland forventes derfor ikke at påvirke den økologiske tilstand af Regstrup Å Hvad med forurening der siver ned i grundvandet? Kommuneplantillæg 7 I Kommuneplantillæg 7 vil der blive stillet krav om, at der ikke må etableres tekniske anlæg og tiltag som skal forhindre forurening af grundvandet, herunder at der ikke må opføres virksomheder som er omfattet af bilag 1 i Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. Biogasanlæg Der vil i miljøgodkendelsen til biogasanlægget blive stillet vilkår om, at der ikke vil kunne ske forurening af grundvandet, idet vilkår i miljøgodkendelsen skal sikre at biogasanlægget indrettes som et lukket anlæg med mulighed for opsamling. Aflæsning vil foregå i en lukket hal uden afløb. Alle de stoffer der anvendes i produktionen og som potentielt kan forurene grundvandet vil blive opbevaret i tanke med et tilhørende bassin af mindst samme størrelse, så bassinet kan indeholde væsken i tilfælde af brud på beholdere. 53

54 2.5 Kulturmiljø, landskabet, natur, kirke, lys Hvordan er reguleres lyspåvirkningerne fra anlægget og hvad med den æstiske fremtoning af anlægget, herunder indpasning i det eksisterende miljø? Administrationen vurderer, at med bestemmelserne i lokalplanen sikres det, at lyspåvirkningen samt den æstetiske fremtoning fra anlægget minimeres, idet der ikke må anvendes reflekterende materialer, skrappe farver og at der vil blive etableret et beplantningsbælte. Alt sammen foranstaltninger som er med til at sikre, at lyskilder og anlægget vil påvirke landskabet mindst muligt. Administrationens redegørelse Det fremgår af Lokalplan at: facader og ydervægge på bygninger og tanke skal fremstå i en ensartet grå, sort eller afdæmpet mørk farve. Tanke opført i beton må fremstå ubehandlet. lyskilden skal være orienteret nedad og placeret således, at oplysning af naboarealer undgås. Lyspunkthøjden må ikke overstige 6 m. Der skal anlægges en vold, med det formål at skjule bebyggelsen og at afskærmningsvolden skal anlægges i en højde af minimum 4m og maksimum 6 m. Der skal etableres et afskærmende beplantningsbælte med minimum tre rækker af træer. Beplantningen skal bestå af stedtypiske buske og træer, f.eks. ask, poppel, lærk eller birk, som opnår en sluthøjde på mindst 20 meter. Beplantningen skal indeholde hurtigtvoksende ammetræer og plantes i en afstand på min. 2 meter til de beskyttede diger. 54

55 2.5.2 Er der taget hensyn til dyrelivet i området? Der er i miljøkonsekvensrapporten beskrevet at, der ikke er fundet strengt beskyttede (bilag IVarter og bilag I-fuglearter) eller andre fredede, truede og sjældne arter i projektområdet eller dets umiddelbare nærhed. Som vurderet for projektets anlægsfase, vil der være flere arter af flagermus, der kan forekomme sporadisk i området under fødesøgning, primært langs de levende hegn. Arter der også jager over åbne landbrugsarealer, kan muligvis også fouragere over projektområdet. Driften af biogasanlægget kan medføre, at selve området ikke kan anvendes til fouragering, men da der er mange tilsvarende, nærliggende marker, afgrænset af læhegn, er det vurderet, at driften af biogasanlægget ikke vil have en væsentlig betydning for flagermusenes mulighed for jagt og fødesøgning. Der er ikke registreret yngle- eller rasteområder for flagermus i projektområdet eller dets nærhed. Øvrige strengt beskyttede (bilag IV-arter og bilag I-fuglearter) eller andre fredede, truede og sjældne arter vurderes heller ikke at blive påvirket væsentligt, da arterne ikke er registreret i projektområdet eller dets nærhed. De målte emissioner af kvælstof vil ikke påvirke tilstanden af naturtyper, der potentielt kan fungere som levesteder for arter i området Hvorfor skal der anlægges et biogasanlæg midt i et bevaringsværdigt landsby-kultur samt i nærhed af det helt unikke landsbymiljø? Årsagen til at der nu planlægges for biogasanlæg på placeringen, er beskrevet nærmere i spg Området for placeringen er ikke udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, og da afstandskrav til boliger overholdes, forventes der ikke at ske påvirkning af landsbymiljøet. 55

56 2.6 Støjpåvirkning Vil Sdr. Jernløse, Nr. Jernløse, Regstrup, Snævre samt de omkringliggende skoler, børnehaver og foreninger, være hyppigere eksponeret for støj? Administrationen vurderer, at virksomheden har redegjort for, at Miljøstyrelsens grænseværdier for støj er eftervist overholdt og at de omkringliggende byer, boliger, skoler, børnehaver og foreninger kan fortsætte deres udendørs og indendørs aktiviteter som hidtil, uden at være påvirket af støj fra anlægget. Administrationens redegørelse Miljøstyrelsen har beskrevet, at der findes vejledende eller bindende støjgrænser for de fleste typer af ekstern støj. Grænseværdierne udgør grundlaget for myndighedernes vurdering af støjforurening. Grænseværdier for støj fra virksomheder Vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder bruges først og fremmest i forbindelse med miljøgodkendelser og påbud, men kan også benyttes ved planlægning. Der er forskellige vejledende grænseværdier for dagperioden, aftenperioden og natten. Virksomheden skal jf. retningslinjerne i støjvejledningen 20 kunne overholde følgende grænseværdier, hvilket er virksomhedens krav til maksimal støjbelastning i de pågældende områder: Støjgrænserne skal overholdes når både støjkilder fra selve anlægget medtages, intern transport på virksomheden samt til- og frakørsel fra virksomheden. Administrationen kan konstatere, at det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at de grænseværdier for støj, som Miljøstyrelsen har fastsat, kan overholdes både i forhold til byerne Sdr. Jernløse, Nr. Jernløse, Regstrup, Snævre, spredt beboelse i det åbne land og erhvervsområdet, jf. nedenstående tabel. 20 Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/

57 Hvad betyder de vejledende grænseværdier? Vejledende støjgrænser er et udtryk for en støjbelastning som Miljøstyrelsen vurderer, er miljømæssigt og sundhedsmæssig acceptabel. Nedenstående støjbarometer viser, hvordan vi opfatter støj. 57

58 2.7 Miljøvurdering generelt Er der udarbejdet en rapport over de miljømæssige konsekvenser af et biogasanlæg ved Snævre? Administrative bestemmelser Det fremgår af miljøvurderingslovens 12 og 20, at Natur Energy Holbæk (bygherre), skal fremlægge en miljøkonsekvensrapport i forbindelse med ansøgning om opførelse af et biogasanlæg ved Snævre. Der er miljøvurderingsloven fastsat en række krav til, hvad miljøkonsekvensrapporten skal redegøre for. Der udarbejdes ikke miljøkonsekvensrapport i forbindelse med tilvejebringelse af Kommuneplantillæg 7. Der er udarbejdes miljøkonsekvensrapport i forbindelse med tilvejebringelse af Lokalplan og Ansøgning om anlæggelse af biogasanlæg. Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma NIRAS. Det forudsættes i miljøvurderingsloven, at bygherre skal sikre, at det firma som udarbejder miljøkonsekvensrapporten, har de tilstrækkelige kompetencer til at belyse de områder, som Holbæk Kommunen via en afgrænsning, har vurderet skal belyses i miljøkonsekvensrapporten. Holbæk Kommune skal således ikke yderligere udarbejde analyser, men skal sikre at indholdet i miljøkonsekvensrapporten opfylder gældende lovkrav og er af en tilstrækkelig kvalitet. Grundlaget for husdyrgødning Det er ikke Holbæk Kommune, som har foretaget en analyse af, om der er tilstrækkelig husdyrgødning til, at Natur Energy Holbæk, kan drive et biogasanlæg i Holbæk Kommune. Analysen er foretaget af Natur Energy Holbæk og fremgår af miljøkonsekvensrapporten. Analysen viser, at Natur Energy Holbæk har vurderet, at der er tilstrækkelig med husdyrgødning i en radius af 20 km fra anlægget, til at sikre driften af biogasanlægget. 58

59 TEMA 3 ØVRIGE SPØRGSMÅL Spørgsmål stillet til emner under dette tema, er spørgsmål som ikke går på plangrundlag eller miljøgrundlag. Nogle af spørgsmålene er rettet mere mod udvikleren af biogasanlægget, og virksomheden bag anlægget. Nogle af spørgsmålene under dette tema, er derfor sendt til besvarelse hos udvikler, Nature Energy. Det vil fremgå når det er Nature Energy, som har leveret svaret. Oversigt: Emne Spørgsmål til emnet stillet i høringssvar nr. 3.1 Tekniske spørgsmål 1, Økonomiske / driftsmæssige spørgsmål 1,8, 12, 13, 15, 16, 24, 25, 29, 33, 34, 43, 46, 53, 56, 61, 62, 64, 67, Biomassegrundlag 5, 8, 12, 13, 15, 25, 32, 33, 34, 38, 40, 44, 51, 61, 62, 63, 65, CO2-regnskab 5, 8, 9, 12, 13, 15, 33, 34, 40, 43, 56, 60, 64, Nærhed til institutioner herunder beredskab/evakuering 1, 2, 3, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 12, 13, 16, 17, 18, 21, 23, 25, 27, 30, 31, 33, 34, 36, 38, 43, 44, 45, 46, 49, 52, 55, 59, 60, 61, 62, 64, 66, 67, Huspriser 11, 12, 14, 15, 16, 18, 19, 21, 22, 24, 25, 27, 29, 31, 34, 35, 43, 44, 45, 46, 49, 51, 55, 56, 58, 61, Øvrige spørgsmål 46, 49, 56, 57, 58, 64, 67, Underskriftsindsamling Tekniske spørgsmål Foreligger der en FMEA-analyse for anlægget (Failure Mode and Effects Analysis)? Ift. hvordan der tages hånd om ikke-normale driftsforhold såsom: Stormgæring Højt ammoniakindhold i indgående biomasse ph- og temperaturændringer Ufuldstændige fyldningsgrader af reaktorer Overtryk i reaktorer Perforering af tanke ved eksplosion eller påkørsel Biogasanlægget producere biogas, som indeholder CO2, methan og svovlbrinte. Der sker ikke stort oplag af gas på matriklen, da gassen udledes til naturgasnetværket og anlægget er derfor ikke et risikoanlæg. Via vilkår i virksomhedens miljøgodkendelse samt de generelle regler på miljøområdet f.eks. miljøbeskyttelsesloven, er virksomheden forpligtet til at inddrage kommunen ved driftsforstyrrelser eller uheld, der medføre, at virksomheden ikke kan overholde vilkårene i miljøgodkendelsen. Administrationen har ladet Nature Energy svare på spørgsmålet, idet forhold vedrørende stormgæring, højt ammoniakindhold i indgående biomasse, ph- og temperaturændringer,

60 ufuldstændige fyldningsgrader af reaktorer, overtryk i reaktorer, perforering af tanke ved eksplosion eller påkørsel henhører under den generelle drift af virksomheden. Besvaret af Nature Energy: Som en del af Nature Energys designprocedure udføres en HAZOP/risikovurdering, således at anlægget designes og bestykkes, således at potentielle risici minimeres mest muligt. Der er generelt tæt kontrol af biogasanlæggets driftsparametre for at opfange eventuelle ændringer i driftsforhold. Der foretages daglig monitorering af parametre, der kan bevirke en stormgæring, herunder balancen mellem flygtige syrer og alkalinitet. Sammensætningen af den indgående biomasse overvåges nøje for at opnå det mest optimale forhold mht. belastning af kvælstof og organisk materiale af biotankene. Over 95% af det uorganiske N er på ammonium form (NH4+). Under 5 % af det uorganiske N er på ammoniak-form (NH3), det er denne form som kan fordampe og dermed lugte. Da Nature Energy benytter sig af center omrørt stål-tanke er der et minimalt overfladeareal i forhold til volumen. Det er kun i overfladen at ammoniakken kan gå fra at være i væsken fasen til gasfasen. Det er først når ammoniakken er i gasfasen at den lugter. Langt største delen af ammoniakken er at finde i væskedelen da ammoniakken kun kan gå til gasfasen i væske overfladen. Med andre ord er ammoniakken kun en meget lille del af det uorganiske N og den vil langsomt nærme sig overfladen og gå over i gasfasen. Under normale forhold vil alt gassen blive ledt til opgraderingsanlægget eller komme over til faklen hvis opgraderings-anlægget er ude af drift, i begge tilfælde vil ammoniakken IKKE komme ud i det fri, hvilket er grunden til at der ikke kommer lugt fra biotankene. I det hypotetiske tilfælde at der kommer en mand og tager toppen af vores biotank vil alt ammoniakken stadig ikke komme ud på en gang da det vil tage rigtig lang til fra ammoniakken at forlade væskefasen pga. viskositeten i materialet. Det er ekstremt svært at ændre ph i biotankene, da systemet har en meget høj bufferkapacitet. I Nature Energys anlæg på Midtfyn er der tilsat store mængder iseddike (ph 1) for at booste gasproduktionen, dette ændrer ikke ph inde i biotankene. Biotankene er ikke tryksatte, alt gas kommer over i opgraderingsanlægget. Hvis opgraderingssystemet træder ud af kraft vil gassen automatisk føres over til faklen, hvor gassen brændes af. I begge tilfælde er der ikke udslip af ammoniak. Eksplosion ses ikke som en mulighed på et biogasanlæg. Hvis der kommer hul på et gasrør, vil der være mulighed for brand, men ikke eksplosion. Nature Energy har ikke noget gaslager, da alt gas føres direkte i naturgasnettet. Nature Energy er ikke nogen risikovirksomhed Anlægget er designet således at det er muligt at samle materialet op i andre lukkede tanke, hvis en tank skulle blive utæt. 60

61 3.1.2 Foreligger der simulering af eksponering ifht lugt og gas-eksponering med områdets vindforhold taget i betragtning? OML-modellen er beskrevet i Miljøstyrelsens Luftvejledning, og er en anerkendt metode til at beregne koncentrationer i omgivelserne ud fra emission(er) fra en eller flere kilder. Ved anvendelse af OML-modellen tages der højde for varierende terrænhøjder i området samt metrologiske forhold. Administrationen kan konstatere, at der i forbindelse med udarbejdelse af miljøkonsekvensrapporten er foretaget en OML beregning (ved brug af OML-modellen), i forhold til udledning af lugt til omgivelserne, herunder en beregning af deposition (nedfald) af kvælstof på de nærliggende naturområder. Administrationen kan konstatere, at OML-beregningerne i miljøkonsekvensrapporten viser, at virksomheden kan overholde Miljøstyrelsens grænseværdier for lugt med god margin samt at der ikke sker deposition (nedfald) af kvælstof på de nærtliggende naturområder. Yderligere redegørelse vedrørende lugt, kan findes under punkt i denne hvidbog Hvorledes er indgangskontrollen med bio-materialet? Er der indgangskontrol - hvad måles og hvordan påvirker det driften ift. opretholdelsen af normale driftstilstande? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Besvaret af Nature Energy: Der bliver tjekket tørstof på alle anlæg, samt stikprøver hvor der måles ph, gødningsværdier, gaspotentiale med mere. Enkelte læs kan ikke påvirke biologien i anlægget, da det først fortyndes i et forlager og derefter i biotankene. Der er eksempler på tilsat lastbillæs med iseddike uden det har ændret biologien. 61

62 3.1.4 Hvorledes sikres det, at virksomheden anvender kalibreret måleudstyr (O2, H2, NH3, ph mv.) for at tilsikre korrekt måling til SRO-anlæg? Er der redundans ift. dette? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Besvaret af Nature Energy: Autoriserede eksterne leverandører foretager test og kalibrering af måleudstyr. Der er redundans for kritiske parameter ved at disse måles flere steder i produktionslinjen Hvorledes er anlæggets drift sikret ifht. udfald af elektricitets-forsyning? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Besvaret af Nature Energy: Driften af anlægget vil stoppe ved strømudfald men SRO anlægget er forsynet med UPS (Uninterruptible power supply) som sikrer fortsat overvågning af anlægget Findes der estimater for partikelforurening fra f.eks. brændstof, vejbelægning og dæk? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, idet de relevante forhold vedrørende trafik bliver belyst i miljøkonsekvensrapporten, men har givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Besvaret af Nature Energy: Køretøjer skal leve op til gældende EU-normer (EURO 6), hvilket betyder at anvendte køretøjer belaster miljøet mindst muligt, og deraf er der fokus på nedbringelse af partikelforurening. Kørsel med biomasser forsøges mindsket mest muligt ved at vælge leverandører tæt på anlægget. 62

63 3.2 Økonomiske / driftsmæssige spørgsmål Hvad er konsekvenserne, hvis statsstøtten til biogas bortfalder? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Nature Energy har ikke ønsket at besvare dette spørgsmål, da de ikke finder grund til at redegøre for økonomiske spørgsmål af denne karakter. Spørgsmålet kan eventuelt drøftes videre i den politiske nedsatte følgegruppe Er det rentabelt at etablere biogasanlægget? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Nature Energy har ikke ønsket at besvare dette spørgsmål, da de ikke finder grund til at redegøre for økonomiske spørgsmål af denne karakter. Spørgsmålet kan eventuelt drøftes videre i den politiske nedsatte følgegruppe Hvem har økonomisk gevinst/interesse? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Nature Energy har ikke ønsket at besvare dette spørgsmål, da de ikke finder grund til at redegøre for økonomiske spørgsmål af denne karakter. Spørgsmålet kan eventuelt drøftes videre i den politiske nedsatte følgegruppe. 63

64 3.2.4 Er der privatøkonomisk interesse indblandet? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Nature Energy har ikke ønsket at besvare dette spørgsmål, da de ikke finder grund til at redegøre for økonomiske spørgsmål af denne karakter. Spørgsmålet kan eventuelt drøftes videre i den politiske nedsatte følgegruppe Hvad sker der ved konkurs/underskud? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Nature Energy har ikke ønsket at besvare dette spørgsmål, da de ikke finder grund til at redegøre for økonomiske spørgsmål af denne karakter. Spørgsmålet kan eventuelt drøftes videre i den politiske nedsatte følgegruppe Hvordan sikres økonomisk sikkerhed? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Nature Energy har ikke ønsket at besvare dette spørgsmål, da de ikke finder grund til at redegøre for økonomiske spørgsmål af denne karakter. Spørgsmålet kan eventuelt drøftes videre i den politiske nedsatte følgegruppe. 64

65 3.2.7 Hvilke roller har henholdsvis Nature Energy, kommunen og landmændene? Holbæk Kommune er myndighed. Se også spg Nature Energy er udvikler/bygherre og grundejer. Leverandørforening (landmændene) har en aftale med Nature Energy om, at levere biomasse til anlægget Hvordan forholder det sig skattemæssigt ift., at ejerne af biogasanlægget er en udenlandsk kapitalfond? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Nature Energy har ikke ønsket at besvare dette spørgsmål, da de ikke finder grund til at redegøre for økonomiske spørgsmål af denne karakter. Spørgsmålet kan eventuelt drøftes videre i den politiske nedsatte følgegruppe Hvor mange arbejdspladser vil biogasanlægget generere under konstruktion og drift? Spørgsmålet er besvaret i miljøkonsekvensrapporten i afsnittet omkring Socioøkonomiske forhold. Nature Energy har tidligere redegjort for spørgsmålet i forbindelse med den politiske debat og svaret fra Nature Energy var følgende: Modelberegninger viser, at biogasanlægget vil genere 220 arbejdspladser forstået som årsværk i byggeperioden. I driftsfasen viser modelberegningen, at der vil genereres 70 faste arbejdspladser. Modelberegningerne er foretaget på baggrund af analysemodel udarbejdet af Damvad Analytics med udgangspunkt i detaljerede budgetter for biogasanlægget i Korskro, der forventes at være i fuld drift i sommeren Betydningen for underleverandører mm. er beregnet ved hjælp af en input-output-model, der bygger på data fra Danmarks Statistik. Input-output-modeller er en standardmetode til op-gøre, hvor meget økonomisk aktivitet, der knytter sig til en specifik virksomhed eller branche. Metoden er brugt i dansk regi af bl.a. Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Derudover ligger input-output-metoden til grund for en række makroøkonomiske modeller, herunder Finansministeriets ADAM-model og De Økonomiske Råds SMEC-model. I internationalt regi anvender bl.a. OECD og Europa-Kommissionen input-outputmodeller1. I input-output-modeller skelnes mellem direkte og indirekte effekter samt forbrugseffekter. Direkte effekter kommer fra den aktivitet, der er på byggepladsen og efterfølgende på biogasanlægget. De

66 indirekte effekter kommer fra underleverandører, der leverer inputs til produktionen. Det er fx halvfabrikata, transportydelser, husdyrgødning, reservedele og revision. Forbrugseffekterne kommer fra det privatforbrug, som medarbejdere knyttet direkte eller indirekte til biogasanlægget har til bolig, mad, tøj og øvrigt privatforbrug. Når anlægget er i drift forventer Nature Energy at ansætte medarbejdere. De resterende effekter er indirekte og forbrugseffekter. For så vidt angår de lokale arbejdspladser er 50 pct. af arbejdet udført på biogasanlægget i Korskro udført af lokale håndværkere Hvad er tidsperspektiverne i biogasanlægget? Danmarks Naturfredningsforening har i forbindelse med den politiske proces været inviteret til at holde et oplæg vedrørende: Biogas i den Cirkulære Økonomi. Oplægget fra Danmarks Naturfredningsforening kan findes her 21. Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at med Energiforliget i 2012, besluttede et bredt flertal i Folketinget, at øge produktionen af biogas, og at halvdelen af husdyrgødningen i Danmark skal benyttes i biogasproduktion inden Det er dermed en kommunal opgave, at skabe plangrundlaget, for etablering af biogas de steder, hvor forudsætningerne for produktion af biogas er til stede, og hvor driften kan ske under størst mulig hensyn til omgivelserne. Ønsket om, at fortsætte produktionen af biogas blev bekræftet med det seneste energiforlig, som samtlige af Folketingets partier står bag. Den overordnede politiske målsætning fra Regeringen er, at hele Danmarks energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Den producerede mængde biogas fra Nature Energy Holbæk medfører en CO2-reduktion på mellem tons CO2 ækvivalenter, hvilket svarer til en reduktion på mellem ca. 8-11½ % af Holbæk Kommunes samlede CO2 udledning 22. Administrationen har ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, idet de relevante forhold vedrørende tidsperspektiv bliver belyst i miljøkonsekvensrapporten, men har Nature Energy mulighed for at besvare spørgsmålet yderligere. Besvaret af Nature Energy: Anlægsfasen er estimeret til at forløbe over 1-2 år efter forudgående myndighedsbehandling og projektering Anlæggets forventede levetid er minimum år. Det forventes, at biogas som energikilde er kommet for at blive. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Miljøkonsekvensrapporten 66

67 Hvordan er arbejdsprocessen ift. aften-/natarbejde, støj, behov for lys? Administrationen har ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, idet de relevante forhold vedrørende arbejdsprocedure ift. aften-/natarbejde, støj og behov for lys vil efter relevans bliver belyst i miljøkonsekvensrapporten, men har givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Besvaret af Nature Energy: Den primære aktivitet på biogasanlægget vil foregå i hverdage i tidsrummet Til- og frakørsel med flydende biomasse vil foregå døgnet rundt på alle dage, med størst intensitet på hverdage i tidsrummet kl Alle væsentlige stationære støjkilder er i drift døgnet rundt alle dage. Der er for biogasanlæggets driftsfase foretaget en støjberegning, som viser, at biogasanlægget med den forventede drift vil kunne overholde støjgrænseværdierne for alle tidsrum. Se mere om dette i miljøkonsekvensrapporten. Støjgrænserne i alle døgnets timer er overholdt med god margin i forhold til nærmeste nabobeboelser. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Hvordan forholder I jer til smittefaren ved f.eks. MRSA-bakterier? Administrationen er ikke bekendt med nogen dokumenteret særlig risiko for MRSA smitte i forbindelse med aktiviteter ved et biogasanlæg, der kalder på andre forholdsregler end de almindelige krav til fx håndtering af animalske biprodukter. Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der skal en tilladelse til fra Fødevarestyrelsen iht. Biproduktforordningen. Det fremgår af Fødevarestyrelsens hjemmeside at: Animalske biprodukter er alle animalske produkter, som ikke er bestemt til konsum, uanset om de er egnet til konsum eller ej. Det er hensigten, der er afgørende. Animalske produkter bliver animalske biprodukter, så snart det besluttes, at de ikke vil blive anvendt til konsum. Animalske biprodukter og afledte produkter kan udgøre en potentiel risikokilde for folke- og dyresundheden og skal derfor behandles forsvarligt og håndteres i overensstemmelse med Biproduktforordningen. Administrationen har derfor ikke foretaget en yderligere vurdering af spørgsmålet da det således ikke har relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Besvaret af Nature Energy: Nature Energy har veldefinerede sundheds- og sikkerhedsregler og -procedurer imod udbrud og spredning af smitsomme dyresygdomme. 67

68 Der stilles særlige krav til håndtering og behandling af produkter, der giver anledning til smittefare, og krav til egen-kontrolprogram, der har til formål at forebygge uheld og mindske risikoen for virksomhedens medarbejdere og det omgivende miljø. Anlægget skal godkendes i henhold til Biproduktforordningen, som stiller en række strenge krav til procedurer og egenkontrol af hensyn til fødevaresikkerheden samt forebyggelse af smitterisiko. Biomassen hygiejniseres jf. gældende regler i Biproduktforordningen. Biogasanlæggets lastbiler vil blive vasket, inden de kører ud til en ny leverandør, og der skal udtages prøver af biomassen. Transporterne foregår med rene tankbiler, som er sammenlignelige med mælkebiler, og spild af biomasse på veje m.v. vil derfor ikke forekomme under almindelig transport Ved evt. tilfælde af sygdomsudbrud i en besætning tilkaldes kredsdyrlægen til rådgivning og vurdering. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Hvordan udnyttes spildvarmen fra biogasanlægget? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Besvaret af Nature Energy: Spildvarme fra biogasanlægget udnyttes til varmegenvinding på anlægget bl.a. til opvarmning af indgående biomasse og bioreaktorerne. Der forventes ikke at være varmetab fra biogasanlægget. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke 68

69 Hvor stor en del af biomassen vil bestå af 1. generations energiafgrøder? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Besvaret af Nature Energy: Anlægget forventes at behandle tons dyrket biomasse, herunder f.eks. halm, mellemafgrøder og energiafgrøder. Den maksimale mængde af energiafgrøder ift. den totale biomassemængde er fastsat til maksimalt 12 % i dansk lovgivning ( Brug af 1. generations energiafgrøder er en mulighed for anlægget, men det er målsætningen at undgå direkte dyrket energiafgrøder af hensyn til bæredygtighed og økonomi for anlægget. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Skal det forstås sådan, at det afgassede materiale skal ud til økologiske bønder? Skal den der leverer gyllen så bruge kunstgødning? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Besvaret af Nature Energy: Nej, de husdyrbrug, der har leveret biomasse til biogasanlægget, vil også aftage den afgassede biomasse til udbringning på egne udbringningsarealer (i samme mængder, som de har leveret). Der vil også være et overskud af afgasset biomasse, som skal afsættes til andre landbrugsbedrifter, gartnerier og lignende i nærområdet. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke 69

70 Hvordan håndteres døde dyr som biomasse? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Besvaret af Nature Energy: I biogasanlægget tilføres der ikke hele døde dyr, det må man ikke i henhold til Biproduktforordningen. Det er forventet, at der skal tilføres slagteriaffald til biogasanlægget, såsom mave-/tarmindhold og smårester fra produktionen. Al biomasse tilført biogasanlægget er i overensstemmelse med Biproduktforordningen. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke Hvordan forholder man sig til farlige affaldsstoffer og tungmetaller ved spredning af afgasset biomasse? Forholdet vedrørende spredning af biomasser på landbrugsjord og kravene hertil er reguleret via lovgivningen som f.eks. bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål 23. Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Besvaret af Nature Energy: Der er jævnlig kontrol af den afgassede biomasse til jordbrugsformål, herunder også af affaldsstoffer og tungmetaller. Biomassen er underlagt de samme regler som andre produkter, der spredes på landbrugsjord. Udbringningen af afgasset biomasse fra biogasanlægget, som er husdyrgødningsbaseret, vil følge de til enhver tid gældende generelle nationale regler. På nuværende tidspunkt er det reglerne for anvendelse til jordbrugsformål 24, herunder reglerne for erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 25 og reglerne for jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække 26. Spørgsmålet giver ikke nye input til plangrundlaget eller miljøgrundlaget. Der foretages derfor ikke 23 Bekendtgørelse nr 1001 om anvendelse af affald til jordbrugsformål af 27/06/ Bekendtgørelse nr om anvendelse af affald til jordbrugsformål af 27/06/ Bekendtgørelse nr om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. af 28/08/ Bekendtgørelse nr af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække af 06/07/

71 3.3 Biomassegrundlag Er der leveringssikkerhed af husdyrgødning til biogasanlægget nu og i fremtiden? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Besvaret af Nature Energy: Anlægget forventes at behandle op til tons husdyrgødning pr. år. Der er foretaget en kortlægning af tilstedeværelsen af husdyrgødning i nærområdet til biogasanlægget. Kortlægningen har afdækket biomassepotentialet indenfor en radius af 20 km i form af husdyrgødning fra produktionen af kvæg, svin og mink. I oplandet produceres cirka tons husdyrsgødning om året, hvoraf ca. halvdelen kan behandles på biogasanlægget. Der er dermed rigeligt med husdyrgødning i nærområdet til at sikre en stabil drift og levering af denne biomasse. Der er endnu ikke indgået leverandørkontrakter for den planlagte produktion, derfor er dette en oversigt over de potentielle leverandører af husdyrsgødning til anlægget Er der leveringssikkerhed af øvrige biomasser såsom animalske restprodukter, græs, majs nu og i fremtiden? Skal der importeres biomasser fra udlandet? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Besvaret af Nature Energy: Øvrige biomasser såsom græs, majs, madaffald og industriaffald indkøbes og forhandles til markedspriser. Der er endnu ikke indgået aftaler om levering af øvrige biomasser. Tilkørsel af øvrige biomasser vil foregå fra eksterne transportører, som antages at anvende motorvejsnettet. 71

72 3.3.3 Er placeringen af biogasanlægget valgt optimalt ift. leverandører, andre biogasanlæg og andre muligheder? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Besvaret af Nature Energy: Placeringen af biogasanlægget er valgt ud fra det princip at opnå den kortest mulige afstand til flest mulige leverandører, og samtidig med en vis afstand til nærmeste naboer. Derfor er biogasanlægget placeret i centeret af et område med tilstrækkeligt potentielle leverandører af husdyrgødning i en radius af 20 km, samt en afstand til nærmeste nabo på mere end 300 meter og minimum 500 m til nærmeste boligområde/byzone Hvad er overvejelserne omkring kørsel efter biomasse? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Besvaret af Nature Energy: Der er tilstrækkelig med husdyrgødning til biogasanlægget inden for en radius af 20 km fra anlæggets placering. Det forventes, at kørslerne for husdyrgødning holdes på km. 72

73 3.3.5 Hvorledes fordeler mængden af hhv. gylle, husholdningsaffald, slagteriaffald mv. sig? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Besvaret af Nature Energy: Fordeling af biomasser forventes at være således: Husdyrgødning: tons/år Dyrket biomasse: tons/år Fødevareindustriaffald: tons/år I alt pr. år: tons/år Dyrket biomasser inkluderer f.eks. halm, græs, mellemafgrøder og energiafgrøder Fødevareindustriaffald inkluderer f.eks. madaffald, slagteriaffald og kilde-sorteret organisk dagrenovation. 73

74 3.4 CO2 regnskab Foreligger der et CO2-regnskab for biogasanlægget? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Besvaret af Nature Energy: Der er lavet beregninger for biogasanlæggets CO2-regnskab, disse fremgår af Miljøkonsekvensrapporten. Samlet set vil anlægget bidrage med en væsentlig fortrængning af CO2 fra fossile brændsler. Dermed vurderes det, at anlægget har en positiv påvirkning på ressourcer og klima. I forbindelse med drift af biogasanlægget er CO2-regnskabet betragtet ift. energiforbruget på anlægget samt fortrængning af fossile brændsler ved biogasproduktion og mindsket udledning af drivhusgasser. Det er beregnet, at den producerede mængde biogas fra Nature Energy Holbæk vil medføre en CO2-reduktion på mellem tons CO2 per år (henholdsvis inklusiv mindsket udledning af metan og mindsket udledning af både metan og lattergas). Holbæk Kommunes samlede CO2-udledning fra Holbæk Kommune er i 2015 opgjort til tons CO2 (Kilde:sparenergi.dk), hvilket svarer til en reduktion på mellem 8-11,5 % af Holbæk Kommunes samlede CO2 udledning. Det er vurderet, at brændstofemissionerne i anlægsfasen vil være ubetydelige og er vurderet at være minimal sammenlignet med den samlede CO2 reduktion, der kan opnås på årsbasis, når anlægget er i drift Er der taget højde for CO2-udledning fra ekstra trafik? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Besvaret af Nature Energy: Transportbehovet, der opstår som følge af tilkørsel af biomasserne til biogasanlægget, er indregnet i fuldt omfang i CO2-regnskabet. Det reelle nuværende transportmønster i forbindelse med lagring og transport frem til markerne af husdyrgødning uden biogasanlæg er ikke kendt på nuværende tidspunkt, og derfor er der regnet på et worst case -scenarie. 74

75 3.4.3 Hvordan ser det samlede regnskab ud for udledning af drivhusgasser, herunder metantab? Dette spørgsmål har ikke direkte relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Forholdet omkring utilsigtet tab af metan forventes reguleret af nationale regler, der er blandt andet overvejelser om krav til certificering. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Besvaret af Nature Energy: Nature Energys anlæg designes og drives med henblik på at undgå metantab, eksempelvis: Alle gaslagre etableres med dobbelte gasmembraner for at undgå metantab fra gaslageret. Der er valgt en opgraderingsteknologi med lavest muligt metantab (aminanlæg, <1 ) Alle biotanke etableres som isolerede ståltanke, uden metantab Derudover trykprøves alle rør og tanke inden idriftsætning for at undgå utætheder. Nature Energy har som fast procedure, at foretage årlige gaslækageundersøgelse på alle vores anlæg inkl. udbedring af de utætheder der måtte konstateres, således at metantab undgås Er biogasanlægget miljømæssigt bæredygtigt til sammenligning med nærliggende gårdbiogasanlæg? Dette spørgsmål har ikke relevans for miljøgrundlag eller plangrundlag. Administrationen har derfor ikke foretaget en vurdering af spørgsmålet, men givet mulighed for at udvikler Nature Energy kan besvare spørgsmålet. Besvaret af Nature Energy: Sammenlignet med gårdbiogasanlæg har fællesbiogasanlæg en række stordriftsfordele. I fællesbiogasanlægget sammensættes fødestrømmen af en stor bredde af forskellige biomasser, der kan skabe synergier mellem biomasserne og optimere biogasproduktionen. Det giver også muligheden for at udnytte flere affaldsprodukter som ressourcer. Der er sikret en professionel håndtering af de forskellige biomasser på anlægget. Regeringen har et ønske om, at biogas opgraderes og indfødes i naturgasnettet, og en centralisering af forsyningen af metangas fra fællesbiogasanlæg giver en billigere m3 pris for gassen. 75

76 3.5 Nærhed til institutioner herunder beredskab/evakuering Er der eksplosionsfare for biogasanlægget, og foreligger der evakueringsplaner/beredskabsplaner for områdets skoler og daginstitutioner, herunder Skovvejens Skole Nr. Jernløse, og Sdr. Jernløse Lilleskole? Der findes ikke specifikke afstandskrav ift institutioner og skoler. Afstandskravet til boligområde er 500 m, og det vurderes dermed at afstand til skoler og institutioner er overholdt. I den interne høring af miljøkonsekvensrapporten, har Vestsjællands Brandvæsen ikke fremhævet særlige bemærkninger ift. evakuering/beredskabsplan for skolerne/institutioner. Biogasanlægget er ikke en risikovirksomhed, hvorfor der ikke udarbejdes sådanne planer. Udklip fra spg , besvaret af Nature Energy: Eksplosion ses ikke som en mulighed på et biogasanlæg. Hvis der kommer hul på et gasrør, vil der være mulighed for brand, men ikke eksplosion. Nature Energy har ikke noget gaslager, da alt gas føres direkte i naturgasnettet. 76

77 3.6 Huspriser Hvilken påvirkning af huspriser og tilflytning til området, vil erhvervsområde og biogasanlæg bevirke? Holbæk Kommune har ikke foretaget en bosætningsanalyse, i et scenarie hvor området udlægges til erhverv og biogasanlæg. Huspriser vil blive påvirket midlertidigt mens planlægningen står på, da det giver usikkerhed. Herefter vil markedet udligne sig, og komme tilbage på normalt niveau. Erfaringen er, at når der planlægges for større anlæg (eksempelvis som ved udvidelsen af Rute 21), kan det påvirke husprisen og mængden af mulige købere midlertidigt. Dette kan desværre ikke undgås. Erfaringer viser dog, at når der er en afklaring på planlægningen, og man som køber konkret ved hvad skal forholdes sig til, har der ikke vist sig en forskel i huspriser fra før planlægningen begyndte til efter planlægningen blev afsluttet. For det konkrete projekt, har Nordvestnyt 21. jan 2019 bragt artiklen Biogas skræmmer huskøbere, hvor de har adspurgt nogle af Holbæk ejendomsmæglere, som svarer i samme vendinger som ovenstående. Betalingsartikel: Miljøstyrelsen foretog i 2006 en rundspørge blandt 11 ejendomsmæglere. Erfaringen herfra var at 10 af dem vurderede at biogasanlægget ikke havde påvirket huspriserne. Her link til rapporten, se side 29: Ydermere har Erhvervsstyrelsen udarbejdet en kort pjece Nabo til biogasanlæg, som også refererer til Erhvervsstyrelsens rapport ang. huspriser. 27 Administrationen kender ikke til dokumentation eller erfaring for, at et moderne biogasanlæg påvirker et lokalområdes boligpriser negativt

78 3.7 Øvrige spørgsmål Er der tilslutningspligt til biogasanlægget for områdets beboere? Biogasanlægget udleder opgraderet biogas direkte til naturgasnetværket. For brugere af naturgas, står det frit for at vælge gasleverandør. Der vil ikke være tilslutningspligt til at aftage biogas fra biogasanlægget Hvordan påvirkes fjernvarmepriser i forbindelse med biogasanlægget? De vil ikke blive påvirket. Private, såvel som fjernvarmeværker, som gør brug af gas, er frie til at vælge leverandør af gas Hvordan sikres bedre offentlige transportmidler til lokalområdet? Der vil ikke blive foretaget ændringer i den kollektive trafik, på baggrund af biogasanlægget Er der krav fra staten om, at der skal være et biogasanlæg i Holbæk Kommune? Der er ikke krav fra staten om at kommunen skal etablere biogasanlæg. Der er derimod krav om, at kommuneplanen indeholder retningslinjer for planlægning af biogasanlæg. 78

79 3.8 Underskriftindsamling Underskrifter Nej tak til biogasanlæg Administrationen forholder sig ikke til underskriftindsamlinger, da det er et politisk anliggende. Det er ikke angivet hvor mange underskrifter der er indsendt. Samtlige underskrifter fremgår af bilag til nærværende hvidbog. 79

80 BILAGSOVERSIGT Bilag 1 - Oversigt over høringssvar og besvarelse heraf 80

81 Bilag 1 Oversigt over høringssvar og besvarelse heraf Høringssvar nr. Navn Høringssvar nr. Navn 1 Rene Bergqvist 36 Sdr. Jernløse Lilleskole 2 Rene Bergqvist 37 Thomas Christensen 3 Annette Jensen 38 Lasse Gandløse Hansen 4 Robert Ørum 39 Sanna Møller 5 Lone Plovstrup m. fl. 40 Søren Martin Jensen 6 Susanne Lendal 41 Lisbeth Michaelsen 7 Lennart Petersen 42 Michael vontillius 8 Rene Bang 43 Louis Jørgensen m. fl. 9 Jesper Jensen 44 Gitte Hansen m. fl. 10 Robert Ørum 45 Thomas Andersen m. fl. 11 Hagesen 46 Charlotte Larsen 12 Brian Willumsen 47 Dorthea Iversen m.fl. 13 Lotte Schäffer 48 Jakob Lykholt 14 Mette Nedergaard 49 Janni Hansen 15 Helene Geisler 50 Sune Ramskov 16 Grete Hansen 51 Henrik Nielsen 17 Jakob Libonati 52 Kamilla Pedersen Fritidshaveforeningen, 18 Sdr. Jernløse 53 Solveig Jensen 19 Heidi Møller 54 Allan Andersen 20 Peter Andersen 55 Christina 21 John Andersen 56 Tove Rasmussen 22 Ole Gade 57 Karin Kyster m. fl. 23 Anette Sørensen 58 Miljøforeningen på Tuse Næs 24 Kamilla Pedersen 59 Ann Sjursen 25 Mathias Kildegaard 60 Heidi Andersen 26 Lisbeth Jensen 61 John Pedersen m. fl. 27 Anette Sørensen 62 Karen 28 Steen Kristiansen 63 Kurt Larsen m. fl. 29 Charlotte Bang 64 Anni Olsen m. fl. 30 Klaus Pedersen 65 Jes Kristiansen 31 Kirsten Jensen 66 Malene Rittmeyer 32 Lone Plovstrup m. fl. 67 Jeanette Pedersen m. fl. 33 Julie Fisker m. fl. 68 Heine Olsen 34 Mette Flindt 69 Jeanett Christiansen 35 Peter Petersen m. fl. 70 Underskriftsindsamling (Helene Geisler) 81

82 82