Kort arbejdsuge - lang weekend. Side 8-10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kort arbejdsuge - lang weekend. Side 8-10"

Transkript

1 nr. 05 maj 2005 Kort arbejdsuge - lang weekend Side 8-10 Robotter hindrer udflytning Side 3-7 Udflytning uden social dumping Side 11 Et helt liv på samme arbejdsplads Side 12-13

2 Udflytningens omkostninger Leder Igen og igen må danske lønmodtagere se på, at deres arbejdspladser fyrer medarbejdere, omstrukturerer og flytter dele af produktionen til udlandet, hvor der tilsyneladende er store gevinster at hente på lave lønninger, dårligt miljø og helt anderledes arbejdsvilkår end i Danmark. For de tusinder, der mister deres arbejdspladser på den konto, er det kun en lille trøst, at internationale undersøgelser netop har vist, at op mod halvdelen af de virksomheder, der flytter ud, vender hjem igen efter tre år. Og at det tilsyneladende er noget af et modelune, at virksomheder absolut vil flytte produktionen til lavtlønslande for at spare penge til lønninger i Danmark og penge til ordentlige miljø- og sikkerhedsforhold på virksomhederne. Verdensrekord i ulykker De danske virksomheder, der flytter produktionen ud, sikrer uden tvivl rimelige arbejdsforhold for deres egne ansatte på afdelingerne i de nye lande. Men de er helt uden kontrol med forholdene hos de underleverandører, de samarbejder med i for eksempel Kina, der har uhyggeligt mange arbejdsulykker med dødelig udgang og verdensrekord i arbejdsrelaterede sygdomme. Det samme gælder i de lande i Asien, der efterhånden har overtaget hele den europæiske beklædnings- og tekstilindustri. Bangladesh er et af de lande, hvor ekstrem billig arbejdskraft i stort omfang producerer tøj til Europas tøjbutikker. Mange af de ansatte her arbejder under forhold, der er ubeskrivelige og nærmest får livet i Europas gamle, underjordiske kulminer til at ligne et paradis på jord. I Bangladesh var der for eksempel 30 brande i beklædningsindustrien inden for ganske få år. De kostede 250 menneskeliv, og i hundredvis blev alvorligt forbrændt eller kvæstet ved at kaste sig ud fra brændende fabriksbygninger. Mange af de dræbte var ganske små børn, der nærmest arbejder som slavearbejdere. Mange brændte ihjel, andre blev trampet til døde, da de prøvede at undslippe gennem mørke, snævre trappegange kun for at finde udgangsdørene aflåst. Andre igen blev spiddet på jerngitrene omkring fabrikken, da de fra stor højde kastede sig ud i et desperat forsøg på at undgå flammerne. Det er også en del af den gevinst, virksomhederne henter ved uhæmmet udflytning for at sikre endnu større udbytte til aktionærerne. Og en del af den gevinst, forbrugerne henter ved at presse priserne stadig længere ned. 15 kroner i timen I vores naboland Tyskland rejser den samme udvikling nu krav fra alle sider af det politiske spektrum og fra arbejdsgiverne om at kigge nærmere på globaliseringens skyggesider, hvor uhæmmet kapitalisme koster i tusindvis af tyskere deres job. Her har udbredt brug af såkaldte kolonnearbejdere fra Østeuropa alene kostet omkring tyske slagteriarbejdere deres job de seneste år. De knokler under kummerlige løn- og arbejdsforhold. Ofte til lønninger på omkring 15 kroner i timen og i op til 14 timer ad gangen. Og ofte stuves de østeuropæiske gæstearbejdere sammen i skurvogne og faldefærdige bygninger, på samme måde som vi i Danmark i sin tid behandlede de gæstearbejdere, vi i 1960 erne selv inviterede hertil for at tage de job ingen danskere gad have. Det har ført til, at den tyske regering nu overvejer et lovindgreb mod løn- og socialdumping på det tyske arbejdsmarked med krav om en mindsteløn og rimelige arbejdsvilkår for alle ansatte. Globaliseringen er givet en gevinst også for Danmark, men virksomhederne skal stå ved, at de har et ansvar over for deres medarbejdere og for de forhold, de byder arbejderne i lavtlønslandene. indhold Robotter hindrer udflytning 3 Flere robotter færre ulykker 6 Kort arbejdsuge lang weekend 8 Ingen vil på daghold 10 Udflytning uden social dumping 11 Et helt liv på samme arbejdsplads 12 Optaktmøder om ny EU-traktat 14 Ingen lønfest i industrien 15 Bange for dårligt image 16 International fagbevægelse 18 Faglig orientering 22 Løfter jern i fritiden 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) Tlf Administration: Lise Trampedach Tlf CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN Forsidefoto: Holger Bundgaard

3 Af Erik Sandager Foto Jens Bach Robotter hindrer udflytning Robotter med til at hindre udflytning af industri-job fra Danmark til udlandet Industri-robotter truer ikke beskæftigelsen. Men robotter er med til at stoppe udflytning af industri-job. Uden automatisering, rationalisering og indførelse af robot-teknologi ville mange flere job i industrien blive udflyttet fra Danmark til Østeuropa, Kina og Asien. Sådan vurderer en række tillidsrepræsentanter fra store og små industrivirksomheder over for CO-Magasinet konsekvenserne af, at deres virksomheder har rationaliseret, automatiseret og i stigende omfang investeret i industri-robotter. Tillidsrepræsentanter i industrien ser i dag - i modsætning til tidligere - ikke længere robot-teknologi som en trussel imod beskæftigelsen. Mange betragter tværtimod robotter som en chance for at fastholde industriarbejdspladser herhjemme, i stedet for at flytte flere arbejdsopgaver - og dermed job - til nye lavtlønslande i enten EU eller i Asien. Selv om ny teknologi, automatisering og rationalisering på kort sigt ser ud til at koste arbejdspladser, er gevinsten øget produktion, produktivitet og forbedret konkurrenceevne. Når produktionen bliver mindre løntung, bliver konkurrenceevnen forbedret. Og pludselig kan danske arbejdspladser med højere teknologi, viden- og lønniveau klare sig i konkurrence med udenlandske arbejdspladser. Trods lavere lønninger. Fællestillidsrepræsentant Mogens Schütt oplyser, at robotter endnu ikke har kostet arbejdspladser ved Vald. Birns Jernstøberi A/S i Holstebro. Han kalder robotter for et nødvendigt onde. - Ellers ville virksomheden ikke kunne klare sig i konkurrence med andre støberier. Kunderne - de store lastbilproducenter som for eksempel Volvo i Sverige - presser deres underleverandører. De forlanger lavere og lavere priser og højere og højere kvalitet på støbegods. Hvis Vald. Birn ikke kan leve op til de krav, får andre ordren. fortsætter på næste side CO-Magasinet side 2-3

4 fortsat fra side 3 - Indtil nu har robotterne ikke kostet arbejdspladser på støberiet. Jeg synes tværtimod, det har været med til at fastholde arbejdspladser. I begyndelsen var kollegerne skeptiske over for robotter, men i dag kan de fleste se, at det er et nødvendigt onde, siger Mogens Schütt. Ledelsen har netop bestilt tre nye robotter. Rekord-beskæftigelse Tillidsrepræsentant Jan Tolbøll, Sjørring Maskinfabrik, mener, at robotter er med til at fastholde og skabe arbejdspladser: - Hvis vi ikke havde fået nogle af vore arbejdsprocesser overtaget af robotter, tror jeg, vi havde mistet arbejdspladser. Måske hele arbejdspladsen - jeg ved det ikke. På nuværende tidspunkt har vi tre robotter: En lille, en mellemstor og en temmelig stor robot. Den lille robot står og fuldsvejser smådele til produktionen. Den mellemstore fremstiller komponenter, der sendes til kunder som færdige emner. Den store robot står døgnet rundt og svejser store skovle til gravemaskiner. Det må være en arbejdsmiljømæssig gevinst, at vi får en del af det tunge svejsearbejde ind i et lukket rum. I takt med at antallet af robotter - og ansatte - er steget, er kravene til medarbejdernes kvalifikationer steget tilsvarende. - De stumper, der kommer i robotten, skal være ens hver gang. Det kræver derfor stor akkuratesse i fremstilling og sammenhæftning af dele til robotten. Tingene skal hæves op til en vis standard, og der er også kommet nye job med programmering af robotterne, siger Jan Tolbøll. Stemningen er god. - Jeg tror, vi skal have flere robotter. Med 270 medarbejdere sætter Sjørring Maskinfabrik rekord. Virksomheden har aldrig haft flere medarbejdere. Det er ingen tilfældighed, idet maskinfabrikkens direktør har som erklæret målsætning, at produktionen skal foregå i Danmark. - Det er en holdning, jeg kun kan respektere, siger tillidsrepræsentant Jan Tolbøll. Robot laver 70 mands arbejde På Odense Stålskibsværft, Lindøværftet ved Munkebo, anskaffede A. P. Møller for ca. syv år siden en stor svejserobot, der kan udføre, hvad der svarer til 70 mands arbejde. Men den produktive super-robot skræmmer hverken fællestillidsrepræsentant Lars Hansen eller hans kolleger: - Hvis robotten er medvirkende til, at Lindø kan være konkurrencedygtig og kan beskæftige timelønnede på værftet, synes jeg, det er helt fint, siger Lars Hansen. Tillidsrepræsentant Joan Nielsen oplyser, at Roulund Breaking, Odense, har brugt robotter i over 20 år. - Min holdning er, at vi ikke kan undvære robotter i dagens Danmark, siger hun. Hverken miljømæssigt eller hvis vi skal konkurrere. Hvis vi ikke havde automatiseret og havde indført robotter, havde vi ikke overlevet. I første omgang syntes vi, at de tog alle vore arbejdspladser, men i anden omgang kan vi - med den outsourcing vi har oplevet - se, at vi er nødt til at have de robotter. - Der er en stor arbejdsmiljømæssig gevinst ved, at produktionen af bremsebelægninger foregår i lukkede systemer. Tidligere arbejdede vi med asbest, nu bruger vi andre kemikalier. Men jeg tror ikke, det ville være særlig sundt at stå med næsen nede i kemikalierne. Roulund Breaking Holding Aps. har omkring 140 medarbejdere i Odense. For halvandet år siden blev virksomheden købt af Midwest Air Technology, en amerikansk koncern med hovedsæde i Chicago. Roulund har en fabrik i Indien, der fremstiller de mere løntunge ting.

5 Mogens Nielsen, Sjørring Maskinfabrik Kina ansætter - vi automatiserer - Min holdning er, at jo mere vi kan automatisere, desto stærkere står vi over for vore konkurrenter, siger fællestillidsrepræsentant Evald Hansen, Mærsk Container Industries, Tinglev. Vi konkurrerer med Kina, hvor vi også har en fabrik, på lønnen - og den kamp kan vi aldrig vinde, mand til mand. Vor styrke er, at vi kan automatisere og derved nedbringe timeforbruget per container. - De første robotter blev installeret i 1990, da fabrikken startede. Dengang producerede vi også tørlastcontainere, men det er en simpel produktion, hvor det er svært at automatisere. Så tørlastcontainere bliver nu fremstillet på vor fabrik i Kina. Nu laver vi kun køle- og skibscontainere, og antallet af medarbejderer er derfor reduceret til ca. 230 timelønnede og 70 funktionærer. - Hos os har det aldrig kostet arbejdspladser, at der er anskaffet svejse- og maler-robotter. Når de har kunnet se en besparelse, har de investeret i robotter. På fabrikken i Kina skal de ansætte flere folk, hvis de skal øge produktionen, mens vi kan producere mere ved at automatisere. - Medarbejderne ønsker automatisering, for det letter deres arbejdsdag. Når man ikke har været ude i afskedigelser, er der ingen panik om det. Operatøren, der skal overvåge de automatiske anlæg, får et bedre arbejdsmiljø, fordi han ikke selv skal stå i svejserøg eller malerdampe. De automatiske processer foregår i lukkede rum eller med en kontrolleret god udsugning. Det er en klar arbejdsmiljøforbedring, mener Evald Hansen. Robotter redder job Fællestillidsrepræsentant Svend Aage Hansen fra landets største industrivirksomhed Danfoss med omkring medarbejdere i Danmark oplyser, at alle arbejdsområder bliver mere og mere automatiseret, robotter bliver integreret i flere og flere anlæg og hele produktionen bliver løbende rationaliseret: - Indtil nu har robot-udviklingen været en fordel for vore kolleger, for det medvirker til at bevare arbejdspladser i Danmark. Når der automatiseres, indføres robotter, og rationaliseres, medfører det øget produktion i form af stigende produceret stykantal per medarbejder. Det gør os jo mere konkurrencedygtige over for resten af verden og minimerer dermed risikoen for udflytning af danske arbejdspladser. Automatisering sker løbende, det gør udflytningen også, og udviklingen fortsætter med uformindsket styrke på begge felter. På pumpevirksomheden Grundfos, der sidste sommer satte rekord med over ansatte i Danmark, er medarbejderstaben siden reduceret til ca medarbejdere, og i januar og februar i år blev der indført arbejdsfordeling flere steder i produktionen. Grundfos har anskaffet flere hundrede små og store robotter, men de er ikke årsag til den øjeblikkelige stagnation i beskæftigelsen. Det skyldes en midlertidig nedgang i salget af pumper, mener fællestillidsrepræsentant Gert Steen Nielsen. - Medarbejderne er vant til omstillinger, og der er ikke modstand mod ny teknologi, siger han. Det er typisk svejsearbejde der bliver overtaget af robotter. Det kan også være samlerobotter, og stanse- og pressemaskiner bliver automatiseret. Det kan være fornuftigt, at ensidigt gentaget arbejde med at smide flere tusinde emner i en pressemaskine bliver overtaget af en robot, siger han. Robotter uden mystik - Robotter i produktionen er ikke længere omgivet af mystik. I dag er industri-robotten et anerkendt standard-produkt på samme måde som en elektromotor. Det oplyser Henrik Jacobsen, direktør i virksomheden ABB, der producerer over halvdelen af de robotter, der sælges i Danmark, mens ABB har en markedsandel på 1/3 af alle de robotter, der er installeret på verdensplan. Ifølge direktør Henrik Jacobsen er der i løbet af de sidste to til tre år sket et markant skifte i holdningen til robotter. Tidligere var der større modstand imod robotter. Navnlig blandt tillidsfolk og i fagforeninger. I takt med at der er kommet flere robotter i industrien og i takt med globaliseringen med udflytning af arbejdspladser, er holdningen til robotter ændret. - I dag anerkender de fleste, at industrirobotter er nødvendige for at bevare og udbygge virksomhedernes produktionsfaciliteter i Danmark. I dag er der en fælles forståelse af, at automatisering generelt og industri-robotter specifikt er nødvendige for at sikre en lønsom produktion i Danmark. Alle kan se en interesse i at nedbringe løndelen, mener Henrik Jacobsen. - De første robotter kom til Danmark i midten af 1970 erne, primært til brug inden for svejsning. Siden har der været en langsom vækst op i 1980 erne. Robot-teknologien slog for alvor igennem i jern- og metalindustrien i 1990 erne. Men nu er teknologien ved at brede sig til fødevare- og levnedsmiddelindustrien. - I 2004 voksede markedet for anvendelse af robotter i Danmark med mellem 10 og 15 procent efter at have ligget mere fladt i 2002 og 2003 bestemt af lave konjunkturer. Henrik Jacobsen, der har arbejdet med robot-teknologi i mange år, oplyser, at de fleste robotter koster mellem og kr. Hovedreglen er, at en robot erstatter en operatør i forholdet en til en, men da robotterne ofte kører på flere skift, erstatter en robot ofte flere operatører. - Der er også en arbejdsmiljøgevinst i forhold til tunge løft, ensidigt gentaget arbejde, støv, støj og andre sundhedsmæssige miljøpåvirkninger. - Nogle virksomheder kan have vanskeligt ved at rekruttere medarbejdere til tunge og/eller forurenende arbejdsprocesser, og der kan derfor være stor personaleomsætning. Det kan medføre store omkostninger til at ansætte, oplære og træne medarbejdere, siger Henrik Jacobsen. fortsætter på næste side CO-Magasinet side 4-5

6 Af Erik Sandager Foto Jens Bach fortsat fra side 3 Flere robotter ulykker færre ulykker Robotter en gevinst for arbejdsmiljøet: Færre ulykker og mindre nedslidning - Hvis der ikke var kommet robotter, havde jeg været tvunget til at skifte arbejde på grund af ryggen. Før skulle vi - manuelt - løfte, håndtere og slibe alle nystøbte emner. Det medførte mange tunge løft, mange vrid i ryggen og mange rygsmerter. Sådan fortæller specialarbejder Kim Sørensen, 36 år og sikkerhedsrepræsentant i renseriet ved Valdemar Birns Jernstøberi A/S, Holstebro. I anskaffede Valdemar Birns Jernstøberi de første robotter, og Kim Sørensen skiftede job og kom til at passe robotter. Og siden har han ikke haft ondt i ryggen. Før udvikling af en hydraulisk kileafbrækker, der for alvor slog igennem i , bankede medarbejdere indløb af nystøbt gods med en hammer, hvilket medførte mange finger- og håndskader. Det kunne ses på ulykkesstatistikken, da manuel afbankning af uønsket gods blev afløst af små og store kileafbrækkere, der kan klare et tryk på tre og seks tons. Robotterne overtog det hårdeste, det tungeste og det farlige arbejde med at løfte, håndtere, bearbejde, skære og slibe i nystøbte emner. Ofte et så støjende arbejde, at det blev udført af operatører i lukkede kabiner. Kim Sørensen, der har været ansat i renseriet siden 1990, er ikke den eneste af de 120 medarbejdere, der er sluppet af med rygproblemer, efter at virksomheden har investeret i seks store og seks små robotter. Teknisk direktør Ivan O. Bak, Valdemar Birns Jernstøberi, oplyser, at det også er af arbejdsmiljømæssige årsager og ikke kun for at opnå rationaliseringsgevinster, at Valdemar Birn investerer i robotteknologi. Seks store Disamat-robotter blev installeret for seks-syv år siden. De store robotter kan håndtere emner op til 100 kg. Siden er der opstillet yderligere seks små robotter, hvoraf to blev leveret i 2004, og der er bestilt yderligere tre små robotter, der kan håndtere emner op til 20 kg. - Takket være robotter er vi sluppet for noget af det hårdeste og mest belastende arbejde med løft, håndtering, bearbejdning, skæring og slibning af emner, hvilket også var formålet med investeringen, oplyser Ivan O. Bak, formand for sikkerhedsudvalget ved Valdemar Birns Jernstøberi. Hertil kommer en rationaliseringsgevinst, når der køres større serier. For eksempel til lastbilindustrien Volvo, Scania m.fl., pumpekoncernen Grundfos og Morsø Brændeovne. Mange arbejdsulykker bliver undgået eller forebygget på grund af ændret adfærd blandt medarbejderne, bedre værnemidler, for eksempel sikkerhedshjelm med airstream, ny teknologi, robotter, udvikling af en hydraulisk kileafbrækker, ligesom der har været ekstra fokus på virksomhedens arbejdsmiljø og sikkerhed efter at Birn blev arbejdsmiljøcertificeret i april Antallet af arbejdsulykker er mere end halveret i hele virksomheden, mens antallet af arbejdsulykker i renseriet er reduceret til en brøkdel. Ny kile knækker kurven - Tidligere stod medarbejderne med en hammer, der kunne veje to, tre eller fem kg, og bankede løs på nystøbte emner for at få fjernet indløb, fortæller arbejdsleder Kurt Olsen, 21 år ved Valdemar Birns Jernstøberi og arbejdsleder i renseriet i 10 år. - I dag benytter vi en hydraulisk kileafbrækker, som vi har medvirket til at udvikle, til at fjerne uønsket indløb på nystøbt gods. Den lille hydrauliske kileafbrækker kan klare et tryk på tre tons, den store kan klare et tryk på seks tons. Kileafbrækkeren slog igennem i , og det kan ses på ulykkes-kurven som et markant knæk i antallet af arbejdsulykker. - Hvis de ansatte ramte forkert med hammeren eller på anden måde var uheldige, kunne det medføre finger- og håndskader, ligesom der tidligere har været en del øjenskader i renseriet, forklarer arbejdslederen. Analyserer ulykker Næsten-ulykker eller tilløb til ulykker bliver rapporteret og analyseret for at undgå rigtige ulykker. Alle arbejdsulykker bliver analyseret grundigt for at lære af erfaringerne og forebygge gentagelser. - Alle, der rapporterer tilløb til ulykker, får en tilbagemelding, og det er meget vigtigt, mener mangeårig sikkerhedsrepræsentant og medlem af sikkerhedsudvalget Ole Rømer Bej, Valdemar Birns Jernstøberi. Det er det samlede arbejde i sikkerhedsorganisationen, der er årsag til, at det er lykkedes at nedbringe antallet af arbejdsulykker. Det er lykkedes at fjerne eller reducere mange tunge løft og ensidigt gentaget arbejde ved hjælp af robotter. Udskifter luften 20 gange i timen - Før oplevede vi i støberiet, hvor jeg arbejder, høje temperaturer på op til 60 grader, og der var meget luftforurening, fortæller Ole Bej. Nu har vi hverken de store problemer med forurenet luft eller de store varmeproblemer. I dag udskifter ventilationssystemet 1,5 millioner kubikmeter luft i timen. Det svarer til, at luften i arbejdslokalerne udskiftes 20 gange i timen. Til sammenligning udskiftes luften i et kontorlokale mellem tre og fire gange i timen.

7 Arbejdsleder Kurt Olsen (til venstre), sikkerhedschef Eddy Boe Nielsen og i baggrunden sikkerhedsrepræsentant Kim Sørensen. Arbejdsulykker halveret Antallet af arbejdsulykker - og fravær som følge af ulykker - er styrtdykket ved Valdemar Birns Jernstøberi A/S, Holstebro. I 1998 blev der anmeldt i alt 112 arbejdsulykker. Ulykkerne medførte 813 fraværsdage. I 2004 blev der rapporteret 35 arbejdsulykker, der medførte 183 fraværsdage. Mere end en halvering af ulykker og fravær i løbet af seks år. Valdemar Birns Jernstøberi beskæftiger ca. 500 medarbejdere og har udarbejdet statistik over ulykkesfrekvensen. Ulykkesfrekvensen er blevet væsentligt reduceret hvert år. I 1999 blev ulykkesfrekvensen målt til 168. I 2004 blev ulykkesfrekvensen målt til 60,5. Både ulykkes- og fraværsfrekvensen er mere end halveret i løbet af fem år - fraværsfrekvensen er reduceret fra 6,3 i 1999 til 2,4 i Det flotteste resultat med forebyggelse af arbejdsulykker og fraværsdage/mistede arbejdsdage er opnået i renseriet, som beskæftiger ca. 120 personer på treholdsskift. Tidligere var renseriet den mest ulykkesbelastede afdeling ved Valdemar Birns Jernstøberi A/S. I 1998 blev der i renseriet anmeldt 74 arbejdsulykker. Det medførte 451 sygedage/mistede arbejdsdage. I 2004 blev der i afdelingen rapporteret om 15 arbejdsulykker og 63 fraværsdage. Det er et fald i antallet af arbejdsulykker på 59 ulykker årligt. Desuden er medarbejderne i renseriet og virksomheden blevet sparet for 388 sygedage/mistede arbejdsdage. Valdemar Birns Jernstøberi A/S har investeret i seks store og seks små robotter i renseriet, og der er bestilt yderligere tre robotter. Sammen med nye kileafbrækkere er de den væsentlige årsag til, at det er lykkedes at opnå en anselig reduktion i antallet af arbejdsulykker. CO-Magasinet side 6-7

8 Af Erik Sandager Arbejdsuge Foto Holger Bundgaard Kort arbejdsuge - lang Mange timelønnede medarbejdere ved Vestas har en kort koncentreret arbejdsuge på tre arbejdsdage, men kan til gengæld se frem til en lang weekend eller fri hver anden uge En kort arbejdsuge - og en lang weekend. Det er opskriften på fleksible arbejdstider ved vindmøllekoncernen Vestas Wind Systems A/S i Danmark. Måske den virksomhed i industrien, der har oplevet den største vækst - fra 60 til medarbejdere i løbet af 18 år. Sidste år havde Vestas i gennemsnit medarbejdere i Danmark, mens Danfoss, Danmarks største industrivirksomhed, beskæftigede medarbejdere. Baggrunden for Vestas voldsomme vækst i produktion og omsætning er blandt andet fleksible, flittige timelønnede medarbejdere, der døgnet rundt knokler løs på vingefabrikker, tårnfabrikker og maskinfabrikker. I modsætning til mange virksomheder i industrien praktiserer Vestas ikke traditionelt treholdsskift. Medarbejderne møder i stedet på fast aftenhold eller fast nathold. De timelønnede har i mange år haft en unik lokalaftale om holddrift. Ingen tvang Ifølge lokalaftale 40 om holddrift, der omfatter alle timelønnede medarbejdere i vindmøllekoncernen, er der aftalt følgende: Daghold (1. skift) har en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Aften- og nathold (2. og 3. skift) har en ugentlig arbejdstid på 34 timer. Weekendhold har en ugentlig arbejdstid på 24 timer (2 x 12 timer). Det fremgår af aftalen, at der er enighed om, at ingen medarbejdere kan tvinges til at arbejde på 12 timers drift. Hertil kommer aftaler om faste pauser, betaling for holddrift, varsling, overarbejde og overflytning. Ingen rotation Fællestillidsrepræsentant Kim Hvid Thomsen, Vestas, anslår, at omkring tusind timelønnede kolleger har en tre dages arbejdsuge, hvor de arbejder i 12 timers vagter (inklusive pauser). Ordningen med 12 timers drift på enten fast daghold eller fast nathold har eksisteret i over ti år og bruges i stort omfang på vingefabrikker, tårnproduktion og maskinfabrikker. - Mine kolleger arbejder altid på faste skift - enten kører de fast på daghold, aftenhold eller nathold - de skifter ikke rundt fra uge til uge, fortæller Kim Hvid Thomsen. Det er mit indtryk, at der er udbredt tilfredshed med de faste vagter. Men når ordninger med f.eks. 12 timers vagter skal starte op og folk skal ændre dagligdag, er der aldrig tilfredshed. Og når ordninger med 12 timers vagter bliver nedlagt, som det er sket for nylig på to produktionssteder, er der tilsvarende udbredt utilfredshed. Rejser i protest Koordinerende tillidsrepræsentant ved Vestas i Ringkøbing Knud Svolgart oplyser, at det har udløst så stor utilfredshed blandt medarbejderne, at de fra 1. januar ikke længere kan arbejde på 12 timers vagter, at en del kolleger har valgt at sige deres arbejde ved Vestas op for at søge nye udfordringer. - Nogle har sagt op på grund af ændrede arbejdstider, og der er stadig folk, der siger op. Alle, der var på 12 timer, havde indpasset deres hverdag og familieliv efter det. Mange kolleger er tidligere kommet kørende langvejsfra. Men da de pludselig skulle møde på arbejde fem dage om ugen, i stedet for tre dage, og skulle arbejde 37 timer om ugen i stedet for 34 timer og tjene mindre, faldt interessen. En del af mine tidligere kolleger har derfor valgt at søge nye udfordringer, oplyser Knud Svolgart. Eftermiddagshold nej tak Fællestillidsrepræsentant Kim Hvid Thomsen har indtryk af, at de fleste medarbejdere har været tilfredse med de lokale aftaler om holddrift, tillidsfolkene har indgået med ledelsen på Vestas. Selv om det måske er hårdt for kroppen at arbejde i 12 timer i løbet af et døgn, så tror han, det er endnu hårdere at skulle arbejde på treholdsskift og hele tiden rokere fra dag, aften og nat. - Min erfaring er, at eftermiddagshold, der går fra klokken 15 eftermiddag til klokken 23 aften, vil alle helst undgå, siger Kim Hvid Thomsen. På eftermiddagshold kommer du sent i seng og har ingen ro i kroppen, fordi du arbejder til langt ud på aftenen. De fleste står sent op og kan ikke rigtig bruge fritiden til noget, fordi de ved at de snart skal på arbejde igen. Det vi har forsøgt er at finde et alternativ til eftermiddagshold. Hos os får du samlet dine arbejdsdage, men til gengæld får du mere samlet frihed. Det passer bedre ind i familiemønsteret for mange mennesker.

9 weekend Timelønnede medarbejdere ved Vestas tårnfabrik i Varde har via lokalaftaler gennem over ti år praktiseret tre dages arbejdsuge med arbejdsdage på 12 timer inklusive pauser. Ingen bliver tvunget på hverken fast daghold eller fast nathold ved Vestas, men mange foretrækker frivilligt tre lange arbejdsdage à 12 timer inklusive pauser frem for den traditionelle 37 timers arbejdsuge. Set fra venstre: kleinsmed Rikke Pedersen, specialarbejder Hans Sørensen, tillidsrepræsentant Jesper Koppel-Hansen og pladesmed Niels Daugaard fortsætter på næste side CO-Magasinet side 8-9

10 Af Erik Sandager Foto Holger Bundgaard Ingen vil på daghold Ifølge lokalaftale kan ingen ved Vestas blive tvunget til at arbejde i 12 timers vagter - Hvis nogen har problemer med 12 timers vagter, kan de komme på almindeligt daghold. Ifølge vor lokalaftale kan ingen timelønnede ved Vestas tvinges til at arbejde i 12 timers vagter. Jeg har lavet et rundspørge blandt mine kolleger. Ingen på mit hold ønsker at skifte til daghold. Alle ønsker at fortsætte på 12 timers vagter. Sådan konkluderer tillidsrepræsentant Jesper Koppel- Hansen fra Vestas tårnfabrik i Varde. Han har kontaktet kollegerne på natholdet for at høre deres mening om 12 timers vagter. Alle er tilsyneladende tilfredse med den korte arbejdsuge og den lange weekend. Den 39-årige svejser fra Esbjerg arbejder fra søndag aften til mandag morgen, fra mandag aften til tirsdag morgen og fra tirsdag aften til onsdag morgen. Han holder så weekend fra klokken onsdag morgen. - Sådan har jeg arbejdet i syv år, og det er jeg i lighed med de fleste af mine kolleger tilfreds med. I løbet af mine syv år på natholdet har der ikke været nogen stor udskiftning, konstaterer han. Tillidsrepræsentant Jesper Koppel-Hansen fra Esbjerg har i syv år arbejdet på 12 timers vagter, tre nætter om ugen, med produktion af vindmølletårne ved Vestas i Varde. Børnefamilier på 12 timers vagter Jesper Koppel-Hansen anslår, at hovedparten af de 18 kolleger på holdet er omkring år, og at 80 procent har børn. De har valgt den korte arbejdsuge og den lange weekend. Det er indpasset i deres familieliv. Nogle kommer kørende fra andre dele af landet. Men de er villige til at pendle langt, når det kun er tre gange om ugen. Jesper Koppel-Hansen er såkaldt koordinerende tillidsrepræsentant for ca. 240 timelønnede ved Vestas Tower, Varde. Han anslår, at ca. 1/3 arbejder på 12 timers vagter. Vestas i Varde er en af de afdelinger i koncernen, hvor 12 timers vagter har været praktiseret længst. - Den lange weekend giver mig mulighed for at være mere sammen med mine to sønner, Uffe på 5 år og Casper på 17 år, fra et tidligere ægteskab. Min kæreste Anne arbejder med sent hjerneskadede. Hun er pædagogmedhjælper og arbejder på alle tider af døgnet. Men hun har mulighed for at tilpasse sine arbejdstider i forhold til mine. På den måde kan vi få mere tid sammen. Tillidsrepræsentanten oplyser, at sygefraværet for ansatte på 12 timers vagter hverken ligger højere eller lavere end for ansatte med 8 timers arbejde. Plade- og konstruktionssmed Niels Daugaard, 28 år og fra Tofterup syd for Grindsted, vil gerne fortsætte med 12 timers vagter. Men kæresten Heidi er knap så begejstret. Heidi synes, jeg skal på daghold Niels Daugaard holder en uge fri fra sit arbejde på Vestas i Varde ved at arbejde koncentreret torsdag, fredag, lørdag, holde fri søndag og arbejde igen mandag, tirsdag, onsdag. - Min arbejdstid går fra klokken 6 morgen til klokken aften tre dage om ugen - torsdag, fredag, lørdag. Søndag er fridag. Og så arbejder jeg igen mandag, tirsdag, onsdag fra klokken 6 morgen til klokken Derefter har jeg fri en hel uge, fra onsdag og til torsdag i den følgende uge. Plade- og konstruktionssmed Niels Daugaard arbejder i Tårnhallen ved Vestas i Varde, primært som ophæfter og svejser. Han er 28 år. Han bor sammen med lærerstuderende Heidi og deres fælles barn Julie på to år i Tofterup syd for Grindsted. - Sådan har jeg arbejdet i fem år, og det passer mig i den grad. Eneste større ulempe er, at jeg er på arbejde hver anden lørdag. Det kan godt være lidt træls. Men jeg kan altid bytte mig til en fridag. - Efter min mening er der mange fordele ved 12 timers vagter. Det er for eksempel dejligt at have en hel uge fri derhjemme. I min friuge kan jeg vælge at holde Julie hjemme fra dagpleje, jeg kan gå på jagt og jeg kan løbe en tur. - Min samlever Heidi, der er lærerstuderende og færdig med sin uddannelse til sommer, er knap så begejstret for mine arbejdstider. Når jeg har mine lange arbejdsdage, skal hun bringe og hente Julie i dagplejen og står for det hele derhjemme. Julie er lagt i seng, når jeg kommer hjem fra arbejde, og hun er ikke stået op, når jeg tager af sted om morgenen. - Jeg regner med, jeg kan fortsætte med at arbejde sådan her, indtil vi får et barn mere. Heidi er færdig med sin uddannelse til sommer. Hun synes, det var nemmere, hvis jeg kunne holde fyraften og komme hjem klokken 16 om eftermiddagen, erkender Niels Daugaard. Fortsættes på bagsiden

11 Af Bjarne Kjær Udflytning uden social dumping Globaliseringsrapport fra 3F s Industrigruppe lægger op til internationale rammer, der kan bremse de ødelæggende virkninger af markedskræfternes frie spil Sociale klausuler skal gøre det sværere for lande at opnå konkurrencefordele gennem udbytning af arbejdskraften og undertrykkelse af arbejdstagerrettigheder. Og således også gøre det nemmere at danne fagforeninger. Derfor støtter 3F s Industrigruppe de internationale faglige organisationers kamp for at kæde arbejdstagerrettigheder sammen med handelsaftaler. Samtidig lægges op til at reformere verdenshandelsorganisationen WTO, så den ikke længere favoriserer de udviklede lande. Desuden skal den internationale fagbevægelse have direkte adgang til konsultationer med WTO, ligesom der er behov for at styrke FN s arbejdsorganisation ILO, hedder det i en rapport fra 3F s Industrigruppe om globaliseringens udfordringer og ansvar. - Vores medlemmer oplever i disse år en ledighed over gennemsnittet og faldende lønstigningstakt. Ikke mange sætter i dag spørgsmålstegn ved, at ufaglærte er i fare for at blive tabere i globaliseringen, siger gruppeformand Børge Frederiksen om baggrunden for oplægget, der indeholder en lang række konkrete forslag, der kan gennemføres på danske virksomheder, og andre, der kræver internationalt samarbejde. - Vi lægger særlig vægt på skabelsen af internationale rammer, som kan hæmme ødelæggende virkninger af markedskræfternes frie spil, siger Børge Frederiksen. Voksende kritik - Danmark ligger helt i top, når rammebetingelserne for erhvervsinvesteringer bliver bedømt i forskellige lande. Alligevel sendes det signal fra mange af vore arbejdspladser, at der fremover vil blive investeret langt mere i udlandet end her. Forklaringen er sikkert forskellig fra tilfælde til tilfælde, men der er en ting, der går igen og bekymrer: Når den eneste grund til at flytte arbejdspladser er muligheden for adgang til arbejdskraft, der er billig, fordi grundlæggende menneskerettigheder på arbejdspladsen ikke overholdes. Det bliver de f.eks. ikke i Kina. I Tyskland vokser kritikken af den globale kapitalismes spilleregler fra begge sider af det politiske spektrum og fra arbejdsgiverrepræsentanter, siger Børge Frederiksen. - I Danmark er fagbevægelsen klar til at gøre en indsats for samarbejdet om udvikling af produktiviteten på den enkelte virksomhed. Arbejdstagere og arbejdsgivere på den enkelte virksomhed befinder sig i et skæbnefællesskab, hvad konkurrencekampen angår. Men indsatsen må gå begge veje. Prøven på, om skæbnefællesskabet er reelt, er om resten af Danmark også er villig til at gøre en stor indsats for at skabe de nødvendige globale rammebetingelser for overholdelse af grundlæggende menneskerettigheder på arbejdspladser overalt i verden. Vejen frem for Danmark og for den globale økonomi er ikke social dumping, siger industrigruppeformanden job hvert år Baggrunden for globaliseringsrapporten er dyster: 22 procent af den danske arbejdsstyrke på godt 2,8 millioner arbejder i industrien. Faldet i beskæftigelsen de sidste par år i Danmark har først og fremmest fundet sted her. Såkaldt outsourcing, hvor produktionen flyttes til udlandet, vurderes at omfatte arbejdspladser i industrien om året, og tallet ventes at stige. Rapporten er sendt til høring blandt politiske partier, arbejdsgiverorganisationer og en række andre institutioner. Hele rapporten kan læses på publicus.com/doc/sd doc Forslag: Nogle af rapportens forslag: Faglige internationale netværk i transnationale selskaber Social dialog Etiske spilleregler Globale rammeaftaler Bedre koordinering af internationalt fagligt samarbejde Tillidsrepræsentanter skal have indflydelse på sociale, sikkerheds- og miljømæssige aspekter af omstruktureringer Teknisk bistand til organisationerne ved rationalisering og omstrukturering Handlingsplaner for den enkelte ved afskedigelser i større omfang Eftersyn for social og miljømæssig dumping ved udflytning Mindst 3 procent af bruttonationalproduktet skal investeres i forskning Bedre uddannelsestilbud til ledige og til ufaglærte Rotationsordninger, hvor ledige ansættes, mens de ansatte er på uddannelse Reformer af WTO og styrkelse af ILO WTO og ILO skal sikre, at sociale klausuler gør det sværere for lande at opnå konkurrencefordele ved undertrykkelse af arbejdstagerrettigheder IMF s og Verdensbankens programmer skal fremme god regeringsførelse og respekt for menneskerettigheder CO-Magasinet side 10-11

12 Af Ingrid Pedersen Foto Karsten Weirup samme VALGT PÅ ARBEJDSPLADSEN Et helt liv på samme Bodil Petersen har tilbragt hele sit arbejdsliv på Unomedical. I de seneste og hun var med i Malaysia, da kollegerne der kæmpede for retten til at m plads, men hun bliver til den sidste dag. Da Bodil Petersen fik sit første arbejde, forsøgte hun længe at gemme sig for tillidskvinden. Hun vidste godt, at det var et krav på arbejdspladsen, at hun blev meldt ind i Kvindeligt Arbejderforbund, men hun syntes, de hårdt tjente penge kunne bruges på noget bedre end kontingenter. Hun var 14 år, og en dag måtte hun melde sig ind. 16 år senere blev hun selv den, de nyansatte muligvis forsøgte at skjule sig for. Da blev hun selv valgt som tillidsrepræsentant. Det skete i 1985, og selv om hun kommer med forklaringen om, at der ikke var rift om pladsen, da den forrige ønskede at holde op, lægger hun ikke skjul på, at hun gerne ville vælges. - Jeg syntes, det var en spændende udfordring. Jeg var ung og havde ingen børn, så jeg syntes, jeg havde meget at bidrage med, fortæller hun, og efterhånden som hun kom på G1 og G2 og andre kurser for tillidsrepræsentanter, blev hun mere og mere grebet af det. Et par år senere adopterede hun og hendes mand en datter, men posten som tillidsrepræsentant holdt hun fast ved. Bodil Petersen er stadig på sin første arbejdsplads, og hun fejrede 50-års fødselsdag samtidig med, at hun fik at vide, at hun i løbet af et par år skal ud og finde sig et andet arbejde. Unomedical flytter hendes og 449 kollegers arbejde til Slovakiet, fordi arbejdskraften er meget billigere der. Måske tager hun mod tilbuddet om at tage med i en periode for at lære de kommende kolleger op. Det har hun ikke besluttet endnu. Nej til Hundested Men hun tager ikke imod tilbuddet om et job i Hundested, hvor firmaet opretholder en produktion. Det er for langt væk fra det liv, som er hendes: Venner, familie, kommunalbestyrelsen, datterens ridesport, bestyrelsesposten i 3F s afdeling i Køge og alle de gamle kolleger, som hun ganske vist ikke længere skal se dagligt, men som hun alligevel håber at holde kontakt med. Hun regner med at blive til virksomheden lukker og slukker. Det synes hun er en del af ansvaret som tillidsvalgt, for hun ved godt, det bliver en hård tid. Det er det allerede, for hver gang en kollega har fået nyt arbejde, bliver der et tomrum, og så er der brug for at trøste hinanden. Hun ved også, at det er urealistisk at tro, hun nemt kan få et job, for cv et ser lidt tyndt ud, når man har været på samme arbejdsplads i 37 år og gik ud af skolen efter 8. klasse. FIU-kurser, omstillingsparathed, engagement i kollegernes og arbejdspladsens velfærd tæller ikke rigtigt. - Jeg er da meget i tvivl, om jeg overhovedet skal fortælle, at jeg har været tillidsrepræsentant. Mange arbejdsgivere synes bestemt ikke, det er noget plus, indrømmer hun. Men et nyt arbejde vil hun have, når tiden kommer. - Globaliseringen er ikke til min fordel. Det kan godt være, at de siger, jeg kan købe billigere tøj og ting, men jeg ville hellere beholde min arbejdsplads og mine kolleger, siger Bodil Petersen. - Jeg har også svært ved at se dem, der skal overtage vores arbejde, som kolleger. For mig er de konkurrenter, men det ændrer sig måske, hvis jeg vælger at tage med ned og lære dem op, indrømmer hun og tilføjer, at hun i det mindste håber, de får nogle arbejdspladser, hvor sikkerhed og sundhed er i orden, så de ikke skal konkurrere på et forringet arbejdsmiljø. Med i Malaysia Under alle omstændigheder synes hun, fagbevægelsen skal gøre en større indsats for at forhindre, at arbejdspladserne flytter til dårligere forhold, og hun var selv med til at rejse sagen om sin egen arbejdsplads, der, mens den hed Mærsk Medical, nægtede de ansatte på fabrikken i Malaysia ret til at være medlem af en fagforening efter eget valg. Sammen med en gruppe kolleger og AIF, Arbejderbevægelsens Internationale Forum, besøgte hun fabrikken i Malaysia. - Den var nøjagtig som vores, pæn og ren. Men der manglede udsugning, selv om de

13 arbejdsplads 20 år har hun været tillidsrepræsentant, elde sig i fagforening. Nu lukker hendes arbejds- arbejdede med organiske opløsningsmidler. Det har de dog siden fået. Desuden bemærkede vi, at de manglede ordentligt fodtøj. - Men medarbejderne selv var glade for fabrikken og syntes, de havde det godt. Problemet med den manglende ret til at organisere sig er dog ikke løst, konstaterer hun. Computere fjernet For Bodil Petersen har der været mange glæder ved at være tillidsrepræsentant. Et af de projekter, hun har været mest glad for, er Hold hele livet. Det var et sundhedsprojekt, som skulle sikre hende og kollegerne mod nedslidning på grund af ensartede arbejdsstillinger og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Hun synes, projektet gav meget og alle var glade for det, men nu synes hun alligevel, det er lidt spildt, fordi mange af dem, der har haft glæde af det, måske alligevel ryger ud af arbejdsmarkedet, når fabrikken lukker. - Man kan selvfølgelig håbe, at vi kan tage det vi lærte af det med os til andre arbejdspladser. Men det er jo ikke det samme, siger hun. Et andet forsøg på at skabe bedre arbejdsdage blev pludselig og uden varsel nedlagt. Det skaber stadig frustrationer. De var godt i gang med at arbejde i medstyrende grupper. De fleste var begejstrede, selv om der naturligvis var nogle få, der havde svært ved at omstille sig til de nye måder. - Men pludselig en morgen blev de computere, vi brugte til at tilrettelægge produktionen på, samlet sammen uden forklaring overhovedet og fjernet. Dermed fjernede ledelsen grundlaget for de nye arbejdsformer. - Alt det, vi havde kæmpet for at få lov til: Selv trække jobkort, bestille materialer og prioritere ordrer, faldt væk. Da mistede vi meget, og vores tidligere produktionschef, som vi havde samarbejdet meget med om de medstyrende grupper, fik andre arbejdsopgaver. Den nye havde en helt anden stil, og vi kunne ikke gøre noget. Det er en skam, for medindflydelse giver indhold i jobbet, understreger hun. Hånd i hånd Ved seneste kommunalbestyrelsesvalg blev hun valgt ind i kommunalbestyrelsen. Det var en logisk beslutning for hende at stille op. - Politik og tillidsarbejde går hånd i hånd. Meget af det, jeg arbejder med her, kan jeg også bruge i politik. Det gælder således spørgsmål om sygepolitik og det rummelige arbejdsmarked, siger hun. Meget naturligt arbejder hun med social- og arbejdsmarkedspolitik i byrådet og siger, det er utroligt spændende. - Indimellem handler det jo også om menneskeskæbner, og man bliver da meget påvirket af det, siger hun. Imod mødebonus På arbejdspladsen er sygdom også blevet et anliggende for tillidsrepræsentanterne. I dag kommer alle på hendes arbejdsplads til en samtale efter tre sygeperioder. Det er vigtigt, at kollegerne ikke føler, de bliver mistænkeliggjort, fordi de kommer til en sygesamtale. Det er fast rutine og er med til at hindre udstødelse fra arbejdsmarkedet. En af de ting, hun har kæmpet imod, er indførelse af mødebonus. Nogle kolleger ville gerne have den indført, men tillidsrepræsentanterne strittede imod. - Den straffer de syge, og den afslører, at der er tale om en dårlig arbejdsplads, så når jeg skal ud at søge nyt arbejde, håber jeg aldrig jeg kommer til at søge arbejde på en arbejdsplads med mødebonus, for den viser, der er en dårlig ledelse, erklærer hun. Navn: Bodil Petersen Alder: 50 år Fødested: Karise Bopæl: Hårlev Arbejdsplads: Unomedical Uddannelse: 8. klasse Fagforbund: 3F Tillidshverv: Tillidsrepræsentant på Unomedical, socialdemokratisk kommunalbestyrelsesmedlem i Hårlev, i bestyrelsen i 3 F i Køge, og i Industrigruppens bestyrelse i Køge, samt Ungbos bestyrelse Familie: Enke og har en datter på 17 år Fritidsinteresser: Deltager i datterens hestesport. Tidligere fodboldspiller CO-Magasinet side 12-13

14 Af Bjarne Kjær Optaktmøder om ny EU-traktat CO-industri og Dansk Industri holder otte informationsmøder for ledelses- og tillidsrepræsentanter For at få sat skub i debatten forud for folkeafstemningen 27. september om den nye EU-traktat holder CO-industri og Dansk Industri i juni otte optaktsmøder over hele landet for ledelses- og tillidsrepræsentanter i industriens virksomheder. Her kan du høre mere om de to organisationers fælles indsats Europa på arbejde, møde andre ledelses- og tillidsrepræsentanter og blive inspireret til at starte debatten om EU-traktaten i din virksomhed. På de otte informationsmøder vil Dansk Industris europapolitiske chef Lykke Friis fortælle om de nye spilleregler for Europa. Desuden deltager otte forskellige gæstetalere. På møderne præsenterer CO og DI også en enkel værktøjskasse med materialer og gode ideer, der kan bruges til at få gang i en nuanceret debat ude på virksomhederne. Alle otte møder starter kl med efterfølgende spisning. Folkeafstemninger Programmet for alle otte informationsmøder ser således ud: 15.30Velkomst 15.40EU s forfatningstraktat - Skrivebordsprojekt eller Europas fremtid? ved europapolitisk chef Lykke Friis, Dansk Industri 16.30Holdninger blandt ansatte på virksomhederne ved CO-industri/Dansk Industri 16.50Pause 17.10Lokale informationsaktiviteter ved DI og CO 17.40Diskussion og øvelser i grupper 18.30Evaluering og opsamling Middag med gæstetaler Informationsmøderne starter mandag den 6. juni på Hotel Schaumburg i Holstebro. Her er folketingsmedlem Morten Bødskov (S) gæstetaler. Herefter fortsættes: Onsdag den 8. juni på Hotel Frederik II i Slagelse med Pia Olsen (SF) som gæstetaler Torsdag den 9. juni på Helnan Phønix Hotel i Aalborg med folketingsmedlem Christina Antorini (S) som gæstetaler Mandag den 13. juni på Glostrup Park Hotel, Glostrup, med medlem af Europa- Parlamentet Anders Samuelsen (R) som gæstetaler Onsdag den 15. juni i Torvehallerne, Vejle, med folketingsmedlem Troels Lund Poulsen (V) som gæstetaler Torsdag den 16. juni på Hotel Britannia, Esbjerg, med folketingsmedlem Charlotte Antonsen (V) som gæstetaler Onsdag den 22. juni på Hotel Radisson SAS, Århus, med folketingsmedlem Jeppe Kofod (S) som gæstetaler Torsdag den 23. juni på Hotel Radisson, SAS, Odense, med folketingsmedlem Carina Christensen (K) som gæstetaler. Du kan se mere om informationsmøderne for ledelses- og tillidsrepræsentanter på Her kan du også tilmelde dig. I 14 af EU s medlemslande træffes afgørelsen om den nye forfatningstraktat alene i de nationale parlamenter. I 11 af EU s medlemslande skal holdes folkeafstemninger: Tjekkiet: (Formentlig) Folkeafstemning juni 2006 Danmark: Folkeafstemning 27. september 2005 Frankrig: Folkeafstemning 29. maj 2005 Irland: Folkeafstemning i slutningen af 2005 Luxembourg: Vejledende folkeafstemning 10. juli 2005 Holland: Vejledende folkeafstemning 1. juni 2005 Polen: (Formentlig) Folkeafstemning 25. september 2005 Portugal: Folkeafstemning 2. el. 9. oktober 2005 Slovenien: Folkeafstemning 20. februar 2005 Spanien: Vejledende folkeafstemning efteråret 2005 Storbritannien: (Formentlig) Folkeafstemning i begyndelsen af 2006.

15 Af Erik Sandager Ingen lønfest i industrien Lokale lønforhandlinger i industrien gav lønstigninger på kun 2-3 procent, men til gengæld blev der forhandlet mange bløde pakker hjem Tillidsrepræsentanter for de ansatte i industrien har været på en hård opgave i foråret, da de skulle forhandle lokal løn hjem til deres kolleger. Ledelsen i mange virksomheder har hverken været til at hugge eller stikke i. Mange industriansatte er blevet spist af med lokale lønstigninger på 2-3 procent. Det viser en rundspørge til en række tillidsrepræsentanter i industrien, CO-Magasinet har gennemført i slutningen af april og i begyndelsen af maj. Til gengæld er der blevet forhandlet mange bløde pakker hjem. Bryggeriarbejderne på Carlsberg i Valby og Fredericia har benyttet de lokale lønforhandlinger til at få forlænget en tryghedsaftale indtil 1. marts På Micro Matic i Odense har medarbejderne sikret sig en ret til mindst 100 ugers uddannelse i 2005 og endnu mere efteruddannelse i Efter at fuld løn under uddannelse blev sikret i overenskomsten er efteruddannelsen på virksomheden næsten gået i stå, oplyser fællestillidsrepræsentanten. På køleskabsfabrikken Vestfrost i Esbjerg, der i fjor kom med et stort underskud, har tillidsfolkene haft svært ved at opnå lokale lønforhøjelser i år. Til gengæld har de fået gennemført en seniorpolitik og har fået forhøjet feriebetalingen. Det er tilsyneladende ikke lykkedes for ret mange virksomheder at komme igennem med krav om mere fleksibel arbejdstid, i form af ugentlig varierende arbejdstid, selv om Dansk Industri havde lagt op til det. Krav om ugentlig varierende arbejdstid og 12 timers drift blev efter konflikt afvist på blikemballagevirksomheden Glud & Marstrand i Odense. På medicinalvirksomheden H. Lundbeck og på Sjørring Maskinfabrik har tillidsfolkene forhandlet om at få de timelønnede ansat på funktionærlignende vilkår med de fordele det indebærer. Det er nogle af de mere kreative resultater, der er opnået i forbindelse med de lokale lønforhandlinger for industriansatte. Lokale forhandlinger gav 2,5 pct. Timelønnen forhøjet med 3,66 kr. i gennemsnit ved lokale lønforhandlinger - Det ser pænt ud. Sådan vurderer Ole Ibsen, næstformand i Dansk Metal, indberetninger om de lokale lønforhandlinger, som er sendt til Dansk Metal fra 260 virksomheder med medarbejdere. Timelønnen er, som følge af de lokale lønforhandlinger, steget med 3,66 kr. i gennemsnit. Det svarer til en procentvis forhøjelse på ca. 2,5 procent. Den største stigning - i kroner og øre - forekommer i København, hvor timelønnen er steget med 4,29 kr. Eller med 2,59 procent. Den største stigning - regnet i procenter - forekommer i Nordjylland, hvor timelønnen er steget med 3,91 kr. Men procentvis er der tale om en rekord-forhøjelse på 2,76 procent. - Af tallene kan vi se, at der er en vis tiltro til fremtiden, siger Ole Ibsen, næstformand i Dansk Metal. Den største procentvise lønstigning er opnået i Nordjylland. Selv om det er et område, hvor der er en forholdsvis høj arbejdsløshed, er det alligevel lykkedes at opnå lokale lønforhøjelser på 2,76 procent. Det må være, fordi de tror på fremtiden. I Østjylland er timelønnen steget med 3,92 kr. svarende til 2,69 procent. I Vestjylland er der lagt 3,25 kr. på timelønnen. Eller en stigning på 2,28 procent. I Syd- og Sønderjylland er der indberettet en gennemsnitlig timelønforhøjelse på 3,49 kr. eller 2,42 procent. På Fyn og omliggende øer har Metalmedlemmer i gennemsnit opnået en timelønstigning på 3,31 kr. Eller 2,24 procent. I Storstrøms Amt og på Bornholm blev resultatet en stigning på 3,50 kr. Eller 2,53 procent. I Vestsjællands, Roskilde og Frederiksborg amter er der registreret en timelønforhøjelse på 3,91 kr. eller 2,57 procent. Det er foreløbige tal. Men den første prognose ligger ofte meget tæt på det endelige resultat, oplyser Ole Ibsen. I næste nummer af CO-Magasinet kan du se de enkelte resultater fra de lokale lønforhandlinger på en række af industriens virksomheder. CO-Magasinet side 14-15

16 Af Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen OECDretningslinjer dårlig Bange for dårligt Her er lige det værktøj, vi står og mangler, tænkte Jan Goltermann, da han OECD s retningslinjer for multinationale selskaber. Og han fik snart brug f Jan Goltermann, formand for medarbejdersiden i APV/Invensys Europæiske Samarbejdsudvalg, havde lige hørt om OECD s retningslinjer for multinationale virksomheder, da han fik brug for dem. En måned efter, han første gang havde stiftet bekendtskab med retningslinjerne på et kursus i Stockholm, blev han præsenteret for virksomhedens udkast til Code of Conduct (Adfærdskodeks). Det er en omfattende beskrivelse af, hvordan virksomhedens ansatte skal opføre sig. I Invensys udkast til Code of Conduct står der bl.a. En interessekonflikt opstår, når en ansats personlige, sociale, finansielle eller politiske aktiviteter kan få indflydelse på den ansattes loyalitet og objektivitet i forhold til firmaet. Egentlige interessekonflikter skal undgås, men alene mistanken om en interessekonflikt kan være skadelig og kræver nøje opmærksomhed. Inden man acepterer en post som bestyrelsesmedlem (dette inkluderer velgørende foreninger), skal man få en skriftlig tilladelse fra sin lokale personalechef, som afklarer sagen i den juridiske afdeling. - Det ser måske uskyldigt nok ud, men for os var det vigtigt at få præciseret, at disse regler ikke gælder for fagforeningsmedlemskab. Ellers kunne vi jo i teorien risikere at skulle have lov af ledelsen til at stille op til fagforeningens bestyrelse, og det kan vi naturligvis ikke acceptere, siger Jan Goltermann. Godt værktøj - Retningslinjerne fra OECD er et godt værktøj at have med i forhandlingerne om det spørgsmål, for i dem nævnes retten til at danne fagforeninger også, understreger han og tilføjer, at virksomheden og medarbejderne kan have forskellige interesser, når det drejer sig om et adfærdskodeks. Mange især amerikanskejede virksomheder præsenterer deres medarbejdere for et adfærdskodeks, der handler om de ansattes opførsel. Jan Goltermann siger, at, lidt kynisk sagt, er Code of Conduct lavet for at give firmaets ledelse mulighed for at sparke nedad, når der begås fejl. For ham er det derfor vigtigt at have mulighed for at påvirke det, inden det bliver vedtaget, og forhindre, at medarbejderne på gulvet bliver tvunget til at skrive under på det, og OECD-retningslinjerne er netop et godt værktøj til at få indflydelse på reglerne. - Medarbejderne har ikke en chance for at overskue dem. Begrebet er opstået som en følge af Enron og de andre store erhvervsskandaler i USA, hvor virksomheden forsøger at fralægge sig ansvaret og i stedet give enkelte ansatte skylden. Jeg mener ikke, medarbejderne på gulvet skal skrive under, påpeger han. - Derfor var det simpelt hen et vidunderligt lykketræf, at jeg lige havde været på kursus i, hvordan man kan bruge OECD-reglerne. Ellers havde jeg i højere grad været på bar bund, da vi blev præsenteret for firmaets Code of Conduct, erklærer han. Vi kan bruge retningslinjerne i forbindelse med Europæiske Samarbejdsudvalg. Der har vi et forum, der i forvejen beskæftiger sig med grænseoverskridende problemer.

17 t image image hørte om or dem Code of Conduct pålægger de ansatte bestemte etiske adfærdsnormer i modsætning til Social Charter, der handler om, hvordan virksomheden skal opføre sig, og de to ting stemmer ikke altid overens. - Jeg ser gerne, at virksomhederne laver et Social Charter og det er noget helt andet. I det kan man bl.a. skrive, at man tager afstand fra børnearbejde, at slavearbejde er uacceptabelt og at menneskerettighederne skal overholdes, og man kan forlange det samme af sine underleverandører. Det går jeg bestemt ind for, siger han. For alle Jan Goltermann håber, at alle tillidsrepræsentanter får kendskab til OECD s retningslinjer. Han er ikke i tvivl om, at flere og flere kan få glæde af dem, efterhånden som danske virksomheder bliver multinationale, når de flytter en del af produktionen til andre lande. - Det er jo oplagt, at vi bruger retningslinjerne i sammenhæng med Europæiske Samarbejdsudvalg. Der har vi i forvejen et forum, der beskæftiger sig med grænseoverskridende problemstillinger, understreger han. - Derfor er det oplagt, at ESU-repræsentanterne lærer at bruge retningslinjerne, når virksomheder overtræder reglerne, så det vil jeg da foreslå bliver et emne på COindustris næste ESU-konference, siger han. I hvert OECD-land er der oprettet et nationalt kontaktpunkt, hvor man kan henvende sig, hvis man har mistanke om, at en virksomhed bryder OECD-reglerne. I Danmark ligger kontaktpunktet i Beskæftigelsesministeriet og består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder. Kun et par danske virksomheder har været indklaget efter retningslinjerne. Det var Mærsk Medicals selskab i Malaysia og Tvinds plantagedrift i Mellemamerika. Retningslinjerne har eksisteret siden 1976, men først de senere år har der været opmærksomhed om dem. Det er sket i forbindelse med den øgede globalisering og opmærksomheden på de forhold, virksomhederne byder de ansatte i andre lande. Bange for dårligt image - Værdien i retningslinjerne og de nationale kontaktpunkter er især, at virksomheder ikke ønsker det dårlige image, der er knyttet til at blive indklaget for OECD, så alene truslen og den deraf følgende risiko for forbrugerboykot er et stærkt våben, siger Jan Goltermann. Han tilføjer, at det også er det eneste våben, for der er reelt ingen sanktionsmuligheder over for de virksomheder, der overtræder reglerne. De kan ikke tvinges til at rette sig efter kontaktpunkternes afgørelser. Retningslinjerne er lavet af regeringerne i OECD-landene og en række andre lande. Reglerne drejer sig om bl.a. ansættelsesforhold, miljøspørgsmål, korruption, forbrugerinteresser og en række andre spørgsmål. Hvert år behandler kontaktpunkterne en række klager over virksomhedernes opførsel, men kan som sagt bare henstille til firmaerne at rette sig efter afgørelserne. Eksempelvis tilbageholdt et fransk firma en medarbejders løn, fordi han deltog i et fagforeningsmøde i udlandet. Firmaet fik pålæg om at betale medarbejderen den fulde løn, fordi retningslinjerne siger, de ansatte har ret til at deltage i disse internationale møder. I 2003 måtte British American Tobacco sælge sine aktier i et selskab i Burma, fordi den britiske regering bad firmaet om at trække sig ud af Burma på grund af den politiske undertrykkelse i landet. Det skete, efter at IUF, International Union of Food and Allied Workers, havde kontaktet det britiske kontaktpunkt. OECD s retningslinjer for multinationale firmaer har tidligere været omtalt i CO- Magasinet. De kan læses i deres helhed på det danske kontaktpunkt, der har webadressen eller bestilles i Beskæftigelsesministeriets Arbejdsretscenter på telefon Du kan også skrive til Det Danske Kontaktpunkt på adressen ansatte APV/Invensys producerer homogeniseringsmaskiner til fødevareindustrien. APV er en del af Invensys-koncernen, der har ansatte. APV har 2400 ansatte, heraf 650 i Danmark fordelt på fire produktionssteder. CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe Foto: ILO Ung pige vasker safirer ved ædelstensmine i Afrika. 1 million børn arbejder i miner Omkring en million børn arbejder verden over i miner og stenbrud, skønner FN s arbejdsorganisation ILO. De arbejder under de værst tænkelige forhold og udsættes dagligt for at blive dræbt, blive kvæstet eller pådrage sig alvorlige sygdomme. Både ved miner over og under jorden udsættes børn for mange timers hårdt, dagligt arbejde. De må bære tunge byrder, udlægge sprængstoffer, kravle gennem snævre tunneler, indånde skadeligt støv og arbejde i vand, og ofte udsættes de for farlige giftstoffer som bly og kviksølv. Børnearbejde er udbredt i diamant- og guldminer i Afrika, i miner med ædelstene i Asien og ved guld-, tin- og smaragd-miner i Sydafrika. Et pilotprojekt, som ILO har stået for, viser, at det er muligt at stoppe børnearbejde i minerne gennem støtte til lokalsamfundene, ved at organisere kooperativer og andre produktionsenheder og ved at forbedre sundheds- og sikkerhedsforholdene og derved forbedre de voksne arbejderes produktivitet. Samtidig skal der sikres skoler, rent vand og ordentlige sanitære forhold. Det kan lade sig gøre at stoppe børnearbejde i minerne, mener ILO. Derfor vil den 12. juni 2005, der er den 4. internationale dag imod børnearbejde, være fokuseret på at finde veje til at gøre det til virkelighed. 246 millioner børn er børnearbejdere 73 millioner børnearbejdere er under 10 år børn dør hvert år ved arbejdsulykker 127 mill. børn under 14 år arbejder i Asien Afrika syd for Sahara har forholdsvis flest børnearbejdere (48 millioner) Også vestlige industrilande har børnearbejdere (2,5 millioner). 8,4 mill. børn er fanget i slaveri, narkohandel, prostitution og pornografi og andre ulovlige aktiviteter (Kilde ILO). 2 millioner dør hvert år Mindst seks millioner mennesker deltog i aktiviteterne verden over på den årlige arbejdsmiljødag 28. april til minde om de arbejdere, der er døde eller er kommet alvorligt til skade i årets løb på grund af dårlige arbejds- og produktionsforhold. Tal fra FN s arbejdsorganisation ILO viser, at mere end to millioner arbejdere dør hvert år på grund af arbejdsulykker eller arbejdsrelaterede sygdomme. Og hvert år er der kommer 160 millioner nye sygdomstilfælde. Frie Faglige Internationales (ICFTU) generalsekretær Gay Ryder siger, at regeringer og arbejdsgiverne må tage de mere end aktiviteter verden over den 28. april alvorligt. Bag dem stod de internationale faglige organisationer i 110 lande over hele verden. - Myndigheder og virksomheder i adskillige lande har en passiv, halvhjertet holdning til arbejderens sundhed, siger Ryder. - Millioner af arbejdere vil fortsat dø, mens regeringerne tøver med at gennemføre lovgivning eller med at ratificere ILO s regler, der kunne løse problemerne. Den internationale fagbevægelse arbejder for, at FN anerkender 28. april som en officiel international mindedag. Grænse for gyldne håndtryk Den franske regering vil begrænse topchefernes muligheder for at bevilge sig selv gyldne håndtryk af vanvittige størrelser, skriver Jyllands-Posten. Loven skal sikre, at ethvert gyldent håndtryk først skal godkendes af selskabets aktionærer på en generalforsamling. Foreninger for småaktionærer hilser forslaget velkomment. De har længe raset over, at Klip fra fagbladene Misbrug af vikarer»det er overenskomstbrud, når elektrikere, der vikarierer på ELFO-virksomheder, får udbetalt skattefri diæter. Den trafik, hvor vikarer bor i kældre, skurvogne, lokaler på selve byggepladsen og lignende, er direkte i strid med overenskomsten. Og det skal vi selvfølgelig have sat en stopper for. Vi lever i 2005, og vi vil ikke acceptere, at vore medlemmer skal leve og bo under usle forhold.«forbundssekretær Arne Hansen i Elektrikeren (Dansk El-Forbund). Forbundet har ved en faglig voldgift fået fastslået, at elektrikere, der arbejder som vikarer på ELFO-virksomheder, skal følge elektrikeroverenskomsten på lige fod med de fastansatte. Regeljungle koster penge»regeljunglen koster medlemmerne penge. Det ville være mærkeligt, hvis der kun er én ud af landets 256 kommuner, der har problemer med reglerne. Og uanset omfanget er det betænkeligt, at man har nogle regler (omkring fleksjobbere og ledighedsydelse), som hverken kommuner eller den almindelige borger har en chance for at gennemskue. Er medlemmerne i tvivl om størrelsen af deres ledighedsydelse, skal de gå til deres afdeling.«forbundssekretær Ulla Sørensen i Fagbladet (3F). Ved at skride ind sikrede forbundet et medlem kr. som kommunen ufrivilligt havde snydt ham for. Fyret under barsel får en kvart million»det er som et åg, der er blevet løftet af mine skuldre. Nu er det gået op for mig, hvor meget denne sag har påvirket mig. Det er belastende at gennemføre sådan en sag, for man føler sig hele tiden mistænkeliggjort, fordi modparten prøver at fremstille mig som én, som bare vil udnytte situationen. Men jeg var faktisk slet ikke klar over, at jeg havde ret til de penge.«markedsføringsøkonom Linda Tosti i hk privat (HK). Hun var blevet lovet et fast job efter barsel, men blev fyret. Det har kostet Teknologisk Institut i Århus en kvart million kroner ved Byretten i Århus.

19 l fagbevægelse vægelse Internation nation topchefer, der kørte en virksomhed i sænk og var årsag til massefyringer, blev forgyldt ved fyringer. Det er et gyldent håndtryk på ikke mindre end 239 millioner kroner til den fyrede direktør for den franske butikskæde Carrefour, der har udløst lovindgrebet. Kina begår brud på faglige rettigheder Ved at fastholde monopol på faglig organisering gennem den statskontrollerede faglige landsorganisation ACFTU (All-China Federation of Trade Unions), ved at sende uafhængige fagforeningsaktivister i fængsel og ved at forbyde arbejderne ret til at strejke begår Kina åbenlyst brud på den internationale menneskerettighedstraktat, som landet har ratificeret i 2001, siger Frie Faglige Internationale (ICFTU). Anklagerne fremgår af en rapport til FN s Komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. I den 36 sider lange rapport anklager ICFTU også Kina for at bryde væsentlige principper i international lov ved ikke at tillade arbejderne at danne fagforeninger og melde sig ind i en fagforening efter eget valg. ICFTU tager afstand fra, at Kinas eneste lovlige fagforening er underlagt kontrol af Kommunistpartiet. Folk, der organiserer sig eller strejker, bliver ofte arresteret og idømt fængselsstraffe eller sendt på genopdragelse i arbejdslejre, siger ICFTU. Som eksempel nævnes to personer, der er idømt 12 og 16 års fængsel for at lave artikler til støtte for uafhængige fagforeninger. Rapporten omtaler også 40 fagforeningsaktivister, der fortsat er fængslet efter Tiananmenmassakren i Beijing i Nye advarselsstrejker i Tyskland I slutningen af april indledte de tyske metalarbejdere anden bølge af advarselsstrejker i den vesttyske stålindustri. 27. april nedlagde ansatte arbejdet i tre timer ved Krupps stålværker i Duisburgområdet. Dagen efter nedlagde andre ansatte arbejdet i seks stålvirksomheder i Bochum og Krefeld. I Dortmund nedlagde 450 ansatte arbejdet ved ThyssenKrupp. Også i Essen, Osnabrück, Peine og Lüdenscheid var der advarselsstrejker. 29. april var der arbejdsnedlæggelser i Salzgitter, Bremen, Mühlheim, Siegen, Dortmund, Düsseldorf, Hagen, Leverkusen, Wittenberg og Herborn. Ved den første bølge af advarselsstrejker midt i april deltog omkring ansatte, og det tyske metalarbejderforbund IG Metall skønner, at omkring ansatte i den vesttyske stålindustri har deltaget i de to strejkebølger. Strejkerne kommer som optakt til overenskomstforhandlingerne. IG Metall kræver en lønforhøjelse på 6,5 procent, bedre garanti mod fyringer og bedre uddannelsesmuligheder. Tekstilbranchen som dødens købmænd Manglende interesse for sundhed og sikkerhed i tekstil-, beklædnings- og lædervareindustrien er ved at gøre uansvarlige europæiske detailhandlere til dødens købmænd, fastslår den internationale faglige sammenslutning Global Union. Det sagde generalsekretær Neil Keaney fra Den Internationale Sammenslutning af Tekstile og Beklædningsarbejdere (ITGLWF) ved en konference i Brescia i Italien for nylig, hvor han samtidig offentliggjorde planer om et arbejdermuseum i Italien. Hvert år dør 2,2 millioner arbejdere ved ulykker og sygdomme. - Blodbadet er steget i takt med den stigende globalisering. Mens de multinationale investorer evindeligt flytter rundt på produktionen i jagten på billigere arbejdskraft, er arbejdstiden steget og sundhedstilstanden faldet. - Smerter og lidelser er blevet en del af dagens (u)orden i tekstil- og beklædningsindustrien, hvor konkurrencen for at få en andel af eksportmarkederne er benhård. De elendige arbejdsforhold i denne industri gør nu, at den betragtes som en slags kulminer over jorden. Jeg var for flink»jeg ville gerne leve op til det, som blev forventet af mig, og sørge for, at en stor produktion blev færdig til jul. Ønsket om at leve op til forventningerne overskyggede alle de røde lamper, der blinkede. Der var pres på. Der skulle laves meget, og der var ingen oplæring. Der var ofte overarbejde. Tit arbejdede jeg timer. Jeg var nok for flink. Så jeg har nok en del af skylden selv. Men det er svært at stille sig op mod en stor arbejdsgiver.«byggetekniker Paw Ludvigsen, Jerslev, Vestsjælland i TEKNIKEREN (Teknisk Landsforbund). Han var fuldstændig overanstrengt og måtte sygemeldes. Kort efter fyrede virksomheden ham. Bagmand dømt»dommen sender et klart signal om, at social dumping ikke tolereres i Danmark. Boden er kun på kroner, hvilket er billigt sluppet, men jeg glæder mig til, at pengene indbetales, så vi kan give de fire polske bygningsarbejdere deres livs akkord. Vi har flere sager på vej i Arbejdsretten.«Bygningsgruppeformand Peter Hougaard Nielsen i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg), efter at Arbejdsretten har dømt det polske firma Biomax, der ejes og drives af danskeren Ole Thuesen, til at betale kr. Heraf er kroner efterbetaling af løn til fire polske bygningsarbejdere. Større villighed til at tage nyudlærte»nu har vi fået analyseret den høje ledighed for de nyudlærte på kryds og tværs, og det ser ærligt talt ud til, at det mere drejer sig om virksomhedernes villighed til at tage de nyudlærte hurtigere ind i varmen og give dem noget erfaring, end det egentlig handler om de nyudlærtes kvalifikationer. Alligevel har vi nu skærpet kravene til lærlingene for at komme ind på hovedforløbet, og så må vi også kunne forvente, at arbejdsgiverne vil beholde de nye svende, når de er udlært, så vi kan få den alt for høje ledighed for denne gruppe ned.«forbundssekretær Hans Søby i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet). CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Erland Olauson Nordisk aftalemodel på spil Hele den skandinaviske aftalemodel er på spil efter at den svenske Arbetsdomstol har sendt en sag om konfliktretten på det svenske arbejdsmarked til udtalelse ved EFdomstolen. - Jeg betragter det som udelukket, at EF-domstolen afsiger en dom, som i praksis betyder, at EU bestemmer, hvilke faglige kampskridt der skal være tilladt i Sverige, siger 1. næstformand i svensk LO Erland Olauson. - Da Sverige blev medlem af EU, var der total politisk enighed om, at medlemskabet ikke måtte indskrænke vores system med kollektive aftaler på arbejdsmarkedet. Hvis hele vores arbejdsmarkedsmodel nu slås i stykker, er prisen for svensk EU-medlemskab for høj, og så må vi tage stilling på ny, siger han. Sagen drejer sig om et lettisk firma, som udlejer arbejdskraft fra Letland til en byggeplads ved Stockholm. Byggepladsen blev blokeret af de faglige organisationer, da firmaet ikke ville tegne overenskomst. Det mente firmaet var i strid med EF-retten og indbragte sagen for Arbetsdomstolen for at få kendt blokader og sympatiaktioner ulovlige. Formanden for 3F s Bygningsgruppe John Larsen siger til 3F s Nyhedsbrev, at det vil få helt uoverskuelige konsekvenser, hvis EFdomstolen mener, at vores måde at organisere os på og løse faglige konflikter strider mod EF-retten. Useriøs forskning i museskader Arbejde med computer giver ikke skader. Det er konklusionen i en ph.d. afhandling, som læge Christina Funch Lassen står bag, men den møder kritik fra HK/Privat. Christina Funch Lassen konstaterer, at der ikke er nogen sammenhæng mellem musearbejde og varige skader på håndled og albuer. Hun afviser ikke, at musen kan give smerter, men skelner mellem smerter og deciderede skader. Her har de forsøgspersoner, der omfatter tekniske tegnere, maskinteknikere og tekniske assistenter, ikke større risiko for at udvikle musearm eller tennisalbue end resten af befolkningen, viser undersøgelsen. Miljøkonsulent i HK/Privat Svend Erik Hermansen kalder undersøgelsen for useriøs. - Der er en masse ting, som hun mangler at gøre opmærksom på, siger han. Arbejdsskadestyrelsen har bedt om at få vurderet alt, hvad der er lavet af undersøgelser på området, så man kan drøfte, om museskader skal optræde på Erhvervssygdomslisten. Stigning i ledigheden Der var fuldtidsledige i marts 2005, når der korrigeres for sæsonmæssige udsving. Det er flere end i februar, og det svarer til en uændret ledighedsprocent på 5,9. Danmarks Statistik mener, at der er en teknisk årsag til stigningen i ledigheden, nemlig forskydningen i dagpengeperioderne fra 2004 til I forhold til marts 2004 er ledigheden faldet med fuldtidsledige. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er ledigheden i de seneste tre måneder faldet med fuldtidspersoner. En forholdsvis stor del af faldet ligger i A-kasser, der beskæftiger offentligt ansatte. De samme A- kasser havde stigende ledighed igennem efteråret Det kan indikere, at den offentlige sektor har holdt igen med nyansættelserne i 2. halvår 2004 og omvendt indhentet en del af denne udvikling i starten af Vil begrænse lærernes sygefravær Undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener, at lærerne i folkeskolen, der er landets største arbejdsplads, er for meget syge. På landsplan bliver 6,3 procent af alle skoletimer enten aflyst eller gennemført med vikarer. I 70 procent af tilfældene skyldes det sygdom hos lærerne. Men der er store geografiske forskelle. Undervisningsministeren vil have kommunerne til sammen med skolerne at begrænse fraværet, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. A-kasserne næsten fejlfri A-kasserne er blevet markant bedre til at træffe korrekte afgørelser, viser en ny undersøgelse. I 2004 begik A-kasserne kun fejl i 4,4 procent af de behandlede sager, mens tallet var oppe på 22 procent i Arbejdsdirektoratet har undersøgt A-kassernes sagsbehandling, og resultatet er positivt. Det systematiske rådighedstilsyn har en fejlprocent på 4,4 og det udvidede rådighedstilsyn på 1,8 procent. Morten Kaspersen, formand for AK-Samvirket, er godt tilfreds og opfordrer Arbejdsdirektoratet til at slække på de stramme krav til A-kasserne. De medfører nemlig en stor administrativ belastning. Mangel på ingeniører Danmark vil om 15 år komme til at mangle mindst ingeniører. Derfor har Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet udarbejdet en række forslag, der skal styrke ingeniøruddannelserne. Flere unge skal søge studierne, frafaldet skal begrænses, og det gængse billede af nutidens ingeniør og naturvidenskab skal opdateres bredt. Også i folkeskolen, hvor der skal tages mere hensyn til pigernes interesse for sundhed, helse og kropskultur. I dag er kun hver tredje ingeniørstuderende kvinde, mens kvinderne optager halvdelen af pladserne for de videregående uddannelser under et.

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte Helbredskontrol ved natarbejde en pjece til tillidsvalgte 1 Helbredskontrol 2 ved natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Lønsom produktion i Danmark

Lønsom produktion i Danmark Royal Greenland Seafood A/S Royal Greenland A/S er en verdensomspændende koncern inden for fisk & skaldyr med godt 2.000 ansatte og en omsætning på ca. 5 mia. dkk. * Primære markeder europæiske lande +

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012 Ref: Kasper Tolstrup Andersen September 2012 1. Indledning... 3 1.1. Målene for Jobpatruljen 2012... 3 1.2. En bred Jobpatrulje... 3 2. Resultater fra Jobpatruljen...

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed

Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Nr. 2 - oktober 08 Nyhedsbrev - arbejdsmiljø og sundhed Redaktør: Informationsmedarbejder, Louise Birch Riley, louise.riley@odder.dk Var du med til DHL-stafetten? Næsten hver fjerde medarbejder var med

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Industrigruppen 2013. Oplæg Mads Andersen 1

Industrigruppen 2013. Oplæg Mads Andersen 1 Industrigruppen 2013 Oplæg Mads Andersen 1 Intet er smukkere end Danske Arbejdspladser Oplæg Mads Andersen 2 Industriarbejdspladser i DK Har din virksomhed flyttet produktion ud af Danmark inden for de

Læs mere

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt

Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Automatiser jeres produktion let, billigt og fleksibelt Universal Robots udvikler fleksibel og prisgunstig robotteknologi til industrien. Vi sætter slutbrugeren i centrum og gør teknologien let at bruge

Læs mere

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Nyvalgt Tillidsrepræsentant & Arbejdsmiljørepræsentant Velkommen og Tillykke med dit valg som Tillids- og Arbejdsmiljørepræsentant i EFK. Ejendomsfunktionærernes fagforening (EFK) byder dig velkommen

Læs mere

Velkommen til PROSA/VEST

Velkommen til PROSA/VEST Velkommen til PROSA/VEST FORBUNDET AF IT-PROFESSIONELLE II00I00II Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk akasse-kbh@prosa.dk

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Guide til outsourcing og etablering

Guide til outsourcing og etablering Guide til outsourcing og etablering Oktober 2004 Udgivet af Dansk Industri og ITEK Redaktion afsluttet 1. oktober 2004 Redaktion: Niels Conradsen og Henrik Bjørn Christensen ISBN 87-7353-528-1 1000.10.04

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Dansk Facilities Management netværk Renholdsworkshop 28. november 2006 HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen 1 HTS A - historisk i korte træk 1917 - dannelsen af Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisation

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151:

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: CO-industri for HK/Privat og Teknisk Landsforbund for et antal medlemmer af disse forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere