Vejleder: Jørgen Lægaard

Transkript

1 HD 2. Del - Seminar 2 Institut for Regnskab Forfatter: Søren A. Korsgaard Vejleder: Jørgen Lægaard Handelshøjskolen i Århus 2004

2 Indledning: Problemformulering: Metode: Afgrænsning: Basel II reglerne vil med reglerne om opgørelse af kapital, medvirke til bedre rentabilitet Baselkomiteen Basel II reglerne Søjle 1 Minimumskapitalkravet Kreditrisiko Standard metoden: Risikoreduktion Intern rating metoden: Operationel risiko Basis indikator Den standardiserede fremgangsmåde Søjle 2 - Tilsynsprocessen Søjle 3 - Markedsdisciplin Delkonklusion Arbejdet med kreditmodeller og RAROC vil medvirke til at sikre vækst og skabe værdier Størrelse og kompleksitet Kompetencer og tværfaglighed Omgivelserne Case: BankN størrelse og kompleksitet BankN tværorganisatoriske kompetencer Omgivelserne Investeringsovervejelser ved udvikling af kreditmodel Investeringskalkule Forudsætninger Udgifter Indtægter RAROC Delkonklusion

3 3.1 RAROC vil kunne skabe mere værdi til aktionærerne end f.eks. ROI ROI (Return on investment) RAROC (Risc Adjusted Return on Capital) Delkonklusion Ved at bruge RAROC som styringsværktøj, kræves der fokus på medarbejderne Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: Spørgsmål 4: Spørgsmål 5: Spørgsmål 6: Spørgsmål 7: Spørgsmål 8: Spørgsmål 9: Spørgsmål 10: Spørgsmål 11: Spørgsmål 12: Delkonklusion Konklusion Litteraturliste: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 2 (fortsat) Bilag 3: Bilag Bilag

4 Indledning: Det finansielle område, både i Danmark og resten af verden, er et område, som er genstand for megen lovgivning. Lovgivningen har flere formål, men et af de vigtigste formål er at sikre et stabilt finansielt marked, og en stabil finansiel sektor. En stabil finansiel sektor er en nødvendighed for at kunne sikre en stabil økonomisk samfundsstruktur. Skrækeksemplet ved et sammenbrud i den finansielle sektor har senest vist sig i Japan i Krisen opstod, som en kombination af forskellige faktorer, men resulterede i en omfattende bankkrise i Japan. Der havde gennem længere tid været faldende indenlandsk efterspørgsel, og kombineret med et generelt tilbageslag for de asiatiske økonomier, betød det, at andelen af misligholdte lån steg. Samtidig med dette måtte bankerne foretage store kursreguleringer på deres aktiebeholdninger, som følge af de generelle fald i de asiatiske økonomier. Tabene og kursreguleringerne betød at bankerne ikke længere havde den ønskede soliditet. For at kompensere for dette, reducerede bankerne deres udlån. Dette betød, at de allerede hårdt trængte virksomheder nu oplevede finansieringsproblemer, og dette forværrede den i forvejen kritiske tilstand. Man var altså kommet ind i en selvforstærkende negativ cyklus 1. Ønsket om stabilitet præger derfor den lovgivning der findes på det finansielle område. Kravet fra lovgivers side om at kunne modstå uventede tab, får den direkte betydning for eksempelvis banker, at der skal være en solvensprocent på 8 %. Det vil sige, at den ansvarlige kapital 2 skal udgøre mindst 8 % af bankens risikovægtede aktiver. Men ligesom alt andet i samfundet, så påvirkes den finansielle sektor også af ændringer i det omgivende samfund. Det er i dag en accepteret betragtning, at virksomheder skal skabe værdi for deres aktionærer. Derfor har bankerne i dag, ligesom langt de fleste andre virksomheder nogle helt klart definerede præstationsmål. Et af disse mål, er for mange banker er at kunne forrente den investerede kapital bedst muligt. Dette mål adskiller sig ikke fra almindelige virksomheders mål omkring egenkapitalforrentning. Målet om at forrente egenkapitalen bedst muligt forsøger man at opnå ved at optimere brugen af kapital. Man sikrer sig med andre ord, at den knappe faktor, nemlig kapital, bruges på de forretningsområder der giver den bedste indtjening. Tidligere har det ikke været muligt at tage højde for den risiko der opstår ved at binde sin kapital i f.eks. udlån. Men med de nye Basel II regler 3, kan der nu også tages højde for risiko ved opgørelse af økonomisk kapital, og samtidig også tage højde for forrentningen af den investerede kapital. 1 Kilde, - Blok 2 2 For definition på ansvarlig kapital, se bilag 3 3 Kilde,

5 Det er reglerne i Basel II, og de muligheder der følger med indførelsen af disse regler, som vil danne grundlag for mit seminar, da det helt klart er nogle spændende muligheder finansielle virksomheder vil få. Samtidig vil Basel II også medføre forandringer for de finansielle virksomheder, og det vil samtidig medføre nogle problemstillinger, som efter min mening er ganske interessante. Min interesse for emnet har jeg, da jeg arbejder i den finansielle sektor. Jeg arbejder i et datterselskab til Jyske Bank, og vi står for at skulle implementere RAROC i den nærmeste fremtid. Derfor finder jeg det interessant når de finansielle institutioner begynder at indføre nye prisfastsætningsværktøjer, og ligeledes er det interessant hvilke overvejelser, man som virksomhed gør sig, før man beslutter at implementere et redskab som RAROC. Det er dette grundlag min afhandling opbygget omkring

6 Problemformulering: Den rigtige prisfastsættelse af varer danner grundlag for meget af den økonomistyringsteori vi kender i dag. Men hvilke redskaber har de finansielle institutioner for bedre at kunne prisfastsætte deres finansielle produkter? Her er et område, hvor der er nogle mangler, da den tidligere prisfastsættelse har været baseret på "godt købmandskab". Nu hvor muligheden melder sig for bedre at kunne prisfastsætte finansielle produkter, bl.a. med de nye Basel II regler, så er det naturligt nok at undersøge, hvilke muligheder dette giver de finansielle virksomheder, og ligeledes også hvordan det vil påvirke deres strategier og organisation. Dette danner grundlag for følgende hovedhypotese: RAROC (Risc Adjusted Return On Capital) vil ud fra en cost-benefit betragtning sikre bedre prisfastsættelse af udlån, og dermed, alt andet lige, resultere i øget rentabilitet hos de finansielle institutioner Dette vil så blive analyseret ud fra følgende underhypoteser: Basel II reglerne vil med reglerne omkring opgørelse af kapital, medvirke til bedre rentabilitet Arbejdet med kreditmodeller og RAROC vil medvirke til at sikre vækst og skabe værdier RAROC vil kunne skabe mere værdi til aktionærerne end f.eks. ROI Ved at bruge RAROC som styringsværktøj, kræves der fokus på medarbejderne Arbejdet med selve underhypoteserne, og konklusionerne på disse, vil så bringe os frem til en konklusion på selve hovedtesen

7 Metode: Som udgangspunkt er min afhandling skitseret efter følgende model: Kilde: 12 faser i en arbejdsmodel til brug for strukturering af større skriftligt arbejde, Tage Rasmussen Denne model har dannet ramme omkring mit seminar, og ved at gennemløbe modellens forskellige faser er jeg nået frem til den endelige konklusion, konklusionen på hovedtesen. Inden jeg dog har nået så langt, har det selvfølgelig været nødvendigt at fastlægge mit interesseområde for afhandlingen. Derefter har jeg så overvejet, hvilke konklusioner jeg gerne ville nå frem til i opgaven. Ud fra disse foreløbige konklusioner har jeg så gjort mig nogle overvejelser omkring, hvilken diskussion der skulle være det indledende arbejde, og danne grundlag for mine konklusioner

8 Grundlaget for mine diskussioner har været det datagrundlag jeg har indsamlet i forbindelse med afhandlingen. Mine data er hentet fra andre afhandlinger, rapporter og andre tekster skrevet omkring RAROC. Det grundlæggende materiale har dog været Baselkomiteens udspil omkring The New Basel Capital Accord. Derudover har der været en del analyser af dette udspil, både af forskellige parter, hovedsageligt revisorer som også har bidraget til diskussionen og konklusionen. En del data er også hentet fra årsrapporter fra banker, som igennem længere tid har arbejdet med Baselkomiteens udspil, og disse banker står overfor at skulle implementere bestemmelserne heri. Herhjemme er det banker som Danske Bank og Jyske Bank, og derfor er der også hentet materiale fra disse bankers regnskaber til illustrativ brug. Alt dette har dannet grundlag for min referenceramme, altså hvilke ting jeg har villet medtage i min afhandling, og hvilke der er blevet udelukket. Jeg har forsøgt at medtage de relevante overvejelser og tanker fra disse publikationer, som så har bidraget til min egen diskussion for og imod omkring emnet. Dette indledende arbejde har så ledt frem til en problemformulering. Denne problemformulering er dog blevet diskuteret med vejleder, og der er givet feedback, som har været grundlag for en diskussion af problemformuleringen. Denne endelige problemformulering har så dannet grundlag for mit videre arbejde med afgrænsning og med den videre behandling af de data, jeg har indsamlet eller fremskaffet. De data der ligger til grund for afhandlingen har været hovedsagelig tekster og rapporter. Derfor er afhandlingen hovedsageligt teoretisk funderet, dog med undtagelse af det sidste spørgsmål i problemformuleringen. Her har jeg haft mulighed for at gennemføre et lille pilotprojekt, og har i den forbindelse udarbejdet et spørgeskema, og fået en lille gruppe af medarbejdere i Jyske Banks erhvervsafdeling i Vestergade afdelingen til at hjælpe med disse besvarelser. Problemformuleringens spørgsmål er behandlet kronologisk, og munder til sidst ud i en konklusion på selve hovedtesen. Hovedtesen af skabt på grund min interesse for emnet, og konklusionen på denne hovedtese besvarer derfor min overvejelser omkring emnet, og dermed sluttes er hovedformålet med afhandlingen

9 Afgrænsning: Reglerne og informationerne omkring Basel II reglerne, og dermed også RAROC er naturligt nok baseret på materiale, som ligger klar inden afslutningen på seminaret. Det endelig udspil til Basel II reglerne, vil først ligge klar medio 2004, og derfor kan jeg af gode grunde ikke tage højde for ændringer efter opgavens færdiggørelse. Jeg har dog forsøgt så vidt muligt at have de seneste ændringer med, og det nyeste regelsæt, som gør at opgaven så vidt muligt er opdateret. Med hensyn til Basel II reglerne og opdeling i de 3 søjler, og hovedområder, så vil der i opgaven ikke blive lagt så meget vægt på behandlingen af de 2 sidste søjler, som omhandler tilsynsprocessen og markedsdisciplin. Selvom det selvfølgelig er en del af de kommende Basel II regler, så vil det ikke have den store betydning for besvarelsen, af de i problemformuleringen stillede spørgsmål. Derfor vil der selvfølgelig blive lagt størst vægt på den 1. søjle, nemlig den som omhandler minimumskapitalkravet. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt for seminaret vil indholdet af de 2 sidste søjler dog blive medtaget, da man selvfølgelig ikke helt kan udelade de overvejelser der er medtaget heri, men hovedvægten vil blive lagt på den 1. søjle, som omhandler opgørelse af kreditrisiko. Afsnittene, som omhandler sikkerhedsstillelse i forbindelse med kreditreduktion ved opgørelse af kreditrisiko, vil kun blive skitseret i korte træk, og vil ikke danne grundlag for nærmere analyse. En nærmere gennemgang af dette er fravalgt, for at bevare fokus på den opstillede problemformulering, og samtidig er dette en meget omfattende problemstilling, der sagtens kunne danne grundlag for en selvstændig behandling. Den nærmere opdeling i modpartsklasser ved beregning af kreditrisiko ved den standard opgørelsesmetoden, og den interne rating metode, henholdsvis grundlæggende og avanceret, samt hvilke krav og sikkerhedsstillelser der kan anvendes indenfor de forskellige kategorier vil ikke blive behandlet uddybende. Reglerne vil dog ganske kort blive gennemgået. Baggrunden for dette er, at jeg alene forudsætter, at der er tale om en homogen masse, som har de samme karakteristika som normale erhvervskunder. Hvis man vil have en mere detaljeret gennemgang af de enkelte risikoklasser, og betydningen henvises til den relevante litteratur. I de tilfælde, hvor det er relevant, vil reglerne i Basel II i stedet blive erstattet med de foreslåede ændringer i EU solvensdirektiverne, da det er danske forhold, jeg behandler i seminaret. Det skal siges, at reglerne i Basel II, og de foreslåede ændringer til EU solvensdirektiverne er meget ens, da EU solvensdirektiverne i høj grad har implementeret anbefalingerne fra Baselkomiteen. Det vil derfor rent praktisk ikke have den

10 store betydning, og det er kun i tilfælde, hvor der er direkte EU specifikke forhold at EU solvensdirektiverne finder anvendelse. Arbejdet med ændringer i The Capital Accord fra Baselkomiteens side, og ændringer i EU solvensdirektiverne har også rent tidsmæssigt fulgt hinanden, og er derfor meget lig hinanden

11 1.1 Basel II reglerne vil med reglerne om opgørelse af kapital, medvirke til bedre rentabilitet Baselkomiteen Indledningsvist vil jeg i seminaret behandle baggrunden for de nye kapitaldækningsregler, i daglig tale kaldet Basel II reglerne. Det er jo Basel II reglerne, der sikrer, at bankerne kan opgøre deres økonomiske kapital efter risiko. Basel II reglerne er udarbejdet af Baselkomiteen, som er et sekretariat under BIS, Bank for International Settlements 4. Baselkomiteen blev etableret i 1974, og har medlemmer fra Belgien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Luxemburg, Holland, Spanien, Sverige, Schweiz, Storbritannien og USA. Disse lande er repræsenteret ved deres centralbanker, og ligeledes repræsenteret ved det organ, som har tilsyn med bankvæsenet, i de tilfælde hvor dette ikke er centralbanken. Det arbejde, der udføres af Baselkomiteen har alene karakter af rådgivende arbejde. Baselkomiteen har ikke nogen lovgivende magt, men er alene i stand til at udarbejde retningslinier og anbefalinger til de nationale lovgivende myndigheder. Disse lande kan så implementere bestemmelserne i deres nationale lovgivninger. I Danmark bliver vi berørt af Baselkomiteens bestemmelser gennem solvensdirektiverne i EU, som har implementeret de forslag Baselkomiteen er kommet med. EU solvensdirektiverne danner grundlag for de danske kapitaldækningsregler. Det historiske arbejde med måling af kapital: I 1988 udsender Baselkomiteen The Capital Accord. The Capital Accord fra 1988 var ment som et værktøj til måling af kapital. I forbindelse med implementering af kreditrisici måling danner The Capital Accord rammer for minimumskapitalkravet i banker på 8 %. Dette minimumskapitalkrav var planlagt til skulle være implementeret i slutningen af Siden udarbejdelsen af The Capital Accord i 1988 har mange lande, også udover de direkte medlemslande i Baselkomiteen, introduceret disse retningslinier, og indarbejdet dem i deres nationale bestemmelser. Og det gældende solvenskrav på 8 % er uændret i forhold til dette forslag. I 1999 udsender Baselkomiteen så et forslag til ændringer i den oprindelige Capital Accord fra Dette forslag sendes til høring i den finansielle sektor, hos revisorer og lovgivere. De modtagne ændringsforslag gennemgås, og danner så grundlag for flere Consultative Papers, som har det formål at skabe diskussion

12 omkring de nye ændringer til The Capital Accord fra De berørte parter, finansielle institutioner, revisorer og lovgivere, har derfor haft mulighed for til dels at påvirke det nye regelsæt. Man er i dag nået så langt i disse diskussioner, at Baselkomiteen har udgivet det 3. Consultative Paper i april 2003, og i august 2003 kunne Baselkomiteen udgive de modtagne kommentarer til det 3. Consultative Paper. Efter planen skulle retningslinierne i den nye Capital Accord, bedre kendt som Basel II, være så langt at man forventer at have et endeligt udspil klar til midten af 2004, og at medlemslandene har implementeret disse regler senest i slutningen af Sideløbende med dette, har EU også udarbejdet forslag til nye kapitaldækningsregler, og har også sendt forslag ud til høring, og arbejder efter samme tidsplan som Baselkomiteen. Baselkomiteens arbejde og arbejdet udført at EU i forbindelse med de nye kapitaldækningsregler er derfor næsten identiske, og som nævnt tidligere er der næsten heller ingen forskel mellem dem. Det er disse regler som også vil komme til at berøre de finansielle virksomheder som opererer i det danske marked. Derfor vil vi nu kigge nærmere på hvad Basel II reglerne indeholder, og til dels også hvilken effekt de vil have på de finansielle institutioner, og det finansielle marked. 1.2 Basel II reglerne Først og fremmest er der et område eller virkefelt hvor Basel II reglerne vil have sin indflydelse. Basel II reglerne vil komme til at dække banker, som arbejder internationalt og bankholding virksomheder. Da reglerne samtidig finder sted på konsolideret niveau, vil det betyde, at alle niveauer i koncernen vil blive berørt i de tilfælde, hvor moderbanken er et internationalt arbejdende institut. 5 Alle finansielle aktiviteter indenfor koncernen vil derfor blive konsolideret, undtaget herfor er dog forsikringsaktiviteter, som der endnu ikke tages højde for i Basel II reglerne. Der vil dog være nogle ændringer i EU direktiverne, der skal implementere Basel II reglerne, set i forhold til de oprindelige tanker i Basel II reglerne. EU solvensdirektiverne vil dog kun være gældende, og anderledes end Basel II på områder, der er rent EU specifikke. Et af disse områder er med hensyn til målgruppen. Basel II tager sigte på alle internationalt arbejdende banker og bankholdingselskaber, hvorimod EU solvensdirektiver tager sigte på kreditinstitutter (pengeinstitutter og realkreditinstitutter) og ligeledes investeringsselskaber (fondsmæglerselskaber). EU målgruppen betyder derfor, at man tager særlige forholdsregler overfor mindre kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber. 5 Se bilag

13 Formålet med dette er at sikre en level playing field, både mellem større internationale banker, og lokale aktører, og ligeledes mellem forskellige typer af finansielle aktører der opererer på samme markeder. 6 Der er samtidig også den forskel mellem Basel II og EU solvensdirektiverne, at EU solvensdirektiverne er lov, og derfor skal indarbejdes i de nationale lovgivninger. Basel II reglerne er som tidligere omtalt alene retningslinier og anbefalinger. Basel II reglerne, og dermed også reglerne i EU solvensdirektiverne er opbygget omkring følgende princip: Søjle 1 Minimumskapitalkrav Søjle 2 Tilsynsprocessen Søjle 3 Markedsdisciplin Figur 1 Basel II reglerne Kilde: The new Basel Capital Accord, Søjle 1 Minimumskapitalkravet Som vi har været inde på tidligere, så har der siden Baselkomiteen udsendte The Capital Accord fra 1988, været krav om en minimumskapital eller solvensprocent på 8 %. Kravet til minimumskapitalen eller solvensprocenten er uændret 8 % i forhold til de nye Basel II regler. Forskellen ligger i måde at gøre minimumskapitalen op på. Den tidligere måde at gøre minimumskapitalen op på har været baseret på følgende formel: Solvensprocent: Ansvarlig kapital + eventuelt supplerende kapital risikovægtede aktiver 6 KPMGfinans Ekstra bilag, side

14 Under de nye Basel II regler vil opgørelsen af solvensprocenten se sådan ud: Solvensprocent: Ansvarlig kapital + eventuelt supplerende kapital (kapital til dækning af markedsrisiko+operationel risiko)*12,5 7 + risikovægtede aktiver til kreditrisiko 8 Som man kan se, så vil der i henhold til de nye regler i Basel II, ikke ske ændringer i opgørelsen af den ansvarlige kapital, og eventuelt supplerende kapital. (Jf. bilag 3 for definition af ansvarlige og supplerende kapital) Der, hvor der vil være ændringer i forhold til den tidligere måde at gøre solvensen på, er opgørelsen af de risikovægtede aktiver. Der vil udover den ændrede måde at opgøre de risikovægtede aktiver, også være et nyt aspekt, nemlig at der nu også skal tages højde for operationel risiko 9. Tidligere har man kun arbejdet med 2 typer af risici, nemlig kreditrisiko og markedsrisiko. For at kunne holde styr på alle de nævnte risici, vil jeg nu give en nærmere gennemgang af de forskellige risici der skal tages højde for, og hvordan de beregnes: Kreditrisiko De finansielle institutioner der bliver berørt at Basel II reglerne vil få valgmuligheden mellem 2 forskellige måder at opgøre kreditrisiko på, nemlig en standard metode eller interne ratings. På nuværende tidspunkt bliver summen af den risikovægtede aktiver opgjort efter forud definerede vægte, (jf. bilag 2) Med indførelse af Basel II, vil dette betyde, at man nu vil kunne vægte de risikovægtede aktiver efter standard metoden, eller ved benytte interne ratings Standard metoden: Kreditengagementet med en modpart klassificeres efter modpartens eksterne rating 10. Der kan tildeles vægte i følgende interval, og efter følgende kriterier: Tabel 1 Skema over rating vægte Kilde: The Basel Committee on Banking Supervision, The New Basel Capital Accord, side 7, Den reciprokke værdi af minimumskapitalkravet på 8 %, Third Consultative Paper: The new Basel Capital Accord, side 6 8 Third Consultative Paper: The new Basel Capital Accord, side 6 9 Direkte eller indirekte tab som følge af utilstrækkelige eller fejlbehæftede interne procedurer, mennesker og systemer eller som følge af eksterne begivenheder, KPMGFinans, , side Ekstern rating bureauer skal opfylde en række kvalitative krav for at kunne anerkendes til brug for institutternes rating. Hvis der anvendes flere forskellige ratingbureauer på modparten, skal den, der tildeler den dårligste rating til en modpart, anvendes

15 Hvis modparten har en meget dårlig rating, og engagementet samtidig er forbundet med høj risiko, kan der tildeles en vægt på 150 %. I det tilfælde modparten ikke har en rating, så tildeles der en standardvægt på 100 %. Med hensyn til modparten, følger tildeling af risikovægte i høj grad reglerne i kapitaldækningsbekendtgørelsen, (jf. bilag 2.) Grundlaget for at opdele i risikoklasser, hvor modparten så klassificeres, er at man så kan samle data fra kundegrupper, som har nogenlunde samme karakteristika. Denne homogene gruppe tildeles så samme vægt, og der kan derfor beregnes PD 11 for en samlet kundegruppe og kundetype. Dette letter selvfølgelig arbejdet med at udregne de risikovægtede aktiver. De enkelte modpartsklasser og deres beregningsmåder vil ikke blive behandlet nærmere. Risikoreduktion Ved opgørelsen af risikovægte, vil der med de nye regler, også kunne tages højde for værktøjer, som er med til at reducere risikoen på engagementet. Det kan være i form af sikkerheder, garantier eller kreditderivater. 12 Intern rating metoden: Som det er tilfældet med opgørelse af kreditrisiko ved standardmetoden, så opdeles modparten også i aktivklasser ved opgørelse af intern rating. Modparten bliver kategoriseret efter følgende hovedgrupper: Erhvervsvirksomheder Projektfinansiering Objekt finansiering Produktfinansiering Ejendomsfinansiering Erhvervsfinansiering af ejendomme (høj risiko) Offentlige myndigheder og centralbanker Banker Detail Kapitalandele / Aktiebeholdninger udenfor handelsbeholdningen 11 PD hentyder til probality of default. Dette vil blive behandlet mere indgående senere. 12 Dette vil ikke blive behandlet nærmere, jf. afgræsningen. Hvis man vil vide mere om dette, henvises til den relevante litteratur

16 Alle opdelinger i aktivklasser skal overholde følgende 3 minimums kriterier: Risikokomponenter Estimation af risikofaktorer Risikovægt funktioner Hvordan risikokomponenterne omdannes til risikovægtede aktiver og danner grundlag for økonomisk kapital Minimumskrav De krav der som minimum skal opfyldes for hver kategori af aktiver Selvom der ved at følge den interne rating metode, også sker en opdeling i aktivklasser, så er den interne rating metode meget forskellig fra standardmetoden. Modsat standard metoden, har det enkelte institut nu muligheden for selv at bestemme en del af de faktorer, som medgår til at bestemme en modparts tilknyttede kreditrisiko, og dermed også den økonomiske kapital der skal reserveres. Opgørelsen af kreditrisiko er dog underlagt nogle lovmæssige bestemmelser for at sikre, at de enkelte finansielle virksomheder efterlever de udstukne retningslinier og lovbestemmelser. Og selvom man med den avancerede metode opnår større bestemmelse over faktorer, som medgår til beregning af kreditrisiko og økonomisk kapital, så er der stadigvæk bestemmelser fra de lovgivende myndigheder, der også skal overholdes. Der er bl.a. forskellige kvantitative faktorer, som der tages hensyn til, og disse medgår også ved en vurdering og beregning af kapitalkravet. Det er ligeledes muligt at opgøre kreditrisiko på 2 forskellige måder. Risikovægtene opgøres samtidig også under forskellige hensyn, alt efter i hvilken klasse de risikovægtede aktiver befinder sig i. Den interne rating metode medfører muligheden for at anvende 2 opgørelsesmetoder: Den grundlæggende metode Avancerede metode Det er klart, at det medfører nogle skærpede krav overfor de finansielle virksomheder, der ønsker at anvende den interne rating metode. Den interne rating medfører større mulighed for at opnå medbestemmelse ved fastlæggelse af kreditrisikoen end standard metoden. Derfor skal det enkelte institut kvalificere sig til at kunne anvende de interne ratings. Det betyder bl.a., at der er krav om opfyldelse af nogle regler på områder som vedrører virksomhedens organisation, deres IT systemer, medarbejdernes kvalifikationer, udarbejdelse af risiko estimations- og kalkulationsmodeller, backtesting og verificering af data og modelgrundlag. Det betyder så igen, at det er et forholdsvist stort arbejde at udarbejde interne ratings, da der er store krav til den modelmæssige udarbejdelse og rigtighed, samt til indsamling og verificering af data. Disse krav stilles for at sikre sig, at det enkelte institut har de nødvendige forudsætninger for selv at kunne udarbejde disse ratings og risikostyringsmodeller. Det er bl.a. ved disse ratings og risikostyringsmodeller, at værktøjer som RAROC bliver anvendt. RAROC vil blive behandlet nærmere senere i opgaven

17 Ved at anvende den interne rating, skal man nu til at arbejde med nogle udregninger, som har stor betydning for den måde hvorpå risiko og kapital opgøres. Det drejer sig om følgende faktorer: PD LGD EAD M Probability of default Loss given default Exposure at default Maturity PD Probability of default Dette er sandsynligheden for at modparten vil misligholde et lån eller defaulte. En høj PD vil altså betyde, at kunden har en lav kreditværdighed, og stor sandsynlighed for, at der komme tab på kunden. Jo højere PD jo mere kapital kræves der for at imødekomme fremtidige tab. LGD Loss given default Dette er altså størrelsen af tabet, når der konstateres et tab på engagementet. Igen betyder det, at en høj LGD vil betyde, at der skal afsætte mere kapital til at imødekomme tabet på engagementet. EAD Exposure at default Dette er størrelsen af engagementet ved konstateringen af tab. Altså hvor stor grad af udnyttelse der er på kunden kreditfaciliteter hos banken. Høj EAD vil betyde, at der igen skal afsætte mere kapital til at imødekomme tabet. M Maturity Dette er løbetiden på modpartens tilsagte kreditfaciliteter. Jo længere løbetid, jo højere risiko for tab. Datakilden til disse risikokomponenter er forskellig, alt efter hvilken opgørelsesmetode der, vælges til at opgøre risikovægtene. Ved anvendelse af den grundlæggende metode, så er den eneste faktor den finansielle institution selv skal beregne, PD. Komponenterne LGD, EAD og M bliver leveret af det tilsynsorgan der har tilsynet med den enkelte virksomhed. Ved anvendelse af den avancerede metode skal den finansielle institution selv beregne alle de ovennævnte risikokomponenter. Dette betyder, at der skal foretages langt flere beregninger, og at arbejdet med at opgøre risikovægtene og den tilhørende økonomiske kapital bliver langt mere kompleks

18 Det komplekse arbejde med at opgøre alle de nødvendige risikofaktorer skulle så resultere i, at man har en mere præcis opgørelse af den økonomiske kapital, og tilhørende risiko. For at lette overskueligheden kan forskellene mellem den grund læggende metode og den avancerede metode opstilles i følgende tabel: Grundlæggende metode Avancerede metode Probability of default (PD) Egne beregninger Egne beregninger Loss given default (LGD) Fastsat af tilsynsmyndigheden Egne beregninger Exposure at default (EAD) Maturity (M) Fastsat af tilsynsmyndigheden Fastsat af tilsynsmyndigheden eller fastsat af banken afhængig af nationalt skøn Tabel 2 Forskelle mellem grundlæggende og avancerede metode Kilde: The Basel Committee on Banking Supervision, Overview of The New Basel Capital Accord, side 5, 2003 Egne beregninger Faktisk løbetid på engagementet Den eneste faktor, som er identisk ved de 2 metoder er altså beregningen af PD. Som vi tidligere har været inde på, så stiller brugen af den avancerede metode derfor langt større krav til de finansielle institutioner end den grundlæggende metode. Disse højere krav og det arbejde som er forbundet med at opfylde dem, vil efter hensigten kunne inddækkes ved et mindre behov for økonomisk kapital. Samtidig giver muligheden for at anvende den avancerede metode større fleksibilitet, men det gør dog også, at der skal opfyldes flere krav i henhold til de udstukne retningslinier. Beregningen af den økonomiske kapital med de omtalte risikofaktorer, vil blive omhandlet senere i opgaven Operationel risiko De nye regler for Baselkomiteen medfører også, at der i fremtiden skal afsættes et beløb til operationel risiko. Ifølge de nye regler defineres operationel risiko som: risikoen for tab som et resultat af utilstrækkelige og fejlagtige interne processor, mennesker eller systemer eller udefrakommende begivenheder 13. Ligesom det er tilfældet med opgørelserne af kreditrisici, så er opgørelsen af operationel risiko endnu på begynderstadiet. Derfor er det også nødvendigt, at man forsøger at fremme viljen til at opgøre operationel risiko hos de finansielle institutioner, og dermed opbygger større ekspertise over tiden, til at kunne behandle operationel risiko. Dette gør man bl.a. ved at acceptere en vis fleksibilitet i opgørelserne af operationel risiko. Det kræves dog, at arbejdet med at opgøre den operationelle risiko er forholdsvist omfattende og dækkende og samtidig indeholder en vis form for systematik. Baselkomiteen har dog allerede nu foreslået 2 metoder til at opgøre den operationelle risiko. Det drejer sig om basis indikator fremgangsmåden, og den standardiserede fremgangsmåde. 13 Overview of the new Basel Capital Accord, side

19 Basis indikator Efter basis indikator modellen udregnes den sum der skal afsættes til den operationelle risiko som Bankens gennemsnitlige bruttoindkomst over de seneste 3 år x 0,15 Som sagt tidligere, så findes der ikke specifikke kriterier, der skal opfyldes ved anvendelse af basis indikator modellen, men det anbefales dog at følge de retningslinier Baselkomiteen har udgivet omkring styring og tilsyn af operationel risiko i februar Den standardiserede fremgangsmåde Ligesom ved udregning af operationel risiko ved basis indikator metoden, så danner brutto indkomsten igen grundlag for udregning af operationel risiko ved den standardiserede metode. Ved den standardiserede metode skal der udregnes en risiko for hvert forretningsområde/forretningsenhed. Bruttoindkomsten for hver af disse enheder multipliceres med faktorer, som bliver fastlagt af Baselkomiteen. Den samlede sum af alle disse risikobeløb udregnet fra de forskellige forretningsenheder/områder bliver summeret, og dette er så den oprationelle risiko Søjle 2 - Tilsynsprocessen I Danmark har vi Finanstilsynet til at sikre, at bankerne agerer i henhold til de love og retningslinier der er udstukket fra de lovgivende myndigheder. Tilsynet vil med de kommende ændringer i Baselreglerne også komme til at spille en rolle i fremtidens finansielle sektor. Selvom det med de nye regler bliver muligt for de involverede banker selv at have en stor del medbestemmelse omkring, hvor stor den økonomiske kapital skal være, så vil tilsynet stadig have en vigtig rolle. Tilsynet vil nemlig stadig få til opgave at sikre, at bankerne overholder reglerne omkring minimumskapitalkravet. De skal ligeledes sikre sig, at bankernes opgørelsesmetoder og de processer bankerne anvender giver den rigtige udregning af kapital. Det vil også kunne gribe ind overfor banker, som de mener ikke overholder de gældende regler og retningslinier. Finanstilsynet vil også sikre sig, at de banker, som anvender de interne ratings til beregning af deres kapitalkrav anvender nogle statistiske modeller, der også har deres berigtigelse og giver et rigtigt udregnet kapitalbehov. Derfor vil tilsynet sikre sig, at bankerne i passende grad stresstester deres statistiske modeller, og at denne stresstesting er forholdsvis konservativ. Hvis det viser sig, at de involverede banker ikke overholder minimumskapitalkravet, så kan tilsynet kræve, at banken reducerer sin risiko, og ligeledes foretager nye stresstests for at sikre sig de statistiske modellers rigtighed. Opstillet i lidt mer e overskuelig form vil det betyde følgende: Pengeinstitutterne skal påvise at kapitalniveauet også modsvarer deres risikoprofil, og ligeledes have strategier og processer, som sikrer en stadig fastholdelse af kapital

20 Tilsynet skal evaluere de enkelte institutters opgørelsesmetoder, og samtidig sikre sig at pengeinstituttet har evnen til at fastholde den krævede kapital Det forventes af pengeinstituttet, at der afsættes kapital som også er højere end minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne har ligeledes mulighed for at kræve at der afsættes mere kapital end minimumskapitalkravet Tilsynsmyndighederne skal gribe ind hvis et pengeinstitut ikke viser sig i stand til at opfylde bestemmelserne om minimumskapitalkravet Søjle 3 - Markedsdisciplin Formålet og ønsket med den sidste søjle i de nye kapitaldækningsregler, er at samle op på bestemmelserne i de 2 foregående søjler. Bestemmelserne i søjle 3 er nødvendige netop på grund af bestemmelserne i de 2 første søjler. Søjle 1, som omhandler bestemmelserne til minimumskapitalkravet gør jo som bekendt, at banker som anvender den interne rating metode i høj grad selv har mulighed for at bestemme de faktorer som medgår til beregning af minimumskapitalen. Denne højere grad af selvbestemmelse kan gøre det sværere for finansmarkedet, kunder og investorer at se sammenhængen mellem bankens risiko og bankens kapital. En information, som jo er vigtig for disse interessenter at have. Bestemmelserne omkring markedsdisciplin skal samtidig også forsøge at sikre, at den information der skal bruges er anvendelig og relevant. Dette er nødvendigt, da for meget information også vil kunne tilsløre de vigtige informationer, der skal bruges for at kunne finde sammenhængen mellem bankens risikoprofil og den reserverede kapital. 1.3 Delkonklusion Det er disse grundprincipper, vi lige har behandlet, der danner grundlag for Baselkomiteens udspil. Disse retningslinier forventes i hovedtræk at være implementeret inden udgangen af Da bestemmelserne forventes at være implementeret ultimo 2006, så er det også nødvendigt, at man som pengeinstitut nu har taget stilling til de muligheder og også udfordringerne som Basel II reglerne medfører. Det revolutionerende i dette udspil fra Baselkomiteen er jo reglerne omkring opgørelse af kreditrisiko, og dermed også opgørelse af den reserverede kapital. Som vi også tidligere har været inde på åbner dette udspil, og især de nye bestemmelser omkring opgørelse af kreditrisiko, og dermed også for bankernes opgørelse af kapitalen, for nogle helt nye muligheder. Nogle muligheder der i dag må betragtes, som værende tillokkende på mange områder. Tillokkende fordi det giver en bedre sammenhæng for bankerne mellem deres aktiver, og den kapital der skal reserveres for at kunne modstå tab på disse aktiver, typisk udlån

21 Det vil samtidig også være muligt for nogle pengeinstitutter at frigøre noget kapital, som så kan kanaliseres over til andre forretningsenheder eller områder, hvor det er mere rentabelt at have pengene investeret. Dette er et område, som er yderst relevant for pengeinstitutterne, da man derved kan optimere brugen af den knappe faktor, der jo er kapital. Denne interesse forstærkes også af det ønske mange interessenter, hovedsageligt aktionærer i dag giver udtryk for, nemlig det at skabe værdier, og i høj grad skabe værdier til aktionærerne. Frigørelsen og optimering af den kapital der er til rådighed, vil derfor kunne sikre bankerne en øget rentabilitet, alt andet lige. Det, som man dog skal have i tanke, er at disse regler hovedsageligt vil komme til at indvirke på de pengeinstitutter, der har mulighed for at opgøre deres kreditrisiko på den avancerede måde, ved hjælp af interne ratings og kreditmodeller. Det er hovedsageligt disse pengeinstitutter, der vil kunne opleve fald i den økonomiske kapital

22 2.1 Arbejdet med kreditmodeller og RAROC vil medvirke til at sikre vækst og skabe værdier Men hvilke overvejelser har man som pengeinstitut når man står over for disse muligheder for opgørelse af solvens, og hvilke beslutninger skal træffes for at kunne udnytte fordelene ved de nye regler til fulde. Dette er noget af det der vi vil behandle nærmere. Som vi har været inde på tidligere, så åbner Basel II reglerne med bestemmelserne omkring opgørelse af solvens og kreditrisiko op for muligheden for at anvende kreditmodeller til opgørelse af solvensen. Kreditmodellernes relevans og berettigelse opstår ved den lempelse af kapitalkravet til kreditrisiko, pengeinstitutterne kan opnå ved at anvende kreditmodeller til opgørelse af solvensen. Formålene med kreditmodeller kan formuleres som værende følgende 14 : At skabe bedre forståelse for hvilke forhold og hændelser der udløser tab på kreditter. Denne forståelse kan så anvendes til at udarbejde varslingssystemer eller metoder på kundeniveau, som indirekte fører til bedre rentabilitet som følge af færre tab og mindre tab på kreditporteføljen At skabe bedre forståelse af porteføljerisikoen, og som følge deraf bedre kunne identificere koncentrationsrisiciene At støtte markedsføringsaktiviteter overfor grupper af kunder i forskellige risikoklasser Derudover kan det også være ønsket om, at man ved at indføre disse kreditmodeller og avancerede beregninger har lettere adgang til kapital. Det, at man indfører kreditmodellerne vil måske også føre til, at man får adgang til billigere kapital, da leverandørerne af kapital ikke vil kræve så høj risikopræmie, hvis pengeinstituttet har indført kreditmodeller til beregning og opgørelse af kreditrisici. Der er derfor flere forskellige grunde til at overveje muligheden for at bruge de nye muligheder for kreditmodeller. En af de grunde, der har et kraftigt incitament, er som nævnt tidligere mulighederne for at opgørelse kreditrisikoen, og med de virkninger det får for solvensen og forrentningen af kapitalen. Men det at bestemme sig for at skulle anvende kreditmodeller er dog ikke en beslutning der bliver truffet hen over natten. Mange af de pengeinstitutter der nu i Danmark vælger at implementere disse modeller har i en årrække arbejdet med udarbejdelse og test af disse statistiske modeller, lavet beregninger på tab og besparelser på kapital. 14 Finans/Invest 5/02, side

23 Set ud fra en cost-benefit betragtning, vil det selvfølgelig skulle kunne betale sig at indføre disse kreditmodeller i forbindelse med opgørelsen af kapital, ligesom enhver anden investering bankerne foretager sig. Der er nemlig forholdsvis store omkostninger forbundet med at skulle indføre disse modeller, da det er et kompleks og omfattende arbejde. Man kan sige, det er en investering man foretager sig, og at denne investering selvfølgelig skal være lønsom. Det kan kaldes en investering, da der bliver brugt mange arbejdstimer, penge og strategiske ressourcer for at kunne udarbejde og implementere kreditmodeller. Nogle af de overvejelser et pengeinstitut skal gøre sig i den forbindelse kan skildres med følgende figur: Instituttets størrelse og kompleksitet Instituttets tværorganisatoriske kompetencer Udvikle kreditmodeller? Benefits Vs. Cost Krav fra instituttets omgivelser Figur 2 Overvejelser i forbindelse med kreditmodeller Kilde: Finans/Invest 5/02, side Størrelse og kompleksitet Groft sagt kan man sige, at pengeinstituttet skal besidde en vis størrelse og samtidig også besidde en vis kompleksitet, før det kan siges at være relevant at anvende disse kreditmodeller. Hvis pengeinstituttet vælger at udvikle og anvende de interne ratings til opgørelse af deres kreditrisiko, så vil dette nemlig stille store krav til udarbejdelse og vedligeholdelse af de statistiske modeller til at beregne kreditrisikoen. De vil nemlig stadig skulle efterleve de samme minimumskrav fra Basel som større pengeinstitutter. Der vil ikke blive givet nogen lempelse i kapitalkravet til kreditrisiko. Lempelsen i kapitalkravet vil oftest ske på baggrund af, at pengeinstituttet har valgt at arbejde med interne ratings. De interne ratings stiller som sagt store krav til pengeinstitutterne, og derfor vil mange mindre pengeinstitutter sikkert vælge standardmetoden, hvilket ikke giver grundlag for de store lempelser i forhold til kapitalkravet til kreditrisiko, da der ikke gives nedslag i kravet til operationel risiko. Samtidig med udregning af kapitalkravet til kreditrisiko, så skal der som tidligere nævnt også beregnes et krav til dækning af operationel risiko. Der vil ikke blive lempet på dette krav i forhold til beregning af kreditrisikoen, og selvom der på nuværende tidspunkt ikke er fastslået direkte vægte til beregning af kapitalkravet for operationel risiko, så antages det at vægtene i gennemsnit vil komme til at udgøre 20 % af det samlede kapitalkrav

24 Det vil det også være svært at indsamle nok data som grundlag for disse modeller, simpelthen på grund af, at disse mindre pengeinstitutter ikke har nok data til, at de statistiske signifikanssandsynligheder kan beregnes præcist nok. De statistiske modeller der skal bruges for at udregne kapitalkravet, er meget komplekse og deres output bliver ikke bedre end det input de får i form af data fra tabs- og udlånshistorikker Kompetencer og tværfaglighed Når pengeinstituttet har fundet ud af, om det har størrelsen, og de fornødne data til at kunne udarbejde de statistiske kreditmodeller, så skal pengeinstituttet også tage stilling til, om det har den fornødne viden og kompetencer. Hvis det viser sig, at dette ikke er tilfældet, og at pengeinstituttet selv skal opbygge de nødvendige kompetencer, så vil dette være endnu en faktor der skal tages hensyn til og indgå i cost-benefit betragtningen. I arbejdet med at udarbejde disse kreditmodeller, så vil det også være nødvendigt, at man forsøger at implementere værktøjerne i hele organisationen. Man skal forsøge at opbygge en forståelse af værdien af disse værktøjer, men samtidig også en forståelse af det arbejde der foregår med at udarbejde og vedligeholde dem. Der skal være en forståelse af dette arbejde med kreditmodeller, så det ikke ender i en diskussion mellem medarbejdere fra forskellige af bankens afdelinger, som ikke har forståelse for hinandens arbejde, hvad angår udarbejdelsen af kreditmodeller. Det er nemlig ikke nok kun at udarbejde disse modeller en gang for alle. Når modellerne er udarbejdet så starter et arbejde med at indsamle data, backteste de statistiske modeller og sikre sig, at de statistiske forudsætninger også så vidt muligt stemmer overens med de rent faktisk konstaterede tab og fordeling af risici. Samtidig vil den stadige forandring i sammensætning af kunder, deres adfærd og de medfølgende tab, også medføre et stort arbejde med at indsamle disse data og bruge dem til vedligeholdelse af de statistiske modeller. Udarbejdelse af en kreditmodel vil altså ikke kun være et projekt, der kun skal udarbejdes en gang, men en dynamisk proces som vil foregå løbende. Det vil derfor være nødvendigt, at man har den nødvendige viden, og de nødvendige ressourcer for at kunne vedligeholde modellerne så de stadig er brugbare og kan danne grundlag for kapitalberegningen, også efter de en gang er blevet udarbejdet Omgivelserne I dag er langt de fleste virksomheder underlagt nogle krav fra deres omgivelser. Dette er ikke blevet mindre udtalt efter, at et begreb som Shareholder Value tankegangen har vundet indpas hos mange aktionærer, investorer og virksomhedsejere

25 Det betyder selvfølgelig også, at de finansielle virksomheder i dag, også må leve op til nogle specifikke krav om afkast, forretning af investeret kapital og optimering af værdier til deres ejere og andre interessenter. Derfor skal investering i kreditmodeller også være rentabel, set i forhold til de krav pengeinstituttet møder fra ejerne, investorerne, indskydere, ratingbureauer, aktieanalytikere og tilsynsmyndigheder. Kravene til pengeinstituttet fra de forskellige interessenter kan selvfølgelig være forskellige og modstridende. Ratingbureauerne og tilsynsmyndigheden vil gerne have en virksomhed, som er velkonsolideret, og samme interesse har indskyderne i banken. Det modsatte er tilfældet med gruppen af aktionærer og investorer som gerne ser, at pengeinstituttet på den bedste måde forrenter den investerede kapital, og som følge deraf også optimerer den kapital der rent lovmæssigt skal være til stede. Pengeinstituttet skal derfor finde ud af hvilke interessenter der bliver berørt af indførelsen af kreditmodeller. Dernæst skal man så forsøge at finde det bedste kompromis, eller man skal vælge at tilgodese den ene gruppe af interessenter frem for den anden. Formålet med kreditmodellerne skal derfor tilpasses efter dette Case: For at vise et eksempel på disse overvejelser, så vil vi prøve at arbejde med en lille case. Analysen omhandler et pengeinstitut som, ligesom alle de andre pengeinstitutter i Danmark, står overfor overvejelserne omkring Basel II reglerne, og mulighed for at indføre kreditmodeller. Vi kan i denne case kalde pengeinstituttet for BankN. For at kunne indføre en kreditmodel, og ligeledes også vurdere, om dette vil have indvirkning på et pengeinstituts evne til at sikre vækst og skabe værdier, så vil det være nødvendigt med en analyse af BankN. Hvis man så når frem til den konklusion, at man vil indføre kreditmodeller, så vil det blive aktuelt at skulle vælge hvilken type kreditmodel man vil implementere. Dette vil vi dog komme ind på lidt senere. BankN er rent størrelsesmæssigt i området mellem de store og de små pengeinstitutter i Danmark. Pengeinstituttet størrelse er valgt til at være den samme som Jyske Bank. Derfor vil det være naturligt at jeg bruger Jyske Banks offentliggjorte årsregnskaber til udregningseksempler, og til dels som grundlag for analysen 15. Først og fremmest vil det være interessant, at se hvilke overvejelser BankN skal igennem før der kan tages stilling til om der kan indføres kreditmodeller eller ej. 15 Analysen udarbejdes med grundlag i tal fra Jyske Banks offentliggjorte regnskaber, og andre offentliggjorte data fra Jyske Bank. Tallene som anvendes er dog offentlig kendte, og kan derfor findes ved at besøge

26 BankN størrelse og kompleksitet Hvis vi prøver at gennemgå figuren fra tidligere lidt mere detaljeret end før, og med henblik på en reel analyse. Det er figuren, som kan hjælpe et pengeinstitut til at vurdere, om der overhovedet er grundlag for at udvikle og indføre kreditmodeller. Det skal dog på forhånd siges, at casen og forløbet er tænkt, da de faktuelle forhold er noget mere komplicerede og komplekse end den skildring der gives i casen. Forløbet kan også først forventes at være kørt helt igennem efter en mindre årrække. Men for at vise symbolikken, og lette overskueligheden arbejdes der med denne simplificerede case. Instituttets størrelse og kompleksitet Instituttets tværorganisatoriske kompetencer Udvikle kreditmodeller? Benefits Vs. Cost Krav fra instituttets omgivelser Figur 3 Overvejelser i forbindelse med kreditmodeller Kilde: Finans/Invest 5/02, side 5 Hvis vi først vælger at se på størrelsen og kompleksiteten af BankN: BankN er med sine ansatte i den øverste klasse af rene danske pengeinstitutter. De ansatte er fordelt på 120 indenlandske enheder og enkelte udenlandske enheder, og hovedsædet er beliggende i det jyske. Organisatorisk er BankN tilrettelagt efter et decentralt princip, og der findes en flad organisationsstruktur, hvilket gælder for medarbejderne og de enkelte datterselskaber der findes i BankN. Der findes dog også en central organisation, og der findes også et fast værdibaseret regelsæt, som medarbejdere og enheder i det daglige arbejder efter, men en generel fri organisation med en meget lille magtdistance Med magtdistance menes afstanden mellem den enkelte medarbejder og lederen/ledelsen

27 BankN økonomiske størrelse kan opsummeres i følgende skema: Basisindtjening i kr Netto rente- og gebyrindtægter Ordinært resultat før skat Årets resultat Hovedtal fra balancen i kr Udlån Indlån Balance Egenkapital Efterstillede kapitalindskud Nøgletal Egenkapitalforrentning før skat 24,6 16,9 14,7 22,2 24,3 Egenkapitalforrentning efter skat 17,4 8,0 10,3 19,2 17,1 Solvensprocent 12,4 11,3 11, ,5 Kernekapitalprocent 10,2 8,2 7,9 8 8,2 Tabel 3 Nøgletal for BankN Kilde: Jyske Banks årsrapport 2003 Det man ganske kort kan udlede ud af dette, er at BankN formår at tjene penge ved den løbende drift, og foretager samtidig også en konsolidering. Regnskabsåret 2003 blev således afsluttet med en egenkapital på 7,8 mia. og en balancesum på 116,2 mia., og i de seneste 5 år er der sket en konsolidering af bankens egenkapital. BankN solvensprocent er også fornuftig, og ligger et stykke over det krævede på 8 %. Ud fra de rent økonomiske tal, både fra resultatopgørelsen og balancen, så skulle der rent størrelsesmæssigt være grundlag for at kunne udarbejde og vedligeholde kreditmodeller. Men, som vi også har været inde på tidligere, så er de økonomiske fakta og størrelse ikke nok til at kunne indføre kreditmodeller. Der skal være en andre faktorer, som ligeledes skal være opfyldt. Blandt andet følgende punkter: Kunderne skal kunne opdeles i segmenter/homogene grupper Indsamling af tilstrækkelige data