Vækst via uddannelse og iværksætteri

Transkript

1 EU s Socialfond DANMARK Vækst via uddannelse og iværksætteri Forkortet udgave med fokus på indsatsområder og aktiviteter DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION

2 2 DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND Indhold Indledning 4 Tematiske mål og investeringsprioriteter 7 To regionskategorier i Danmark 8 Vejledende principper for valg af projekter 8 Prioritetsakse 1: Iværksætteri og jobskabelse 11 Investeringsprioritet 1 11 Indsatsområder og konkrete aktiviteter 12 a) Vejledning og støtte til iværksættere b) Undervisning i iværksætteri 15 Investeringsprioritet 2 17 Indsatsområder og aktiviteter 18 c) Vækstrettet kompetenceudvikling i virksomhederne 19 Prioritetsakse 2: Mobilitet på tværs af landegrænser 22 Prioritetsakse 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse 23 Investeringsprioritet 1 23 Indsatsområder og aktiviteter 24 a) Ungdomsuddannelse for unge med særlige udfordringer 26 b) Indslusningsforløb og socialøkonomiske virksomheder 27 b 1 ) Indslusningsforløb til arbejdsmarkedet 28 b 2 ) Socialøkonomiske virksomheder 29

3 VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI 3 Prioritetsakse 4: Erhvervsuddannelse og videregående uddannelse 32 Investeringsprioritet 1 32 Indsatsområder og aktiviteter 33 a) Erhvervsuddannelser 34 Investeringsprioritet 2 36 Indsatsområder og aktiviteter 37 b) Erhvervsfaglig uddannelse af voksne og videregående uddannelser 37 Programmets bidrag til Østersø-strategien 41 Særlige geografiske områder 42 Når du tilrettelægger dit regional- eller socialfondsprojekt. 44 Stikordsregister 45

4 4 DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND Indledning Formålet med denne forkortede udgave af social- og nationale styrkepositioner og udviklingsbehov for fondsprogrammet Vækst via uddannelse og iværk- dermed at bidrage til jobskabelse og produktivitets- sætteri er at stille en kortere og lettere læst version udvikling. af programmet til rådighed. Fokus er således ho- vedsageligt på indsatsområder og aktiviteter. Mål- Den fulde version af socialfondsprogrammet kan gruppen for denne version er primært potentielle findes her: ansøgere, som ønsker et overblik over programmets indsatsområder og aktiviteter. Det er dog vores for- Socialfondsprogrammet : Vækst via ud- ventning, at ansøgere læser den fulde programtekst dannelse og iværksætteri inden ansøgningen om medfinansiering fra Social- fonden, idet det til enhver tid er programteksten, der De nøjagtige regler for, hvilke typer af aktiviteter og er gældende. udgifter der kan støttes med Socialfonden, støttebe- rettigelsesreglerne, kan findes her: Socialfondsprogrammet understøtter ligesom regi- onalfondsprogrammet den del af den erhvervs- og Støtteberettigelsesregler for vækstpolitiske indsats i Danmark, som er forankret hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Det overordnede formål med det danske social- Socialfondsprogrammet opstiller rammerne for ind- fondsprogram er at medvirke til at styrke satsen, mens det er Danmarks Erhvervsfremmebesty- den økonomiske vækst i hele Danmark og bidrage til relse, som inden for programmets rammer afgør, at indfri EU2020-målene om intelligent, bæredygtig hvilke konkrete projekter der skal igangsættes. På og inklusiv vækst. den måde skal socialfondsmidlerne bidrage til at im- plementere den decentrale erhvervsfremmestrategi Socialfondsindsatsen fokuserer på seks specifikke og få størst mulig økonomisk vækst ud af de aktiver mål: og ressourcer, som hele Danmark rummer. Udmøntningen af socialfondsindsatsen understøtter og supplerer den nationale vækstindsats ved at være stedbaseret og ved at tage afsæt i lokale, regionale Øge antallet af selvstændige og overlevelsesraten Øge beskæftigelsen i ESF-støttede virksomheder Øge arbejdskraftens mobilitet på tværs af lande- grænser

5 DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI 5 Øge beskæftigelsen for personer på kanten af Socialfondsprogrammet er bygget op omkring tre arbejdsmarkedet tematiske mål og seks investeringsprioriteter, jf. fi- Øge antallet af personer med en erhvervsuddan- gur 1. Alle socialfondsprojekter under prioritetsakse nelse 1 skal bidrage til at øge antallet af selvstændige og Øge antallet af personer med erhvervsuddan- overlevelsesraten eller at øge beskæftigelsen i virk- nelse (voksne) eller videregående uddannelse somhederne. Socialfondsprojekterne under prio- ritetsakse 2 skal bidrage til at øge mobiliteten på Alle specifikke mål vil, hvis de opfyldes, bidrage til tværs af landegrænser og dermed beskæftigelses- det overordnede mål om at styrke den økonomiske frekvensen, mens projekterne under prioritetsakse 3 vækst i Danmark. skal medvirke til at øge beskæftigelsen for personer De specifikke mål er udvalgt, så socialfondsprojek- på kanten af arbejdsmarkedet. Socialfondsprojek- terne samtidig vil bidrage til at indfri de danske EU terne under prioritetsakse 4 skal bidrage til, at flere 2020-mål, primært målene vedrørende beskæftigel- får en erhvervsuddannelse eller videregående ud- se, uddannelse og social inklusion. De to øvrige EU dannelse til gavn for virksomhedernes produktivitet 2020-mål vedrørende forskning og udvikling samt og beskæftigelse. klima- og energimålet vil regionalfondsindsatsen bi- drage til at indfri.

6 6 DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND Figur 1. Sammenhæng mellem EU 2020-mål, tematiske mål, investeringsprioriteter, prioritetsakser og de specifikke mål Prioritetsakse 1 Prioritetsakse 2 Iværksætteri og jobskabelse Mobilitet på tværs af lande- grænser Strukturel beskæftigelses- Strukturel beskæftigelses- frekvens på 80 pct. frekvens på 80 pct. Prioritetsakse 3 Inklusion via uddannelse og beskæftigelse Antal personer i husstande med lav beskæftigelse skal re- duceres med personer frem mod 2020 Prioritetsakse 4 Erhvervsuddannelse og videregående uddannelse Antallet af elever, der forlader skolen for tidligt, skal ned under 10 pct. Øge antallet af selvstæn- Øge arbejdskraftens Øge beskæftigelsen for Øge antallet af personer dige og overlevelsesraten mobilitet på tværs af lande- personer på kanten af med en erhvervsuddan- og øge beskæftigelsen i grænser arbejdsmarkedet nelse eller en videregående ESF-støttede virksomheder uddannelse 8. Fremme af beskæftigelse 8. Fremme af beskæftigelse 9. Fremme af social inklu- 10. Investeringer i uddan- og støtte til arbejdskraftens og støtte til arbejdskraftens sion og bekæmpelse af nelse, efteruddannelse og mobilitet mobilitet fattigdom erhvervsuddannelse - Selvstændig virksomhed, iværksætteri og virksomheds- etablering - Arbejdsstyrkens, virksom- heders og iværksætteres tilpasning til forandringer - Fremme arbejdskraftens mobilitet på tværs af lande- grænser - Aktiv inklusion, herunder lige muligheder, aktiv deltagelse og forbedring af beskæftigel- sesevnen - Forbedre arbejdsmarkeds- relevansen af uddannelses- systemer - Forbedre lige adgang til livslang læring for alle alders- grupper Danske EU 2020-mål Specifikke mål Tematiske mål og Investeringsprioriteter konkrete socialfondsprojekter

7 VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI 7 Tematiske mål og investeringsprioriteter identificeret, og de områder hvor det giver mest me- Baseret på de udfordringer, der er beskrevet i so- ning at supplere en allerede eksisterende eller plan- cialfondsprogrammet, er der blandt de muligheder, lagt dansk indsats især på områder, hvor indsatsen forordningsgrundlaget giver, valgt en række temati- ske mål og investeringsprioriteter. Målet har været med fordel kan gennemføres med et regionalt ud- gangspunkt. Det er derfor ikke hensigten at bidrage at koncentrere socialfondsindsatsen på de områder, til alle EU 2020-mål og alle tilhørende flagskibsini- hvor midlerne vurderes at kunne yde det største bi- tiativer. drag til at styrke den økonomiske vækst i Danmark Indsatsområderne er valgt med udgangspunkt i be- og indfri EU 2020-målene. hovet for at øge produktiviteten og beskæftigelsen. Socialfonden skal således anvendes i krydsfeltet mellem de områder, hvor de største udfordringer er Boks 1 giver et overblik over programmets priorite- ter, tematiske mål og indsatsområder. Boks 1. Overblik over tematiske mål og investeringsprioriteter Prioritetsakse 1 Iværksætteri og jobskabelse (tematisk mål 8) a) Vejledning og støtte til iværksættere b) Undervisning i iværksætteri c) Vækstrettet kompetenceudvikling i virksomhederne Prioritetsakse 2 Mobilitet på tværs af landegrænser (tematisk mål 8) a) Øget mobilitet på tværs af landegrænser (EURES) Prioritetsakse 3 Inklusion via uddannelse og beskæftigelse (tematisk mål 9) a) Ungdomsuddannelse for unge med særlige udfordringer b) Indslusningsforløb og socialøkonomiske virksomheder Prioritetsakse 4 Erhvervsuddannelse og videregående uddannelse (tematisk mål 10) a) Erhvervsuddannelser b) Erhvervsfaglig uddannelse (voksne) og videregående uddannelser

8 8 DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND To regionskategorier i Danmark Erhvervsstyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, Alle fire prioritetsakser omfatter hele Danmark (de at EU-tilskuddet i et projekt kan overstige 50 pct. fem regioner). Fire af de fem danske regioner har EU- Kommissionen kategoriseret som mere udviklede Udgiftstyper regioner, mens Region Sjælland er kategoriseret som Der ydes ikke støtte til køb af infrastruktur, jord og en overgangsregion, fordi regionens BNP pr. ind- fast ejendom. Der ydes ikke driftsstøtte. Dog afsæt- bygger er under 90 pct. af EU27-gennemsnittet. tes et beløb under prioritetsakse 2 til driftslignende Socialfondsprogrammet omfatter ligesom regional- aktiviteter i EURES-regi. fondsprogrammet alle fem regioner og dermed to regionskategorier fordi de generelle vækstudfor- Vedr. deltagerunderunderhold og taxameterfinan- dringer er de samme i alle fem regioner. Derfor er det siering af uddannelsesaktivitet gælder særlige, be- valgt at lade programmet omfatte alle fem regioner grænsende regler. Der henvises til de danske støt- og dermed bygge videre på de positive erfaringer fra teberettigelsesregler med et landsdækkende program. Målgrupper og virksomheder Vejledende principper for valg af projekter Med undtagelse af prioritetsakse 3 er socialfonds- programmet ikke rettet mod målgrupper, der er de- Programmets overordnede principper, som suppleres fineret på forhånd. af de nationale støtteberettigelsesregler og de ud- Programmet er heller ikke rettet mod bestemte sek- vælgelseskriterier, som overvågningsudvalget vedta- torer. Dog vil der for virksomheder inden for fiskeri ger, er: og akvakultur samt primærproduktion af landbrugs- produkter gælde visse begrænsninger. Erhvervsaktø- Additionalitet rer, der har fagligt afsæt i primærerhverv, kan således Der ydes ikke tilskud til projekter, som ville være ble- deltage i socialfondsprojekter på basis af selvstændi- vet gennemført uden socialfondsstøtten. ge CVR-numre, der ikke er knyttet til primærerhverv, når deres deltagelse er projektrelevant. De vil deri- Støttesats mod ikke kunne deltage alene på basis af et CVR- EU-tilskuddet i et projekt kan ikke overstige 50 pct. nummer, der er knyttet til primærerhverv. af de afholdte og betalte støtteberettigede udgifter.

9 VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI 9 For projekter under prioritetsakse 3, b1) kan pri- til at virke efter hensigten. Om muligt skal de kriti- mærproducenter dog være økonomiske partnere, hvis dårligt stillede eller handicappede arbejdstagere deltager i indslusningsforløb til arbejdsmarkedet. 1 ske antagelser være evidensbaserede dvs. data skal underbygge, at de er tilstede, og at projektet kan gennemføres i henhold til målet. Virksomheder er udelukket fra at modtage støtte under socialfondsprogrammet, hvis de skylder at tilbagebetale støtte, der i henhold til Kommissions- beslutning er erklæret i strid med reglerne om det indre marked. Alle projekter skal opstille konkrete målbare mål for deres output og resultater, og projekterne skal lø- bende opgøre, om målene er opnået eller ej. Socialfondsprogrammet indeholder også selvstæn- dige indikatorer, som projekterne vil blive målt på. Aktiviteter i gymnasier kan alene være støtteberetti- gede under prioritetsakse 1 (investeringsprioritet 1b) og prioritetsakse 3 (indsatsområde a). For hovedparten af indikatorerne er der opstillet mål- værdier. Typisk vil det være nødvendigt at supplere disse programindikatorer med projektspecifikke in- dikatorer, som er tilpasset det enkelte projekts kon- Resultatorientering Resultatorientering står centralt i hele socialfond- sindsatsen, hvilket betyder, at alle projekter skal have en klar interventionslogik (effektkæde). Det indebærer, at et projekts bidrag til at indfri det specifikke mål, der er opstillet for den investerings- prioritet, projektet tilhører, skal være målbart. Alle ansøgere skal beskrive projektets effektkæde, dvs. krete aktiviteter og output. 2 Som led i resultatorienteringen vil de deltagende personers CPR-numre blive registreret og koblet med Danmarks Statistiks registre, så man kan følge den faktiske udvikling i beskæftigelse, uddannelses- niveau mv. og hvor det er muligt og relevant sam- menholde dem med en kontrolgruppe. Ligeledes vil deltagende virksomheders CVR- og p-numre blive sammenhængen mellem projektets aktiviteter og dets output, resultater og effekter. Effektkæden skal være klar, logisk og indeholde en beskrivelse af de kritiske antagelser for, om projektet faktisk kommer 2 De projektspecifikke indikatorer kan med fordel tage udgangs- punkt i de enkelte regioners vækst- og udviklingsstrategier, fx så alle uddannelsesprojekter i en region (eller på tværs af regioner) bliver 1 Jf. EU s generelle gruppefritagelsesforordning. målt med de samme indikatorer. En sådan koordinering af indikato- rerne vil forbedre mulighederne for at sammenligne projekter på tværs. De regionale vækst- og udviklingsstrategier er pr. 1. januar 2019 erstattet med den decentrale erhvervsfremmestrategi.

10 10 DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND registreret, så udviklingen i virksomhedernes be- effekt og bedste udnyttelse af de økonomiske res- skæftigelse, værdiskabelse mv. kan følges. sourcer. Statsstøtte og udbud Den offentlige støtte skal være i overensstemmelse med reglerne om gennemsigtighed og fri konkur- rence, herunder navnlig EU s statsstøtte- og udbuds- regler. Det forudsættes, at projektaktiviteter på ansøg- ningstidspunktet er beskrevet så klart, at det kan vurderes, om projektet indebærer statsstøtte og eventuelle krav om udbud af opgaver. Nærmere regler for opgørelsen af de støtteberettige- de udgifter fastlægges i støtteberettigelsesreglerne for strukturfondsfinansierede projekter. Her kan du finde støtteberettigelsesreglerne for : Støtteberettigelsesregler for Statsstøtte til kommercielle aktiviteter i projekterne ydes efter reglerne om støtte i EU s generelle grup- pefritagelsesforordning. Alternativt som de minimis- støtte. Regionalt samarbejde Hvor det er muligt og relevant, bør socialfondspro- jekter tænkes på tværs af de administrative grænser og af ESI-fondene 3, både for at undgå regional sub- optimering og af hensyn til at sikre den størst mulige 3 ESI-fondene er i Danmark Den Europæiske Fond for Regionaludvik- ling, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

11 DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI 11 Prioritetsakse 1: Iværksætteri og jobskabelse Investeringsprioritet 1 Det specifikke mål for indsatsen under prioritets- akse 1, investeringsprioritet 1 er at øge antallet af selvstændige og bidrage til, at de nye virksomheder bliver mere levedygtige. Det direkte resultat af ak- tiviteterne vil være, at deltagerne har gennemført iværksætterrådgivningsforløb eller modtaget under- visning i iværksætteri på uddannelsesinstitutionerne. På længere sigt er målet med indsatsen, at de nye virksomheder vil bidrage til øget vækst og beskæfti- gelse i Danmark. Figur 2 nedenfor viser sammenhængen mellem det specifikke mål, input, aktiviteter, output, resultater og på længere sigt effekter. 4 4 For overblikkets skyld er kun få centrale indikatorer medtaget i fi- guren.

12 12 DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND ILLUSTRATIONER SOCIALFONDEN ILLUSTRATIONER ILLUSTRATIONER SOCIALFONDEN SOCIALFONDEN Figur 2. Vejledning og støtte til iværksættere og Undervisning i iværksætteri 1. Iværksætteri og jobskabelse 1. Iværksætteri 1. Iværksætteri og jobskabelse og jobskabelse Rådgivning og undervisning for iværksættere Bedre iværksætterkompetencer/ flere iværksættere Flere job/øget produktivitet Input Aktivitet Output Resultat Effekt 2. Inklusion via uddannelse og beskæftigelse Kort sigt Langt sigt 2. Inklusion via 2. Inklusion uddannelse via og uddannelse beskæftigelse og beskæftigelse A. Iværksætter- Antal deltagere Antal deltagere Deltagere der Øget beskæf rådgivning i rådgivnings- med gennem- er selvstændige tigelse Socialfonds - projekter ført rådgivnings- efter 6 mdr. midler forløb Andre off. midler B. Uddannelse i Antal deltagere Antal deltagere Deltagere der Øget værdi- Private midler iværksætteri i iværksætter- med gennem- starter egen skabelse/ 3. Erhvervsuddannelse og videregående uddannelse 3. Erhvervsuddannelse 3. Erhvervsuddannelse og videregående og videregående uddannelse uddannelse undervisning ført iværksæt- virksomhed produktivitet terundervisning??? Læs mere om indikatorer og effektkæder i Erhvervs styrelsens indikatorvejledning: Indikatorer i socialfondsprogrammet - Indsatsområder og konkrete aktiviteter Investeringsprioritetens aktiviteter samles i to ind- satsområder: a) Vejledning og støtte til iværksættere, hvor indsat- sen vil være rettet mod personer, som vil være selvstændige, eller som inden for de seneste tre år har etableret sig som selvstændige, og

13 VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI 13 b) undervisning rettet mod iværksætteri, hvor ind- tere, der har modtaget ekstern rådgivning, både satsen vil være rettet mod uddannelsessystemet, før og/eller umiddelbart efter start-up, har således idet en styrkelse af entreprenørskab gennem un- en større vækst i beskæftigelse og salg og en større dervisningen forventes at påvirke både vidensni- overlevelses sandsynlighed i hvert fald på kort sigt. De veauet og iværksætterkulturen hos de uddannel- projekttyper, som har været anvendt under Social- sessøgende. fonden og Regionalfonden i , fx rådgiv- ning af potentielle iværksættere gennem studentervæksthuse eller rådgivningsprogrammer/-forløb for For at kunne opnå støtte fra Socialfonden skal pro- jektet falde inden for mulighederne i et af de to ind- iværksættere, har i deres konkrete indhold i høj grad satsområder, som er beskrevet nedenfor. været sammenfaldende med de rådgivningsforløb, som der er evidens for virkningen af. a) Vejledning og støtte til iværksættere Meget tyder på, at iværksættere ofte er for dårligt De fleste kommuner yder i forvejen erhvervsservice informeret om fordelene ved at starte egen virksom- til iværksættere i form af generel vejledning. Det vil hed og at modtage rådgivning herom. Derfor synes være et krav, at den indsats, som gennemføres under den eksisterende indsats med fordel at kunne sup- Socialfonden, supplerer den service til iværksættere, pleres af øget vejledning og anden støtte til disse som allerede ydes i erhvervsservicesystemet. Der iværksættere med henblik på at øge sandsynlighe- må dog ikke være overlap til den højtspecialiserede den for, at de fortsat er selvstændige efter en pe- statslige erhvervsfremme. riode og dermed bidrager positivt til beskæftigelsen. Ansøgere under Socialfonden skal derfor beskrive, En indsats for at understøtte den brede gruppe af hvordan projektet hænger sammen med og bygger iværksættere, som mangler mere eller mindre spe- oven på strategien for den decentrale erhvervsfrem- cialiseret rådgivning, kan bidrage til, at de iværksættere, som faktisk vælger at etablere virksomhed, er meindsats. bedre rustet til opgaven. Rådgivning til iværksættere Der gives ikke under denne investeringsprioritet har været et ganske udbredt virkemiddel i perioden tilsagn om støtte til projekter, hvor projektet alene , og en række analyser viser, at ekstern omfatter støtte til en enkelt virksomhed. Hvert enkelt rådgivning har effekt på iværksætteri. Iværksæt- projekt skal derfor forankres hos en operatør, som

14 14 DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND skal medvirke til at øge beskæftigelsen i nystartede Aktiviteter, som kan bidrage til det specifikke virksomheder. Operatøren skal forestå administrati- mål om at øge antallet af selvstændige og over- on og implementering af projektet. Operatøren kan levelsesraten, kan være: fx være et erhvervskontor, en erhvervsorganisation eller et erhvervshus. 5 Målrettet rådgivning til iværksættere, som har brug for bistand til fx videreudvikling af en for- Indsatsen er rettet mod personer, der ønsker at etab- retningsidé, herunder fx længere individuelle for- lere selvstændig virksomhed (CVR-registrering på løb, træningscamps, vækstgrupper og sparring vej), og nye iværksættere, dvs. personer, som inden med serieiværksættere eller andre med lignende for de seneste tre år før projektets påbegyndelse har erfaring, hvor iværksætteren kan modtage råd- oprettet CVR-nummer. Også iværksættere i forbin- givning i takt med, at idéen udvikles. Som en del delse med spin-off fra virksomheder og spin-out fra af rådgivningen kan indgå tilskud til iværksæt- universiteter kan være omfattet. terens tilkøb af specifik rådgivning. Mentorordninger for iværksættere, der er i gang Indsatsen er således ikke primært rettet mod ledige, med eller som inden for de seneste 3 år har etab- men har potentiale til at understøtte inklusionsmålet leret virksomhed. under tematisk mål 9, hvis der viser sig behov herfor. Rådgivning eller mentorordninger målrettet sær- Indsatsen har også potentiale til at styrke beskæfti- lige grupper på baggrund af køn, etnicitet, han- gelsesfrekvensen for personer med indvandrerbag- dicap eller andre forhold, hvor et særligt behov er grund, hvor en analyse har vist positive resultater af identificeret. en vejledningsindsats. I projekter om rådgivning og mentorordninger kan iværksætterens aktiviteter støttes via facili- tering af adgang til fysiske faciliteter, fx test- og prototypefaciliteter i erhvervsparker eller Fablabs. Her vil iværksætteren eventuelt også kunne få en fysisk nærhed til andre virksomheder eller offent- lige institutioner. Finansieringen fra Socialfonden 5 Hvis der gælder særlige lovregler for den pågældende operatørs virkemåde, skal aktiviteterne ligge inden for den gældende lovhjem- vil i givet fald ikke gå til investering i nye, fysi- mel. ske faciliteter, men vil kunne forbedre iværksæt-

15 VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI 15 terens adgang til eksisterende faciliteter ved at give støtte til iværksætterens betaling af licens for adgangen. I faciliteringen skal der tages hensyn til tilgængelighed for handicappede, dog ikke i form af nyt udstyr eller fysiske anlæg. undervisning i entreprenørskab på alle niveauer af uddannelsessystemet og med effektmålinger af en- treprenørskabsundervisning, og d) et netværk for entreprenørskabsundervisere. Indsatsen under Socialfonden skal endvidere tage b) Undervisning i iværksætteri højde for og supplere den indsats, der bliver iværk- Danmark er lavt placeret både med hensyn til an- sat under COSME-programmet for , hvor delen af befolkningen, der modtager undervisning i der også gives mulighed for at fremme iværksætter- iværksætteri, og med hensyn til andelen, som mener, kulturen, især blandt nye, unge og kvindelige iværk- at deres skolegang har hjulpet dem til at udvikle de- sættere. For at supplere indsatsen vil forvaltnings- res iværksætterånd. myndigheden sikre, at der på dette område bliver gennemført en indsats for at fremme ligestillingen Indsatsen på dette område vil supplere og bygge mellem kønnene. oven på bl.a. den indsats, der er sat i værk i regi af Fonden for Entreprenørskab. Fonden for Entrepre- Iværksætteruddannelser er relativt nye, hvorfor der nørskab har til formål at skabe sammenhængende ikke hidtil har været overbevisende evidens for effek- fokus på entreprenørskab i hele uddannelsessy- terne. Det lægges til grund, at der i de kommende år stemet, at opkvalificere underviseres og vejlederes kommer mere evidens på området. Der er til en vis kompetencer inden for iværksætteri og at skabe tæt grad fundet evidens for effekterne af iværksætter- samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelses- forløb som en del af formel uddannelse såsom fuld- institutionerne. Dette sker via a) aktiviteter fordelt ført gymnasium eller opnåelse af en universitetsgrad. over hele landet, som sigter mod at skabe kontakt mellem uddannelsesinstitutioner (både lærere og Det er vanskeligt inden for rammerne af Socialfon- studerende), virksomheder og erhvervsorganisatio- dens indikatorsystem at måle meget håndfaste ef- ner i lokalområder, b) projektstøtte til uddannelses- fekter af undervisning i form af etablering af virk- institutioner, der ønsker at arbejde med innovation, somheder. Erfaringsmæssigt går der således mindst kreativitet og entreprenørskab, c) et videncenter, der halvandet år, inden studerende, der gennemgår arbejder med opsamling og udbredelse af viden om iværksætterundervisning, har etableret virksomhed.

16 16 DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND Ud fra et ønske om, at der inden for overskuelig tid skal kunne måles en effekt, vil indsatsen under So- cialfonden derfor blive afgrænset til projekter, der retter sig mod unge på gymnasier eller afsluttende uddannelser (erhvervsuddannelser eller videregå- ende uddannelser). Indsatsen dækker således ikke så bredt som den indsats, Fonden for Entreprenørskab yder. Hensigten med socialfondsindsatsen er at bidrage til et generelt højere aktivitetsniveau på iværksætterområdet gen- nem de aktiviteter, der beskrives nedenfor. Ud fra beskrivelsen af aktiviteterne under Fonden for Entre- prenørskab (pkt. a-d ovenfor) kan socialfondsindsat- sen i store træk siges at skulle supplere indsatsen for at skabe kontakt mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og erhvervsorganisationer i lokalområ der (indsats a), samt støtten til uddannelsesinstitutio- ner, der ønsker at arbejde med innovation, kreativitet og entreprenørskab (indsats b). Det er derimod ikke intentionen at understøtte driften af videncenteret (indsats c) eller af netværket for entreprenørskabs- undervisere (indsats d). For aktiviteterne under a) og b) ses der ikke behov for at lave en skarp afgræns- ning, så Socialfonden kun kan støtte aktiviteter, som Fonden for Entreprenørskab ikke støtter. Det skyldes, at der henset til omfanget af den indsats, Fonden for Entreprenørskab har mulighed for at gennemføre, vurderes at mangle volumen i den nationale indsats i forhold til det behov for ændring i iværksætterkul- turen, der er konstateret i analysen. Projekterne skal motivere de studerende til at blive selvstændigt erhvervsdrivende. De studerende, som vælger denne type forløb, skal tilegne sig kompe- tencer, som ruster dem bedre til at etablere sig som selvstændige. Projekterne skal således munde ud i, at de studerende gennem deres uddannelsesforløb dels tilegner sig iværksætterkompetencer og dels i højere grad får lyst til at etablere egen virksomhed ( entreprenørielle intentioner ). Der skal være tale om ny og forbedret undervisning, som ikke er en del af den almindelige undervisning. Aktiviteter, som kan bidrage til det specifikke - mål om at øge antallet af selvstændige og over- levelsesraten, kan være: Udvikling og implementering af undervisnings- forløb, der målretter undervisningen på erhvervs- uddannelserne og de videregående uddannelser mod etablering af egen virksomhed, og opbyg- ning af iværksætterkompetencer. Udvikling og implementering af uddannelses- og undervisningsforløb, fx i regi af studentervækst- huse og innovation camps, som kan tilbyde in- novative opkvalificeringsforløb i samarbejde med virksomheder.

17 VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI 17 Investeringsprioritet 2 Opkvalificering af lærere på erhvervsuddannel- serne og de videregående uddannelser og op- Det specifikke mål for indsatsen under prioritetsakse følgning i form af gennemførte forløb, hvor de 1, investeringsprioritet 2, er at øge beskæftigelsen opkvalificerede lærere underviser. i de støttede virksomheder. Det direkte resultat af aktiviteterne vil være vækstrettede kompetenceløft Læs beskrivelser af aktuelle socialfondsprojekter un- af medarbejderne og dermed forbedring af konkur- der prioritetsakse 1, investeringsprioritet 1 i Erhvervs- renceevnen i virksomhederne. styrelsen projektdatabase: Figur 3 nedenfor viser sammenhængen mellem det Aktuelle socialfondsprojekter: Iværksætteri specifikke mål, input, aktiviteter, output, resultater og på længere sigt effekter. 6 6 For overblikkets skyld er kun få centrale indikatorer medtaget i fi- guren.

18 18 DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND Figur 3. Vækstrettet kompetenceudvikling i virksomheder Vækstrettet kompetence- udvikling i virksomheder Vækstrettet kompetenceløft i virksomheder Flere job/øget produktivitet Input Aktivitet Output Resultat Effekt Kort sigt Langt sigt Socialfonds- midler Andre off. midler Private midler Antal støttede SMV'er C. Vækstrettet kompetence- udvikling Antal deltagere (personer) Læs mere om indikatorer og effektkæder i Erhvervs styrelsens indikatorvejledning: Indikatorer i socialfondsprogrammet??? - Deltagere med forøget kompetence- niveau Øge jobskabelse i deltagende virksomheder Øget beskæf- tigelse Øget værdi- skabelse/ produktivitet Indsatsområder og aktiviteter Indsatsen har til formål at øge beskæftigelsen i de deltagende virksomheder. Dette kan ske ved at realisere virksomhedernes vækstpotentiale gennem tilførsel af nye kompetencer til ledelse og medarbej- dere. Kompetenceudviklingen skal være baseret på virksomhedens egne dokumenterede vækstbehov,

19 VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI 19 som de er udtrykt i virksomhedens vækststrategi. vækstrettede kompetenceudviklingsforløb og efter- Det gælder især i forhold til små og mellemstore virk- uddannelse, opnår nye kompetencer, bl.a. via god- somheder. I modsætning til prioritetsakse 4 er målet ikke et højere uddannelsesniveau, men tilpasning af arbejdsstyrkens kompetencer til forandringer. Efter- kendte AMU-forløb mv. Derved bygges der videre på den enkeltes kompetencer, men dette fører ikke i sig selv til et formelt højere uddannelsesniveau. Til gen- uddannelses- og kursusforløb har således vist sig at gæld stilles der krav om en vis volumen i den sam- have en positiv effekt, hvis der er tale om erhvervs- lede indsats for hvert projekt, og på virksomhedsni- rettet eller videregående voksen- og efteruddan- nelse. Og virksomheders brug af især certificerede AMU-forløb og videregående VEU-forløb har vist sig at resultere i øget produktivitet på virksomhedsni- veau skal indsatsen have et strategisk ophæng. Det vil således være et krav, at indsatsen skal have et specifikt produktivitets- eller vækstperspektiv for de deltagende virksomheder i projekterne og fx om- veau og øget beskæftigelse for deltagerne. fatte en betydelig del af de deltagende virksomhe- ders medarbejdere og/eller ledelse, så ansøgeren kan c) Vækstrettet kompetenceudvikling i virksom- hederne argumentere overbevisende for, at projektet får en effekt på beskæftigelsen og/eller værdiskabelsen pr. Indsatsen omfatter kompetenceudviklingsforløb medarbejder. Det vil endvidere være et krav, at der og efteruddannelse, der kan bidrage til at realisere på grundlag af de deltagende virksomheders vækst- vækstpotentialet for grupper af virksomheder, fx gennem styrket ledelse, internationalisering, digitali- strategier er identificeret et kompetencebehov, hvis opfyldelse er en væsentlig forudsætning for at reali- sering og automatisering af produktionen eller bedre sere virksomhedernes vækstpotentiale. innovationskompetencer. Da behovet for at tilskynde til kompetenceudvikling især er konstateret blandt små og mellemstore virk- Der gives ikke under denne investeringsprioritet tilsagn om støtte til projekter, hvor projektet alene somheder, vil projekter rettet mod disse alt andet lige få forrang for projekter, hvor store virksomheder deltager. omfatter støtte til en enkelt virksomhed. Hvert en- kelt projekt skal derfor forankres hos en operatør, som skal medvirke til at øge beskæftigelsen i virk- somhederne. Operatøren skal forestå administration Denne indsats adskiller sig fra indsatsen under prio- ritetsakse 4 ved, at de personer, der gennemfører og implementering af projektet. Det er endvidere operatørens ansvar at kvalitetssikre de igangsatte

20 20 DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND Ledelse: 7 Hvis der gælder særlige lovregler for den pågældende operatørs virkemåde, så skal aktiviteterne ligge inden for den gældende lov- hjemmel. Kompetenceudvikling: kompetenceudviklingsforløb. Dette indebærer ek- sempelvis at sikre, at kompetenceudviklingsforløbet Målrettede innovations- og produktivitetsorien- er en forudsætning for, at virksomhedernes vækst- terede rådgivningsforløb for SMV er med henblik potentiale realiseres, samt at bistå deltagervirksom- på at realisere virksomhedernes vækstpotentiale. hederne med at få opstillet relevante succeskrite- Kompetenceudvikling af medarbejdere, eventu- rier for forløbet og forventninger til leverandøren af elt inden for klynger eller på tværs af brancher kompetenceudviklingsforløbet. og geografi, der bidrager til at indfri virksomhe- Operatøren kan fx være et erhvervskontor, en er- dernes vækstpotentiale ved at styrke medarbej- hvervsorganisation eller et erhvervshus. 7 dernes innovationskompetencer og omstillings- parathed, fx via kortlægning af medarbejdernes Indsatsen kan evt. være et supplement til regional- kompetencer eller via nye organisationsformer. fondsindsatsen, hvor Socialfonden kan støtte vækst- Kompetenceudvikling af medarbejdere i sam- rettet kompetenceudvikling inden for fx automatise- arbejde med andre virksomheder inden for ring/digitalisering, innovation eller energieffektivitet/ udvalgte områder, som bidrager til at realisere ressourcegenanvendelse. virksomhedens vækstpotentiale, såsom interna- tionalisering, lavemissionsøkonomi, ressource- Aktiviteter, som kan bidrage til det specifikke mål om at øge beskæftigelsen i ESF-støttede virksomheder, kan være: Styrkelse af ledelseskompetencer i SMV er med vækstambitioner, fx via netværk, mentorordnin ger, efteruddannelse og chef-til-leje-ordninger. genanvendelse, klimatilpasning, automatisering/ digitalisering, sundheds- og velfærdsløsninger eller informations- og kommunikationsteknologi. Afdækning af medarbejdernes kompetence- udviklingsbehov i relation til virksomhedens vækststrategi. For at være støtteberettiget skal - afdækningen efterfølges af et kompetenceudvik- lingsforløb rettet mod de behov, der er afdækket. Systematisk opkvalificering og/eller omskoling af medarbejdere, især ufaglærte, til nye job- funktioner og teknologier, fx i forbindelse med større strategiske omstillingsprocesser eller nye fokusområder baseret på virksomhedens vækst-

21 VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI 21 strategi, via identifikation af kompetencebehov, være målrettet handicappede eller personer med kompetencerådgivningsforløb, eller kompeten- anden etnisk baggrund end dansk. cevurdering af uddannelsesforløb, fx i regi af ud- dannelsesinstitutioner, VEU-centre 8 og branche- Læs beskrivelser af aktuelle socialfondsprojekter un- organisationer mv. der prioritetsakse 1, investeringsprioritet 2 i Erhvervs- styrelsens projektdatabase: Netværk: Netværk for virksomhedsledere og ansatte inden for temaer, som bidrager til at skabe og under- støtte vækst i de deltagende virksomheder gen- nem fælles erfaringsopbygning med løbende sparring fra eksterne aktører. Netværksforløbene bør tage udgangspunkt i overordnede emner, som er relevante for flere virksomheder at ar- bejde med. Kompetencetilførsel: Tilknytning af personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse til konkrete ud- viklingsopgaver i private virksomheder, herun- der facilitering i forbindelse med matchning af virksomheder og højtuddannede. Indsatsen kan eventuelt supplere den eksisterende videnpilo- tordning og andre specialistformidlingsordnin- ger, som hjælper SMV er med tidligt at rekrut- tere højtuddannede specialister, og kan eventuelt Aktuelle socialfondsprojekter: Vækstrettet kompe- tenceudvikling 8 Med Trepartsaftalen fra oktober 2017 er VEU-centerkonstruktionen udfaset ved udgangen af 2018.

22 DEN EUROPÆISKE UNION 22 DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid Prioritetsakse 2: Mobilitet på tværs af landegrænser EURES-indsatsen under prioritetsakse 2, der skal øge arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser, administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Re- kruttering. Prioritetsakse 2 er derfor udeladt i denne fremstil- ling.

23 DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI 23 Prioritetsakse 3: Inklusion via uddannelse og beskæftigelse Investeringsprioritet 1 Det specifikke mål for indsatsen under prioritets- akse 3 er at øge beskæftigelsen blandt personer på kanten af arbejdsmarkedet. De direkte resultater af aktiviteterne vil være, at flere unge med særlige ud- fordringer gennemfører en ungdomsuddannelse, og at personer med særlige udfordringer gennemfører indslusningsforløb i fx socialøkonomiske virksomhe- der med henblik på at forbedre deres muligheder for at opnå ordinær, ustøttet beskæftigelse (og ved at støtte socialøkonomiske virksomheder med beskæf- tigelsesfremmende formål). Figur 4 nedenfor viser sammenhængen mellem det specifikke mål, input, aktiviteter, output, resultater og på længere sigt effekter. 9 9 For overblikkets skyld er kun få centrale indikatorer medtaget i fi- guren.

24 24 DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND ILLUSTRATIONER ILLUSTRATIONER ILLUSTRATIONER SOCIALFONDEN SOCIALFONDEN SOCIALFONDEN 1. Iværksætteri og jobskabelse 1. Iværksætteri 1. og Iværksætteri jobskabelseog jobskabelse Figur 4. Ungdomsuddannelse for unge med særlige udfordringer og Indslusningsforløb for social- økonomiske virksomheder 2. Inklusion via uddannelse og beskæftigelse 2. Ink 2. Inklusion via uddannelse og beskæftigelse Uddannelse/indslusning af udsatte Flere udsatte uddannes/ inkluderes i arbejdsstyrken Flere job/øget produktivitet Input Aktivitet Output Resultat Effekt 3. Erhvervsuddannelse og videregående uddannelse Kort sigt Langt sigt 3. Erhvervsuddannelse 3. Erhvervsuddannelse og videregående og uddannelse videregående uddannelse Socialfonds- midler Andre off. midler Private midler A. Ungdomsud- dannelser?? B1/B2. Indslus- ningsforløb og social- økonomiske virksomheder? Antal deltagere Antal deltagere Antal deltagere med gennem- ført ungdoms- udd. Antal deltagere ansat i SØV Antal deltagere i beskæftigelse Antal deltagere i arbejdsstyrken Øget beskæf- tigelse Øget værdi- skabelse/ produktivitet Læs mere om indikatorer og effektkæder i Erhvervs- styrelsens indikatorvejledning: Indikatorer i socialfondsprogrammet Indsatsområder og aktiviteter Socialfondsindsatsen kan konkret udmøntes med initiativer, som medvirker til at indsluse personer med begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vurderes, at socialfondsindsatsen med fordel kan supplere de tiltag, som iværksættes på baggrund

25 VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI 25 af de nationale reformer vedrørende kontanthjælp, en indsats for personer på kanten af arbejdsmarke- førtidspension, integration og fleksjob. det, herunder personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og lavt kvalificerede arbejdstagere, jf. Førtidspensionsreformen indebærer, at personer un- Europa-Kommissionens landespecifikke anbefalin- der 40 år fremadrettet som udgangspunkt ikke skal ger til Danmark. Endemålet med aktiviteterne er at tilkendes førtidspension. I stedet bliver de tilbudt øge sandsynligheden for, at deltagerne i projektakti- en helhedsorienteret indsats i et eller flere ressour- viteterne kommer i beskæftigelse. Forvaltningsmyn- ceforløb, som skal udvikle arbejdsevnen og hjælpe digheden vil sammen med overvågningsudvalget dem videre i livet. Hvis det er åbenlyst, at personen løbende observere udmøntningen af aktiviteterne ikke kan komme i arbejde igen, kan der dog fortsat på prioritetsaksen og tilstræbe, at indsatsen så vidt tilkendes førtidspension. Ressourceforløbene vil ofte muligt følger de årlige landespecifikke anbefalinger bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og fra kommissionen. sundhedsmæssige tilbud, der kombineres og koor- dineres på tværs. Socialfondsindsatsen indsnævres til at fokusere på personer med ingen eller svag tilknytning til arbejds- Kontanthjælpsreformen indebærer, at kontanthjæl- markedet samt uddannelsessøgende med særlige pen bliver afskaffet og erstattet af hjælp til uddan- udfordringer. Det er personer, der ikke kan opnå til- nelse for alle unge under 30 år uden uddannelse. knytning til arbejdsmarkedet uden støttende indsats, Unge under 30 år får et uddannelsespålæg, som be- og hvor den ordinære indsats ikke er tilstrækkelig. tyder, at de unge, som umiddelbart kan starte på en Det vil som udgangspunkt sige: uddannelse, skal gøre det hurtigst muligt. De unge, som ikke umiddelbart kan starte i uddannelse, skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod ud- dannelse. Midlerne fra Socialfonden skal anvendes til en ad- ditionel indsats, der supplerer initiativerne i de nye reformer samt eksisterende nationale, regionale og lokale initiativer. Midlerne skal samtidig understøtte Fleksjobvisiterede med lille arbejdsevne, som fx kun kan arbejde få timer Førtidspensionister Personer i ressourceforløb Udsatte kontanthjælpsmodtagere, herunder unge og indvandrere, der er i risiko for at ende i førtidspension eller med meget svag tilknytning

26 26 DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND til arbejdsmarkedet, samt nyankomne flygtninge med særlige udfordringer, som fx traumer Øvrige udsatte personer langt fra arbejdsmarke- det. Under indsatsområde a) Ungdomsuddannelse for unge med særlige udfordringer kan der endvidere indgå uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser med særlige udfordringer (eksempelvis handicap, psykiske problemer, sygdom, sprogvanskeligheder eller personligt relaterede problemer), som sætter begrænsninger for deres muligheder for at gennem føre en ungdomsuddannelse. perioder med begrænset ledighed har svært ved at få et arbejde eller starte på og gennemføre en ud- dannelse. I perioder med stigende ledighed vil denne gruppe være særligt udsat, når det gælder om at finde beskæftigelse. På sigt kan der derfor være et beskæftigelsesmæssigt potentiale i at styrke indsat- sen mod at begrænse frafaldet fra ungdomsuddan- nelserne samt gennemføre initiativer med henblik på at øge de unges motivation for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette potentiale findes ikke mindst blandt unge (især mænd) med indvandrer- - baggrund, hvoraf godt en tredjedel ikke har en ud- dannelse ud over folkeskoleniveau. For at kunne opnå støtte fra Socialfonden skal pro- jektet falde inden for mulighederne i et af de to ind- satsområder, som er beskrevet nedenfor. a) Ungdomsuddannelse for unge med særlige udfordringer På dette område ligger den del af ungeindsatsen, der er rettet mod unge uddannelsessøgende med særlige udfordringer i relation til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Den brede un- geindsats kan støttes under prioritetsakse 4. Under dette indsatsområde kan støttes aktiviteter med henblik på fastholdelse i ungdomsuddannel- sessystemet. Der er en gruppe af unge, som selv i Der kan være flere barrierer, som gør det vanskeligt for den unge at færdiggøre en ungdomsuddannelse. Årsagerne til frafald er oftest udefrakommende fak- torer, personlige problemer og manglende faglige forudsætninger. Socialfondsindsatsen kan medvirke til, at de unge med særlige udfordringer sikres bedre muligheder for at gennemføre en ungdomsuddan- nelse. Der kan fx være tale om styrket vejledning for målgruppen, mentorordninger eller særlige tilrette- lagte forløb. Eksempelvis har et forsøg med særligt tilrettelagte gymnasieforløb for unge med Aspergers syndrom haft gode resultater. Dette kunne via en so- cialfondsindsats overføres til andre deltagere inden for målgruppen.

27 VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI 27 Socialfondsindsatsen rettes mod de unge, som har helhedsorienterede indsatser mv. Aktiviteterne særlige udfordringer med at gennemføre en ung- kan med fordele inddrage fx personer med an- domsuddannelse. Målgruppen er hovedsageligt den etnisk baggrund end dansk (herunder særligt unge i aldersgruppen fra 15 til 30 år, men der er mu- drenge) eller handicappede i målgruppen. lighed for, at personer, som er ældre end 30 år, kan Særlige tilrettelagte ungdomsuddannelsesforløb deltage, hvis de i øvrigt ligger inden for prioritetsak- for deltagere inden for prioritetsaksens målgrup- sens målgruppe. Projekterne skal gennemføres som pe og/eller aktiviteter med henblik på at styrke et samarbejde mellem flere parter. Det kan f.eks. fastholdelsen af deltagere fra målgruppen i det være uddannelsesinstitutioner, offentlige myndighe- ordinære ungdomsuddannelsessystem samt til- der, selvejende institutioner, virksomheder, NGO er gængeligheden for denne målgruppe, fx ved og frivillige organisationer etc. Hver af disse typer støtte til e-læringsforløb, men ikke ved støtte til parter kan være ansøger. For at øge sandsynligheden transport eller fysiske anlæg. for at få effekt af indsatsen vil der blive stillet krav Støtte til fastholdelse af unge med psykisk sår- om, at uddannelsesinstitutioner deltager i forløbene. barhed og/eller opmærksomhedsforstyrrelser i det ordinære ungdomsuddannelsessystem. Aktiviteter, som kan bidrage til det specifikke mål om at øge beskæftigelsen for personer på b) Indslusningsforløb og socialøkonomiske virksomheder kanten af arbejdsmarkedet, kan være: Styrket vejledning og uddannelse af særligt ud- Indsatsen under Indslusningsforløb og socialøkono- satte unge, herunder fx fra yderområder eller i miske virksomheder falder i to underaktiviteter b 1 ) udsatte boligområder i byer, der falder fra eller Indslusningsforløb til arbejdsmarkedet og b 2 ) Social- ikke kommer i gang med en ungdomsuddannel- økonomiske virksomheder. se, bl.a. via supplerende aktiviteter til den forbe- redende grunduddannelse, 10 styrket samspil mel- Hvor indsats b 1 har deltageren i fokus med special- lem ungdomsuddannelsesinstitutioner og andre tilrettede indslusningsforløb for de udsatte ledige, aktører om særlige forløb, som letter overgan- så er omdrejningspunktet i indsatsen under b 2 un- gen til ungdomsuddannelse, mentorordninger, derstøttelse af socialøkonomiske virksomheder med henblik på at skabe flere beskæftigelsesmuligheder 10 Den Forberedende Grunduddannelse etableres pr for målgruppen.

28 28 DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND udfordringer i relation til at opnå ordinær beskæfti- b 1 ) Indslusningsforløb til arbejdsmarkedet gelse. Der lægges vægt på, at indslusningsforløbene igangsættes med baggrund i en tværgående og hel- Socialfondsindsatsen under b 1 vil kunne yde støtte hedsorienteret tilgang. til beskæftigelsesfremmende indslusningsforløb for personer langt fra arbejdsmarkedet og inden for pri- Indsatsen kan fx bygge på tiltag inden for sup- oritetsaksens målgruppe, hvor målet med indsatsen ported employment. Dette går ud på, at tilbud- er, at deltageren kommer tættere på ordinær ustøt- det om arbejde på et beskyttet værksted (beskyttet tet beskæftigelse. arbejde) skal erstattes med et tilbud om arbejde i en almindelig virksomhed, fx socialøkonomisk med Projekterne skal gennemføres som et samarbejde støtte af en jobcoach. Supported employment er mellem flere parter. Det kan fx være offentlige myn- ordninger, der har til formål at hjælpe personer med digheder, selvejende institutioner, virksomheder, handicap og andre marginaliserede grupper med at NGO er og frivillige organisationer etc. Hver af disse sikre og opretholde betalt arbejde på det ordinære typer parter kan være ansøger. For at øge sandsyn- arbejdsmarked. De støttende foranstaltninger kan ligheden for at få effekt af indsatsen vil der blive være hjælp til den ledige før, under og efter an- stillet krav om, at private virksomheder deltager i sættelse, og tilsvarende støtte til arbejdsgiveren. forløbene. Indslusningsforløbene skal således foregå Jobcoach-funktionen spiller en central rolle i dette via en virksomhedsrettet indsats, hvor deltagerne af- arbejde. prøves i et virkeligt miljø hvilket med fordel kan være i en socialøkonomisk virksomhed, jf. indsats b 2, Indsatsen under b 1 kan med fordel sammentænkes men forløb i andre virksomheder er ikke udelukket med de ressourceforløb, som igangsættes i forbin- fra indsatsen. Forløbene kan fokusere på at bibringe delse med de nationale reformer. Aktiviteterne, som deltagerne de nødvendige kompetencer og sociale igangsættes under socialfondsindsatsen, kan ude- færdigheder til at kunne varetage et arbejde og til lukkende virke som en additionel indsats over for fremme af indslusningen på arbejdsmarkedet. Sam- målgruppen. tidig kan indsatsen understøtte virksomhedernes parathed til at modtage personer med forskellige

29 VÆKST VIA UDDANNELSE OG IVÆRKSÆTTERI 29 Aktiviteter, som kan bidrage til det specifikke mål om at øge beskæftigelsen for personer på kanten af arbejdsmarkedet, kan være: Forløb for virksomheder og udsatte ledige der er registreret som socialøkonomiske virksomheder, eller virksomheder der via projektaktiviteterne arbej- der hen imod en sådan registrering. Der ydes ikke dels forbereder virksomheden på at modtage ud- direkte støtte til oprettelse og etablering af social- satte personer langt fra arbejdsmarkedet og dels økonomiske virksomheder, men alene til eksempelvis forbereder de udsatte personer på at arbejde i en rådgivnings-, netværks- og udviklingsaktiviteter for - socialøkonomiske virksomheder eller kommende so- cialøkonomiske virksomheder. - ligt fokus på udsatte ledige med fx psykiske bar- Indsatsen koordineres med en forventet landdi- rierer for at indtræde på det ordinære arbejds- striktsindsats inden for oprettelse og fremme af små marked. Indslusningsforløbene skal iværksættes virksomheder. - nomiske virksomheder. Socialøkonomiske virksomheder adskiller sig fra Ressourceafklaringsforløb og afprøvning af nye andre typer virksomheder ved at have et overord- modeller (herunder fx supported employment) for social inklusion via indslusningsforløb med virksomhed, fx i regi af jobcentrenes rehabilite ringsteams. Helhedsorienterede indslusningsforløb med sær via en virksomhedsrettet indsats - fx i socialøko henblik på beskæftigelsesfremme for indsatsom- rådets målgruppe. b 2 ) Socialøkonomiske virksomheder Indsatsen rettes mod støtte til levedygtige socialøko- nomiske virksomhedsinitiativer med beskæftigelses- fremmende formål. Socialøkonomiske virksomheder, der opfylder kravet om at have beskæftigelsesfrem- mende formål, kan samtidigt tjene andre formål. Der ydes kun støtte fra Socialfonden til virksomheder, der net almennyttigt formål, og ved hovedsageligt at anvende deres overskud med dette formål for øje. Virksomhederne handler således ud fra en dobbelt bundlinje med fokus på såvel økonomisk som social værdiskabelse. De beskæftigelsesfremmende socialøkonomiske virksomheder, som socialfondsindsatsen dækker, skal have som hovedformål at bringe udsatte ledige tættere på arbejdsmarkedet. Dette kan eksempelvis ske ved at udbyde fleksible og alternative arbejdstilbud