LOKALPLAN CENTEROMRÅDE M.M. VED HOBROVEJ SVENSTRUP

Transkript

1 LOKALPLAN CENTEROMRÅDE M.M. VED HOBROVEJ SVENSTRUP AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MARTS 2003

2 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400 Nørresundby Tlf Forsidebilledet viser lokalplanområdet set fra sydøst (fra Svenstrup Banevej).

3 Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...5 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...7 Lokalplanområdet...8 Lokalplanområdets omgivelser...8 Lokalplanens indhold...9 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...10 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder...13 Servitutter...13 Lokalplanbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger...20 Vedtagelse...21 Tinglysning...22 Bilag Erhvervskategorier, Bilag A *...23 Støj fra erhverv, Bilag B *...25 Støj fra trafik, Bilag C *...27 Parkeringsnormer, Bilag F *...29 Detailhandel, Bilag G *...31 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsskitse... Bilag 3 Aalborg Kommune

4 Vejledning Hvad er en lokalplan? I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Kortet er bindende. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illustrationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Erhvervskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik, Parkeringsnormer og Detailhandel, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Herudover har byrådet ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde lokalplan, hvis man fx ønsker en offentlig diskussion om et projekt. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Så længe lokalplanen foreligger som forslag, gælder der midlertidige retsvirkninger for de ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, se afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. De midlertidige retsvirkninger gælder dog højst 1 år fra det tidspunkt, byrådet har offentliggjort lokalplanforslaget. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg 3.22 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer. Derfor ændres de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Kommuneplantillægget findes i et særskilt hæfte. Formålet med lokalplanpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Aalborg Kommune 5

5 Redegørelse Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1: Luftfoto optaget Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske om at kunne opføre en dagligvarebutik samt kontorog erhvervsbyggeri i tilknytning til den kommende nærbanestation i Svenstrup. Byggeriet tænkes placeret på arealet umiddelbart nord for Dall Møllevej. Det er ønsket med lokalplanen at styrke den lokale handel i Svenstrup, såvel som at styrke den kom- Marts 2003 mende nærbanestation syd for lokalplanområdet ved at give mulighed for indkøb i tilknytning hertil. Ligeledes er det et ønske at skabe sammenhæng mellem stationsområdet og denne del af centerområdet i Svenstrup ved en sammenhæng i beplantning langs Hobrovej og ved harmonerende belægnings- og materialevalg i de to områder. 7

6 Redegørelse Lokalplanområdet Lokalplanområdet er beliggende i den østlige del af Svenstrup, nord for Dall Møllevej og mellem Hobrovej og jernbanesporet og afgrænses som vist på oversigtskortet side 7. En del af området er privatejet. Det gælder ejendommen, hvor man i dag finder forretningerne "Splids Automobiler", "Vinduer og Døre" samt en pølsevogn. Nordligst på denne ejendom forbinder Guldbækken Svenstrup Ådal med Østerådalen. På det kommunalt ejede areal på hjørnet af Dall Møllevej og Hobrovej er der placeret en mindre transformer. Det er ønskeligt at flytte transformeren længere mod øst for at give mulighed for en mindre torvedannelse i tilknytning til dagligvarebutikken. Arealet, hvor der i dag er indkørsel fra Dall Møllevej, er ejet af Banestyrelsen/DSB. For realisering af det viste skitseprojekt forudsættes, at arealet erhverves eller, at der tinglyses en vejret. Lokalplanens samlede areal er på ca m 2 og er beliggende i byzone, for så vidt angår den del, der omfatter matr.nr. 11 r Sdr. Svenstrup By, Svenstrup, og i landzone for så vidt angår de øvrige af lokalplanområdets arealer. Ved lokalplanens endelige vedtagelse af byrådet overføres landzonearealerne til byzone (se bilag 1). Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet afgrænses mod nord af et areal, der i dag anvendes til vognmandsvirksomhed. Arealet ligger som et knudepunkt mellem Svenstrup Ådal og Øster Ådal, hvorfor der, på længere sigt, er ønske om at sikre den grønne forbindelse her. Mod vest afgrænses lokalplanområdet af Hobrovej, og vest for denne af centerområdet, Stationsbyen, i Svenstrup samt det rekreative område Svenstrup Ådal. Syd for lokalplanområdet vil den nye nærbanestation i Svenstrup blive placeret. Lokalplanen der skal muliggøre dette projekt er , Svenstrup Station, Svenstrup. Det er ønsket, at sikre en stiforbindelse langs Guldbækken, som passerer nordligst på området og herved forbinder Svenstrup Ådal og Øster Ådal. Gadebilledet langs Hobrovej med lokalplanområdet til venstre i billedet og tankstationen overfor. 8 Marts 2003

7 Redegørelse Overløbsanlæg Jernbanespor Evt. ny placering af transformer Parkering til servicevogn Dall Møllevej Kontorer Dagligvarebutik Grønt område og stiforbindelse langs Guldbækken Hobrovej Butiksindgang og pladsdannelse ved Dall Møllevej Langtidsparkering for nærbanestationen Principskitse for hvordan området kan indrettes og bebygges. En mindre gruppe af enfamiliehuse langs Dall Møllevej afgrænser lokalplanområdet fra Øster Ådal mod øst. Øster Ådal er en af de bynære grønne kiler. Det er planen at fortsætte den vellykkede naturgenopretning i den nordlige del af Ådalen længere mod syd. Lokalplanens indhold Lokalplanen åbner mulighed for anvendelse til dagligvarebutik samt bebyggelse til kontor og erhverv. Bebyggelsen må etableres i op til 2 etager med en max. højde på 10 m. I direkte tilknytning til bebyggelsen udlægges areal til parkering. Der lægges vægt på, at centerområdet kommer til at fremstå flot og indbydende, at det hænger godt sammen med stationsområdet, og at det i sammenhæng med dette område er med til at højne kvaliteten af området langs Hobrovej. Der fastlægges derfor bestemmelser om forhold, der skal medvirke til at styrke gadebilledet som f.eks. om beplantning langs Hobrovej og om placering af bebyggelsen, ligesom der fastlægges bestemmelser om materialevalg og udformning, der skal sikre bebyggelsens ydre fremtræden. Vejbetjeningen skal ske fra Dall Møllevej. Dette skal dels sikre trafiksikkerheden på Hobrovej samt sikre en god sammenhæng med stationsområdet syd for Dall Møllevej fra hvilket, der som nævnt, også åbnes mulighed for vejadgang fra Dall Møllevej. Langs Guldbækken fastlægges areal til en sti, der skal sikre forbindelsen mellem Svenstrup Ådal og Øster Ådal. Marts

8 Redegørelse Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Detailhandel Ifølge planloven skal planlægningen fremme et varieret butiksudbud i bl.a. de mindre og mellemstore byer. Det skal sikres, at arealer til butiksformål placeres, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik. Herudover skal en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede, fremmes. Herudover er amtsrådets mål bl.a., at centrale byområder og bydele skal sikres som udgangspunkt for butiksforsyningen samtidig med, at butikker skal understøtte bymiljøet og områdernes centerfunktion. Den max. 900 m 2 store dagligvarebutik ønskes placeret på hjørnet af Hobrovej og Dall Møllevej, som er en let tilgængelig placering for alle trafikarter. Som vist på bilag 3 ønskes bygningerne placeret ud mod Hobrovej, mens parkering, varegård m.m. etableres bag ved bygningerne med vejadgang fra Dall Møllevej. Regionplanen Lokalplanen er i overensstemmelse med planlovens og amtsrådets målsætninger, men som det ses af bilag G, Detailhandel, er der ikke tilstrækkelig rummelighed til butiksformål inden for centerområdet, Svenstrup Stationsby. Det forudsættes derfor, at Nordjyllands Amt vil godkende fravigelsen af regionplanen med henvisning til 5 i de vedtagne ændringer af planloven, således at den nødvendige overensstemmelse mellem regionplan, kommuneplan og lokalplan er sikret. Der gøres opmærksom på, at det vejledende bilag G stammer fra kommuneplanen og regionplanen, og at bilaget revideres i takt med, at kvoten for butiksareal ændres. Kommuneplanen Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde C1, Stationsbyen Svenstrup. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser, idet rammebestemmelserne fastlægger, at dagligvarebutikker ikke må have et større bruttoetageareal end 600 m 2. Derfor er der udarbejdet forslag til et kommuneplantillæg som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillæg 3.22 offentliggøres samtidig med lokalplanen, men i et særskilt hæfte. Fredning, bevaringsværdige bygninger m.v. og naturbeskyttelse Ifølge Kommuneatlas Aalborg Syd er der flere bevaringsværdige bygninger omkring lokalplanområdet, se kortet på side 11. Bygningsforbedringsudvalget i Aalborg Kommune kan give økonomisk støtte til udvendige arbejder på bevaringsværdige bygninger. Det forudsætter: - at bygningerne er kategoriseret med bevaringsværdi 1-4, og - at bygningerne anvendes helt eller delvis til beboelse. Støtten gives som rente- og afdragsfrie lån til: - udskiftning af uoriginale bygningsdele - retablering af oprindelige bygningsdele og - genopretning af særligt vedligeholdelsestunge bygningsdele. Der gives ikke støtte til almindelig vedligeholdelse. Støttemulighederne omfatter som sagt kun ejendomme med bevaringsværdi 1-4. Råd og vejledning samt ansøgningsskemaer fås hos Teknisk Forvaltning. 10 Marts 2003

9 Redegørelse Kollektiv trafik Den nye Svenstrup Station, som placeres umiddelbart syd for lokalplanområdet, vil blive et centralt knudepunkt for den kollektive trafik i Svenstrupområdet, idet der her etableres mulighed for skift mellem tog, by- og regionalbusser, bil og cykel. Kommunens målsætning om, at gangafstand til kollektiv trafik ikke bør være længere end 400 m, er således opfyldt. Miljøforhold Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Grundvand Lokalplanområdet ligger inden for et område med drikkevandsinteresser. Inden for sådanne områder skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet, både over for kendte og fremtidige forureningskilder. Bevaringsværdige bygninger omkring lokalplanområdet, jf. Kommuneatlas Aalborg Syd. Den lyse gråtone angiver bygninger med middel bevaringsværdi, mens den mørke gråtone angiver bygninger med høj bevaringsværdi. Beskyttede områder: - Guldbækken er et vandløb, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Der må ikke foretages handling, der kan medføre ændringer i dette områdes tilstand, uden at Nordjyllands Amt giver tilladelse hertil. - Der er en 300 meters skovbyggelinje omkring fredskoven syd for Dall Møllevej. Imidlertidig ønskes fredskovsarealet inddraget til nærbanestationen i Svenstrup. Vedtagelse af nærværende lokalplan forudsætter derfor enten, at fredskoven nedlægges efter skovlovens vilkår eller, at skovbyggelinjen ophæves for lokalplanens område. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. Spildevandsplanen skal imidlertid ændres således, at lokalplanområdet separatkloakeres i forbindelse med udbygningen af området. Overfladevand fra lokalplanområdet skal ledes til en planlagt offentlig overfladevandsledning, der skal etableres langs lokalplanområdets østgrænse. Overfladevandet udledes i nyt udløb til Guldbækken. Det skal afklares med Nordjyllands Amt, hvorvidt der skal etableres forsinkelse inden for lokalplanområdet. Separat spildevand fra lokalplanområdet skal ledes til en planlagt offentlig spildevandsledning, der skal etableres langs lokalplanområdets østgrænse. Den planlagte spildevandsledning skal tilkobles den afskærende ledning, der passerer lokalplanområdet langs med og syd for Guldbækken. Herfra ledes det til rensning på Renseanlæg Vest. Jordforurening I 2001 har Oliebranchens Miljøpulje udført afværgeforanstaltninger i forbindelse med et nedlagt benzin- Marts

10 Redegørelse salgssted på ejendommen matr. nr. 11 r, Sdr. Svenstrup By, Svenstrup. Der er efterladt en mindre restforurening. Matr. nr. 11 r, Sdr. Svenstrup By, Svenstrup er kortlagt på vidensniveau 1 efter Lov om forurenet jord (Lov nr. 370 af 2. juni 1999). Baggrunden for kortlægningen er, at der på ejendommen har været værksted for smøring og olieskift for lastbiler, hvilket kan have medført forurening af jorden. For kortlagte arealer gælder, at enhver flytning af jord bort fra det kortlagte areal skal anmeldes til Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet, Over Bækken 2, 9000 Aalborg. Renovationsvæsenet sørger for videresendelse til amtet og eventuel anden kommune, hvor jorden skal genanvendes. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. Renovation Renovation skal opsamles i henhold til Aalborg Kommunes affaldsregulativ, se internetadressen: Ved projektering skal der tages hensyn til adgang, sortering og opbevaring af affald. Trafikstøj Området er belastet af støj fra vejtrafikken på Hobrovej. Beregninger på grundlag af trafiktællinger i 2000 viser et støjniveau på 66 db(a). Den fremtidige trafikmængde og støjniveauet afhænger bl.a. af, hvilken løsning der vælges for den 3. Limfjordsforbindelse. De vejledende grænser for kontorer er, jf. bilag C om trafikstøj, 60 db(a) udendørs og 35 db(a) indendørs. Området er således belastet af trafikstøj, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænser. For at sikre et acceptabelt støjniveau i bebyggelsen fastsætter lokalplanen, at kontorbebyggelsen skal udføres på en sådan måde, at det indendørs støjniveau ikke overstiger grænseværdien på 35 db(a). Støj og vibrationer fra jernbanen Svenstrup Station etableres syd for lokalplanområdet som en del af nærbanen mellem Skørping og Lindholm og er placeret på hovedstrækningen mellem Århus og Aalborg. Betjeningen af nærbanen vil ske med skiftevis et nærbanetog og et fjerntog (IC-tog), der standser ved nærbanestationerne. Den samlede støjpåvirkning fra driften af banen vil derfor bestå af bidrag fra disse togtyper. Der forventes samlet en stigning i antallet af tog på strækningen fra de nuværende 72 tog pr. døgn til 106 tog pr. døgn ved gennemførelsen af DSBs køreplan GTA Stigningen i antallet af tog afspejler både en stigning i fjerntrafikken og åbningen af nærbanen. Den samlede støjbelastning (L Aeq,24h ) fra banen er på grundlag af disse forudsætninger beregnet til at stige fra 66 db(a) til 68 db(a) i 10 meters afstand ved det forventede driftsomfang i Strækningen er omfattet af Banestyrelsens støjpulje, hvilket betyder, at Banestyrelsen foretager nærmere undersøgelser af støjbelastningen for at vurdere, om der skal gennemføres støjdæmpende foranstaltninger. Banestyrelsen kan efter nærmere fastlagte kriterier opsætte støjskærme langs særligt støjbelastede strækninger eller give tilskud til facadeisolering af støjbelastede boliger. Kriterierne er fastlagt efter aftale med Miljøstyrelsen. De vejledende grænser for kontorer er, jf. bilag C om jernbanestøj, 65 db(a) udendørs og 35 db(a) indendørs. Området er således belastet af jernbanestøj, der overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænser. 12 Marts 2003

11 Redegørelse For at sikre et acceptabelt støjniveau i bebyggelsen fastsætter lokalplanen, at kontorbebyggelsen skal udføres på en sådan måde, at det indendørs støjniveau ikke overstiger grænseværdien på 35 db(a). Grænseværdien for vibrationer kan forventes overholdt, hvis der ikke bygges nærmere end 50 m fra nærmeste spormidte. Byggeriet forventes placeret m fra spormidte. Det anbefales derfor, at der udføres vibrationsmålinger, og at der ved bygningskonstruktionen tages hensyn til vibrationerne. Miljøvurdering af virksomheder Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering. Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik, se mere herom i Bilag A, Erhvervskategorier. Nordjyllands Amt/ Skov og Naturstyrelsen: Omkring fredskoven syd for Dall Møllevej er der en 300 m skovbyggelinje. Vedtagelsen af lokalplanen forudsætter, at skovbyggelinjen ophæves inden for lokalplanens område eller, at fredskovspligten søges nedlagt efter skovlovens vilkår. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, forinden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Lokalplanen begrænser ikke den igangværende, lovlige erhvervsudøvelse for områdets eksisterende virksomheder. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Politiet: Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Nordjyllands Amt: Vandløbet Guldbækken, der løber i lokalplanområdets nordlige del, er beskyttet iflg. naturbeskyttelseslovens 3. Der må ikke foretages handlinger der kan medføre ændringer i dette områdes tilstand uden at Nordjyllands Amt giver tilladelse hertil. Marts

12 Planbestemmelser Matr.nr. 11r mfl. Sdr.Svenstrup By, Svenstrup AALBORG KOMMUNE, Teknisk Forvaltning, By & Miljø Plan-Byg Forstæder og Opland Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby, Tlf Nord Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Marts

13 Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre, 1.1 at området anvendes til centerformål, 1.2 at Østerådalskilen bindes sammen med Svenstrup Ådal i en offentlig tilgængelig grøn kile på begge sider af Guldbækken, 1.3 at området får en arkitektonisk sammenhæng med stationsområdet syd for Dall Møllevej, og 1.4 at området vejbetjenes fra Dall Møllevej. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Sdr. Svenstrup By, Svenstrup 11 r, 36, del af 44, samt alle parceller, der efter den 18. april 2002 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanområdet deles op i delområderne A, B, og C som vist på bilag 1 og Zoneforhold Som det fremgår af bilag 1 ligger en del af lokalplanområdet i landzone. Med bekendtgørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan overføres følgende areal til byzone: Delområde A: Sdr. Svenstrup By, Svenstrup: - matr. nr. 36: ca. 325 m 2 - del af matr. nr. 44: ca. 225 m 2 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse, delområde A * Butikker # * Butikker med værksted # * Klinikker (ikke dyrlægeklinik) * Restaurant * Kontorer * Service * Kulturelle formål * Rekreative formål * Tekniske anlæg # Dagligvarebutikken må højst have et bruttoetageareal på 900 m 2. Øvrige butikker max. 200 m 2 bruttoetageareal. Anvendelsen omfatter også bygninger og anlæg som varegård, skure til indkøbsvogne og cykler, genbrugscontainere etc. samt parkeringsplads, beplantning, adgangsvej og sti m.v. Anvendelsen er specificeret i skemaet "Erhvervskategorier" bilag A, side 34. Som det ses af bilag G, Detailhandel er der ikke tilstrækkelig rummelighed til butiksformål inden for centerområdet, Svenstrup Stationsby. Det forudsætttes derfor, at Nordjyllands Amt vil godkende fravigelsen af regionplanen med henvisning til 5 i de vedtagne ændringer af planloven, således at den nødvendige overensstemmelse mellem regionplan, kommuneplan og lokalplan er sikret. Der gøres samtidig opmærksom på, at bilag G stammer fra kommuneplanen og regionplanen, og at bilaget revideres i takt med at kvoten for butiksareal ændres. 16 Marts 2003

14 Planbestemmelser 3.2 Anvendelse, delområde B * Butikker med værksted # * Klinikker (ikke dyrlægeklinik) * Restaurant * Kontorer * Service * Kulturelle formål * Rekreative formål * Tekniske anlæg # Max. 200 m 2 bruttoetageareal. Anvendelsen omfatter også bygninger og anlæg som skure til affaldssortering og cykler, samt parkeringsplads, beplantning, adgangsvej og sti m.v. 3.3 Anvendelse, delområde C * Rekreative formål * Tekniske anlæg # # Kun anlæg til overløbsbygværk. 4. Udstykning 4.1 Udstykning delområde A, B og C Ingen bestemmelser. 5. Bebyggelsens omfang og placering På bilag 3, Illustrationsplan er vist et eksempel på, hvordan lokalplanområdet kan indrettes. 5.1 Bebyggelsens omfang, delområde A * Bebyggelsesprocent max. 60 * Etager max. 2 * Højde max. 10 m 5.2 Bebyggelsens placering, delområde A Bebyggelsen skal placeres inden for byggefeltet, vist på bilag 2. Mindre bygninger, som f.eks skure til indkøbsvogne og cykler, transformere eller pumpestationer, kan placeres udenfor byggefeltet. 5.3 Bebyggelsens omfang, delområde B * Bebyggelsesprocent max. 60 * Etager max. 2 * Højde max. 10 m 5.4 Bebyggelsens placering, delområde B Bebyggelsen skal placeres inden for byggefeltet, vist på bilag 2. Mindre bygninger, som f.eks skure til affaldssortering og cykler, transformere eller pumpestationer, kan placeres udenfor byggefeltet. 5.5 Delområde C Evt. overløbsbygværk skal placeres inden for det på bilag 2 viste felt. Området i øvrigt må ikke bebygges, men skal henligge som græsklædt, evt. med mindre buske og trægrupper. 6. Bebyggelsens udseende 6.1. Æstetik Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet skal gives en udformning, der gør, at den har et sammenhængende og harmonisk udtryk. Mod Hobrovej skal facaderne udformes således, at de ikke fremtræder lukkede og monotone Facader, delområde A og B Facaderne på bebyggelsen skal opføres som blank murværk i tegl eller som murværk, der er pudset eller vandskuret. Ved farvesætning af overfladebehandlet murværk skal der anvendes hvide eller grå nuancer eller afdæmpede nuancer fra jordfarveskalaen. Marts

15 Planbestemmelser Delpartier og mindre bygningsdele kan udføres i andre materialer som f.eks. glas, træ, metal eller eternit Tage, delområde A og B Tage skal udføres med en hældning på o. Tagbeklædning skal udføres med uglaserede tagsten af tegl eller beton eller af skifer. Tagbeklædningen på mindre bygninger skal udføres med samme beklædning som hovedbygningen eller med tagpap på trekantslister Vinduer og døre, delområde A og B Vinduer skal fremstå med rammer og karme af metal eller træ eller en kombination heraf Tagrender og nedløb, delområde A og B Tagrender og nedløb skal udføres i metal som f.eks. stål, kobber eller zink Skilte og reklamer, delområde A og B Facadeskilte skal tilpasses bygningens størrelse og arkitektur. De skal udføres med løse bogstaver eller logo og uden brug af baggrundsplade eller kasette. Herudover må skilte ikke få karakter af facadebeklædning og ikke være højere end 50 cm. Evt. belysning skal integreres i skiltet. På området må der opsættes en reklamesøjle med en højde på max. 3 m og med en bredde på max. 60 cm. På området må der ikke opsættes flagstænger til reklameflagning eller vimpler og flag på facaderne. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Udseende Ubebyggede arealer skal ved valg af beplantning og befæstelse og lignende udføres med samme præg og udseende inden for lokalplanområdets delområde A og B og samtidig ses i sammenhæng med de ubebyggede arealer inden for stationsområdet. 7.2 Befæstelse, delområde A og B Fodgængerarealer, som fortove og stier samt evt. torv ved butikkens hovedindgang, skal hver for sig udføres med ensartet materialevalg, der afspejler og afgrænser de respektive arealers funktion, så der opnås en god helhedsvirkning. Ved godkendelse af befæstelse vil Aalborg Kommune sikre sammenhængen til stationsområdet. 7.3 Beplantning ved parkeringsareal - delområde A og B Parkeringsarealet, vist på bilag 3, skal fremstå med et grønt helhedsindtryk. 7.4 Beplantning langs Hobrovej - delområde A og B Der udlægges areal til beplantning langs Hobrovej som vist i princippet på bilag 2. Ved godkendelse af beplantningen vil Aalborg Kommune sikre sammenhængen til stationsområdet. 7.5 Byudstyr, delområde A og B Byudstyr som lamper/lygter, bænke, affaldscontainere etc. skal ved udformning og placering skabe et samlet helhedsindtryk. 7.6 Udendørs oplag, delområde A Udendørs oplag (varegård eller lignende) må kun finde sted inden for tæt hegnede arealer og ikke mod Hobrovej. 7.7 Udendørs oplag, delområde B Udendørs oplag må ikke finde sted. 7.8 Beplantning, delområde C Området skal fremstå med et grønt helhedsindtryk, evt. græsklædt med mindre trægrupper eller med solitærtræer og eller buske. Evt. befæstelse i forbindelse med overløbsbygværket skal ske ved græsarmering. 18 Marts 2003

16 Planbestemmelser 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Dall Møllevej. Udkørsel sker til Hobrovej, idet vejforløbet i de to delområder A og B ensrettes imod nord fra Dall Møllevej, som vist på bilag 2. Vejadgangen udlægges i en bredde af min. 8,0 m. 8.2 Stier, delområde A Der udlægges areal til en sti, a-b, som vist på bilag 2. Stien udlægges i en bredde af min. 3 m. 8.3 Stier, delområde B Ingen bestemmelser om stier. 8.4 Stier, delområde C Der udlægges areal til en sti, c-d, langs Guldbækken, som vist på bilag 2. Stien udlægges i en bredde af min. 3 m. 8.5 Parkering, delområde A og B De vejledende normer for parkering fremgår af bilag F: "Parkeringsnormer" side Tekniske anlæg 9.1 Ledninger under terræn Elledninger, telefonkabler o.l. skal fremføres under terræn. 9.2 Kloakering Ny bebyggelse inden for lokalplanens område skal separatkloakeres. Der kan blive stillet krav om, at separat overfladevand fra lokalplanområdet inden afledning til offentlig kloak forsinkes i bassin, fortrinsvis rørbassin. Fra forsinkelsesbassinet må der højst afledes 10 l/s. 9.3 Fjernvarme Al opvarmning af bebyggelse skal ske med fjernvarme. 9.4 Antenneanlæg Der må ikke opsættes antenne- eller installationsanlæg m.v. synligt på bebyggelsens facader. 10. Miljø 10.1 Miljøklassificering Inden for lokalplanens område må kun etableres virksomheder inden for miljøklasse 1-3, se bilag A, "Erhvervskategorier" side 23. De nævnte miljøklasser med tilhørende afstande bruges som vejledende grundlag Trafik- og jernbanestøj Ny og ændret anvendelse skal sikres mod støjgener fra vej- og jernbanetrafikken. For at sikre et acceptabelt støjniveau i bebyggelsen fastsætter lokalplanen, at ny bebyggelse skal udføres på en sådan måde, at det indendørs støjniveau for støjfølsomme formål ikke overstiger Miljøstyrelsens gældende grænseværdier for støj fra trafik. Det udendørs støjniveau fra jernbane- og vejtrafikken overstiger Miljøstyrelsens grænseværdier, og der må derfor påregnes særlig støjisolering af bebyggelsen for at overholde grænseværdierne for indendørs støjniveau Støj fra erhverv De vejledende grænseværdier for støj fra virksomhederne i delområde A og B fremgår af bilag B "Støj fra erhverv". 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser. Marts

17 Planbestemmelser 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 fjernvarmepligt Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunens anvisning jf. pkt Ubebyggede arealer Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før de ubebyggede arealer er anlagt i overensstemmelse med bestemmelse * 7.2 (om befæstelse i delområde A og B) * 7.3 (om beplantning ved parkeringsareal, delområde A og B) * 7.4 (om beplantning langs Hobrovej, delområde A og B) * 8.2 (om sti, delområde A) og * 8.5 (om parkering, delområde A og B) 13. Lokalplan og byplanvedtægt Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. 14. Servitutter Ingen servitutter aflyses Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere Hvis en ejendom, som er udlagt til offentlige formål, ikke kan bruges på en økonomisk rimelig måde, kan ejeren under visse forudsætninger kræve, at kommunen overtager den. 15. Retsvirkninger Lokalplanen 15.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen. 20 Marts 2003

18 Planbestemmelser Marts

19 Tinglysning 22 Marts 2003

20 Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Klasse meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Marts

21 Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Klinikker Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Hotel/restaurant Bar 1-3 Restauration o.l. 1-3 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Solcenter 1-2 Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Rekreative formål Grønne områder Torve, pladser o.l. Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene P-pladser 1-3 kan indpasses på en harmonisk Pumpestation o.l. 1-4 måde. Transformere (små) 24 Marts 2003

22 Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage Lørdag Lørdag (Maksimalværdier om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) Områder for boliger og erhverv (D-områder) (55) Centerområder (C-områder) (55) Etageboligområder og institutionsområder (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Marts

23 Bilag B: Støj fra erhverv Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 26 Marts 2003

24 Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem og biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) max. 55 db(a) db(a) max. 65 db(a) over 65 db(a) max. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) -grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Marts

25 Bilag C: Støj fra trafik Støj og vibrationer fra jernbaner Arealer langs eksisterende jernbanestrækninger må ikke anvendes til nye støjfølsomme formål, hvor støj fra jernbanetrafikken overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 3, eller hvor vibrationsniveauet overstiger 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Miljøstyrelsen har beregnet mindsteafstande, der skal overholdes for at undgå vibrationer i husene og for at opnå et passende lavt støjniveau fra forbikørende tog. Afstandene er beregnet ud fra en samlet vurdering af støj og vibrationer: - syd for Aalborg Banegård 90 m - nord for Aalborg Banegård 50 m Afstandene er beregnet på baggrund af trafikoplysninger for de enkelte jernbanestrækninger. Forskellen på afstanden syd og nord for Aalborg Banegård skyldes, at støjniveauet syd for er højere på grund af større og tungere trafik. Vibrationsniveauet kan i alle tilfælde forventes overholdt ved en afstand på 50 m. Støjniveauet - men ikke vibrationerne - kan dæmpes ved at opføre afskærmning mellem jernbanen og bebyggelsen. Ved ønske om byggeri tættere på en jernbane end 50 m bør det ved målinger*) på stedet eftervises, om en grænseværdi for vibrationsniveauet på 75 db kan forventes overholdt. Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 55 db(a) 30 db(a) - campingpladser 55 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 60 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 60 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 60 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 60 db(a) Offentlige formål - hospitaler 60 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 60 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 65 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 65 db(a) 35 db(a) Skema 3: Grænseværdier for støj fra jernbaner. Ved boligbebyggelse, daginstitutioner og hospitaler skal de nævnte minimumsafstande dog altid overholdes. *) Vibrationsniveauet kan kun bestemmes ved målinger, da der ikke findes en beregningsmetode, der tager hensyn til de lokale forskelle. Nye jernbaner eller udvidelse af eksisterende Ved anlæg af nye jernbaner eller væsentlige omlægninger/ udvidelser af trafikken på eksisterende strækninger, skal mulighederne for reduktion af støjbelastningen vurderes. Vejledninger For uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt.: Nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder Nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner 28 Marts 2003

26 Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. Marts

27 Detailhandel: Bilag G Rummelighed I Regionplanen er der foretaget en afgrænsning af centerområder i det regionale center samt i bydels- og distriktscentrene. Inden for de afgrænsede centerområder er angivet de registrerede bruttoetagearealer til butiksformål, samt en ramme for, hvor meget butiksarealet kan øges. Arealopgørelser Alle arealberegninger er bruttoetagearealer. Ved bruttoetagearealer forstås samtlige arealer til butiksformål, dvs. salgsarealer, lager, overdækket varegård, interne adgangsarealer, personalerum, cafeteria mv. Beregningen foretages i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser. Butiksareal i alt 1998 Rummelighed Det regionale center Aalborg Midtby m m 2 Godsbanearealet 105 m m 2 City Syd m m 2 Bydelscentre Vestbyen Vest m m 2 Vestbyen Øst m m 2 Hasseris m m 2 Hobrovejkvarteret m m 2 Indkildevej m 2 0 m 2 Øgadekvarteret m m 2 Vejgård m m 2 Grønlands Torv 925 m m 2 Gug 972 m m 2 AAU-området m 2 0 m 2 Tornhøj m m 2 Smedegården m { 2 Nørresundby Midtby m m 2 Lindholm m 2 0 m 2 Løvvangen m m 2 Nørre Uttrup m m 2 Distriktscentre Svenstrup m m 2 Højvangscentret 0 m m 2 Gistrup m m 2 Klarup m m 2 Vodskov m m 2 Sulsted 482 m m 2 Vadum m m 2 Marts

28 Matrikelkort: Bilag 1 Nord

29 Arealanvendelse: Bilag 2 Nord

30 Illustrationsskitse: Bilag 3 Nord

31 Oversigtskort Nord 1: Aalborg Kommune