SWOT-analysen og oplæg til debat

Transkript

1 Erhvervs & Direktionssekretariatet Notat til Vækst og Erhvervsudviklingsudvalget SWOT-analysen og oplæg til debat Indledning Ved udvalgets møde d. 19. februar drøftede udvalget den SWOT-analyse, som udvalget gennemførte ved mødet i oktober Det blev konstateret, at de hidtidige forsøg på bearbejdning af de indsamlede stikord fra analysen ikke fungerede som et tilfredsstillende og relevant grundlag for udvalgtes videre arbejde. Formålet med dette notat er at etablere en fornyet opsamling af SWOT-analysen og i kombination med resultaterne fra Erhvervskonferencen d. 17. marts at lægge op til en fremadrettet strategisk drøftelse i udvalget ved mødet d. 2. juni. Notatet har følgende opbygning og indhold: Afsnit 1 I afsnit 1.1 er samtlige stikord fra den oprindelige analyse i de to grupper samlet under de fire kategorier (Styrker, svagheder, muligheder og trusler) og for hver af kategorierne grupperet under nogle få overskrifter. Overskrifterne er ikke ensartede og systematiske, men er udledt af stikordene for at skabe et overblik og et grundlag for diskussionen, der følger i afsnit 1.2 I afsnit 1.3 er de to første afsnit benyttet som afsæt for en sammenfatning, dels for hver af de fire kategorier, dels tværgående. Endelig påpeges nogle emner, der ikke har været inddraget i SWOT-analysen. Afsnit 2 og 3 De to afsnit opsamler i kort form hovedindholdet henholdsvis i udvalgets udmeldinger fra møde2 i december, afsnit 2, og fra erhvervskonferencen d. 17. marts, afsnit 3. Afsnit 4 - indeholder dels en opsamling af de foregående, udmøntet i syv brede overskrifter, dels en diskussion af tilgrænsende temaer, der ikke har været inddraget i de hidtidige diskussioner. Afsnit 5 I afsnit 5.1 redegøres i kort form for dels indholdet af den Regionale Vækst- og Erhvervsudviklingsstrategi, ( ReVUS en) der blev vedtaget i Regionsrådet i marts som grundlag for bl.a. Vækstforum s arbejde. I afsnit 5.2 redegøres overordnet for Faxe Kommunes øvrige strategiske temaer, og i afsnit 5.3 er LAG strategien resumeret. Afsnit 6 Afsnit 6 indeholder to debatoplæg baseret på de foregående afsnit, der opsamles i afsnit 6.1. Afsnit 6.2 indeholder et bredt omfattende debatudspil, struktureret efter 8 temaer og med 10 konkrete forslag til mulige indsatsområder for en kommunal erhvervsfremmestrategi. Afsnit 6.3. indeholder kortfattet en række stikord til emner og indhold for strategien. Afsnittet sigter samlet mod at kunne fungere som oplæg til udvalgets drøftelse af, hvilke emner og spørgsmål, der skal indgå i udvalgets arbejde i efteråret. Afsnit 7 afrunder notatet med en indstilling. På sidste side er de primære emneord fra de to debatoplæg 6.2 og 6.3 gengivet. 1

2 1. SWOT-analysen og dens resultater 1.1 Baggrund SWOT-analysen blev gennemført ved udvalgets møde1 d og drøftet første gang ved det følgende møde2 d Resultaterne er opsamlet i form af To bruttolister (en for hver gruppe) med stikord, fordelt på de fire SWOT-kategorier; To notater fra gruppernes drøftelser 1.12., samt Det interne referat fra mødet 1.12., indeholdende opsamling fra SWOT-analysen (pkt. 14) og resume af den fælles drøftelse af de to gruppers forudgående drøftelser Ved møde3 i januar lå hovedvægten på forberedelserne til erhvervskonferencen, mens der ved møde 4 i februar var en udtalt kritik af det SWOT-oplæg, der var udarbejdet til mødet. Udvalget kunne på flere områder ikke genkende sine udmeldinger i oplæggets opsamling og tolkninger. Konklusionen blev, at der var behov for en grundig revision af dokumentet; en tilbagerulning af det forelagte udkast til SWOT-en, så dens resultater igen fremstår genkendelige, og i overensstemmelse med udvalgets arbejde. Der var enighed om at fastholde de visioner og formål, der var tilslutning til ved januar-mødet: Vision (Byrådets/Udvalgets): Vi vil være Danmarks bedste erhvervskommune! Formål (Hvorfor er du her): Det skal du (erhvervslivet) hjælpe os med at blive, ved at fortælle os hvad vi skal gøre! Målgruppe: Faxe kommunes erhvervsdrivende Afsender: Vækst og Erhvervsudviklingsudvalget 1.2 Opsamling af de gule lapper Neden for er samtlige enkelte stikord for hver af de fire kategorier og de to grupper under eet grupperet under fem syv overskrifter, der er i det følgende afsnit er søgt benyttet som afsæt for vurdering og analyse. Enkelte af stikordene forudsætter en tolkning, der ikke nødvendigvis falder lige for, men i det følgende søges analyserne og kategorierne struktureret på en måde, så det giver anledning til en mere overordnet udledning af resultater Styrker Faxe Kommune Kort kommunal proces Økonomi styring, bredt forlig Organisationen skåret til Inddragelse af erhvervslivet og civilsamfundet Økonomi: Ro på indre linjer Erhvervskontakten Lille kommune, fleksibel på beslutning Business Faxe Erhvervskontakten Centerchef for Erhverv og Udvikling Flad organisation i kommunen Hurtig fra tanke til handling 17, stk. 4-udvalg for Erhverv og Vækst Geografisk placering/beliggenhed Nærhed til København, Nærhed på København Afstand til København Beliggenhed, Beliggenhed 1 time fra lufthavnen, 40 min/1 time fra København Store naboer (Køge, Næstved, Ringsted) Infrastrukturer Nærhed til motorvej syd/vest, Tæt på motorvej Motorvej er god/nem at komme til i forhold til medarbejdere/transport for virksomheder Nærhed til bane Femern Bælt-forbindelsen Erhvervsstrukturer: Store virksomheder Nytænkning Lokale Fyrtårne Aktivt erhvervsliv Havn Mange forskellige virksomheder Områdets Ressourcer: 2

3 Plads, ressourcer, vand Relative billige grunde Billig bosætning Billige boliger Fornuftige hus/grund priser Grønt fokus, erhverv, natur Befolkningen, God arbejdskraft Områdets kvaliteter: Flot natur! Natur, frisk luft, plads Godser, skove, strand Styrke Smuk varieret natur Brande kommunen med vores grønne profil meget smuk natur, kuperet terræn m.v. = bløde værdier Flot natur og rig kulturhistorie Servicetilbud til både børn, voksne og ældre Ingen større integrationsproblemer med dertil hørende Svagheder Kommunal service Skoler/daginstitution Sagsbehandlingstider Når kommunen ikke handler hurtigt nok Erhvervsservice synlighed Erhvervsfremme Manglende strategi Kommunens erhvervsvenlighed opfattes negativt Er fusionen gennemført? Mentalt/fysisk Placering/Beliggenhed Ligger tæt på København, men også langt fra Udenfor Københavnsområdet Store naboer (Køge, Næstved, Ringsted) Byerne Detailhandelsplanlægning Ikke naturligt centrum i kommunen Største by ligger i udkanten af kommunen Ikke-vedligeholdte erhvervsområder Mangler et løft af byens bygninger på strøget = tiltrækning af nye De 6 byer Ingen fælles identitet, ingen stærk by Infrastruktur Infrastruktur lokalt, Dårlig intern infrastruktur Infrastruktur, Infrastruktur Infrastruktur Nuværende infrastruktur Erhvervsforhold Mangler en overordnet gruppe, som kan styre/koordinere begivenheder i Handelsstandsforeningen 1. maj-arrangement, andet? Manglende positive erhvervscases Produktion udflyttes, virker sådan Uddannelsesforhold Langt til videregående uddannelser Uddannelsesmuligheder Uddannelsesniveau, Lav uddannelse, Lavt uddannelsesniveau (Uddannelse gentages yderligere 6 gange. Red.) Image Social arv Stadig haltende sammenhængskraft Synlighed/kendskab Hører oftere befolkningen + virksomheder tale kommunen ned end op Svag profil For meget snak, for lidt konkret handling Svaghed Negativ bosætning pga. skolestruktur Image/ry (skoler, indhold.) Image/ry udkantsdanmark Defensiv, negative influenser Selvpineri Image Selvopfattelse 3

4 Muligheder Kommunal planlægning Generel mulighed for styret udvikling/plan efter K- sammenlægning Klimaprofil Beliggenhedsmuligheder 100 mia. på Sjælland Køge Femern mv. Supersygehus Slipsporet af Køge Kommune Copenhagen Copenhagen Ligger mellem Køge og Næstved, hvor der sker rigtig mange tiltag igennem de næste år Tæt ved København / Copenhagen Lægge os i slipstrømmen af supersygehuset m.m. i Køge Store naboer (Køge, Næstved, Ringsted) Infrastruktur Femern Belt Infrastruktur, motorvej til Næstved etc. Motorvejs tilkørsel Femern, Femern Motorveje, infrastruktur, tog Kommende infrastruktur Kommende togforbindelse og motorvej Femern Bælt, Femern Bælt Motorveje Motorvej, Tog Motorvej Kommende hurtige togforbindelser Bus på tværs Overordnede erhvervspol. temaer Globalisering Strategi Herning Energi, grøn bæredygtig Grønt erhvervsfokus energi, vand forsyning Bæredygtighed Cradle2Cradle Konkrete erhvervspotentialer Erhverv beslægtet derfra (-dvs. fra nabokommuner, red.) Erhverv hvor vi har befolkning Import/Logistik Virksomheder Satse på små og store virksomheder, muligheder Iværksættere Nye erhvervsområder! Eco Valley Store virksomheder Bedre uddannelse Øge turisme Bosætning/virksomheder Pris for bosætning Bosætning/virksomheder Styrke bymidterne ikke kun med blomster, men muligheder Tilflytning Børne/familievenlighed Øget bosætning ved supersygehus Køge, især Dalby, Haslev, Karise Fornuftige boligpriser og grundpriser Permatopia Image Selvopfattelse -> stolthed Know How! Markedsføring/positiv cases Fremme de eksisterende attraktioner Ved fællesskab tale kommunen op Sammenføre Faxe Kommune mere under 1 kommune (bekæmper hinanden) Folk kender ikke vores kommune Trusler Konjunkturforhold Lav national vækst Konjunktur Trusler 5. step af krisen 4

5 Kommunal konkurrence / beliggenhedsfaktorer Overhaling fra omkringliggende kommuner Hvis vi ikke er fremsynede/hurtige shopper Køge/Næstved de gode erhvervsvirksomheder Kommunerne omkring Dygtigere nabokommuner Store naboer (Køge, Næstved, Ringsted) Ny strukturreform! (kun 50 kommuner) Hovedstaden trækker Lokale politiske rammebetingelser Uklar strategi Faxe by er glemt industrimæssigt Penge til udvikling Langsommelighed, er toget kørt? 2-delt kommune Politisk uvilje DI-analyse Langsommelighed ved nye projekter Lokale erhvervsforhold iøvrigt Uafhængig af virksomheder/produktion Minus vidensvirksomheder Finansiering, valuta udvikling, mangel på lokale Fyrtårne Hvis store virksomheder lukker Transportmuligheder, hvis ingen motorvej og ingen tilkørselsrampe ved Ulse Manglende uddannelsesinstitutioner Strukturen i arbejdsstyrken Fraflytning Sammensætning af borgere Manglende kompetencer Manglende uddannelse Manglende kompetencer Fraflytning i forbindelse med uddannelse Demografi, flere ældre, færre yngre Rekruttering/uddannelsesniveau Ikke tilbud til unge, der ønsker uddannelse Lavt indkomstniveau, stor gæld 1.3 Diskussion af SWOT-analyseresultaterne Ovenstående gruppering, med fem syv overskrifter pr. SWOT-kategori, er ikke skabt af nogen begrebslig systematik, men udledt spontant og direkte ud fra stikordene. Det kan kritiseres, men formålet har været dels at skabe et fornyet overblik, uden at den oprindelige information i form af alle stikordene gik tabt; dels at kunne bruge en form for gruppering rent praktisk i forhold til det, der er udtrykt fra udvalgets side i drøftelsen på møde2: Behovet for at kunne prioritere styrkepositioner og store satsninger, identificere sammenhænge og lavthængende frugter samt at skabe klarhed i forhold til tilgrænsende indsatsområder og fokusere udvalgets diskussioner. I det følgende sammenfattes og vurderes grupperingerne inden for hver af de fire kategorier, og til sidst på tværs i (et forsøg på) en konstaterende opsamling: Styrkerne Vurderingen af kommunens styrkepositioner kan siges at falde i fire dele: Det er bemærkelsesværdigt (jf. senere) at en stor del af de påpegede styrker meget direkte kan henføres til Faxe Kommunes organisering og funktion. Vores geografiske placering, primært relateret til Hovedstaden og den trafikale infrastruktur, især motorvejsforbindelsen, fremhæves også. De stedbundne kvaliteter er her opdelt i to: Dels hvad der er benævnt ressourcer, der lader sig bruge/udnytte konkret i erhvervsmæssig henseende, og dels kvaliteter, der knytter sig til (gunstige) rammebetingelser Det bestående erhvervsliv, der fremhæves for både de store og stærke og sin bredde, og hvortil også godserne, nævnt ovenfor, kunne knyttes Svaghederne Vurderingen af svagheder søges her grupperet på en anden måde end styrkerne: 5

6 Svaghederne i den kommunale virksomhed har to elementer: Den manglende erhvervspolitik, som det aktuelle arbejde skal rette op på, og kritik af den kommunale service ift. børn og unge; - altså de vilkår, der lokalt bydes den mobile del af arbejdsstyrken som forældre. Vores geografi rummer også svagheder: Kommunen ligger uden for hovedstadsregionen og er spændt op imellem Ringsted, Køge og Næstved, bystrukturen er svag/sårbar og den interne sammenhæng i kommunen utilstrækkelig. Uddannelsesforholdene og uddannelsesniveauet er meget stærkt påpeget som en lokal svaghed. Endelig gør sig tydeligt gældende, at en meget stor del af de påpegede svagheder er knyttet til image og lokal selvopfattelse: Forhold, der kun lader sig påvirke indirekte og (formodentlig) langsigtet, og ikke nødvendigvis altid afspejler aktuelle fakta og viden Mulighederne Der er kun udtalt få forventninger til Faxe Kommunes direkte muligheder for at forbedre de erhvervsmæssige vilkår. I stedet knytter forventningerne sig til Den regionale udvikling: Udviklingen i Købehavnsområdet og især Køge, de mange store investeringer i regionen, og herunder den kommende faste Femern-forbindelse. Konkret knyttes betydelige muligheder, her i form af øget bosætning, direkte til etableringen af supersygehuset i Køge, kombineret med baggrund i billige bolig- og grundpriser De erhvervsmæssige potentialer er her opdelt: På det overordnede, tematiske plan er det forventningerne til den grønne omstilling, der slår igennem, foruden den markante Herningudmelding, der siden er optaget i målsætningsdiskussionen. På det konkrete plan er mulighederne angivet i meget generelle vendinger dog efterfølgende suppleret med specifikke angivelser, knyttet til fødevarebrancherne. Endelig er der forventninger til at en styrket selvopfattelse og synliggørelse kan forbedre de lokale erhvervspolitiske vilkår og muligheder Truslerne Truslerne kan grupperes i tre: De overordnede konjunkturforhold og konkurrence fra nabokommuner repræsenterer vilkår, der ikke, eller kun i meget ringe grad, lader sig påvirke fra lokalt hold Strukturen i arbejdsstyrken, der deler sig i to: Den demografiske dimension, hvor fraflytning og manglende lokal attraktion/tiltrækningsevne er den ene, den anden er uddannelses- og kompetenceforhold. De konkrete erhvervsmæssige trusler; dels knyttet til overordnede rammebetingelser båret af manglende politisk beslutningskraft, dels konkrete vilkår som virksomhedslukninger og mangel på fyrtårns- og vidensvirksomheder Tværgående vurdering og sammenfatning De grupperinger, der er anslået i de fire afsnit ovenfor, og de sammenfattende vurderinger kan også anskues tværgående: En del styrker og forventninger knytter sig til Faxe Kommune både som praktisk erhvervspolitisk aktør og som ansvarlig for væsentlige lokale rammebetingelser, knyttet til tiltrækning og fastholdelse af en lokal arbejdsstyrke. Det fremgår på flere måder, (hvilket også blev bekræftet meget eksplicit på erhvervskonferencen) at kvaliteten af den kommunale service (især for børn og unge), den kommunale byudviklingsplanlægning og en kommende kommunal bosætningsstrategi har klare erhvervsstrategiske betydninger. Der er altså et behov for at de videre erhvervsstrategiske diskussioner skaber sammenhæng til bosætningsstrategien og rummer klare beskrivelser af forventningerne til Faxe kommune som erhvervspolitisk aktør. 6

7 Der er særlige vilkår, - både positive og negative der knytter sig til kommunens beliggenhed i en regional sammenhæng; de førstnævnte påpeger mulighederne for at en positiv udvikling i Hovedstadsområdet inkl. Køge kan fungere som lokomotiv for en gunstig udvikling lokalt. Der er altså behov for at vi forstår os i en regional sammenhæng, således som også Greater CoPENHAGENsamarbejdet forudsætter. En velfungerende infrastruktur er (- næppe overraskende) vigtig. De nuværende forbindelser mod Køge/København er gode og under forbedring, der er positive forventninger til betydningen af Femernforbindelsen, men de er mangler i kommunens interne infrastruktur. I aktuel sammenhæng er forbedringerne i Københavns-forbindelserne både vej og bane på skinner, mens der arbejdes med udformningerne af dels femernprojektet, dels Rute 22 Rønnede Næstved som en del af en kommende Sjællands Tværforbindelse. Uddannelses- og kompetenceforholdene har været et markant opmærksomhedsfelt og må således forventes at blive et betydningsfuldt indsatsområde i erhvervsstrategien, i sammenhæng med det uddannelsesstrategiske arbejde, Faxe Kommune allerede har igangsat. Der er på den ene side en positiv opfattelse af at området har en række kvaliteter og potentialer. På den anden side påpeges en negativ omtalekultur og selvopfattelse. Også dette forhold blev berørt på erhvervskonferencen, og nødvendigheden af at vi taler os selv op blev understreget. Et mål om at gøre Faxe til Sjællands Herning er formuleret. Endelig er der udtrykt både positive og negative forventninger til de muligheder, der knytte sig til det eksisterende lokale erhvervsliv: Både en konstatering af at der findes store lokale virksomheder, særligt på fødevareområdet, til hvilke der kan knyttes forventninger om at gå forrest og/eller særlige nye udviklingsmuligheder; - og bekymring om konsekvenserne i tilfælde af lukninger. På denne baggrund kan den egentlige SWOT-analyses resultater således, efter administrationens opfattelse, i det væsentlige omfattes med følgende overskrifter, eller Temaer og mulige indsatsområder : Faxe Kommune / Erhvervsservice / Bosætning / Skoler og dagtilbud Geografisk sammenhæng og beliggenhed ift. Hovedstaden og Køge primært Infrastrukturforhold De lokale ressourcer og kvaliteter, set i sammenhæng med Det lokale erhvervslivs strukturer, specielt i relation til fødevareområdet Uddannelsesforhold Image og selvopfattelse Disse syv overskrifter videreføres i opsamlingen, afsnit 4.1 7

8 2. SWOT-diskussionen på møde 2 Ved drøftelserne i hver af de to grupper på mødet d. 1. december blev en række meget konkrete emner og indsatse bragt i forslag. Det samlede indhold fremgår af notaterne fra de to grupper (dateret ), og resultaterne af den efterfølgende fællesdrøftelse af det interne referat fra mødet. Af hensyn til sammenhængen gengives overskrifter og en del af forslagene, ideerne og konklusionerne her i forkortet form: 2.1. Gruppe 1 Gruppe 1 satte primært fokus på sammenhæng mellem styrker og muligheder. Det skete med henvisning til opgaven med at fremme vækst og erhvervsudvikling og bidrage til kommunens planstrategi 2015 og en egentlig erhvervsstrategi. Hvad skal der til for at få eksisterende virksomheder til at vokse? Bl.a.: via flerårigt samarbejde Kommune/BF/Virksomheder, Herningmodellen, Fokus på primær og sekundær produktion, afprøve vilde ideer, få butikkerne til at tænke nyt, aktiv erhvervsindsats, Hvordan sælger vi Faxe Kommune? Synliggøre geografien, servicere eksisterende virksomheder med støtteordninger, fx inden for energi Identitet/branding Image-analyse?, bedre markedsføring, tiltrække fra Køge, Motorvejsnære arealer, Cradle-to-Cradle, Kirken som medspiller? Hvilke brancher skal vi satse på? Logistik. Fødevaresektoren/Kyllingeproduktion. Cleantech men ikke med højtuddannede. Iværksætterkultur. Mentor-ordninger. Afsluttende nævnes under svagheder/trusler, at generationsskifte bør søges gjort til en styrke, at Faxe-kulturen er en udfordring og at kun enkelte virksomheder som godserne er egentligt stavnsbundne her Gruppe 2 Gruppe 2 greb sin drøftelse tematisk an og pegede på følgende emner og bemærkninger (sidstnævnte forkortet): Etableringsforhold, bosætning og erhverv Boligpriser, bolig- og erhvervsgrunde, lønniveau, smukt og billigt, imødegå usikkerheden om tilbud til børn. Trække fra Køge Image-pleje Imødegå grimme erhvervsområder, understøtte iværksætteri, synliggøre Faxes beliggenhed. Væksterhverv Turisme, Smuk natur, Havn, Fødevareindustri, fødevaresymbiose Beliggenhed Nærheden til Køge og København, Motorvejsforbindelsen, Femern-tunnelen. Synlighed langs vejen. Grøn profil Cradle2cradle, Klima og miljø, Greentech, EcoValley Udvikling af eksisterende virksomheder top 50. Imødegå lukninger, de store/gamle gå forrest. Unges uddannelse Studieboliger i Haslev, Uddannelsesinstitutioner, udd-muligheder. Organisationen Faxe Kommune Erhvervsfokus, Lille/flad organisation, Erhvervskontakten, Top- 50møder 8

9 2.3. Fællesdrøftelsen Den ene gruppe pointere behovet for en fælles prioritering af styrkepositionerne, med sigte på at beskrive henholdsvis lette og billige tiltag, der hurtigt kan udføres, og mere langsigtede tiltag. Den anden gruppe indskærpede vigtigheden af en meget smallere diskussion og behovet for afgrænsning i forhold til fx bosætningsstrategien: Der arbejdes med turisme, bosætning og skolereform mv. i andet regi. Af de fælles drøftelser tegnede sig to spor: Få store satsninger og lokomotiveffekt: Fx kyllingeproduktion og slagteri inden for fødevare, motorvejsnære grunde til logistikvirksomheder og cleantech og iværksætteri Dyrke hvad vi har og støtte det der kan vækste: Identificere lavthængende frugter, styrke turisme, fødevarer og Havn, bedre erhvervsservice og gode rammebetingelser. Med disse anbefalinger anslår udvalget nogle meget konkrete tanker og egentlige vækststrategiske temaer, der går ud over det serviceorienterede, det geografisk begrundede og image-diskussionerne, som stod at læse i første del af analysearbejdet. 3. Erhvervskonferencen og dens resultater Af hensyn til overskuelighed og sammenhæng til de følgende afsnit gengives her i let forkortet form, indholdet i det tværgående resumé fra konferencen: Fra oplæggene: Vækst & Erhvervsudviklingsudvalgets formand Peter Joensens ønske og opfordring til at trække en streg i sandet Lad os begynde på en frisk lad os tale Faxe kommune op! Borgmester Knud Erik Hansens understregning af at Kommunen kan ikke gøre det alene Vi har brug for Jer, de lokale erhvervsdrivende som ambassadører. Andreas Bo s pointe Hold fast i det I har, og brug det, frem for at satse på fremtidige luftkasteller, som I ikke med sikkerhed ved om bliver realiseret. Sats på kulturen, hvis I vil tiltrække folk. Fremhæv det smukke og få ryddet op og forskønnet, hvor der trænger. Sp. 1 - Nøgleord for et godt erhvervsklima Bosætning og adgang til kvalificeret arbejdskraft er vigtig for erhvervslivet Hurtig, nem, direkte og fleksibel kontakt med myndighederne/kommunen Samarbejde, netværk og sparring mellem virksomhederne Generelt gode og hurtige transportmuligheder og infrastruktur Sp. 2 - Hvorfor skulle nye virksomheder flytte til Faxe kommune? Ingen dækningsafgift Billige erhvervsgrunde og meget plads God beliggenhed i forhold til hovedstaden, motorvej og jernbane Mange muligheder indenfor natur og turisme langs kysten Kvalificeret og fleksibel arbejdskraft til nogle brancher Imødekommende kommune/sagsbehandling og erhvervskontakt Sp. 3 - Hvad kan Faxe Kommune gøre for at fremme mulighederne for erhvervslivet? Hurtig billig og fleksibel erhvervsservice og vejledning 9

10 Øge budget og støtte til Business Faxe og Erhvervskontakten Lobbye og tage direkte fat i store statslige virksomheder Sikre gode faciliteter for børnefamilier (tiltrækning af arbejdskraft) Bedre lokal tværgående offentlig transport Mere synlighed, branding og markedsføring af kommunen (og Eco Valley) Skabe fælles forståelse mellem borgere, erhverv og kommunen Hjælp til at søge fonde og midler Sp. 4 - Hvad er den største udfordring for erhvervslivet lige nu? Finansiering/kapital/likviditet er svær pga. postnummeret Ringe kendskab til Faxe kommune branding, markedsføring og image Tilgængelig kvalificeret arbejdskraft Sp. 5 - Hvilke løsninger ser du på erhvervslivets udfordringer? Skifte mindset et fra krise og brok, til at arbejde sammen mod fælles interesser Skabe netværk og samarbejde på tværs af virksomheder og kommune Synliggøre, markedsføre og brande gode historier og politiske tiltag Forskønne, rydde op og forbedre offentlige bymiljøer og forfaldne huse Som det fremgår, er hovedtrækkene meget parallelle med resultaterne af SWOT-analysen. Mest markant er det måske, at branding og markedsføring, herunder opfordringerne til at styrke kommune image positivt, har en så fremtrædende plads. Hvis der skal anlægges en kritisk vurdering af konferencens udmeldinger i forhold til en fokuseret vækstpolitisk dagsorden kan det være, at oplægget afgrænsede diskussionerne til vel bekendte lokale forhold og de brede erhvervsmæssige forudsætninger. Imidlertid kan det konstateres, at konferencen på sine egne præmisser blev en markant succes, og at den som et første skridt i den ønskede retning dermed i høj grad opfyldte sit formål. 4. Opsamling og analysediskussion 4.1 Opsamling fra afsnit 2 og 3 Som afrunding på gennemgangen af selve SWOT-analysen blev der i afsnit peget på følgende overskrifter eller temaer som dækkende for analysens indhold: Faxe Kommune / Erhvervsservice / Bosætning / Skoler og dagtilbud Geografisk sammenhæng og beliggenhed ift. Hovedstaden og Køge primært Infrastrukturforhold De lokale ressourcer og kvaliteter, set i sammenhæng med Det lokale erhvervslivs strukturer, specielt i relation til fødevareområdet Uddannelsesforhold Image og selvopfattelse Som det fremgik af afsnit 2 var udvalget allerede i december på vej med konkrete løsningsforslag til strategisk perspektiv i to spor: Få store satsninger og lokomotiveffekt: Fx kyllingeproduktion og slagteri inden for fødevare, motorvejsnære grunde til logistikvirksomheder og cleantech og iværksætteri Dyrke hvad vi har og støtte det der kan vækste: Identificere lavthængende frugter, styrke turisme, fødevarer og Havn, bedre erhvervsservice og gode rammebetingelser. 10

11 Som det fremgik af afsnit 3 gav erhvervskonferencen en klar bekræftelse af udvalgets egne vurderinger, måske endda med en stærkere betoning af, at kommunens fysiske planlægning for bosætning og byernes udvikling sammen med kvaliteten af den kommunale service på børne- og skoleområdet også har en meget vigtig erhvervsfremmende dimension. 4.2 Er der noget der ikke er med? Som afsluttende opsamlingen på hele dette analysearbejdet kan der stikordmæssigt peges på nogle forhold, som SWOT-analysen og konferencen måske ikke opfangede; - som blot ikke direkte har kunnet læses ud af stikordene; - eller hvor stikordene og kommentarerne lægger op til supplerende bemærkninger. Der er tale om aspekter, som efter administrationens vurdering bør medtages i den videre drøftelse af lokal og regional erhvervsudvikling. Det gælder: Potentialer, der kan ligge i en særlig lokal erhvervs- og produktionsvirksomhedsstruktur i samspil med særlige lokale forhold. SWOT-analysen lægger op til at skabe en klarere beskrivelse af de betydende erhvervsstrukturer i kommunen. Der er endnu ikke etableret et grundlag for en diskussion af forholdet mellem rammebetingelser og konkret erhvervs- og virksomhedsudvikling. Det vil i givet fald forudsætte en nærmere analyse af strukturen og en tæt dialog med især de store og profilskabende enkeltvirksomheder: Det kan fx være muligheder for symbiotisk samarbejde om rå- og affaldsstoffer, nyttiggørelse af sidstnævnte og fx overskudsvarme, fx fælles uddannelsesindsatser og muligheder for at de store virksomheder understøtte lokalt iværksætteri som spinoff fra eksisterende produktion mv. Potentialer, der i forlængelse af ovenstående kan ligge i formaliserede samarbejder mellem myndigheder, virksomheder og forskningsverdenen, såkaldt Triple Helix, bl.a. i medfør af de indgåede vækstaftaler mellem Region Sjælland og fx DtU, fx med henblik på at fremme grøn omstilling og ressourceeffektivisering inden for eksisterende produktion, samt, i sammenhæng hermed Struktur og kvalitet i den erhvervsservice og erhvervsfremmeindsats, der tilbydes i krydsfelterne mellem den lokale (her Faxe Kommune og Business Faxe), den specialiserede (her Væksthus Sjælland) og private/halvoffentlige aktører som CAPNOVA, Teknologisk o.a. Erhvervsfremmesystemet er aktuelt gjort til et indsatsområde i Greater CoPENHAGEN-samarbejdet. Potentialer, der i sammenhæng med de to førstnævnte punkter kan ligge i nærmere analyser af udvalgte ressourceområder - oplagt her i kommunen, fødevareområdet (ikke kun fødevarebranchen), hvis omsætning udgør ca. 75 % af den samlede omsætning i den private sektor i Faxe Kommune Potentialer, der knytter sig til den regionale Vækst- og Erhvervsudviklingsstrategi (ReVUS en ), vedtaget i marts, herunder de finansielle og organisatoriske støtte- og samarbejdsmuligheder, der knytter sig til planens temaer og målsætninger og den handlings- /investeringsplan, aktuelt (maj 15) under udarbejdelse. (se afsnit 5) Endelig kunne tilføjes kommunens mange udpendlere som potentiale for de lokale beskæftigelsesmuligheder. Forholdet mellem dag- og natbefolkning var dog genstand for drøftelse på møde4 i februar. Disse opsamlinger og vurderinger omsættes i det følgende til et oplæg til udvalgets videre drøftelser. 5. Øvrige strategiske forudsætninger Som supplerende grundlag for udvalgets videre drøftelser gives i dette afsnit et overblik over den regionale og øvrige kommunale strategiske planlægning. 11

12 5.1. Den Regionale Vækst- og Erhvervsudviklingsstrategi ReVUS en en udgør den nærmeste overordnede erhvervsstrategiske pejlemærke for kommunerne i Region Sjælland. Strategien er vedtaget i marts , og en to årig handlings-/investeringsplan er under udarbejdelse. Planerne skal danne grundlag for Vækstforums/-Regionsrådets støtte med regionale udviklingsmidler og tildeling af Regional- og Socialfondsmidler efter indstilling fra Vækstforum. Strategien rummer vision, 10 konkrete målsætninger, udpegning af vækstdrivere og fire temaer i strategien samt principper for hvordan der arbejdes med strategien Vision Region Sjælland udnytter de store anlægsinvesteringer og moderniseringen af regionen til at skabe varig vækst og blivende beskæftigelse. Virksomheder i Region Sjælland er de bedste i Europa til at arbejde med ressourceeffektivitet, kompetenceudvikling og innovationsløft. Region Sjælland er i 2020 et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed i metropolregionen. Regionens placering giver unikke muligheder for et sammenhængende arbejdsliv og for eksport og internationalisering med naboregioner. Målsætninger 1. Beskæftigelsen bliver styrket i Region Sjælland. 2. Bæredygtig udvikling med særligt fokus på ressourceeffektivitet øger virksomheders konkurrenceevne. 3. Regionens energi er grøn. 4. Anlægsinvesteringer bidrager til varig vækst og beskæftigelse. 5. Innovation øger produktivitet og sikrer vækst. 6. En kompetent arbejdsstyrke skaber vækst og velstand. 7. Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. 8. Styrket digital infrastruktur gør det attraktivt at bo og drive virksomhed i alle dele af regionen. 9. Samarbejde med naboregioner skaber vækst i Region Sjælland. 10. Vækst og udvikling i hele regionen. 1 Hele den vedtagne plan kan ses her: 12

13 Vækstdrivere Ressourceeffektivitet, kompetence, eksport, iværksætteri og kapital og innovation. Temaer i strategien Fokuseret erhvervsudvikling skaber virksomheder i vækst. Innovation og store anlægsinvesteringer skaber vækst. De rette kompetencer styrker væksten. Region Sjælland er et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed. Principper for vores arbejde 1. Tættere på virksomheder, der kan og vil skabe vækst. 2. Sammenhæng, samarbejde og fokus i indsatsen. 3. Det stærke partnerskab skaber udvikling. 4. Vi måler effekten af vores indsats. 5. Vi foretager klare valg og fravalg for at skabe mest mulig værdi for borgere og virksomheder. 6. Vi udnytter den regionale spillebane. Under det førstnævnte af de fire temaer indgår prioritering af fire ressourceområder: Fødevareerhverv, Byggeog Anlæg, Logistik og Transport samt Biokemi. Det strategiske fokus er at skabe flere vækstvirksomheder og øget samspil med naboregioner, og ressourceeffektivisering og grøn vækst er de centrale strategiske mål. Centralt i det andet tema står, at de store anlægsinvesteringer i regionen skal medvirke til at skabe varig vækst i hele regionen og blivende beskæftigelse. Opkvalificering af ufaglærte, flere på ungdomsuddannelser, flere med kompetencegivende og bedre uddannelsesmuligheder for alle i hele regionen er det tredje temas strategiske fokus. Endelig lægges der med det fjerde tema vægt på at forbedre fysisk og digital infrastruktur, levere kultur og oplevelser i regionen og styrke turisme. ReVUS en rummer således på de fleste områder de samme sigtelinier som er fremgået af udvalgets drøftelser og konferencen De øvrige kommunale strategier Som det er udvalget vel bekendt, er det en delopgave at levere det erhvervspolitiske bidrag til den kommunale planstrategi Nedenfor redegøres for planstrategien og den sammenhæng, som den langsigtede erhvervsstrategi skal indgå i. Kravet om udarbejdelse af en planstrategi fremgår af planloven. Inden for de første to år af en valgperiode skal kommunerne udarbejde en planstrategi, hvori der redegøres for hidtidig planlægning og træffes beslutning om hel eller delvis, evt. tematisk eller sektoriel revision af Kommuneplanen. I øvrigt er der ret frie ramme for, hvad kommunerne kan vælge at bruge planstrategien til. Som reaktion på bl.a. et stagnerende eller svagt faldende befolkningstal siden 2008 vedtog byrådet i starten af 2014 at igangsætte udarbejdelsen af en strategi for en målrettet styrkelse af bosætningen i kommunen. Bosætningsstrategien skulle supplere de øvrige overordnede strategiske indsatsområder, der blev etableret med planstrategien 2012 Sundhed Uddannelse Erhverv samt, som en tværgående overligger Sammenhængskraft og frivillighed 13

14 Sideløbende med arbejdet med bosætningsstrategien i foråret 2015 har byrådet truffet beslutning om indhold og rammer for Planstrategien Heri indgår at de tre hidtidige sektorstrategiske indsatser videreføres, nu suppleret med bosætningsstrategien, og at arbejdet med dialog og borgerinddragelse styrkes. Arbejdet med en sammenhængende erhvervsudviklingsstrategi er som bekendt placeret i regi af Vækst-og Erhvervsudviklingsudvalget, der skal aflevere sit oplæg ved udgangen af Sideløbende arbejdes internt i Faxe Kommune med sundhed og uddannelse i sammenhæng med en hensigtsmæssig og bæredygtig udvikling af de kommunale serviceområder, hvor dagtilbuddene, skolerne, ældreservice og fritids- og kulturtilbuddene er kerneområder. Bosætningsstrategien forventes vedtaget i byrådet i juni 15. Det foreliggende oplæg (09.05.) rummer en overordnet, tværgående værdi-og målsætningsdiskussion samt følgende hovedelementer, fordelt på fem primære indsatsområder: Sammenhæng med kommunens øvrige strategiske arbejde og en særlig indsats til gavn for tilflyttere. Der nedsættes en intern tværfaglig arbejdsgruppe eller Taskforce, der får til opgave at forestå strategiens vedligeholdelse og udmøntning og et til grund liggende analysearbejde. Det sikres i dialog med eksterne parter, at der i alle de syv bymønsterbyer til stadighed findes et relevant boligudbud, der lever op til de stedlige forudsætninger og kvaliteter. Der skal skabes realistiske planer for en positiv udvikling i kommunens landsbyer og landdistrikter, afkoblet fra forestillingen om befolkningstilvækst og serviceudbygning. Dialogprojektet, der søsættes i efteråret 2015 skal blive et centralt instrument til at skabe samtale, forståelse og konsensus om de vigtigste udviklingsinitiativer og lokalpolitiske spørgsmål, herunder bosætningen. Kvalitetsudviklingen af den kommunale service og etablering af en stærk og velbegrundet faglig stolthed og arbejdsglæde skal også ses som et virkemiddel til at øge bosætning og fastholdelse. Som supplement til de overordnede strategiske satsninger arbejdes aktuelt bl.a. med en ejendomsstrategi, der omhandler en tilpasning og udvikling af den kommunale ejendomsportefølje. Det skal bl.a. ses som led i udviklingen af den samlede kommunale service, jf. ovenfor. Som forudsætning for etableringen af en fælles turismefremmeorganisation for et samarbejde med Stevns, Vordingborg og Næstved Kommuner har der foreligget en kommunal turismestrategi, der med foråret 2015 vil have udspillet sin rolle. Det overvejes aktuelt at udarbejde et enslydende og fælles oplæg og lade det indgå i de fire kommuners planstrategier LAG-strategien I tilknytning til den kommunale strategiplanlægning kan et erhvervspolitisk perspektiv også inddrage LAG- Sydsjællands Strategi 2014, hvori indgår, som den første af to overordnede formål: ETABLERING OG UDVIKLING AF MIKRO- OG SMÅVIRKSOMHEDER -med det mål at skabe flere arbejdspladser i landdistrikterne, samt Under denne første målsætning indgår tre aktivitetsområder: 14

15 Motivere ildsjæle og iværksættere (Aktivitet 1) I samarbejde med erhvervsorganisationer og andre aktører at tilbyde kurser, seminarer og andre input, der kan motivere ildsjæle og iværksættere i området til at gå i gang med etablering af mikro- og småvirksomheder Etablering af mikro- og småvirksomheder (Aktivitet 2) Støtte etableringen af virksomheder indenfor alle brancher, men især indenfor (kyst)turisme og forædling og distribution af lokale kvalitets fødevarer. Udvikling af eksisterende småvirksomheder (Aktivitet 3) I samarbejde med erhvervsorganisationer og andre aktører at bistå områdets mange mikro- og småvirksomheder med at skabe flere arbejdspladser via netværk, klynge- og udviklingssamarbejder, mentorordninger og fysiske og faglige fællesskaber Faxe Kommunes kommende vækst- og erhvervsudviklingsstrategi skal altså udformes i sammenhæng med disse strategiske temaer. 6. Strategiske oplæg til debat På baggrund af den ovenstående gennemgang af de erhvervspolitiske drøftelser er der nedenfor givet to forskelligartede debatoplæg til udvalgets drøftelse og videre arbejde: I afsnit 6.1. kobles indhold og vurderinger fra de forudgående afsnit til strukturen i debatoplæggene Med afsnit 6.2 præsenteres et bredere og diskuterende grundlag for, at udvalget i sin drøftelse kan lægge retningslinier for det analysearbejde og anden forberedelse, som administrationen skal pålægges som forberedelse til efterårets arbejde frem til en egentlig, samlet erhvervsstrategi. I afsnit 6.3 er der i en kortere, stikordspræget form givet et oplæg til udvalgets drøftelse, der kan ses som et alternativ til den bredere indgang i afsnit 6.2, og hvor konklusionerne bl.a. kan indgå i formuleringen af kommunens planstrategi. 15

16 6.1 Grundlaget for de strategiske debatoplæg Med henblik på at lade debatoplæggende afspejle SWOT-analysen og de øvrige forudsætninger, er de syv overskrifter fra SWOT-en, jf. afsnit 4.1, suppleret med koblinger til de øvrige strategiske indsatser, vurderet således som det fremgår: Faxe Kommune / Erhvervsservice / Bosætning / Skoler og dagtilbud: Strategien skal forholde sig til klare forventninger til den kommunale erhvervsservice og øvrige kommunale opgavevaretagelse. De to sidstnævnte emner henfører primært til den kommunale planlægning og service, der behandles som en del af bosætningsstrategien, men henviser også indirekte til en drøftelse om indsatser i forhold til den lokale arbejdskraft som vækstfaktor og ressource i området. Geografisk sammenhæng og beliggenhed ift. Hovedstaden og Køge primært. Faxe Kommunes beliggenheds forhold kan hensigtsmæssigt primært diskuteres i forhold til de forudsætninger og muligheder, der knytter sig til CoPENHAGEN-samarbejdet og den regionale Vækst- og Erhvervsudviklingsplan, dvs. et overordnet udviklingsperspektiv. I denne sammenhæng indgår betydningen/nødvendigheden af grøn omstilling og ressourceeffektivisering som eet af de centrale indsatsområder. Infrastrukturforhold Drøftelserne om infrastrukturforhold og logistik kan i høj grad tage udgangspunkt i allerede tagne beslutninger og initiativer. De lokale ressourcer og kvaliteter, set i sammenhæng med Det lokale erhvervslivs strukturer, specielt i relation til fødevareområdet De lokale erhvervsmæssige forudsætninger og udviklingspotentialer må forventes at udgøre kernestoffet i den erhvervsstrategiske diskussion, fordelt på flere dimensioner: Der gælder vidt forskellige forudsætninger for fx produktionsvirksomheder og serviceerhverv. Strategien må forholde sig målrettet til forskellige branchers vilkår og mulighederne for at påvirke dem Der kan knytte sig særlige potentialer til erhvervsstrukturerne: Faxe Kommune har relativt mange store virksomheder, der både kan forudsætte og levere særlige samarbejdsforudsætninger og varetage roller, som en den lille håndværksvirksomhed eksempelvis ikke kan. Der knytter sig ganske givet særlige forudsætninger til at fødevarer, set som et samlet ressourceområde, fylder så meget erhvervsmæssigt i Faxe Kommune Uddannelsesforhold Uddannelsesforholdene er en særdeles central problemstilling af direkte betydning for den arbejdsstyrke, der er til rådighed for virksomhederne. 16

17 Image og selvopfattelse Styrkelse af image og markedsføring må gå hånd i hånd med de konkrete indsatser, dvs. som en del af den kommunale erhvervsservice De kursiverede begreber/vækstfaktorer danner grundlag for det følgende debatoplæg, hvori der peges på 10 mulige indsatsområder som forslag til, hvordan analysen omsættes operationelt. 6.2 Bredt oplæg til vækst- og erhvervsstrategisk drøftelse På baggrund af de forudgående drøftelser følger nedenfor et debatoplæg, der med afsæt i centrale vækstfaktorer tilstræber at indfange de væsentligste emner og mulige indsatsområder. Debatoplægget er tænkt som inspiration til udvalgets drøftelser af, hvilke emner og problemstillinger, der ønske medtaget og belyst i efterårets arbejde med det konkrete indhold i strategien Det overordnede udviklingsperspektiv Faxe Kommune indgår aktivt i samarbejdet Greater CoPENHAGEN, der omfatter Region Hovedstaden, Region Sjælland, de 46 kommuner her inden for, samt (forventningsvis) Region Skåne og dens 33 svenske kommuner. Samarbejdet er under udvikling, og herunder arbejdes med at skabe flerstrengede, indholdsmæssige sammenhænge mellem den overordnede internationale orientering i projektet den regionale Vækst- og Erhvervsudviklingsstrategi og tilhørende Handlingsplan de generelle sjællandske styrkepositioner i forhold til den øvrige geografi inden for samarbejdet, samt de særlige, lokale styrkepositioner og potentialer Som del af dette arbejde indgår Faxe Kommune i Erhvervskoordinationsgruppen, der med reference til K17 (Kommunernes Kommunaldirektørforum) sekretariatsbetjener de 6 kommunale melemmer af Vækstforum Sjælland. Muligt indsatsområde 1: Vækst- og Erhvervsudviklingsudvalget holdes løbende informeret om, og inddrages så vidt muligt i de strategiske tiltag i regi af Greater Copenhagen samarbejdet og Vækstforums arbejde, herunder i forholdet til Den Regionale Vækst- og erhvervsudviklingsstrategi med opfølgende handlingsplan og investeringsplan Arbejdskraft Kommunens bosætning og service Sigtet i bosætningsstrategien vil primært være at styrke lokalområdernes attraktivitet, øge nettotilflytningen og skabe vækst i alle de syv bymønsterbyer. Baggrunden er, at der i befolkningstallene for 2014 ligger en ganske svag vækst, der afløser et fald i det samlede befolkningstal siden Også en gunstig udvikling i Hovedstadsområdet og en række store offentlige anlægsprojekter i Sjællandsregionen rummer vækstpotentialer for kommunen. I strategiarbejdet indgår også en styrkelse af kvalitet og innovation i de offentlige servicetilbud og en indsats til udvikling af service- og virksomhedskulturerne i de kommunale institutioner, skoler mv. Sigtet vil således også være, at såvel borgere som ansatte bliver positive ambassadører for kommunen som bo- og levested. 17

18 De bosiddende i Faxe kommune er de, der pendler næst længst i hele Danmark. Kommunens borgere repræsenterer således et arbejdskraftpotentiale, der kan forventes at være motiveret for at tage lokale jobs og derved reducere transporttiden og øge fleksibiliteten i dagligdagen. Udfordringerne i relation til arbejdskraften som vækstdriver består især dels i tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft, dels i fastholde og udvikle det erhvervsfaglige uddannelsesniveau. Desuden er befolknings generelle aldring en udfordring på længere sig. Mulige indsatsområder/projekter 2: a. Styrket dialog med områdets erhvervsuddannelsesinstitutioner om en samlet indsats for øget kompetenceudvikling lokalt med afsæt i kommunens Jobcenter b. Styrket virksomhedssamarbejde om de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og lærepladser c. Styrket kommune/erhvervssamarbejde om integration og fastholdelse af indvandrere. d. Styrket samarbejde med KU, DtU, RUC og SDU med afsæt i de større lokale produktionsvirksomheders konstaterede udfordringer, fx inden for energi og affald og øvrige værdikæde-elementer med henblik på at tiltrække afgangsprojektstuderende, Ph.d.-opgaver og etablering af egentlige udviklingsprojekter, baseret på Triple Helix-tankerne: Konkret samarbejde mellem myndigheder, virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutionerne. En stor del af de andre muligheder, svagheder og trusler, der er fremhævet i SWOT-en og på konferencen er adresseret i arbejdet med bosætningsstrategi og borgerinddragelse Infrastruktur og Logistik Over en bred kam er der reel udsigt til markante forbedringer af de overordnede infrastrukturer i og omkring kommunen: Hyppigere, mere direkte og regulære togforbindelser til Hovedstadsområde ad begge banelinier, fortsat udbygning af motorvejsnettet, herunder anlæg af motorvej Rønnede-Næstved samt etablering af Storstrømsbro og Femernforbindelse. Der arbejdes konkret med at sikre en hensigtsmæssig sammenkobling mellem det nationale og det lokale vejenet som led i VVM-analyserne forud for anlægget af Rønnede-Næstved-forbindelsen (Rute 54). I forarbejdet inddrager Faxe Kommune centrale erhvervsinteressenter med henblik på at skærpe de lokale indspil til Vejdirektoratet. I tilknytning hertil arbejdes med at fastholde den grundlæggende enighed imellem de 17 kommuner i Region Sjælland om at fremme Den sjællandske Tværforbindelse, dvs. en højklasset vejforbindelse videre fra Næstved til E20 Storebæltsforbindelsen ved Slagelse (rute 22), og med tiden Kalundborg (havn) samt evt. Aarhus via en Kattegatforbindelse. Dir. Lars Jensen, Unibrew er indtrådt som formand for Tværforbindelses-komiteen, og Faxe Kommune bidrager aktivt til arbejdet i sekretariatet 18

19 Muligt indsatsområde 3: At sikre en hensigtsmæssig udformning af R54-tilslutningsanlægget ved Rønnede sat at sikre fortsat finansiering til den opgradering af Rute 22 Næstved-Slagelse Kvaliteten af den digitale infrastruktur i landets yderområder har været kritiseret og set som en barriere for lokal erhvervsudvikling. Der er konkret udsigt til at den digitale dækning forbedres markant i løbet af 2015 for hele Faxe Kommune Erhvervsområder og lokale ressourcer Den hidtidige lokalplanlægning for Faxe Ladeplads havn har været en barriere for en egentlig udvikling af havnens erhvervsmæssige betydning. Mulighederne for at bringe havnen i spil som servicehavn for Kriegers Flak havmølleparken har bragt emnet på dagsordenen ved et stort offentligt møde i Faxe Ladeplads d. 17. februar. Mødet viste klart stemning for at de erhvervsmæssige muligheder skal forfølges. Ved møder, senest d. 29. april med regionen og fire andre kommuner har der været enighed om at samarbejde om tiltrækning af servicehavn-opgaven til regionen, men at havnene konkurrer frit indbyrdes om den endelige placering. Muligt indsatsområde 4: Faxe Ladeplads Havn skal etableres som et konkret erhvervsudviklingsprojekt Kommunen skønnes i øvrigt at rumme de fornødne erhvervsområder, primært i Haslev, Faxe og Rønnede. Særligt rummer EcoValley-området er potentiale, der styrkes via opgraderingen af Rute 54 og vil kunne forøges arealmæssigt med en bearbejdet udformning af tilslutningsanlæggene. Som udløber af symbiosesamarbejdet har det været fremhævet, at muligheden for at kunne tilbyde sekunda-vand (fra både Faxe Kalkbrud og ikkeudnyttede boringer i Haslev) i stor mængde kunne være en lokaliseringsfaktor for alle tre byområder. Muligt indsatsområde 5: Lokale ressourcer og kvaliteter som fx Gratis kølevand som lokaliseringsfaktor skal indgå i udviklingen af det industrielle symbiose-samarbejde og markedsføringen af EcoValley med henblik på at tiltrække ny procesvirksomhed. Desuden skal EcoValleys potentiale som kommende transportknudepunkt understreges Eksisterende erhvervsliv / brancher Det eksisterende erhvervsliv rummer en række potentialer og udfordringer, hvoraf de væsentligste nedenfor søges indfanget og adresseret i et erhvervspolitisk perspektiv: Kommunens rolle er som udgangspunkt begrænset til at etablere de mest hensigtsmæssige rammevilkår, og for de førstnævnte serviceerhverv skønnes umiddelbart, at kommunens handlemuligheder og forpligtelser er imødekommet. Detailhandelen er presset generelt af øget nethandel, og de mindre byers detailhandel desuden af branchens strukturelle udvikling i retning af geografisk koncentration. I Faxe Kommune er indsatsen koncentreret om at styrke de syv centerbyer generelt, baseret på en sammenhængende detailhandelsplanlægning på kommuneplanniveau, og herunder særligt at styrke Haslev som kommunens handels- og servicecenter. Der arbejdes konkret i Haslev med byomdannelsesprojektet og bymidtens forskønnelse. I Faxe Ladeplads viste det nævnte møde d. 17. februar en stor interesse for at arbejde med byens kvaliteter, udseende og øvrige miljø, og via dialogprojektet forventes der også i de øvrige byer etableret en løbende drøftelse mellem borgere, handelsliv og kommune om by- og bymidteudviklingen. Drøftelserne forventes at kunne føre frem til konkrete forbedringsprojekter og indsatser, der skal realiseres efter nærmere planlægning. 19

20 En styrket bystruktur og øget bosætning, herunder nyt (bolig)byggeri, vil også være de rammeforudsætninger, som kommunen kan bidrage til en styrkelse af den lokale serviceerhvervssektor i øvrigt samt bygge- og anlægssektoren. Turismeerhvervene: Der er pr. 1. april 2015 etableret en ny turismefremmeorganisation, Visit Sydsjælland Møn, i samarbejde med Stevns, Vordingborg og Næstved kommuner. Som led i forarbejdet udarbejdede Faxe Kommune i 2014 turismestrategi med vægten lagt på at styr-ke turismeerhvervene. Konkret er der fulgt op med en to årlige konferencer for erhvervet, et velfungerende samarbejde med Faxe Turistforening, der forventes at kunne indtage en position som den samlende organisation for erhvervet i Faxe Kommune, med nogle mindre udviklingsprojekter (Etablering af et lokalt fødevarenetværk samt lokalruteudvikling i tilknytning til cykelruten N9 København-Berlin). Hertil er kommet to store attraktionsprojekter, der p.t. er i støbeskeen. Det er forventningen, at den samlede indsats til gavn for turisterhvervet vil være overdraget til den nye organisation pr. sommeren 2015, og at de videre udviklingsopgaver varetages i dette regi. Inden for andre brancher og ressourceområder vil andre og nye typer af initiativer, udveksling og samarbejde til styrkelse af de lokale rammevilkår og etablering af egentlige fælles udviklingsprojekter der imod være muligt. Inden for industri er kommunen domineret af forholdsvis mange store, stærke virksomheder. Nogle er fyrtårne og indgår meget synligt i lokalområdet, andre drifter og udvikler sig tilbagetrukket i forhold til det offentlige rum, men som udgangspunkt kan det overvejes, om de særlige potentialer, som disse virksomheders størrelser giver, også kan skabe særlige forudsætninger for erhvervsmæssige udvikling? Mulige indsatsområde/udviklingsprojekter 6: Løbende dialog, fx halvårligt, med fx kommunens største industrivirksomheder, om de lokale rammebetingelser, erhvervs- og uddannelsesforhold og relevante udviklingsprojekter Nogle af de store industrivirksomheder indgår i et verserende samarbejde om symbiosen. Kernen i symbiose og grøn omstilling er den tredobbelte bundlinie : Forbedret virksomhedsøkonomi, bedre miljø og øget innovation. Dialogplatformen kunne være udgangspunkt for større fælles indsatser med dette sigte; - som fx Værdikædeanalyser som grundlag for at tiltrække leverandør- eller aftagervirksomheder og/eller nedbringe ressourceforbrug og affaldsmængder samt nyttiggøre affaldsprodukter, Energiomstillingsprojekter med henblik på at spare og udfase fossile brændstoffer, udnytte overskudvarme mv. i samspil med den offentlige varme- og energiplanlægning. Implementering af spinoff- og innovations potentialer i lokale iværksætterinitiativer, fx i regi af Vækstfabrikken i Rønnede. Der kan næppe være tvivl om, at den lokale iværksætterkultur vil kunne styrkes ved at de store virksomheder indgår som partnere, mentorer og/eller interessenter. 20