KÆRE LÆRER/UNDERVISER
|
|
- Kim Kjær
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KÆRE LÆRER/UNDERVISER Tak fordi du har valgt at gå på opdagelse med dine elever i materialet Den tropiske regnskov udviklet til klasse. Materialet er produceret med det formål at give eleverne et indblik i, hvor divers og fantastisk et levested regnskoven er, og hvorfor den er så vigtig at bevare. Arbejdshæfterne giver anledning til diskussion om, hvad eleverne selv kan gøre for at bidrage til bevarelse af regnskoven og dens dyreliv. Det er oplagt, at du i forbindelse med forløbet lader eleverne føle på egen krop, hvordan det er at være i regnskoven. Det giver eleverne mulighed for en mere sanselig oplevelse og forståelse af regnskoven. Dette kan gøres ved at tage dem med en tur i en zoologisk have, der har et regnskovsområde, f.eks. Tropezoo i København ZOO. I kan endvidere booke et relevant undervisningsforløb. I København ZOO kan dette være Evolution og tilpasninger. Ønskes forløbet understøttet af et særligt tilrettelagt undervisningsforløb, skriv da til Louise Nordbjerg København ZOO. Materialet består af følgende: 1. Denne lærervejledning 1. Fire korte videoer hver med opsummerende spørgsmål (skal ses før arbejdet med arbejdshæfterne) 2. Arbejdshæfter Den tropiske regnskov arbejdshæfte 1 med og uden tur i Kbh ZOO (7.-9. klasse), med fokus på regnskovens trusler og fremtid Den tropiske regnskov arbejdshæfte 2 (7.-9. klasse), med fokus på FN s verdensmål, regnskoven 3. Faktaark til dig som lærer (information fra videoerne + elevspørgsmål hertil) 4. Fællesmål Side 1 af 12
2 VIDEOMATERIALE, DEL 1, 2, 3 OG 4 Forberedelse Find videoer og opsummerende spørgsmål frem til eleverne. Videoerne kan findes via følgende links: Den tropiske regnskov, del 1 o Video Den tropiske regnskov, del 2 o Video Den tropiske regnskov, del 3 o Video Den tropiske regnskov, del 4 o Video Opgave til eleverne, enten i hjemmet eller i klassen Se de fire videoer én ad gangen og svar løbende på de opsummerende spørgsmål. Opsamling hvis nødvendigt Gennemgå spørgsmålene sammen med eleverne og gå i dybden med de punkter som der er uklarhed omkring. Løsninger og fakta om regnskoven finder du i FAKTA side 5-11 i denne vejledning. Side 2 af 12
3 ARBEJDSHÆFTE 1: REGNSKOVENS TRUSLER OG FREMTID Opgave 1-3 Forberedelse Udskriv arbejdshæfte 1. Der skal være nok til, at eleverne kan arbejde i grupper to og to Inddel klassen i grupper Opgave til eleverne Løs opgave 1-3 Opsamling Fælles i klassen samles der op ud fra nedenstående diskussionsspørgsmål: Hvorfor bør vi bevare regnskoven? Hvad truer regnskoven og dens dyr? Hvad kan man gøre for at bevare regnskoven? Hvilke tre indsatser har I selv tænkt jer at gøre for at bevare regnskoven? (Aktiver elevernes handlekompetence selv om vi bor så langt fra regnskoven, kan vi alligevel godt bidrage til bevarelse af den eller komme til at forvolde rydning af den) Side 3 af 12
4 ARBEJDSHÆFTE 2: FN S VERDENSMÅL, REGNSKOVEN Opgave 1 og 2 - I klassen Forberedelse Udskriv arbejdshæfte 2. Der skal være nok til, at eleverne kan arbejde i grupper to og to. Start med at introducere, at I skal arbejde med FN s verdensmål for bæredygtig udvikling. (FN s verdensmål for bæredygtig udvikling består af 17 mål, hvis omdrejningspunkt er at løse mange af jorden største problemer og hermed sikre en bæredygtig udvikling for mennesket og jorden). Eksemplificer ved at tale om Mål #15, Livet på land (beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land. Bekæmpe ørkendannelse. Standse udpining af jorden. Standse tab af biodiversitet) Opgave til eleverne Løs opgave 1 og 2 Opsamling Fælles i klassen samles der op på følgende: Hvilke mål har I valgt? Hvorfor? Hvordan kan man komme i mål? Hvilke delmål under #15 Livet på land har I valgt? Hvorfor? Hvordan kan man komme i mål? Side 4 af 12
5 FAKTA Den tropiske regnskov, del 1: Den tropiske regnskov strækker sig som et grønt bælte langs ækvator og ligger primært inden for den tropiske klimazone i et bredt bælte 23,5 nord og 23,5 syd for ækvator. Regnskoven i Amazonas udgør ca. 50% af verdens regnskov og dækker et område, der svarer til 75 gange Danmarks størrelse. Klimaet i tropiske regnskovsområder skifter ift. beliggenhed, men ofte vil det være karakteriseret ved en gennemsnitstemperatur i alle måneder på over 18 grader og en luftfugtighed på 80-90%. Den årlige nedbør ligger på 2-5 meter, og kommer nogle steder helt op på 11 meter. Det er forskelligt, hvor meget det regner i løbet af året. I nogle regnskovsområder kan der være en kort tørtid. Det solrige, varme og våde miljø gør regnskoven til et velegnet sted for plantevækst. Som et eksempel findes 2/3 af de blomsterende planter i troperne. Sammenligner vi med Danmark, har en dansk skov maksimalt træarter pr. ha, mens en ha regnskov tæller træarter Det nederste lag, skovbunden, er dækket af et lag blade et nedfaldent blad er kun 4-6 måneder om at blive nedbrudt. Til sammenligning er bladene i Danmark omkring et år om at blive nedbrudt nogle gange endnu længere. Bakterier og svampe trives godt i varme og fugt; derfor går nedbrydningen ekstra hurtigt i en tropisk regnskov. Det lag, hvor nedbrydningen foregår, og hvor der er næring til træerne, kalder man muldlaget. Selvom regnskoven er et af de mest frodige steder på jorden, er der i de fleste regnskovsområder kun næring i de øverste lag af jordbunden og muldlaget er meget tyndt. Derfor har regnskovens træer et rodnet, der løber øverst i jordoverfladen. Nogle regnskovstræer har brætrødder, der hjælper med at holde træet stående. De fleste næringsstoffer findes ikke i regnskovens jord, men derimod i planterne, som optager næringsstofferne. Det betyder, at hvis man fælder regnskoven og fjerner træerne, fjerner man også næringsstofferne. Når træerne fældes, vaskes jorden let væk under kraftige regnskyl, da der ikke længere er et rodnet til at holde på jorden dette kaldes erosion. Fælder man regnskoven for at dyrke landbrug, er der ofte kun næring i jorden til at dyrke afgrøder i 2-3 år. Side 5 af 12
6 Opsamlende spørgsmål. Korrekte svar er angivet med fed 1. Hvilken klimazone ligger regnskoven i? Tropisk klima Tempereret klima Polarklima 2. Sæt kryds ved de faktorer, der gør regnskoven særdeles egnet til plantevækst? Tørt Fugtigt Varmt Køligt Blæst Sol 3. Hvor er størstedelen af regnskovens næringsstoffer bundet? I dyrene I jorden I planterne 4. Hvad betyder erosion? At jorden let vaskes væk ved kraftige regnskyl, da der ikke længere er et rodnet til at holde på jorden At træerne rådner pga. den høje luftfugtighed. Når de til sidst ikke kan stå oprejst, falder de mod jorden. At der pludselig opstår store huller i jorden, som opsluger planter og dyr. 5. Hvis man ikke tilfører næring til et fældet regnskovsområde, hvor lang tid vil det så tage, før jorden er udpint? 2-3 år 5-6 år 9-10 år 6. Hvordan adskiller regnskovens skovbund sig fra den danske skovbund? Eksempel på svar: Skovbunden er dækket af et lag blade, der forsvinder efter 4-6 måneder, da bladene bliver nedbrudt af nedbrydere som svampe, termitter og bakterier. Næringen/energien ligger i muldlaget, som findes allerøverst. Side 6 af 12
7 Den tropiske regnskov, del 2: Temperaturen på skovbunden er næsten den samme dag og nat året rundt inde i regnskoven, da den er beskyttet af trækronerne. Det bevirker også, at der altid er fugtigt og vindstille ved skovbunden, og at kun 1-2 % af sollyset rammer skovbunden. Regnskovens lavere træer, buske og urter kalder man for underskoven. I en gammel regnskov er underskoven ikke særlig tæt. Det skyldes, at der ikke er mange planter, der kan overleve ved så lidt lys, som der kommer herned. Lianerne udvikler ingen stamme og læner sig derfor op ad de høje træers stammer for at nå op til sollyset. Lianerne vokser på enkelte træer men også imellem træerne og binder på den måde træerne sammen, hvilket hjælper dem med at stå fast når det blæser. Det betyder dog også, at når et træ falder, kan det trække mange andre træer med ned. På træernes stammer vokser også mos og lav og flere planter. Planter, der bor på andre planter uden at gøre dem skade, kaldes epifytter. Epifytter som f.eks. orkideer og bregner behøver ikke at have deres rødder i jorden, da de suger vand direkte fra regnskovens fugtige luft. Hver epifyt kan ses som et eget lille økosystem Længst oppe møder vi trækronerne, som er det lag, man kalder kronetaget. Krontaget er typisk 5-10 meter tykt, nogle gange tykkere. Øverst i krontaget kan der forekomme kraftige vindstød, regnen kan slå hårdt, og temperaturen svinger fra over 40 grader midt på dagen ned til 22 grader om natten. Over krontaget kan man finde enkelte ekstremt store træer, kaldet overstandere, som bliver op til 80 meter høje. For at kunne modstå solens skarpe stråler har de udviklet små seje blade med et vokslag, der hjælper til, at væsken fra bladene ikke fordamper. Side 7 af 12
8 Opsamlende spørgsmål. Korrekte svar er angivet med fed 1. Hvad er en epifyt? Et dyr, som bor i kronetaget og sjældent kommer ned til skovbunden. En plante, som vokser på andre planter uden at gøre dem skade. De behøver ikke have rødder i jorden, da de suger vand direkte fra den fugtige luft. En plante, som vokser på andre planter. De kvæler langsomt de planter, de vokser på og sender lange rødder ned til jorden for at opsuge vand. 2. Hvad er overstandere? Ekstremt store træer, som kan bliver op til 80 meter høje. For at modstå solens skarpe stråler har de udviklet små seje blade med et vokslag, der hjælper til, at væsken fra bladende ikke fordamper. De højeste af underskovens træer. De har tynde fine blade, da de ikke bliver ramt af skarpt lys og er omgivet af fugtig luft. De største af regnskovens dyr. Når dyrene går gennem skoven, skaber de stier og spreder deres lort med mange plantefrø i. 3. Hvad er særligt ved regnskovens kronetag? Det er et tyndt og åbent lag. I kraft af, at laget ikke er sammenhængende, bidrager det til, at der kommer sol og vind ned til regnskovsbunden. Det er typisk 5-10 meter tykt. Øverst i krontaget kan der være kraftige vindstød, regnen kan slå hårdt, og temperaturen svinger fra over 40 grader midt på dagen ned til 22 grader om natten. Det strækker sig i et lag fra skovbunden og 80 meter op i luften. 4. Hvad betyder de tætte trækroner for skoven nedenunder? Eksempel på svar: De tætte trækroner bevirker at der altid er fugtigt og vindstille ved skovbunden, og kun 1 og 2 % af sollyset rammer skovbunden. I en gammel regnskov er underskoven ikke særlig tæt da der ikke er mange planter, der kan overleve ved så lidt lys, som der kommer ned til det her lag. Side 8 af 12
9 Den tropiske regnskov, del 3: Den høje diversitet af regnskovsplanter danner grundlag for en stor mangfoldighed af planteædere og derved også kødædere. Den komplekse plantesammensætning medfører altså en relativ kompleks dyresammensætning. På trods af, at regnskoven kun dækker kun 5-7 % af jordens overflade, anslår forskere, at den tropiske regnskov rummer mere end halvdelen af alle landjordens dyrearter. Alene på ét enkelt stort regnskovstræ kan man finde over 1000 insekter. Regnskoven er således det sted på landjorden, hvor man finder den højeste biodiversitet. Regnskoven er verdens ældste skov - hele 60 millioner år gammel. Til sammenligning skoven i Danmark kun år gammel. Regnskovens mangfoldighed af liv er et produkt af millioner af års udvikling, sammen med faktorer som relativt stabile og høje temperaturer, høj lysintensitet samt en konstant, stor nedbørsmængde. Hver dyreart har tilpasset sig et helt særligt levested i regnskoven. Tilpasninger kan ses i artens udseende og adfærd. Det særlige leveforhold for hver enkelt art og dets rolle i økosystemet kaldes artens niche. Mange af regnskovens dyr lever kun helt bestemte steder og af en helt særlig slags føde og er dermed ekstremt specialiseret. De forskellige arter er oftest afhængige af hinanden på kryds og tværs, og forsvinder bare én art, påvirkes mange andre arter. At mange regnskovsarter findes i meget små områder og afhænger af andre arter på helt specifikke måder, gør dem meget udsatte for udryddelse, således risikerer flere arter at forsvinde pga. fældning af regnskov. Faktisk fælder man globalt set regnskov, i et omfang som svarer til 36 fodboldbaner i minuttet - hele året rundt. Regnskoven er et skatkammer af liv eller biodiversitetens hot spot, da den som tidligere nævnt, rummer en helt usædvanlig mangfoldighed af liv. Regnskoven er ikke kun et hjem for planter og dyr. Mange stammefolk lever dybt inde i regnskoven og er afhængige af regnskovens ressourcer i form af tømmer og afgrøder som kakao, peber, vanilje samt planter til medicinske formål. Ressourcer som vi i Danmark og i resten af verden også anvender i mere eller mindre kultiveret form. Skovene ryddes af flere grunde, nogle af de største drivkrafter er træfældning og voksende landbrugsarealer. Det skyldes en større efterspørgsel på føde til mennesker og husdyr. Men også fordi gammel regnskovsjord hurtig udpines, og man derfor må rydde nye regnskovsområder. Udover at rumme en stor biodiversitet har regnskoven stor betydning for det lokale og det globale klima. I forbindelse med planternes fotosyntese optages drivhusgassen CO 2 (kuldioxid) fra atmosfæren, og kulstof bindes som sukkerstoffer. Som affaldsprodukt udskilles O 2 (ilt/oxygen). Når regnskoven fældes eller afbrændes, frigives store mængder kulstof i form af CO 2 til atmosfæren. Det anslås, at fældning og afbrænding af regnskov bidrager til over 15% af de drivhusgasser, der udledes hvert år. Side 9 af 12
10 Hver dag fordamper store mængder vand fra regnskoven, som stiger til vejrs og fortættes til skyer. Herfra falder vandet igen som regn over skoven. En del af det vand, der fordamper stiger så højt til vejrs, at det fortættes og falder som regn, når det er båret mange kilometer væk. Det er således ikke kun de områder, der ligger tæt på regnskoven, men også områder der er langt væk fra regnskoven, der er afhængige af regnen. Opsamlende spørgsmål. Korrekte svar er angivet med fed 1. Hvad vil det sige, at der er høj biodiversitet i regnskoven? At der er varmt og fugtigt At der findes rigtig mange plante og dyrearter At der forsvinder mange planter og dyr 2. Hvad er et dyrs niche? Dyrets rolle i naturen. Både der, hvor det fysisk er men også dets betydning for andre dyr og planter En beskrivelse kun af dyrets udsende En særlig pels hos pattedyr 3. Hvor hurtigt bliver regnskoven fældet? Hvad der svarer til 36 fodboldbaner i minuttet Hvad der svarer til 1 fodboldbane i minuttet Hvad der svarer til 16 fodboldbaner i minuttet 4. Hvorfor fældes regnskoven? Eksempel på svar: Skovene ryddes af flere grunde, nogle af de største drivkrafter er træfældning og voksende landbrugsarealer. Dette skyldes en større efterspørgsel på føde mad til mennesker og husdyr. Men også fordi gammel regnskovsjord hurtig udpines, og der derfor må ryddes nye regnskovsområder. Side 10 af 12
11 Den tropiske regnskov, del 4: En tilpasning, de fleste af dyrene har, er kamuflage, der hjælper dyrene med at skjule sig. Mange af regnskovens dyr er vekselvarme (f.eks. insekter, krybdyr og padder), dvs. at deres temperatur veksler afhængigt af den omgivende temperatur. Da der altid er varmt i regnskovene, er dette et godt sted for de vekselvarme dyr. Til sammenligning har vi i Danmark kun fem forskellige slags krybdyr, mens der i regnskoven er tusindvis. Opsamlende spørgsmål. Korrekte svar er angivet med fed 1. Hvor mange af regnskovens dyrearter er insekter? 1/3 mere end 1/2 4/5 2. Nævn nogle eksempler på dyrs tilpasninger til regnskoven Eksempel på svar: Mange af dyrene er godt kamufleret. Øverst i kronetaget møder vi mange fugle, hvis farver og evne til at flyve kommer til deres fulde ret heroppe i lyset. Fuglene hjælper til, at planternes frø spredes i regnskoven. Mange af aberne har lange haler, arme og fingre som hjælper dem til at være rene akrobater i regnskovens træer. Regnskovens insekter udviser fænomenale eksempler på kamuflage ved farve og form. Flere af frøerne har hæfteskiver på både fingre og tæer. Hæfteskiverne fungerer som sugekopper og gør, at frøen kan holde sig fast på selv helt lodrette flader. Side 11 af 12
12 FÆLLESMÅL Ved at udfolde ovenstående materiale vi du lade eleverne arbejde med følgende fællesmål klasse: Kompetenceområde: Modellering Kompetencemål: Eleven kan anvende og vurdere modeller i biologi. o Færdigheds- og vidensmål: Økosystemer Kompetenceområde: Perspektivering o Kompetencemål: Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelige erkendelser. o Færdigheds- og vidensmål: Perspektivering i naturfag Økosystemer Anvendelse af naturgrundlaget Kompetenceområde: Kommunikation o Kompetencemål: Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi. o Færdigheds- og vidensmål: Formidling Augmentation Ordkendskab Materialet er udviklet af København ZOO og Copenhagen Film Company med støtte fra Undervisningsministeriet Danida. Færdigproduceret 2019 Side 12 af 12
KÆRE LÆRER/UNDERVISER
KÆRE LÆRER/UNDERVISER Tak fordi du har valgt at gå på opdagelse med dine elever i materialet På opdagelse i den tropiske regnskov udviklet til 3.-6. klasse. Materialet er produceret med det formål at give
Læs mereREGNSKOVEN KORT FORTALT
REGNSKOVEN KORT FORTALT Verdens regnskove Den tropiske regnskov er et af verdens ældste økosystemer, og man mener, at der har eksisteret regnskov på Jorden i 60 80 millioner år. Verdens regnskove ligger
Læs mereKÆRE LÆRER/UNDERVISER
KÆRE LÆRER/UNDERVISER Tak fordi du har valgt at gå på opdagelse med dine elever i materialet Forsøg i hver sin ende af verden udviklet til 7.-9. klasse. Dette materiale skal ses som en forlængelse af materialet
Læs mereREGNSKOV OG/ELLER PALMEOLIE? Louise Nordbjerg, Skoletjenesten København ZOO
REGNSKOV OG/ELLER PALMEOLIE? Louise Nordbjerg, Skoletjenesten København ZOO REGNSKOVEN Baggrund Hvorfor Komplekst emne Perspektivering og problemstillinger Objektiv og kildekritisk Handlemuligheder vs.
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereRegnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove
Regnskov Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned. Regnskoven producerer
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereREGNSKOVENS PLANTER KÆMPERNE
REGNSKOVENS PLANTER KÆMPERNE Regnskovens træer, overliggerne, kan blive op til 80 meter høje. Altså højere end både Rundetårn og tårnet i København ZOO! Men hvor høje bliver træerne i Danmark egentlig?
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå
Læs mereReventlow Lille Skole
1 Reventlow Lille Skole - så kan du lære det! Natur og Teknologi Bh 2. klasse Der arbejdes ud fra Clios interaktive forløb. Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder
Læs mereNatur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Flyvende insekter 6 Undersøgelse Formidling (fase 1) Læringsmål Jeg kan beskrive flyvende insekters opbygning.
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i. De skal tilegne
Læs mereKÆRE LÆRER/UNDERVISER
KÆRE LÆRER/UNDERVISER Tak fordi du har valgt at gå på opdagelse med dine elever i materialet Perspektiver på regnskoven udviklet til 7.-9. klasse. Dette materiale skal ses som en forlængelse af materialet
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs merePAPEGØJE SAVNES UNDERVISNINGSMATERIALE 7.-9. KLASSE. Lær om Regnskoven Klimaer Ara-papegøjen Bæredygtighed Fotosyntese Nicaragua
PAPEGØJE SAVNES UNDERVISNINGSMATERIALE 7.-9. KLASSE Lær om Regnskoven Klimaer Ara-papegøjen Bæredygtighed Fotosyntese Nicaragua NICARAGUA ET REGNSKOVSLAND Hvis man ønsker at opleve en tropisk regnskov,
Læs mereNATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mere1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder
Læs mereØkosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.
Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereBiodiversitet i Gladsaxe
gladsaxe.dk Biodiversitet i Gladsaxe Foto: Rikke Milbak 1 Hvad er biodiversitet? Biodiversitet er variationen i alt levende. Det gælder både selve arterne, men også deres gener og deres levesteder. En
Læs mereUndervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 1.- 2.klasse) Eleven kan udføre enkle undersøgelser
Læs mereHer er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.
Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereSå fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE
Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb
Læs mereLindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin
Lindebjergskolens klimahåndbog for hvert trin Formål at genbruge og videreudvikle undervisningsmateriale Indhold i klassehåndbogen: Vision Børnevision Strategi og fokusområder Lærernes rolle på tværs Tværfaglig
Læs mereNaturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereEvaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014
Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne
Læs mereGeografi 8. klasse årsplan 2018/2019
Årsplan 2018/2019 for geografi i 8. klasse på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan
Læs mereFFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder
FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereBiologi 8. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Havet 6 Undersøgelse 33 Undersøgelser i naturfag (fase 1) Evolution (fase 2) 34 Økosystemer (fase 2) Argumentation
Læs mereTROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber
Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,
Læs mereÅrsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 4 områder som eleverne
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs mereSpil fødekæde-stratego
Side 1/5 Fag/klassetrin: Natur/teknologi 3.-4. klasse. Omfang: 2-4 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Med denne opgave får eleverne en forståelse af, at jordens organismer
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet
Læs mereÅrsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Læs mereDin årsplan er gemt
2018-2019 Din årsplan er gemt Geografi Biologi Fysik/kemi August 33 34 Lost at bruge, læse og lave kort Dyrenes verden tilpasninger og forskellighed En verden af atomer grundstoffer, atomer og molekyler
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Ukrudt i skolehaven
SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI UKRUDT I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Ukrudt i skolehaven
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle
Læs mereJORDBUNDSUNDERSØGELSE
JORDBUNDSUNDERSØGELSE Start med at se videoen Forsøg i hver sin ende af regnskoven, jordbundsundersøgelse. Herefter er det tid til at opstille hypoteser og efterfølgende tage en tur i skoven, hvor I i
Læs mereØkologisk Havekursus 2018
Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs mereÅrsplan, biologi
Årsplan, biologi 2019-2020 8.-9. klasse Uhre Friskole Jannie Jakobsen Biologi 8.-9. klasse, Naturfag Uhre Friskole 19/20 Jannie Jakobsen Naturfagslærerne i 7.-8.-9. klasse planlægger emner og forløb fælles
Læs mereRigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær
RigKilde life Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær Lærervejledning til undersøgelser på eng og i rigkær. Klasse: 3. 4. klasse Fag: Natur og teknologi, billedkunst, dansk Varighed: 3-4 lektioner Introduktion
Læs mereRed regnskoven. brug bæredygtigt tropisk træ. Dansk Træforening
Red regnskoven brug bæredygtigt tropisk træ Dansk Træforening Red regnskoven brug bæredygtigt tropisk træ Brugen af tropisk træ bliver ofte automatisk kædet sammen med noget negativt. Det at bruge tropisk
Læs mereÅrsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi
Søg i emner Årsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi 6. - 7. klasse 2017/2018 Geografi Biologi Fysik/kemi August 32 33 Den livgivende Jord mineraler, humus og kulstof i kredsløb med
Læs mereØkologisk Havekursus Allerød 2019
Økologisk Havekursus Allerød 2019 Karin Gutfelt Jensen Facebook & Instagram: Lottenborghave Økologi Forholdet mellem de levende væsner Forholdet mellem de levende væsner og deres miljø Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereHvor hot er du? Se dit kredsløb udefra
Hvor hot er du? Se dit kredsløb udefra 7. - 9. klasse Biologi Varighed ca. 6-8 lektioner (selve arbejdet før, under og efter). Emneord: Kroppen, temperatur, temperaturregulering, blodets kredsløb, ensvarme,
Læs mereDin REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM
Din REgnskov Undervisningsforløb BIO / NATGEO / FYS Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt den kulturelle og
Læs mereKompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.
Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?
Læs mereNatur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret
Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at udvikle undervisningen
Læs mereSå fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER
Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR INDSKOLING SPECIALKLASSER LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med
Læs mereDyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet
Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Fælles Mål for N/T Efter 4.klassetrin Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereNatur/teknik delmål 2. klasse.
Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge
Læs mere4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen
42016 Lærer: IG Forord til faget i klassen Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og der opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne
Læs mereNATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER
NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER FELTSTATION/TEMA LÆRINGSPAKKE INDEHOLDER PERIODE KOMPETENCE SAMT EKSTERNE 0. KLASSE LOKALT PÅ SKOLEN Liv Aktiviteter med forsøg i vindueskarmen: Blomster
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereDin REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution
Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt
Læs mereDyrebiografi om tigeren
Trækfuglen Opgaveark Fag: Natur/Teknologi og Dansk, 3.-5. klasse, evt. 1.-2. klasse Omfang: 2-4 lektioner Dyrebiografi om tigeren I denne opgave skal eleverne lære, at pattedyr har særlige kendetegn, der
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når de kolde nætter sætter ind, og dagene bliver kortere, begynder dyr og planter på at indstille sig vinterens komme. Træernes
Læs mereKlassetrinmål: 1. klasse:
Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året
Læs merePeriode: 2018/2019 Team / lærer: Uge nr Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder. Forløb. Måned
Klasse: 4KL Periode: 2018/2019 Team / lærer: XE Måned August Uge nr. 32 33 34 Forløb Lys og liv Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder globalt (fase Læringsmål Jeg kan med en model beskrive, hvorfor
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4
Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereNatur/Teknologi Kompetencemål
Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2016
UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fællesmål for undervisningen i faget geografi. Formål Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige
Læs mereLærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.
Lærervejledning Varmens Vej - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Varmens Vej Denne lærervejledning er målrettet dig, der er naturfagslærer for 7-10. klasse. I
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereArbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015
Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mereFællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi
Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.
RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs mereGeografia rsplan for 7. kl
Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mere