Kontrolpunkter og kravspecifikationer ALLE PRODUCENTERS BASISMODUL

Transkript

1 GLOBALG.A.P. Kontrolpunkter og specifikationer ALLE PRODUCENTERS BASISMODUL Dansk version i tvivlstilfælde se venligst den engelske version Endelige Version 4.0_Mar2011 Gyldig fra: 1. marts 2011 Obligatorisk fra: 1. januar 2012

2 Side: 2 af 25 INDHOLD INTRODUKTION SEKTION AF ALLE PRODUCENTERS BASISMODUL AF.1 AF.2 AF.3 AF.4 AF.5 AF.6 AF.7 AF.8 AF.9 AF.10 AF.11 STYRING OG PLANLÆGNING AF PRODUKTIONSAREALER DOKUMENTSTYRING OG INTERN AUDIT / INTERN INSPEKTION ANSATTES SUNDHED, SIKKERHED OG VELFÆRD UNDERLEVERANDØRER STYRING AF AFFALD OG FORURENING, GENBRUG OG GENANVENDELSE MILJØ OG NATURBESKYTTELSE KLAGER TILBAGEKALDELSES-/TILBAGETRÆKNINGSPROCEDURER FOREBYGGELSE AF ANGREB MOD FØDEVARESIKKERHEDEN (ikke gældende for blomster og prydplanter) GLOBALG.A.P. STATUS BRUG AF LOGO AF.12 SPORBARHED OG ADSKILLELSE obligatorisk når producent er registreret til parallelproduktion/indkøb af ikke-certificeret parallelt ejerskab ANNEX AF 1. GUIDELINE RISIKOVURDERING GENEREL ANNEX AF 2. GUIDELINE RISIKOVURDERING PRODUKTIONSAREALER

3 Side: 3 af 25 AF ALLE PRODUCENTERS BASISMODUL Kontrolpunkterne i dette modul gælder for alle producenter, der søger certificering, da de dækker emner, der er relevante for alle produktionsgrene. AF. 1 STYRING OG PLANLÆGNING AF PRODUKTIONSAREALERNE En af de vigtigste egenskaber for en bæredygtig produktion er den stadige indarbejdning af specifik viden om produktionsarealerne og praktiske erfaringer, som skal indgå i valg af fremtidige produktionsmetoder. Denne sektion har til formål at sikre at naturen, bygninger og andre faciliteter, der udgør grundstenen i produktionen, bliver forvaltet på en ordentlig måde, så man opnår en sikker produktion af fødevarer og beskyttelse af miljøet. AF. 1.1 Styring af produktionsarealerne AF Findes der et registreringssystem for hver mark, plantage, væksthus, parcel, kreaturstald/indhegning og/eller andre områder anvendt i produktionen og er der henvist til en oversigtsplan eller kort? Overensstemmelse skal omfatte en visuel identifikation i form af et fysisk skilt ved hver mark, plantage, væksthus, parcel, kreaturstald/indhegning eller andet område på bedriften, eller en oversigtsplan eller kort med krydshenvisning til identifikationssystemet. Altid aktuel. Mindre AF Er der etableret en protokol for hver produktionsenhed eller andre områder, der kan give oplysninger om kreaturopdræt/dambrug og eller agronomisk aktivitet foretaget på disse områder? Nuværende registreringer skal tilkendegive at der har foregået GLOBALG.A.P. produktion på alle produktionsområder. Altid aktuel.

4 Side: 4 af 25 AF. 1.2 AF Planlægning af brugen af produktionsarealerne Er der en risikovurdering til rådighed for alle produktionsarealer ved den indledende inspektion? Under følgende inspektioner, er en risikovurdering for nye eller eksisterende produktionsområder (gælder også forpagtede arealer), hvor risiko har ændret sig, til rådighed. Viser denne risikovurdering at stedet der skal godkendes er egnet til produktion, med hensyn til fødevaresikkerhed, miljøet og dyrevelfærd hvor det er relevant? En risikovurdering er påkrævet ved den indledende inspektion for at fastslå om produktionsarealet-/stedet er egnet. Risikovurderingen skal revideres årligt og det skal tages i betragtning hvis risici har ændret sig eller hvis nye produktionsarealer-/steder er taget i brug. Risikovurdering skal inddrage stedets historie, og tage højde for påtænkte aktiviteters indflydelse på tilstødende lagre/afgrøder/miljø. (se AF bilag 1 risikovurdering for generel information og AF bilag 2 for præcis information om hvad risikovurderingen skal omfatte) AF Er der udarbejdet en ledelsesplan, som fastlægger strategier for, hvordan risici fundet i risikovurderingen (AF ) kan minimeres? En ledelsesplan tager hånd om de risici der er fundet i AF og beskriver strategierne, som retfærdiggør at det pågældende produktionsareal er egnet til produktion. Mindre AF. 2 DOKUMENTSTYRING OG EGEN GENNEMGANG/ INTERN INSPEKTION Vigtige oplysninger omkring dyrkningsforhold bør registreres og optegnelserne bør gemmes. AF. 2.1 Er alle optegnelser forlangt under den eksterne inspektion tilgængelige og gemt i en minimumsperiode på to år, medmindre en længere periode er påkrævet i specifikke kontrolpunkter? Producenten skal gemme ajourførte optegnelser i minimum to år. Nye ansøgere skal have fyldestgørende optegnelser fra mindst tre måneder til dato før den eksterne inspektion, eller fra registreringsdatoen. Optegnelserne skal referere til alle produktionsarealer omfattet af registreringen, for alle aktiviteter der relaterer til GLOBALG.A.P. dokumentation, der kræves for dette område. For husdyr skal disse optegnelser være fra mindst én produktionsrotation før første inspektion. Altid aktuel. Mindre

5 Side: 5 af 25 AF. 2.2 Tager producenten eller producentgruppen ansvar for at foretage hhv. en intern kontrol eller intern inspektion i producentgruppen pr. år (minimum) på baggrund af GLOBALG.A.P. standarden? Der er dokumenteret bevis for at: Enkeltcertificering: En intern egenkontrol er gennemført under producentens ansvar. Gruppecertificering: En intern inspektion af hvert medlem af producentgruppen og en intern QMS kontrol er gennemført under producentgruppens ansvar. Altid aktuel. AF. 2.3 Er man effektivt skredet til handling for at rette fejl fundet under den interne egenkontrol eller interne producentgruppe inspektion? Nødvendige korrigerende handlinger er dokumenteret og blevet implementeret. Altid aktuel. AF. 3 ANSATTES SUNDHED, SIKKERHED OG VELFÆRD AF. 3.1 AF Mennesker er en central del i den sikre og effektive drift af hvilket som helst bedrift. Ansatte og underleverandører så vel som producenterne selv står for produktets kvalitet og miljømæssige beskyttelse. Uddannelse og oplæring vil bidrage til fremskridt mod bæredygtighed og øge sociale værdier. Dette afsnit har til hensigt at garantere: sikker praksis på arbejdspladsen, og at alle ansatte både forstår og er i stand til at udføre deres opgaver, er tildelt det rette udstyr, der gør dem i stand til at arbejde sikkert, og at de i tilfælde af ulykker kan få korrekt and rettidig hjælp. Sundhed og sikkerhed Har producenten en skriftlig risikovurdering af risici for de ansattes sikkerhed og helbred? Den skriftlige risikovurdering kan være generel, men den skal være tilpasset forholdene på den enkelte bedrift. Risikovurderingen skal revideres og opdateres når ændringer (f.eks. nyt maskineri, nye bygninger, nye plantebeskyttelsesmidler, ændrede dyrkningsmetoder osv.) opstår. Eksempler på risikomomenter omfatter, men er ikke begrænset til: bevægelige maskindele, kraftudtag (PTO), elektricitet, overdreven støj, støv, vibrationer, ekstreme temperaturer, stiger, brandstoflagre, gylletanke osv. Altid aktuel Mindre

6 Side: 6 af 25 AF Har virksomheden skriftlige helbreds- og sikkerhedsprocedurer, der tager sig af risici identificeret i risikovurderingen fra AF.3.1.1? Helbreds- og sikkerhedsprocedurerne skal tage hånd om punkterne identificeret i risikovurderingen (AF.3.1.1) og skal være hensigtsmæssige i forhold til det pågældende arbejde. De kan også inkludere uhelds- og nødsituationsprocedurer og beredskabsplaner, der tager hånd om hvilken som helst risiko i en arbejdssituation, osv. Disse procedurer skal revideres årligt og opdateres, når risikovurderingen ændres. Mindre AF Har alle ansatte modtaget sundheds-og sikkerhedstræning? De ansatte kan vise at de er i stand til at udføre pligter og opgaver gennem visuel observation. Der skal være bevis i form af optegnelser om undervisning og træning. Producenten kan organisere sundhedsog sikkerhedstræning, hvis træningsoptegnelser, og/eller træningsudstyr er til rådighed. (dvs. det kræves ikke at en uafhængig part organiserer træningen). Altid aktuel Mindre AF. 3.2 Hygiejne AF Har virksomheden en skriftlig risikovurdering af hygiejnen? Risikovurderingen af hygiejnen dækker produktionsmiljøet. Risici afhænger af hvilke produkter, der bliver fremstillet og/eller leveret. Risikovurderingen kan være generel, men skal være tilpasset den enkelte bedrift og skal revideres årligt og opdateres når ændringer (f.eks. andre aktiviteter) opstår. Altid aktuel Mindre

7 Side: 7 af 25 AF Har producenten dokumenterede hygiejneinstruktioner til alle ansatte? Der er tydeligt skiltet med hygiejneinstruktionerne: givet enten som tydelige tegn (billeder) og/eller på de(t) fremherskende sprog blandt medarbejderne. Som minimum skal instruktionerne omfatte: - Vigtigheden af håndvask/desinficering - Tildækning af sår. - Begrænsning af rygning og indtagelse af føde- og drikkevare til anviste områder. - Orientering om alle relevante infektioner og lidelser, også tegn på sygdom (f.eks. opkastning, gulsot, diarré), hvorved disse medarbejdere skal afskæres fra direkte kontakt med produktet og overflader i kontakt med fødevarer. - Brug af egnet beskyttelsespåklædning. Altid aktuel. Mindre AF Har alle personer, der arbejder på bedriften modtaget årlig træning i basal hygiejne ud fra hygiejneinstruktionerne i AF.3.2.2? Både skriftlig og mundtlig undervisning gives som et indledende træningskursus for hygiejne. Alle nye ansatte skal modtage denne undervisning og bekræfte deres deltagelse. Alle instruktionerne fra AF skal høre ind under denne undervisning. Alle medarbejdere, inklusiv ejere og ledere, skal årligt deltage i bedriftens undervisning i basal hygiejne. Mindre AF Er bedriftens hygiejneprocedurer implementeret? Ansatte med opgaver inden for hygiejneprocedurerne skal kunne vise kompetencer inden for disse under inspektionen, og det skal være visuelt bevis for at hygiejneprocedurerne er implementerede. Altid aktuel. AF. 3.3 Undervisning AF Gemmes der optegnelser for undervisningsaktiviteter og deltagere? En optegnelse af undervisningsaktiviteter, inklusiv emne, underviseren, datoen og deltagere forefindes. Bevis for deltagelse er et. Mindre

8 Side: 8 af 25 AF Har alle ansatte der håndterer eller giver medikamenter til dyr, kemikalier, desinfektionsmidler, plantebeskyttelsesmidler, biocider og/eller andre farlige substanser, og alle ansatte der betjener farligt eller komplekst udstyr som defineret i risikoanalysen i AF.3.1.1, certifikat på disse kompetencer og/eller detaljer om andre lignende kvalifikationer? Optegnelser skal omfatte identifikation af ansatte, der udfører sådanne opgaver, bevis for kompetencer, uddannelsescertifikater, og/eller optegnelser om uddannelse med bevis for deltagelse. Altid aktuel. AF. 3.4 Risici og førstehjælp AF Er der procedurer for uheld og nødstilfælde; er der tydeligt skiltet med den og er de kommunikeret videre til alle personer som er involveret i bedriftens aktiviteter? Der skal være tydeligt skiltet med permanente procedurer for uheld på tilgængelige og synlige steder. Disse instruktioner er fremstillet på medarbejdernes fremherskende sprog og/eller som piktogrammer. Procedurerne skal indeholde følgende: - bedriftens placering på kort eller adresse - kontaktperson(er) - en opdateret liste med relevante telefonnumre (politi, ambulance, hospital, brandvæsen, adgang til førstehjælp på området eller via transport, leverandører af el, vand og gas) Mindre Eksempler på andre procedurer der kan indgå: - placering af nærmeste kommunikations mulighed (telefon, radio). - hvordan og hvor man kontakter nærmeste (vagt)læge, hospital og andre redningstjenester. (HVOR er det sket? HVAD er sket? HVOR MANGE tilskadekomne? HVILKE kvæstelser? HVEM ringer?) - placering af brandslukker - nødudgange - nødafbryder til el-, vand- og gastilførsel. - hvordan indberettes uheld og farlige episoder. AF Er potentielle risici tydeligt angivet med advarselsskilte? Permanente og tydelige skilte skal gøre opmærksom på potentielle risici (f.eks. affaldsbassiner, brandstoftanke, døre med adgang til plantebeskyttelsesmidler /gødning/ alle andre kemikalielagre, såvel som re-entry begrænsninger, osv.) Advarselsskilte skal være til stede og skrevet på medarbejdernes fremherskende sprog og/eller piktogrammer. Altid aktuel. Mindre

9 Side: 9 af 25 AF Findes der sikkerhedsinstruktioner for biologiske eller kemiske midler, som er skadelige for de ansattes heldbred, og er de til rådighed/tilgængelige? Informationer (f.eks. internetsider, telefonnumre, sikkerhedsdatablade) er tilgængelige, når det kræves for at sikre hensigtsmæssige arbejdsgange. Mindre AF Er førstehjælpskasser tilstede på alle permanente arbejdsområder og ved markarbejde? Komplette og vedligeholdte førstehjælpskasser(dvs. ifølge lokale anbefalinger) skal være til rådighed og tilgængelige på alle permanente arbejdsområder og til rådighed ved transport (traktor, bil osv.) til arbejdsområdet. Mindre AF Er der altid et behørigt antal personer(mindst én) oplært i førstehjælp tilstede på bedriften, så længe der foregår produktionsaktiviteter på området? Der er altid mindst én person oplært i førstehjælp (dvs. inden for de sidste fem år) tilstede på bedriften når der foregår produktionsaktiviteter på bedriften. Retningslinje: En person trænet i førstehjælp pr. 50 medarbejdere. Produktionsaktiviteter inkluderer alle aktiviteter nævnt i de relevante moduler i denne standard. Mindre AF. 3.5 Beskyttelsesdragter og -udstyr AF Er ansatte, besøgende og underleverandører udstyret med passende beskyttelsesudstyr i overensstemmelse med lov og/eller sikkerhedsdatablade og/eller som tilladt af en kompetent myndighed? Komplette sæt beskyttelsesudstyr, der er i overensstemmelse med sikkerhedsdatablade, lov eller stillet af en kompetent myndighed, er tilgængeligt på bedriften, i brug og i god stand. For at efterkomme sikkerhedsgrav og/eller tilpasset bedriftens produktion, kan det inkludere brug af nogle af følgende ting: gummistøvler eller andet passende fodtøj, vandtæt beklædning, beskyttende overtræksdragter, gummihandsker, ansigtsmasker, behørigt åndedrætsværn (inklusiv udskiftelige filtre), beskyttelsesudstyr til øjne og ører, redningsveste osv. som krævet i forhold til sikkerhedsdatablade eller bedriftens produktion.

10 Side: 10 af 25 AF Rengøres beskyttelsesdragter efter brug og opbevares de sådan, at det hindrer forurening af personlig beklædning? Beskyttelsesudstyr er rent og en rengøringsplan er tilpasset brug og graden af potentiel forurening. Rengøring af beskyttelsesdragter og - udstyr inkluderer at det vaskes separat fra personlig beklædning. Vask genanvendelige handsker før de tages af. Beskidt og beskadiget beskyttelsestøj og -udstyr og udløbne filtre skal bortskaffes på behørig vis. Engangsudstyr (f.eks. handsker, overtræksdragter, osv.) skal smides ud efter en gangs brug. Al beskyttelsestøj og -udstyr inklusiv udskiftningsfiltre, osv. skal opbevares uden for plantebeskyttelseslagret og være fysisk adskilt fra alle andre kemikalier, der kan forurene tøjet eller udstyret. Altid aktuel. AF. 3.6 Medarbejdernes velfærd AF Er et medlem af ledelsen tydeligt identificerbar som ansvarlig for medarbejdernes sundhed, sikkerhed og velfærd? Dokumentation er tilgængelig, som viser at et udpeget medlem af ledelsen har ansvaret for at sikre overholdelse og implementering af eksisterende, nuværende og relevante nationale og lokale bestemmelser vedrørende medarbejdernes sundhed, sikkerhed og velfærd. AF AF Finder der regelmæssigt dialogmøder sted mellem ledelsen og de ansatte? Findes der referater af disse møder? Har medarbejderne adgang til rene madopbevaringsområder, anviste pauseområder, faciliteter til håndvask og drikkevand? Optegnelser viser at medarbejdernes anliggender omkring sundhed, sikkerhed og velfærd har været behandlet på møder planlagt og afholdt mindst én gang om året mellem ledelse og medarbejdere, og at disse diskussioner frit kan finde sted (dvs. uden at skræmme eller hævne sig). Kontrolløren behøver ikke vurdere indholdet, nøjagtigheden eller udfaldet af sådanne møder. Faciliteter til håndvask, drikkevand, faciliteter til opbevaring af mad samt et sted af spise skal stilles til rådighed for medarbejderne. AF Er indkvartering på arbejdsområdet beboelige, og har de basale faciliteter? Indkvarteringen på området for medarbejderne er beboelige og har et forsvarlig tag, vinduer og døre, samt de basale fornødenheder som indlagt vand, toiletter og kloakering. Såfremt der ikke er kloakering kan en septiktank accepteres, hvis den er i overensstemmelse med lokale bestemmelser. Anbefalet Mindre Mindre

11 Side: 11 af 25 AF. 4 Underleverandører AF. 4.1 AF. 4.2 Når producenten anvender underleverandører, er den relevante information så tilstede på bedriften? Er alle underleverandører og besøgende gjort opmærksom på de relevante procedurer for personlig sikkerhed og hygiejne? Underleverandører skal gennemføre en vurdering af (eller producenten skal gøre det på underleverandørens vegne), om de tjenester der stilles til rådighed for bedriften er i overensstemmelse med de relevante punkter i GLOBALG.A.P. standarden. Beviser for overholdelsen af de relevante kontrolpunkter skal være til rådighed på bedriften under den eksterne inspektion, og underleverandører skal acceptere, at GLOBALG.A.P. godkendte kontrollører har tilladelse til at bekræfte vurderingen gennem en fysisk inspektion i tvivlsspørgsmål. Producenten er ansvarlig for overholdelse af de kontrolpunkter, der er relevante for de opgaver, underleverandøren udfører, ved at efterse og underskrive underleverandørens vurdering for hver opgave eller sæson, han hyrer underleverandøren. I tilfælde hvor underleverandøren er blevet vurderet af en tredjepart, godkendt af GLOBALG.A.P, skal producenten modtage en rapport fra underleverandøren med følgende informationer: 1) Dato for vurderingen, 2) Certificeringsinstansens navn, 3) Kontrollørens navn, 4) Oplysninger om underleverandøren, 5) Rapport der indeholder de relevante kontrolpunkter og overensstemmelseskriterier. I tilfælde hvor produkthåndtering udliciteres, skal certificeringsinstansen der inspicerer producenten stadig inspicere de relevante kontrolpunkter (inden for de relevante produktionsgrene). Der findes bevis for at de relevante procedurer vedrørende personlig sundhed, sikkerhed og hygiejne officielt videregives til besøgende og underleverandører (fx relevante instruktioner er synligt placeret så alle besøgende eller underleverandører kan læse dem). Mindre Mindre

12 Side: 12 af 25 AF. 5 Styring af affald og forurening, genbrug og genanvendelse. Minimering af affald bør omfatte: evaluering af nuværende praksis, undgå at producere affald, reduktion af affald mængde, genanvendelse og genbrug af affald. AF. 5.1 Identifikation af affald og forureningskilder AF Er mulige affaldsprodukter og kilder til forurening blevet identificeret i alle virksomhedens områder? Mulige affaldsprodukter (f.eks. papir, pap, plastik, olie, osv.) og kilder til forurening (f.eks. overskydende gødning, røg fra udstødning, olie, brændstof, larm, spildevand, kemikalier, fårevaskemiddel, foderspild, alger fremkommet under rensning af net, osv.) forbundet med bedriftens produktion er anført på en oversigt. Mindre AF. 5.2 Handlingsplan affald og forurening AF Findes der en dokumenteret handlingsplan for håndtering af affald for at undgå og/eller reducere spild og forurening og inkluderer handlingsplanen tilstrækkelige foranstaltninger for affaldsbortskaffelse? En omfattende, aktuel, dokumenteret plan der omfatter reduktion af spild, forurening og genbrug af affald er tilgængelig. Vand-, jord-, luft-, lyd- og lysforurening skal tages i betragtning sammen med alle produkter og kilder udpeget i planen. Anbefalet AF Er alt skrald/affald ryddet op? Visuel vurdering af at der ikke er tegn på affald/skrald i umiddelbar nærhed af produktions- eller lagerbygninger. Tilfældigt og ubetydeligt skrald og affald på de anviste områder er acceptabelt, såvel som affald fra dagens arbejde. Al andet skrald og affald er ryddet op, inklusiv brændstofspild. AF Givet at der ikke er nogen risiko for overførsel af sygdomme, er organisk affald komposteret og brugt til forbedring af jorden? Organisk affald er komposteret og brugt til at forbedre jorden. Komposteringsmetoden sikrer at der ikke er risiko for overførsel af sygdomme. Anbefalet

13 Side: 13 af 25 AF. 6 MILJØ OG NATURBESKYTTELSE Landbrug/gartneri og miljø hænger uløseligt sammen. Forvaltning af dyreliv og landskab er af stor betydning; Forøgelse af artsdiversitet såvel som landskabets strukturelle diversitet og karakteristiske træk vil gavnes af en mængde- og artsmæssig rig flora og fauna. AF. 6.1 Landbruget/gartneriets indvirkning på miljø og biodiversitet (krydsreference med AB.10 Dambrugsmodul). AF Har hver producent en plan for forvaltning og bevaring af dyreliv og bevarelse, for bedriften, der anerkender produktionens indflydelse på miljøet? Det skal være en skriftlig handlingsplan der sigter mod at forbedre levesteder og opretholder biodiversitet på bedriften. Dette kan enten være en individuel plan eller en regional aktivitet, såfremt producenten deltager i eller er dækket af sådan en. Denne plan indeholder viden om integreret bekæmpelse af skadegørere, afgrøders forbrug af næring, fredede områder, vandforsyning, indvirkningen på andre brugere, osv. Mindre AF AF. 6.2 AF Har producenten overvejet hvordan man forbedrer miljøet til fordel for lokalsamfundet, flora og fauna, og er denne målsætning forligelig med bæredygtig kommerciel landbrugs/gartneriproduktion, og tilstræber den at mindske landbrugs/gartneriaktiviteternes indvirkning på miljøet? Uproduktive områder Har det være overvejet at omlægge uproduktive områder (lavtliggende vådområder, skovområder, forager eller områder med udpint jord, osv.) til naturområder til gavn for den naturlige flora og fauna? Der bør kunne fremvises konkrete handlinger og initiativer 1) af producenten enten på produktionsarealerne eller 2) ved deltagelse i en gruppe, der er aktiv i miljøstøtteprojekter med fokus på habitat kvalitet og habitatfaktorer. Der er en målsætning i bevaringsplanen om at foretage en undersøgelse af floras og faunas nuværende status, lokaliteter, tilstand osv. på bedriften for at gøre det muligt at lægge en handlingsplan. I bevaringsplanen er der en klar liste over prioriteter og handlinger, der kan forbedre levesteder for flora og fauna, hvor det er muligt, og forøge biodiversiteten på bedriften. Der bør være en plan for identificerede arealer, som omlægges til naturområder, hvor det er muligt. Anbefalet Anbefalet

14 Side: 14 af 25 AF. 6.3 Energieffektivitet AF Kan producenten vise at bedriftens energiforbrug overvåges? Optegnelser over energiforbrug findes. Producenten er opmærksom på hvor og hvordan energi forbruges på bedriften og ved produktionsaktiviteter. Udstyr skal vælges og vedligeholdes med henblik på optimalt energiforbrug. Brugen af ikke-vedvarende energi bør holdes på et minimum. Anbefalet AF 7 KLAGER Håndtering af klager vil føre til et overordnet set bedre produktionssystem. AF. 7.1 Findes der en klageprocedure, der relaterer til emnerne dækket af GLOBALG.A.P. standarden, og garanterer denne procedure at klager er fyldestgørende registreret, undersøgt og fulgt op på inklusiv optegnelser over hvilke indsatser der er gjort. En dokumenteret klageprocedure er til stede for at muliggøre, at alle modtagne klager der relaterer til emner dækket af GLOBALG.A.P. er registreret og fulgt op på. Indsatser gjort på baggrund af sådanne klager er dokumenteret. Altid aktuel. AF. 8 Tilbagekaldelses- og tilbagetrækningsprocedure AF. 8.1 Har producenten dokumenterede procedurer omhandlende hvordan en tilbagekaldelse/tilbagetrækning af certificerede produkter håndteres/igangsættes, og testes de årligt? Producenten skal have adgang til dokumenterede procedurer, som fastlægger begivenheder, der kan udmunde i en tilbagekaldelse- /tilbagetrækning, personer ansvarlige for at træffe beslutningen om tilbagekaldelse/tilbagetrækning af produkter, mekanismen der oplyser kunderne og det GLOBALG.A.P. certificerende organ (hvis en sanktion ikke var udstedt af CB og producenten eller producentgruppen iværksatte tilbagekaldelsen/tilbagetrækningen af fri vilje) og metoder til at få lager til at stemme overens. Disse procedurer skal testes årligt for at sikre de er effektive. Dette kan udføres som en simuleret tiltrækningstest. Testen skal registreres.

15 Side: 15 af 25 AF. 9 FOREBYGGELSE AF ANGREB MOD FØDEVARESIKKERHEDEN (ikke gældende for blomster og prydplanter) AF. 9.1 Findes der en risikovurdering for forebyggelsen af angreb mod fødevaresikkerheden, og er der fastlagt procedurer der kan tage hånd om identificeret risici? Potentielle trusler om angreb mod fødevaresikkerheden i alle faser af arbejdsprocessen skal identificeres og vurderes. Identifikation af fødevaresikkerhedsrisici skal garantere at al tilførsel kommer fra sikre og pålidelige kilder. Information af alle medarbejdere og underleverandører skal være tilgængelige. Procedurer for korrigerende handling skal være på plads i tilfælde af forsætlig trussel. AF. 10 GLOBALG.A.P. STATUS AF Inkluderer al handelsdokumentation reference til GLOBALG.A.P. status (certificeret/ikke-certificeret)? Handelsdokumentation (f.eks. salgsfakturaer) og, når det er behørigt, anden dokumentation inkluderer produktets GLOBALG.A.P. status. Altid aktuel. AF AF. 11 AF Har alle producenter aftaler på plads der forhindrer at deres GGN misbruges af deres direkte kunder? Brug af LOGO Bruges GLOBALG.A.P. (EUREP GAP)-ordet, varemærke eller logo og GGN (GLOBALG.A.P. nummer) i overensstemmelse med GLOBALG.A.P. generelle bestemmelser og i overensstemmelse med sublicens og certifikationsaftale? Producenter skal have en aftale på plads med deres direkte kunder (pakkeri, eksportør, importør, osv.), så deres GGN ikke bliver misbrugt og at disse kunder vil følge den bedste kutyme inden for sporbarhed og mærkning (f.eks. ikke mærke andre producenters produkter med producentens GGN, ej heller blande producentens certificerede produkt med andet ikke-certificerede produkt, som derefter mærkes med producentens GGN). Altid aktuel. Producenten/producentgruppen skal bruge GLOBALG.A.P. (EUREP GAP)-ordet, varemærke eller logo og GGN (GLOBALG.A.P. nummer) i overensstemmelse med de generelle bestemmelse bilag 1 og i overensstemmelse med sublicensen og certifikationsaftalen. GLOBALG.A.P. (EUREPGAP)-ordet, varemærke eller logo må aldrig findes på det færdige produkt, på forbrugerpakning, eller på salgstidspunktet, men certifikatindehaveren kan bruge hver enkelt og/eller dem alle i business to business kommunikation. Mindre

16 Side: 16 af 25 AF. 12 AF SPORBARHED OG ADSKILLELSE obligatorisk når producenten er registreret som havende parallel produktion/ parallelt ejerskab. Parallel produktion og/eller ejerskab (kun gældende hvor certificerede og ikke-certificerede produkter produceres og/eller ejes af juridisk enhed). AF Findes der et effektivt system, der kan identificere og adskille alle GLOBALG.A.P. certificerede og ikke-certificerede produkter? Der skal være et system til at undgå sammenblanding af certificerede og ikke-certificerede produkter. Dette kan gøres ved fysisk identificering eller ved procedurer for produkthåndtering, som omfatter de relevante registreringer. Altid aktuel AF Findes der et system der sikrer at alle slutprodukter fra en certificeret produktionsproces er korrekt identificeret? Alle produkter der er klar til at blive solgt (enten direkte fra bedriften eller efter produkthåndtering), skal identificeres med et GLN, såfremt produktet stammer fra en certificeret proces. Altid aktuel Enkeltcertificering: producenter med parallel produktion (der ikke køber fra eksterne kilder) skal bruge sub-gln fra den certificerede PMU til at mærke certificerede produkter. Sub-GLN fra den ikke certificerede PMU kan anvendes til mærkning af det ikke-certificerede produkt. Enkeltcertificerede producenter der køber ikke certificerede produkter (med parallelt ejerskab) skal tildeles to sub-gln til PMU: et skal bruges til at mærke det færdige certificerede produkt og det andet kan bruges til at mærke det færdige ikke-certificerede produkt. AF AF Er der en afsluttende kontrol, der sikrer korrekt levering af certificerede og ikkecertificerede produkter? Indeholder alle handelsdokumenter certifikatholderens sub-gln og en reference til GLOBALG.A.P-certificerede status? Gruppecertificering: Gruppens GGN skal bruges til at mærke certificerede produkter. Denne kontrol skal dokumenteres for at vise at de certificerede og ikkecertificerede produkter leveres korrekt. Altid aktuel. Handelsdokumentation (salgsfakturaer, følgesedler etc.) relateret til salg af certificerede produkter skal inkludere certifikatholderens sub- GLN og skal indeholde en reference til den GLOBALG.A.P-certificerede status. Altid aktuel.

17 Side: 17 af 25 AF Findes der passende identifikationsprocedurer og optegnelser til at identificere produkter erhvervet fra forskellige kilder? Procedurer skal fastsættes, dokumenteres og vedligeholdes, behørigt i forhold til virksomhedens omfang, for at identificere certificerede og ikke-certificerede produkter fra forskellige kilder (dvs. andre producenter eller handlende) Optegnelser skal inkludere: - Produktbeskrivelse - GLOBALG.A.P. certificeret status - Mængder af de(t) erhvervede produkt(er) - Leverandøroplysninger - Kopi af GLOBALG.A.P. certifikater hvor det er nødvendigt - Sporingsdata/koder relateret til det erhvervede produkt - Købsordre/fakturaer fra den organisation, der vurderes - Liste over godkendte leverandører. Ikke aktuel såfremt der ikke købes nogen produkter. AF Er alle detaljer om salg af certificerede og ikke-certificerede produkter registreret? Detaljer om salg af certificerede og ikke-certificerede produkter skal registreres, med særlig fokus på solgte mængder og beskrivelser der er givet. Disse dokumenter skal vise en konstant ligevægt mellem certificeret og ikke-certificeret til- og fraførsel. Altid aktuel. AF AF Bliver alle detaljer om certificerede og ikke-certificerede produktmængder registreret og opsummeret? Er balancen (udregning af tilførsel-bortførsel for en given produktionsproces) udregnet og kontrolleret under håndtering? Mængder (inklusive informationer om vægt eller volumen) af certificerede og ikke-certificerede producerede, indkommende, udgående produkter og produkter på lager skal registreres og en sammenfatning skal holdes for at lette verifikationen af massebalancen. Altid aktuel. Balance skal udregnes og være tilgængelige for hvert relevant håndteringstrin. Alt produktaffald skal registreres. Altid aktuel.

18 Side: 18 af 25 ANNEX AF.1 GLOBALG.A.P. GUIDELINE RISIKOVURDERING - GENERAL Vejledning i risikovurdering som forventes i GLOBALG.A.P Flere steder i GLOBALG.A.P. standarden står der, at der skal udarbejdes en risikovurdering. I version 4 er det nu blevet klart defineret, hvad der forventes ved en risikovurdering. Beskrivelsen findes i All farm Annex AF.1, som kan hentes på AgroManagements hjemmeside eller på GLOBALG.A.P s hjemmeside. Her nedenfor ses en beskrivelse, som er udarbejdet ud fra Annex AF.1 Introduktion: Flere steder i GLOBALG.A.P. standarden står der, at man skal agere efter risikovurderingen. Det kan være inden for områder, der har noget med fødevaresikkerhed, den ansattes sikkerhed og sundhed og miljø. Fem trin i risikovurderingen: En risikovurdering er et vigtigt trin til beskyttelse af produkterne, medarbejderne og forretningen, så vel som at efterleve ene i GLOBALG.A.P. og aktuel lovgivning. Det hjælper dig til at have fokus på de forhold, der risikomæssigt har størst betydning for arbejdspladsen dem der har potentiale til at danne grundlag for skader. I mange tilfælde kan en enkelt måling være med til at kontrollere risici, for eksempel at sikre at affald bliver fjernet, så en forurening af produkterne minimeres. Det forventes ikke, at du eliminere risici, men du forventes at beskytte produkterne og medarbejderne så meget, som er praktisk muligt. Guiden hjælper dig til at opnå det med et minimum af dikkedarer. Dette er ikke den eneste måde at udføre en risikovurdering på. Der findes andre metoder, som fungerer godt, oftest er det under mere komplekse risici og omstændigheder. Men vi tror, at denne metode er den mest ligetil for de fleste virksomheder. Hvad er en risikovurdering? En risikovurdering er en enkel og omhyggelig gennemgang af, hvad der i dit arbejde kan være skadeligt for produktet, miljøet og medarbejderne, så du kan vurdere, om du har taget nok hensyn eller skulle gøre mere for at forebygge potentielle skader. Medarbejderne har retten til at blive beskyttet mod skader, som skyldes uheld på grund af noget som kunne være forebygget. Uheld og dårligt helbred kan koste liv og kan påvirke din virksomhed voldsomt, hvis resultatet er tab eller en retssag. Producenter er lovmæssigt forpligtet til at vurdere alle risici på deres virksomhed således, at der kan iværksættes en plan til at begrænse risikoen. Hvordan risikovurderes din virksomhed? Trin 1: Identificer alle risici Trin 2: Beslut hvem/hvad der kan blive skadet og hvordan Trin 3: Vurder risikoen og beslut, hvad der skal ske for at forebygge Trin 4: Registrer, hvad der er fundet og indarbejd dem Trin 5: Revurder risikovurderingen og opdater den

19 Side: 19 af 25 Lav det ikke alt for kompliceret. I mange virksomheder er risikoen kendt, og de nødvendige forholdsregler er lette at indføre. Kontroller, at du har indført rimelige foranstaltninger for at forebygge forurening og skader. Når du arbejder med risikovurderingen, så HUSK at: En FARE er alt, den kan give skade, som f.eks.: kemikalier, elektricitet, arbejde på stiger mm. En RISIKO er muligheden, høj eller lav, for at nogen/noget (medarbejder, forbruger, miljø o.l.) kan blive skadet. Trin 1: Identificer alle risici Først må du finde ud af, hvordan produkterne, miljøet og medarbejderne kan blive skadet. Her er nogle tips for at identificere de områder, der betyder noget: Gå rundt på arbejdspladsen (både ude og inde) og se på, hvad der kan give skader på miljøet, arbejdsmiljøet, medarbejdernes sundhed (husk det psykiske miljø), produkternes kvalitet, risiko for forurening af produkterne mm. Kan gentages flere gange hen over året, eller når der udføres forskellige arbejdsprocesser. Spørg medarbejderne (hvis det er muligt) eller deres repræsentanter. De kan have observeret ting, som du ikke selv har tænkt over. Gennemgå instruktioner og datablade for maskiner, rengøringsmidler, kemikalier og andet udstyr. Hermed kan man få nogle gode input til risici, der kan sætte tingene i perspektiv. Se tilbage på uheld og beskrivelser af uheld og fejl, både egne og andres disse kan meget ofte være med til at kortlægge de mindre åbenlyse risici. Husk også at tænke på langtidspåvirkninger på helbredet (højt støjniveau eller kontakt med skadelige stoffer) så vel som fødevaresikkerhed. Trin 2: Beslut, hvem/hvad der kan blive skadet og hvordan For hver risiko skal du gøre klart, hvem og hvad der kan blive skadet. Det kan hjælpe dig til at finde den metode, du vil anvende for at minimere risikoen. HUSK: Nogle aktiviteter stiller særlige, f.eks. høsten. Særlig opmærksomhed på situationer, hvor udefrakommende (gæster, medarbejdere fra underleverandører, montører etc.) kun lejlighedsvis er på virksomheden. Trin 3: Vurder risikoen og beslut, hvad der skal ske for at forebygge Når de aktuelle risici er fundet, så skal du beslutte, hvad der skal gøres ved dem. Det er din opgave at sikre, at du gør alt for at undgå skader på andre mennesker ud fra et rimeligt og fornuftigt grundlag. Du kan selv gøre det, og du kan anvende almindelig god praksis inden for området. Så derfor se på, hvad du allerede har gjort, hvordan kontrollere du det, og hvordan organiserer du arbejdet? Kan du gøre mere for at bringe dig om til god standard. Spørg dig selv: Kan jeg komme af med alle aktuelle farer? Hvis ikke, hvordan jeg reducere risikoen, så skader er usandsynlige?

20 Side: 20 af 25 Når de aktuelle risici skal under kontrol, brug da principperne nedenfor, om muligt i følgende rækkefølge: Prøv en mindre risikofyldt mulighed (f.eks. anvend et mindre farligt kemikalie) Forebyg adgang til risikoen (f.eks. ved at lave afspærring) Organiser arbejdet, så medarbejdere udsættes mindre for risikoen Udlever passende påklædning til medarbejderne for at nedsætte farer (f.eks. beklædning, fodtøj, beskyttelsesbriller o.l.) og Sørg for velfærdsfaciliteter (f.eks. førstehjælp, vaske faciliteter for at kunne fjerne potentiel forurening) At forbedre arbejdsmiljøet behøver ikke at koste meget. For eksempel, er placering af et spejl over et blindt hjørne for at forebygge uheld en billig løsning sammenholdt med risikoen. Udgifterne til enkelte forbyggende foranstaltninger er oftest meget mindre, end udgifterne hvis ulykken sker. Involvér medarbejdere (hvis det er muligt), så du kan være sikker på, at dine forslag vil kunne fungere i praksis og ikke give nye risici. Step 4 Registrer, hvad der er fundet og implementer dem Få resultaterne fra risikovurderingen indført i praksis, og det vil gøre en forskel, når man ser på fødevaresikkerheden, medarbejdernes sikkerhed og din virksomhed. Skriv resultatet af risikovurderingen ned og del den med medarbejderne. Når du nedskriver resultaterne, hold det enkelt: f.eks.: forurening ved høst: Håndvask i marken. Det forventes ikke, at risikovurderingen er perfekt, men den skal være egnet og tilstrækkelig. Du skal være i stand til at vise at: Der er udført en tilstrækkelig gennemgang Du har spurgt hvem og hvad som kan være påvirket Du har arbejdet med de væsentligste risici Forholdsreglerne er rimelige, og den tilbageværende risiko er lav Du involverer dine medarbejdere eller deres repræsentant (der hvor det er krævet) i processen En god handlingsplan består af en blanding af forskellige ting, som f.eks.: Midlertidige løsninger indtil mere permanente løsninger er på plads Permanente løsninger for de risici, som med størst sandsynlighed vil give uheld eller skader Permanente løsninger for de risici, der har de værste mulige konsekvenser Træning af ansatte i de væsentligste risici, som stadig vil eksistere, og af Hvordan de tilbageværende risici håndteres Regelmæssig kontrol af, at forholdsreglerne overholdes, og Klar ansvarsfordeling hvem har ansvar på hvilke aktiviteter, og hvornår Husk at prioritere og arbejde med de vigtigste. Så snart du har udført opgaven, så ving den af i din plan.

21 Side: 21 af 25 Trin 5 Evaluer risikovurderingen og opdater den, hvis det er nødvendigt De fleste virksomheder ændrer sig. Før eller siden køber du nyt udstyr, materialer eller procedurer, der kan føre til nye risici. Det er derfor fornuftigt at revurdere risikovurderingen jævnligt. Revurder derfor minimum 1 gang årligt, for at være sikker på, at du forbedrer dig og ikke falder tilbage i forhold til god praksis på området. Se på din risikovurdering igen: Har der været ændringer? Er der forbedringer, du mangler at få gennemført? Har medarbejderne fundet problemer? Har du lært noget af uheld eller nærved uheld? Vær sikker på, at risikovurderingen forbliver opdateret. Når du driver en virksomhed, er det meget nemt at glemme at revurdere din risikoanalyse indtil et eller andet går galt, og det er for sent. Hvorfor ikke sætte en revurderingsdato på risikoanalysen nu? Skriv det i din kalender som en årlig tilbagevendende opgave. Hvis der er ændringer i løbet af året, så opdater risikovurderingen med det samme. Det er bedst at tænke risikovurdering, allerede når du planlægger ændringer på den måde er det mere fleksibelt. Kilde: Five steps to risk assessment, Health and safety. Executive:

22 Side: 22 af 25 ANNEX AF.2 GLOBALG.A.P. GUIDELINE RISIKOVURDERING PRODUKTIONSARELER Kontrolpunkt AF Er der en risikovurdering til rådighed for alle produktionsarealer ved den indledende inspektion? Under følgende inspektioner, er en risikovurdering for nye eller eksisterende produktionsområder (gælder også forpagtede arealer), hvor risiko har ændret sig, til rådighed. Viser denne risikovurdering at stedet der skal godkendes er egnet til produktion, med hensyn til fødevaresikkerhed, miljøet og dyrevelfærd hvor det er relevant? Kravspecifikation AF En risikovurdering er påkrævet ved den indledende inspektion for at fastlægge om produktionsområdet er egnet. Risikovurderingen skal revideres årligt og skal tage højde for at risici kan være ændret eller når nye produktionsområder inddrages. Risikovurderingen skal tage højde for arealet tidligere anvendelse og påvirkningen af den tiltænkte aktivitet på tilstødende afgrøder, husdyrhold og natur (se AF Annex 1 Risikovurdering generel og AF Annex 2 for specifikke oplysninger om forhold som skal være indeholdt i risikovurderingen). Hvis svaret til nogle af de 3 spørgsmål angivet i flowdiagrammet nedenfor er JA, så er en risikovurdering nødvendig. Forhold som skal overvejes (bemærk: dette er ikke en udtømmende liste over forhold): Lovgivning: Lokal lovgivning skal undersøges for at kontrollere lovlig brug af produktionsarealet. Tidligere anvendelse af arealet: 1. Tidligere afgrøder: f.eks. bomuldsproduktion, som typisk indebærer brug af herbicider, som kan have langtidsvirkning ved dyrkning af korn og grønsager. 2. Industriel eller militært brug: f.eks. tidligere parkeringspladser, hvor der kan være en betydelig benzinforurening. 3. Opfyldning eller områder med minedrift: kan have uacceptable forureninger i underjorden som kan forurene efterfølgende afgrøder samt risikoen for pludselige farlige situationer med medarbejdere, der arbejder i området. 4. Naturlig vegetation: kan være tilholdssted for skadedyr, sygdomme og/eller ukrudt. Jord: Risikovurderingen skal omfatte vurdering af jordtypens egnethed til den planlagte afgrøde, følsomhed over for erosion og kemisk passende til den planlagte afgrøde. Erosion: Risikovurderingen skal klarlægge om der er, eller kan opstå, unødvendigt tab af muldjord pga. vand- eller vindforhold, som kan påvirke udbytteniveauet og/eller jord og vandløb neden for arealet. Afdræning: Tilbøjeligheden til oversvømmelse og/eller erosion. Vindforhold: Høje vindhastigheder, som kan give anledning til afgrødetab.

23 Side: 23 af 25 Vand: Vandkvalitet: 1. Skal være godkendt af lokale myndigheder som brugbart til formålet. Hvis der ikke findes en lokal standard, skal der være resultater fra laboratorier, som kan udføre kemiske og/eller mikrobiologiske analyser efter ISO eller tilsvarende, der viser at vandingsvandets kvalitet er i overensstemmelse med Tabel 3, side 39 i WHO Guideline for brug af spildevand i Landbrug og Fiskeri (se WHO Technical Report Series 778, 1989 Tabel 3 I slutningen af rapporten). 2. Drikkevandskvalitet: WHO Guidelines for Drinking-water Quality; 3 rd Ed, Incorporating the first and second addenda, Vol (se Tabel 7.7 Vejledende værdier for bestemmelse af mikrobiologisk kvalitet sidst i dokumentet). Tilgængelighed: Tilstrækkelig vandmængde til rådighed gennem året, eller i det mindste i den planlagte vækstperiode. Autorisations til brug: Tilsagn om de mængder vand afgrøden forventes at kræve; rettigheder for andre brugere; lokal lov eller kunder må acceptere at andre brugere som har rettigheder til vandet på bekostning af fødevareproduktion; miljøpåvirkninger; nogle vandudvindingsmængder kan, på trods af at de er lovlige, påvirke flora og fauna i tæt tilknytning til vandressourcen negativt. Oversvømmelse: Utilsigtet oversvømmelse mikrobiologisk og kemisk forurening. Andre påvirkninger: 1. Støv-, røg- og støjproblemer forårsaget af arbejdsopgaver udført med producentens maskiner 2. Forurening nedenstrøms pga. afstrømning af silt eller kemikalier 3. Afdrift ved brug af pesticider

24 Side: 24 af Insekter tiltrukket af afgrøden, planterester og/eller brugen af organisk gødning 5. Hærgen af skadegørere fra nærliggende naturområder eller beskyttede områder 6. Røg, os og/eller støv fra nærliggende industri- eller transportanlæg inklusiv veje med tung trafik 7. Tyveri udført af beboere fra nærliggende byer 8. Tilstødende landbrugsaktiviteter 9. Tilgængelighed af tilstrækkelige og passende transportmuligheder til markeder 10. Tilgængelighed af tilstrækkelig og passende arbejdskraft 11. Tilgængelighed af indsatsfaktorer WHO Technical Report Series 778, Health guidelines for the use of wastewater in agriculture and aquaculture. Table 3. Anbefalede retningslinjer for brug af spildevand i jordbruget a Kategori Genanvendes til Udsatte grupper A B C Vanding af afgrøder, som sandsynligvis vil blive spist rå/uopvarmet, sportspladser, offentlige parker d Vanding af kornafgrøder, industriafgrøder, foderafgrøder, græsarealer og træer e Afgrænset vanding af afgrøder i kategori B, hvis medarbejdere og offentligheden ikke udsættes for kontakt. Medarbejdere, forbrugere, offentligheden Tarm/indvolds nematoder b (optalt gennemsnitlig antal eller æg pr. liter c ) Fækale coliforme (geometrisk gennemsnit antal pr 100ml c ) Behandlet spildevand forventes at opfylde ene for mikrobiologisk kvalitet d En serie af stabiliserende bassiner designet til at opnå den mikrobiologiske kvalitet eller tilsvarende behandling. Medarbejdere 1 Ingen anbefalet standard Tilbageholdelse i stabiliserings bassiner i 8-10 dage eller tilsvarende behandling og fjernelse af indvoldsorme og fækal coliforme bakterier. Ingen Ikke anvendelig Ikke anvendelig Forbehandling som krævet af vandingsmetoden, men ikke mindre end primær sedimentation a I særlige tilfælde kan lokale epidemiske, socialkulturelle og miljømæssige faktorer inddrages og retningslinier modificeres herefter. b Ascaris og Trichuris arter og hageorm c Gennem vandingsperioden d En strengere grænse ( 200 fækale coliforme pr. 100ml) er nødvendig ved offentlige græsplæner, f.eks. græsplæner ved hoteller, hvor der er direkte kontakt med mennesker. e I tilfælde med frugttræer skal vanding afsluttes mindst 2 uger før frugten plukkes og INGEN frugt må samles op fra jorden. Vanding med sprinkler er IKKE tilladt.

25 Side: 25 af 25 WHO Guideline for drikkevandskvalitet, Tabel 7.7 angiver retningslinjer for mikrobiologisk kvalitet af drikkevand. Retningslinjerne skal bruges og fortolkes sammen med oplysningerne i disse Guidelines og anden relevant dokumentation. En konsekvens af menneskers forskellig følsomhed over for patogener er, at mennesker som udsættes for drikkevand af en given kvalitet, vil reagere med forskellige sygdomme. Det er derfor nødvendigt at definere en referencepopulation eller i nogle tilfælde, at fokusere på særlig følsomme befolkningsgrupper. Nationale eller lokale myndigheder kan opstille særlige kriterier baseret på befolkningen i udarbejdelsen af nationale standarder. Table 7.7 Guideline værdier for mikrobiologisk kvalitet a (se også Tabel 5.2) (side ) Organismer Guideline værdi Vand planlagt brugt til at drikke E. coli eller varmetolerante coliforme bakterier bc Må ikke være tilstede i 100-ml prøver Behandlet vand som sendes ind i drikkevandssystemet E. coli eller varmetolerante coliforme bakterier b Må ikke være tilstede i 100-ml prøver Behandlet vand i drikkevandssystemet E. coli eller varmetolerante coliforme bakterier b Må ikke være tilstede i 100-ml prøver a Der skal straks iværksættes undersøgelser hvis der findes E. coli. b Selvom E. coli er den mest præcise indikator for fækalforurening, så er optælling af varmetolerante coliforme bakterier et acceptabelt alternativ. Hvis nødvendigt skal korrekte og bekræftende optællinger udføres. Totalmængden af coliforme bakterier er ikke en godkendt indikator for vandkvaliteten, især ikke i tropiske områder, hvor mange bakterier uden betydning for fødevaresikkerheden forekommer i så godt som alle ubehandlede drikkevandsforsyninger. c Det er anerkendt at en stor del af vandforsyninger i landområder, især i udviklingslandene, indeholder fækal forurening. Under disse forhold skal der opstilles kriterier, så der over tid sker en forbedring af vandkvaliteten mht. fækalforurening.