Vandveje og vildveje

Transkript

1 Foto: Per Stengade Vandveje og vildveje Arbejdernes Landsbank(AL) har i flere år arrangeret møderækker for husejere, ejer- og boligforeninger om aktuelle boligrelaterede emner i samarbejde med Lokalaviserne og Vanløse Grundejersammenslutning(VGS). Sidste skud på stammen var - inspireret af det store skybrud i august en række møder med titlen Vandveje og vildveje for husejerne i Valby, Vanløse og Brønshøj. Siden det første succesrige møde i Valby er der - efter den 2. juli 2011 især - løbet en del mere vand i åen, hvilket i høj grad aktualiserede møderækkens emner. Til mødet i Vanløse ønskede grundejersammenslutningen Vanløse Lokaludvalg (VLU) inddraget til at mobilisere fagfolk, Københavns Kommune og Københavns Energi. VLU s arbejdsgruppe for Natur og Miljø, ved tovholder Per Stengade - og VGS udgør Regnvandsgruppen, der nu står bag arrangementet Regnvandsmarked og konference. Denne mappes indhold er en opsamling på de emner som møderækken Vand og vildveje omhandlede, og er en forløber for den Skybruds-ABC, som regnvandsgruppen vil udgive senere på året med støtte fra Arbejdernes Landsbank. Erik Honoré Vanløse Grundejersammenslutning

2 Mere og kraftigere regnvejr... De fleste har nok bemærket, at der er kommet flere kraftige regnskyl de seneste år. Denne tendens fortsætter i fremtiden. Meteorologerne forventer, at nedbøren om vinteren øges med 25-55%, mens den om sommeren reduceres med op til 40%. De kraftige regnskyl sker typisk i sensommeren og som regel i forbindelse med tordenvejr. Tordenbygerne bliver 30-40% kraftigere, samtidig med at de bliver adskilt af længere tørkeperioder. Ændringerne får stor betydning for København. Specielt vil den heftige sommerregn give større oversvømmelser, hvis der ikke gøres noget. Vi oplevede i København en sådan kraftig regn den 14. august Det resulterede i mange oversvømmede kældre og veje, blandt andet Lyngbyvejen. Regnvejr som dette vil vi i fremtiden opleve mere hyppigt. Selvom kloakkerne er store, er deres kapacitet begrænset. Derfor vil der også ske oversvømmelser i fremtiden. Borgerrepræsentationen har fastsat, at vandet kun må give oversvømmelser én gang hvert 10. år i gennemsnit. Kloakkerne opfylder i dag stort set det krav, men kan ikke rumme fremtidens procent større vandmængder. Sådan sikrer vi København mod fremtidens regnvejr Der vil i fremtiden komme flere og mere alvorlige oversvømmelser, som kan have store omkostninger for København, hvis ikke vi griber ind i tide. Derfor skal København tilpasses fremtidens heftigere regnvejr ved hjælp af tre metoder. I praksis vil man afhængigt af lokale forhold skulle bruge en kombination af metoderne. Grøndals Park Vej august 2010 Foto: Jan Mørch Metode 1 Vi skal have større kloakker, bassiner og pumpestationer Kloaknettet er i dag er fyldt til randen. For at skabe ekstra kapacitet skal der lægges nye kloakrør i hele byen. Hvis det skal gennemføres i hele kommunen, vil det koste ca mia. kr. Oven i kommer udgifterne til at adskille regn- og spildevand i de enkelte ejendomme. Det vil koste 3-5 mia. kr. Endeligt vil der komme så meget gravearbejde i byen, at trafik og handelsliv vil blive påvirket i en lang periode. Derfor anbefaler Klimatilpasningsplanen i stedet metode 2 alle steder, hvor det er muligt. Metode 2 Vi skal håndtere regnvandet lokalt i stedet for at lede det i kloakken I vores samfund betragtes regnvand som noget vi skal skaffe os af med. Men vand er også en ressource, vi ikke kan undvære. Derfor er der meget at vinde ved at udnytte regnvandet til at gøre byen bedre at bo i. Det kan ske ved at håndtere regnvandet lokalt ved hjælp af grønne, lavteknologiske løsninger, der kan opsuge regnvandet eller rense det. Den type løsninger kaldes LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand). Ved at håndtere regnvandet lokalt kan vi mindske vandmængden i kloakken, så det ikke bliver nødvendigt at grave op og lægge større rør osv. Det kan opnås ved en investering på ca. 5 mia. kr. og er derfor langt billigere end metode 1. Denne metode bliver aktuel i hele kommunen, fordi regnvandet stammer fra hele oplandet. Her kan københavnerne også være med til at gøre en konkret forskel. En baggård eller en baghave med græs eller planter i stedet for beton og fliser, kan i det store hele betyde mindre problemer med overskydende regnvand for byen. Metode 3 Vi skal sørge for, at oversvømmelserne kun sker på steder, hvor det gør mindst skade den såkaldte Plan B Selvom en del af regnvandet holdes væk fra kloakken, vil det ikke være nok, når det regner rigtig kraftigt. Vand på veje, pladser og lignende vil i fremtiden blive mere almindeligt, i takt med at det kommer til at regne kraftigere. I dag ser vi at kraftige regnskyl medfører at trafikken går i stå, at kældre bliver oversvømmet, og at store værdier går tabt. Ved hjælp af enkle metoder skal dette vand dirigeres hen, hvor det ikke gør skade. Det kan fx være til parkeringspladser, parker og sportsanlæg. Denne metode bliver kun aktuel i de områder, hvor oversvømmelserne starter. Læs meget mere om Københavns kommunes Klimatilpasningsplaner på 2

3 Hvordan du forbereder dig på klimaændringerne! Gode råd, til selv at tackle klimaændringer: Tjek forsikringen Tjek om du er ordentligt forsikret. Du bør sikre dig, at du er tilstrækkeligt dækket fx ved stormfald og oversvømmelse. Få styr på, hvad der er dit ansvar, og hvilke krav forsikringsselskabet stiller til de forholdsregler, du skal træffe for at undgå og begrænse skader. Din husforsikring dækker ikke oversvømmelser, der skyldes stormflod eller vand fra åer og vandløb. Du kan i stedet - i visse tilfælde - få erstatning for skader hos Stormrådet. Hav sandsække parat, så det nederste af de udvendige døre kan dækkes. Tilskær eventuelt krydsfinerplader, så de kan dække det nederste af de udvendige døre og vinduer. Og hav spande, koste, skovle og klude klar, så du kan opsamle det vand, der alligevel måtte trænge ind. Hvad med tilbageløb fra kloaken? Spørg en kloakmester om du risikerer spildevand i kælderen. Når det regner kraftigt, kan kloaksystemet blive overbelastet, så vandet kan løbe baglæns Lokal afledning af regnvand Overvej at lede regnvand udenom kloakken. Hvis din grund bliver oversvømmet ved kraftige regnskyl, kan det skyldes, at kloaksystemet er underdimensioneret. Du kan aflaste kloaksystemet ved at opsamle vand fra dit tag og flisebelagte terrasser, carporte og indkørsler. Du kan fx etablere en faskine eller en regnvandstank under jorden, så du kan bruge vandet til fx havevanding og toiletskyl. Tag stormvarsler alvorligt Vær forberedt på storm. Risikoen for stormskader er lav, hvis dit hus er godt vedligeholdt og lever op til bygningsreglementets krav. Du bør dog løbende sikre, at der ikke er løse tagplader/tagsten og løse rygsten på tegl- og betontage, at tagantenner er ordentligt fastgjort, og at der ikke er løse dele ved skorstene. Du bør desuden overveje at fælde store træer, der står tæt ved huset. Ved stormvarsel skal du fjerne løse genstande uden for huset fx stilladser, møbler og plantekasser. Sne, sjap, tø og smeltevand Fjern sne og sjap, så det ikke skader huset. Milde vintre med fugtigere vejr kan give mere og tungere sne, som ved en snestorm kan samle sig i tunge driver på taget og udsætte huset for stor belastning med risiko for at taget kollapser. Villakvarter ved Bangsbo Plads Foto: Erik Honoré Når sne smelter kan vand trænge ind mange steder og smeltevand kan fryse igen og give yderligere skader. Du skal derfor sørge for at fjerne fygesne og snedriver og lede smeltevand væk fra huset, også når jorden er frossen. Er dit hus lovligt opført? Sørg for at dit hus overholder bygningsreglementet. Hvis huset overholder bygningsreglementet, vil det være modstandsdygtigt over for de fleste ekstreme vejrsituationer. Det kan også være afgørende for, om din forsikring dækker. Vær beredt! Vær forberedt på skybrud og stormflod. Hvis dit hus tidligere har været oversvømmet ved skybrud eller stormflod, bør du være forberedt på at kunne håndtere lignende sitiationer i fremtiden. Fjern genstande, der ikke kan tåle vand, fra kælderen, og sæt alt af værdi på paller, eller hæv det mindst 10 cm over gulvet. i kloakrørene og blive presset op gennem gulvafløbet i kælderen. Det er dit eget ansvar at sørge for afledning af spildevand fra kælderen, mens kommunen har pligt til at fjerne spildevandet fra stueplan. Du kan kontakte en kloakmester, hvis du er i tvivl, om der er grund til at træffe forholdsregler mod at kælderen bliver oversvømmet. Tænk dig om! Overvej klimatilpasning når du bygger nyt eller bygger om. Når du skal bygge om eller bygge nyt kan det godt betale sig at overveje, om du skal gøre noget ekstra for at fremtidssikre huset mod klimaændringer. Det kan blive billigere i det lange løb end at skulle eftermontere klimaløsninger senere. Det er under alle omstrændigheder en god idé at placere elinstallationer højt, og sørge for at der er terrænfald væk fra huset. Men du kan også overveje, om du fx skal etablere solafskærmning, hæve sokkelhøjden eller evt. regulere terrænet. 3

4 Nedsivning af regnvand i faskiner Ulrik Hindsberger Teknologisk Insitut Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb reduceres. Tagvand nedsives i en faskine En faskine er i princippet et hulrum i jorden, hvor tagvandet siver ud gennem faskinens bund og sider. Faskinens volumen skal være stort nok til at opmagasinere vandmængden, hvis tilstrømningen midlertidigt er større end udsivningen. Før faskinen skal der anbringes en tagnedløbsbrønd med sandfang. Herunder ses en faskine opbygget med plastkassetter. Der gøres opmærksom på, at afstandskrav til beboelse og skel er vejledende og må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Denne konkrete vurdering kan fx foretages af en autoriseret kloakmester, men kommunen skal altid godkende de aktuelle afstande. Grundvand Når der gives tilladelse til nedsivning af regnvand i faskiner, er det ikke en forudsætning, at grundvandsspejlet ligger under bunden af faskinen. Det anbefales dog, at faskiner så vidt muligt etableres over grundvandsspejlet, da der ikke kan ske udsivning fra sideflader under grundvandsspejlet. Drikkevandsboring Lovgivningskrav 25 meter Jordbund Jordbunden skal være egnet til nedsivning. Sand og grus er meget velegnet. Morænejord med ler kræver større faskiner. I meget tæt lerjord kan vandet ikke sive ud af faskinen. Infiltrationstest For at bestemme om jordbunden er egnet til nedsivning, anbefales det, at der udføres en infiltrationstest, der er simpel og hurtig at udføre. Hvem skal udføre arbejdet? Grundejeren må selv udføre arbejdet med faskiner og tilhørende ledninger. Dog må grundejeren ikke selv foretage til- og frakoblingen til det eksisterende kloaksystem. Vejledende krav iht. SBI 185 eller DS 440 Vejledende afstandskrav v/minimal risiko Vandløb, søer, hav 25 meter Beboelseshus med/uden kælder 5 meter 2 meter* Figur 1 Tilladelse Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når følgende forhold er opfyldt: Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Hus uden beboelse med kælder Hus uden beboelse med kælder Skel 5 meter 2 meter 2 meter 2 meter* 1 meter* 0,5-1 meter** Afstandskrav for faskiner til drikkevandsboringer, recipienter, beboelse og skel * hvis terrænet falder bort fra huset, hvis huset er nyt eller hvis der på et eksisterende hus er etableret et lag, der spærrer for opstigende grundfugt ** hvis jordbundsforholdene gør, at der ikke er fare for opblødning, eller hvis nabogrunden forbliver ubebygget Dimensionering, placering og udførelse af faskinen skal sikre, at der ikke opstår overfladisk afstrømning eller gener i øvrigt. Afstande til vandindvindingsanlæg og recipienter skal være mindst 25 meter, se tabel 1. 2,5 m Område for faskine eller regnvandsbassin 5,0 m HUS VEJ Afstande til beboelse og skel bør være som angivet i tabellen. 2,5 m Rør eller rende Tagnedløb SKEL 4

5 Regnvandsbede, vandhaver og bassiner Per Stengade og Erik Honoré Regnvandsgruppen Der tænkes i disse tider kreativt, både hos parcelhusejere, boligforeninger, virksomheder, institutioner og skoler, med henblik på opsamling af regnvand. Flere boligforeninger har allerede anlagt smukke vandhaver og i det sociale boligbyggeri Lønstrupgård undersøges pt. muligheden for etablering af store regnvandsbede og en nedsænket fodboldbane, der skal virke som opsamlingsbassin ved store skybrud. På Københavns kommunes hjemmeside kan man se mange eksempler på boligforeningers gårdhaveløsninger. Også hos parcelhusejerne er der gang i pilotprojekter, der grundet de meget forskellige jordbundsforhold, gerne vil undersøge, hvilke løsninger der er de optimale i de enkelte områder. Vi har i Vanløse - pga. byfortætningen med dispensationer fra normalgrundstørrelsen - mange små grunde, der ikke kan leve op til afstandskravene ved etablering af nedsivningsanlæg. Og skal husejerne overtales til at etablere disse anlæg skal det være med så stor kapacitet, at de også kan klare de helt store skybrud. Dvs. faskiner med en kapacitet på 20 m3 pr. 100 m2 bygning til at klare tagvandet. På de små grunde kan man med held etablere fælles nedsivningsanlæg i samarbejde med naboer og bagboer. HUS Hvordan håndterer man regnen lokalt? Lokal Afledning af Regnvand(LAR) handler om at undgå, at regnvandet ender i kloakken, og i stedet lade det fordampe, sive ned til grundvandet eller i det mindste forsinke dets vej mod kloakken. HUS Samtidig kan regnvandet bruges til at skabe nye rekreative miljøer i byen til gavn for københavnerne. På Utterslev Skole leder man for eksempel tagvandet ned i et bassin, hvor der vokser forskellige vandplanter. Det skaber et anderledes grønt miljø i skolegården, som lærerne blandt andet bruger i biologiundervisningen. Fælles faskine eller regnvandsbassin HUS Utterslev Skole Foto: Per Stengade HUS Fælles vandopsamling på fire parcelhusgrunde Kan man selv aflede sit regnvand lokalt? Som haveejer kan du sagtens være med til at sikre byen mod fremtidens vejr, hvis du bruger regnvandet i din have i stedet for, at det ender i kloakken ved f.eks. at lave et regnbed eller et bassin i haven. Faktisk kan man også få tilslutningsafgiften tilbage, hvis regnvandet ikke ender i kloakken. Det kræver dog, at man først søger om tilladelse og derefter får en autoriseret kloakmester til at koble afløbet af. 5

6 Retningslinier for etablering af højvandslukker Bilag til spildevandsplanen fra Teknologisk Institut Generelle bestemmelser Hvis der regelmæssigt forekommer stuvning i det kommunale afløbssystem, kan den enkelte borger beskytte sin kælder mod indtrængende kloakvand på 3 måder: 1. Ved at installere en pumpe, der pumper spildevandet fra de udsatte installationer i kælderen op i den kommunale kloak, se Retningslinier for etablering af pumpebrønde inden for skel i xx kommune. 2. Ved at installere højvandslukke enten på de enkelte afløb i kælderen eller på en ledning med flere afløb. 3. Ved at installere et tilbageløbsstop på stikledningen. Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester efter retningslinierne i dette tillæg. Hvis der afviges fra disse retningslinier, skal der søges om dispensation i kommunen. Ved etablering af højvandslukker i etageboliger og industri skal der søges om tilladelse i kommunen. Ved etablering af højvandslukker i eksisterende parcelhuse skal der ikke søges om tilladelse, men etablering skal udføres efter disse retningslinier. Hvis der afviges fra disse retningslinier skal der uanset bygningsart søges om dispensation i kommunen. Det gælder f.eks., hvis der ønskes højvandslukker på en stikledning ved parcelhuse. Højvandslukker eller tilbagestop må aldrig anbringes på stikledningen fra boligblokke eller industri. Pumpning Den sikreste måde at undgå kælderoversvømmelse på er at installere et pumpeanlæg, hvor spildevandet fra de lavtliggende afløb (wc, gulvafløb mv.), der er truet under opstemning (og kun disse afløb), ledes til en pumpebrønd. Derfra pumpes vandet op i det øvrige kloaksystem. Retningslinier for pumpeanlæg er angivet i Retningslinier for etablering af pumpeanlæg i xx kommune Højvandslukker Der må kun anvendes CE-mærkede højvandslukker. De højvandslukker, der anvendes, skal have 2 uafhængige klapper, hvoraf den ene skal kunne lukkes manuelt. Anbringelse af højvandslukker skal ske efter retningslinierne i DS 432 Norm for afløbsinstallationer. Der må ikke anbringes højvandslukker på stikledninger uden tilladelse fra kommunen. Højvandslukker til gråt spildevand Højvandslukker til gråt spildevand kan bruges i installationer og på ledninger, der kun fører gråt spildevand, altså spildevand der ikke indeholder vand fra wc. CE-mærkede højvandslukker skal være enten type 2 (liggende ledning) eller type 5 (gulvafløb). I det følgende kommer der en forklaring på de forskellige typer højvandslukker. Højvandslukker på de enkelte installationer Højvandslukker (type 5) kan anbringes i et gulvafløb, se figur 1, 3 og 4. Eller der kan anbringes et højvandslukke (type 2) på ledningen, se figur 2 og 5. Figur 1. Højvandslukke som gulvafløb (type 5) Figur 2. Højvandslukke til indbygning på en liggende ledning (type 2) Planlægning Er gulvafløbene overhovedet nødvendige? Mange steder har brugen af rummene ændret sig, og gulvafløb kan derfor helt sløjfes. Er der kun ét gulvafløb? Er det f.eks. kun ét gulvafløb, der skal beskyttes, hugges det gamle gulvafløb op og erstattes med et gulvafløb med højvandslukke, se figur 3. Figur 3 Højvandslukke i gulvafløb Er der flere gulvafløb? Når flere afløbsinstallationer skal beskyttes, skal det overvejes, om hver afløbsinstallation skal forsynes med højvandslukke, eller om det er mere fordelagtigt at indbygge et højvandslukke på selve ledningen (type 5 og type 2), se figur 4 og 5. Figur 4. Højvandslukke i begge gulvafløb i kælder Er kældergulv og ledninger af dårlig kvalitet? Hvis kældergulvet og kloakledningerne er af en meget dårlig kvalitet, risikerer man, at spildevandet presses op gennem kældergulvet under opstemning eller at kældergulvet løfter sig. I sådanne tilfælde bør højvandslukket anbringes, så der ikke kommer opstemning i ledningerne under kældergulv. Den bedste løsning er at anbringe højvandslukket på ledningen i kældergulvet lige inden for kældervæggen. Her er det tilgængeligt for tilsyn, selv under opstemning, se figur 5. Højvandslukket kan også anbringes i en brønd uden for kælderen, se figur 6. Denne løsning kan medføre problemer, hvis højvandslukket er i uorden, mens der er opstemning. På grund af opstemningen kan højvandslukket ikke tilses. 6

7 Retningslinier fortsat... Figur 5. Højvandslukke anbragt, så kældergulvet ikke løfter sig under opstemning Er der regnvandstilslutning bag højvandslukket? Alle regnvandstilslutninger, der er placeret bag højvandslukket, skal fjernes, ellers opstår der oversvømmelse af regnvand, der ikke kan løbe bort gennem det afspærrede kloaksystem, se figur 6. Figur 6. Regnvand må ikke være tilsluttet bag højvandslukket Er der faldstammer tilsluttet bag højvandslukket? Der må ikke være andre afløb bag højvandslukket end de installationer, der skal beskyttes. Er der fx tilsluttet en faldstamme fra en anden etage, vil der forekomme oversvømmelse med spildevand fra denne ledning. Er der kældernedgange eller garagenedkørsler? Kældernedgange og garagekørsler kan forsynes med højvandslukke, hvis der er sikkerhed for, at den vandmængde, der samles der under regn, er lille og ikke vil medføre oversvømmelse. Under kraftig regn kan regnvandet ikke løbe væk, fordi højvandslukket er lukket, se figur 7. Figur 7. Højvandslukke anbragt i udvendig kældernedgang Højvandslukker til fækalieholdigt spildevand På ledninger, der fører spildevand fra wc, må der kun anbringes højvandslukker, der er specielt godkendt til fækalieholdigt spildevand. Højvandslukker til fækalieholdigt spildevand skal være CE-mærkede højvandslukker type 3. Dette er et højvandslukke med 2 uafhængige klapper, hvoraf den ene kan lukkes elektrisk, se figur 8. Højvandslukket skal desuden være forsynet med alarm. Anbringelse af højvandslukker til fækalieholdigt spildevand skal ske efter retningslinierne i DS 432 Norm for afløbsinstallationer. Højvandslukker til fækalieholdigt spildevand må kun anvendes i enfamiliehuse. Der bør altid være mindst et wc, som ikke er tilsluttet den ledning, der er højvandslukke på. Figur 8. Højvandslukke til fækalieholdigt spildevand (type 3) Højvandslukker til fækalieholdigt spildevand må ikke anbringes på stikledningen, med mindre der er søgt dispensation i kommunen. Højvandslukker på stikledningen Et højvandslukke, der må anbringes på en stikledning, uden at der skal søges om dispensation, kaldes et tilbageløbsstop. Et tilbageløbsstop har kun ét lukke. I figur 9 er vist et eksempel på et tilbageløbsstop, der lukker af for hele stikledningen, når vandet stiger i den kommunale kloak. I brønden er der i bunden indbygget et bevægeligt rør. Røret er omgivet af skumplast, der gør, at røret altid vil flyde på vandet. Ved opstemning i hovedkloakken trænger vand ind i brønden fra udløbssiden, og flyderøret løfter sig, så udmundingen holdes over vandstanden i brønden. Når vandstanden har nået et niveau ca. 500 mm over brøndbunden, presses rørets munding imod en tætningsplade. Vandet kan herefter stige over røret uden risiko for tilbageløb i rørsystemet. Når opstemningen ophører, går flyderøret tilbage til sit normale leje. Figur 9. Brønd med tilbageløbsstop Forudsætningerne for at anvende et tilbageløbsstop er: Det må kun anvendes på afløb for én husholdning Tilledning af regnvand og drænvand skal ske nedstrøms for den brønd, hvor tilbageløbstoppet er anbragt Hvis brønden med tilbageløbsstoppet er anbragt på en ledning, der fører fækalieholdigt spildevand, skal brønden være forsynet med alarm, der melder, når brønden er lukket Brønden med tilbagetilløbsstoppet bør være placeret således, at bundløbet i brøndens indløb er mindst 350 mm lavere end kældergulvet Brønden med tilbagetilløbsstoppet bør ikke være mere end 4 m dyb Vedligeholdelse Højvandslukker kræver vedligeholdelse, og derfor skal brugeren have en instruktion i, hvorledes højvandslukket betjenes og vedligeholdes. I umiddelbar nærhed af et højvandslukke skal der altid anbringes et skilt, der på dansk angiver, hvorledes højvandslukket betjenes og vedligeholdes. Rensning og eftersyn skal foretages mindst én gang om året, og det er brugernes ansvar, at dette foretages. Det er den autoriserede kloakmesters pligt at orientere brugeren om drift og vedligehold af højvandslukker. Teknologisk Institut 7

8 Skimmelvækst i bygninger! Af Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb, da de deltager i nedbrydningen af organisk stof. Man kunne kalde dem naturens skraldemænd. Der er tusinde forskellige arter af skimmelsvampe i naturen fx i jord og på plantedele. Det hænder også, at skimmelsvampe ødelægger vores mad. I bygninger vokser skimmelsvampene synligt eller skjult på fugtige overflader. Påvirker det indeklimaet og de personer, der opholder sig i en bygning med skimmelvækst? Er det alvorligt? Skal der gøres noget ved det? Det er nogle af de emner, som denne artikel omhandler. Skimmelsvampe i bygninger Sporer af skimmelsvampe findes i luften, i støv og i snavs. De spirer på næsten alle fugtige materialeoverflader og danner belægninger i hvide, grønne, blå og sorte farver. På det stadium, hvor de er synlige, er der dannet og spredt mange sporer og mikropartikler. Nogle skimmelsvampe kan lugte kælderlugt, sommerhuslugt og udskille giftige stoffer mycotoksiner til luften. Skimmelsvampene etablerer sig først, når den relative luftfugtighed tæt ved en materialeoverflade er større end 75% RF. Dette svarer fx til en træfugtighed på 16% ved 20 0 C. De meste almindelige bygningsrelaterede skimmelsvampe er: Alternaria på fugtigt træværk Aspergillus på fugtigt træværk og puds Cladosporium på fugtigt træværk Penicillium på fugtigt tapet, træværk og isolering Stachybotrys på gennemvædede gipsplader og bag fugtig stuk Hvad kan der ske, når mennesker udsættes for skimmelsvampe? Lægerne er desværre stadig uenige om, hvorvidt skimmelvækst i en bolig kan skade helbredet. Det er offentligt fremhævet, at der blot skal gøres mere rent. Der er ingen tvivl om, at rengøring er et vigtigt element for et sundt indeklima. God rengøring vil reducere mængden af støv, som også indeholder sporer af skimmelsvampe. Ved almindelig rengøring kan man også fjerne lidt skimmelvækst i en vinduesramme eller på fugerne i badeværelset. Men fra talrige rådgivningsopgaver ved vi, at når der er udbredt vækst af skimmelsvampe på materialeoverflader i en bolig, kan det påvirke nogle menneskers helbred. Almindelig rengøring rækker ikke her. Hvordan opdager man skimmelsvampe i bygningen? Mange skimmelsvampe i vækst afgiver lugt, som kan sætte sig i tøj, møbler og i bygningens materialer. Lukkes døre, vinduer og ventilationskanaler i ca. 1 døgn, må der ikke opstå en kælder- eller sommerhusagtig lugt. Muglugt er tegn på, at der er aktivt voksende skimmelsvampe, eller i det mindste har været det inden for det sidste halvår. Skimmelvækst kan være synlig i tagrum, på loft og vægge i køkken og baderum, ved fodpaneler og bag møbler op ad kolde ydervægge. Men skimmelsvampe vokser ikke altid synligt på indvendige overflader. De kan brede sig i uventilerede tagrum, i vægge bag ved indvendig isolering eller under gulve. Her vil lugten være en god indikator samt de eventuelle symptomer, som brugere af bygningen har. Hvis man opdager fugten i tide, kan man undgå vækst af skimmelsvampe. Derfor er det vigtigt at have styr på vedligeholdelsen af en ejendom og sørge for en hurtig og effektiv udtørring efter vandskader. Tagrum Træbaserede materialer anvendes til fast undertag og til gulv i loftsrum. Såvel plader som brædder, lægter og spær kan blive angrebet af skimmelsvampe. Derfor er det vigtigt at holde et tagrum godt ventileret, så vil lidt skimmelvækst næppe påvirke beboelsen herunder i nævneværdig grad. Er tagrummet uventileret fx et fladt tag, kan der ske påvirkning af indeklimaet i rum herunder. Ved udnyttelse af tagrum i ældre ejendomme skal man være opmærksom på, at overfladerne er rene, inden man indretter loftsbeboelse, og at der isoleres og tætnes på en måde, så der ikke dannes kondens. Tæt tag og inddækning er forudsætningen for at undgå svampeangreb generelt. Forsatsvægge I mange ældre huse og lejligheder er der gennem tiden foretaget en indvendig efterisolering af især massive ydermure. For mange år siden satte man aviser og pap på væggene. Dette blev siden hen erstattet af bløde træfiberplader, masoniteplader og senere spånplader direkte på mur eller på træskelet med isolering imellem. I dag udføres efterisolering hyppigt på stållægter med fx 50mm isolering, med eller uden dampspærre og ét eller to lag gips. Der anvendes også polystyrenplader med gips beregnet til indvendig isolering. Ofte udføres isoleringen direkte på en pudset væg med gammelt tapet. Der foretages kun sjældent en indledende vurdering af tilstanden af den udvendige overflade facaden - eller beregning af konsekvenserne ved at efterisolere. Temperaturen i en tegl- eller betonvæg bliver lav i den kolde tid af året, også på indersiden. Tilføres der fugt udefra eller indefra, vil væggen have vanskeligt ved at udtørre. Fugt indefra kan trænge gennem en dampbremse med en lav modstand mod fugtdiffussion eller tilføres gennem små sprækker og spalter. Kommer der fugt imellem den oprindelige væg og isolering eller plade, vil der dannes vækst af skimmelsvampe fra gulv til loft, som kan påvirke indeklimaet alvorligt, selv hvis den indvendige vægflade er pæn. Skimmel bag forsatsvæg Lugt kan trænge ud ved gennembrydninger eller kanterne af dampspærren ved loft eller fodpanel eller ved lyskontakter. Lugten kan være så fremtrædende, at det er forbundet med gene at opholde sig i rummet. Derudover kan toxiner fra skimmelsvampene påvirke indeklimaet, så følsomme personer kan få nogle af de nævnte symptomer. Gulve Gulv på terræn eller gulv over en mangelfuldt ventileret kælder kan medføre vækst af skimmelsvampe, som i høj grad kan påvirke indeklimaet både i form af lugt, sporer og toxiner. Det er vigtigt, at rådgiverne er klar over, at et betonklaplag altid vil være støvet med sporer af skimmelsvampe, men at en dygtig mikrobiolog ved fornuftig prøvetagning kan skelne mellem, om der blot er støv med sporer, eller om der har været vækst af skimmelsvampe, fx forårsaget af en vandskade. Skimmel på væg 8

9 Skimmelvækst fortsat... Skimmel i luft fra en ren bygning Skimmel i luft fra en skimmelplaget bygning Vandskader Konsekvensen af vandskader er ikke altid let at forudse. Der er stor forskel på, om det er et pludseligt opstået brud på et rør, eller, om det er en siveskade. En pludselig opstået vandskade, der håndteres hurtigt og effektivt også hvad angår skjult fugt behøver ikke at resultere i vækst af skimmelsvampe og deraf følgende dårligt indeklima. Hvis opfugtningen derimod har været længerevarende, er der meget stor risiko for, at der er opstået skimmelvækst. Ved kraftigt opfugtede betonklaplag har Teknologisk Institut introduceret en ny metode til sikring af, at der ikke opstår indeklimaproblemer. Betonklaplaget udtørres mest muligt og afrenses for skimmelvækst. Straks derefter brændes pap på klaplaget. Der kan i visse tilfælde være behov for et afretningslag, og i huse med lette skillevægge kan det være nødvendigt at lime pappet på. Herved sikres, at der ikke gror skimmelsvampe på det fugtige klaplags overflade. Der bør aldrig udlægges løs dampbremse på et vandskadet klaplag. Skimmel bag tapetet Skimmelvækst i nybyggeri En god forudsætning for sundt byggeri er naturligvis at bygge tørt. Materialer, der transporteres til og oplagres på byggepladsen, må ikke blive våde. Hvis det sker, skal de tørres effektivt og hurtigt. Byggefugt må ikke lukkes inde. På trods af viden om at fugt giver anledning til skimmelvækst, sker det dog stadig, at nybyggeri afleveres med skjult skimmelvækst på materialer, der har været angrebet ved indbygning, eller indelukket byggefugt, som hurtigt giver anledning til vækst af skimmelsvampe fx bag skabe opsat mod fugtig væg i køkken og badeværelse. Undersøgelse og renovering Det er i reglen et job for professionelle, der kender til skimmelvækst i bygninger, at undersøge årsag til og omfang af fugt og skimmelsvampe. Efter en grundig undersøgelse kan renovering planlægges. Skimmelvæksten skal fjernes og ikke blot sprøjtes med desinfektionsmidler - og der skal måske også udføres nogle byggetekniske ændringer. Der er forskellige metoder til afrensning. Ofte er det bedst at anvende en kombination af flere metoder. Angrebet tapet, isolering, gipsplader og lign. kasseres. Faste overflader afrenses ved tørdamp-metoden, eller ved fjernelse af de yderste millimeter ved slibning, fræsning eller afhøvling. Har der været en kraftig opfugtning, skal en egentlig udtørring måske gennemføres. Det er vigtigt, at alle overflader er tørre. Der skal tages vare på sikkerheden for håndværkere og brugere under renoveringen. Når afrensningen er gennemført, udføres kvalitetskontrol, og de implicerede rum rengøres grundigt to gange med 1-2 døgns mellemrum. Indbo, der har været opmagasineret andet sted, rengøres almindeligt. Kun i sjældne tilfælde skal indbo kasseres. Hvilket ansvar har rådgiveren? Rådgivere bør tænke skridtet længere end fugt og udtørring, når der bygges og renoveres. Fremgangsmåderne ved undersøgelse og renovering af bygninger med fugt og skimmelvækst er grundigt beskrevet i By og Byg Anvisningerne 204 og 205. At opfugtning kan føre til skimmelvækst på mindre end 1 måned og deraf følgende dårligt indeklima for brugerne - i værste fald med diverse symptomer til følge - bør efterhånden være fakta, der skal ligge helt fremme i arbejdet med at skabe sunde boliger, arbejdspladser og institutioner. Det betaler sig også samfundsmæssigt. Allergikere med allergi over for skimmelsvampesporer eller fx pollen kan få symptomer fra luftveje og hud: Allergisk rhinitis ( høfeber ) Allergisk konjunktivitis ( øjenkatar) Astma, eller forværring af astma Forværring af atopisk dermatitis (allergisk eksem) Ikke-allergikere klager ofte over symptomer fra hud og slimhinder: Øjenkløe Besvær med kontaktlinser Tilstoppet næse Hæshed Rødme og brændende hud Almene symptomer kan optræde i form af: Hovedpine og træthed Koncentrationsbesvær Hukommelsessvigt Svimmelhed og almen utilpashed Omskrevet kan det fx lyde: Allergikere med allergi over for skimmelsvampesporer eller fx pollen kan få symptomer fra luftveje og hud i form af høfeber, øjenkatar, astma og eksem. Ikke-allergikere klager ofte over symptomer fra hud og slimhinder, og almene symptomer kan optræde i form af hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt samt almen utilpashed. Forebyg skimmelvækst. 12 gode råd Er dét hus, du bor i, byggeteknisk i orden og normalt vedligeholdt, kan skimmelvækst i boligen forebygges ved at følge disse råd: Luft ud 2-3 gange om dagen ved gennemtræk i 5-10 min. Hold ventiler i vinduer, køkken og badeværelse åbne Tør eventuel kondens af vinduerne Læg låg på gryden under madlavning og tænd for emhætten Luk døren til badeværelset, når du bader. Tør op efter badet og luft ud Hold fuger tætte i badeværelsets gulv og vægge Rens aftrækskanaler og lad dem stå åbne Tør dit vasketøj i tørretumbler eller udenfor Sørg for minimum 5cm afstand mellem møbler og kolde ydervægge Tænd for varmen og lad varmen være jævnt fordelt i boligen Har du brændeovn eller pejs brug tørt brænde og opbevar det uden for boligen Indret hjemmet, så det er rengøringsvenligt Mange mennesker i en lille bolig giver større risiko for vækst af skimmelsvampe. Hver person i boligen afgiver ca. 2 liter vand pr. døgn. 9

10 Hvad er et omfangsdræn? Et omfangsdræn kan sammenlignes med en nedgravet tagrende, som ligger langs fundament og ydermur på et hus og leder overskydende vand væk. Vandet kan enten være nedsivende overfladevand fra nedbør eller stamme fra høj grundvandsstand, som skaber et vandtryk mod huset. Omfangsdrænet leder vandet væk fra jorden og fører det til en regnvandsbrønd og videre til kloak og afløbssystem. Hvad koster et omfangsdræn? Et omfangsdræn koster fra kr. pr. meter til kr. pr. meter, alt afhængigt af jorden, dybden, og hvor meget af arbejdet du selv udfører. Hvornår er omfangsdræn en god løsning? Det kan være en god idé med et omfangs-dræn, hvis du kan se og mærke, at fundament og sokkel suger fugt til sig på grund af for meget vand op ad huset. Fugt i fundament og sokkel kan give skader på huset, og desuden risikerer du, at der kommer råd og svamp, som giver dårligt indeklima. Endelig kan kælderen være så fugtig, at den stort set er ubrugelig, f.eks. fordi der ligger vand på kældergulvet. Et omfangsdræn er både et stort arbejde og en bekostelig affære. Derfor er det vigtigt at få lavet en forundersøgelse for at finde ud af, om et omfangsdræn vil løse de problemer, der er. I første omgang er det vigtigt at få bestemt årsagen til fugten og dens omfang. Det er også vigtigt at finde ud af, hvilke jordforhold der er. Omfangsdrænet gør mest nytte i lerjord, mens det f.eks. ikke har den store effekt i sandet jord. Hvilke tegn på fugt kan du selv se efter i en forundersøgelse? Ved en forundersøgelse skal du lede efter tegn på fugt både på og i huset. Det kan være svært selv at foretage en forundersøgelse og få et klart overblik over fugtproblemerne og i sidste ende konkludere, om et omfangsdræn er den rigtige løsning. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få en specialist til at foretage undersøgelsen, f.eks. en geotekniker eller byggesagkyndig. Men der er visse tegn, du selv kan se efter. Murværk Fugtskjolder Puds, der krakelerer og/eller falder af i flager Saltudblomstringer Det kan være en god idé med et omfangsdræn, hvis du kan se og mærke, at fundament og sokkel suger fugt til sig på grund af for meget vand op ad huset Trækonstruktioner Mørke aftegninger på træet Tegn på råd og svamp eller skimmelsvamp som mørke pletter på træet eller direkte svampeangreb. I et hus uden kælder vil skaderne specielt vise sig på sokkel og ydermur. Murværket kan være beskadiget i form af frostsprængninger uden på huset, men du vil måske også kunne se tegn på fugt i gulvbrædder og paneler inde i huset. I et hus med kælder skal du lede efter tegn på fugt udvendigt på sokkel og facade. Inde i huset er det kælderens ydervægge, der vil have tydelige tegn på fugt. Et af de allerførste steder, eventuel fugt vil vise sig, er indvendigt på en gammel kælderydermur. Den består af sten og fuger, som suger fugt til sig, og derudover er den udsat for store mængder fugt, i og med at den befinder sig i jord. Fugten vil give sig til kende, f.eks. i form af mørke fugtskjolder, løs puds, saltudblomstringer og evt. skimmelsvamp. Derudover er det en god idé at tjekke trækonstruktionen i dækket mellem kælder og grundplan for tegn på fugt, råd eller svamp - især i enderne på bjælkerne. Hvilke årsager kan der være til fugt? Ud over at finde frem til eventuelle tegn på fugt er det vigtigt at få en fornemmelse af, om fugt-problemerne er kroniske, eller om de skyldes pludselige skader såsom utætte installationer eller lækager i nedløbsbrønde og afløbsrør. Den form for skader vil typisk opstå pludseligt og være meget lokale. Fugtproblemerne kan også skyldes overfladevand, der løber ind mod huset. Det kan du tjekke ved at se efter, om fugten er mere udbredt på en eller flere af husets sider. Årsagen kan være, at terrænet hælder ind mod huset. Ved at ændre på terrænets hældning, så det i stedet skråner væk fra huset (blot et par centimeter pr. meter), løber både det vand, der løber ned ad huset, samt overfladevand fra f.eks. regn og sne væk fra huset frem for at sætte sig som fugt i sokkel og ydermur på dit hus. Endelig kan fugtproblemer også skyldes grundvandets højde på din grund eller jordsammensætningen. Det har f.eks. en betydning, hvor højt grundvandsspejlet står, ligesom tung lerjord også holder meget på vandet. For at undersøge grundvandsspejlet skal der graves huller langs huset, som er dybere end fundamentets underside. Hvis fugtproblemerne skyldes, at grundvandet står højt, dvs. højt og synligt i hullerne, eller hvis det ikke er muligt at finde årsagen til den megen fugt, bør en geotekniker eller byggesagkyndig lave flere undersøgelser. Du skal dog være opmærksom på, at det kan variere, hvor højt grundvandet står omkring dit hus. Ved langvarig nedbør kan grundvandsspejlet hæve sig og give problemer med fugt og vand i kælder og op ad fundament og ydermur, uden at det er et kronisk problem. fortsættes side 11 Fugtproblemerne kan også skyldes overfladevand, der løber ind mod huset. Det kan du tjekke ved at se efter, om fugten er mere udbredt på en eller flere af husets sider. 10

11 Hvad er et omfangsdræn fortsat... Hvilke krav er der? Det er ikke gør-det-selv-arbejde at etablere et omfangsdræn. Arbejdet med at koble dræningssystemet til kloaksystemet samt selve drænet og afløbsinstallationer skal udføres af en autoriseret kloakmester. Hvis du vil spare på arbejdslønnen, kan du evt. aftale med kloakmesteren, at du hjælper til med gravearbejdet eller sørger for at skaffe jorden bort. Det er kommunen, som skal syne og godkende anlægget. Kommunens tekniske forvaltning kan oplyse, om du skal indsende en ansøg-ning, inden du får arbejdet udført, eller om du blot skal anmelde arbejdet, når det er færdigt. Det er vigtigt, at gravearbejdet udføres korrekt. Der er grænser for, hvor tæt på huset man kan grave og hvor meget uden at risikere, at jorden skrider. Derudover er der en række tekniske forhold omkring valg af drænrør og filter eller filtdug i forhold til jordens sammensætning. Det gælder om at undgå, at drænrøret stopper til, så det ikke virker. Fugtproblemerne kan også skyldes overflade-vand, der løber ind mod huset. Det kan du tjekke ved at se efter, om fugten er mere udbredt på en eller flere af husets sider. Både drænrør og rensebrønde skal lægges med det rette fald. Drænrøret tapper den omkring-liggende jord for vand og fugt, mens rense-brøndene sørger for, at drænsystemet kan renses. Rensebrøndene placeres typisk i ledningens knækpunkter, hvorfra vandet ledes videre til kloaksystemet. Hvis der er niveauforskelle på grunden, eller huset har kælder, kan det ofte være nødvendigt at pumpe drænvandet op i kloaksystemet med en pumpebrønd. Hvis omfangsdrænet ligger for højt, vil fundament og kælder fortsat være våde og fugtige. Hvis drænet omvendt ligger for dybt (under fundamentet), dræner det jorden med risiko for, at den synker. Det kan give sætningsskader på huset og i værste fald få huset til at styrte sammen. Bør kælderen isoleres samtidig med etablering af et omfangsdræn? Når huset nu alligevel graves frit, kan du overveje, om du samtidig vil isolere din kælderydervæg. Omfangsdrænet kan dræne jorden for vand, men kældervæggene kan fortsat virke kolde og klamme. En fugtisolering kan afhjælpe det problem. Fliser i haven I England skal boligejere nu søge tilladelse, hvis de vil lægge asfalt eller fliser i deres forhave. Det er følgen af en ny engelsk lov. Loven skal motivere de engelske boligejere til at vælge belægninger, som regnvandet lettere trænger igennem, da det vil nedsætte risikoen for oversvømmelse og overbelastede kloaksystemer. Det tager 8 uger og koster 150 engelske pund (ca kr.) at søge om tilladelse til at lægge fliser, skriver det engelske haveselskab The Royal Horticultural Society på sin hjemmeside. Danskere kan lære af englænderne Også i Danmark har vi de senere år oplevet kraftig regn, oversvømmelser og overbelastede kloaksystemer. Havearkitekt og havebrugskonsulent Jens Andersen fra Haveselskabet mener, at vi i Danmark kan lære at englænderne. - Klimaforandringer må og skal have konsekvenser i forhold til havens belægninger. De senere år er arealet med terrasser blevet større og større i de danske haver. I mange haver er der efterhånden kun en tredjedel græsplæne og bede tilbage, resten er fliser. Det er fuldkommen uhørt efter min mening, siger han. Hvis boligejerne erstatter de hårde flisebelægninger med grus, græs eller bede med planter, betyder det, at vandet kan synke ned i jorden, i stedet for at blive ledt hen til de overbelastede kloaksystemer langs vejen. Det fremgår af en vejledning, som den engelske miljøstyrelse, Environment Agency, har udgivet. Ryk havemøblerne ud på græsplænen Jens Andersen opfordrer de danske haveejere til at anlægge lidt mindre terrasse og bruge græsplænen noget mere. - Du kan sagtens rykke havemøblerne ud på græsplænen. Det gjorde man før i tiden. Du skal blot vælge havemøbler med lidt brede ben, så de ikke synker ned i jorden, siger han. Porøse fliser, der lader vandet trænge igennem I England er det ifølge Environment Agency muligt at få en særlig type porøse fliser, som lader vandet trænge igennem. Men de findes ikke på det danske marked. Marketingdirektør, Peter Kalmar, fra Randers Tegl har i hvert fald aldrig hørt om dem. - Jeg mener ikke, at den slags fliser findes herhjemme. Porøse fliser lyder næsten naturstridigt. Men jeg skal ikke afvise, at de findes på det engelske marked, siger Peter Kalmar. Læg fliserne med en bred fuge Der er dog andre muligheder for at få en belægning, der lader mere vand trænge igennem. - Du kan lægge fliserne med en bred fuge imellem, så vandet kan drænes væk via fugen. En anden mulighed er græsarmeringssten, siger Peter Kalmar. Græsarmeringssten er en type belægningssten, hvor græsset kan gro op imellem. De giver en belægning, der er fast og hård nok til indkørsler, samtidig med at regnvandet kan synke gennem belægningen og ned i jorden. Led vandet til en regnvandshave Hvis du har helt almindelige hårde fliser i din forhave, anbefaler det engelske Environment Agency, at du leder regnvandet fra fliserne ned i en faskine (et stenfyldt hul under jorden) eller en særlig raingarden, så du undgår, at vandet ender i kloakken ude på vejen. En raingarden - eller regnvandshave - kan f.eks. være en havedam, et sumpbed eller en vandrende. Her opsamles regnvandet og synker derefter ned i jorden. Udover at være praktisk, kan en regnvandshave være et smukt og attraktivt element i haven. En regnvandshave bør dog ikke anlægges nær ved bygninger. En regnvandshave, som modtager vand fra en lille indkørsel, bør ifølge Environment Agency mindst ligge 3 meter fra huset. 11

12 Grønne tage og facader Grønne tage er en moderne og klimavenlig løsning, der giver borgerne grønne åndehuller. De grønne tage forvandler tagoverflader til grønne oaser med levesteder for planter og dyr, og er samtidig en afværgeforanstaltning ved store nedbørsmængder. Tekst og foto: Miljømedarbejder Dorte Grastrup-Hansen, Vanløse Lokaludvalg Hvad er et grønt tag? Et grønt tag er et levende tag, der kan bestå af en blanding af mosser, stenurter og græsser mm. Der findes flere former for grønne tage: Ekstensive, semi-intensive og intensive. Den tyndeste opbygning er den ekstensive form, hvor der er plantet forskellige former for sukkulenter, fx husløg. Ekstensive grønne tage har en lav vægt, er tørketolerant og kræver stort set ingen vedligeholdelse. Denne type er også den billigste. Intensive grønne tage er taghaver med større planter, buske og træer og har derfor en højere vægt. De kræver mere vedligeholdelse, regelmæssig vanding og er også dyrere at anlægge. Derudover findes der semi-intensive løsninger som er en mellemting mellem de to førnævnte typer. Her kan der for eksempel være plantet stauder mm. Nedenstående tabel beskriver de forskellige typer af grønne tage. Grønt tag, London Mange fordele ved grønne tage Der er mange fordele ved et grønt tag og de tjener flere formål. Et grønt tag optager i gennemsnit 50 % af nedbøren, og samtidig holder vækstlag og planter på vandet. Det betyder, at det regnvand, der ikke bliver opsamlet, er længere tid om at løbe ned i kloakken, og det aflaster kloakkerne. Der er mange fordele ved et grønt tag og de tjener flere formål. Et grønt tag optager i gennemsnit 50 % af nedbøren, og samtidig holder vækstlag og planter på vandet. Det betyder, at det regnvand, der ikke bliver opsamlet, er længere tid om at løbe ned i kloakken, og det aflaster kloakkerne. Dermed er grønne tage en effektiv strategi i forhold til at minimere mængden af regnvandsafstrømning, da presset på det eksisterende kloaksystem mindskes. Samtidig er grønne tage en forskønnelse af byrummet ved at skabe grønne byrum på uudnyttede arealer, og grønne tage mindsker luftforureningen ved at optage skadelige partikler. De grønne tage forbedrer mikroklimaet i byen og virker støjdæmpende. Yderligere er tagene med til at skabe biodiversitet i byerne. Billedet her er fra London. Her er der fx etableret et tag med forskellige substrattykkelser og -størrelser. Krav om grønne tage i Københavns Kommune Københavns Kommune har besluttet at krav til grønne tage indgår i den kommende Kommuneplan Krav til grønne tage er allerede indarbejdet i fire lokalplaner herunder lokalplanen for Nordhavn. På kommunens hjemmeside kan du finde en liste over grønne tage i København. I Københavns Kommunes Klimaplan er der fokus på grønne tage i tilpasninger til fremtidens vejr. Her kan grønne tage blandt andet fungere som en afværgeforanstaltning for en øget mængde nedbør. Det betyder at spildevandsystemet ikke bliver belastet i samme grad. Ekstensiv Semi-intensiv Intensiv Formål/brug Bæredygtigt landskab Have/bæredygtigt landskab Taghave/park Type af vegetation Mos-urtergræsser Græsser-urterbuske Plæne, flerårige planter, buske og træer Vanding Nej Periodisk Regelmæssigt Vedligeholdelse Lidt Periodisk Meget Substrattykkelse mm mm mm Vægt kg/m kg/m kg/m2 Pris Lav Varierer Høj Kilde: Grøn facade indenfor, London 12

13 Grønne tage og facader... Erfaringer fra andre storbyer Flere internationale byer har en grøn tagpolitik og store byområder med grønne tage, fx Toronto, Portland, Chicago, Singapore og Berlin. Der kan være flere former for økonomiske incitamenter fx reduktion i afledningsafgift, økonomisk støtte til etablering af grønt tag eller i stormflodsafgift. Grøn facade udenfor. Kulturstationen Vanløse Økonomi og leverandører Et ekstensivt grønt tag koster ca. 600 kr. pr. m2. Prisen kan variere og er afhængig af hvilken beplantning der vælges. Et intensivt grønt tag er den dyreste løsning. Der er flere leverandører på markedet, der hver har deres egen systemopbygning med rodbeskyttelsesfolie, vandreservoir, drænlag og systemjord. For at få et flot og langtidsholdbart tag anbefales det at vælge en certificeret taggartner til at anlægge tage og vælge et system der passer til de ønsker og behov der er det konkrete sted. Oplev et grønt tag Har du lyst til at opleve et grønt tag i 3. sals højde, så tag hen til SEB bygningen på hjørnet af Kalvebod Brygge og Bernstoffsgade. Der er gratis adgang. I Vanløse kan du komme forbi Høgholtvej via porten til nr , hvor AB Bangsbo har fået etableret to husløgenge på to skraldeskure. Grønne facader Grønne facader eller vertikale haver har nogle af de samme fordele og muligheder som de grønne tage: De skaber grønne byrum, hvor der ellers ikke var mulighed for grønt. De er et ofte overset begrønningspotentiale og etablering af grønne facader er et mere synligt tiltag end de grønne tage. De skaber biodiversitet og de tilbageholder vand, men i mindre grad end tagene og så er vanding eller recirkulering af vand drevet af en pumpe nødvendig. Grønt tag i A/B Bangsbo på Høgholtvej i Vanløse Ekstensivt grønt tag på Nordre Toldbod 13

14 Regnvandsløsninger i boligforeninger På LAR i Danmark.dk/Idékatalog kan du finde projekter med regnvandsløsninger til boligforeninger og parcelhuse. A/B Wilhelm Thomsens Allé LK-Gruppen laver omfattende renovering af kloakker og gårdanlæg hos A/B Vilhelm Thomsens Alle i Valby. Renoveringen vil medføre, at alt tag- og overfladevand ledes til nedsivning i nedgravede regnvandskassetter. En del af vandet vil være synligt i brolagte forløb, der løber i en stor cirkel i hele gården og som et bånd rundt om ejendommen. Dette øger både fordampning og anlæggets æstetik. Anlægget er overdimensioneret i forhold til boligforeningens ca. 350 beboere, således at selv et såkaldt 100 års regnskyl ikke vil resultere i uønskede overløb. Fotoet er af selve gårdbyggeriet, selvom en stor del af anlægget er udenom ejendommen. Hele arealet i midten af gården (under legetårnet og områderne med stabilgrus) er underlagt med 2 lag af regnvandskassetter i størrelsen 60x60x60 cm. Vandet ledes fra taget via nedløbsrørene ned over let buede fliser i belægningen ud i den store cirkel i gården. Her forsinkes vandet og løber via dræn ind i kassetterne i midten af gården. Når disse er halvt fyldt, løber vandet videre ud til anlæggene udenfor ejendommen. Her ses landskabsarkitektens plantegning (Niels Lützen), som viser hele projektet. Den skitserede ellesump, som ses til højre på tegningen, er dog blevet taget ud af projektet. Glostrup KAB og Glostrup Ejendomsselskab arbejder i øjeblikket på et projekt, der kan ende med helt at fjerne regnvand fra kloakken, så de 819 husstande fremover ikke får oversvømmelse i kældrene. - Det kan lade sig gøre ved fysisk at skabe attraktive, grønne områder, hvor vand, overfladekanaler, søer og beplantninger kommer til at udgøre nogle sammenhængende opholds- og udeområder, fortæller projektleder i KAB Thomas Kierkegaard. Og det er til glæde for både beboerne, miljøet og kommunen. 14