Vi sætter folk helt uden for indflydelse på deres eget liv

Transkript

1 Vi sætter folk helt uden for indflydelse på deres eget liv Michala Clante Bendixen møder hver uge nye flygtninge, som har rejst mange måneder i håb om at finde en plet i verden, hvor der er ro og fred og plads til dem. Selv kommer hun fra et hjem med så meget overskud, at hun allerede som barn opsøgte de mere dystre sider af verden. Af Louise ThorsTed. foto: Les KAner og private. MAKeup: MAriAnne rud. 32 ALT FOR DAMERNE 9/2012

2 Generelt er danskere meget large over for de evt. illegale flygtninge, de måtte kende. Politiken lavede for nylig en undersøgelse, hvor en fjerdel svarede, at de gerne ville skjule nogen eller hjælpe med noget om nødvendigt. Michala Clante Bendixen går i front som talskvinde for organisationen Flygtninge under jorden. Ny serie Krigens kvinder Michala Clante Bendixen er den første i vores serie om danske kvinder, som daglig ser ofre for verdens krige i øjnene. I næste uge kan du møde Kathrine Holte, flyvende kirurg for Læger Uden Grænser. interview Amira og datteren Beri i en hyggestund. Efter ti år i Danmark som asylsøgende venter familien stadig på en forhåbentlig positiv afgørelse. Asylcenter Sandholm Amira og hendes mand Ferhad når frem til Danmark efter at have mødt hinanden i Tyrkiet, som de begge var flygtet til fra Syrien. De er statsløse kurdere, hvilket blandt andet betyder, at de aldrig har haft et pas, ikke har ret til at arbejde eller til at forlade Syrien, som heller ikke vil give dem statsborgerskab. På grund af deres politiske arbejde er det blevet for farligt at blive. Ferhad har været fængslet og udsat for tortur i Syrien, og de ser ingen anden udvej end at flygte. Asylcenter Kongelunden, Amira har tilbragt de sidste ti år i det danske asylsystem. Hun og hendes mand har fået endeligt afslag på deres ansøgning om asyl. I modsætning til alle andre områder i dansk ret levner asylsager ingen mulighed for at appellere, men Syrien vil ikke modtage dem. Siden de kom til Danmark og først oplevede euforien over at få udleveret dyner, gryder og madkuponer og dermed også håbet om en lysere fremtid, har Amira født en datter, som nu er 10 år, og en dreng som snart fylder 7. Amira er ulykkelig over at se, hvordan hendes børn, som ellers var normale ved fødslen, bliver psykisk skadede af det unaturlige liv i asylsystemet og usikkerheden om fremtiden. De er ukoncentrerede og opfarende. Den ældste er panisk bange for politiet, og for at hun skal dø om natten, når hun sover. Alle de veninder, hun har knyttet sig til gennem opvæksten i asylcentrene, har enten fået asyl og er flyttet ud, eller også er de blevet hentet af politiet midt om natten og sendt ud af landet. Hun har reageret ved at isolere sig fuldstændig i lange perioder og leger nu kun med piger, som er meget yngre. Amira er fortvivlet over, at hun ikke kan hjælpe sine børn. Hvis det ikke var for dem, havde hun begået selvmord. Ud over børnene er Michala Clante Bendixen fra komiteen Flygtninge under jorden Amiras lille lys i mørket. Det danske system virker måske omsorgsfuldt og luksuriøst sammenlignet med det sydligere Europa, men det er også enormt pacificerende og omklamrende. Vi sætter folk 100 procent uden for indflydelse på deres eget liv. De kan ikke vælge, hvor de vil bo eller med hvem. Hvad de vil spise og hvornår. De må hverken uddanne sig eller tjene penge. Det er nedbrydende! Uanset om de skal blive her eller sendes hjem, så bliver det i dårligere stand, end da de kom, mener Michala. I dag besøger Amira Michala i hendes hjem en gang om ugen, hvor hun hjælper med rengøring og madlavning bare for at have noget at tage sig til og komme væk fra asylcentret. Amira er kun en af de mange flygtninge, som Michala kender gennem sit frivillige arbejde. Michalas hjerte banker særligt for de heldigvis få, som vi langtidsopbevarer, men også for de nye flygtninge, der daglig krydser den danske grænse. Handling frem for trøst Hver uge taler Michala med omkring seks nye asylansøgere. Det er meget værdifuldt at få fat i folk så» 9/2012 ALT FOR DAMERNE 33

3 Komiteen Flygtninge under jorden Startede for 25 år siden som en organisation, der havde til formål at få de illegale flygtninge op over jorden og skaffe dem asyl. I dag skal alle flygtninge ifølge loven straks melde sig til politiet, hvis de vil have genoptaget deres sag, derfor bruger foreningen nu det meste af tiden på alle de flygtninge, som bor i asylcentrene og bruger navnet Refugees Welcome til dette arbejde. Flygtningeunderjorden.dk Flygtninge i tal I de danske asylcentre bor der omkring flygtninge, hvoraf en del bliver sendt videre til andre lande i Europa for at få deres sag behandlet der. Af dem, der afgøres her i landet, bliver de fleste afgjort inden for et år. Sidste år fik omkring 40 procent en positiv afgørelse. 166 flygtninge flest fra Afghanistan har ventet i over fem år, fordi de har fået afslag, men af forskellige grunde ikke kan sendes hjem. 68 personer har ventet i mere end ti år. Den danske udlændingelov er ændret 76 gange over de seneste ti år. Antallet af asylansøgere faldt kraftigt efter de første stramninger i 2002, men er steget en del igen. hurtigt som muligt, fordi de kan ødelægge deres egen historie ved at lyve om ting, som de bare skulle have fortalt sandheden om. Når de kommer til mig eller i vores rådgivning, er det efter en lang rejse fuld af løgne, falske identitetspapirer og bestikkelse. Ofte er de flygtet fra fuldstændig korrupte lande, hvor de ikke har anet, hvem de kunne stole på og så pludselig fra den ene dag til den anden, forventes det, at de fortæller sandheden til en dansk politibetjent. Alt for ofte dømmer myndighederne deres historie for utroværdig. Michala bruger flere timer hver dag på arbejdet i Flygtninge under jorden. Hun gik ind i arbejdet for fem år siden efter blandt andet at have været støtteperson for en torturramt Jeg er sådan en, der vil ændre ved tingene og gøre noget ved det, der ikke dur familie og erkendt, at hendes force ikke ligger i at sidde og holde i hånden og trøste: Jeg er sådan en, der vil ændre ved tingene og gøre noget ved det, der ikke dur. Jeg vidste ikke særlig meget om flygtninge og deres vilkår i Danmark, da jeg startede. Jeg havde ingen forudsætninger for at kunne rykke ved noget, men har fået det gennem interesse og hårdt arbejde og ved at være i kontakt med folk, der ved mere end mig, og med de mennesker, det handler om. At det er lykkedes at nå dertil, hvor jeg har indflydelse på tingene, og hvor folk lytter til, hvad jeg siger og skriver det er rigtig tilfredsstillende. Mange asylansøgere er traumatiserede i en eller anden grad, når de kommer til Danmark. De har oplevet forfærdelige ting forud for flugten, men også selve turen gennem Europa byder på flere måneders ydmygelser og farlige situationer. For at nå herop har mange af dem lagt deres penge og liv i hænderne på menneskesmuglere. Det kan tage fem måneder at nå til Nordeuropa. Der køres omveje og holdes mærkelige pauser i forladte huse i Europas skove, hvor de flygtende efterlades af deres dyrekøbte livliner. Her kan de sidde i 14 dage uden at vide hvorfor og hvor længe og uden garanti for at komme videre. Lige indtil menneskesmuglerne en dag dukker op og henter dem. Turen op til Nordeuropa koster mellem og kroner, så ofte har folk kun råd til at rejse et stykke ad vejen og forsøger så selv at komme videre. Hvis de er heldige, får de slægtninge til at sende penge, ellers må de bede deres efterladte om at sælge familiens sidste ejendele og om nødvendigt deres jord. Det ville være et uhyrligt beløb at skrabe sammen for en bonde i Afghanistan, så vores forestillinger om fattigdomsflygtningen holder ingen vegne. Det er kun de virkelig resursestærke, der formår at rejse så mange penge og komme så langt, forklarer Michala. Resursestærke måske, men også knækkede. Bange og forvirrede. Ofte ved asylansøgerne intet om Danmark. De kan være på vej til et andet land, men strander her, fordi de bliver efterladt af menneskesmuglere. Så sidder folk der på Hovedbanegården og venter på nogle, der ikke kommer tilbage. Andre gange har de valgt Danmark, måske fordi de har familie her. Fremad mod nye nederlag Michalas egen familie og baggrund er en stor del af forklaringen på, hvorfor hun selv har så stort et overskud at dele ud af. Et overskud, der er afgørende. Selvfølgelig er det et hårdt og tidskrævende arbejde, som byder på rigtig mange nederlag, men også succeser. Jeg har tit tænkt på, hvordan jeg selv ville reagere, og hvordan mit eget liv ville have været, hvis jeg var blevet udsat for de frygtelige oplevelser, som de her kvinder har været ude for. Det er meget svært at forestille sig, og det kræver en stærk psyke bare at høre om det. De første par gange, jeg kom hjem fra besøg i et asylcenter, kunne jeg ikke sove om natten. Nu har jeg lært at tackle det, selv om det stadig gør indtryk. I Flygtningehjælpen plejer de at sige til hinanden: Fremad mod nye nederlag. Jeg minder mig selv om, at selv når det ikke lykkes at give folk opholdstilladelse, så betyder det noget for dem, at jeg har været der som menneske. At der var en, som troede på dem og ville dem det bedste. Det er vigtigt at opretholde en tro på, at det hele ikke er håbløst. Også for ens fremtidsudsigter. Respekt, nysgerrighed over for andre kulturer og kreativitet er essensen af Michalas 34 ALT FOR DAMERNE 9/2012

4 interview Lægeundersøgelser viser, at opholdet i de danske asylcentre skader særligt børnene endnu mere end de krigsoplevelser, de har haft. Vi burde tilbyde traumebehandling ved ankomsten. Det er jo en ekstrem effektiv form for ulandshjælp samtidig. Hvis folk bliver sendt hjem, er de jo så meget bedre i stand til at klare sig. opvækst i et kunstnerhjem i København. Jeg har altid følt mig heldig og meget privilegeret. Også over helt tilfældigt at komme til verden i et trygt og frit land, når andre fødes i en ruin i Kabul. Mine forældre var politisk aktive, og gennem kunsten blev jeg opmærksom på andre kulturer, som for eksempel den arabiske, som er fuldstændig fantastisk og ikke ren middelalder. Jeg læste også mange romaner som barn og teenager. Socialrealistisk litteratur om menneskeskæbner fra hele verden. Michalas facon er på ingen måde missionerende, men når hun går vennekredsen igennem, har de det tilfælles, at de alle er politisk aktive i en eller anden grad. Hvis ikke folk involverer sig aktivt i verden omkring dem, bliver det for kedeligt. Vores drenge er efterhånden rimelig trætte af at høre om menneskerettigheder, tortur og bombninger hen over aftensmaden, men vi har aldrig lagt skjul på, hvordan verden er skruet sammen. De har en meget nuanceret og fornuftig holdning til deres omverden, men jeg tror af og til, det bliver for meget. Det er jo ikke deres projekt, vel? Til gengæld har de fået mange oplevelser, som ikke er helt almindelige i en dansk familie, og som er blevet en del af vores historie. Som for eksempel den om den unge albaner, som kunne citere gamle gangsterfilm, og en srilankansk kvinde, der lavede hvinende stærke chiliretter til vores morgenmad. De har også lært at lege med børn, de ikke kan tale med og mødt børn, der brændende ønsker sig at få lov til at gå i en rigtig, dansk skole. Michalas favoritbøger Jeg læste mange romaner som barn og teenager. Socialrealistisk litteratur om menneskeskæbner fra hele verden, lige fra Stille flyder Don til Pelle Erobreren. Litteratur er en fantastisk måde at komme tæt på folks tanker og følelser på. Senest har jeg læst Historien som ikke bliver fortalt af Nagieb Khaja om Afghanistan. Mine yndlingsbøger er blandt andre Rohinton Mistrys A Fine Balance fra Indien og Safrankøkkenet af Yasmin Crowther fra Iran/England.» 9/2012 ALT FOR DAMERNE 35

5 interview Soraya pynter juletræ hos sin danske støttefamilie, som også hjalp hende gennem de mange samtaler med de danske myndigheder. Michala Clante Bendixen, 44. Arbejder som selvstændig grafisk designer. Arbejder desuden frivilligt for Flygtninge under jorden/refugees Welcome. Bor i Valby med sine drenge på 10 og 16 år og kæresten, som er webmaster og designansvarlig hos Amnesty International. Maryam har snart tilbragt ti år i Sandholmlejren, hvor hun har fået status som de mange somalieres bedstemor. Sorayas historie Soraya var kun 20 år, da hun for nogle år siden kom helt alene fra Afghanistan. Da hun var 16, blev hun giftet væk til en 45-årig, som imidlertid forsvandt kort efter. Faren slog jævnligt både Soraya og hendes mor med et bælte. Han brændte hende med en cigaret og skar på et tidspunkt hendes lange hår af. Da ægtemanden ikke var dukket op efter flere år, besluttede hendes far at gifte hende væk til en 70-årig! Soraya besluttede at flygte, selv om det var livsfarligt, og hun ikke vidste, hvor hun skulle tage hen. Det lykkedes hende at stjæle sin egen medgift fra faren, og med de penge betalte hun en menneskesmugler og venner til en onkel for at få hende til Iran og videre til Europa. Rejsen var en frygtelig oplevelse i sig selv. I fremmede mænds skiftende varetægt, med bil og minibus over grænserne. En skønne dag kom hun til Sandholm. Heldigvis fik hun asyl efter få måneder og fik lov at bo i samme kommune som den danske familie, der har støttet hende siden hendes ankomst. Soraya kan ikke kontakte sin mor eller søster det er for farligt for dem alle. Hun er en stærk og klog pige, som taler rigtig godt engelsk, men det har været svært for hende at lære dansk trods en ihærdig indsats. Hun har gennemgået et behandlingsforløb for sine traumer, og indimellem har hun slet ikke haft lyst til at leve. Sorayas navn er opdigtet. Michala om Soraya: Hun er den type flygtning, Danmark ikke siger nej til. Hun er kvinde, er flygtet alene og kommer fra et land, hvor lovgivningen ikke beskytter kvinder mod voldelige mænd og tvangsægteskaber. Det kan ikke forsvares at sende kvinder tilbage til lande som Afghanistan eller Pakistan, hvor forsmåede slægtninge beskyttes af loven, hvis de slår kvinderne ihjel. Maryams historie Maryam, 46, kom til Danmark i 2002 fra Somalias hovedstad Mogadishu, hvor hun arbejdede på en børneklinik. Byen er helt ødelagt af den frygtelige borgerkrig og betragtes som verdens farligste sted. Under flugten mistede hun kontakten med sin mand, der blev nødt til at gemme sig af frygt for etnisk udrensning. Parrets syv børn blev efterladt hos deres mormor i håb om, at de kunne hente dem senere. Maryam har ikke været i kontakt med dem i snart ti år, men har for nylig fået et tip om, at de stadig er i live. Gennem de mange års passiv ventetid, er hun blevet tiltagende syg hun er helt handicappet af smertefuld leddegigt og kan i perioder næsten ikke gå. Desuden har hun diabetes og får insulin. Hun har fået flere afslag på humanitær opholdstilladelse, men har på trods af sin svære situation altid haft hjertevarme til at være en slags bedstemor for alle de somaliere, som er kommet og gået i Sandholm. Hun har stadig ikke fået asyl. Michalas bud på Maryams fremtid: Efter menneskerettighedsdomstolen har forbudt de europæiske lande at sende folk retur til Mogadishu, har vi i Danmark besluttet at genåbne alle somaliske sager, og jeg kunne godt forestille mig, at hun får asyl langt om længe. 36 ALT FOR DAMERNE 9/2012