T E K N I K - OG M I L J Ø U D V A L G E T

Transkript

1 D AG SORDEN 2011 T E K N I K - OG M I L J Ø U D V A L G E T Dato : Tidspunkt: 09:30 Sted: Nupark, Nupark 51, Holstebro KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Siden sidst Behandlingssager Ændring af lov om statens byggevirksomhed - udvidelse af lovens område til også at dække kommunalt byggeri Planlægning af udvalgets studietur oktober/november Arbejdsgruppen for tilmeldeordninger for genbrugspladser Sager til forventet efterretning Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi og Teknik- og miljøområdet KL s høringssvar til vand- og naturplanerne Status for analyse af tvungen udbud af husholdningsaffald til forbrænding Økonomisk analyse af det kommunale redningsberedskab Havnelovsudvalget Fælles brev om lavfrekvent støj fra KL og miljøministeren Tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyningsanlæg Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat Referat af udvalgsmøde den 29. marts 2011 vedlægges til udvalgets medlemmer. SIDE 3

4 2. Siden sidst SIDE 4

5 5. Behandlingssager 5.1. Ændring af lov om statens byggevirksomhed - udvidelse af lovens område til også at dække kommunalt byggeri SAG NR.: akp Som opfølgning på aftale om Konkurrencepakken mellem Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne dateret den 11. april 2011 blev der den 27. april 2011 fremsat lovforslag om ændring af lov om statens byggevirksomhed uden forudgående høring. Lovforslaget har parallelt med ministeriets forberedelse af lovforslagets fremsættelse i Folketinget været sendt i ekstern høring med kort frist hen over påsken. Ministeriet har tilkendegivet, at såfremt der i høringsfasen fremkommer væsentlige kommentarer vil et ændringsforslag kunne fremsættes../. Det indstilles, at det allerede afgivne høringssvar fra KLs sekretariat indgår i en henvendelse til Folketingets Boligudvalg, og at denne suppleres med følgende: KL finder, at den anvendte høringsprocedure er under al kritik KL foreslår, at Boligudvalget arbejder for at friholde kommunerne fra at være omfattes af statsbyggeloven. Kommunerne kan sidenhen omfattes (helt eller delvist), såfremt en grundig evaluering af effekten af statsbyggeloven i forhold til statsligt byggeri taler herfor. Lovforslaget indebærer, at statsbyggereglerne også skal dække kommunalt og regionalt byggeri. Derved kan der ifølge lovforslaget generes flere erfaringer med at tilrettelægge byggeprocessen og den efterfølgende drift, så disse i øget grad spredes til den øvrige byggesektor til gavn for kvaliteten og produktiviteten i byggeriet generelt. Statsbyggeloven er en bred bemyndigelseslov, der opstiller rammer for opførelse, om- og tilbygning af statsbygninger. Formålet er at sikre, at byggeriet og byggeprocessen foregår på en hensigtsmæssig måde, og at der tages bredt hensyn til både byggeriets økonomi, kvalitet og arkitektur og til udvikling og gennemprøvning af nye metoder og byggematerialer. SIDE 5

6 Statsbyggereglerne er efter gældende lov udmøntet i følgende bekendtgørelser: Nøgletalsbekendtgørelsen Kvalitetssikringsbekendtgørelsen IKT-bekendtgørelsen (informations- og kommunikationsteknologi) Bekendtgørelse om anvendelse af OPP, partnering og nøgletal OPP-bekendtgørelsen Bekendtgørelse om selektiv nedrivning af statsbygninger. Der er ikke forud for lovforslagets fremsættelse gennemført en generel evaluering af effekten af statsbyggereglerne. KLs sekretariat har fra parter, der er omfattet af de nuværende regler, fået indtryk af, at reglerne er uhensigtsmæssige og ikke har den ønskede effekt. Med lovforslaget vil statbyggereglerne gælde for kommunerne med en tærskelværdi (anlægssum) på 20 mio. kr., idet reglerne om nøgletal og selektiv nedrivning dog ikke gøres gældende. Byggeri efter lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger, lov om byfornyelse og udvikling af byer samt byggerier omfattet af lov ombyfornyelse påtænkes ikke omfattet af bekendtgørelserne. I lovforslaget er det estimeret, at der årligt vil være tale om i alt 400 byggeprojekter i kommuner og regioner svarende til gennemsnitligt 4 projekter pr. år pr kommune. Der er således tale om et relativt lille antal sager set i forhold til den administrative byrde i kommunerne, der er forbundet med at skulle håndtere det nye regelsæt. SIDE 6

7 5.2. Planlægning af udvalgets studietur oktober/november 2011 SAG NR.: pah Teknik- og miljøudvalget har besluttet at gennemføre en studietur den 30. oktober - 2. november 2011, begge dage inklusiv. Udvalget skal nu tage stilling til destination for studieturen. Det indstilles at Teknik- og miljøudvalget vælger foretrukne temaer og destination for studieturen. Sekretariatet har undersøgt, hvor det kunne være interessant at hente inspiration inden for udvalgets område og forslår på den baggrund, at udvalget overvejer en studietur til enten Bilbao i Spanien eller til det sydlige Tyskland, som f.eks. Freiburg eller Frankfurt. På begge destinationer vurderer sekretariatet, at der vil være mulighed for at lade sig inspirere af arbejdet med implementering af EU-regulering ift. vand og natur, ligesom drikkevand og affald er områder, der vil være interessante at se og høre om i omegnen til de pågældende steder. Derudover vil et besøg i Bilbao særligt kunne byde på inspiration ift. den proces byen har gennemgået, hvor den er forvandlet fra forurenet industriby til arkitektur- og designmetropol. Kommunen vil kunne fortælle om sine strategier og planer. Bilbaos succes tilskrives parallelle investeringer i byudvikling, kultur og infrastruktur. Der vil f.eks. være mulighed for at høre om drivkræfterne bag denne udvikling, som bl.a. har været en tænketank med repræsentanter for erhvervsliv, kulturliv mv. og en nonprofit organisation, der har fungeret som udviklingsselskab med koordinering af og gennemførelse af projekter. Derudover vil der være mulighed for at besøge Vitoria-Gasteiz, der er Europæisk klimahovedstad Ved et besøg i det sydlige Tyskland, som f.eks. i Freiburg eller Frankfurt vil der særligt være mulighed for at hente inspiration ift. klima og energi. Fokus vil være på bæredygtige projekter med byudvikling. I området er der store erfaringer med at planlægge bydele med lavenergi byggeri og passiv huse. Nogle steder har man fokuseret på at øge genanvendelse af affald og nogle steder har man fokuseret på at nedbringe elforbruget. Li- SIDE 7

8 geledes vil der være inspiration ift. inddragelse af mobilitet i planlægningen, særligt ift. hele bydele, der er planlagt til at være næsten bilfrie Arbejdsgruppen for tilmeldeordninger for genbrugspladser SAG.NR.: ach Miljøministerens arbejdsgruppe skal finde 2-3 forskellige modeller for tilmeldeordninger for virksomheders adgang til genbrugspladser. De første arbejder skal afsluttes inden udgangen af april måned, hvorefter de politiske forligsparter skal drøfte den fremtidige model. Det indstilles, at KL arbejder for: en abonnementsmodel med en statslig tilmelding, med så frie kommunale rammer så muligt at den nye model testes for holdbarhed i en række kommuner, før det besluttes at rulle den ud i hele landet at der findes løsninger på de økonomiske udeståender kommunerne har med den eksisterende ordning for genbrugspladser. Efter 4 møder i arbejdsgruppen kan det konstateres, at der ikke er enighed om en ny tilmeldeordning pr. 1. januar Samlet set er det vurderet, at det kun er ca. 5% af de samlede mængder erhvervsaffald, der tilgår de kommunale genbrugspladser. Der er store forskelle på, hvor meget erhverv belaster de enkelte pladser (fra ca %). Ved en fremtidig tilmeldeordning forventer sekretariatet, at under virksomheder vil tilmelde sig ud af erhvervsaktive virksomheder, der potentielt vil kunne komme på pladserne. Sekretariatet vurderer, at det er urealistisk, at en ny model kan træde i kraft pr. 1. januar 2012 uden betydelig usikkerhed om gebyrstørrelser m.m. SIDE 8

9 Der er ikke fundet løsninger på kontrol problemet (krydssubsidiering). Hvis der skal være effektiv kontrol, bliver det voldsomt dyrt og genererende for brugerne, både generende for borgere og for virksomheder. De kommunale parter foretrækker en abonnementsmodel, hvor der ikke er mængdemæssige begrænsninger. Modellen baseres på tilmelding via en landsdækkende, statslig ordning. Erhvervsorganisationerne, dog undtaget Håndværksrådet, foretrækker en model baseret på mængdemæssige begrænsninger og klip. Alle parter er enige om, at en vægt og bom model er økonomisk meget tung og derfor ikke umiddelbart kan anbefales. Miljøstyrelsen vil dog ikke afvise, at modellen kan komme i spil igen. Der er en række tekniske løsninger ved de ovennævnte modeller, der skal have længere tid til afklaring. Der er papirløst møde i forligskredsen 28. april, hvor Miljøstyrelsen informerer om arbejdet i arbejdsgruppen. Miljøstyrelsen vil sende en samlet rapport i høring efter påske, hvorefter arbejdsgruppen forventes at mødes igen i slutningen af maj. SIDE 9

10 6. Sager til forventet efterretning 6.1. Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi og Teknik- og miljøområdet SAG NR.: pah Der foreligger nu et udkast til en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi. Det er hensigten, at strategien aftales med Regeringen i forbindelse med økonomiforhandlingerne dette forår. Sagen indstilles til forventet efterretning. Konturerne af en ny, fællesoffentlig digitaliseringsstrategi er ved at tegne sig. Udarbejdelsen af strategien ledes af Finansministeriet. KL indgår aktivt i arbejdet. Parterne er enige om strategiens tre hovedtemaer/fokusområder: Digital betjening af borgere og virksomheder Digital velfærd Effektiv styring og koordinering../. Vedlagte udkast til den fællesoffentlige strategi: Den digitale vej til fremtidens velfærd er fortsat i proces. Men der er ingen tvivl om, at den får væsentligt fokus på digital borger- og virksomhedskommunikation, hvilket også er i tråd med kommunernes eget, strategiske sigte jf. den kommunale digitaliseringsstrategi. En væsentlig del af projekterne understøtter den kommunale digitaliseringsstrategi. På visse områder ønsker staten dog at gå længere end kommunernes oplæg. Her kan nævnes initiativerne om obligatorisk digital kommunikation og en obligatorisk digital postkasse til alle, som skal gøre det lettere for kommunerne at høste potentialet af itinvesteringerne. Indholdet i temaet om digital velfærd er derimod langt fra landet endnu. De kommunale velfærdsområder beskæftigelse, sundhed, socialområdet og skoleområdet er i spil. Det er uklart, hvilket fokus beskæftigelsesområdet kommer til at få i strategien. Social- og sundhedsområdet har heller ikke et markant, kommu- SIDE 10

11 nalt aftryk i strategien. Det er dog sikkert, at skoleområdet kommer til at få en fremtrædende plads i strategien. At fagområderne - skoleområdet undtaget - formentlig kommer til at have en svag, kommunal vinkel skyldes i høj grad, at der har vist sig begrænset behov for at indgå i fællesoffentligt samarbejde for at kunne komme videre med initiativerne i den fælleskommunale strategi. Den fællesoffentlige strategi forventes at skabe et stærkt, generelt fundament i forhold til kommunernes digitaliseringsarbejde. Strategien har både fokus på at videreudvikle den fælles infrastruktur - fx skal NemID udvikles til at kunne blive brugt på mobiltelefoner, og et fælles betaling s- system og fælles brugerstyring skal udvikles. Det er initiativer, som kommunerne kan drage fordel af i forbindelse med KOMBIT s udbud af monopolområderne. Herudover vil der være vægt på grunddata og forbedring af brugen af disse. Bedre kvalitet i data og en fælles datafordeler til at distribuere data har høj prioritet i såvel den kommunale som den fællesoffentlige strategi. Endelig tager strategien fat om en af de helt store udfordringer med, at få lovgivningen til at understøtte digital kommunikation. Retsvirkninger af at kommunikere digitalt med borgerne bliver skrevet ind i lovgivningen, underskriftskravet bliver håndteret og persondatalovens regler bliver undersøgt. Ligeledes kommer der et lovgrundlag som gør det muligt, at høste de fulde potentialer ved eindkomstregistret. Det er alle kommunale ønsker. Teknik- og miljøområdet Det nuværende udkast indeholder ikke specifikke initiativer på teknik- og miljøområdet. Sekretariatet arbejder for, at der i næste udkast til strateg i- en vil indgå en overordnet beskrivelse af de initiativer, der forventes i gang sat på miljøministeriets område. Der er tale om initiativer, der har fokus på data til området og på planer. Ift. data er der enighed om, at der behov for effektivisering af arbejdet med data gennem standardisering og ift. samarbejdet om data i fælles offentlige løsninger som f.eks. Danmarks Miljøportal. Ift. planer er der enighed med Miljøministeriet om at se på behov for ændringer i regler mv. i forbindelse med øget digitalisering af arbejdet med planer. SIDE 11

12 På teknik- og miljøområdet forventes strategiens vægt på at udbygge samarbejde om grunddata at få væsentlig betydning for kommunernes arbejde med registreringer på særligt ejendomsområdet. Ligeledes vil den øgede vægt på BBR som autoritativt register for adressedata medføre øgede opgaver for de kommunale forvaltninger i forbindelse med etablering af disse data, men forventes derefter at sikre muligheder for effektiviseringer alle steder, hvor der anvendes adresser. Den fællesoffentlige strategi indeholder ikke initiativer ift. digitalisering af den kommunale byggesagsbehandling. Dette er således fortsat et initiativ, der alene kører i den kommunale digitaliseringsstrategi. Færdiggørelse af strategien Samlet set bliver den fælles offentlig strategi en strategi, der på mange områder går ind dér, hvor kommunerne ikke selv kan løfte opgaven. Nemlig med ændret lovgivning og fælles infrastruktur. Sekretariatet finder, at dette er tilfredsstillende for kommunerne. Strategien er dog ikke handlet færdig endnu. Forhandlingerne besværliggøres af, at strategiens initiativer og tilhørende business cases skal indgå i økonomiforhandlingerne. Det gør, at ikke kun det relevante ministerium og KL (og Danske Regioner) skal blive enige. Økonomistyrelsen/Finansministeriet skal også vurdere, at et givent projekt er relevant. - Typisk at initiativet har et stort økonomisk potentiale (digital borgerkommunikation) eller stor politisk bevågenhed (skoleområdet). Herudover skal der være enighed om finansieringen. KL s formandskab har på seneste møde drøftet muligheden for, at de initiativer, som KL bakker op om, finansieres via bloktilskuddet for så vidt angår den kommunale andel. SIDE 12

13 6.2. KL s høringssvar til vand- og naturplanerne SAG NR.: trr/gbr Staten har med næsten to års forsinkelse i oktober 2010 sendt de statslige vand- og naturplaner i seks måneders høring indtil april På baggrund af planernes indhold, rammevilkårene for deres implementering og kommunale høringssvar har sekretariatet udarbejdet KL s høringssvar i overensstemmelse med tidligere givne mandater. Det indstilles, at høringssvaret tages til efterretning. Jf. lovgivningen er kommunerne ansvarlige for implementering af vandog naturplanerne qua udarbejdelse af handleplaner, konkrete tiltag og det generelle myndighedsarbejde. Planerne er desuden bindende for kommuneplanlægningen. Kommunerne er således den centrale aktør i implementering af planerne../. I betragtning af denne rolle har KL i det vedhæftede høringssvar fremhævet generelle forhold af betydning for implementeringen. For mere uddybende og specifikke eksempler er der i høringssvaret henvist dels til kommunernes omfattende høringssvar, dels til dialog med KL s sekretariat. KL fremhæver i høringssvaret, at kommunerne er stærkt optaget af at sikre planernes implementering også med de mange muligheder, det giver. Det fremgår af den store interesse for planerne i kommunerne, såvel politisk som administrativt. Det fremgår også af den høje prioritering, KL har givet samarbejdet om planerne med staten, såvel politisk som administrativt i en lang række arbejdsgrupper om implementeringen. For KL er det imidlertid afgørende, at følgende betingelser er til stede: At der er overensstemmelse mellem mål, virkemidler og finansiering At kommunerne får den nødvendige tid til at gennemføre opgaverne og ikke skal bøde for, at statens planer er næsten to år forsinket At der en reel mulighed for målopfyldelse i kombination med de nødvendige lodsejer- og borgerprocesser At der reélt tages højde for kommunernes høringssvar i statens planer. SIDE 13

14 Efter KL s vurdering er det desværre ikke tilfældet p.t. KL opfordrer derfor i høringssvaret staten til at foretage omfattende ændringer i rammevilkårene for planernes implementering, især finansiering og virkemidler. KL har hidtil haft gode resultater i forhandlinger med staten om indsatsen såvel på politisk som administrativt niveau. I den vedvarende dialog med staten vil KL fortsat arbejde for, at der sikres overensstemmelse mellem mål, virkemidler og finansiering også set i lyset af den korte implementeringshorisont Status for analyse af tvungen udbud af husholdningsaffald til forbrænding SAG NR.: ach KL s bestyrelse har besluttet, at der skal udarbejdes en analyse af situationen for forbrænding af affald foranlediget af den tværministerielle rapport om emnet. Resultatet heraf påregnes forelagt udvalget og bestyrelsen i juni Miljøministeren har meddelt, at Konkurrencepakkens ændringer for organiseringen af forbrændingssektoren tidligst vil kunne fremsættes i form af lovforslag i oktober 2012, fordi et konkret forslag forudsætter en forudgående, lang række udredninger. Det indstilles, at sagen tages til efterretning. Regeringen har i rapporten Forbrænding af affald fra december 2010 beskrevet 4 scenarier for den fremtidige organisering af forbrændingssektoren. Som konklusion på rapporten anbefaler Regeringen, at kommunerne tvinges til at sende sit husholdningsaffald til forbrænding i udbud. SIDE 14

15 Kommunerne må fortsat eje og drive forbrændingsanlæg men udskilt i særskilte aktie- eller anpartsselskaber. Der er efterfølgende indgået forlig mellem regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne om en sådan løsning. Lovforslag vil ikke kunne fremsættes for Folketinget før oktober Sekretariatet udarbejder som aftalt sammen med Affald Danmark og Renosam en analyse med en vurdering af konsekvenserne for kommuner og kommunale forbrændingsanlæg af de relevante scenarier for forbrændingsanlæggene. Der vurderes på 3 temaer: Konsekvenser for de kommunale anlægs konkurrencevilkår Konsekvenser for de kommunale økonomiske værdier i forbrændingsanlæg Sikring af fremtidig forbrændingskapacitet. Temaerne er bevidst lagt i denne rækkefølge, da det er de kommunale anlægs fremtidige vilkår i konkurrencen, der bliver afgørende for de kommunale økonomiske værdier og for kommunernes rolle i sikring af forbrændingskapacitet Økonomisk analyse af det kommunale redningsberedskab SAG.NR.: ach Sekretariatet er blevet kontaktet af Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen, der i samarbejde med Finansministeriet har iværksat en budgetanalyse af det statslige redningsberedskab. Man ønsker også en økonomisk analyse af de kommunale redningsberedskaber. Sagen indstilles til forventet efterretning. SIDE 15

16 Det fremgår af den nuværende aftale om redningsberedskabet at: i forberedelserne til en ny flerårig aftale om redningsberedskabet efter 2011 vil der blandt andet blive fokuseret på redningsberedskabets internationale indsatser, økonomi samt frivillige, herunder ungdomsbrandkorps. Partierne er enige om, at en ny flerårig aftale om redningsberedskabet bør indgås inden udgangen af I forlængelse af dette har Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen i samarbejde Finansministeriet iværksat en budgetanalyse af det statslige redningsberedskab, herunder Beredskabsstyrelsen. Det fremgår bl.a. af den formulerede opgave vedrørende Beredskabsstyrelsen, at der skal: foretages en undersøgelse af udgiftsfordelingen mellem det statslige og det kommunale redningsberedskab en herfor er, at en isoleret undersøgelse af opbygningen i et af elementerne (i det her tilfælde det statslige operative redningsberedskab niveau 3) i det enstrengede beredskab ikke giver mening uden også at inddrage de kommunale redningsberedskaber. Sekretariatet har afholdt møde med de ovennævnte statslige parter. Der er efterfølgende henvist til Danmarks Statistik, hvor det er muligt at indhente de ønskede oplysninger om økonomien i det kommunale beredskab, herunder mulighed for, at inddele udgifterne i en lang række undergrupper. på fx lønninger, køb af varer, køb af tjenesteydelser og en lang række andre poster Havnelovsudvalget SAG NR.: cef Sagen efterudsendes. SIDE 16

17 6.6. Fælles brev om lavfrekvent støj fra KL og miljøministeren SAG NR.: cef Flere kommuner har i den seneste tid meldt offentligt ud, at de sætter en vindmølleplanlægning i stå indtil de nye grænseværdier om lavfrekvent støj bliver offentliggjort i juni KL og miljøministeren laver en fælles henvendelse til alle kommuner, som opfordrer til, at vindmølleplanlægningen forsættes, da de kommende regler ikke kan begrunde en udsættelse. De kommende regler vil ikke skærpe de nuværende grænseværdier. Sagen indstilles til forventet efterretning. I de sidste par måneder har flere kommuner meldt offentligt ud, at de stiller deres aktuelle vindmølleplanlægning i bero og afventer de nye grænseværdier for lavfrekvent støj, som forventes offentliggjort i juni Dette sker selv om miljøministeren i en pressemeddelelse forsikrer om, at de nye grænseværdier ikke vil ændre på den nuværende praksis. KL og miljøministeren er derfor blevet enige om at udsende en fælles skrivelse til alle kommuner, som opfordrer til, at vindmølleplanlægningen fortsættes, da de kommende regler ikke kan begrunde en udsættelse. De kommende regler vil ikke skærpe de nuværende grænseværdier for lavfrekvent støj. De nye regler er blandt andet begrundet i hensynet til, at det bliver muligt for kommunerne fremover at kontrollere den lavfrekvente støj, når møllerne er i drift. Dette er ikke muligt i dag. Miljøministeren har forsat tillid til kommunernes vilje til at planlægge for vindmøller. Men det er også klart, at med de igangværende energipolitiske forhandlinger, hvor vindmøller på land også spiller en stor rolle, er det vigtigt for kommunerne, at de i deres planlægning for vindmøller er overbevisende og forsætter den gode fremdrift, også når det gælder opfølgning med lokalplanlægning for vindemøller til virkeliggørelse af kommuneplanen. SIDE 17

18 6.7. Tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyningsanlæg SAG NR.: tkg Energistyrelsen sendte i juli 2010 udkast til bekendtgørelse om tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyningsanlæg mv. i høring. Udvalget ha v- de en række kommentarer som KL fremsendte i september Energistyrelsen har nu fremsendt et nyt udkast til bekendtgørelse om./. tilslutningspligt mv. i høring. KL har fremsendt vedhæftede høringssvar. Det indstilles, at udvalget tager sagen til efterretning. På baggrund af udvalgets bemærkninger til det første udkast til bekendtgørelse om tilslutningspligt mv. kom KL i september 2010 med indsigelser imod at al ny bebyggelse ville blive fritaget for tilslutningspligt til ko l- lektiv varmeforsyning. Energistyrelsen har nu meldt ud, at ophævelse af tilslutningspligten for standard nybyggeri bliver udskudt indtil der foreligger et bedre beslutningsgrundlag, og at reglerne kan koordineres med ændringer i planloven. Sekretariatet har i KL s høringssvar til det nye udkast til bekendtgørelse om tilslutningspligt givet udtryk for, at ophævelse af tilslutningspligten bør analyseres nærmere, og at der bør tages højde for Regeringens Energiudspil 2050, hvor der lægges vægt på kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning. SIDE 18

19 7. Eventuelt SIDE 19