Liljer som have- og potteplanter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Liljer som have- og potteplanter"

Transkript

1 HAVEBRUG NR. 128 JANUAR 2000 Liljer som have- og potteplanter Lavtvoksende Asiatiske hybrider. I flere er L. maculatum var. alpinum benyttet i forædlingen. Liljer har været populære prydplanter i mange år og der findes et stort, varieret udvalg af sorter. Ved passende valg kan man dyrke liljer de fleste steder i haven og blomstringssæsonen kan strække sig fra slutningen af maj til ind i september. Denne Grøn Viden beskriver historie, arter, sorter, dyrkning og forædlingsteknikker. Kell Kristiansen, Afdeling for Prydplanter, DJF Årslev samt Marian Ørgaard og Niels Jacobsen, Botanisk Sektion, Institut for Økologi, KVL. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

2 Lilium candidum, Madonna-Lilje. Hjemmehørende på Balkan og i Tyrkiet. Overvintrer med en bladroset. Ynder kalkrig jord, og kan være svær at få etableret. Løgene skal plantes lige under jordoverfladen, idet arten ikke har stængelrødder oven over løget. Lilium martagon, Krans-Lilje. Lilje med naturlig udbredelse fra Syd- og Mellem-Europa til Mongoliet. Kan findes forvildet i Danmark. Lilium maculatum var. alpinum. Dværgform af L. maculatum. Varieteten alpinum er hjemmehørende på de japanske øer Kurilerne og er med sine c. 20 cm blandt de laveste liljer. L. maculatum ligner L. bulbiferum, og hybrider mellem disse to arter kendes som L. x hollandicum. Liljer (Lilium) tilhører Liljefamilien (Liliaceae), der omfatter c. 300 arter af løgplanter, heriblandt Tulipan og Kejserkrone. På Kreta viser 3500 år gamle fresker med Madonna-Lilje (L. candidum), at liljer er meget gamle kulturplanter. Omkring år 1630 blev seks europæiske og én amerikansk art, Kanadisk Lilje (L. canadense), dyrket i engelske haver. Den først-kendte asiatiske art, Lysekrone-Lilje (L. maculatum), var i kultur i Europa omkring år Der er omkring 100 liljearter, hvoraf de fleste er afprøvet i haver og drivhuse. Slægten er udbredt i tempererede til subtropiske egne på den nordlige halvkugle, og vokser i skove, på enge samt på stejle bjergskrænter; fra havniveau op til mere end 4000 m over havet. Vildtvoksende i bjergene på den nordlige side af Middelhavet findes bl.a. Madonna-Lilje, Krans-Lilje (L. martagon), Brand-Lilje (L. bulbiferum) og Pyrenæisk Lilje (L. pyrenaicum). Østasiatiske arter som f.eks. Lysekrone-Lilje, Koral-Lilje (L. pumilum) og Tiger-Lilje (L. lancifolium), samt formodentligt den europæiske Brand-Lilje er krydset sammen til et hybrid komplex benævnt Asiatiske hybrider. Disse hybrider er de mest anvendte i haverne, som snitblomst og som potteplante. Herudover er Krans-Lilje, Madonna- Lilje og Konge-Lilje (L. regale) blandt de bedste haveliljer. I en række andre planters navne indgår betegnelsen lilje, også selvom de ikke eller kun fjernt er beslægtet med Lilium. Blandt disse er Daglilje, Fredslilje, Inkalilje samt Påske- og Pinselilje. De har sikkert fået betegnelsen lilje på grund af de iøjnefaldende blomster, der har mindet om liljers. 2 HAVEBRUG NR. 128, 2000

3 Lilium pumilum, Koral-Lilje. Hjemmehørende i det østlige Asien. Løgene lever ikke særligt længe, og den bør derfor jævnligt frøformeres. Liljer er flerårige, enkimbladede planter med løg opbygget af løse skæl, der ikke er beskyttet af en tør ydre kappe, som f.eks. tulipanløg. Liljer har ofte 2 typer af rødder; tykke basalrødder under løget, som kan trække løget ned i optimal dybde, samt et-årige stængelrødder over løget. Der er store forskelle i plantehøjde mellem de forskellige arter. L. maculatum var. alpinum, en dværgform af Lysekrone-Lilje fra de japanske øer Kurilerne, er med sine 10 cm en af de laveste, og Guldbånds-Lilje (L. auratum) kan blive mere end 2 m høj. Blomsten har 6 frie blosterblade og seks store vippende støvknapper. Blomsternes størrelse, facon og farve varierer meget: Koral-Liljens blomster er ca. 3 cm i diameter, mens blomsterne hos Guldbånds-Lilje kan blive 30 cm i diameter. Blomsterne findes i hvide, gule, orange, rosa, røde og violette nuancer, ofte mønstrede af mørkere pletter og/eller streger. Blomsterne er opad-, udad-, eller nedadvendte. Brand-Lilje og Lysekrone-Lilje har skållignende, opadvendte blomster. Trompet-Lilje (L. longiflorum) har lange, udadvendte og tragtlignende blomster. Krans-Lilje og Koral-Lilje har nedadvendte blomster med bagudbøjede blomsterblade (turbanformede). Antallet af blomster varierer også meget. Koral-Lilje og Krans-Lilje kan have hhv. 20 og 50 små blomster, Guldbånds-Lilje 20 store blomster og Brand-Lilje fra 1-5 blomster. Madonna-Lilje, Konge-Lilje, Pragt- Lilje (L. speciosum) og Guldbånds- Lilje, samt hybrider mellem de to sidstnævnte udvikler kraftige, søde og parfumerede dufte. Sorter Liljesorter grupperes i bl.a. Asiatiske -, Orientalske - og Trompethybrider. Gennem årene er der gennemført et stort krydsningsarbejde af såvel professionelle som hobby-forædlere, og der er registreret mere end 7000 navngivne sorter. Det har vist sig muligt at krydse mange forskellige arter med hinanden, hvilket har resulteret i mange og meget forskellige sorter. I forædlingsarbejdet har man udvalgt de mest livskraftige og sunde typer. Mange sorter har halvanden eller to gange arternes kromosomantal, dvs. sorterne er tri- eller tetraploide. Et forøget antal kromosomer giver ofte kraftigere og mere robuste planter. Som begyndende lilje-dyrker har man derfor ofte mere held Lilium lancifolium, Tiger-Lilje. Stammer fra Korea og Japan. Kan blive 1,5 m høj og blomstrer i juli-august. Tegningen viser småløg (bulbiller) i bladhjørnerne og stængelrødder over løget. med at dyrke sorter fremfor arter. Det skyldes at arterne stiller større og mere specifikke krav til dyrkningsforholdene. Liljer i haven Forskellige liljesorter og -arter blomstrer på forskellig årstid og stiller også forskellige krav til dyrkningsstedet, f.eks. lysforhold samt jordens fugtighed og surhedsgrad (ph). Alle liljer kræver drænet og skygget jord, så løget ikke står for vådt og varmt. Det kan opnås ved at blande grus i jorden og dække bedet med f.eks. grannåle eller bark. Ved passende valg kan man dyrke liljer de fleste steder i haven og blomstringssæsonen kan strækkes fra slutningen af maj til ind i september. De Asiatiske hybrider blomstrer først; Trompetlil- HAVEBRUG NR. 128,

4 Eksempler på planter, som kaldes liljer, uden at de tilhører slægten Lilium. Familie Dansk navn Videnskabeligt navn Agavefamilien Palmelilje Yucca Amaryllisfamilien Belladonnalilje Amaryllis belladonna Dorthealilje Leucojum vernum Krokuslilje Sternbergia lutea Påske- og Pinselilje Narcissus Arumfamilien Fredslilje Spathiphyllum Dagliljefamilien Daglilje Hemerocallis Hyacintfamilien Afrikas Hvide Lilje Ornithogalum thyrsoides Prærielilje Camassia Hypoxisfamilien Snabellilje Curculigo recurvata Inkaliljefamilien Inkalilje Alstroemeria Irisfamilien Apostellilje Neomarica northiana Sværdlilje (Gul Iris) Iris pseudacorus Kejserlysfamilien Paradislilje Paradisea liliastrum Konvalfamilien Druelilje Liriope Liljekonval Convallaria Kølleliljefamilien Køllelilje Cordyline Liljefamilien Kæmpelilje Cardiocrinum giganteum Løgfamilien Skærmlilje Agapanthus Trillinglilje Triteleia bridgesii Magnoliefamilien Liljetræ Magnolia denudata Orkidefamilien Gøgelilje Platanthera Skovlilje Cephalanthera Tidløsfamilien Klatrelilje Gloriosa Tudseliljefamilien Tudselilje Tricyrtis jerne begynder at blomstre ved midsommer, og de Orientalske hybrider er sensommer-blomstrende. Liljer er modtagelige for en række virus og svampesygdomme. Virus er meget smitsomt og overføres med plantesaft, f.eks. via bladlus og arbejdsredskaber. Symptomerne er marmorede blade og blomster, som også kan misdannes ved kraftige angreb. For at undgå smitte til andre liljer bør en virusramt plante straks fjernes og destrueres, både løget og de overjordiske dele. Enkelte liljearter, f.eks. Tiger-Lilje og Orange- Lilje (L. henryi), er mere modstandsdygtige mod virusangreb, og ved at inddrage disse i forædlingen er der frembragt virustolerante sorter. Man skal være opmærksom på, at har man disse i Lilium auratum, Guldbånds-Lilje. Japansk art. Det danske navn skyldes det gule bånd i blosterbladene. Den kan have 20 blomster med en diameter på 30 cm. Den er meget modtagelig for virus; en egenskab den har videregivet til de Orientalske hybrider. sin have, kan de fremstå som sunde, men dog virusinficerede planter, og kan udgøre farlige smittekilder i forhold til andre liljer. Den højrøde liljebille kan være et stort problem, da både de voksne biller og deres larver kan fortære blade og blomster. Bekæmpelsen er enkel, men tidskrævende - man fanger og slår biller og larver ihjel. De gulbrune larver sidder på undersiden af bladene, indsmurt i deres sortgrønne ekskrementer. Larven kan også bekæmpes ved at spule planterne, hvorved larverne falder ned på jorden, hvor de vil dø. De lavtvoksende sorter, f.eks. den Orientalske hybrid Stargazer samt de Asiatiske hybrider Orange Pixie, Horizon og Red Carpet er velegnede til dyrkning i krukker, hvor de uden omplantning kan vokse i flere år, dog skal krukkerne overvintre et beskyttet sted. Fra drivningens begyndelse til blomstring går der 2-4 måneder afhængig af sort og temperatur. Udover at pryde haven er de fleste liljer også fortrinlige snit- 4 HAVEBRUG NR. 128, 2000

5 Lilium longiflorum, Trompet-Lilje. Stammer fra en øgruppe syd for Japan. Kan blomstre allerede 6 måneder efter frøspiring. Dyrkes i stor skala som snitblomst i væksthus. Voksne liljebiller og deres larver. Billernes gnav på frugten ses tydeligt. Liljeblomster, der er tydeligt angrebet af virus. blomster. Men pas på pollenet, det indeholder kraftige farvestoffer som nemt smitter af på tøj m.m. Er man uheldig skal man lade pollenet tørre, hvorefter det nemt kan børstes af. Venter man ikke til pollenet er tørt vil det afsætte orangegule pletter, som er svære at fjerne. Opformering af liljer Liljer kan både formeres ved frø og vegetativt. Frøformering bruges oftest til opformering af arterne. Da sorter er frembragt ved krydsninger, vil frøplanter fra disse være forskellige; bl.a. i blomsterfarve og -størrelse. Denne variationen benyttes i forædlingen, hvor man efter frøformeringen udvælger nye sorter til vegetativ formering. Frøsorter sælges dog i enkelte tilfælde, og fordelen ved frøformering i forhold til vegetativ formering er, at frøplanter er virusfri, idet virus sjældent overføres med frø. HAVEBRUG NR. 128,

6 Hybrid mellem Koral-Lilje og den asiatiske hybrid, Orchid Beauty, med opadvendte, citrongule blomster. Koral- Liljes koralrøde, turbanformede blomster slår altid kraftigt igennem i afkommet. Vegetativ opformering sker ved at skælle af løget; de enkelte løgskæl placeres mørkt i let fugtig sphagnum ved C, hvor de i løbet af et halvt år danner småløg ved basis af løgskællene. Efter et par vækstsæsoner har de nye løg opnået en blomstringsdygtig størrelse. Brand-Lilje, Tiger-Lilje og L. sargentiae danner tillige småløg i bladhjørnerne (bulbiller). Disse løg kan også benyttes til opformering, hvilket er nemmere og hurtigere end skælning. I nogle tilfælde kan man fremprovokere dannelsen af småløg. Kapper man stænglen lige over løget, men bevarer stængelrødderne nogenlunde intakte, kan man få planten til at danne småløg på den underjordiske del af stænglen. Hurtig opformering af en enkelt plante kan ske i vævskultur. Metoden er beskrevet i Grøn Viden nr. 99, Havebrug. Princippet er det samme som beskrevet oven for, men opformeringen sker under sterile og kontrollerede forhold. Opformeringen er hurtigere i vævskultur, bl.a. fordi det enkelte løgskæl kan skæres i mindre stykker, hvorved der kan dannes flere nye småløg pr. skæl. Lilium concolor. Fra Sydøstasien. Ligesom Koral-Lilje skal den jævnligt frøformeres, hvis en varig bestand skal opretholdes. Krydsning af liljer Man har gennem årene krydset mange af de forskellige liljearter, og langt de fleste sorter i dag indeholder egenskaber fra flere arter. Om man kan krydse 2 arter/ sorter med hinanden afhænger af hvor nært beslægtede de er. I nogle krydsninger er det nødvendigt at anvende specielle avancerede vævskulturteknikker for at frembringe afkom. Der er dog stadig krydsningskombinationer som ikke er mulige. Under krydsningsarbejdet er det vigtigt at sikre, at kun pollen fra den ønskede pollendonor bestøver moderplanten. Uønsket bestøvning fra andre liljer undgås ved at bestøve lige når blomsten åbner sig og derefter sætte et kræmmerhus af sølvpapir ned over det bestøvede støvfang. Efter ca. 3 måneder er frøene færdigudviklede og kan rystes ud af den tørre kapsel. I nogle tilfælde kan chancen for en succesrig frøsætning øges ved at afkorte griflen, hvorved den afstand som pollenet skal vokse for at befrugte frøanlæggene også afkortes. Metoden kan benyttes i krydsninger, hvori der indgår pollendonorer med korte grifler (f.eks. L. concolor), idet disses pollen ikke kan vokse så langt. Krydsninger mellem fjernt beslægtede arter medfører ofte abortering af frøene, fordi frøhviden, der giver næring til kimen, ikke udvikles rigtigt. Ved at dyrke disse umodne kim under kuvøselignende forhold på næringsmedier i vævskultur er det muligt at frembringe hybrider mellem fjernt beslægtede liljer. Vævskultur af liljer kan påbegyndes c. 30 dage efter bestøvning ved at skære frugtknuden i 3-4 mm tykke skiver, og så dyrke disse skiver med umodne frøanlæg på næringsmediet. Udpræparerede umodne kim kan dyrkes alene ca. 45 dage efter bestøvningen. Indgrebet skal sættes ind så sent som muligt, dvs. lige før frøene ellers ville aborteres. Næringsmediets sammensætning afhænger af kimens udviklingsstadie; jo yngre kim desto mere hormon og sukker skal mediet indeholde. 6 HAVEBRUG NR. 128, 2000

7 Man kan let lave sine egne liljehybrider uden at benytte de avancerede teknikker. Det tager to til tre år før man ser resultatet af anstrengelserne, men man kan så - også i en almindelig have - få en ganske enestående palet af blomsterfarver og -faconer. Nogle af vores Asiatiske hybrider, der ikke er i handlen. Det er muligt at frembringe mange farvenuancer og tegninger på blomsterne. Kommerciel liljedyrkning Den kommercielle liljedyrkning har, set i relation til Danmark, hovedsagelig base i Holland. Vegetativ opformering via løgskæl sker i store plastiksække under kontrollerede temperatur- og fugtighedsforhold. Efter et halvt år er der dannet småløg, og indholdet i sækkene sorteres. Småløgene plantes derefter ud i væksthus eller i marken, hvor de dyrkes i 2-3 år afhængig af sort. Når løgene har en tilfredsstillende størrelse sælges de til drivning i væksthusgartnerier eller til private haver via havecentre eller lignende. I Danmark er de klimatiske forudsætninger for at producere liljer også til stede, men alligevel foregår løgproduktionen primært i Holland. Hvis formering ved skælning, dyrkning i mark og drivning i væksthuse skal foregå i Danmark, er et samarbejde mellem virksomheder med forskellige specialer nødvendigt. I dag driver danske væksthusgartnerier hollandske løg i blomst, og plantehøjden kontrolleres delvist ved brug af vækstretarderingsmidler. Hvis der skal frembringes sorter specielt tilpasset danske forhold, er en fortsat forædlingsindsats og afprøvning på friland her i Danmark nødvendig. I 1993 startede vi et projekt, hvis formål var at undersøge mulighederne for at frembringe potte-sorter (primært Asiatiske hybrider), der kan drives uden brug af kemiske vækstretarderingsmidler. I krydsningsarbejdet indgik arter og sorter, som naturligt er lavtvoksende - specielt L. maculatum var. alpinum fra Kurilerne. En lang række arter og sorter er blevet krydset, og bl.a. blev de omtalte vævskulturteknikker benyttet. Vi har set mange flotte blomster, - også typer som ikke er i handlen i dag. Afkommet fra krydsningerne er blevet afprøvet på friland i Årslev, og de mest interessante kloner udvælges løbende. HAVEBRUG NR. 128,

8 Grøn Viden indeholder resultater og erfaringer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en husdyr-, en markbrugs- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere i videste betydning. Abonnement kan tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2000: Markbrugsserien kr. 210, husdyrbrugsserien kr. 150 og havebrugsserien kr Adresseændringer meddeles særskilt for de tre serier til postvæsenet. Redaktør: Britt-Ea Jensen og Anders Correll (ansvarshavende) ISSN X Mere at vide Hvis du har fået interesse for liljer, findes der mange bøger, der beskriver de enkelte arter og hybrider, deres krav til dyrkningsforhold, etc. Dansk Iris og Liljeklub kan også give gode ideer til at komme videre. Danske og videnskabelige navne for liljer nævnt i artiklen. Dansk navn Brand-Lilje Kanadisk Lilje Guldbånds-Lilje Konge-Lilje Koral-Lilje Krans-Lilje Lysekrone-Lilje Dværgform af Lysekrone-Lilje Madonna-Lilje Orange-Lilje Pragt-Lilje Pyrenæisk Lilje Tiger-Lilje Trompet-Lilje Videnskabeligt navn L. bulbíferum ssp. bulbíferum L. canadénse L. aurátum L. regále L. púmilum L. mártagon L. maculátum var. daúricum L. maculátum var. alpínum L. cándidum L. hénryi L. speciósum L. pyrenaícum L. lancifólium (L. tigrínum) L. longiflórum L. cóncolor L. davídii L. sargéntiae Udover forskelle i blomsterfarve kan blomsterstandens opbygning, blomsternes form, og antallet af blomster variere meget. De forskellige farver, mønstre, former og størrelser kan kombineres på mange måder. 8 HAVEBRUG NR. 128, 2000 NORDISK MILJØMÆRKE

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

ISSN 0909-380X. Dansk Iris og Liljeklub

ISSN 0909-380X. Dansk Iris og Liljeklub ISSN 0909-380X Dansk Iris og Liljeklub Iris og Liljer Nr. 2 sommer 2010 Redaktørens ord! Så blev det endelig lidt godt vejr? Eller hvad. Er det allerede sommer, det siger kalenderen. Jeg kiggede lige

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

DERFOR! HVORFOR VÆLGE GET MEE? KNOW-HOW GET MEE dyrkes i moderne væksthuse af medarbejdere med mange års erfaring, og holdbarhedstestes

DERFOR! HVORFOR VÆLGE GET MEE? KNOW-HOW GET MEE dyrkes i moderne væksthuse af medarbejdere med mange års erfaring, og holdbarhedstestes HVORFOR VÆLGE GET MEE? GET MEE dyrkes i moderne væksthuse af medarbejdere med mange års erfaring, og holdbarhedstestes hver uge, hele året rundt UDVÆLGELSE GENNEM 25 ÅR GET MEE er udvalgt blandt mere end

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Nu er de her! for år ets på visit

Nu er de her! for år ets på visit Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 43

Tid til haven. Havetips uge 43 Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede

Læs mere

Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6.

Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. 1 Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. Håndhævelse af planen..4 6.1 Kontrol og påbud.4 6.2

Læs mere

Syddansk Universitet. Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten. Published in: Groen Viden, Havebrug

Syddansk Universitet. Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten. Published in: Groen Viden, Havebrug Syddansk Universitet Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten Published in: Groen Viden, avebrug Publication date: 2001 Document version Forlagets udgivne

Læs mere

Blomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse 28-07-2015

Blomsten. Blomsten. Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse 28-07-2015 Opbygning Funktion Bestøvningsmåder Befrugtning Frødannelse Enkimbladet blomst Tokimbladet blomst Flerkimbladet blomst www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Bestøvningstyper:

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

Dansk Iris og Liljeklub

Dansk Iris og Liljeklub ISSN 0909-380x Dansk Iris og Liljeklub Iris og Liljer Nr. 1 forår 2010 Redaktørens ord! Så er det i kalenderen forår! Men i modsætning til 2009,så har det i år, ikke endnu været muligt, at foretage sig

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat

Læs mere

Figensorter til danske forhold

Figensorter til danske forhold Det kan godt lade sig gøre at dyrke figener i Danmark, men de fleste sorter klarer sig bedst i plasttunnel. Kun Bornholmerfigen og tilsvarende kloner giver et tilfredsstillende resultat på friland, viser

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer

Læs mere

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel

Markbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr

Læs mere

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:

ROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling: LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Park og Natur Natur, Miljø og Trafik By og Kulturforvaltningen Odense Kommune Se også www.odense.dk/tip Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Kæmpe-bjørneklo er invasiv

Læs mere

BambusGulve. bæredygtige gulve

BambusGulve. bæredygtige gulve BambusGulve bæredygtige gulve www.cinas.dk/morom Få prøver tilsendt til din hoveddør Bestil på www.holseogwibroe.dk/prøver eller scan QR-koden og bestil direkte fra din smartphone Bambus Bambus er et produkt,

Læs mere

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Lovhjemmel... 3 Ikrafttræden... 3 Bekæmpelsespligt... 3 Prioritering af arealer... 3 Tidsfrister for bekæmpelse... 4 Tilsyn,

Læs mere

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.

Indsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune. Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.

... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode

Læs mere

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje

Grafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje Grafisk design Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Farver... 4 Kompositioner... 7 Typografi... 8 Praktisk arbejde... 10 Vores rapport opbygning...

Læs mere

Makeupartistens have og plantesalg

Makeupartistens have og plantesalg Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske Krydderurter Træer Side 2 Akebia Quinata kaldes også for klatreagurk eller chokoladevin og farven er vel også nærmest

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken I denne måned har kokketeamet valgt at lave inspiration over temaet chokolade og lavet 3 opskrifter på dessertchokolade. November 2013 Chokoladens historie Dyrkning af

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021)

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Kerteminde Kommune (2013 2021) Indledning Kerteminde Kommune vedtog i april 2008 en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo ved Vejlbækken. Det er kommunens

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Vilde planter som fødevarer. - Fra vision til hverdag. Niels Ehler Cand. Hort., ph.d.

Vilde planter som fødevarer. - Fra vision til hverdag. Niels Ehler Cand. Hort., ph.d. Vilde planter som fødevarer - Fra vision til hverdag Niels Ehler Cand. Hort., ph.d. Plantedyrkning i Norden en klimatisk udfordring Vi har fået en gave fra den nordiske natur Nordisk særpræg - en gave

Læs mere

hodo bedet Rhododendron impeditum Azurika Rhododendron repens Scarlet Wonder

hodo bedet Rhododendron impeditum Azurika Rhododendron repens Scarlet Wonder R hodo bedet Få glæde af de fantastiske planter, der vokser i surbundsbede. Det tager kun en weekend at få gravet ud, fyldt jord i og få plantet et mellemstort rododendron bed til. Når først bedet er anlagt

Læs mere

Det gode råd gør forskellen

Det gode råd gør forskellen Husstøvmideallergi Pollenallergi Det gode råd gør forskellen Det gode råd gør forskellen 1013533_Udskudt_114x150.indd 4-1 www.astma-allergi.dk www.astma-allergi.dk 17/01/06 11:07:33 Hvad er husstøvmider?

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ. Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan

Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan Bekæmpelse af bjørneklo Indsatsplan Indholdsfortegnelse 1) Hvorfor en indsatsplan? 3 2) Lovgrundlag 4 2.1) Kontrol 4 2.2) Påbud 4 3) Indsatsområdet 4 4) Kæmpebjørnekloens biologi 4 5) Bekæmpelsesvejledning

Læs mere

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at

Læs mere

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

tegning NATUREN PÅ KROGERUP tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Beskæring af sødkirsebærtræer Bjarne Hjelmsted Pedersen 2 Hvorfor beskære træerne i det hele taget? Hvis man blot planter træerne og aldrig beskærer dem, får man

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Indhold. Lovgrundlag. Indsatsområde ... Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...

Indhold. Lovgrundlag. Indsatsområde ... Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse... Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Indhold Indledning... Lovgrundlag... Indsatsområde... Mål med bekæmpelse... Frist for bekæmpelse...... Kontrol og konsekvens af manglende

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Biodiversitetsgårde i Danmark

Biodiversitetsgårde i Danmark NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen

Læs mere

Plantevæg. til biodivercitetsfacaden. Lars Birck 5. apr 2010. ***** Biodiversity facade, Side 1

Plantevæg. til biodivercitetsfacaden. Lars Birck 5. apr 2010. ***** Biodiversity facade, Side 1 Plantevæg til biodivercitetsfacaden Lars Birck 5. apr 2010 ***** Biodiversity facade, Side 1 Facaden Europa Plantevæggen har form af et kort over Europa. Hvor der er landjord på kortet, skal der gro planter

Læs mere

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo

Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er

Læs mere

Projekt planter på lager

Projekt planter på lager Projekt planter på lager Afprøvning i konsulenthuset 2004/2005. Baggrund Mange af vores udplantningsplanter reagerer positivt på en kuldebehandling eller dyrkning ved lav temperatur. Væksten bliver mere

Læs mere

Felsted - byforskønnelse. Udarbejdet af arkitekt maa Helene Plet i samarbejde med borgere fra Felsted og Aabenraa Kommune, 2012

Felsted - byforskønnelse. Udarbejdet af arkitekt maa Helene Plet i samarbejde med borgere fra Felsted og Aabenraa Kommune, 2012 Udarbejdet af arkitekt maa Helene Plet i samarbejde med borgere fra Felsted og Aabenraa Kommune, 2012 I forbindelse med byfornyelse af Felsted, er det tanken at 1. Etape er etablering af nye byporte, der

Læs mere

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16 En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt

Læs mere

Orientering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Orientering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Orientering At finde den hurtigste, korteste eller nemmeste vejhar du brug for, både som spejder og i hverdagen. Orientering betyder oprindeligt at vende mod den opgående sol eller østen. Altså at få klarhed

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm.

Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Botanisk sensommernøgle for Tília L. (Tiliaceae) med frugt i Bytræarboretet, Hørsholm. Nøglen er beregnet til praktisk brug og derfor er direkte anvendelige karakterer fremhævet (fede!). Tília lind er

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indledning. Denne indsatsplan er et led i en langsigtet og koordineret bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune. Indsatsplanen dækker hele

Læs mere

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Landbrugets Kartoffelfond, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, www.lkfvandel.dk

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

Gør dig nogle overvejelser, inden

Gør dig nogle overvejelser, inden Af Tine Edinger og Susie Helsing Nielsen. Foto: Tine Edinger Gør dig nogle overvejelser, inden du anlægger en duftende terrasse: Det er vigtigt at vælge forskellige blomster, der blomstrer i hele udendørssæsonen,

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste

Læs mere

Makeupartistens have og plantesalg

Makeupartistens have og plantesalg Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske krydderurter Side 2 Papaver orientale Royal Wedding Hvid med sort m idte Blomstrer juni-juli 80 cm høj Velegnet til

Læs mere

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40

Partiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg

Læs mere

Nøgle til subsektion Lapponica

Nøgle til subsektion Lapponica RF. Samlemappe 3.6.2.13 side 1 Nøgle til subsektion Lapponica Allerede i 1916 brugte Sir Bayley Balfour skjoldhårene på bladundersiderne til at opdele subsektion Lapponica i seks undergrupper. Desværre

Læs mere

pragthave med stauder 68 BO BEDRE Nr. 8 2012. Af Hanne Gabel Christensen

pragthave med stauder 68 BO BEDRE Nr. 8 2012. Af Hanne Gabel Christensen pragthave med stauder og græsser Tag med til en have i Østsjælland, og oplev Marianne Follings udsøgte fornemmelse for at sætte planter sammen. Hun blander stauder og græsser, så bede bliver en farveoplevelse,

Læs mere

SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER.

SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER. SLUTRAPPORT VEDR. PROJEKTET: AFPRØVNING AF NYESTE SKURVRESISTENTE ÆBLESORTER. l henhold til ansøgningen om støtte til projektet, og tilsagn om dette, tog projektet sin begyndelse i starten af 1999. I projektansøgningen

Læs mere

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop

Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Test af vandmængde ved sprøjtning af tæt gulerodstop Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer Konklusion: Traditionel marksprøjte: stigende vandmængde gav bedre nedtrængning

Læs mere

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014

2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Forslag til revideret indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo 2014-2017 Udgave i høring i perioden 17. februar 2014 11. april 2014 Revideret indsatsplan for Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Køge Kommune

Læs mere

Kombiner den rigtige sort og grundstamme

Kombiner den rigtige sort og grundstamme Den rette grundstamme til en bestemt sort af surkirsebær kan betyde højere indhold af både sukker, syre og farve. For eksempel kan Tiki opnå mellem 10-20 procent mere sukker, syre og farve, når den podes

Læs mere