Fair Play for alle i fodbolddanmark

Transkript

1 Fair Play for alle i fodbolddanmark Den 23. marts sad jeg om morgenen og lyttede på, at Anders Bondo og Michael Ziegler stod og diskuterede i den såkaldte lærerkonflikt. Uden at jeg skal vurdere rigtig ellerforkert i denne konflikt, må det dog konstateres, at det lyder rigtig træls på tv, når parterne hænge deres såkaldte beskidte undertøj ud til frit skue i offentligheden specielt når de fleste af os reelt ikke kender alle fakta i denne sag.. Er det også tilfældet i den såkaldte dommerkonflikt? Uden at jeg på nogen måde skal blande mig i lærerkonflikten, så kan vi, som dommere konstatere, at vi må indrømme at enkelte facetter i vores konflikt ligner lærerkonflikten. Blandt andet i forhold til offentliggørelsen af konflikten for danskerne med et stort hjerte for fodbolden. Her falder de fleste nok alligerede af fordi de ikke kan læse om baggrunden og det fyger med halve informationer og sammenhænge, som nok de færreste kan forstå. Mange fodboldspillere, forældre til fodboldspillere, klubledere og andre med tilknytning til fodbolden undres over konflikten, fordi langt hovedparten jo netop oplever kompetente og dygtige fodbolddommere og langt den overvejende hovedpart af fodboldklubberne har et endog rigtig godt samarbejde med fodboldklubberne og alle disse klubfolk har en både konstruktiv og positiv tilgang til fodbolddommerne. Dette er der tilsyneladende et fåtal af ledere i DBU og enkelte klubledere, som gerne vil ødelægge nu. Vi, fodbolddommerne, er ikke i en fagkamp - og det er vigtigt at forstå. Vi er frivillige, som dømmer fodbold, fordi vi kan lide dette, samtidigt hermed modtager vi gerne vores velfortjente omkostningsgodt-gørelse for et veloverstået stykke frivilligt arbejde. Mange sparer op af denne lille godtgørelse op til en dejlig weekend med familien, indkøb o. lign. Vores omkostningsgodtgørelse dækker trods alt ikke mere end vores reelle udgifter, selvom DBU desværre lader det fremstå som om vi får et fyrsteligt honorar. Jeg tror gerne de fleste dommere offentliggør deres indtægt ved foddommergerning så spørg bare. Det er dog helt misforstået, når DBU udtaler, at vi blot kan blive fodbolddommere for DBU, og når man lokker med 207 kroner altså en forhøjelse på 7 kroner i forhold til vores tidligere afregning for vores indsats. Dette drejer sig nemlig ikke kun om pengene. Det drejer sig meget mere om vores lyst til at være en del af et socialt netværk nemlig fodbolddommerklubben vores forening. Denne lyst og interesse havde DBU i starten af deres kampagne mod fodbolddommerklubberne tydeligvis dømt ude, men nu har de travlt med at forklare, at de (fodbolddommerklubberne) nu fint kan eksistere stadigvæk dog reelt som kaffeklub uden indflydelse. Vi (fodbolddommerne) har bidraget, gennem rigtig mange år, med alt hvad vi har formået i forhold til fodbolden i Danmark og udviklingen heraf indenfor vores område. Det er derfor også uomtvisteligt, at dette har medvirket positivt til den samlede udviklingen af alle indenfor fodboldverdenen både spillere, træner/ledere, dommerne og hermed også organisationerne DBU og DFU. Jeg har, bl.a. på flere sociale medier, kunne læse flere mindre gennemtænkte og ret ufornuftige indlæg fra flere sider omkring vores beslutning om ikke at dømme fodbold. Dette var skrevet af fodboldledere og fodboldspiller selvfølgelig også andre med en mening omkring konflikten uden at have nogen indsigt i, hvad dette reelt handler om eller endnu værre at have nogen indsigt i hvad konflikten reelt handler om.

2 Jeg skal heller ikke her undlade, at der også fra fodbolddommere er givet udtalelser, som blot bringer os endnu længere væk fra hinanden. Jeg anerkender, at DBU har retten til ikke at ville samarbejde med DFU, men så må DBU også forstå, at vi med dette oplæg både har ret og pligt til at forespørge vores medlemmer, om de ønsker at være en del af vores fællesskab eller DBU s nye tiltag, som reelt afskaffer dommerklubbernes identitet. En af årsagerne til at vores medlemmer helt sikkert ikke kan forholde sig til DBU s udmeldinger er, at disse udmeldinger (nyheder) ofte er ukorrekte og tilrettede efter dagens behov om man vil være en del af denne propaganda er jo heldigvis også frivilligt. Frivilligt er jo netop kodeordet her vi (fodbolddommerne) er jo ikke forpligtede til at dømme for DBU. Der er jo mange fodbolddommere gennem tiden, som er stoppet både på højt plan og i breddeidrætten. Forklaringerne er mange: Manglende lyst, føler dårligt behandlet, har været udsat for overfald fysisk eller psykisk, syntes at omkostningsgodtgørelsen er for lille ift. til at være væk fra sin familie 3-4 time en lørdag eftermiddag for 200 kroner osv. Fakta er, at uanset årsag, så er disse dommere tabt for fodbolden, og vi (DBU og DFU)har på trods af mange planer ikke formået helt at vende dette - og fodbolden dømmes ofte af halvgamle mænd taget ud fra gennemsnitsalderen. Dette har DBU sikkert også måtte sande, idet de jo netop har prøvet, at få tidligere dommere i gang, selvom det var rigtig mange år siden, de havde dømt fodbold. Dette skyldes, at hovedparten tydeligvis fortsat havde et stort hjerte for fodbolddommerklubberne heldigvis. Frivilligt således er organiseringen også ved langt de fleste fodboldklubber i Danmark, men de har dog en mulighed for indflydelse på DBU s organisering og udvikling. Det mister vi ved at sige ja til DBU s såkaldte tilbud. Faktisk ønsker vi heller ikke muligheden vores organisation fungerer jo godt det er vel også tydeligt for alle lige nu, hvor breddedommerne - og måske på et tidspunkt elitedommerne ikke dømmer fodbold i Danmark og hvor Danmark så at sige er gået i stå fodboldmæssigt. Vi er med i en fodbolddommerklub, en forening og en organisation, fordi fællesskabet giver os socialt og fagligt udbytte. Vores organisation sikrer os forhold som korrekt indplacering i fodboldrækkerne, udvikling af dommerne, kurser til vores udvikling, sikrer os opmærksomhed og opbakning når der sker verbale eller fysiske overfald, vi træner sammen både fysisk og teoretisk, har både faglige og sociale netværk på forskellige niveauer, har sociale arrangementer osv. Sagt med andre ord vores lokale foreninger og vores dommerorganisation DFU - sikrer os ordentlige og rimelige forhold og eksisterer kun for vores skyld fodbolddommerne dette kan ikke erstattes af DBU eller noget andet. "Ledelse af danske fodboldkampe har brug uafhængige dommere med faglighed og integritet" Temmelig pudsigt at DBU ikke tænker på, at man nu kynisk vil slette vores organisation og foreningsliv, når de selv har foreningslivet som sit eksistensgrundlag. Det er yderst tankevækkende. Hensigtsmæssigt er dette derfor ikke for nogen af os og uanset, hvad vil slutningen på dette betyde at alle er tabere i den sag. Det vil koste fodboldspillere, som finder andre muligheder for fysisk udfoldelse, tilskuere, det vil koste fodbolddommere på sigt både kommende og nuværende, og det vil koste ledere

3 indenfor fodbolddommerne og derved en samlet svækkelse af fodbolden i Danmark. Jo længere tid dette, tager desto værre bliver det for fodbolden inklusiv klubber, DBU og dommerne og deres organisation. Værst af alt koster denne konflikt anseelse, penge og fremgang for fodbolden i Danmark og måske også udenfor Danmark. Apropos udenfor Danmark - hverken UEFA eller FIFA stiller krav om en anden organisering, som DBU ellers skriver i en såkaldt nyhed, faktisk har der været 2 internationale kontrolbesøg i henholdsvis 2009 og Begge disse faldt meget positivt ud jf. de rapporter som DBU modtog. Dette kan kun ske gennem samarbejdet mellem DBU og DFU s ledere desto mere er det så trist, at samarbejdet nu udstilles som nærmest ikke eksisterende for både spillere, trænere, ledere og dermed fodboldklubberne. For samarbejdet var bestemt eksisterende! Fodboldklubberne vælger naturligvis side DBU s. Det er forståeligt, men der er også en klar tendens til at mange klubber rigtig mange føler, at DBU går langt over stregen i forhold til en god samarbejdspartner, nemlig fodbolddommerne ved beslutningen om at afbryde samarbejdet med fodbolddommernes organisation DFU og dermed fodbolddommerne. De mindre og mindste klubber føler, at DBU ledelsen har mistet fornemmelsen med græsrødderne og ikke forstår, at dette påfører fodboldklubberne store omkostninger, når man nu skal til at finde ukvalificerede dommere bl.a. forældre, ledere altså personer, som nok tidligere havde valgt en karriere som fodbolddommere, hvis det var deres ønske. Ligeledes kan de lokale ledere i fodboldklubberne tydeligt se, at dette jo kan strække sig over lang tid - og det bliver dermed blot endnu sværere at fastholde nogen i dette for hvad skal disse personer gøre, når der opstår konflikter omkring offside, slagsmål, skal deles gule kort ud. De undrer sig sikkert alle over, hvorfor DBU ikke kan se dette, men beslutninger er nok lettere at træffe bag et skrivebord, end når man er tæt på græsrødderne. De store fodboldklubber har nok samme udfordring, men sikkert bange for at miste hjælp til andre opgaver, som f.eks. konsulenter, at få problemer eller miste penge i forhold divisionsarbejde osv. Men det er min oplevelse, at de egentlig er opmærksomme på, at det er samme problemstilling, som ved de mindre og mindste fodboldklubber. Fælles er naturligt nok, at de klubber, som har leveret ledere til DBU og lokalorganisationernes ledelse, føler sig forpligtet til at støtte op fremfor at anlægge egne meninger og huske at både ytringsfrihed og demokrati netop er, hvad der skaber fremskridt og udfordring i en forening. Det er det min opfattelse, at klubberne tilsyneladende er bange for 3 ting: 1) repressalier, 2) besværet der følger med, såfremt man skulle vælte en ledelse/ enkelte ledere, samt det store arbejde som følger med bagefter og 3) miste noget ift. DBU det kunne eksempelvis være det at man er en del af et bestemmende fora, få negativ betydning i forhold til sit eksempelvis divisionshold osv. Vigtigst af alt er at de ikke kan sætte sig ind i alt - og må derfor tro på deres ledelse, og på at de udmeldinger DBU ledelsen kommer med er korrekte. Hvad sker der såfremt udmeldingen om, at det hele løser sig ikke er korrekt? Hvad nu hvis baggrunden for denne konflikt til dels er fiktiv?

4 Vi, fodbolddommerne, kommer ikke samlet tilbage på de tilbudte vilkår - og skulle vi tabe denne kamp vil I (fodboldklubberne) opleve, at der vil være et endog stort frafald. Uanset hvad jeres organisation DBU fortæller jer, vil klimaet ikke normaliseres på kort tid såfremt kampen tabes alt for meget er tabt allerede nu og tiden arbejder ikke positivt for nogen af os. Det er dog tankevækkende, at DBU angiver 3 grunde til opsigelse af vores samarbejde uden endnu at have fremlagt dokumentation for jer og hver gang dette efterspørges på bl.a. regionsmøderne, så glider DBU af på dette eller kan reelt ikke svare på det. Vi, dommerklubberne, vil gerne se dette fremlagt - og vi vil gerne fremlægge dokumentation åbent til jer og pressen. Vi vil gerne seriøst redegøre for vores beslutninger såfremt DBU vil fremlægge noget til offentligheden end blot påstande. Måske er det derfor både fodboldklubberne og medierne kan referere fra de 4 regionsmøder, at der var manglende forståelse og skuffelse over DBU s håndtering af denne sag. Fælles var nok at klubberne til sidst resignerede over den manglende interesse for argumenterne fra DBU s deltagende ledere, og at man tilsyneladende blot tromlede videre uden lydhørhed for klubbernes ønsker og meninger. Sandt er det dog, at vi startede konflikten efter 3 møder uden reelle svar, hvor vi end ikke kunne flytte DBU til at udtale sig udover, at man mente, at vi skulle gå ned i omkostningsgodtgørelse. Udgiften til fodbolddommerne udgør kun en mindre del i forhold til klubbernes udgifter til bl.a. DBU s administration. Fakta er det dog at dommernes udgifter er steget i de seneste 4 år - dette blot taget ud fra normale prisstigninger. Vi varslede endda med 5 uger for at vise DBU, at det er urimeligt at spilde tiden på 3 møder, og at vi tog dette lidt mere ansvarligt end de tilsyneladende gjorde, men også sørge for rimelig tid til at vi kunne nå til en aftale. Hvad skulle vi ellers have gjort hvor mange møder skal afholdes for at opnå enighed eller bare for at få sin aftalepartner til at starte en seriøs dialog op? Masterplan er nok det rigtige ord for, hvad en lille gruppe personer i DBU s forhandlingsledelse tilsyneladende havde lavet. Dette virker jo tilrettelagt ned i detaljer, og det gør man ikke på få dage. Hvordan skal vi ellers tolke, at DBU havde masser af pressemateriale, ville tilbyde 207 kroner, når man ikke lagde noget frem i vores fælles forhandlinger, taler om problemer med dommerne siden tiden, hvor formanden for DBU hed Poul Hyldgaard osv. Vi, alle fodbolddommere, er dybt skuffede over ledelsen i DBU og deres tilsyneladende negative tankegang, og det er nu tilspidset så meget og der er lagt så meget tryk på fodboldklubberne ved at formanden for DBU Jylland nu tilsyneladende har sat sit job ind på, at der ikke laves en ny aftale med DFU tankevækkende når man tænker på, at han var en central person i forhandlingerne med DFU! Sidste chance Dette er vores sidste chance inden alt er tabt, og der er allerede tabt meget. DBU har lidt et nederlag ved nu kun at have ganske få DBU dommere (hovedparten er reelt ikke fodbolddommere med opdateret viden eller er DBU ansatte), og utilfredsheden stiger fra rigtig mange fodboldklubber og fodboldspillere. DFU har lidt et nederlag med en tilsyneladende forfejlet vurdering med konflikten, fodbolddommernes arbejde bliver ikke lettere næste gang der er en konflikt i en kamp eller med en klub.

5 Lysten til at blive fodbolddommer bliver nok ikke større i en lang tid frem vi har ikke et let job foran os. Jeg vil derfor anmode DBU om enten at udskifte deres forhandlingsudvalg og få nogen til bordet med en mere konstruktiv tankegang, som kan acceptere vores organisation og den naturlige indflydelse, vi alene ønsker eller at de nuværende forhandlere tager positiv kasketten på. Vi bør omvendt komme med en forventning om, at vi vil acceptere at snakken omkring vores omkostningsgodtgørelse starter ved 207 kroner, men fortsat er anerkendt som forening og organisation og ikke mindst ligeværdig samarbejdspartner. Vores tydelige knaster er trods alt ret små- faktisk tror jeg fodbolddanmark undrer sig over, at vi ikke kan finde en løsning ud fra vores tidligere aftale vi skal vel reelt blot: Finde den rigtige pris og den fremtidige regulering for prisen på dommernes omkostningsgodtgørelse forslaget fra DBU lyder fornuftigt. Finde en måde således at dommere og klubber oplever en indsigt i regler/love, samt et hensyntagen i disciplinærsagerne i forhold til et ordentligt psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Herunder få fundet en løsning / model som sikrer en ensretning mellem regionerne og landsdelene. Lave budgetter, som kan overholdes, således at man ikke skal stoppe uddannelse af dommerne midt i et arbejdsår, hvor man dog ikke stopper uddannelserne på træner/ledersiden. Det kan kun føles som en nedprioritering af dommerne og skaber lige præcis ikke troværdighed om en ligestillet fodboldfamilie. Det giver uro og frustration - fordi alle gerne vil være dygtigere det er jo til gavn for fodbolden. Være enige om at det er et samarbejde - og at DFU og DBU skal være loyale samarbejdspartnere uden agendaer om det modsatte. Der skal findes nogle fora, som sørger form at man undgår følgende ord ikke overholdt samarbejdsaftale fremover det skader kun samarbejdet og tilliden. Desuden må man i moderne og fremsynet organisation kunne tåle, at der vil være lidt meningsudveksling. Vi lever jo i den 21. århundrede, og der bør være højt til loftet. Dette er jo ikke i en totalitær organisation. Dommerne er klar til dette, men er DBU klar dette eller skal fodbolden skades endnu mere? Ring såfremt I (DBU) er klar jeg vil gerne hjælpe fodbolden videre i Danmark og nu kender fodbolddanmark intentionen fra dommerne. Det må derfor også være klart for alle, at det ikke er ved dommerne, klubberne eller spillerne dette ansvar ligger det ligger ved DBU nu. Med sportslig hilsen Jan Kirkensgaard Formand for Sydvestjysk Fodbolddommerklub