Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9"

Transkript

1 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419

2 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold Indledning Lovgivning Brandens opståen Brandens spredning Brandbelastning og brandforløb Gipspladers brandmodstandsevne Gyproc Håndbog 9

3 Teknik / Brandisolering / Indledning Indledning I BR 2010 kapitel 5.1 stk. 1 står: "Bygninger skal opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og på omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet..." Dette krav medfører, at bygningens forskellige konstruktionsdele må besidde en vis modstand mod brandpåvirkning og brandspredning samt være sammenbygget på en sådan måde, at konstruktionerne kan bevare deres brandmodstandsevne i det antal minutter, der er angivet for bygningsdelen. Brug af bygningsdele med Gyproc gipsplader giver omfattende muligheder for opfyldelse af de lovmæssige brandkrav, idet såvel lodrette (bærende og ikkebærende) som vandrette (bærende og ikke-bærende) bygningsdele kan bygges med Gyproc Gipsplader. I BR 2010 henvises der, for så vidt angår traditionelt byggeri, til Erhvervs- og Byggestyrelsens Eksempelsamling om brandsikring af byggeri og, for så vidt angår mere utraditionel byggeri, til Erhvervs- og Byggestyrelsens Information om brandteknisk dimensionering. Se i disse publikationer for mere specifik beskrivelse af krav og foranstalter til brandsikring. Brandteknisk klassificering efter det europæiske system Der er i de senere år gennemført ændringer af de brandtekniske klassificeringer for byggematerialer og bygningsdele (konstruktioner), idet man har indarbejdet fælles europæiske klassificeringer på det brandtekniske område. Byggematerialer For byggematerialer gælder det at disse er omfattet af krav om CE-mærkning, hvilket bl.a. indebærer at byggematerialer skal være brandteknisk klassificeret iht. reglerne angivet i relevante produktstandarder. I denne udgave af Gyprochåndbogen er byggematerialernes brandklassificering derfor angivet med europæiske betegnelser. Bygningsdele For bygningsdele (sammensætninger af byggematerialer) er processen med at ændre de brandtekniske klassificeringer meget omfattende, og det må derfor forventes, at der går adskillige år før bygningsdele/ konstruktioner har opnået klassificeringer efter det nye europæiske system. I BR 2010 henvises til Erhvervs- og Byggestyrrelsens "Eksempelsamling om brandsikring af byggeri" og i denne angives derfor såvel de nye europæiske betegnelser som de gamle danske betegnelse på brandområdet. I Gyproc Håndbogen er brandklasser for bygningsdele/ konstruktioner angivet efter det hidtidige danske system, men Gyprocs løsninger må til enhver tid forventes at opfylde modsvarende krav som måtte være angivet efter det europæiske brandtekniske klassifikationssystem. Gyproc har gennem årene gennemført et omfattende antal brandprøvninger for at dokumentere vore produkters og konstruktioners brandmodstandsevne. Desuden har Gyproc fået udstedt en lang række MK-Godkendelser som dokumenterer vore systemers ydeevne mod brand. Se mere om Gyprocs gældende MK-godkendelser på vor hjemmeside eller på ETA Danmarks hjemmeside: En gipsplade er et brandhæmmende materiale, som indeholder krystallisk bundet vand (ca. 20 % af pladens vægt). I tilfælde af brand sker der en kraftig opvarmning som forårsager at gipspladen afgiver det krystallisk bundne vand i form af vanddamp. Derved holdes overfladetemperaturen nede, og brandspredningen forsinkes. For forklaring og sammenhæng mellem de europæiske og de hidtidige danske brandklassificeringer, se på de næste sider: Gyproc Håndbog 9 421

4 Teknik / Brandisolering / Indledning Indledning Brandtekniske klassificeringer Europæisk klasse: Hidtidig dansk klasse: Materialer A1 A2-s1,d0 B-s1,d0 D-s2,d2 Ubrændbart Ubrændbart Klasse A Klasse B Beklædninger K 1 10 B-s1,d0 Klasse 1 K 1 10 D-s2,d0 Klasse 2 Ikke-bærende og adskillende bygningsdele EI 30 A2-s1,d0 BS-30 EI 60 A2-s1,d0 BS-60 EI 120 A2-s1,d0 BS-120 EI 30 BD-30 EI 60 BD 60 Bærende og adskillende bygningsdele REI 30 A2-s1,d0 REI 60 A2-s1,d0 REI 120 A2-s1,d0 REI 30 REI 60 BS-30 BS-60 BS-120 BD-30 BD Bærende bygningsdele, ikke-adskillende R 30 A2-s1,d0 R 60 A2-s1,d0 R 120 A2-s1,d0 R 30 R 60 BS-30 BS-60 BS-120 BD-30 BD Gyproc Håndbog 9

5 Teknik / Brandisolering / Indledning Indledning Byggevarers og bygningsdeles reaktion på brand: A1 - byggevarer som ikke medvirker til brand, kan ikke kombineres med tillægsklasser. A2 - byggevarer hvis medvirken til brand er yderst begrænset, skal kombineres med tillægsklasse for røg (s1, s2 eller s3). B - byggevarer hvis medvirken til brand er meget begrænset, skal kombineres med tillægsklasse for røg (s1, s2 eller s3). C - byggevarer som i begrænset udstrækning medvirker til brand, skal kombineres med tillægsklasse for røg (s1, s2 eller s3) og tillægsklasse for brændende dråber (d0, d1 eller d2). Beklædninger brandbeskyttelsesevne - K En beklædning kan være sammensat af flere for-skellige materialer. En beklædning eller et brandbeskyttelsessystem skal beskytte de bagvedliggende materialer mod antændelse inden for en bestemt tid. Beklædningens brandmodstandsevne og beklædningens reaktion ved brand angives i et interval på f.eks 10, 30 eller 60 minutter suppleret med materialernes egenskaber for reaktion ved brand. Den hidtidige danske betegnelse for Klasse 1 beklædning er efter det europæiske system K 1 10 B-s1,d0. Såfremt der er tale om et brandbeskyttelsessystem er klasserne K 2 10, K 2 30 og K 2 60 efter det europæiske system kombineret med egenskaber for materialernes reaktion på brand. D - byggevarer hvis medvirken til brand kan accepteres, skal kombineres med tillægsklasse for røg (s1, s2 eller s3) og tillægsklasse for brændende dråber (d0, d1 eller d2). E - byggevarer som i stor udstrækning med virker til brand, kan enten stå alene eller kan kombineres med tillægsklasse for røg (s1, s2 eller s3) og tillægsklasse for brændende dråber (d0, d1 eller d2). F - betyder at det ikke kan dokumenteres at produktet lever op til nogen klassificeringskrav, kan ikke kombineres med tillægsklasse. Tillægsklasser for røg (s) og brændende dråber (d). s1 - meget begrænset mængde af røg- udvikling. s2 - begrænset mængde af røgudvikling. Bygningsdeles brandmodstandsevne R - Bæreevne for en bygningsdel. Bygningsdelen skal kunne optage de laster som den udsættes for i tilfælde af brand. Kravet suppleres med i et interval på typisk 30, 60 eller 120 minutter. E - Integritet for en bygningsdel. Bygningsdelen skal bevarer sin adskillende funktion i tilfælde af brandpåvirkning. Kravet suppleres med et interval på typisk 30, 60 eller 120 minutter. I - Isolation for en bygningsdel. Bygningsdelen skal kunne isolere mod varmetransport i tilfælde af brand." I " kombineres altid med "E" suppleret med et interval på typisk 30, 60 eller 120 minuttter s3 - intet krav til mængde af røgudvikling. d0 - ingen brændende dråber eller partikler. d1 - brændende dråber eller partikler i begrænset mængder. d2 - intet krav til mængde af brændende dråber eller partikler. Gyproc Håndbog 9 423

6 Teknik / Brandisolering / Lovgivning Lovgivning Gældende dansk lovgivning er: 1. Byggeloven. 2. Bygningsreglement Beredskabsloven. Brandfarlige viksomheder Med hensyn til de bygningsbrandtekniske forhold for brandfarlige virksomheder er der udarbejdet en lang række Tekniske Forskrifter. Se mere på Beredskabstyrelsens hjemmeside: Brandtekniske informationslitteratur: Eksempelsamling om brandsikring af byggeri udgivet af Erhvervs og Boligstyrrelsen, april 2006 Information om brandteknisk dimensionering udgivet af Erhvervs og Boligstyrrelsen, april 2004 Brandsikring af byggeri udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, december 2004 Vejledning i dimensionering af bygningskonstruktioner for fuldt udviklet brand version 2-3, september 2006 findes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside. Brandteknisk Vejledning 30, Brandtekniske eksempler udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, september 2000 Brandteknisk Vejledning 31, Brandtætninger udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, april 2005 Brandteknisk Vejledning 33, Træbygninger udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, oktober 1999 Brandteknisk Vejledning 35, Brandvægge og brandsektionsadskillelser udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, december Gyproc Håndbog 9

7 Teknik / Brandisolering / Lovgivning Lovgivning Bygningsreglementets eksempelsamling Bygningsreglementerne havde tidligere en række eksempler på bygningsdele mv., der uden særlig dokumentation eller prøvning tilfredsstillede de brandtekniske krav. Dette indgår ikke længere i Bygningsreglementet, men eksempler på opbygning af bygningsdele kan læses i Brandteknisk Vejledning 30, BTV 30. Godkendelser Erhvervs- og Byggestyrelsen har bemyndiget ETA Danmark til at udstede nationale godkendelser (MK-godkendelser) for byggeprodukter og konstruktioner. Godkendelsesordningen omfatter primært de materialer og konstruktioner m.v., der ikke kan bedømmes alene på grundlag af bygningsreglementet og tilhørende vejledninger, normer og standarder, som bygningsreglementerne henviser til, og forskrifter eller anvisninger, der er udarbejdet i tilknytning til bygningsreglementet. MK-godkendelserne skal lægges til grund for kommunalbestyrelsernes behandling af byggesager på samme måde som bestemmelserne i bygningsreglementerne, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af godkendelsen Gyproc Håndbog 9 425

8 Teknik / Brandisolering / Lovgivning Lovgivning Brandmæssige enheder En bygning kan f.eks. bestå af en eller flere brandmæssige enheder. Opdeling af en bygning i flere brandmæssige enheder kan sikre, at en brand ikke spreder sig hurtigt i en bygning og dermed medfører, at der er en uacceptabel risiko for personer eller at redningsberedskabets indsatsmuligheder forringes. Det afhænger af bygningens størrelse og anvendelse, hvorledes den brandmæssige opdeling udføres. Ofte vil en større bygning med forskellige anvendelser skulle opdeles, så anvendelsen inden for det enkelte område i brandmæssig henseende er sammenlignelig. Et sådan område kan benævnes et bygningsafsnit. Et bygningsafsnit kan altså være en del af en bygning, hvor der er den samme anvendelse, eller det kan være en del af et større område i en bygning, som har et så stort areal, at det er hensigtsmæssigt at opdele det brandmæssigt for at begrænse en brands omfang. Et bygningsafsnit vil ofte udgøre en selvstændig brandsektion. En brandsektion er en bygning eller en del af en bygning, der er udformet, så en brand ikke spredes til andre brandsektioner inden for den tid, der er nødvendig for evakuering samt for redningsberedskabets indsats. For yderligere at sikre, at en brand i et rum ikke spreder sig hurtigt til andre rum, er det ofte hensigtsmæssigt yderligere at opdele en bygning i mindre brandmæssige enheder, som f.eks. udgør et eller flere rum. Normalt kan denne opdeling udføres som brandceller. En brandcelle er et eller flere rum, hvorfra branden ikke spredes til andre brandceller i den tid, der kræves for evakuering og for redningsmandskabets redning af personer i tilstødende brandceller. Se mere i Erhvervs- og Byggestyrelsens publikation: Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Brandceller og brandsektion Anvendelseskategorier BR 2010 definerer 6 forskellige anvendelseskategorier ud fra en række kriterier vedrørende risikoforhold under brand. Disse kriterier er bl.a. konsekvensen af en brand, herunder antal personer, som kan blive påvirket af en brand, og personernes mobilitet samt evne til at erkende og reagere på en brand. Når antallet af personer i et bygningsafsnit skal fastlægges, bør der ses på hvert enkelt rum uanset brandmodstandsevnen af de omgivende konstruktioner. Bygninger kan indeholde rum, som tilhører flere forskellige anvendelseskategorier. BR 2010, kapitel 5.5.2, stk. 2. foreskriver, at bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier skal udgøre selvstændige brandmæssige enheder. Derfor skal bygninger ofte opdeles i brandmæssige enheder, således at rum, som hører til samme kategori, vil udgøre en brandmæssig enhed adskilt som en brandcelle eller en brandsektion. Der er dog en del tilfælde, hvor opdeling efter dette princip vil være uhensigtsmæssigt. Man vil så ofte i stedet kunne anvende et princip, hvor den brandmæssige enhed kan bestå af flere rum med to eller flere forskellige anvendelseskategorier. Hele den brandmæsige enhed skal så opfylde alle kravene for alle de pågældende anvendelseskategorier. Eksempelvis kan kontorer (anvendelseskategori 1) placeres i samme brandsektion som ét eller flere møderum til mere end 50 personer (anvendelseskategori 3). Her vil en tilstrækkelig sikkerhed f.eks. kunne opnås, hvis hele brandsektionen indrettes efter reglerne for anvendelseskategori 3. Se mere i Erhvervs- og Byggestyrelsens publikation: Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Brandcelle Brandsektion 426 Gyproc Håndbog 9

9 Teknik / Brandisolering / Brandens opståen Brandens opståen Ild og brand Ild opstår ved en forbrændingsproces, der forløber under udvikling af lys og varme - i praksis også under udvikling af røg. Brand er ild, der er opstået og brænder uden kontrol. Brændstof Brændbart materiale, hvor brændbarheden defineres ud fra materialets antændelighedsgrad: 1. Selvantændelige materialer: Materialer, der kan antændes uden medvirken af ydre varmekilder. Der er standardiserede metoder til bestemmelse af ubrændbarhed, antændelighed, flammespredning, varmeudvikling, røgudvikling samt andre brandtekniske egenskaber. 2. Letantændelige materialer: Materialer, der for eksempel ved tilstrækkelig findeling kan antændes med en tændstik, og som formår at brænde videre i luft. Brand En brand forudsætter tilstedeværelsen af tre samtidige faktorer: a) Brændstof (brændbart materiale) b) Luft (ilt) c) Varme (antændelsestemperatur, energi) Dette symboliseres ofte ved brandtrekanten. Stoppes en af faktorerne, stopper branden. 3. Sværtantændelige materialer: Materialer, der ved lokal opvarmning kan antændes og brænde, så længe opvarmningen fortsættes, og som ikke kan brænde videre i luften af sig selv, når opvarmningen afbrydes. Ubrændbart materiale kan i princippet ikke antændes og er bl.a. byggematerialer såsom gips (ikke gipskarton), beton, tegl, eternit, m.m. Brandtrekanten Luft Den ilt, der er nødvendig til forbrændingen, kommer normalt fra luften. En brands intensitet er afhængig af ilttilførslen. Begrænsninger af ilttilførslen kan slukke eller begrænse en brand. Luft Varme Varme Når temperaturen i et brændbart materiale hæves til antændelsestemperaturen, starter en forbrænding. Den varme, der er nødvendig for antændelsen, kan opnås ved åben ild, lysbue, brændglas, friktion etc. Brændstof Den brandtemperatur, der opnås i et rum, afhænger af mange forskellige faktorer, bl.a. rummets termiske karakteristika, mængden af brændbart materiale (brandbelastningen) og lufttilførslen Gyproc Håndbog 9 427

10 Teknik / Brandisolering / Brandens spredning Brandens spredning En brand spredes ved: Varmestråling Varmeledning Konvektion Varmestråling Varmestråling sker altid fra varmere legemer til koldere. Varmestrålingen er hovedsagelig usynlig (infrarød stråling) og aftager med kvadratet på afstanden. Anvendelsen af ubrændbart materiale mindsker risikoen for brandspredning forårsaget af stråling. Varmestråling Konvektion Ved en brand opvarmes de dannede forbrændingsgasser og den omgivende luft. Da de opvarmede forbrændingsprodukter er lettere end den kolde luft, opstår konvektive luftstrømninger af den varme luft. Sådanne strømninger af varme forbrændingsprodukter kan give anledning til sekundære brande i stor afstand fra det oprindelige brandsted. Dels ved at brændbare overflader opvarmes til antændelsestemperaturer af de hede røggasser, dels ved at ufuldstændigt forbrændte forbrændingsprodukter på grund af manglende ilttilførsel antændes et andet sted, hvor der er tilstrækkeligt ilt til stede. I korridorer og i trappehuse forebygges brandspredningen blandt andet gennem anvendelse af ubrændbare og svært antændelige bygningsmaterialer. Sekundære brande i andre lokaler efter røggasspredning gennem ventilationskanaler eller åbne døre kan lettere begrænses, hvis der anvendes ubrændbare og svært antændelige materialer til vægge og lofter Varmeledning Varmeledning foregår gennem et materiale (fast legeme, væske eller luft) eller fra et materiale til et andet ved direkte kontakt. Metaller er de bedste varmeledere. Væsker er dårlige ledere, og luftarter er ringere ledere. Ved brand kan varme spredes ved ledning, selv gennem ubrændbart materiale. En tynd væg af f.eks. beton er ikke nogen sikker hindring mod brandspredning. Eftersom metaller er gode varmeledere, kan metalrør, elektriske kabler, bjælker og lignende gennemføringer i en brandadskillende konstruktion udgøre en risiko for brandspredning. Varmeledning Konvektion 428 Gyproc Håndbog 9

11 Teknik / Brandisolering / Brandbelastning og brandforløb Brandbelastning og brandforløb Brandbelastning Bygninger skal beskyttes mod brand under hensyn til brandcellestørrelse, brandbelastning og andre karakteristika, der har betydning for brandforløb og brandvarighed. Brandbelastningen er den varmemængde, der frigøres ved en fuldstændig forbrænding af alt brændbart materiale i brandrummet. Det normerede brandforløb Standardbrandkurven Brandtemperatur ( C) Brandbelastningen angives ofte som kg træ pr. m 2 gulvareal eller som MJ pr. m 2 gulvareal, idet 1 kg træ svarer til ca. 17 MJ. 400 Brandforløb Ved brandforløbet i en brandcelle forstås sammenhængen mellem temperaturer og tid. Brandvarigheden bestemmes ved standardkurven som en normeret varighed af branden. Ved varmebalanceberegninger bestemmes en varighed afhængig af brandbelastning og lufttilførsel og af det beregnede brandforløb Brandvarighed i minutter Gyproc Håndbog 9 429

12 Teknik / Brandisolering / Brandbelastning og brandforløb Brandbelastning og brandforløb Beregningsmæssig bestemmelse af brandforløb Gips hæmmer brandspredningen Q V Q K Q S Q F Q V Q V Temperaturen under en brand er pr. tidsenhed bestemt ved følgende udtryk: Q F = Q L + Q V + Q S + Q K hvor Q F = frigjort varme Q L = varmetabet på grund af luftskifte Q V = varmetabet gennem vægge, gulv og loft Q S = varmetabet ved stråling gennem vinduer Q K = varme anvendt til opvarmning af luft, vægge og loft samt eventuelt andet i brandrummet Et brandforløbs faser Q L Fase 1 kaldes også det tidlige brandforløb, og her brænder det lokalt og med begrænset varmeudvikling. Brandmodstand og brandsektionering er i denne fase af ringe betydning. Det vigtige er, at branden ikke udvikles, så der sker en overtænding i rummet. For at hindre dette er overfladematerialernes egenskaber af afgørende betydning, og der er i den sammenhæng stor forskel på om en beklædning er klasse 1 beklædning (K 1 10 B2-s1,d0) eller klasse 2 beklædning (K 1 10 D-s2,d2). Ved beklædning af vægge og lofter med gipsplader forsinkes brandudviklingen, og mange brande når ikke længere end til fase 1, før slukningsarbejdet kan sættes ind. Under brand i fase 1 kan brandfolk fortsat redde personer, som findes i rummet. I fase 2 sker en overtænding, og der bliver så varmt i rummet, at alle brændbare overflader afgiver gasser. Der er ikke tilstrækkeligt med ilt i rummet til, at gasserne kan forbrænde det sker først når der tilføres ilt udefra. Det er her, konstruktionens brandmodstand er vigtig. Gipspladebeklædning på vægge og især lofter har stor betydning for hindring af brandspredning. Derved kan der reddes liv og ejendom. Temperatur Tiden 1. Antændelsesfase 3. Glødefase 2. Flammefase 4. Afkølingsfase 430 Gyproc Håndbog 9

13 Teknik / Brandisolering / Gipspladers brandmodstandsevne Gipspladers brandmodstandsevne Temperaturmålinger efter to timers brand med prøvelegeme af gips Først når krystalvandet forsvinder fra hele kernen, kan temperaturen på gipspladens bagside overskride det kogende vands temperatur ca. 100 C Temperaturen på ildsiden ca C 2. Temperaturen 25 mm fra ildsiden ca. 510 C 3. Temperaturen 50 mm fra ildsiden ca. 104 C 4. Temperaturen 100 mm fra ildsiden ca. 82 C 5. Temperaturen på luftsiden ca. 54 C 6. Efter 2 timers prøvning var gipsen kalcineret til en dybde af 50 mm Eftersom gipsen ikke bidrager til at sprede branden, men i stedet hæmmer den ved at afgive det kemisk bundne krystalvand, kan man sige, at gipspladen indeholder en passiv brandbeskyttelse, som træder i kraft ved brandens udbrud. PROTECT F brandgipsplade er specielt udviklet til konstruktioner med høje brandkrav. Pladen er tilsat dimensionsbevarende lermineraler og glasfibre, der bevirker, at pladen kryber mindre under brandpåvirkning end en almindelig gipsplade og derved bliver fastholdt på konstruktionen i længere tid. Pladen fungerer som fastholdelse af isolering (også granulat) i såvel vandrette som lodrette konstruktioner. PROTECT F anvendes som beklædning på bærende træskeletvægge i fleretageshuse, etagedæk, skaktvægge, indervægge, brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner og som indvendig beklædning på ydervægge. Gipskernen Gipspladens kerne består hovedsagelig af gips og krystallisk bundet vand, svarende til formlen CaSO 4 + 2H 2 O En gipsplade indeholder ca. 20 % kemisk bundet krystalvand (svarende til ca. 2 liter for en normal gipsplade). Hvis gipspladen udsættes for høje temperaturer, frigøres det krystalbundne vand i form af vanddamp. En Gyproc PROTECT F brandgipsplade har en brandmodstandsevne på mindst 25 minutter, men bliver siddende på konstruktionen i op til minutter. En Gyproc Normal gipsplade har en brandmodstandsevne på 20 minutter, hvorefter den falder af konstruktionen. Overfladekartonen Da der ingen luft findes mellem kartonen og gipskernen, brænder den ikke ved ildpåvirkning, men forkuller blot bort. Som følge heraf medvirker kartonen kun ubetydeligt til flammespredning Gyproc Gipsplader er efter det europæiske klassifikationssystem "A2-s1,d0" dvs. de har en brændværdi som er mindre end 3,0 MJ/kg og dermed i kategorien "ubrændbart materiale". Gyproc Håndbog 9 431

14 432 Gyproc Håndbog 9

Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er:

Tillægsklasserne for røg og brændende dråber er: Efter det europæiske klassifikationssystem kan byggevarers og bygningsdeles (eksklusive gulvbelægningers og tagdækningers) reaktion på brand inddeles i følgende primærklasser: A1 byggevarer, som ikke medvirker

Læs mere

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Brandisolering af ventilationskanaler

Brandisolering af ventilationskanaler Revideret Oktober 2010 Brandisolering af Montagevejledning iht. DS 428, 3. udgave 2009 Det er lettere at isolere med ISOVER Indhold Side Brandklassifikationssystem 3 ULTIMATE Protect - Effektiv brandisolering

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

Brandteknisk Vurdering

Brandteknisk Vurdering Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK 6.00/017 8. udgave Januar 2014 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

Facadeløsning med polystyren og puds

Facadeløsning med polystyren og puds APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning med polystyren og puds BRANDTEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 STYROLIT Facadeløsning

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Brandklasser. Hidtidlige danske klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer

Brandklasser. Hidtidlige danske klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer Klasser: Hidtidlige danske klassifikationssystem og de nye europæiske klassifikationer Både klasse 1- og klasse 2 skal i et vist tidsrum, fastsat til 10 minutter, kunne beskytte brændbart materiale bag

Læs mere

ISOVER FireProtect TM. Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

ISOVER FireProtect TM. Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner ISOVER FireProtect TM Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner Blad 890 Dato: April 2012. Erstatter: Blad 890, August 2006 Uden isolering af flangekanten side 14 Med isolering af flangekanten side

Læs mere

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8 Materialer klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser Side 1 af 8 Indhold Forudsætninger 3 MK-godkendelsesordningen 4 Ansøgning om MK-godkendelse 4 Prøvning 6 Krav 6 Mærkning 7 Kontrol 7 Bemærkninger

Læs mere

De nye europæiske brandklasser

De nye europæiske brandklasser De nye europæiske brandklasser Januar 2008 ED/af 1. Baggrund I februar 2002, med ikrafttrædelse den 1. marts 2002, udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Tillæg

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2012 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2012 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Tekniske forskrifter

Læs mere

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk 2. udgave April 2005 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Brandtætninger Brandteknisk Vejledning 31 Brandtætning af gennembrydninger for installationer Indholdsfortegnelse Indledning.......................................

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning

3.2.2. Projektering / Specialvægge / Gyproc Brandsektionsvægge. Gyproc Brandsektionsvægge. Lovgivning Projektering / Specialvægge / Lovgivning Det fremgår af BR 200, kapitel 5.. at en bygning skal opdeles i enheder, så områder med forskellig personrisiko og/eller brandrisiko udgør selvstændige brandmæssige

Læs mere

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER Uddrag af KOMMISSIONENS BESLUTNING af 3. maj 2000 om gennemførelse af Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår klassificering af byggevarer, bygværker og dele af bygværker efter brandmodstandsevne

Læs mere

InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer

InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer InnoBYG Spireprojekt: Fortættet byggeri med lette materialer Anvendelse af træ som bærende bygningsdele Udarbejdet af: DBI v. Anders Bach Vestergaard, Brian Vestergård Jensen Dato: November 2015 Projektforløb:

Læs mere

~DS 428:2009Single user license: AMU SYD, Hovedafdeling,C f Tietgensvej 6,DK-6000 Kolding. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri

~DS 428:2009Single user license: AMU SYD, Hovedafdeling,C f Tietgensvej 6,DK-6000 Kolding. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri ~DS 428:2009Single user license: AMU SYD, Hovedafdeling,C f Tietgensvej 6,DK-6000 Kolding Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 HVORFOR ISOLERE STÅL 4 STÅLETS

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

5.1 Gyproc Gipsplader

5.1 Gyproc Gipsplader 5.1 5.1 Gyproc Håndbog 9 483 5.1 Indhold... 485 Gyproc GN 13 Normal... 485 Gyproc GNE 13 Normal Ergo... 486 Gyproc GS 6 Super... 487 Gyproc GSE 6 Super Ergo... 488 Gyproc GRE 13 ROBUST TM Ergo... 489 Gyproc

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav

Funktionsbaserede brandkrav Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Juni 2004 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

ISOVER FireProtect Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner

ISOVER FireProtect Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner ISOVER FireProtect Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner Blad 890 Dato: August 2006. Erstatter: Blad 890 s.1-12, August 2003 Brandbeskyttelse af bærende stålkonstruktioner Hvad sker der ved en

Læs mere

Pilkington Pyrostop og Pilkington Pyrodur

Pilkington Pyrostop og Pilkington Pyrodur Pilkington Pyrodur BRANDBESKYTTENDE GLAS og Pilkington Pyrodur En effektiv barriere mod røggasser, flammer og varmestråling Brandbeskyttende glas: Personlig og materiel sikkerhed Brandbeskyttende Glas

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

FireFree B780 Brandpakning

FireFree B780 Brandpakning Vare nr. Navn / Type Opt. rør dimension EAN nr. 10201 FireFree B780 55 mm < Ø55 mm 5705673001402 10205 FireFree B780 75 mm Ø55-75 mm 5705673001426 10227 FireFree B780 82 mm Ø76-82 mm 5705673001433 10209

Læs mere

1. udgave, maj 2014. Brandteknisk Klassifikation - materialer, beklædninger og brandbeskyttelsessystemer. Udvikling, Viden & Innovation.

1. udgave, maj 2014. Brandteknisk Klassifikation - materialer, beklædninger og brandbeskyttelsessystemer. Udvikling, Viden & Innovation. 1. udgave, maj 2014 Brandteknisk Klassifikation - materialer, beklædninger og brandbeskyttelsessystemer Udvikling, Viden & Innovation Matchmaking Brandteknisk Klassifikation Indholdsfortegenelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning.

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning. Facadeelement A/S 8361 Hasselager, Aarhus for produktionshal og administrationsbygning. Indhold 1. Formål... 4 2. Beskrivelse af projekt... 4 3. Hovedprincipper for brandsikring af udstillingslokaler...

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Passiv Brandsikring Brandbeskyttende glas i døre Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Ved Carl Axel Lorentzen, SikkerhedsBranchen DBI håndbog BTV37:2009 Glas og

Læs mere

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Lars Anton Pedersen Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Bygningens udformning... 3 1.2. Byggemetode og materialevalg... 3 1.3. Personbelastning... 3 2. Bygningens

Læs mere

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder

Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Bilag A - Plasttanke med højst 50 oplagsenheder Kravene til denne type tanke fremgår af afsnit 4.5 og 4.7 i de tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Da tanke af denne type primært opstilles hos

Læs mere

Boligventilation Fortolkning af DS 428, 3. udgave

Boligventilation Fortolkning af DS 428, 3. udgave Boligventilation Fortolkning af DS 428,. udgave Overgangsordning fra 6. juni 2009 til 6. december 2009 EXHAUSTO fortolkning af DS 428,. udgave - definitioner Definitioner DS 428,. udgave Brandcelle: Rum

Læs mere

Brandtætning af Vvs-installationer

Brandtætning af Vvs-installationer Brandtætning af Vvs-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig

Læs mere

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo Branddokumentation Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele.

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele. 1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Glas og brand Brandbeskyttende glas i bygningsdele DBI vejledning 37 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende

Læs mere

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0.

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0. Denios ApS Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Henrik Ohm 2012-02-22 Sag: RE12042 Init.: MSJ/CSH E-mail: msj@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61201361 Vedr.: Anvendelse af brandsikre lagre Efter henvendelse fra Henrik

Læs mere

Grænsen for, hvornår en lagerbygning betragtes som et højlager, flyttes fra stabling højere end 6 m til nu 8 m.

Grænsen for, hvornår en lagerbygning betragtes som et højlager, flyttes fra stabling højere end 6 m til nu 8 m. Center for Forebyggelse MEDDELELSE NR. 10 Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre. Indledning Beredskabsstyrelsen har udarbejdet bekendtgørelse nr. 1204 af 13. december 2012 om tekniske forskrifter

Læs mere

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013 Nye regler om højlagre FKB-temadage 2013 Arbejdsgruppen vedr. fremtidig regulering af højlagre 2009 Arbejdsgruppens anbefalinger 2010 Ændrede regler angående højlagre Oprettelse af en følgegruppe, som

Læs mere

Brandisolering. Af bærende stålkonstruktioner

Brandisolering. Af bærende stålkonstruktioner Brandisolering Af bærende stålkonstruktioner Glasroc F FireCase Flot og brandsikker beklædning af stålkonstruktioner Glasroc F Firecase er et effektivt system til beklædning og passiv brandbeskyttelse

Læs mere

Brandfarlige væsker og gasser

Brandfarlige væsker og gasser Brandfarlige væsker og gasser Beskrivelse af grænser for oplagsmængder - FORELØBIG ENHED: 1 INDLEDNING Denne folder har til formål at give en tilgængelig og ensartet oversigt over begrænsningen af oplaget

Læs mere

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og Beredskabsstyrelsen den 1. juni 2007 Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring

Læs mere

Teknisk brandisolering. Ventilationskanaler. Kompendium

Teknisk brandisolering. Ventilationskanaler. Kompendium Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Teknisk brandisolering Ventilationskanaler Kompendium Undervisningsministeriet, marts 2011. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

PAROC PROTECTION. Brandklassificerede konstruktioner

PAROC PROTECTION. Brandklassificerede konstruktioner PAROC PROTECTION Brandklassificerede konstruktioner Bygningsisolering Danmark September 2013 1 Indhold PAROC PROTECTION Brandklassificerede konstruktioner... 3 Brand et samfundsproblem... 4-5 Myndighedernes

Læs mere

Brandbeskyttelse af beton huldæk

Brandbeskyttelse af beton huldæk Brandbeskyttelse 1.6 Brandbeskyttelse af beton huldæk MONTERINGSVEJLEDNING Bygningsdel klasse R 120 [BS-120] Med 30 mm C 150 opgraderes beton-huldæk til R 120 A2-s1,d0 Konstruktionen er brandteknisk afprøvet

Læs mere

Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard

Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard Dette er et 7 semester afsluttende speciale på bygningskonstruktøruddannelsen. Specialet er en brandteknisk dokumentation udarbejdet efter Eksempelsamlingen om

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed Miljø- og Planlægningsudvalget 010-11 (Omtrk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 007-1-04 Jour.: D63317100-39 Sag: RE07344-3 Init.: Lars Vædeled Roed E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 0 1 89 01 Oplag

Læs mere

Brandkompendium for installatøruddannelsen

Brandkompendium for installatøruddannelsen Brandkompendium for installatøruddannelsen Resume: Brandkompendium for installatøruddannelsen er en tilegnelse af viden og færdighed i udarbejdelse af Brandteknisk Rapport for de studerendes byggeprojekter

Læs mere

Bygningsreglementet og værdisikring. Indlæg ved Bo Balschmidt

Bygningsreglementet og værdisikring. Indlæg ved Bo Balschmidt Bygningsreglementet og værdisikring DFPB Indlæg ved Bo Balschmidt Brandskadeerstatninger i Danmark 2 2,3 2,7 2,26 2,81 2,28 2,44 2,035 2,0788 2,137 2, 29 2,09 1,804 1,894 2,177 2,151 1,876 2,132 2,057

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation JOHAN FUNN Brandteknisk dokumentation Afgangsspeciale på bygningskonstruktøruddannelsen TITELBLAD TEKNISK-MEKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: Brandteknisk dokumentation (Brand) VEJLEDE: Torben Clausen FOFATTE:

Læs mere

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Granskning af brand Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Træ 66 Generelt Kilde Hvad står der? Er det taget med i projektet? s. 4 Afstand til

Læs mere

Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information

Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem. Teknisk Information Geberit Silent-db20 Lyddæmpende afløbssystem Teknisk Information Geberit Silent-db20 - afløbssystemet med lyddæmpende egenskaber Et afløbssystem med mange anvendelsesområder Silent-db20 er et lyddæmpende

Læs mere

MONTAGEANVISNING Protecta FR Akryl

MONTAGEANVISNING Protecta FR Akryl MONTAGEANVISNING Protecta FR Akryl 1 (5) 2013 1 28 Generel produktbeskrivelse Typisk detaljetegning Protecta FR Akryl er fremstillet for at forhindre spredning af brand, gas og røg gennem åbninger og tekniske

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Sammenhæng mellem DS 432 og BR08 (BR10) Leon Buhl Industri & Teknologisk Institut Oversigt over indhold Kort oversigt over byggelovgivningen Hvordan anvendes bygningsreglement

Læs mere

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og

Læs mere

EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN

EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN EUROCODE OG BRAND - STATUS ANNEMARIE POULSEN DAGENS EMNER S-1900-2 Eurocodes branddimensionering Hvem er vi og hvad laver vi Eksempler på publikationer udvalget har bidraget til: Forkortet udgave af EN

Læs mere

SikkerhedsBranchen Fagudvalg: Passiv Brandsikring info@sikkerhedsbranchen.dk

SikkerhedsBranchen Fagudvalg: Passiv Brandsikring info@sikkerhedsbranchen.dk Afsnit Kommentartype = ge = generelt te = teknisk ed = redaktionel SB GE I Danmark har vi i løbet af de seneste år skærpet energikravene til bygninger meget betydeligt frem mod 2020. Det medfører nye konstruktioner

Læs mere

Lofter, Etagedæk i træ og renovering af Etagedæk

Lofter, Etagedæk i træ og renovering af Etagedæk Lofter, Etagedæk i træ og renovering af Etagedæk Beskrivelse Lofter Omfatter MK-Godkendte BD 30 og BD 60 loftkonstruktioner mod uudnytteligt tagrum. Etagedæk i træ Omfatter BD 30 og BD 60 løsninger til

Læs mere

Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport

Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport Brandteknisk projektopgave ved Master i brandsikkerhed Personsikkerhed ved brand i ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. Brandteknisk projektopgave Hovedrapport Kursist: s012286 (X), Svend Voss Brandteknisk

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær.

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. 7. semester speciale Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus Forfatter: Lasse Lyng Pedersen Vejleder: Henning

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Revolutionerende lette gipsplader

Revolutionerende lette gipsplader Revolutionerende lette gipsplader Til indervægge og lofter Til indervægge og lofter Gyproc ErgoLite er betydelig lettere end traditionelle gipsplader og samtidig stærk takket være en ny, revolutionerende

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Brandindsats i solcelleanlæg

Brandindsats i solcelleanlæg Brandindsats i solcelleanlæg - Hvad man skal være opmærksom på. En vejledning til beredskabet. Maj 2012, 2 udgave Solcellepaneler Solceller er en teknologi, som kan konvertere solenergi til elektrisk energi.

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Lars Bækgaard 4. semester valgdel Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Henning Baunsgaard Hansen Via University College Århus Dato: 04-11--2013

Læs mere

1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Undertage. Sikring mod brandspredning. DBI vejledning 36

1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Undertage. Sikring mod brandspredning. DBI vejledning 36 1. udgave Juni 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Undertage Sikring mod brandspredning DBI vejledning 36 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 1.1 Anvendelsesdiagram og eksempler...6

Læs mere